At støbe gulve er i superligaen Superlette dæk klarer ... - Dansk Beton

danskbeton.dk

At støbe gulve er i superligaen Superlette dæk klarer ... - Dansk Beton

Beton

4 · November 2011

TEMA

Betongulve

At støbe gulve er i superligaen

Gode råd til bygherre, rådgiver og arkitekt

fra ekspert i betongulve

Superlette dæk klarer lydkrav

Trods lav fladevægt kan ny type betondæk

overholde bygningsreglementets krav

Om Betoncentret og fremtiden

Interview med centerchef Dorthe Mathiesen


2

Avanceret analyse af

delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske

kompetencer – de tekniske konsulenter:

Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen,

Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe,

Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen.

Få en kompetent dialog om beton..!

Aalborg Portland A/S

Rørdalsvej 44

Postboks 165

9100 Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke

Telefon altid +45 alene. 98 16 I 77 nogle 77 tilfælde kræver det viden og

Telefax kompetence +45 98 10 11 for 86at

sikre stærke betonløsninger.

cement@aalborgportland.com

Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

www.aalborgportland.com

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter

handlinger, der sigter mod bedre resultater med

beton både teknisk og kommercielt – mere værdi,

fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

2+2=5

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777

Telefax 9810 1186

sales@aalborgportland.com

www.aalborgportland.dk


ISSN 1903-1025

Beton

Nr. 4 · November 2011 · 28. årgang

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton

og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og

miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor

betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og

november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton

DANSK

BETONFORENING

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Tlf. 57 80 78 69

Abonnement og Dansk Byggeri

administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125,

1015 København K

Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk

Tlf. 72 16 01 91

Annoncer Media-People ApS

Post box 64, DK-2830 Virum

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk,

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Grafisk produktion Prinfoparitas

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland, kr. 260,- (4 numre)

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 422

6 10 22

Hovedparten af dansk gulvbeton er

selvkompakterende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

At støbe gulve er i superligaen . . . . . . . . . . . . . . 6

Smukt betongulv tåler at blive brugt . . . . . . . . . . . 10

Nye radonkrav en udfordring for byggeriet . . . . . . . . 13

Det rette udseende er vigtigt . . . . . . . . . . . . . . . 15

Superlette dæk klarer både lyd- og brandkrav . . . . . . 16

Sådan undgår du kalkudfældninger på sten og fliser . . . 17

Mange deltagere på Dansk Betondag . . . . . . . . . . . 19

Stævnen på Ørestad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ny centerchef: Infrastruktur, bæredygtighed og

20

styrkelse af ’gamle’ kerneområder . . . . . . . . . . . . 22

Betondag med fokus på nye faste forbindelser. . . . . . 24

100 år gammel beton er værd at bevare . . . . . . . . . 26

Fra radaroperatør til betonchauffør. . . . . . . . . . . . 28

Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36

Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 40

TEMA

Betongulve

Lad os bare være lidt

selvgode

Set med danske øjne er det tankevækkende, at verdens

fremmeste tekniske universitet, Massachusetts Institute

of Technology (MIT), i august 2011 udgav to rapporter,

der handler om betons bæredygtighed. Flere af de gode

råd, der skal nedsætte betons CO 2 -udslip til atmosfæren,

er nemlig langt fra ukendt viden i Danmark.

Et af rådene er således at bruge mere flyveaske i

betonen i stedet for cement. Et andet er at lade

nedknust beton ligge hen et års tid, fordi betonen så

vil karbonatisere og optage CO 2 fra luften.

Det skal dog samtidig siges, at de to rapporter fra

MIT´s Concrete Sustainability Hub (web.mit.edu/cshub)

indeholder vægtige, gennemarbejdede og detaljerede

livscyklusanalyser. Det er bundsolid betonviden af høj

kvalitet.

Derfor er det også glædeligt, at MIT bekræfter tidligere

livscyklusanalyser. Nemlig, at vel koster det mere CO 2

at opføre et tungt betonhus end et tilsvarende let hus.

Men at betonhuset i løbet af 60 år alligevel overhaler

det lette hus på grund af bedre termiske egenskaber

og mindre behov for vedligehold.

Afhængigt af forudsætninger er betonhuset op til otte

procent mere klimavenligt. Og endnu mere, hvis der

bruges flyveaske i betonen. Det kan ifølge rapporten

nedsætte ’startgebyret’ med mellem 4 og 14 procent.

Vi skal selvfølgelig hele tiden huske, at byggeskikken

i USA er anderledes, og at de to rapporters mange tal

skal behandles passende kritisk, hvis konklusionerne

skal anvendes i Danmark.

Rapporten nævner i øvrigt den miljøfordel ved beton, at

det er muligt at vandkøle bygningen via indstøbte rør –

underforstået i stedet for energislugende aircondition.

Så lad os til slut atter blive selvgode og huske, at Skuespilhuset

i København, Harbour House II og Middelfart

Sparekasses hovedkontor er tre danske bygninger, der

allerede har termoaktive betonkonstruktioner.

Forside

Kompans nye domicil kan ses fra motorvejen mellem

Nyborg og Odense. Facaderne er udført af Guldborgsund

Elementfabriks højisolerende facadeelementer.

Beton 4 • noVeMBeR 2011

www.danskbeton.dk 3

jbn


Hovedparten af

dansk gulvbeton er

selvkompakterende

næsten al gulvbeton er SCC i dag. Derfor vinder pudsning og slibning af

overfladen frem i stedet for glitning.

når en dansk betonproducent leverer selvkompakterende

beton (SCC), kan du forholdsvis trygt vædde

på, at betonen er på vej til en gulvstøbning. 98 procent

af al SCC­færdigbeton leveres til gulvstøbninger, hvor

selvkompakterende beton i dag spiller en dominerende

rolle, fordi entreprenøren øger sin produktivitet og opnår

et bedre arbejdsmiljø.

»Vores gulvbetoner kan leveres både som SCC og

som sætmålsbeton, men langt de fleste vælger SCC.

Sætmålbeton bruges primært til visse industrigulve samt

til gulve med særlige krav til planhed og fald«, siger produktingeniør

Jørgen Schou fra Unicon, der er Danmarks

største leverandør af fabriksbeton.

Markedet for gulvbeton er stort. Betonbranchen leverer

cirka 1,8 mio. kubikmeter pr. år. Heraf er en tredjedel

SCC, næsten udelukkende til gulve. Det giver 600.000

kubikmeter betongulv, som med en gennemsnitlig

tykkelse på 12 centimeter svarer til cirka 5 millioner kvadratmeter

gulv støbt med SCC. og tallet er stigende.

Manglende fokus på udførelse

»Gulvbeton er et stort område, og det er også der, vi

oplever flest problemer med udførelsen. Desværre bliver

4

udførelsen ikke altid taget seriøst nok,« siger Jørgen

Schou, som peger på tre enkle forhold, der vil kunne

forbygge langt de fleste fejl:

For det første skal entreprenøren overholde de ganske

almindelige regler for korrekt afdækning eller curing af

den nystøbte beton for at undgå for hurtigt udtørring af

overfladen. For det andet skal der ofres særlig omhu på

omstøbninger af riste og lignende.

»endelig er det vigtigt, at betonproducenten leverer

en ensartet SCC­konsistens fra det ene læs til det

næste. et område, hvor betonbranchen også selv kan

blive bedre«, fastslår Jørgen Schou.

Hvis betonen skal pudses, er det desuden vigtigt

at have tilpas stor maskinkapacitet. SCC kan pudses

4­8 timer efter udstøbning, og der er kun få timer til

opgaven, hvis resultatet skal blive i top. Det kan derfor

være fornuftigt med en ekstra maskine i reserve i tilfælde

af mekanisk defekt.

Slibning vinder indpas

TEMA

Betongulve

Sammen med SCC har diamantslibning af gulve vundet

indpas.


Selvkompakterende beton spiller i dag en større rolle til betongulve end sætmålsbeton på grund af større produktivitet og

bedre arbejdsmiljø ved udstøbningen.

SCC­gulve juttes normalt lige efter udstøbningen

og kan eventuelt pudses, men SCC er ikke velegnet

til vingeglitning, fordi indholdet af pulver og vand er

forholdsvis stort. Derfor får SCC­gulve generelt ikke så

tæt og stærk en overflade, som en sætmålsbeton kan

få med omhyggelig vingeglitning.

»næsten alle vælger derfor at slibe overfladen let

efter 3­4 dage for at få en god og jævn overflade. Det

kan faktisk også være en billigere løsning end at pudse,«

siger Jørgen Schou.

Nye betoner

Unicon har valgt at sætte yderligere fokus på gulvbeton

og udvider derfor med to nye funktionsbetoner, der er

døbt henholdsvis UnI­Dry og UnI­Ready.

UnI­Dry er en selvudtørrende beton, hvor mængden

af cement passer med vandindholdet, så betonen selv

binder alt vandet. Det løser et problem med sædvanlige

betoner, der skal udtørre op til seks måneder, før der kan

lægges et fugtfølsomt gulv som fx træ oven på.

»Rådgiverne forskriver i dag selvudtørrende beton

langt oftere end tidligere. Det skyldes primært tidsgevinsten

både ved nybyggeri og ved renoveringsprojekter,

hvor bygherren skal genhuse i væsentligt

kortere tid. Hertil kommer Bygningsreglementets forholdsvis

nye krav til restfugt i boliger, som også bliver

nemmere at overholde med selvudtørrende beton«,

siger senior salgskonsulent Jens Bracher fra Unicon.

UnI­Ready er en gulvbeton tilsat en forholdsvis

beskeden (og fast) mængde nyudviklede og effektive

stålfibre, der erstatter den traditionelle svindarmering i

boliger og til letbelastede industrigulve. Derfor bliver prisen

lavere pr. kvadratmeter gulv, selv om fiberbetonen i

sagens natur er en smule dyrere end sædvanlig beton.

jbn

Beton 4 • noVeMBeR 2011

5


At støbe betongulve er arbejde i byggeriets superliga.

en kompleks og svær opgave, hvor meget skal spille

sammen for at opnå et perfekt resultat i form af et

revnefrit gulv med det ønskede udseende.

