Download blad nr. 4-2003 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 4-2003 som pdf - Dansk Beton

4 ♦ 2003

NOVEMBER

20. ÅRGANG

BANER OG BETON

Tema om det solide grundlag for

jernbanedriften

STRUKTURTILPASNING

TRÆKKER OP

Interview med Betonelements

adm. direktør, Claus Bering

SØJLER I FLEKSIBLE

FORME

Arkitektstuderende på

betonworkshop i Århus

BETON ER

NANOTEKNOLOGI

Det mindste i det største skal nu

i fokus


Efterspurgt af kunderne.

Fremstillet af SKAKO.

APOLLO, en teknisk fornyelse,

som kundernes ideer har

bidraget til udviklingen af.

Øger produktiviteten og

kvaliteten.

Endnu en APOLLO-succes:

Efter 6 måneders drift har

denne APOLLO allerede

produceret 10.000 m 3 beton,

og den ser stadig ud som ny.

Læs hele historien på

www.skako.com

APOLLO modstrømsblander

– Hurtigere, renere og mere sikker

SKAKO’s fokus på nytænkning og kvalitet gør APOLLO til det rigtige valg,

når der skal nyinvesteres.

Nogle af fordelene ved APOLLO er:

• Store arbejdskraftbesparelser

• Op til 50% hurtigere rengøring

• Op til 23% hurtigere tømning

• Kortere cyklustider

• Op til 19% besparelser på energiforbruget

• Særligt avancerede tilvalgsmuligheder såsom automatisk spulesystem

• Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

• En blander, der er lige velegnet til alle betontyper, inkl. SCC-beton

Når man først har set APOLLO i funktion, forstår man, hvordan SKAKO

har formået at forblive den førende og nyskabende leverandør af udstyr

og løsninger til produktion af ensartet højkvalitetsbeton siden 1963.

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel. +45 63 61 61 00 • www.skako.com


ISSN 0109-758X

Nr. 4 · 20. årgang · November 2003

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,

august og november.

Distribueret oplag: 6500

Dansk Beton henvender sig til alle, der har

interesse og behov for at holde sig orienteret

om den betontekniske og industrielle udvikling

i Danmark. Bladet har som formål at sikre, at

betonkonstruktioner, bygninger og produkter

får et godt omdømme i offentligheden, og at

beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt.

Udgivere

Dansk Beton Industriforening

Betonelement-Foreningen

Dansk Betonforening

Dansk Fabriksbetonforening

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

janbroch@mail.dk

Dansk Beton,

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration

Henrik Olsen

ho@paritas.dk

Paritas Grafik A/S

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

obh@media-people.dk

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

Abonnementspris

Indland kr. 170,- excl. moms (4 numre)

Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Løssalg kr. 51,50 excl. moms

Indhold

Banens grå guld klarer sig godt . . . . . . . . . . . 5

Glas på stål på beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Jernbanen lægger skinner på beton . . . . . . 11

Rådgiver på sporet af

stort marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Brug for strukturtilpasning

i elementbranchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Bedre beton med nanote knologi . . . . . . . . 18

Kommende arkitekter fik

beton på bukserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Miljøprojekt klar til fase to . . . . . . . . . . . . . 23

Det skete gør os klogere . . . . . . . . . . . . . . . 24

Rejselegat for arbejde med finpartikler . . . 27

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Nyt additiv forøger produktiviteten . . . . . 29

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39

Forsiden

Tunnel med færdige spor.

I marts 2000 begyndte togleverandøren

Ansaldo at lægge spor i den færdige

Metrotunnel på Amager.

Foto: Ørestadsselskabet/Ole Ziegler

Samfundets udskudte

tandlægebesøg

Danmark har jernbanebroer for mange milliarder kroner. Typisk er der tale

om betonbroer, der er forholdsvis gamle. Mange er 80 år eller ældre.

Det er broer, der for længst har givet samfundet valuta for pengene. Men

derfor skal man ikke tro, at samfundet gør meget for sine broer. Broerne bliver

vedligeholdt, men indsatsen er så absolut i den beskedne ende af skalaen.

Banestyrelsen har et vedligeholdelsesbudget på 3-4 promille af anlægsværdien,

og det er ikke meget. Erfarne ingeniører rynker panden, når de hører

tallet. De mener, at der skal det dobbelte til – og gerne op mod 1 procent.

Sikkerheden ved de danske banebroer er i orden, og det fortjener Banestyrelsen

applaus for. Som beskrevet i en af artiklerne i dette blad handler det i høj

grad om prioritering. Det ses da også på broerne, at udseendet kommer i

anden række.

Heldigvis er beton et robust materiale, og heldigvis dimensionerede ingeniørerne

solidt i damplokomotivernes tid.

For nylig har Trafikministerens udsendt sit oplæg til en ny, langsigtet

rammeaftale på jernbaneområdet med planer om at fordoble midlerne til

nyanlæg og vedligeholdelse.

Det er godt for banerne, men samtidig maner det til eftertanke, at Dansk

Byggeri har beregnet, at vedligeholdelsesefterslæbet trods de nye bevillinger

stiger frem til 2010.

Samfundet tærer altså fortsat på sin kapital, lige som det er tilfældet med

kloaksystemer og veje, der heller ikke bliver vedligeholdt i samme omfang,

som de har behov for.

Det er sagt mange gange, at det en dag bliver lige så kostbart for samfundet

som udskudte olieskift for bilejeren eller manglende tandlægebesøg for

patienten. Men lige lidt indtryk gør det tilsyneladende – eller også er der

bare flere stemmer i at bevilge penge til mere synlige områder.

Det ændrer dog ikke ved, at der er brug for en anden holdning til bevaring

af samfundets værdier. Heldigvis er mange konstruktioner af beton, som ikke

giver op lige med det samme – men selv beton holder ikke evigt uden kærlig

pleje.

jbn


think ...

think again ...

In the field of observation,

chance only favours the prepared mind

www.AalborgWhite.com

AALBORG WHITE ® is white cement – a product of nature's own raw materials, refined

with unparalleled technology, for use in the creation of beauty and functionalism.

AALBORG WHITE ® is a trade mark registered by Aalborg Portland A/S.

Louis Pasteur

Aalborg Portland A/S

Rørdalsvej 44

P. O. Box 165

DK-9100 Aalborg

Phone: +45 98 16 77 77

Fax: +45 98 10 11 86

E-mail: marketing@AalborgWhite.dk

Website: www.AalborgWhite.com


Banens grå guld klarer sig godt

De er grå, bundsolide og mange penge

værd. De klarer sig godt, selv om de har

arbejdet i mange år, og samfundet kan

ikke undvære dem.

Måske lyder det som en beskrivelse

af arbejdsmarkedets grå guld. Men det

handler om jernbanebroer, som har stor

betydning for den danske transportinfrastruktur.

“De jysk-fynske jernbanebroer alene

er 10-15 milliarder kroner værd”, siger

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

ALDEREN KAN SES, FOR BUDGETTET TIL VEDLIGEHOLDELSE AF DANSKE

JERNBANEBROER GIVER INGEN MULIGHEDER FOR ANSIGTSLØFTNINGER

ELLER ANDRE KOSMETISKE FORBEDRINGER. MEN SIKKERHEDEN OG BÆREEVNEN ER I

ORDEN, SELV OM MANGE AF BROERNE ER OVER 80 ÅR GAMLE.

broingeniør Knud V. Christensen fra Banestyrelsen.

Prioritering af sikkerhed

Med et vedligeholdelsesbudget på beskedne

3-4 promille af anlægsværdien

bliver prioritering et nøgleord. Broernes

sikkerhed og bæreevne skal være i orden.

Men der er ikke midler til at sikre

broerne et perfekt udseende.

“For eksempel må broernes fløjvægge

naturligvis ikke falde sammen. Men af

hensyn til sikkerheden behøver de heller

ikke se ud som nye. Så det er et område,

vi prioriterer forholdsvis lavt. Og

graffiti har vi simpelthen ikke midler til

at gøre noget ved”, siger Knud. V. Christensen.

De ældste danske jernbanebroer blev

opført helt tilbage til 1840 som buebroer

af granit. Men langt de fleste jernbane-

5

ILLUSTRATION:

BIRGITTE AHLMANN

FORTSÆTTES SIDE 7


Construction

................... ...................

6

Sika ViscoCrete ® -20 HE

Den nyeste teknologi inden for beton med høj tidligstyrke, baseret på en målrettet udvikling af et globalt,

superplastificerende additiv, skræddersyet til elementbranchen. Sika ViscoCrete-20 HE anvendes såvel

i traditionel som i vibreringsfri beton. Færdiggørelse af elementer sker hurtigere end med traditionelle,

superplastificerende additiver, selv i vibreringsfri beton. Giver høj tidligstyrke, idet en større del af

cementen udnyttes de første 8 - 16 timer.

Den nye teknologi muliggør hurtigere omsætning i formsystemer, hurtigere udstøbning og forbedrede

overflader. Reducerer endvidere omkostninger til opvarmning af beton og formsystemer, kort sagt et

produktivitetsforøgende værktøj til betonelementindustrien.

For yderligere information: www.sika.dk

Sika Danmark A/S • Nordkranvej 17 • 3540 Lynge • Tlf.: 48 18 85 85 • Fax: 48 18 84 96 • www.sika.dk

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


oer i Danmark er af beton. Gennemsnitsalderen

er høj. Der blev opført mange

broer i perioden fra 1900 til 1920,

hvor jernbanenettet blev udbygget hastigt.

Tre typer gamle broer

Banens grå guld…

FORTSAT FRA SIDE 4

Overordnet er der tale om tre typer

broer: Buebroer, søjlebroer af beton og

broplader med indstøbte dragere, som

reelt er en kompositkonstruktion af beton

og stål.

Banestyrelsens vedligeholdelse af

broerne tager udgangspunkt i en inspektion

hvert sjette år. Opmærksomheden

er primært rettet mod revner i

søjler og forskydningsrevner i bjælker.

Den typiske reparation sker med

sprøjtebeton efterfulgt af sækkeskuring.

Et tilbagevendende problem ved de

gamle broer er rusten armering. Men

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

det nedsætter kun bæreevnen i lille

grad, idet broerne er konstrueret efter

datidens normer med en minimal armering.

Samtidig er broerne dimensioneret

til tunge damplokomotiver.

“Vores broer er sikre, og de vil kunne

blive stående lige så længe, som jernbanerne

har brug for dem, og de er acceptable

ud fra funktionen”, siger Knud

V. Christensen.

Håndstampet beton

Det kræver særlige erfaringer at vurdere

tilstanden af næsten 100 år gammel,

håndstampet beton. For eksempel optræder

der ofte usædvanlige revnebilleder

i borekerner på grund af forskelle i

håndstampningen.

Borekernerne skal også have en

større diameter end sædvanligt. Ellers

har de vanskeligt ved at hænge sammen.

TOGET SUSER UHINDRET OVER VEJEN.

LANGT DE FLESTE DANSKE JERNBANEBRO-

ER ER AF BETON. MANGE ER OP MOD 100

ÅR GAMLE.

FOTO: JBN

BANESTYRELSENS BUDGET TIL VEDLIGE-

HOLDELSE AF BROER ER PÅ CIRKA 3-4

PROMILLE AF ANLÆGSVÆRDIEN. DET

LEVNER IKKE MANGE MULIGHEDER FOR

AT PLEJE UDSEENDET – OG DA SLET IKKE

AT FJERNE GRAFFITI.

FOTO: JBN

“Ny ingeniører skal lige lære at se på

tingene på en anden måde. I forbindelse

med borekerner er det lige så vigtigt

at kigge i hullet som at se på kernen”,

fastslår Knud V. Christensen, hvis hjertebørn

i øvrigt er de fem store broer,

som Banestyrelsen vedligeholder i samarbejde

med Vejdirektoratet.

Det er: Oddesundbroen, Lillebæltsbroen,

Storstrømsbroen, Masnedsundbroen

og Frederik den IX’s bro.

“Jeg er stolt over at være med til at

vedligeholde et par af disse storslåede

bygningsværker. Oddesundbroen og Lillebæltsbroen

er virkelige klenodier”, siger

han.

Det har i over 20 år været en klar

politik at prioritere vedligeholdelse af

de store broer, som i praksis er umulige

at udskifte.

7

jbn


FLINTHOLM STATION HAR ET IMPONERENDE GLASTAG, BÅRET AF EN

STÅLKONSTRUKTION. MEN UDEN MASSER AF BETON VILLE DET IKKE

VÆRE MULIGT AT FØRE DEN HØJTFLYVENDE ARKITEKTUR UD I LIVET.