Derfor gør det også næsten fysisk ondt på sektionsleder

tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på teknologisk

Institut, når nogen i branchen siger ’jamen, det er jo

bare et gulv’ som argument for at gøre, som man plejer.

For i praksis er gulvstøbning måske den mest krævende

støbeopgave af alle.

»Gulve er meget synlige, og vi går og kører på dem.

Derfor træder fejl som revner, farvevariationer og manglende

skridsikkerhed meget tydeligt frem«, siger tommy

B. Jacobsen, der har erfaring fra tusindvis af rådgivningsopgaver

– såvel i forbindelse med projektering og udførelse

af betongulve, som når fejl og skader skal diagnosticeres

og repareres.

Urealistiske forventninger

Som ved andre støbeopgaver er minimumskravene for

et godt resultat brug af gode materialer, ensartet beton,

den rigtige logistik og omhyggelig udførelse. Men der

er også brug for, at arkitekt og bygherre populært sagt

bruger mere krudt på opgaven.

»Desværre ser jeg tit, at arkitekter og bygherrer har

urealistiske forventninger til det færdige gulv. Det er

vigtigt at arbejde ud fra realistiske udfaldskrav. Beton

6

Med den rette planlægning og

udførelse kan man opnå det

ønskede resultat. For at opnå et

godt resultat er det også vigtigt at

have det nødvendige antal personer

til udførelsen, både til planering og

påføring af curing.

At støbe gulve er i superligaen

Mange tror det er nemt. Men gulvstøbning er måske den mest krævende støbeopgave af alle.

består af naturmaterialer, og der vil altid være spil og

farvevariationer«, siger tommy B. Jacobsen.

Desuden har arkitekter og bygherrer sjældent den

tekniske viden, der er brug for, hvis man skal nå frem til

det planlagte resultat.

Erfaring er ikke nok

TEMA

Betongulve

»Det er nødvendigt at tænke en lang række forhold

igennem og tage en lang række beslutninger. Men ofte

forlader man sig på entreprenørens viden. Det kan nemt

gå galt, for selv om entreprenøren er en dygtig håndværker,

har han sjældent dybtgående viden om alt det,

der skal gå op i en højere enhed. erfaring er ikke nok

her, fordi to gulve aldrig er ens. Man kan simpelthen ikke

forlade sig på at gøre ligesom sidst, selv om det måske

gik godt«, siger tommy B. Jacobsen, der som han selv

udtrykker det »elsker at arbejde med de detaljer, som

andre ikke dykker ned i«.

Desuden er der brug for økonomisk realisme fra bygherrens

side. Det synlige betongulv vælges ofte, fordi

det er en billigere løsning end gulvbelægninger som træ

eller vinyl. Men hvis man samtidig ønsker at stille krav

til overflade og udseende, skal man også være indstillet

på, at det pæne betongulv bliver dyrere end et gulv, hvor

der ikke er krav til udseendet.

jbn

Se Tommy’s liste side 8


Dyckerhoff SULFADUR ® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA

Specialcement til bedste betoner,

høj sulfatbestandighed, C3A-fri og

med særdeles lavt alkaliindhold –

anvendt med succes i mere end 50 år!

Dyckerhoff

NANODUR – for UHPC

Ultra High Performance

Concrete – without

Silica fume

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland

telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com

Beton 4 • noVeMBeR 2011

7


1. Udfaldskrav

Som det allerførste bør rådgiver og bygherre opstille

realistiske udfaldskrav til det færdige gulv. Det skal ske

med udgangspunkt i, hvad gulvet skal bruges til. Kravene

til fx et lagergulv, gulvet i et parkeringshus, et kantinegulv

eller gulvet i en foyer vil normalt være meget forskellige,

hvad angår egenskaber som styrke, planhed, luftporer,

farve og farvevariation, synligt tilslag og friktion.

Funktionsanalyse som beskrevet i ’erfaringsblad (43)

00 01 28, 2. udgave’ fra Byg­erfa er et godt værktøj.

Det er væsentligt, at udfaldskravene er realistiske.

ellers vil det færdige gulv nemt blive en skuffelse. ofte

vil målbare udfaldskrav eller referencefelter til sammenligning

være en god idé.

2. Gulvets beskaffenhed og udseende

næste trin er at tage mere detaljeret stilling til gulvet

og dets overflade. Skal gulvet være blankt eller fremstå

mere rustikt? Slebet, tallerkenglittet eller vingeglittet?

Skal der bruges farvet beton? Flydemørtel, anhydrit,

spartling?

Disse valg har alle fordele og ulemper. et slebet gulv

kan være flot, og det kan udføres som alt fra spejlblankt

til silkemat. Men skal gulvet fremstå med en ensartet

eksponering af tilslag efter slibningen, kræver det, at

overfladen er plan inden slibningen. Det stiller så igen

8

Tommys liste:

Sådan går vejen til det ønskede betongulv

Vejen til et godt betongulv går gennem grundige forberedelser og overvejelser. Herunder følger

’tommys liste’, udarbejdet af sektionsleder tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på teknologisk

Institut, med en række punkter, som gør det nemmere at nå frem til det ønskede gulv.

Udbedring af revner i et slebet gulv kan med den rette

metode stort set ikke ses.

krav til betontype og udførelse. Hvis man ikke vil have en

decideret terrazzostruktur, skal gulvet inden slibningen

være meget plant.

et slebet gulv er ikke så stærkt som et vingeglittet

gulv, fordi vingeglitteren komprimerer de øverste millimeter

af overfladen.

er det stillet krav til overfladens udseende/æstetik,

skal der ligeledes tages forholdsregler under byggeriets

opførelse. Der findes eksemplergulve, som er blevet

afleveret med dækspor, der ikke har kunnet fjernes.

3. Valg af beton

TEMA

Betongulve

Slebet SCC betongulv

med efterudfyldt fuge,

som egentlig falder

godt ind i gulvet –

men der har ikke

været tilstræk ke ligt

med opmærksomhed

på betonens svind- og

temperaturændringer.

Det overordnede betonvalg står mellem selvkompakterende

beton (SCC), som giver fordele for økonomi,

tidsforbrug og arbejdsmiljø, og en mere traditionel

sætmålsbeton, der udlægges med ledere på traditionel vis

eller med specialudstyr som Laserscreed. Valget afhænger

primært af resultatet af de overvejelser, der blev gjort

under punkt 2.

Vingeglittede gulve bør kun støbes med sætmålsbeton,

idet SCC ikke er egnet til vingeglitning. Det er muligt at tallerkenglitte

SCC­gulve, men det skal gøres med omtanke.


SCC­gulve fremstår normalt med små luftporer i overfladen

og med lidt større planhedstolerancer. SCC­gulve

skal derfor som regel slibes i større eller mindre grad,

hvis der er krav til overfladens udseende.

Slebet SCC betongulv, hvor der ofte ses små luftporer i

overfladen.

4. Betonkvalitet

Gulvbetoner kan fås i flere prisklasser. Prisen afhænger

af styrken (cementindholdet) og kvaliteten af de anvendte

tilslag.

til gulve, hvor udseendet er vigtigt, er det altid en

fordel at vælge en dyrere beton eller en særlig gulvbeton,

som flere producenter har udviklet, fordi de bedre

og mere ensartede materialer giver et mere ensartet

resultat.

Ved slebne gulve er tilslaget afgørende for udseendet.

Med en ren granitbeton vil slitagen på gulvet også være

mere ensartet end med en blanding af flint og granit. Det

kan godt betale sig at ofre lidt mere på tilslaget.

5. Specifikke krav

til krævende støbninger er det vigtigt at stille de rigtige

krav til betonens konsistens og flydeevne. Dette uanset

om det er en SCC­beton eller en traditionel beton. Det

vigtigste er, at betonen er ensartet i konsistens.

Ved krav om hurtig udtørring kan det anbefales at

anvende selvudtørrende betoner, som bruger alt vandet.

Det giver et stærkt gulv, der hurtigt kan belægges med

fugtfølsomme materialer som træ eller vinyl. Man skal

dog huske på, at udtørringstiden afhænger af temperaturen

– også når betonen er selvudtørrende.

Som alternativ til den traditionelle armering kan man

anvende stålfibre i betonen. Her skal man dog huske

at oplyse bygherren om, at der vil kunne forekomme

enkelte stålfibre i overfladen efter en glitning.

Hvis kravene til gulvet er store, er modtagekontrol

en god idé. Betonlæs, der ikke overholder de opstillede

krav til konsistens, bør afvises. Husk at betonfabrikken

skal kontaktes forinden.

6. Overfladebehandling

Betongulve kan behandles med bl.a. vandglas, olier,

sæber, voks eller syntetiske midler, der både har betydning

for udseendet og gulvets fysiske egenskaber.

overfladebehandlingen bestemmer i høj grad

gul vets smudsafvisning, rengøringsvenlighed, friktion

Slebet og glittet betongulv: Til højre ses gulvet efter en

slibning og behandling med overflademidler. Til venstre det

vingeglittede gulv, med udtrækninger af calciumhydroxid og

rester af støvbinder.

og skridsikkerhed. nogle overfladebehandlinger påvirker

udseende meget.

7. Udførelse

Hvis udfaldskravene til gulvet er snævre, er det

nødvendigt at udarbejde en arbejdsbeskrivelse til entreprenøren

for det konkrete gulv. Her skal der være

målbare krav/referencefelter, der kan sammenlignes.

Referencen skal være til et gulv med samme beton og

udførelsesmetode – ikke det betongulv, som kunden fik

støbt for 5­6 år siden.

Udførelse udelukkende på baggrund af erfaring og

praksis kan nemt føre til, at udførelseskravene ikke kan

overholdes.

tidsplanen for støbning af gulvet skal være realistisk

og tage højde for, at skiftende temperatur, luftfugtighed,

solskin og vind kan påvirke gulvets udseende meget.

Ikke alt kan lade sig gøre under alle klimatiske forhold.

Det er vigtig at få aftalt disse forhold, inden man står i

situationen.

Hvis kravene til gulvet er store, kan det være nødvendigt

at afvente passende vejrforhold før støbning kan

finde sted – eller at ændre på støbetidspunktet.

endelig er det vigtigt på forhånd at tage stilling til,

hvordan eventuelle reparationer og fejlretninger skal

udføres, så det sker på en optimal og planlagt måde.

Beton 4 • noVeMBeR 2011

Glitteskader kan være

ødelæggende for

udseendet af gulvet,

da de ofte er svære at

udbedre, uden at det kan

ses. Denne proces kræver

derfor stor erfaring af

operatøren.

9


Smukt betongulv tåler at blive brugt

Robust, slidstærkt og rengøringsvenligt. Det var nogle af de krav, som fik VandCenter Syd i

odense til at vælge et betongulv.

et slebet betongulv blev beslutningen, da en projektgruppe

hos VandCenter Syd i odense for nylig skulle

finde en ny gulvoverflade som erstatning for klinker i

kantine og konferencerum.

VandCenter Syd leverer drikkevand og hånd terer

spildevand i og omkring odense. Kantinen bliver

både brugt af administrationens medarbejdere og af

driftsmedarbejdere, så trafik med tungt udefodtøj er

der masser af.

»Vi havde en række krav i projektgruppen. Gulvet

skulle være slidstærkt, robust, nemt at rengøre, fugefrit

og kunne tåle vores miljø. og så skulle det selvfølgelig

være pænt at se på«, fortæller projektingeniør Maria W.

Rørhave fra Vandcenter Syd.

Kantinen og konferencerummene er adskilt af en

glasvæg, så det er tydeligt at se, at der er tale om et

sammenhængende gulv.

»Det giver en god, åben virkning i rummene«, siger

Maria W. Rørhave og tilføjer, at VandCenter Syd valgte

den samme betonløsning til sin foyer, der endda har et

par trapper.

I alt er der støbt ca. 350 kvadratmeter betongulv i fire

etaper med brug af samlet ca. tre måneders håndværkerarbejde

leveret af Dani Con fra nykøbing Mors.

Rengøringspersonalet er godt tilfreds med det fugefri

gulv, selv om friktionen er lidt større end det tidligere

klinkegulv, så der skal tages lidt hårdere fat ved gulvvask.

Hvid cement og granitskærver

Projektgruppen fandt inspiration i betongulvene hos SeB

Bank i København.

»Vi valgte en løsning med hvid cement og med både

mørke og lyse granitskærver op til 16 mm. Resultatet

blev godt, og gulvet fik det ønskede udseende. Den

hvide baggrund i gulvet gør det lyst og spillevende, fordi

det har kontraster til de mørke sten«, fortæller bygningsingeniør

Anders Knudsen fra VandCenter Syd, som havde

ansvaret for gulvstøbningerne.

10

TEMA

Betongulve

Kravene til gulvet var, at det skulle være slidstærkt, robust,

nemt at rengøre, fugefrit og kunne tåle miljøet.

Fortsættes side 12


MINSK ARENA, HVIDERUSLAND – BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM

Mapecrete ® System

MAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGER

Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af

svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed

og holdbarhed.

Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger

Mapei Denmark A/S - Tlf: 69 60 74 80 - post@mapei.dk

Beton 4 • noVeMBeR 2011

www.mapei.dk

11

LIM • FUGEMASSER • KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN


oven i købet betyder det særlige spil i overfladen, at

gulvet ser rent ud, selv om der er blevet gået meget på

det med udendørs fodtøj.

Betonen var selvkompakterende (SCC), styrke 35

MPa. Gulvet blev støbt i etaper, og det var en god idé.

»Første etape understregede, at det er vigtigt at få

lagt betonen så plant ud som muligt fra begyndelsen.

Vi lærte hurtigt, hvor krævende det er at slibe granit,«

siger Anders Knudsen.

Udfordringer

For at få det rigtige udseende og et plant gulv blev der

slebet cirka fem millimeter af gulvet.

Det medførte nye udfordringer.

»et slebet betongulv kræver en ’ren’ flade, uden alt

12

Fortsat fra side 10

Vandcenter Syd i Odense valgte en løsning med hvid

cement og med både mørke og lyse granitskærver op til

16 mm.

for mange installationer som fx radiatorrør, der gør det

svært at slibe ud til væggene. I vores tilfælde måtte vi

ændre føringsveje for nogle installationer«, siger Anders

Knudsen, som tilføjer, at det ikke er nogen enkel opgave

at lave et gulv som dette:

»Det kræver faktisk en professionel bygherre eller rådgiver,

som kan samle trådene. Det er absolut ikke som at

sætte gipsvægge op. Alle arbejdsprocesser skal udføres

optimalt, lige fra armeringsarbejdet til den afsluttende

overfladebehandling. Jeg synes, at der mangler en aktør

på markedet, som favner og samler alle tråde«.

efter slibningen fik betonen en overfladebehandling,

der forseglede overfladen, så den ikke er sugende og

dermed nemmere at holde ren.

jbn


Nye radonkrav en

udfordring for byggeriet

en tæt betonplade mod terræn er fortsat vigtig, men nye krav gør radontæthed endnu

sværere end før: et kapillarbrydende lag under betongulvet vil vende tilbage, og radon­

membraner vil ofte skulle 3D­projekteres, mener chefkonsulent niels Strange fra Dansk

Byggeri, som samtidig advarer mod at overfortolke en ny rapport.

Dele af pressen fandt de store overskrifter frem, da Boligfonden

Kuben i begyndelsen af september 2011 udsendte

en rapport om radonsikring af dansk nybyggeri.

Men pressen og den udsendte pressemeddelelse fik

overfortolket resultaterne, mener chefkonsulent niels

Strange fra Dansk Byggeri.

Det gælder ikke mindst det budskab, at koncentrationen

af radon overstiger myndighedernes krav i 9 ud af

de 16 nybyggede boliger, som indgik i undersøgelsen.

»Lad mig med det samme understrege, at det er en

glimrende rapport og undersøgelse. Det er første gang,

der er lavet en så omfattende undersøgelse af radonsikring

herhjemme, og det har givet os masser af viden,

som byggeriet kan udnytte fremover. Men man glemmer

en del af budskabet«, siger niels Strange.

niels Strange henviser til de skærpede krav i Bygningsreglementet,

BR10, hvor bygninger skal udføres,

så radonindholdet indendørs ikke overstiger 100 Bq/m 3 .

Disse krav var først gældende fra 1. januar 2011.

»De 16 bygninger er projekteret og opført med de

kendte løsninger, der var anerkendt som tilstrækkelige

til at overholde det radonniveau på 200 Bq/m 3 , som blev

anbefalet i det foregående bygningsreglement. Derfor

undrer det mig sådan set ikke, at nogle af de undersøgte

huse i Hedensted ikke overholder de 100 Bq/m 3 «, siger

niels Strange, som tilføjer, at Hedensted samtidig er en

lokalitet med forholdsvis højde radonværdier i undergrunden.

Nye radonkrav en udfordring

Rapporten er udarbejdet af rådgivningsfirmaet nIRAS

med det formål at afdække, hvordan de radonsikringer,

man normalt benytter, fungerer i nybyggeriet, samt hvor

effektive de er overfor indtrængning af radon.

nIRAS har derfor testet udvalgte foranstaltninger i

praksis og gennem undersøgelsen tilvejebragt dokumentation

for kendte og nye metoder til radonsikring.

»På baggrund af rapporten er der ingen tvivl om, at

byggeriet står over for en udfordring med de skærpede

radonkrav, og at det vil få betydning for god byggeskik

fremover. De kendte løsninger er ikke alle steder gode

nok til de nye krav«, siger niels Strange.

»Jeg er dog overbevist om, at byggeriet fremover løser

opgaven med nye løsninger og omtanke«, fortsætter han.

Kapillarbrydende lag tilbage

niels Strange ser fire delelementer i en effektiv radonsikring.

De tre første er en tæt betonplade mod terræn, en

tæt radonmembran ved overgangen mellem terrændæk

Beton 4 • noVeMBeR 2011

TEMA

Betongulve

To af de kritiske punkter er en tæt radonmembran ved

overgangen mellem terrændæk og fundament samt tætte

gennemføringer af installationer.

Fortsættes side 14

13


og fundament samt tætte gennemføringer af installationer.

Disse tre delelementer er ifølge den helt nye

SBi­anvisning 233 at anse for tilstrækkeligt tætte.

Det fjerde delelement er genindførelse af et kapillarbrydende

lag under bygningen som en ekstra sikkerhed,

hvis det af en eller anden årsag viser sig, at de tre første

delelementer alligevel ikke klarer opgaven.

et kapillarbrydende lag af sten eller løse letklinker

blev tidligere anvendt for at afbryde fugttransport op

mod gulvet. Men da isolering med polystyrenplader

vandt indpas, var der ikke længere brug for det.

»nu forventer jeg, at et såkaldt suglag i form af et

kapillarbrydende lag vil blive brugt under næsten alt

byggeri. Kombineret med et passivt eller aktivt sug er

14

Fortsat fra side 13

En tæt betonplade mod terræn er uanset eventuel

gulvbelægning et hovedelement i radonsikringen.

Her er radonkrav og -anbefalinger

det en meget effektiv måde at begrænse radonniveauet

på, såfremt de tre første delelementer ved målinger viser

sig ikke at være tilstrækkelige«, siger niels Strange.

3D-projektering af membran

Desuden skal de projekterende til at gøre meget mere

ud af radonmembranen, som ofte har meget komplekse

detaljer ved fx udad­ og indadgående hjørner samt samlinger

mellem terrændæk, væg og fundament. Her skal

membranen foldes, og ofte skal tre membranlag limes

sammen. Det giver stor risiko for utætheder.