Glas på stål

på beton

C.F. Richs Vej

Flintholm

KB Hallen

Ålholm

Danshøj

8

Hellerup

Ryparken

Bispebjerg

Nørrebro

Fuglebakken

Grøndal

Vigerslev

Ny Ellebjerg

Den nye Flintholm Station på den københavnske

ringbane er et af den slags

bygningsværker, der er helt afhængige af

beton – men som ikke ligefrem skilter

med det.

Umiddelbart er det således det 5.000

kvadratmeter store glastag, der tiltrækker

sig opmærksomheden, svævende

Hvid beton til stationer

Udover Flintholm Station opføres

der fem andre nye stationer på Ringbanen:

KB Hallen, Ålholm, Danshøj,

Vigerslev og Ny Ellebjerg Station.

Store, lyse betonflader er et gennemgående

tema for disse stationer.

Fladerne udgøres af støttevægge mod

forpladserne og af påstøbningsvægge

på spunsvægge.Væggene udføres i

hvid beton, som står ubehandlet bortset

fra en antigraffitibehandling.

Arkitekt:Arkitema. Rådgivende

ingeniør: Kampsax. Entreprenører:

Pihl/Aarslef (KB Hallen og Ålholm) og

MTHøjgaard (Danshøj og Vigerslev).

Ny Ellebjerg er ikke under udførelse

endnu.

som et fodboldbanestort, gennemsigtigt

flyvende tæppe højt over perroner og

gangbroer.

Men under hver af tagets otte søjler

ligger der betonfundamenter på 80-90

kubikmeter. Desuden er der brugt beton

til brosøjler, endevederlag og fundamenter

samt store støttemure langs

Grøndals Parkvej. Hertil kommer beton

i bygningerne i form af fundamenter,

indvendige søjler og bjælker samt vægog

dækelementer.

Flintholm Station bliver Danmarks

tredjemest trafikerede, målt i passagerantal.

Prognosen lyder på 60.000 passagerer

i døgnet. Det er mere end én procent

af Danmarks befolkning.

40.000 passagerer i døgnet vil benytte

stationen til at skifte mellem Ringbanen,

Metroen og S-togslinien fra Hovedbanegården

til Frederikssund.

Dermed bliver Flintholm Station direkte

et udtryk for formålet med Ringbanen,

som er at skabe den tværgående

forbindelse, københavnerne har sukket

efter i årtier. Banen strækker sig fra

Hellerup i nord til Ny Ellebjerg i syd

– og krydser undervejs de eksisterende

S-togslinier, der stråler ud fra centrum.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


FOTOS: JBN

Tag som en skråstagsbro

Ret skal være ret, også i et betonblad. Det

store glastag er en imponerende konstruktion,

som er udtænkt af et joint venture,

KHRAS/DSB arkitekter. Den bærende

stålkonstruktion er løftet op over tagfladen,

som er ophængt i skråstag.

Selve taget er samlet af laminerede

glasplader – 2 gange 12 millimeter tykke

med en film imellem for at undgå

glasskår ved uheld. Rigelig solidt til at gå

og arbejde på.

“Hvis nogen vil have et rigtigt sug i

maven, skal de bare gå op på taget i

mørke, mens arealet neden under er

oplyst. Det er som at svæve i luften”, siger

tilsynsleder på byggepladsen Ejnar

Sibbesen fra COWI, som har haft en del

natarbejde i højden.

Banestyrelsen er bygherre for den

nye station med COWI som rådgivende

ingeniør, Skanska samt M. T. Højgaard

som entreprenører og med fabriksbeton

fra Unicon og 4K Beton.

Den samlede pris for stationen er ca.

500 mio. kr.

To store udfordringer

Seniorprojektleder Erling M. Bødker fra

COWI har stået i spidsen for projekte-

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

DE NYE BROER BLIVER BÅRET AF SØJLER STØBT PÅ STEDET.

ringen. Han peger på to store udfordringer

– ud over dem, der altid følger

med så store projekter.

Dels er der regnet ganske meget på

tagkonstruktionen. Dels har det krævet

betydelig planlægning at opføre stationen

uden at påvirke S-togsdriften til

Frederikssund.

“Det har blandt andet været nødven-

FORTSÆTTES SIDE 10

DEN NY STATION SAMLER RINGBANEN, METROEN OG

S-TOGSLINIEN FRA HOVEDBANEGÅRDEN TIL FREDERIKSSUND.

SENIORPROJEKTLEDER ERLING M. BØDKER

FRA COWI HAR STÅET I SPIDSEN FOR PROJEK-

TERINGEN, SOM BØD PÅ TO STORE UDFOR-

DRINGER. DELS BEREGNINGERNE TIL TAGKON-

STRUKTIONEN, DELS AT OPFØRE STATIONEN

UDEN AT BREMSE S-TOGSDRIFTEN.

................... ...................

9


FORTSAT FRA SIDE 9

digt med en del natarbejde i de få timer,

hvor der ikke kører S-tog”, siger han.

Spændende detaljer

Et nærmere kig på stationen afslører i

øvrigt mange betondetaljer. Brosøjlerne

er støbt på stedet. Søjler og bjælker i

bygningerne er præfabrikerede elemen-

Teamwork

is our strength

................... ...................

10

ter fra PL Beton, og væg- og dækelementer

i bygningerne er fra Skanska

Prefab.

Perronforkanterne er en bygherreleverance

fra Banestyrelsen i Langå. Fabrikken

er nu blevet privatiseret og

hedder Betonstøberiet.

Hertil kommer gangbrobelægning og

trappetrin i sort fiberbeton fra PL Beton.

Nordisk Bygge Kemi A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro

Tlf.: +45 74 66 15 11, Fax +45 74 69 44 11, www.nbk.dk, nbk@nbk.dk

Ringbanen bliver 11,5 kilometer lang og

får 12 stationer.

Banen åbner i etaper. Fra Hellerup

til en midlertidig station ved C. F. Richsvej

er Ringbanen allerede taget i brug.

Den nye Flintholm Station indvies i januar

2004. Efter planen kører der tog

på hele Ringbanen fra 2006.

jbn

Vores styrke er

teamwork

TRAPPETRINENE ER SORT FIBERBETON.

NBK er en del af Degussa Construction

Chemicals, verdens nummer

et inden for udvikling og anvendelse

af tilsætningsstoffer

til beton.

Teamwork med vores vigtigste kunder

tager udgangspunkt i at skabe

konkurrencefordele på de områder,

hvor de ønsker at vinde.

Adding Value to Concrete

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


DANSKE MONOBLOKSVELLER STØBES SOM 110 METER LANGE,

FORSPÆNDTE ELEMENTER, DER SAVES UD TIL SVELLER.

Jernbanen lægger skinner på beton

Ordet svelle

får mange til at

tænke på et

tungt, mørkebrunt

og furet stykke træ. Men faktisk

er det snart 50 år siden, træsvellerne

stod af på endestationen. Siden slutningen

af halvtredserne er der blevet fremstillet

betonsveller i Danmark, og i dag

er langt den overvejende del af alle danske

sveller højt specialiserede betonelementer.

Det er der flere gode grunde til: Betonsveller

giver et mere stabilt spor, der

ligger bedre, og de har længere levetid.

Desuden er betonsvellerne bedre for

miljøet, fordi træsveller er imprægneret

med miljøskadelige midler.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

MODERNE SVELLER ER ET HØJT SPECIALISERET,

FORSPÆNDT BETONELEMENT, DER FOR LÆNGST

HAR UDKONKURRERET SVELLER AF TRÆ.

Inspirationen til at bruge betonsveller

kom fra Frankrig. Højgaard & Schultz

solgte ideen til DSB, og en produktion

blev etableret i Fredericia. I 1958 blev

betonsveller og langskinnespor for første

gang anvendt i stor stil i Danmark.

Det skete på den fynske hovedstrækning.

De første betonsveller bestod af to

betonklodser, der blev holdt sammen af

et tværgående profiljern. Den udformning

holdt i 31 år, før monobloksvellen

kom til i 1989.

Forspændte elementer

DSB udbød produktionen af den ny

svelle i licitation. Den eksisterende svel-

lefabrik vandt og opbyggede nyt produktionsudstyr.

Siden 1989 har fabrikken

fremstillet cirka 1,6 millioner forspændte

monobloksveller.

De forspændte sveller støbes i 110

meter lange bænke som sammenhængende

elementer, der senere saves ud til

de færdige sveller. Fabrikken har 700

forme og kan fremstille 150.000 sveller

om året. I modsætning til andre elementproducenter

har svellefabrikken

således ingen problemer med små,

uøkonomiske seriestørrelser…

Svellefabrikken fremstiller også sveller

til sporskifter, hvor hver svelle er lidt

længere end den foregående – og i princippet

unik.

Betonen til svellerne er miljøklasse A

11

FOTO: JBN


med en trykstyrke på 50 MPa. Dog sker

der ingen aktiv indblanding af luft.

“Erfaringen viser, at det ikke er nødvendigt”,

siger fabrikschef Poul Østergaard

fra Højgaard Industri.

Levetid på 45 år

En monobloksvelle vejer 240 kg og har

et rumfang på 0,1 kubikmeter. Svellerne

er designet til en levetid på 45 år.

Det er næsten dobbelt så længe som de

gamle todelte sveller, der havde en forventet

levetid på 25 år.

“I praksis holder de dog rask væk 35

til 40 år, og selve betonen kunne holde

meget længere. Men de todelte sveller

får efterhånden problemer med korrosion

af profiljernet mellem betonklodserne”,

siger Poul Østergaard.

Det sker ikke ved monobloksvellerne.

Her kan den blottede armering i enderne

ganske vist ruste. Men det har ingen

betydning for svellens styrke.

De svenske jernbaner står over for at

udskifte en halv million betonsveller,

der er nedbrudt på grund af ettringit,

der sprænger svellen indefra. Det skyldes

en uhensigtsmæssig produktionsmåde

med accelereret hærdning ved for

høj temperatur, op til 75 grader.

Danske sveller har ingen problemer

med ettringit.

“Vi anvender ikke accelereret hærdning

i vores produktion. Temperaturen

MONOBLOKSVELLEN VEJER 240 KG OG HAR ET RUMFANG PÅ 0,1

KUBIKMETER. SVELLERNE ER DESIGNET TIL EN LEVETID PÅ 45 ÅR.

................... ...................

12

i betonen når derfor højst op på 45-47

grader”, siger Poul Østergaard.

Dermed er der en god margen op til

den kritiske grænse. Den europæiske

præstandard for sveller sætter en maksimumtemperatur

på 60 grader.

jbn

SVELLE SET OVENFRA

DE TODELTE SVELLER BLEV ANVENDT FREM

TIL 1989. DE TO BETONKLODSER BLIVER

HOLDT SAMMEN AF ET TVÆRGÅENDE

PROFILJERN, SOM KAN FÅ PROBLEMER MED

RUST.

FOTO: JBN

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


COWI OG ANDRE RÅD-

GIVENDE INGENIØRER

VENTER SPÆNDT PÅ, OM

DER ER VILJE TIL AT ØGE

JERNBANENS KAPACITET I

DANMARK MED UDBYGGE-

DE SPOR.

FOTO:JBN

Rådgiver på sporet af

stort marked

FJERDE SAL: JERNBANE,

METRO OG TUNNEL.

Skiltet i elevatoren hos COWI i Lyngby,

nord for København, fortæller om den

betydning, jernbaneprojekter har for

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

COWI TROR PÅ JERNBANEMARKEDET I DANMARK

OG EUROPA I DE KOMMENDE ÅR, SELV OM TOGET

IKKE RIGTIGT ER BEGYNDT AT KØRE ENDNU. DER

VIL BLIVE BRUG FOR MASSER AF RÅDGIVNING – OG

MASSER AF BETON.

den store rådgivningsvirksomhed. Det

begyndte med de indledende manøvrer

i det københavnske metroprojekt og er

i dag et europæisk forretningsområde,

placeret i en af COWIs ni divisioner.

Divisionsdirektør Arne Steen Jacob-

sen tager imod i hjørnekontoret sekunderet

af projektchef for jernbaner, Leif

Brandt. Begge ser de store muligheder

på markedet for rådgivning i forbindelse

med baneprojekter – men en smule

skepsis er der også plads til.

13


14

FORTSAT FRA SIDE 13

“Hidtil har markedet i Danmark været

kendetegnet af aflyste projekter som for

eksempel dobbeltsporet København-

Ringsted og S-togsbanen til Roskilde”, siger

Arne Steen Jacobsen.

Men alligevel er det danske marked

værd at satse på. Ikke mindst på grund

af det nye jernbaneforlig, der i store

træk fordobler statens bevillinger fra

2005 og 10 år frem.