»I mange tilfælde vil der være brug for at 3D­projektere

membrandetaljer til det konkrete projekt. Det er jo

ikke de udførende, der skal finde på løsningerne ude på

pladsen i regn eller sne. De udførende skal udføre de

projekterede løsninger«, siger niels Strange, der også

efterlyser nytænkning af tætte føringsveje for installationer.

Den tætte betonplade er den mindste udfordring. Her

er kravet primært at sikre passende overlap mellem de

udlagte armeringsnet og omhyggeligt betonarbejde med

en svindarmeret beton i mindst styrke 20.

jbn

To nye anvisninger

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, har net op

udgivet to anvisninger, der henvender sig til rådgivende

ingeniører, arkitekter og entreprenører:

• SBi-anvisning 232. Radon – kilder og måling.

• SBi-anvisning 233. Radonsikring af nye bygninger.

Begge anvisninger indeholder både bag grundsviden

og konkrete løsningsforslag, der gør det

muligt at sikre et lavt radonniveau i bygninger.

Begge anvisninger kan findes via ’anvisninger.dk’.

Radon er en radioaktiv luftart, der trænger ind i bygninger fra den underliggende jord. Koncentrationen af

radon i undergrunden varierer fra sted til sted. Radonkravene vil derfor være vanskeligere at opfylde de

steder, hvor koncentrationen i undergrunden er høj.

Siden 1. januar 2011 har BR10 krævet, at bygninger ’skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke

overstiger 100 Bq/m³’.

Vedrørende eksisterende byggeri er anbefalingen, at der ’iværksættes enkle og billige forbedringer, når

radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når

radonindholdet overstiger 200 Bq/m³.

Om måling af radon lyder det: ’Foretages der måling af radon, bør målingen ske over mindst 2 måneder

i fyringssæsonen, og målingen bør resultere i en beregnet gennemsnitlig radonkoncentration over et helt

år - årsmiddelværdien for boligen’.

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen


Fakta om Radon og sundhed

Radon er en radioaktiv luftart, der dannes ved henfald af radium i undergrunden.

Faren ved radon skyldes primært, at radon omdannes til kortlivede radioaktive stoffer, som kaldes

”radondøtre” (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon og flere af radondøtrene

udsender alfastråling, som kan beskadige levende celler, således at risikoen for kræft øges.

Alfastråling stoppes let i luft og trænger ikke igennem hudens ydre beskyttelseslag. Ved indånding

vil radondøtrene imidlertid kunne sætte sig fast i lungerne, så alfastrålingen kommer i direkte kontakt

med levende celler og kan beskadige disse.

Ifølge WHO er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft efter rygning. Det er anslået,

at radon i boliger er årsag til omkring 9 procent af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige

omkring 300 tilfælde pr. år.

Risikoen ved radoneksponering er større for rygere end for personer, som aldrig har røget. En europæisk

fællesanalyse viser, at en livslang udsættelse (75 år) for radonkoncentrationer på 0, 100 og 400

Bq/m 3 medfører at henholdsvis 4, 5 og 7 ud af 1.000 ikke-rygere vil dø af lungekræft. For rygere er de

tilsvarende tal 100, 120 og 160 ud af 1.000.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

NoTEr

Ny udvekslingsbjælke

PETRA er en ny udvekslingsbjælke, udviklet af

Peikko, til bæring af huldæk ved udsparinger

i dækkonstruktionen. Produktet lagerføres i

standardhøjder og bredder tilpasset de danske

huldækelementer. Ved størrelser, der ikke er

standard, leveres udvekslingen til den ønskede

udformning. Dimensionering af standardudvekslinger

sker i henhold til bæreevnetabeller

med udgangspunkt i eurocodes og de danske

nationale annekser.

Det rette udseende er vigtigt

Specialist i betongulves overflade oplever stor interesse for både højglanspolerede og rustikke

betongulve

Betongulve er populære, lyder det fra Dansk Belægningsentreprise,

der blandt andet er specialiseret i slibning og imprægnering

af betongulve for at opnå det rette udseende.

»Vi oplever stor efterspørgsel efter betongulve. Både

de højglanspolerede og de mere rustikke«, siger direktør

Bjarne Hegnsvad fra virksomheden.

Faktisk er udseendet fra det gode, gamle glittede

betongulv endog meget efterspurgt. Men det er svært at

opnå det rette udseende med selvkompakterende beton,

som anvendes til langt de fleste gulve i dag. Det skyldes,

at selvkompakterende beton ikke egner sig til glitning.

Derfor har Dansk Belægningsentreprise udviklet en

særlig løsning, der kan give det eftertragtede glittede

look.

»Vi bruger en blanding af cement, knust sand og

polymer, som vi kan lægge ud i et tyndt lag med en

gummiskraber. Så er gulvets udseende meget tæt på et

glittet gulv«, siger Bjarne Hegnsvad.

Andre kunder ønsker skinnende blanke betongulve

et udseende, det også kan være svært at opnå.

»Ikke to gulve reagerer ens på slibning og overfladebehandling,

så det kræver stor erfaring at komme frem

til et tilfredsstillende resultat«, siger Bjarne Hegnsvad.

Højglansen fremkommer ved diamantslibning med

større og større finhed. Med den optimale betonsammensætning

og velhærdet beton kan fire slibetrin være

nok.

I andre tilfælde skal der fem eller seks slibninger

til. Sidste trin kan være en slibning i våd vandglas, der

forsegler overfladen og lukker eventuelle porer.

jbn

Beton 4 • noVeMBeR 2011

TEMA

Betongulve

15


Superlette dæk

klarer både lyd- og

brandkrav

Dansk Betondag: trods en forholdsvis lav fladevægt

har SL­dæk både god lyddæmpning og god brandmodstandsevne.

nu skal de nye dæk i produktion.

Det nye SL­dæk fra Abeo A/S ligner en bogstavelig talt

let genvej til at opfylde Bygningsreglementets krav til

dæmpning af luftlyd mellem boliger. Det fortalte SL­dækkets

opfinder, DtU­professor Kristian Hertz, på Dansk

Betondag 2011.

Dansk Beton kunne ellers i nummer 3/11 skrive, at

der var brug for betonelementer med en større fladevægt

end hidtil for at opfylde kravet om en dæmpning af

luftlyd på 55 dB mellem to boliger i fx etagebyggeri.

»SL­dæk med en tykkelse på 22 cm og en fladevægt

på under 300 kg pr. kvadratmeter klarer dette lyd­

16

SL-dæk består af en kombination af stærk beton og let klinkerbeton

i et design, hvor den stærke beton kun an ven des der,

hvor der er brug for styrken. Øverst ses opfinderen, Kristian Hertz.

krav, hvor der med sædvanlige betondæk er brug for en

fladevægt på 440 kg pr. kvadratmeter. Det skyldes, at

de to betontyper, der indgår i dækkene, har forskellige

akustiske egenskaber, hvorfor grænsefladen mellem dem

begrænser lydtransmissionen,« fortalte Kristian Hertz.

Målt på DTU

elementernes lyddæmpning er målt på DtU. I forhold til

Bygningsreglementet er trinlyddæmpningen også vigtig.

Her ligger SL­dækkene på 83 dB, hvilket er på samme

niveau som andre former for betondæk.

SL står for Super Light eller SuperLet. Kort sagt kombinerer

SL­dækkene styrken fra forspændt beton med

letbetons vægt. Dækkenes fremstilles i et særligt design

som en kombination af letklinkerbeton med en densitet

på 600 kg pr. kubikmeter og stive buer af en 55 MPa

selvkompakterende beton.

Fordelen ved det er, at den stærke – og tunge –

beton kun bruges, hvor der er brug for styrken. Resten

udfyldes med letklinkerbeton, der blot skal stabilisere

buerne af stærk beton.

»Resultatet bliver dæk med lav vægt, men styrke til

lange spænd. Prisen er forholdsvis lav, og der er tale

om renere teknologi med et Co 2 ­udslip på 75 procent

af sædvanlige betondæk og blot 10 procent af stål.

også brandmodstandsevnen er testet med resultater,

der tyder på en brandmodstandsevne helt oppe på 240

minutter«, sagde Kristian Hertz.

Større produktion på vej

Den første produktion af SL­dæk fandt sted hos Kähler

A/S i Korsør, hvor en større og mere automatiseret

produktion begynder til januar.

Produktionsmetoden er i korte træk, at ’toppene’ af

letklinkerbeton fremstilles med en blokstensmaskine og

placeres på en støbebane, hvorefter der spændes liner

op til den forspændte armering og ilægges tværarmering.

Derefter overstøbes med selvkompakterende beton.

jbn


Sådan undgår du kalkudfældninger

sten og fliser

Kalkudfældninger på belægningssten og fliser er et

kosmetisk problem, som ikke altid kan undgås, men

som heldigvis som regel forsvinder af sig selv efter et

par år.

Mange oplever imidlertid kalken som skæmmende.

Derfor har Belægningsgruppen, Dansk Beton sammen

med Betonvarekontrollen, Danske Anlægsgartnere og

Aalborg Portland nu udgivet en revideret vejledning på

området.

Vejledningen giver både forklaringer på, hvordan

kalkudfældninger kan opstå, og en række gode råd til,

hvordan de kan minimeres eller forhindres. Det handler

blandt andet om modtagekontrol, korrekt udlægning og

renholdelse under udlægningen.

Desuden fortæller vejledningen, hvordan kalkudfældninger

kan fjernes med kvartssand eller ved afsyring.

jbn

Invester i fremtiden - imprægner i tide.

Renovering og imprægnering af facader, broer,

tunneller, parkeringshuse eller vandtårne. Hver

konstruktion er unik og skal behandles efter sin

forudsætning. Systemløsninger for en funktionel

og langsigtet renovering af beton. Vælg samtidigt

et flot design. Sto kombinerer teknik og æstetik.

Sto Danmark A/S | 70 27 01 43 | www.stodanmark.dk

Kalkudfældninger

BELÆGNINGSGRUPPEN

kalkudfaeldninger.indd 3 06-04-2011 17:45:48

Betonrenovering

• Imprægnering

• Kulfiberforstærkning

• Sprøjtebeton

• Balkon og altan

• Parkering og gulv

• Farve- og designforslag

Beton 4 • noVeMBeR 2011

17


X-SEED ®

Ny patenteret accelerator –

Unikke muligheder!

X-SEED ® er en ny type accelerator, der virker ved alle temperaturer og giver meget

høj tidlig styrkeudvikling, uden at slutstyrken forringes. X-SEED ® giver mulighed for:

Bedre udnyttelse af produktionsapparatet

Mindre energiforbrug

Reduktion af materialeomkostninger

Forbedret miljø

Se mere på www.basf-cc.dk.

Adding Value to Concrete

18


Mange deltagere på

Dansk Betondag

Dansk Betonforenings formand, Jørgen Schou, gik

glad på talerstolen for at åbne Dansk betondag 2011

i Middelfart. Med 171 deltagere var arrangementet det

største siden 1990’erne, hvis man fraregner foreningens

60 års jubilæum i 2007.

»Det glæder mig også at se hele 18 udstillere i

forhallen«, sagde Jørgen Schou, før han gav ordet til

den første indlægsholder.

jbn

Med 18 udstillere og 171 tilmeldte var der livligt i forhallen.

Formand Jørgen Schou glædede sig over de mange

deltagere.

Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland fastslog, at cementindustrien

gør meget for at mindske CO 2 -udledningen ved cementproduktion.

Marianne Tange Hasholt fra COWI

fortalte om beton og frost på en

måde, så mange blev klogere.

Beton 4 • noVeMBeR 2011

19


FREMRAGENDE ARKITEKTUR

20


Stævnen

på Ørestad

Stævnen allersydligst i Ørestad ligner med bygherrens

ord ’et stort, hvidt skib, der stævner ud i Ørestad Syds

store bassin med forskudte etager, tårne, karnapper og

skæve vinkler i op til 11 etagers højde.’

om den beskrivelse er passende, må enhver gøre op

med sig selv. Men det store boligbyggeri har utvivlsomt

en spændende og kantet profil, der ikke ligner ret meget

andet.

Stævnen ligger bogstavelig talt på grænsen mellem

storby og natur. Kalvebod Fælled med 2.000 hektar

fredede arealer, naturlegeplads og dyreliv ligger et stenkast

væk over kanalen mod syd. Kongens nytorv mod

nord nås på mindre end 10 minutter med Metroen.

jbn

Stævnen fakta

Bygherre: Sjælsø Gruppen A/S

Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Ingeniør: Midtconsult A/S

Landskabsarkitekt: Schønherr Landskab

Betonelementer: Spæncom

Areal: 16.000 kvadratmeter

Beton 4 • noVeMBeR 2011

21


Ny centerchef: Infrastruktur, bæredygtighed

og styrkelse af ’gamle’ kerneområder

Den første august 2011 fik Betoncentret på teknologisk Institut ny centerchef.

Beton har talt med Dorthe Mathiesen om planerne for centret fremover.

Centerchef Dorthe Mathiesen peger på beton til infrastrukturprojekter,

bæredygtighed og tilstandsundersøgelser som

vigtige områder for Betoncentret i de kommende år.

Kontoret er det samme som før. Ikke vanvittig stort.

Masser af papirer på hylderne og et lille mødebord i et

hjørne. Skrivebordet tilhører tydeligvis en travl person –

og nej, det er ikke af mahogni. Faktisk kan man slet ikke

se på Dorthe Mathiesens kontor, at hun den 1. august

2011 blev udnævnt til ny centerchef for Betoncentret på

teknologisk Institut med 33 medarbejdere.

Udnævnelsen får da heller ikke lov til at lave om på

alle arbejdsopgaverne.

»Personligt har jeg naturligvis fået mange nye opgaver,

og jeg vil fokusere på at udbygge vores dialog med

betonbranchen, så vi har de produkter og ydelser, der

er brug for. Men jeg holder fx stadig fast i mit standardiseringsarbejde.

Det er bare så vigtigt i mange af de

opgaver, vi løser, at vi er fuldstændig opdateret på lovgivningen,

og at vi samtidig kan være med til at præge

indholdet i standarderne«, siger Dorthe Mathiesen.

Bygningsingeniør fra DIA

Dorthe Mathiesen er bygningsingeniør fra 1996, uddannet på

det daværende DIA­B. Afgangsprojektet om tæthed af beton

og pakning af tilslag udstak kursen fremover. Det første job

var hos Dansk Beton teknik som ingeniør på laboratoriet.

»Jeg har lavet mange tyndslib og diverse prøvninger af

beton, blandt andet i forbindelse med Øresundsforbindelsen

og den første Metro. Det gav laboratorierutine, som jeg siden

har haft stor gavn af«, siger Dorthe Mathiesen i dag.

22

I 1998 fulgte ansættelse i Betoncentret som konsulent.

opgaverne var blandt andet rådgivning i forbindelse med

Øresundsforbindelsen og centrets udviklingsaktiviteter

inden for grøn beton. I 2006 blev Dorthe Mathiesen

teamleder for området materialer og udførelse.

Fremover vil Betoncentret fortsat arbejde målrettet på

at deltage i relevante forsknings­ og udviklingsprojekter.

»Det har vi haft stor succes med de seneste 10 år, og

den indsats skal fortsætte«, siger Dorthe Mathiesen.

Fokus på infrastruktur

De store infrastrukturprojekter vil også være i centrum

de kommende år.

Betoncentret har en 9­årig rammekontrakt med

Femern A/S om at være ’huslaboratorium’ på betonområdet.

og centret har netop indgået sin største kontrakt

nogensinde med CMt (Copenhagen Metro team), der i

de kommende år både skal have rådgivning om betonkvalitet

og et meget omfattende prøvningsprogram i

forbindelse med etableringen af Metro Cityringen.

Betoncentret vil desuden satse mere på en gammel

kerneydelse, tilstandsundersøgelse af beton.

»Holdbarhed og levetid af beton kommer i stigende

grad i fokus med de store infrastrukturprojekter. Derfor vil

vi fremover gøre mere på tilstandsområdet. Vi har både

specialistviden og avanceret udstyr, der kan bidrage til at

sikre betonkonstruktioner lang levetid«, fastslår Dorthe

Mathiesen.

Grøn beton genopstår

også bæredygtighed står foran en fornyet indsats. Grøn

beton var et varmt emne for nogle år siden – og det bliver

det igen på grund af skærpede energikrav til bygninger

og stigende ønske om dokumenterbar bæredygtighed

fra bygherrernes side.

»Vi ser flere og flere udbudsrunder, hvor miljø,

klima og bæredygtighed skal tages i regning. Vi ser

også flere krav om miljøvaredeklarationer af byggevarer

og materialer, så vi vil både arbejde med nye grønne

løsninger og dokumentation som fx livscyklusanalyser«,

siger Dorthe Mathiesen, der samtidig lægger stor vægt

på at arbejde for Betoncentret som en god arbejdsplads

med engagerede medarbejdere.

jbn


NoTEr

Nyt automatisk

parkeringsanlæg

I 2012 indleder Realdania Byg et

stort byggeri på havnefronten i

København, hvor Bryghusgrunden

bl.a. skal rumme Dansk Arkitektur

Center og et stort fuldautomatisk

parkeringsanlæg. Alectia er valgt som

rådgiver på parkeringsanlægget med

318 parkeringspladser i tre etager

under den spektakulære bygning.

Bryg hus projektet ved Københavns

Havn skal ligge på den 9.000 kvadratmeter

store Bryghusgrund, der

er den sidste ubebyggede grund ud

til havnefronten mellem Langebro

og Knippelsbro.

Positiv betonakustik

Betoncentret på Teknologisk Institut

vil udvikle betonoverflader,

der er optimale både akustisk og

energimæssigt, så det er slut med

behovet for nedhængte lofter og

akustiske paneler. »Vores indledende

undersøgelser tyder på, at det er

muligt at bruge betonen til at give

et godt akustisk indeklima. Det kan

for eksempel være perforerede eller

mønstrede overflader, der opsuger

og dæmper lyden. Vi er blandt andet

blevet inspireret af Henning Larsen

Architects, som meget gerne vil bruge

rå betonoverflader i deres byggerier

– både på grund af udseendet og for

at udnytte den eksponerede betons

termiske masse optimalt til at spare

energi,« siger arkitekt Thomas Juul

Andersen fra Betoncentret.

MT Højgaard skal

bygge for Novo

MT Højgaard skal opføre et nyt domicil

til Novo Nordisk i Bagsværd.

Byggeriet til 700 mio. kr. er tegnet

af Henning Larsen Architects og lægger

vægt på energioptimering. Novo

Nordisk samler omkring 1.100 medarbejdere

i byggeriet, som skal huse en

række af koncernens administrative

og fælles funktioner. Byggeriet omfatter

et samlet etageareal på godt

50.000 kvadratmeter, placeret i et

grønt område i tilslutning til koncernens

andre bygninger på stedet.

UNI-Ready ®

fås kUN

hos UNIcoN

UNI-Ready ®

når både gulvet og

budgettet skal holde

UNI-Ready ® er en ny-udviklet økonomisk

attraktiv færdigarmeret fiberløsning til

letbelastede gulve. Du slipper for besværet

med traditionel netarmering, og sparer både

penge og byggetid.

IDeelt tIl:

BUtIkkeR og vaRehUse

PaRcelhUse

showRooms

små væRksteDeR

Beton 4 • noVeMBeR 2011

UNIcoN.Dk

23


Betondag med fokus på nye

faste forbindelser

tilbagebetalingstiden for en fast forbindelse over Kattegat fra Vestsjælland til Østjylland.