Monopol på rådgivning brudt

Hertil kommer, at markedet for rådgivning

til Banestyrelsen først for alvor bliver

frit fra 2005. For nogle år siden blev

den interne rådgivningsvirksomhed

solgt til Atkins UK og omdøbt til Atkins

Danmark, der som led i handlen fik garanti

for en række opgaver i de efterfølgende

år.

“Nu er monopolet for alvor brudt, og

COWI vil være med på banen”, fastslår

Arne Steen Jacobsen.

På det seneste har COWI vundet fire

ud af fem projekter med at udarbejde

udbudsmateriale, som Banestyrelsen skal

bruge i forbindelse med udlicitering af

drift og vedligehold af banerne.

COWI har deltaget i alle større anlægsprojekter

på baneområdet i de senere

år. Tunnelen under Storebælt, stationen

i lufthavnen ved Kastrup, metroen i

København, Øresundsbron og Flintholm

Station på Ringbanen. I Sverige arbejder

COWI med Malmøs kommende City-

tunnel og tunnelen gennem Hallandsåsen.

Hertil kommer projekter i blandt

andet Tyskland.

Endnu kun få projekter

Men generelt er tiderne dog langt fra

gyldne for rådgiverne.

“Vi har kun få opgaver på jernbaneområdet

for tiden. Politikerne holder

igen, og der er ingen vilje til at investere,

selv om der er bred enighed om, at vi har

brug for jernbanen”, siger Leif Brandt og

fortsætter:

“Vi venter også spændt på, om der er

politisk vilje til at øge jernbanens kapacitet

i Danmark med nye og udbyggede

spor. Sverige udbygger i stor stil sit bane-

INTEGREREDE LØSNINGER

Betonblandeanlæg

Blandanlæg fra Vorning

Maskinfabrik til færdigbeton

og blokstensanlæg. Vi kan

levere totalløsninger, samt

special-løsninger efter ønske.

Fingercar

Vorning Maskinfabrik levere

komplette løsninger af fingercar

og kranlæg med laserstyring

af kørefunktioner.

NYT: støbeborde til elementproduktion

Vorning Maskinfabrik ApS

Bloksten og elementproduktion

Vorning Maskinfabrik kan

levere og designe komplette

løsninger til blokstensanlæg

og elementproduktion

Forædlingsanlæg

Patenteret system med

høj kapacitet, leveres online/

offline og mobilt bygget i

standard 12 m trailer.

Evt. som indbygning i eksisterende

anlæg.

International leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrien

Industrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dk

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


Dansk Byggeri ser positivt på jernbaneaftale

Dansk Byggeri glæder sig over Trafikministerens oplæg til en ny, langsigtet rammeaftale

på jernbaneområdet, men påpeger samtidig, at vedligeholdelsesefterslæbet fortsat stiger

frem til 2010.

Oplægget til aftalen blev offentliggjort den 10. oktober 2003.

Det peger på en markant forøgelse af indsatsen med fornyelse og vedligeholdelse af

jernbanenettet.

Specialkonsulent i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, fastslår, at vedligeholdelse kan forlænge

levetiden af sporene til en vis grænse. Men på et tidspunkt vil omkostningerne

ved vedligeholdelsen blive så omfattende, at det bedre vil kunne betale sig at udskifte

og forny sporet eller led heraf.

“På den baggrund kan det overraske, at efterslæbet for sporvedligeholdelse vil blive let

forøget frem til udgangen af 2009, og at sporets gennemsnitsalder vil stige fra primo

2005 med 1,4 år til 30,5 år ved udgangen af 2009 på trods af den forstærkede indsats i

de kommende år”.

“Og selv om efterslæbet for sporvedligeholdelse vil blive let reduceret fra udgangen af

2009 til udgangen af 2014, og sporets gennemsnitsalder dermed vil falde med 0,8 år til

29,7 år, vil den forventede gennemsnitsalder af jernbanesporene ved udgangen af 2014

være 0,6 år højere end gennemsnitsalderen pr. primo 2005 ifølge Trafikministeriet”,

skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

JERNBANEPROJEKTER KRÆVER MEGET BETON.

FRA SVELLER TIL TUNNELER OG BROER.

“ALLE DE STORE RÅDGIVERE I EUROPA

HAR FOKUS PÅ JERNBANEMARKEDET I

ØSTEUROPA”, SIGER DIVISIONSDIREKTØR

ARNE STEEN JACOBSEN FRA COWI. FOTO: JBN

net med højhastighedsstrækninger, men

Danmark har hidtil prioriteret nye tog

højere end nye baner”.

Det mønster er dog ved at være i opbrud.

DSB har overskud på sine trafikkontrakter

med staten og er villig til at

overføre midler til bedre spor.

Fokus på Østeuropa

Den danske rådgivningsvirksomhed har

også et godt øje til Østeuropa, hvor mange

jernbaner trænger til en overmåde

kærlig hånd.

“Vi arbejder med jernbanerådgivning

FOTO: JBN

i Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet

og Serbien”, oplyser Leif Brandt.

Men også her er der langt mellem de

store, markante projekter, som der ikke

er penge til. COWIs opgaverne er således

primært tekniske studier og udarbejdelse

af udbudsmateriale.

Men alligevel er det vigtigt for COWI

at slå sit navn fast på jernbaneområdet i

Østeuropa.

“Alle de store rådgivere i Europa har

fokus på dette marked, som på et eller

andet tidspunkt fremover vil byde på

mange store anlægsprojekter”, siger Arne

Steen Jacobsen.

Baner bygger på beton

Blandt andet er der brug for en række

nye broer, og her får beton en større

rolle at spille end tidligere. De fleste østeuropæiske

broer er stålkonstruktioner

efter ønske fra militæret. Stålbroerne er

nemmere at reparere efter angreb end

betonbroer, men i det ny, fredelige Europa

vil også Østeuropa bygge broer af

beton.

Det giver COWI muligheder i konkurrencen,

for dansk betonviden er efterspurgt

i udlandet.

“Vi har altid vores betonfolk med i

projekterne”, siger Arne Steen Jacobsen

og fremlægger et par tal, der understreger

betydningen af betonekspertise:

Til den faste forbindelse over Storebælt

blev der brugt 1,1 millioner kubikmeter

beton, til Øresundsbron 0,8 millioner

kubikmeter og til metroen 0,35

millioner kubikmeter.

Ny spor kræver også beton. For eksempel

bliver der brugt 41.000 betonsveller

på i alt cirka 4.000 kubikmeter

til den nye københavnske ringbane.

Beton i store mængder skal der også

til den kommende jernbaneforbindelse

over Bosporusstrædet i det vestlige Tyrkiet.

Tre konsortier afgav i oktober

2003 deres bud, det ene med COWI

som deltager. Resultatet foreligger i foråret

2004.

Indtil da venter de spændt på fjerde

sal i Lyngby.

jbn

15


...................

16

DANSK BETON HAR TALT MED ADM. DIREKTØR

CLAUS BERING FRA BETONELEMENT OM

AT FÅ EN NY, INTERNATIONAL EJER OG OM

FREMTIDEN I ELEMENTBRANCHEN.

Brug for struktu

i elementbranch

“Det er en helt ny situation ikke at være

ejet af to store danske entreprenører. Vi

har fået flere potentielle kunder nu og

står i det hele taget overfor gode muligheder

for at udvikle os positivt.”

Det fastslår adm. direktør Claus Bering

fra Betonelement A/S på baggrund

af, at den irske byggematerialekoncern

CRH plc. har købt Betonelement af NCC

og Højgaard Holding.

Betonelement har aldrig favoriseret

sine tidligere ejere. Men alligevel har

ejerskabet fået nogle kunder til at væl-

Kort om CRH

CRH er en international koncern,

der producerer og sælger byggematerialer

primært i Europa og

USA. Koncernen beskæftiger globalt

omkring 50.000 medarbejdere

på over 1.600 fabrikker i 23 lande.

I 2002 havde CRH en omsætning

på ca. 80 mia. kr. med en indtjening

før skat på ca. 6,4 mia. kr.

Det er CRH’s strategi bl.a. via

en række opkøb at opbygge en

ledende markedsposition indenfor

byggematerialer i de lande, hvor

CRH har aktiviteter. Betonelement

bliver en del at CRH’s europæiske

division for produkter og distribution.

...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


tilpasning

en

ge andre elementleverandører. Nu er vi

klar til hele markedet”, fortsætter Claus

Bering.

Sidst i september kom konkurrencemyndighedernes

accept af handlen, som

dermed blev endegyldig. Handlen er

samtidig den foreløbige kulmination på

et begivenhedsrigt år for Betonelement,

der har rødder tilbage til det første danske

elementbyggeri i halvtredserne.

Fokus på økonomisk

præstation

I 2003 har Betonelement således fået ny

ledelse, ny strategi, ny organisation og

ny international ejer.

“CRH har primært fokus på den økonomiske

præstation. Koncernens virksomheder

skal være effektivt drevet og

tjene penge. Det er udfordringer, som

passer godt til Betonelement. Vi har en

stærk markedsposition med fabrikker

de rigtige steder i Danmark og et bredt

produktprogram”, siger Claus Bering.

Det brede produktprogram – fra facader

og dæk over præfabrikerede badeværelser

til komplette systemer til tanke

og parkeringshuse – er et udtryk for, at

Danmark sammen med de andre nordiske

lande er langt fremme med elementbyggeri,

hvor man i mange andre

lande i højere grad anvender in-situ

støbt beton.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

Men alligevel er der meget at lære

internt af de andre elementproducenter

i CRH-koncernen, mener Claus Bering.

“Vi har et stærkt produktprogram.

Men nogle af vores søstervirksomheder

er længere fremme end os med automatisering

og højteknologisk produktionsudstyr.

Koncernen fokuserer meget

på videndeling og best practice. Her får

vi adgang til viden om fx laserteknik og

næsten papirløst produktionsgrundlag,

som kan give os et forspring i konkurrencen

herhjemme”, siger Claus Bering.

Brug for strukturtilpasning

Konkurrencen på det danske marked

bliver hård i de kommende år, forudser

Betonelement-direktøren. Den samlede

produktionskapacitet er for stor, og der

er mange små virksomheder i branchen.

“Der er brug for en strukturtilpasning.

Personlig er jeg overbevist om, at

der vil ske ændringer i retning mod

større og mere effektive producenter.

Om 10-20 år vil der også være flere internationale

spillere som CRH på det

danske marked. Desuden vil elementbyggeri

vinde endnu mere indpas, så entreprenørernes

egenproduktion bliver

mindre, end den er i dag”, siger han.

På den baggrund har Betonelement

blandt andet valgt at styrke specialiseringen

af sine syv fabrikker i Danmark.

DEN SAMLEDE PRODUKTIONSKAPACI-

TET I ELEMENTBRANCHEN ER FOR

STOR, OG DER ER MANGE SMÅ VIRK-

SOMHEDER. DERFOR ER DER LAGT OP

TIL MEGET HÅRD KONKURRENCE I DE

KOMMENDE ÅR, MENER ADM. DIREK-

TØR CLAUS BERING FRA BETONELE-

MENT.

Fremtiden vil også byde på større

prisdifferentiering mellem standardprodukter

og specialtilpassede løsninger.

Bilfabrikkerne er ekstremt dygtige

til at levere produkter med “styret

valgfrihed”. Der er et antal farver, motorstørrelser

og udstyrspakker, som

kunden kan kombinere. Men sådan er

det ikke i byggeriet, hvor der er frit

valg på alle hylder.

“Det må der for så vidt også godt

være. Men bygherrerne skal betale

den reelle pris for at vælge et produkt,

der svarer til en håndbygget bil.

Det mener jeg ikke altid er tilfældet i

dag. Til gengæld vil de bygherrer, der

holder sig til standardiserede løsninger,

kunne få et betydeligt billigere

byggeri”, slutter Claus Bering, der

kom til Betonelement fra Unicon Beton

i starten af 2003.

17

jbn


................... ...................

18

Bedre beton

med nanote

Beton med selvrensende overflade. Fliser

der opsuger luftforurening. Stærkere

og lettere beton.

Disse produkter findes ikke endnu.

Det er heller ikke sikkert, de kommer til

det. Men det er langt fra umuligt, mener

fremsynede betonfolk og peger på, at det

er på tide at se på beton i nanoperspektiv.

“Nanoteknologi handler også om beton.

Der er substans i, at betonverdenen

gerne vil være med. Jeg mener, at der er

meget at hente ved at se på de allermindste

detaljer”, siger centerchef Mette

Glavind fra Betoncentret på Teknologisk

Institut.

“NANOTEKNOLOGI HANDLER OGSÅ OM

BETON. DER ER SUBSTANS I, AT BETON-

VERDENEN GERNE VIL VÆRE MED”, SIGER

CENTERCHEF METTE GLAVIND FRA BETON-

CENTRET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT.

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


NY VIDEN OM BETON PÅ NANOMETERSKALA KAN FØRE TIL

TEKNOLOGISPRING. DERFOR VIL FREMSYNEDE BETONFOLK

NU DYKKE NED I DE ALLERMINDSTE DETALJER.

knologi

Dansk Betonråd går også ind for at

se nærmere på nanoperspektiverne. Rådet

har derfor henvendt sig til Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling

(VTU) med ønske om at deltage i

styregruppen for et kommende Teknologisk

Fremsyn om nanoteknologi.

Teknologiske Fremsyn er systematiske

forsøg på at se ind i fremtiden. I dette

tilfælde om nanoteknologi, som ikke

nødvendigvis kun handler om nye komponenter

til superhurtige computere eller

avancerede måder at behandle sygdomme

på.

Milliontedel af en millimeter

Nano er det samme som ti i minus niende.

En nanometer er en milliontedel

af en millimeter.

“Måske er det umiddelbart svært at

forestille sig, at så små dimensioner har

betydning for betonen i en stor bro. Men

porerne i betonens luftporesystem har

faktisk en diameter på helt ned til 10 nanometer.

En betonterning på én kubikcentimeter

har en indre overflade på over

100 kvadratmeter”, siger Mette Glavind.

Det er samtidig egenskaber i nanometerskala,

der bestemmer mange af

betonens egenskaber. Hydratstrukturen

i beton kan for eksempel kun ses i

avancerede elektronmikroskoper. Betonens

styrke, holdbarhed, smudsafvisning

og formbarhed afhænger i sidste

ende af kræfter og effekter på helt ned

til atomar størrelse.

“Hvis vi skal lave teknologiske gen-

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

BILLEDE AF OMDANNEDE UDFÆLDNINGER I EN LUFTPORE, OPTA-

GET MED SKANNING ELEKTRONMIKROSKOPI AF EN BRANDSKADET

BETON. POREN ER LIDT OVER 20.000 NANOMETER I DIAMETER.

nembrud på betonområdet, skal det

sandsynligvis ske gennem ny viden om

forholdene i den allermindste skala. Jeg

er overbevist om, at vi med den viden

både kan skabe nye betonmaterialer og

forbedre de eksisterende”, siger Mette

Glavind.

Samarbejde på tværs

Betoncentret samarbejder allerede med

andre fagområder på Teknologisk Institut

som for eksempel forskere, der udvikler

solceller. De ved næppe meget

om beton – men en masse om fotokatalytiske

processer, som kan gøre en betonoverflade

selvrensende.

“Det er en stor gevinst at samarbejde

på tværs med andre, der også interesserer

sig for at opnå resultater med nanoteknologi”,

fastslår Mette Glavind, som samtidig

ser gode muligheder for at forbedre egenskaberne

af selvkompakterende beton til

gavn for produktivitet og arbejdsmiljø.

Det skyldes, at selvkompakterende

betons egenskaber er afhængige af syntetiske

polymerer, der samvirker med

overfladen på i forvejen meget små cement-

og fillerpartikler.

Andre perspektiver af nanoteknologi er

bedre og stærkere betonreparationer,

nye former for grøn og miljøvenlig beton

samt nye betonmaterialer med forbedret

og styret holdbarhed.

På europæisk plan er der også interesse

for at se nærmere på betons nanoegenskaber.

Danmark er i kraft af DTU,

Aalborg Portland og Betoncentret med

til at forsøge at få et forskningsnetværk

op at stå under EU’s sjette rammeprogram.

jbn

19


BAG WORKSHOPPEN STOD PER

DOMBERNOWSKY (TV) OG ANDERS

GAMMELGAARD, SOM HER STÅR

FORAN DEN FÆRDIGE MARKØR

FOR UDSTILLINGEN.

Et overraskende, udfordrende, realistisk

og til tider nærmest chokerende indblik

i det virkelige liv i byggeverdenen.

Det fik 40 studerende på Arkitektskolen

i Aarhus som udbytte, da de i efteråret

2003 fik lov at bakse med beton

på en workshop, arrangeret af Arkitektskolens

Afdeling for Bygningskunst G.

For mange af de studerende betød

workshoppen også et nyt syn på beton

og betons muligheder. For som udgangspunkt

havde Danmarks mest anvendte

byggemateriale ikke ligefrem stjernestatus

hos de vordende arkitekter.

“Nogle truede ligefrem med at skifte

afdeling, da de fik at vide, at vi havde

beton på programmet”, siger adjunkt,

arkitekt Anders Gammelgaard, som

sammen med lektor, civilingeniør Per

Dombernowsky stod bag workshoppen.

Workshoppen er også et eksempel

på succesrigt samarbejde mellem en

statslig uddannelsesinstitution og private

virksomheder.

“Samarbejdet har medvirket til at

bygge bro – noget som er tiltrængt i den

nuværende byggebranche – og nedbryde

fordomme mellem arkitekter og byggevareproducenter”,

siger Anders Gammelgaard.

Stor entusiasme

Men alligevel var entusiasmen stor, da

de studerende skulle i gang med at

støbe hvid beton på Aarhus Cementva-

................... ...................

20

Kommende arkitekter

WORKSHOP: 40 ARKITEKTSTUDERENDE FRA ARKITEKT-

SKOLEN I AARHUS STØBTE SØJLER, PLINTE OG EN

DRAGER. DET GIVER FORNEMMELSE FOR MATERIALET.

refabrik, som støttede projektet med lokaler

og mandskab.

“Vi har fået en fantastisk hjælp af

både Aarhus Cementvarefabrik og vores

hovedsponsor Aalborg White”, siger

Anders Gammelgaard.

Workshoppen bestod af to øvelser.

Den første gik ud på at støbe en søjle

med et fleksibelt neoprenrør som form.

Eller rettere: Opgaven var at finde en

metode til støbningen og at gennemføre

den. Så måtte produktet blive, som metoden

ville det.

“Det skabte stor formvariation. Nogle

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


fik beton på bukserne

valgte at snøre formen sammen, andre

brugte lægter eller opstablede sten”, siger

Anders Gammelgaard, der ser støbning i

dynamiske forme som en vej til fornyelse

af betons arkitektoniske udtryk.

Uhørte armeringstegninger

Den anden øvelse var at fremstille en

14 meter lang drager, tre søjler og tre

plinte. Tilsammen en markør for udstillingen

“Grænser” om handicappolitik.

“Her mødte de studerende den virkelig

produktionsproces. De skulle designe,

koordinere med hinanden, lave

forme, binde armering, bestille inserts,

støbe og afforme”, fortæller Per Dombernowsky,

som med ordet “uhørt” og

et grin tilføjer, at det nok er første gang,

der er blevet lavet armeringstegninger

på skolen.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

Umiddelbart har arkitektskolen ingen

planer om at gentage betonworkshoppen.

Skolen arbejder med fortsat udvikling,

og det betyder hele tiden nye emner

på programmet.

“Men workshoppen har været forbilledlig.

Vi vil meget gerne gå videre på

denne måde, så interesserede medspillere

må meget gerne henvende sig”, siger

Anders Gammelgaard.

Det samme gælder Aalborg White,

som finder, at ideen måske kan inspirere

andre uddannelsesinstitutioner.

“Vi deltager gerne i lignende arrangementer”,

siger Hans Bruun Nissen fra

Aalborg White Technical Team, der står

til rådighed med teknisk rådgivning, foredrag,

kurser og workshops om hvid

beton for alle parter i byggesektoren.

jbn

21


CONPARTS

– høj kvalitet…til lave priser

CONPARTS styrke er vores mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til

betonfabrikanter verden over. Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og

sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid, professionel vejledning oven i købet.

................... ...................

22

• Sliddele og reservedele til alle blander typer

• Reservedele til betonblandeanlæg

• Komponentsalg – mekaniske og el-dele

• Fugtmåleudstyr

• Vejeforstærkere og vejeceller

• Vibrationssystemer/komponenter

• Processtyring til betonblandeanlæg

• Formudstyr

• Teknisk rådgivning og projektledelse

CONPARTS ApS

Telemarken 4 · DK-5600 Faaborg

Tel: +45 6261 1111 · Fax: +45 6261 5011

www.conparts.dk · Mail: info@conparts.dk

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


EN HANDLINGSPLAN UDSTIKKER NU RETNINGSLINIERNE

FOR BRANCHEPROJEKTET OM BETON OG MILJØ.

Med en omfattende handlingsplan er

Betoncentret på Teknologisk Institut,

Betonindustriens Fællesråd og Aalborg

Portland nu ved at være klar til anden

fase af et stort projekt om beton og miljø.

Projektet får en støtte på 2,75 millioner

kroner fra Miljøstyrelsen, som nu

skal godkende handlingsplanen.

Centerchef Mette Glavind fra Betoncentret

på Teknologisk Institut fastslår,

at beton er et miljøvenligt materiale.

Men det er alligevel samfundsmæssigt

interessant at gøre beton endnu mere

miljøvenligt. Det skyldes, at der bliver

brugt så meget beton, at selv små forbedringer

har stor samlet effekt.

“Vi har udarbejdet handlingsplanen

på baggrund branchens ønsker. Udfordringen

er, at projektet både skal komme

miljøet og branchen til gode, baseret

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

på tankegangen om livscyklusanalyser.

Via Betonindustriens Fællesråd har vi

fået branchen godt med i udarbejdelse

af handlingsplanen”, fastslår Mette

Glavind.

Handlingsplanen indeholder en prioriteret

liste med forslag til konkrete

aktiviteter. Det er:

• Undersøgelse af kulbrinterester i betonslam.

Dette delprojekt er sat i

gang via en forhåndsgodkendelse.

• Brug af nedknust beton i ny beton,

hvilket ifølge DS411 ikke er tilladt til

bærende konstruktioner.

• Dokumentation af betons indeklimaegenskaber

• Formidling af fakta om beton og miljø

til såvel branchen som dens kunder.

“Hvis der bliver økonomisk mulig-

ILLUSTRATION: BIRGITTE AHLMANN

Miljøprojekt klar til fase to

hed herfor, vil vi også gerne arbejde

med udtørring af beton, som ofte er

mere energikrævende, end det er nødvendigt,

samt undersøge, om der er risiko

for udvaskning af tungmetaller”, siger

Mette Glavind.

Projektet er organiseret med en følgegruppe

og en åben arbejdsgruppe af

interesserede personer.

“Vi vil gerne inddrage betonbranchen

så meget som muligt. Det gør vi

blandt andet via interessegruppen, som

kan give os input til arbejdet. Desuden

har vi holdt en velbesøgt workshop”, siger

Mette Glavind, som opfordrer så

mange fra branchen som muligt til at

deltage og kommentere aktiviteterne.

23

jbn


Det skete gør

os klogere

................... ...................

24

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


DANSK BETONDAG 2003 SATTE FOKUS PÅ AT LÆRE AF

ERFARINGERNE – FRA DEN SAMMENSTYRTEDE SIEMENS

ARENA TIL NYE STANDARDER.

Dansk Betondag stod i erfaringernes

tegn og begyndte med et spørgsmål: Ville

et kollaps som det, Siemens arena

kom ud for, også kunne ske for en betonkonstruktion?

Forskningschef Jørgen Nielsen fra By

og Byg havde fået opgaven at svare, og

han var ikke i tvivl. Ja, det kunne være

sket med konstruktioner af ethvert materiale,

fordi der var tale om en kombination

af fejl, som kvalitetssikringen af de statiske

beregninger burde have fanget.

“Resultatet blev, at der simpelthen

var for lidt træ i konstruktionen på et

kritisk sted. Men tilsvarende fejl kunne

være sket med et hvilket som helst materiale”,

sagde Jørgen Nielsen.

Uden at gå i detaljer var det tre fejl,

der bragte arenaens tag til fald. Trækstyrken

af træ blev sat 48 procent for

højt i beregningerne. Der var ikke taget

højde for en reduktion af bjælkernes

højde ved hjørnesamlingerne. Og der

var ikke taget højde for et reduceret

tværsnit på grund af huller til dorne og

slidser.

“Samlet reducerede disse fejl bæreevnen

til kun 25-30 procent, så kollapset

var uundgåeligt”, sagde Jørgen Nielsen.

Revner fortæller om

bæreevne

Chefkonsulent Erik Skettrup fra Rambøll

tog dernæst fat på, om man kan

forudse kommende kollaps af betonbroer

på baggrund af de eftersyn, der

finder sted af hensyn til broernes holdbarhed

og vedligeholdelse.

STUDIER AF REVNER KAN DANNE GRUND-

LAG FOR AT VURDERE BÆREEVNE OG SIK-

KERHED. DET OPLYSTE CHEFKONSULENT

ERIK SKETTRUP FRA RAMBØLL PÅ DANSK

BETONDAG.