Betonsammensætninger til Femern­forbindelsen. Både besluttede og mere luftige faste

forbindelser var i fokus på Dansk Betondag.

Formanden for Kattegatkomiteen, Jens Kampmann, tidligere

minister med en imponerende række porteføljer,

kædede på Dansk Betondag 2011 den faste Femernforbindelse

til tyskland sammen med den noget mere

luftige Kattegatforbindelse mellem Sjælland og Østjylland

ved hjælp af en fiks lille finte.

»Det passer jo tidsmæssigt fint, at den kommende

fabrik for tunnelelementer i Rødbyhavn kan lave elementer

til Kattegatforbindelsen, når produktionen til Femern

er afsluttet«, sagde han som et af mange argumenter

for, at Kattegatforbindelsen snarest bør principbesluttes.

24

Kattegatkomiteen er en sammenslutning af politikere,

interesser i det private erhvervsliv og organisationer

m.v., der lobbyer for en beslutning om anlæg af en fast

forbindelse til højhastighedstog og biler over Kattegat

mellem Jylland og Sjælland.

Komiteens argumenter lyder, at Fyn er en potentiel

flaskehals, og at alle de kommende motorvejsudvidelser

er kortsigtede lappeløsninger, der ikke på sigt kan klare

Danmarks trafikale udfordringer. Hertil kommer den

sårbarhed, der ligger i det nuværende enstrengede

system.

»Kattegatforbindelsen skal være brugerfinansieret,

som vi kender det fra Storebælt og Øresund. Forbindelsen

har en beregnet tilbagebetalingstid på 25­37 år alt efter

forudsætningerne. Regnestykket er robust, og det tager

også højde for, at forbindelsen skal kunne finansiere de

tilhørende landanlæg, selv om det egenligt er en statsopgave«,

sagde Jens Kampmann.


Femern skaber ny betonviden

Betondagen fortalte Christian Munch­Petersen fra

rådgiverfirmaet emcon om arbejdet med at specificere

krav til betonen til Femernforbindelsen, der skal have

120 års levetid, og som med stor sandsynlighed bliver

en sænketunnel.

I forbindelse med fastlæggelse af betonkravene

gennemføres der langtidsforsøg med felteksponering af

betonelementer med forskellige betonsammensætninger.

elementerne er delvist nedsænket i vand i Rødby

Havn. Forsøgene udføres af Betoncentret på teknologisk

Institut.

Forsøgene fokuserer i sagens natur meget på chloridindtrængning,

som er en meget vigtig kvalitetsparameter

for betonkonstruktioner i havvand, fordi armeringen vil

begynde at korrodere, når en vis mængde chlorid er

trængt gennem dæklaget.

»De første resultater er meget interessante. Betoner

med flyveaske har fx en høj chloridindtrængning efter

28 dages hærdning. Jo mere flyveaske, desto større

indtrængen. Umiddelbart lyder det ikke så rart, men

det viser sig også, at de samme betoner har en meget

lav chloridindtrængning efter 180 døgn. og her gælder

det omvendte af før: Jo mere flyveaske, desto mindre

indtrængning«, fortalte Christian Munch­Petersen.

Beton med slaggecement bremsede chloridindtrængning

endnu mere, men her er frostbestandigheden ikke

tilfredsstillende.

Nye spørgsmål

De nye resultater fører i sagens natur til en række spørgsmål,

som Femern A/S endnu ikke har taget stilling til.

»Kan man acceptere, at chlorider hurtigt trænger fx

en centimeter ind i betonen, når man ved, at indtrængningen

efter 180 døgn til gengæld er meget lille? Hvornår

mellem 28 og 180 døgn går indtrængningen i stå? Skal

vi gemme elementerne lidt længere, før de udsættes for

saltvand? Der er mange spørgsmål at svare på,« fastslog

Christian Munch­Petersen, som også påpegede, at der

mangler viden om størrelsen af den såkaldte tærskelværdi,

som er den mængde chlorid, der skal ophobes i

betonen ved armeringen, før korrosionen går i gang.

jbn

IP-PIR isolationspaneler

Tyndere elementer

Bedre isoleret

Recticel Insulation, Tramstraat 6, B-8560 Wevelgem

Tel. : +32 56 43 89 42, export.insulation@recticel.com, www.recticelinsulation.eu

Beton 4 • noVeMBeR 2011

25


100 år gammel beton

er værd at bevare

ny nørreport Station står klar om fire år med nyrenoveret beton – og masser af bevaret beton

støbt under første verdenskrig

næsten 100 år gammel beton bliver i vidt omfang bevaret

ved den store renovering af nørreport Station i

København, som nu begynder.

Den såkaldte Boulevardtunnel til jernbanen blev

etableret i perioden 1913­1917 som en 400 meter lang

in­situstøbt betontunnel, der er opdelt i 22 sektioner

hver cirka 18 meter. tunnelen har en armeret bundplade

og massive betonvægge næsten uden armering. Øverst

26

har tunnelen betonbjælker med en højde på cirka en

meter, betondæk og jorddækning.

På trods af den høje alder har konstruktionerne i

tunnelrøret det nogenlunde godt. Hovedproblemerne er

utætheder og et forholdsvis lille dæklag, som har ført til vandgennemsivning

i sektionsfuger og armeringskorrosion.

Renoveringen er designet af projektets rådgiver, Grontmij.

ovenfra omfatter den et nyt lag profileringsbeton,

der øger tværfaldet, og en nutidig fugtisolering med

fuldklæbet membran og drænende grus. I alt skal 12.500

kvadratmeter dæk omisoleres, og der skal etableres

dræn langs ydervæggene.

Indvendigt renoveres 750 meter betonbjælker ved

afhugning til sund beton, ny armering og påstøbning af

ny beton, og der udføres cirka 4.000 kvadratmeter lokale

reparationer af bjælker og søjler. Desuden renoveres

cirka 200 meter hvælvinger.

Ud over betonrenoveringen moderniseres nørreport

Station og det omgivende byrum.

Stationen får ny belysning og ventilation, ny belægning

og lofter på perronerne samt i det hele taget en

omfattende afrensning og ’make­over’. over jorden er

forandringerne endnu større med nye og transparente

bygninger, forsænkede ’cykelbede’ af in­situ beton med

plads til ikke mindre end 2.100 cykler, ny belægning i

natursten og beplantninger.

I august 2011 vandt Pihl­Aarsleff nørreport Konsortiet

hovedentreprisen på cirka 400 mio. kroner. ny nørreport

står efter planen helt færdig ved årsskiftet 2014­15.

jbn

Området omkring Nørreport Station skal have en belægning

med natursten, som det også er tilfældet i den nyrenoverede

Købmagergade. Selv om betonfolk måske ærgrer sig

over valget af natursten, kan de glæde sig over, at der

Købmagergade – som det ses på billedet – er brugt masser af

beton under belægningen for at sikre styrke og holdbarhed.


Sådan kommer den nye station til at se ud. Bygningerne opføres af glas, poleret hvid beton og rustfrit stål. Illustration: COBE

and Public Arkitekter.

De laver Ny Nørreport

Bygherre: Banedanmark

Bygherre stationsbygninger: DSB

Byrum: Københavns Kommune

Arkitekter: Public Arkitekter, CoBe og Bartenbach LichtLabor

Rådgivende ingeniør: Grontmij

Rådgiver, trafik og signaler: Rambøll

Hovedentreprise: Pihl­Aarsleff nørreport Konsortiet.

Løft kvaliteten til nye højder

Systematik. Dokumentation. Udvikling

Selv det højeste byggeri har brug for certificeringen med jordforbindelse. Hos Bureau Veritas bliver

du mødt i øjenhøjde af erfarne medarbejdere, der kender til byggeriets udfordringer. Den praktiske

tilgang har givet os mange venner, og så skader det ikke, at du både kan få CE-mærkning af byggematerialer,

produkt-, fpc-, ISO 9001 og OHSAS 18001-certificering samme sted.

Bureau Veritas

Oldenborggade 1B

DK-7000 Fredericia

Telefon 77 31 10 00

www.bureauveritas.dk

www.bureauveritas.dk

Bureau Veritas

Østbanegade 55, 2. sal

DK-2100 København Ø

Telefon 77 31 10 00

www.bureauveritas.dk

Bureau Veritas

Vestkraftsgade 1

DK-6700 Esbjerg

Telefon 77 31 10 00

www.bureauveritas.dk

Bureau Veritas HSE

Birkemosevej 7

DK-6000 Kolding

Telefon 77 31 10 00

www.bureauveritas.dk

Beton 4 • noVeMBeR 2011

27


På arbejde i betonbranchen:

Fra radaroperatør til betonchauffør

Da Mogens Jensens job i Flyvevåbnet blev nedlagt, valgte han at køre med beton. Det er et

godt, alsidigt og selvstændigt job, siger han

Klokken er lidt over otte tirsdag formiddag, da betonbilen

med de grønne striber ruller ud fra DK Betons betonværk

på havnen i Køge. Bag rattet i den 32 ton tunge bil med

automatgear og GPS­system, der selv holder kontakt

med kontoret, sidder Mogens Jensen, som har kørt med

beton siden 2005.

»Det er et godt og alsidigt job. Man møder forskellige

mennesker ude på pladserne og klarer tingene selv«,

siger han, mens bilen brummer af sted mod en byggeplads

i Greve med beton til et fundament.

Man fornemmer, at Mogens Jensen kan lide at køre

det tunge køretøj. Han har masser af erfaring med lastbiler

fra sit tidligere job som radaroperatør for en af

Flyve våbnets nu nedlagte Hawk­eskadriller, der med

mobile missiler skulle beskytte Danmark mod fjendtlige

fly. Hele 27 år i forsvaret blev det til.

28

27 år i en mobil Hawk-eskadrille har givet Mogens Jensen

stor rutine i at køre på blød grund.