FOTO: JBN

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

Også hans konklusion var klar: Studier

af revners placering, retning, revnevinkel

og revnevidde kan danne grundlag

for at vurdere betonkonstruktioners

sikkerhed.

“Det er muligt at se tegn på nedsat

bæreevne. Men det er langt fra enkelt,

og man skal tænke sig om. Det er nødvendigt

at kombinere revnebilledet

med en gennemgang af de oprindelige

tegninger og beregninger. Det kan også

være nødvendigt med yderligere beregninger”,

sagde Erik Skettrup.

20 mio. pr. liv

Michael H. Faber fra universitetet i

Zürich præsenterede kolde økonomiske

tal på lærredet.

“Enhver aktivitet er at betragte som

et spil, man kan vinde eller tabe. Det

gælder så om at beherske spillet for at

nå frem til en optimal og rationel adfærd”,

sagde han.

Samfundet kan med andre ord regne

sig frem til, hvor stor sikkerhed, det er

optimalt at have i konstruktioner. I den

sammenhæng gælder, at det rent økonomisk

set kan betale sig at anvende op

til 20 mio. kroner for at redde et menneskeliv.

Også betonfacader påvirker menneskers

liv, om end kun gennem deres

mere eller mindre vellykkede udseende.

Sektionsleder Tommy B. Jacobsen

fortalte om de to nye publikationer om

æstetiske facader, som Dansk Beton omtalte

i nummer 3/03. Publikationerne

videregiver ikke mindst erfaringer om,

hvordan man opnår betonfacader, der

ser ud som ønsket – også efter nogle år.

Ny standard fra foråret

Normer og standarder er en anden måde

at formidle erfaringer på.

På betondagen gennemgik seniorkonsulent

Annette Berrig fra Teknologisk

Institut de forandringer, der sker,

når EN 206 sammen med DS 2426 afløser

DS 481 i foråret 2004, som omtalt

i Dansk Beton nummer 3/03.

Endelig fortalte Erik Stoklund Larsen

fra COWI de 158 deltagere på Marriott

Hotel i København om arbejdet med

den omfattende DS/EN 1504-serie af

standarder om beskyttelse og reparation

af betonkonstruktioner. I alt 10 hovedstandarder

og 75 prøvningsstandarder.

Overraskende nyt på Nordisk betondag

Nordisk Betondag den 26. september 2003 gav det røde kort til en dansk teori

om, at chlorider vandrer gennem beton i forbindelse med saltvand fra den våde til

den tørre side.

“Teorien er oprindeligt baseret på svømmebassiner. I forbindelse med EU-projektet

DARTS fik vi mulighed for at undersøge borekerner fra Storebæltstunnelen, og

de gav et overraskende resultat”, fortalte Carola Edvardsen fra COWI.

Borekernerne viste ganske vist forhøjede chloridkoncentrationer i dæklaget på

såvel vand- som luftside. Men i midten af kernerne var der kun den mængde

chlorid, som betonen er født med.

“Der er altså ikke tale om vandring gennem betonen. På indersiden må chloriderne

skyldes udtørring og utætheder”, sagde Carola Edvardsen.

25

jbn


26

Kystvejen 52

9400 Nørresundby

Tlf. 98 17 16 22

Telefax 98 17 63 92

Postbox 189 NOTER·NOTER·NOTER·NOTER

Betonelement

med chip

Dalton og Innovation Lab har i et

fællesprojekt udviklet en teknologi,

så man kan forsyne betonelementer

med en chip, der fungerer som et

link til en unik hjemmeside. På

denne hjemmeside findes alle nødvendige

data på elementet vedrørende

tegninger, montagevejledning

samt drift og vedligehold.

Slut med sikringsrum

Fremover bliver der brug for lidt

mindre beton ved byggeri i København.

Borgerrepræsentationen har

besluttet at ophæve kravet om

sikringsrum i alt nybyggeri i Københavns

Kommune.

Københavns Kommune har hermed

taget konsekvensen af Indenrigsministeriets

og Folketingets vurdering

af det generelle trusselsbillede,

som er kommet til udtryk i en

ændring af loven om beskyttelsesrum

i juli 2003.

Ved at frafalde kravet om sikringsrum

i nybyggeri har Københavns

Kommune lagt sig på linie med de

øvrige større byer i landet.Allerede

etablerede sikringsrum skal bevares.

NBK overtager

formolie fra Castrol

Nordisk Bygge Kemi (NBK) har

købt alle aktiviteter på området

formolie og curingprodukter af

Castrol. Købet giver NBK adgang til

bionedbrydelige formolier, der

komplementerer virksomhedens

øvrige produktprogram.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


Indstillingen lægger vægt på Ane Mette

Kjeldsens arbejde med finpartiklers indflydelse

på mikrostrukturen i beton.

Desuden anføres det:

“Ane Mette har i sit studieforløb tilvalgt

diverse betonrelaterede kurser,

samt fungeret som hjælpelærer i fag

med relation til beton. Ane Mette er i

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

øjeblikket i gang med et ph.d.-projekt,

der gennem modeldannelse skal give en

dybere forståelse for finpartiklers indflydelse

på mikrostrukturen i cementbaserede

materialer. De eksisterende

modeller skal udbygges til at omfatte

partikler i kolloidstørrelse.”

Rejselegatet er på 10.000 kroner,

ANE METTE KJELDSEN FIK OVERRAKT

LEGATET AF DANSK BETONFORENINGS

FORMAND, CHRISTIAN MUNCH-PETERSEN.

I FORBINDELSE MED DANSK

BETONDAG OVERRAKTE

DANSK BETONFORENINGS

FORMAND, CHRISTIAN

MUNCH-PETERSEN, FOR-

ENINGENS REJSELEGAT TIL

CIVILINGENIØR ANE METTE

KJELDSEN.

Rejselegat for arbejde med finpartikler

som Ane Mette Kjeldsen vil anvende i

forbindelse med et forskningsophold i

Stockholm.

Huskeliste ved indkøb af formolier til betonstøbning:

■✔Ren afforskalling ■✔ Ingen lufthuller ■✔ Ingen misfarvning

■✔ Bedre arbejdsmiljø ■✔ Biologisk nedbrydelige ■✔ Pris (vigtigt!)

······························

Rigtige formolier siden 1962

Benol Aps · Metalgangen 9-11 B · 2690 Karlslunde · www.benol.dk · Tlf. +45 5665 3006 · Fax +45 5665 8191

................... ...................

27

FOTO: JBN

jbn


DANAK

Reg.nr. 5004

Reg.nr. 6004

Reg.nr. 7001

Reg.nr. 7003

Reg.nr. 7012

Dancert

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker de gamle certificeringsordninger Dansk Beton

Certificering, Dansk Træ Certificering, Dansk Grus Certificering og Træpladekontrollen.

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering efter ISO 9000-serien og

miljøcertificering efter ISO 14001. Desuden er Dancert notificeret i henhold til Byggevaredirektivet, således at

virksomheder, der certificeres efter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket på deres produkter.

MILJØLEDELSE

ISO 9001 CERTIFIKATER

12 certifikatindehavere

ISO 9002 CERTIFIKATER

63 certifikatindehavere

FÆRDIGBLANDET BETON

76 certifikatindehavere

BETONELEMENTER

32 certifikatindehavere

BLOKKE

4 certifikatindehavere

BETONVARER

15 certifikatindehavere

LETBETON

7 certifikatindehavere

RETNING AF ARMERING

6 certifikatindehavere

SVEJSNING AF ARMERING

1 certifikatindehaver

CEMENT

2 certifikatindehavere

FLYVEASKE

1 certifikatindehaver

MIKROSILICA

3 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER

3 certifikatindehavere

FIBRE

2 certifikatindehavere

MØRTEL

1 certifikatindehaver

BYGNINGSKALK

2 certifikatindehavere

BETONTILSLAGSMATERIALER

75 certifikatindehavere

SAND, STEN OG GRUS TIL

VEJBYGNING

5 certifikatindehavere

De seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringer inden for

beton- og grusområdet primo august til primo november 2003

BETONELEMENTER

Produktcertificeret iht DS 482:1999

Beton-Tegl A/S

Hagensvej 64, 9530 Støvring

BETONTILSLAGSMATERIALER

Produktcertificeret iht. DS 481:199

• Ansø Grusgrav ApS

- Addit Grusgrav, Lervejdal 14, 8740 Brædstrup

EC-CERTIFIKATER

BYGNINGSKALK

Certificeret iht. EN 459-1:2001 og EN 459-3:2001

• dankalk

Aggersundvej 50, 9670 Løgstør

- 1073-CPD-141: Aggersundvej 50, 9670 Løgstør

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, du bliver certificeret.

Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysninger om det sidste nye og gode råd og tips om certificering.

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder, produktionssteder og produkter.

Dancert, Gregersensvej, Postboks 141, 2630 Taastrup

Tlf. 72 20 21 60, Fax 72 20 21 91, e-mail dancert@teknologisk.dk

...................

28

VARMEISOLERINGSPRODUKTER

3 certifikatindehavere

LIMTRÆ

8 certifikatindehavere

FINGERSKARRINGER

2 certifikatindehavere

PRÆFABRIKEREDE SPÆR

17 certifikatindehavere

STYRKESORTERET

KONSTRUKTIONSTRÆ

1 certifikatindehaver

KRYDSFINER

3 certifikatindehavere

SPÅNPLADER

17 certifikatindehavere

MDF-PLADER

7 certifikatindehavere

ORIENTED STRAND BOARD (OSB)

3 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER

Produktcertificeret iht. EN 934-2 – EN 934-6

• Fosroc A/S

Industriparken 27, Skodborg, 6630 Rødding

- DBC 119/16: Structuro 111X

TILSÆTNINGSSTOFFER

Certificeret iht. EN 934-2 – EN 934-6

• Fosroc A/S

Industriparken 27, Skodborg, 6630 Rødding

- 1073-CPD-119/16: Structuro 111X

Dancert, Gregersensvej

Postboks 141

2630 Taastrup

Tlf. 72 20 21 60

Fax 72 20 21 91

e-mail dancert@teknologisk.dk


NOTER·NOTER·NOTER·NOTER

Siloer bliver til luksusboliger

NCC har fået til opgave at bygge

84 lejligheder for det nystiftede

aktieselskab Gemini Residence A/S.

Ordren er på 282 millioner kroner og

omfatter en totalentreprise på at

opføre eksklusive ejerlejligheder i

Havnestad, Københavns nye bydel på

Islands Brygge. Lejlighederne placeres

helt unikt udenpå to tidligere frøsilorør,

der ligger ned til vandet med

udsigt over København.

Nyt konsolbeslag

til døre og vinduer

H+H Fiboment har sammen med

en arbejdsgruppe bestående af leverandører

af facadeelementer, vinduer

og døre, isolering og bygningsbeslag

samt brancheorganisationer og

forskningsinstitutioner udviklet et nyt

konsolbeslag til lodret understøtning

af døre og vinduer.

Konstruktionen kan nærmest sammenlignes

med en hyldeknægt, der

monteres fra den indvendige side.

Dermed er beslaget også sikkert at

montere i etagebyggeri. Beslaget bliver

nu sat i produktion af BMF Bygningsbeslag.

Ny håndbøger om

betonprøvning

Dansk Standard har netop udgivet en

samling af prøvningsmetoder for frisk

og hærdnet beton i to håndbøger. De

mest anvendte af standarderne er

oversat til dansk, og håndbøgerne er

suppleret med en artikel om hvilke

danske standarder i DS 423 serien,

der afløses af de nye europæiske

standarder.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

PRODUKTNYT:

Nyt additiv forøger

produktiviteten

SIKA DANMARK HAR LANCERET

ADDITIVET VISCOCRETE-20 HE, DER ER

SKRÆDDERSYET TIL BRUG I ELEMENT-

BRANCHEN VED FREMSTILLING AF BETON

MED HØJ TIDLIG STYRKE.

En kort åbningstid og hurtig styrkeudvikling sikrer, at færdiggørelsen

af elementer sker hurtigere end med traditionelle,

superplastificerende additiver.

Det nye additiv muliggør hurtigere udstøbning og forbedrede

overflader. Ved at nedbringe produktionstiden reducerer

virksomheden samtidig omkostningerne til opvarmning

af beton og formsystemer.

Det nye additiv giver samtidig en meget høj vandreduktion

på op til 30 procent samt høj tæthed og styrke. Forbedret

flydeevne – flydemål på over 700 mm - gør produktet velegnet

til fremstilling af vibreringsfri beton til elementproduktion,

ikke mindst til gavn for arbejdsmiljøet.