PETRA TRÆKKER STORE VEKSLER

PETRA udvekslingsbjælker, en standardiseret løsning der

sparer tid og penge på eftervisning samt en hurtig levering

Fordele:

Hurtig dimensionering iht. Euro

Code med danske NAD

Kapacitetskurver for typevalg

forefindes i katalog

Standardprogram fra 180 til 400

mm dæk i gængse bredder

Fixmål efter opgave, læs mere

herom i produktkataloget

Lagervare


Sædvanligvis kører Mogens Jensen 4-8 ture på en

arbejdsdag.

»I Flyvevåbnet kørte jeg meget lastbil. også i blødt

terræn. Det havde betydning for, at jeg i 2005 blev ansat

i DK Beton. Det er ikke altid, byggepladser er lige fremkommelige.

Der, hvor vi skal hen i Greve, er der faktisk

ret blødt og mudret«, siger han.

4-8 ture om dagen

I dag er Mogens Jensen rent faktisk ansat i HC Pumps

& trucks, der er et søsterselskab til DK Beton. Begge

virksomheder er ejet af HeidelbergCement, som på

verdensplan har over 50.000 ansatte. DK Beton køber

transport ydelsen af HC Pumps & trucks, men for Mogens

Jensens dagligdag betyder det ikke noget i praksis.

Sædvanligvis bliver det til 4 – 8 ture på en dag. I de

fleste tilfælde fra Køge, men hvis der mangler biler

et af de andre betonværker, kan chaufførerne godt blive

flyttet rundt på Sjælland. For tiden er arbejdsdagene

lange, op til 12­13 timer, og det er både godt og skidt,

mener Mogens Jensen.

»Arbejdsdagen er først forbi, når bilen er gjort rent.

Det har vi en time til, og det kan godt være en kold omgang

om vinteren. På den anden side set er betalingen

for de lange dage ganske god, ikke mindst sammenlignet

med Flyvevåbnet«, uddyber han.

Effektivt samarbejde

På pladsen i Greve betjener Mogens Jensen udlæggerbåndet,

mens den lokale sjakbajs fylder en jordrende

med beton. De har begge to prøvet det mange gange

før og behøver ikke sige meget til hinanden. Det tager

ikke mange minutter, før bilen er tom, og turen atter går

tilbage til Køge.

Mogens Jensen kører roligt og rutineret. Dels har han

respekt for den tunge bil, som har et højt tyngdepunkt.

Dels har et kursus i energirigtig kørsel overbevist ham

om, at der er masser af brændstof at spare – uden at

turen nødvendigvis tager længere tid.

Undervejs fortæller han smilende om en emsig formand,

der gik så meget op i vibrering, at han fik vibreret

sin mobiltelefon op af lommen og ned i betonen.

Klokken lidt i 10 er bilen tilbage i Køge. Mogens

Jensen bakker den ind til påfyldning af et nyt læs beton

og går op på kontoret for at få den næste opgave.

jbn

UNI-Dry ®

Spar på både tørretid

og fugtbekymringer

UNI-Dry® selvudtørrende beton har en

markant kortere tørretid. Resultatet er

kortere byggeperiode, mindre energiforbrug

og god forebyggelse af fugtskader.

IDeelt tIl:

Fugtfølsomme belægninger som træ eller linoleum.

Bolig og sportshaller hvor kort byggetid er vigtig.

P-huse og svømmehaller hvor membran skal

lægges tidligt.

Museer og magasiner hvor effekter opbevares

klimatiseret.

Beton 4 • noVeMBeR 2011

UNIcoN.Dk

29


Danske betonelementer skal være med til at realisere transportcentret i Landskrona, som er tegnet af AK83 Arkitektkontoret A/S.

Danske elementer til svensk

logistikcenter

DS Elcobyg skal levere alle betonelementer til et 101.500 m²

stort trafikcenter til transport- og logistikvirksomheden DSV i

Landskrona ved Malmø. Ordren kommer via søstervirksomheden

DS Flexhal, der er projektets totalentreprenør.

I mængder skal DS Elcobyg levere:

30

• 16.000 m 2 sandwich facader

• 4.950 m 2 betonvægge

• 19.000 m 2 huldæk

• 1.540 ton søjler

• 750 ton bjælker.

»Det er en virkelig stor ordre for os. Vi leverer i perioden fra

september 2011 til februar 2012,« oplyser salgschef Bente Møller

Knudsen fra DS Elcobyg.

Trafikcentret består af en administrationsbygning på 10.000

m² i fire etager, en distributionshal på 32.000 m², et lager hotel

bestående af ét rum på 50.000 m² med en højde på 12 meter

og et indskudt dæk på 5.000 m² samt en terminalservice bygning

i 2 etager på 4.500 m². Hallernes facader udføres i grå glat

beton med forskellige typer spor, administrationsbygningens i

sort afsyret.

Ifølge Bente Møller Knudsen er eksport af betonelementer

til Sverige intet problem, idet svenskerne – i modsætning til

Tyskland – accepterer de beregningsmetoder, der anvendes i

Danmark, så det er nemt at tage højde for de små forskelle, der

er mellem svenske og danske krav.


Unik elementbro

med 120 års levetid

Når en vejbro først står der, tænker kun de færreste over, om

der måske er noget særligt ved netop denne bro. Derfor er der

grund til at fortælle, at den ny bro, som leder trafikken på Gl.

Køge Landevej over jernbanen, faktisk er ganske unik.

For det første er der tale om en bro af betonelementer;

sjældent set i Danmark, selv om fordelene ofte er store, og man

i udlandet opfører masser af elementbroer.

I det konkrete tilfælde betød det, at togtrafikken ved

opførelse af broen kun blev berørt i de to weekender, hvor

elementerne blev monteret. Herefter kunne broen færdiggøres

til biltrafik uden at påvirke togtrafikken. At der var tale om to

weekender – og ikke kun én – skyldes i øvrigt, at den eksisterende

bro blev revet ned og erstattet med elementbro i to

”langs gående” sektioner af hensyn til biltrafikken.

For det andet er elementhøjden måske den laveste set på

en bro i Danmark. For at kunne bevare tilkørselsvejene skulle

pilhøjden for de forspændte elementer – med op til 54 liner á

130 kN/13 ton pr. element – nå cirka 60 millimeter.

Bygherren, Banedanmark, krævede samtidig 120 års levetid,

som forudsætter præcis styring af temperaturforløb og

udtørringen under hærdning.

Det er Betonelement, der har produceret og leveret elementerne.

Leverancen omfattede 42 forspændte bjælker på i alt

831 ton og med varierende længder fra 21 til 25,7 meter som

underlag for selve bropladen. Hertil kom fire kantbjælker på i

alt 136 ton til den 48 meter lange og 26,2 meter brede bro.

Total entreprenør: Pihl.

Betonnorm udvikler sig i den rigtige retning

Tre nye beslutninger fra standardiseringsudvalget S-1992 vil få

stor betydning for danske producenter af betonelementer, når

beslutningerne bliver implementeret i de nationale annekser.

Glat armeringsstål

Glat armeringsstål vil kunne anvendes i henhold til Eurocode

2, hvis kravene i det danske nationale anneks for armeringsstål

med glat overflade er opfyldt. Det åbner ikke mindst nye muligheder

for at bruge glatte armeringsbøjler i søjler og bjælker.

Klasse B stål

Til elementer, der er omfattet af en harmoniseret produktstandard

eller underlagt en 3.-partsovervågning i henhold til DS/

EN 13369, kan der anvendes klasse B stål med en duktilitet på

3,3% i stedet for det nugældende 5,0%. Det reducerede duktilitetskrav

svarer til kravet i den tidligere DS 411.

Brandpåvirkning af bærende vægge

Beregning af bæreevnen for vægge, hvor den krævede

standardbrandpåvirkning er større end 30 minutter, revideres.

Togtrafikken ved opførelse af broen kun blev berørt i de to

weekender, hvor elementerne blev monteret.

Derved bliver der god overensstemmelse mellem den beregnede

varme bæreevne og de tabelværdier, der er anført i betonnormen

DS EN 1992-1-2. Det betyder også, at brand kun bliver dimensionsgivende

ved de færreste betonelement konstruktioner.

Gode skridt

»Det er gode skridt i den rigtige retning, når dette bliver implementeret

i de danske annekser til betonnormen. Ændring erne

harmonerer godt med BEF’s målsætninger på det tekniske område,

som er undgå overflødige krav til betonelementer, at gøre

det enkelt at bygge med betonelementer og at udnytte elementernes

kapacitet optimalt uden at kompromittere sikkerheden«,

siger direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.

De nye landvindinger er allerede under indarbejdelse i BEF`s

beregningsprogrammer. De reviderede programmer vil blive

lagt på hjemmesiden, så snart den endelige ordlyd i de nye

Nationale Annekser er kendt.

Betonelement-Foreningen

Beton 4 • noVeMBeR 2011

31


Siden sidst:

Vinkler og

skovbygggelinier

Drømmehuset i Esbønderup Skovhuse er trods vinkel

ikke et vinkelhus. Så byggetilladelsen kommer til at

tage længere tid. I mellemtiden er materialevalget

defineret som ydmygt og råt.

De fleste byggeprojekter indeholder større eller mindre overraskelser.

Således også Trine og Kristians drømmehus på en

grund i Esbønderup Skovhuse i Nordsjælland.

Ansøgningen om byggetilladelse blev planmæssigt indleveret

til Gribskov Kommune i juli 2011. Og så kom overraskelsen fra

kommunen. Selv om grunden har en byggeret, og lokalplanen

tillader opførelse af et længe- eller vinkelhus, så skal ansøgningen

alligevel behandles som en mere omfattende landzone tilladelse

og med høring i lokalområdet.

»Vi troede faktisk, vi havde tegnet et vinkelhus. Men vinklen

mellem de to længer er over 90 grader, og så er det ikke et

vinkelhus i forhold til hensigten i lokalplanen. Vi kunne selvfølgelig

have valgt at ændre vinklen til 90 grader. Men både

Trine, arkitekten og jeg synes, at huset er, som det skal være.