Betonelement a/s bruger allerede Viscocrete-20 HE til

deres elementproduktion. Betonelements afdeling i Viby

producerer blandt andet de betonelementer, der benyttes til

Danmarks Radios nye byggeri i Ørestaden ved København.

ViscoCrete-20 HE tilsættes blandevandet eller direkte i

den våde betonblanding efter grovvandstilsætning. Additivet

indeholder hverken chlorider eller andet, der fremmer rustdannelsen

på stål, og det kan derfor anvendes uden restriktioner

i armerede og forspændte konstruktioner.

Additivet kan anvendes såvel i traditionel som i vibreringsfri

beton. Det kan anvendes uden restriktioner i armerede

og forspændte konstruktioner. Sika ViscoCrete-20 HE

har EC certifikat 1073 CPD-121/18 og er CE-mærket.

29


BETONELEMENT-FORENINGEN

AF SVEND RÖTTIG

30

DÆKHAL, TINGLEV

Elementfabrik

udvider i lange baner

“MAN SOLL HALTEN, WAS MAN VERSPRICHT UND

NICHT MEHR VERSPRECHEN, ALS MAN HALTEN KANN”

Citatet stammer fra en tysk brochure

fra Tinglev Elementfabrik A/S. Heri står

også, at fabrikken i dag er en af de førende

væg- og dækfabrikker, og at man

anvender den nyeste teknologi for at

sikre høj effektivitet i både produktion

og logistik. – Og at dette medfører, at

man kan præstere høj kvalitet til en

særdeles konkurrencedygtig pris.

Det er gået slag i slag

Det begyndte i 1981, hvor Tinglev Elementfabrik

A/S blev etableret. Virksomheden

startede med 20 medarbejdere og

en årsproduktion på 50.000 m2 vægge

og dækelementer.

I 1994 købte Jakob Knudsen virksomheden,

som nu har 50 ansatte og en

årsproduktion på 200.000 m 2 vægge og

dæk. Så gik det ellers hastigt fremad,

slag i slag. Fabrikken i Tinglev udvides,

der tilføres kapital fra Danske Pensionskasser,

og 1999/2000 etableres en fabrik

i Brückenmühle ved Berlin i Tyskland

og lige efter bygges en ny dækfabrik

til fabrikken i Tinglev.

I dag er årskapaciteten i Tinglev på

200.000 m 2 letbetonvægge og 150.000

m 2 forspændte dækelementer og i Berlin

på 150.000 m 2 letbetonvægge og

50.000 m 2 dæk. Der er i dag ca. 250 medarbejdere

i Tinglev og ca. 100 på fabrikken

i Berlin.

Men det er slet ikke nok for Jakob

Knudsen.

Kommende udvidelser

Overskriften for denne artikel kunne

også læses i Jydske Vestkysten den 23.

september i år, og henviser til, at Jakob

Knudsen igen vil udvide fabrikken i

Tinglev. Denne gang for 35-40 millioner

kr. Der skal bygges en ny hal for produktion

af forspændte dæk og spændbanerne

bliver 220 meter lange.

“Det bliver måske ikke Europas

største dækfabrik, men spændbanerne

bliver de længste i Europa. Søjlerækker,

kranskinner og traverskranerne til halbygningen

er allerede monteret. Det er

tanken, at hallen skal være klar til produktion

i slutningen af 2004,” siger Jakob

Knudsen.

Til den tid har Tinglev Elementfa-

brik A/S en produktionskapacitet af

dækelementer, der svarer til 40% af det

danske marked.

Europa er et marked i dag

Jo, man bliver let forpustet og svimmel,

når man hører Jakob Knudsen udvikle

sine planer. Det står lysende klart, at

man står overfor en mand med visioner,

en rigtig købmand i dette ords sande

betydning. Han opfatter hele Europa

som sit operationsfelt. Grænserne mellem

landene inden for EU er åbne, som

han siger.

Der er fri bevægelighed af arbejdskraft,

varer, tjenesteydelser og kapital,

og Jakob Knudsen køber sine varer og

lægger sine investeringer, hvor det er

mest fordelagtigt.

“Det er nødvendigt, hvis man vil

være konkurrencedygtig, uophørligt at

jagte alle sine omkostninger. Processen

skal industrialiseres, og den mest moderne

teknologi må indføres. Det er i

virkeligheden ret uinteressant, hvad det

koster at investere i ny udrustning. Det,

der derimod er vigtigt, er, at man kan

konkurrere på det åbne marked.”

“Netop det, at grænserne er åbne, betyder,

at der i fremtiden meget let kan

komme meget mere konkurrence i vores

branche fra udenlandske producenter af

elementer. Salgspriserne vil så være bestemt

af det store, åbne marked. Der er

så kun en parameter at skrue på, hvis

man vil overleve og tjene penge, nemlig

produktionsomkostningerne. Kan man

ikke møde den udfordring, må man dø, –

så enkelt er det”, siger Jakob Knudsen.

Vi skal jagte omkostningerne

Og man er virkelig omkostningsbevidste

i Tinglev. Virksomheden har således

JAKOB KNUDSEN

...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


investeret et sted mellem 5 og 10 millioner

kr. i et logistik- og styresystem, der

giver fuld indsigt i, hvor meget man til

enhver tid har produceret til den enkelte

byggesag, og hvor de færdigstøbte elementer

til sagen befinder sig på lagergården.

Virksomheden har et meget detaljeret

kalkulationssystem, der helt ned i

detaljerne viser, hvad kostprisen på de

enkelte elementer på den enkelte sag,

beløber sig til. Tidsforbruget overvåges

meget nøje, alle ansatte har kort, hvorpå

den enkelte medarbejders tidsforbrug

bliver registreret.

Der findes et stort, moderne armeringsværksted

udstyret med helt moderne

udstyr. Og sådan kan man blive

ved.

Transporten af produkterne fra fabrik

til byggeplads er også sat i system.

Tinglev Elementfabrik A/S har egne specialtrailere,

trækkere og kraner. Egen

montageafdeling har man også.

Vi kommer forbi en specialtrailer

med tre aksler og luftaffjedring ude på

lagerpladsen, og Jakob Knudsen beskriver

detaljeret alle dens tekniske raffinementer

og fortæller så, at den ville koste

ca. 250.000 kr., hvis den skulle købes

i Danmark, men at han, da han handlede

i Irland sparede et ganske betydeligt

beløb, vel at mærke uden at kvaliteten

blev forringet.

Tinglev Elementfabrik A/S har i flere

år været udnævnt som gazellevirksomhed

og i 2002 modtog Jakob Knudsen

“Den Gyldne Ambolt”, en pris som avisen

Jydske Vestkysten udsætter, som en

påskønnelse at hans store indsats for at

skabe liv, virke og arbejdspladser.

Jakob Knudsen, en iværksætter

Der er et godt gammelt ord der siger, at

“man ikke skal skræve videre end bukserne

kan holde”. Det udtrykker vel en

form for snusfornuft og forsigtighed,

men der er måske også en aura af indeklemthed

over det. Det er der på ingen

måde over Jakob Knudsen. Han er om

nogen entreprenør, en iværksætter,

netop den type man ofte efterlyser i

dansk erhvervsliv. En, der tør gå i spidsen

og satse. Det bliver spændende at

følge den videre udvikling på Tinglev

Elementfabrik A/S.

...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

AF SVEND RÖTTIG

SCC bliver af mange eksperter anset for

det største gennembrud inden for betonteknologien

i mange årtier på grund

af de forbedrede egenskaber og nye muligheder,

der tegner sig.

“Alting flyder”

Citatet stammer fra en af de græske filosoffer,

Heraklitos (535-475 før vor

tidsregning), og meningen er, at alt forandres.

Udviklingen startede i 1988 i Japan

ved universitetet i Tokyo. Her benyttes

SCC nu i stort omfang, men teknologien

er ikke udviklet efter europæiske standarder,

man bruger således et meget

højt pulverindhold med heraf følgende

BETONELEMENT-FORENINGEN

SCC – et gennembrud

inden for betonteknologien

SCC ER IGEN ET AF DISSE BEGREBER, DER HAR SNEGET

SIG IND I DET DANSKE SPROG, “ER KOMMET FOR AT

BLIVE”, SOM MAN SIGER. SCC, ELLER PÅ GODT

“NYDANSK”, SELF COMPACTING CONCRETE ELLER FLYDE-

BETON ELLER VIBRERINGSFRI BETON ELLER SELVKOM-

PRIMERENDE BETON. JA, KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE

forhøjet risiko for problemer med svind

og krybning.

Fra Japan spredte kendskabet til

SCC sig til Europa, hvor især Holland og

Sverige var hurtigt ude med at adaptere

den nye teknologi.

En del af den fortsatte udvikling, for

at udvikle og forbedre SCC, er, at opnå

en forståelse af betonens egenskaber i

frisk tilstand. Denne disciplin kaldes

rheologi.

Flydende videnskab

Rheologi er græsk og er en sammentrækning

af de græske ord for flydning

og videnskab. Rheologi er læren om deformation

af stof. Man interesserer sig

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

PRØVESTØBNING AF ET VÆGELEMENT I EN VERTIKAL STØBEFORM.VED HJÆLP

AF FARVET BETON SØGES FORMFYLDNINGSPROCESSEN ANSKUELIGGJORT.

31


BETONELEMENT-FORENINGEN

for sammenhængen mellem de virkende

kræfter, deformation og tid.

Ved rheologiske målinger forstås bestemmelse

af parametrene: flydespænding,

som er den nødvendige spænding,

der skal tilføjes for at bringe betonen i

bevægelse, og viskositet, som er et mål

for den indre friktion i blandingen under

bevægelse

Frisk beton er et grundlæggende system

af faststofpartikler i væske, hvor

partiklernes indbyrdes kraftpåvirkning

afgør, om betonen er stiv eller letflydende.

Så længe hydratiseringen af cementen

foregår så langsomt, at der ikke

dannes kemiske bindinger mellem de

enkelte cementpartikler, kan betonen

betegnes som frisk.

I moderne betonproduktion styres

bearbejdeligheden blandt andet ved at

tilsætte polymere, der sætter sig på de

betydeligt større cement- og fillerpartikler.

Fastlæggelse og fortolkning af frisk

betons bearbejdelighed, må betragtes

som forholdsvis ny viden, idet de første

rheologiske undersøgelser blev foretaget

i Norge i 1982, så der er altså tale

om en ung disciplin.

Store fordele

SCC kan blive en nøgleteknologi for

fremtidens betonkonstruktioner. Den

nye teknologi kan betyde lavere formomkostninger,

idet det ikke er nødvendigt

med mekanisk vibration af støbeformene

ved udstøbningen.

Som et eksempel herpå kan det

nævnes, at formarbejdet på elementfa-

32

brikkerne kan udføres hurtigere og billigere,

idet det bliver muligt at fiksere sideforme

og udsparingskasser ved hjælp

af magneter, der placeres på formbordets

bundplade. Det giver større

fleksibilitet, hurtigere omstillinger, og så

slipper man for de mange borehuller i

bordformens bundplade.

Introduktion af den nye teknologi betyder

også, at arbejdsmiljøet forbedres,

mindre støjbelastning i støbehallen samt

mindre belastende arbejdsprocesser.

Og så giver den nye teknologi større

designmæssig frihed til arkitekterne,

blandt andet ved udformning af facadeelementer.

Så nu må det, for elementproducenterne,

dreje sig om, at gøre arkitekterne

opmærksom på, at der foreligger

nye muligheder for at tilføje betonfacader

mere spræl.

Stadigvæk uløste problemer

På den ene side er der altså en række

fordele, men hvad så på den anden

side? Viser der sig slet ingen ulemper?

Medaljen har jo en bagside.

Det kan nævnes, at der ved støbning

i horisontale forme kan være problemer

med bearbejdeligheden af opsiden, der

kan opstå visse “klisterproblemer”. Helt

generelt viser det sig, at små variationer

i doseringen på blandestationen af de

forskellige komponenter kan være et

problem. Endelig skal det nævnes, at

der endnu ikke er udviklet prøvningsstandarder

for selvpakkende beton. I

det kommende tillæg til betonstandarden

er den nye betontype dog omtalt.

Anette Bering,Teknologisk Institut,

Winnie har 25 års jubilæum

Man overraskes hver gang, men tiden skrider

ubønhørligt frem. Winnie Schütt kan således

snart fejre sit 25 års jubilæum.

Winnie blev i sin tid ansat af kontorchef

Tage Danielsen, Entreprenørforeningen, og fik

som en del af sit arbejdsområde sekretærjobbet

i Betonelement-Foreningen. Igennem alle

disse mange år har Winnie, med åbent sind og

godt humør betjent medlemmerne og skiften-

siger: “Vi har i det danske tillæg til EN

206-1 udarbejdet et informativt annex,

der beskriver, hvorledes prøvningsmetoderne

for bearbejdelighed, densitet,

luftindhold samt tilvirkning af prøvelegmer

til styrkeprøvning kan anvendes til

SCC. Der er således skabt det fornødne

normgrundlag til dokumentation for

SCC betons egenskaber.

Et erhvervsforskerprojekt

Lars Nyholm Thrane er i øjeblikket i

gang med et erhvervsforskerprojekt.

Det primære formål er at vurdere, om

man kan simulere formfyldningsprocessen.

Lars undersøger en række parametre,

der betyder noget for, hvorledes

støbeformen fyldes under støbeprocessen.

Det drejer sig om betonens flydespænding

og plastiske viskositet, om

støbeformens geometri, armeringskonfiguration

og om udstøbningsteknik.

Arbejdet, der udføres på DTU og Betoncentret

på TI i samarbejde med 4K

Beton, skal være afsluttet i foråret 2005.

Danmark skal i front

Her i det sene efterår starter et stort

dansk forsknings- og udviklingsprojekt,

et såkaldt innovationskonsortium, der

har til formål at bringe den danske cement-

og betonbranche helt i front internationalt

med viden om materialedesign,

produktion og udførelse af SCC.

En af de danske deltagere i projektet

er Betonelement a/s. Teknologisk Institut

er leder af projektet, der skal være

afsluttet om tre år.

de bestyrelser. Hun har bl.a. arrangeret utallige

møder, generalforsamlinger og ekskursioner

til det store udland. Så der er næppe mange

“elementfolk”, der ikke kender Winnie.

Der er reception i Dansk Byggeri’s lokaler:

Kejsergade 2, Cafeen, København

mandag, den 1. december kl. 14.30.

Kom, og vær med til at gøre dagen festlig

for Winnie!

...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


FOTO: LARS HORN, BAGHUSET, ÅLBORG

ERLING HOLM, DALTON BETONELEMENTER A/S

En noget lignende teknologi er ved at

blive overført til vores egen verden. Det

sker på DALTON Betonelementer A/S.

Salgschef Erling Holm fortæller, at

man i samarbejde med Innovation Lab

Katrinebjerg i Århus, tester mulighederne

for at indbygge informationer i hvert

enkelt betonelement. Det sker i form af

en lille chip eller mærkat, som indstøbes

eller fastgøres på overfladen af elementet.

Denne mærkat fungerer som

en link til en webadresse, der rummer

al information om det konkrete element.

Informationerne kan eksempelvis

bestå af elementtegninger, samlingsdetaljer

og montagevejledninger. Endvidere

kan man indlejre drifts- og vedligeholdelsesvejledninger,

og yderligere kan

man løbende ajourføre informationerne,

da de ligger på en åben webadresse,

som DALTON Betonelementer A/S til

en hver tid kan opdatere.

Ud over at være med til at digitalisere

byggepladserne, og til at sikre korrekte

montagevejledninger og sikre 100%

sporbarhed, kan man også forestille sig,

at mærkaten anvendes til at identificere

elementernes fysiske placering på lagerplads

og byggeplads for at optimere logi-

AF SVEND RÖTTIG

stikken. Endelig kan man indstøbe enheder

i elementerne, der løbende kan

måle eksempelvis korrosionen i armeringen.

Forøget sikkerhed ved

montage af betonelementer

Som et eksempel på en situation, hvor

denne “tagging and wireless technologi”

kan give store fordele, nævner Erling

Holm, netop elementmontagen på byggepladsen.

“Som et vigtigt element i forberedelserne

af montagen, finder der et opklaringsarbejde

sted, for at give montagesjakket

alle nødvendige oplysninger og

informationer,” fortæller han.

“Det drejer sig blandt andet om

nummertegninger, elementtegninger og

samlingstegninger, samt oplysninger om

elementvægt, beskrivelse af hvor og

hvordan elementet skal anhugges og

med hvilket løftegrej o.s.v. Alt dette fordrer,

at der er en lang række tegninger

og beskrivelser til rådighed for folkene

på selve montagestedet. Alt det papir

kan give anledning til, at der opstår misforståelser

og fejl.”

BETONELEMENT-FORENINGEN

Betonen svarer

på alle spørgsmål

VI KENDER ALLE SAMMEN SITUATIONEN. DET, AT STÅ I KASSEKØEN I SUPER-

MARKEDET OG SMÆKKE VARERNE OP PÅ BÅNDET, HVOREFTER KASSEDAMEN

MED STOR HASTIGHED KØRER STREGKODERNE PÅ VARERNE FORBI EN

SCANNER. I LØBET AF “NO TIME” STÅR MAN MED SIT INDKØB FOR ENDEN

AF BÅNDET OG MED EN BON I HÅNDEN. DENNE BON INDEHOLDER SÅ EN

NØJAGTIG SPECIFIKATION AT VAREKØBET

Hvad er et RFID?

RFID betyder Radio Freqensy Identifikation.

Det er i virkeligheden en vifte af

forskellige teknologier til mange formål,

spændende fra meget hurtig aflæsning

af information på forbikørende jernbanecontainere,

over et system der holder

øje med den civile luftfart, til brug i

detailforretninger, hvor det kan afløse

den stregkodeteknologi, vi kender i dag.

RFID er baseret på elektromagnetiske

bølger og derfor evnen til at trænge

ind i et materiale, for eksempel beton.

Det er således muligt at aflæse en påklæbet

markat eller en indstøbt transponder.

Informationen på mærkaten er

kun en webadresse, som så indeholder

hele den nødvendige information. Informationerne

på websiden kan naturligvis

opdateres på et hvilket som helst

tidspunkt.

Erling Holm håber nu, at en kunde

vil være med til et forsøgsprojekt, hvor

alle betonelementer mærkes, så man

kan indsamle erfaringer med den nye

teknologi.

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

Medlemsfortegnelse

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00

Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • KØ Beton A/S, 96 15 54 00

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55

Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00 • Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00

Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


NYT FRA BETONCENTRET

INDIVIDUALITET OG ÆSTETIK

Fremtiden byder på muligheder for at realisere arkitektur med høj grad af individualitet og stor formfrihed

Lidt om betonens historie

Det var romerne, der udviklede antikkens

beton, der var en blanding af

kalk og pozzolana – jord. Denne jord

fik navn efter det sted, hvor den blev

fundet, byen Puzzuolo ved Vesuvs

skrænter. Der var den blevet kastet

op og afkølet til udbrændt jord fra

ildens glødende masse i vulkanens indre.

Dette materiale, den romerske cement,

blev anvendt overalt i det romerske

rige til mægtige bygværker,

tænk på akvadukterne, havne og

badeanlæg, og tænk på den store kuppel

i Pantheon med en diameter på

42 meter.

34

I historiens løb gik kendskabet til betonen

tilsyneladende tabt, og først i

1759 sker der noget. Det er den engelske

ingeniør John Smeaton, der

konstruerede et berømt fyrtårn ved

Eddystone ud for Plymouth.

Smeaton benytter romersk naturcement

af pozzolanajord og kalk til at

opmure fyrtårnet af stenblokke. Det

viste sig, at Smeatons fyrtårn, i modsætning

til forgængerne, kunne klare

de barske naturkræfter ved den engelske

kanal.

Næste skridt fremad på udviklingens

vej sker, da englænderen John Aspdin

i 1824 tager patent på industrielt

fremstillet cement, brændt ved høje

temperaturer, den såkaldte portlandcement.

Den næste landvinding indtræder, da

man forsyner betonen med jernarmering.

Det er den franske greve Joseph

Louis Lambot, der i midten af 1800tallet

finder på at fremstille plantekummer

i armeret beton.

Senere følger Francois Hennebique

efter med “System Hennebique”,

hvor jernbetonen introduceres for

første gang i den form, vi kender i

dag, med plader, bjælker og søjler virkende

sammen i en monolitisk konstruktion.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


I 1903 tager den amerikanske betonpioner

Ernest L. Ransomme patent

på det først kendte prefabrikerede

betonelementsystem.

I efterkrigstidens Danmark tages

ideen med betonelementer op, og der

udvikles, med energisk politisk støtte,

en egentlig betonelementindustri i

Danmark.

Situationen i dag

Betonen har sejret ad helvede til”,

kan man næsten sige med et omskrevet

citat fra den gamle fagforeningsboss

Thomas Nielsen. Det er rigtigt i

den forstand, at betonen i dag er verdens

mest udbredte byggemateriale.

– Men, der er unægtelig også problemer,

der trænger sig på med hensyn

til blandt andet æstetik, holdbarhed

og også konkurrencekraft, når betonen

skal sammenlignes med andre,

konkurrerende materialer. Der er

kort og godt behov for et nyt spring

fremad i betonens udviklingshistorie.

Set med de store briller kan byggeriets

historiske udvikling puttes ind i

tre kasser:

Håndværk og individualitet

Frem til omkring en tredjedel ind i

det 20. århundrede var bygningshåndværket

i bogstaveligste forstand håndens

værk. Bygherren fik sine individuelle

ønsker opfyldt, og hver bygning

blev på denne måde unik.

Industri og standardisering

Maskinalderen slår for byggeriets

vedkommende for alvor igennem

omkring 1929-1930. Mellem udvin-

...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

ding af råmaterialer og byggeplads

blev der indskudt et industrielt led,

hvor materialerne, lang mere kontrolleret

end tidligere, kunne forarbejdes

til standardvarer. Den moderne industrialisme

holder sit indtog.

Industri og individualitet

At industriel produktion er kommet

for at blive, er der næppe tvivl om,

men et forsvar for standardiseringerne

med det repetative, med det ofte

udskældte arkitektoniske udtryk til

følge, bliver givet vanskeligere at opretholde.

Det individuelle får en renæssance

om end på en afgørende ny

innovativ måde. Byggeriet skal vænne

sig til kravet om det, man kan kalde

industri og individualitet.

Det næste betonteknologiske

skridt fremad

Fra midten af 2002 til midten af 2003

blev der i Betoncentret gennemført et

forprojekt om udfordringerne vedrørende

den fremtidige udvikling af

facadeelementer. Projektet blev

støttet af Fonden Realdania og blev

gennemført som en dialog mellem

parter med forskelligt syn på byggeriet,

herunder arkitekter, producenter

og eksperter fra forskellige byggetekniske

områder.

Spørgsmålet var – og er – hvordan

betonens særlige egenskaber kan udnyttes

bedre til gavn for byggeriets

kvalitet, herunder give nye muligheder.

Og – hvad der ikke er uvæsentligt – at

der i bygningskulturen i dag er et stigende

behov for at skabe nye friheds-

grader for arkitekterne, når det drejer

sig om facadearkitektur udført i beton.

Netop ny individualitet, som beskrevet

ovenfor.

Konkret afdækkede forprojektet behov

for en nyudvikling inden for tre

områder:

• Æstetik og formoptimering

Der ønskes bedre muligheder for

at designe bygværker, der kan leve

op til tidens krav om individualitet,

herunder konstruktioner, hvor formen

afspejler indholdet

• Industriel industrialiseret produktion

For at opnå et spændende og mere

varieret byggeri er det nødvendigt

at løsne op for de processer, der i

dag betinger, at produktet – betonelementet

– skal være nøjagtigt ens

fra gang til gang

• Æstetik og holdbarhed

For betons vedkommende er der

et stort behov for, at begrebet

holdbarhed udvides til også at omfatte

det visuelle udtryk. Efter nogle

års klimapåvirkning kan en i

øvrigt sund betonoverflade give

udtryk for forfald og være ude af

trit med arkitektens oprindelige intentioner.

Sidst, men ikke mindst, blev der afdækket

et behov for at give arkitekterne

muligheder for at skabe ny og

spændende facadearkitektur.

Forprojektet gjorde det klart, at der

netop nu foreligger nye tekniske og

teknologiske muligheder for at tage

endnu et væsentligt skridt fremad i

betonens lange udviklingshistorie.

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej · Postboks 141

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton


Fra CtO’s arbejdsmark

Vinterstøbning og temperatursimulering

KOLDE FINGRE OG RØDE ØRER – JA DET ER BLEVET VINTERTID IGEN, OG DERMED

OGSÅ SÆSON FOR VARMEKANONER, VINTERMÅTTER, VARM BETON – OG MÅSKE ET

TEMPERATURSIMULERINGSPROGRAM TIL AT FORUDSE OG IMØDEGÅ DE PROBLEMER,

DER KAN OPSTÅ UNDER BETONENS HÆRDNING

Betonens hærdning er kompliceret,

men det meste af året slipper vi som regel

godt fra det – uden at vi måske bekymrer

os særligt meget om det.

Vi har efterhånden lært at beskyttelse

mod tidlig udtørring er vigtigt, og ved

temperaturer i området 10-30 °C vil det

ofte være den eneste nødvendige foranstaltning

for at sikre betonen passende

hærdningsforhold.

Ved støbning af “massive” konstruktioner

vil der dog være forhold omkring

termorevner, som også kræver nærmere

overvejelser inden vi kaster os ud i

opgaven.

Der er ingen fast grænse for, hvornår

en konstruktion er “massiv”, men

det begynder så småt, hvis den mindste

dimension (f.eks. tykkelsen af en væg)

nærmer sig 30-40 cm.

Ved støbning under vinterforhold

bliver det imidlertid mere påkrævet at

kunne vurdere hærdebetingelserne.

Styrkeudviklingen vil f.eks. forløbe 5

gange langsommere, når betontemperaturen

nærmer sig et par grader.

Det vil altså vare op til 5 gange så

lang tid, inden betonen kan afformes, og

hvis betonen fryser inden den bliver

frostsikker, vil den blive ødelagt – uanset

betonkvaliteten i øvrigt.

Temperaturens indflydelse på cementens

hærdehastighed er godt beskrevet

ved modenhedsfunktionen, som

nu afdøde professor P. Freiesleben-Hansen

implementerede i Danmark i

1970’erne.

Modenhedsfunktionen benyttes

også, når betonen indeholder flyveaske

og mikrosilica, men erfaringer tyder på,

at temperaturens indflydelse på disse

materialer er større end modenheds-

36

funktionen angiver. Disse materialer

hærder altså endnu langsommere ved

lave temperaturer.

Problematikkerne omkring vinterstøbning

er behandlet i [1], som kan anbefales,

da den beskriver mange af de

komplicerede sammenhænge, bl.a. det

teoretiske grundlag for, hvor tidligt en

beton kan tåle at fryse uden at blive beskadiget.

Princippet heri er, at der ved cementens

hydratisering skal være bundet så

stor en del af blandevandet, at ekspansionen

ved frysning af det resterende

vand kan optages i cementpastaens luftfyldte

mikroporøsiteter. Mikroporøsiteterne

opstår som følge af det kemiske

svind under hydratiseringsprocessen.

Det kan på enkel vis udtrykkes ved

et krav til cementens hærdningsgrad –

den andel af cementen, som skal være

reageret:

H.G. ≥ 0,86 * v/c-tal

F.eks. vil en beton med et v/c-tal på

0,52 være frostsikker ved en hærdningsgrad

på 0,45, altså når 45 % af cementen

er reageret. En nyttig, men

måske ikke særlig operationel oplysning,

da hærdningsforløbet afhænger af

bl.a. betonens temperatur.

Skema 1 viser for RAPID cement

sammenhængen mellem v/c-tal og

nødvendig hærdningsgrad og tid for opnåelse

af frostsikkerhed.

Udover v/c-tallet er kendskab til betonens

temperaturforløb under hærdningen

en forudsætning for at kunne beregne

hærdningsgrad og modenhed, og

dermed også hvornår betonen er frostsikker.

I [1] er der nomogram-metoder til

vurdering af temperaturforløb og modenhed,

men tiden er efterhånden mere

til edb-baserede værktøjer, og der findes

på markedet flere temperatursimuleringsprogrammer,

som er den eneste

reelle løsning på de komplicerede problemstillinger.

Temperatursimuleringer

Temperaturforløbet i en konstruktion

kan simuleres med god overensstemmelse

med virkeligheden, forudsat man

har styr på de indgående parametre:

Betonsammensætning (v/c, cementtype

og mængde, flyveaske og mikrosilica)

• Udstøbningstemperatur

• Dimensioner

• Formmaterialer

• Afformningstidspunkt

• Temperatur- og vindforhold

Temperatursimulering er et godt planlægningsværktøj,

som kan bruges til at

optimere hærdeprocessen, og forudse

eventuelle problemer – inden de opstår.

• Hvornår kan betonen afformes, eller

kablerne opspændes?

• Opfyldes normens krav til udtørringsbeskyttelse?

• Hvornår kan betonen tåle frost?

• Skal der anvendes varm beton?

• Skal der varme under formbordene

– eller skal de isoleres?

• Er der risiko for temperaturrevner?

• Vil det hjælpe at isolere formen eller

afdække med vintermåtter – eller giver

det andre problemer?

Netop for hærdeprocessen er det vanskeligt

at opbygge brugbare erfaringer –

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


AF: THORKILD RASMUSSEN

primært fordi der er så mange parametre,

at det vil være vanskeligt at rumme

det hele.

Det gælder især, når konstruktionerne

bliver lidt større og lidt mere

massive, end det man er vant til. For eksempel

er det ikke ualmindeligt, at man

under vinterforhold vælger at afdække

med vintermåtter, og måske opnår utilsigtede

høje temperaturer med risiko

for termorevner ved afformningen. Ingen

eller en let afdækning med f.eks. 10

mm skumplast kunne måske have

været en bedre og billigere løsning.

Fordele ved

temperatursimuleringer

Entreprenøren står over for mangeartede

støbeopgaver, og her er det et spørgsmål

om at kunne planlægge den enkelte

støbning, så den kan gennemføres

optimalt iht. kravene i udbudsmaterialet

og til den lavest mulige omkostning.

Det gælder om at være på forkant

rent tidsmæssigt, og vi oplever alt for tit,

at hærdeforholdene først overvejes

umiddelbart inden støbningen. På det

tidspunkt er de alternative løsninger

som regel meget begrænsede, og den

bedste og billigste måske ikke nogen

reel mulighed.

Betonproducenten er for entreprenøren

den faglige specialist, som kan

rådgive ham om alle forhold vedrørende

betonen, herunder også hærdeprocessen.

Selvom betonproducentens ansvar

ikke strækker sig til det udførelsesmæssige,

vil det være god kundeservice, at

kunne indgå i en dialog med entreprenøren

omkring rette valg af beton til

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

FIGUR 1

opgaven, således der opnås det bedste

slutresultat til gavn for begge partere.

Rådgiveren og tilsynet har også en

interesse i at kunne vurdere hærdeprocessen,

og evt. påpege sandsynlige problemstillinger

allerede i udbudsmaterialet,

eller i det mindste inden støbningen

påbegyndes. Herved kan rådgiveren

give en bedre rådgivning og sammen

med entreprenøren minimere fejl og

derigennem opnå det bedste færdige resultat

for bygherren.

Betonelementfabrikkerne har mere

ensartede hærdeforhold set over året,

og har således bedre muligheder for at

planlægge ja endog styre hærdeprocessen.

De har også bedre mulighed for at

definere de mange parametre, som er

nødvendige for at kunne foretage temperatursimuleringerne,

og en optimering

kan have store økonomiske fordele,

netop fordi processen gentages dagligt

og i mange forme.

TempSim

TempSim er et nyudviklet temperatursimuleringsprogram

fra CtO der giver

mulighed for at simulere temperaturforløb

samt modenheds- og styrkeudvikling

i de mest almindelige konstruktionstyper

som vægge, dæk, fundamenter,

bjælker og søjler.

I modsætning til “Hærdeberegneren”,

som er omtalt i Dansk Beton nr. 4

fra 2001 og tidligere udsendt, er der her

tale om et temperatursimuleringspro-

gram med gode muligheder for at definere

og ændre omgivelsernes betingelser,

herunder temperaturens døgnvariation,

specifikke betingelser for forskellige

dele af konstruktionen, etc. Hovedmenuen

ses i figur 1.

Udskriftsfaciliteterne indeholder

både temperaturforløb, temperaturforskelle,

temperaturprofiler samt modenheds-

og styrkeudviklingsforløb.

Som tidligere er der mulighed for at

estimere en given betons styrke- og varmeudviklingsforløb

uden på forhånd at

kende styrke- og vameudviklingsparametre.

Parametre som er nødvendige

data for en simulering, men som langt

fra altid foreligger i praksis.

Der er lagt meget vægt på, at programmet

skal være så enkelt at bruge

som muligt, da det er en afgørende forudsætning

for, at den vil blive brugt i en

dagligdag, hvor hurtige svar og løsninger

er et “must”. En simulering af en given

konstruktion kan med tre forskellige

scenarier gennemregnes på under 10

min.

Eksempel

En bjælke med højden 0,45 m og bredden

0,35 m skal udstøbes under vinterforhold.

Der skal anvendes en beton i styrkeklasse

30 (recept oplyses af betonleverandør).

Formen er en 19 mm finér form,

og lufttemperaturen forventes mellem

+5 °C og –5 °C.

37


Fra CtO’s arbejdsmark

FIGUR 2. FORVENTET TEMPERATURFORLØB I BJÆLKE.

FIGUR 4. FORVENTET MODENHEDSUDVIKLING I BJÆLKE

Afformning ønskes foretaget efter

ca. 2 døgn, og betonen skal på afformningstidspunktet

have en trykstyrke på

mindst 15 MPa.

En forholdsvis enkel problemstilling,

men umådelig vanskelig at vurdere,

uden at bruge et temperatursimuleringsprogram.

Indledende simuleringer har vist, at

en uisoleret form (som forventet) vil

medføre lave temperaturer, langsom

styrkeudvikling og risiko for tidlig frysning,

men de har også vist, at en isole-

Vand/cement-tal 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80

Nødvendig hærdningsgrad 0,34 0,43 0,52 0,60 0,69

Nødvendig modenhed – døgn v. 20 °C 0,5 0,7 1,1 1,7 2,5

Nødvendig tid v. 5 °C - døgn 1,7 2,4 3,7 5,9 8,7

SKEMA 1. NØDVENDIG HÆRDNINGSGRAD OG HÆRDETID FOR RAPID CEMENT.

................... ...................

38

ring af hele bjælken med vintermåtter

vil medføre risiko for temperaturrevner

ved afformningen.

Isolering af form og overside med

bløde 10 mm skummåtter samt anvendelse

af varm beton (18°) vil medføre

temperaturforløb som vist i figur 2 hhv.

styrkeudvikling, som vist i figur 3.

Der vil ikke være problemer med

temperaturforskelle, max ca. 8 °C, og

det ønskede styrkenive vil være opnået.

Modenhedsudviklingen ses i figur 4,

og heraf fremgår det, at frostsikkerhed

FIGUR 3. FORVENTET STYRKEUDVIKLING I BJÆLKE

opnås allerede efter knap 1 døgn. Mindste

modenhed ved afformning vil være

ca. 50 timer.

Gratis Demo version

Programmet er udviklet af CtO – Aalborg

Portland, og kan købes ved henvendelse

til CtO på tlf. 99 33 77 54 eller

på e-mail: hs@aalborg-portland.dk.

En demo version til afprøvning i 30

dage kan rekvireres frit.

Forudsætningen for at kunne afvikle

programmet, er at man råder over Excel

i en af versionerne 97, 2000, eller XP

(2002).

Har du tekniske spørgsmål til programmet,

kan CtO konsulent kontaktes

på tlf. 99 33 77 48 eller på e-mail:

thr@aalborg-portland.dk.

[1] P. Freiesleben Hansen, E. J. Pedersen,

Vinterstøbning af beton, SBI-anvisning

125, 1982

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003


Mødekalender efterår 2003 og forår 2004

....................................................................................

KØBENHAVN

Onsdag den 3. december, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Profilering og produktinformation

fra firmamedlemmer i Dansk Betonforening

I år har vi valgt gruppen af leverandører med speciale i tilsætningsstoffer

og indbygningskomponenter til såvel fabriksbeton,

som til renovering af betonkonstruktioner.

På mødet præsenteres de nyeste produkter på markedet,

disses egenskaber og mulighederne for fremtiden. Enkelte

produkter er så nye at de endnu ikke har været præsenteret

på det danske marked.

Se mere på DBF’s website.

Gratis-møde.

Onsdag den 28. januar 2004, kl. 14-18 bemærk starttid

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Millau viadukten

Konference planlagt af CNISF (Fransk Ingeniørforening)

Gratis-møde.

....................................................................................

Nyhed!

Nyhed!

“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?”

■ Gå ind på www.dbf.ida.dk ■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail ■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort)

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet

– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF

Benyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) eller tlf. 33 18 48 18

Programmer udsendes til DBF’s medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk

...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

Onsdag den 3. marts 2004, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

DR Byen – Beton og udfordringer

Gratis-møde.

Kommende datoer:

31. marts og 21. april 2004,

begge i Ingeniørhuset, København.

PROVINSEN

Website:

www.danskbetonforening.dk

Alle møderne annonceres i Ingeniøren.

Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i de

respektive områder.

Der forventes afholdt møde i Aalborg og Odense.

Se DBF’s website, der løbende opdateres.

Dansk Betonforening

More magazines by this user
Similar magazines