Så vi tager forsinkelsen med godt humør,« siger Kristian Johansen

og tilføjer, at det også har været nødvendigt at forholde sig til

skovbyggelinjer.

Heldigvis gælder det gamle ord om, at intet er så skidt, at

det ikke er godt for noget. Trine og Kristian ved nu, at der er

en familieforøgelse på vej til marts næste år – stort set det

tidspunkt, hvor indflytningen i det ny hus var planlagt. Så en

forsinkelse på en måned eller to kan gøre mange ting nemmere

for familien, der til den tid er på fire.

Sommeren er blandt andet blevet brugt til mere detaljerede

overvejelser om arkitektur, materialer og udtryk. Der bliver nu

lagt op til ydmyghed og råhed i materialevalget, idet de indvendige

overflader bliver beton og krydsfiner.

»I badeværelserne bliver både vægge og gulve af beton. I

soveafdelingen bliver væggene og den lange facade mod vinduerne

krydsfiner. De indvendige betonvægge i stue og køkken

bliver 2,10 meter høje og åbne foroven, så spærene kan hvile

på dem. På den måde bliver tagkonstruktionen en del af

arkitekturen,« fortæller Kristian Johansen.

Det er fortsat planen at have solceller på taget, men jordvarmen

bliver nok opgivet. Husets energibehov bliver så lille,

at en luft-luft varmepumpe, drevet af solcellestrømmen, vil

være kunne klare opgaven.

De første kontakter til kommende elementleverandører har

også fundet sted.

32

Trine Nielsen og Kristian Johansen har også stiftet bekendtskab

med begrebet skovbyggelinjer på den 2.800 kvadratmeter store

grund.

»Den første, vi talte med, havde ikke umiddelbart mod på

opgaven, som ikke kunne passe direkte ind i planlagt produktion,

men vi er i fortsat dialog,« siger Kristian Johansen, der

stadig er superoptimist og nu ser opgaven som at finde en

elementproducent, der er gearet til mindre huse, og som kan

se perspektivet i at kunne rumme den type projekter.

Huset er ikke et vinkelhus i lokalplanens forstand.

Følg med i byggeriet fremover

Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger hus på en 2.800

kvadratmeter stor grund i Esbønderup Skovhuse nord for

Hillerød. HerBetonelement-Foreningens sider i Beton

kan du løbende følge opførelsen af betonhuset og familiens

oplevelser som bygherre. De første artikler i serien blev

bragt i Beton 2/2011 og 3/2011.


Atter elementproduktion

i Muleby

Kunderne ville ikke acceptere lukningen, så bornholmske

PL Beton A/S producerer igen på livet løs

Den genrejste elementproducent PL Beton A/S fra Muleby på

Bornholm er lidt af en solstrålehistorie i en tid, hvor mange

danske virksomheder er hårdt kriseramte.

Blot få uger efter, at produktionen den 1. august 2011 blev

genoptaget i et nyt selskab, der overtog maskiner, medarbejdere

og forpligtelser fra det tidligere, var ordrebogen ved at være

fyldt for resten af året.

»Jeg er optimist. Lige nu har vi så travlt, at det er svært for

vores tegnestue at følge med«, siger John Holm, der med et

smil kalder sig projektleder med bijob som direktør.

Sammen med produktionsleder Kim Møller ejer John Holm

nu 49 procent af virksomheden. De resterende 51 procent ejes

af finansmanden Ole Almeborg, som i flere omgange har ejet

PL beton tidligere.

Gode og loyale kunder er hovedårsagen til, at PL Beton nu

producerer igen, selv om virksomheden i foråret 2011

annoncerede sin egen lukning, når de igangværende projekter

var afsluttet.

»Vi blev ved med at få forespørgsler, så hen over sommeren

kunne vi se, at der var basis for at begynde igen på et lidt mindre

plan end før. Vi er i dag cirka 30 medarbejdere, og det er nok det

niveau, hvor vi kan få en fornuftig forretning«, siger John Holm.

Det mest efterspurgte produkt fra PL Beton er filigranelementer,

som virksomheden er den eneste producent af i

Danmark. Hertil kommer sædvanlige betonelementer og

Ny dokumentation: Huldæk klarer tre timers brand

Trapper er et efterspurgt produkt fra PL Beton.

terrazzo-trapper samt trapper og altaner af CRC, Compact Reinforced

Composite, som er stålfiberarmeret højstyrkebeton,

der tillader meget slanke og stærke konstruktioner.

De typiske projekter er på 1-2 mio. kroner. I øjeblikket

arbejder PL Beton bl.a. med filigrandæk til Novo Nordisk,

filigranvægge til en svømmehal i Helsinge og trapper til

bebyggelsen Askly i Helsinge.

Normudvalget for betonkonstruktioner S-1992 har nu godkendt, at det nye tillæg A3 til huldækstandarden EN1168

tages i brug i Danmark. Dermed er der normmæssig dokumentation for huldæks varme forskydningsbæreevne, idet tillægget

giver dokumentation for alle brandmodstandskrav fra REI 60 til REI 180.

Betonelement-Foreningen anbefaler, at tillæg A3 straks tages i brug. Tillægget indeholder de nødvendige udtryk

for at gennemføre egentlige beregninger af forskydningsbæreevnen og tabellerede værdier, som kan anvendes uden

yderligere beregninger. Find yderligere oplysninger om det nye tillæg på www.bef.dk.

Medlemsfortegnelse

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Ambercon A/S Støvring ........................ 70 21 60 60

Ambercon A/S Genner .......................... 74 69 89 84

A/S Boligbeton ...................................... 75 65 12 55

A/S Midtjydsk

Betonvare- & Elementfabrik ............... 97 12 64 66

Betonelement, Esbjerg ........................... 70 10 35 10

Betonelement, Hobro ............................. 70 10 35 10

Betonelement, Ringsted ......................... 70 10 35 10

Betonelement, Viby Sj. ........................... 70 10 35 10

Byggebjerg Beton A/S ......................... 74 83 34 20

Confac A/S.............................................. 87 11 10 00

Contiga Tinglev A/S ............................ 72 17 10 00

Dalton Betonelementer ....................... 76 37 77 00

Dan-Element A/S .................................. 97 58 52 22

DS Elcobyg A/S .................................... 96 57 26 57

EXPAN, Brørup ........................................ 76 37 70 00

EXPAN, Søndersø .................................... 76 37 70 00

Fårup Betonindustri A/S ..................... 86 45 20 88

Gandrup Element ................................. 96 54 38 00

Give Elementfabrik A/S ..................... 76 70 15 40

Guldborgsund

Elementfabrik A/S ............................... 54 41 85 00

Kähler A/S ............................................. 58 38 00 15

Leth Beton A/S ....................................... 97 94 55 11

Niss Sørensen & søn a-s ..................... 97 56 42 22

Perstrup Beton Industri A/S .............. 87 74 85 00

PL Beton A/S ......................................... 56 96 42 17

Præfa Byg ved OJ Beton A/S .............. 98 95 13 00

Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ........... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Kolding ......................... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg ......................... 88 88 82 00

Thisted-Fjerritslev

Cementvarefabrik A/S ........................ 97 92 25 22

Samarbejdspartnere og

interessemedlemmer

Betonelement-Foreningen

BASF Construction Chemicals .............. 74 66 15 11

Denmark A/S

Convi Aps .............................................. 66 18 20 26

fibo intercon a/s ................................... 97 17 16 66

Graphic Concrete Ltd ............... +358 9 68 42 00 93

HALFEN GmbH ...................................... 35 36 20 99

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S ..... 98 63 19 00

Letklinkerindustriens

Brancheforening................................... 33 77 33 77

Peikko Danmark .................................... 66 11 10 65

Saint-Gobain Weber A/S ....................... 70 10 10 25

Aalborg Portland A/S .......................... 98 16 77 77

Beton 4 • noVeMBeR 2011

33


Ny folder om resultaterne fra Femerns

Rødby Havn

I september 2009 indgik Betoncentret på Teknologisk Institut en 9-årig rammekontrakt

med Femern A/S om at varetage rollen som eksternt laboratorium for opgaver vedrørende

beton i forhold til den kommende forbindelse over Femern Bælt.

En af opgaverne var etableringen af en felteksponeringsplads

i Rødby Havn med det formål at undersøge

forskellige betontyper eksponeret i det aktuelle havmiljø

over tid. Dette skal således skabe grundlaget for

udvælgelse af betonen til Femern forbindelsen.

Betonelementerne til eksponering blev produceret på

Teknologisk Institut i løbet af efteråret 2009 og foråret

2010 og hænger nu i specialdesignede stålrigs i

Rødby Havn. De 22 betonelementer repræsenterer 15

forskellige betonsammensætninger og 7 af betonelementerne

er armeret og instrumenteret til online monitorering

af korrosion, bl.a. undersøges indflydelsen

af inducerede revner.

De første resultater fra prøvningen af betonerne er

netop nu udgivet i en folder udarbejdet af Teknologisk

Institut. Derudover vil resultaterne fra betonen i Rødby

Havn løbende blive offentliggjort efter aftale med

Femern A/S på Ekspertcentrets hjemmeside www.

concreteexpertcentre.dk

Udboring af kerner fra lille element.

34

15 forskellige betonsammensætninger

De 15 forskellige betonsammensætninger er udvalgt på

baggrund af typisk beton anvendt ved tidligere større

infrastruktur projekter, og derudover har Femern A/S

ønsket at afprøve nye betontyper som slaggecement

beton og selvkompakterende beton.

Pulversammensætningerne for de 15 betontyper er

forskellige kombinationer af hovedsageligt lavalkali

sulfatbestandig cement med henholdsvis flyveaske og

microsilica samt en 3-pulver kombination. Betonerne

blev produceret med et nominelt v/c-forhold på 0,40

og et luftindhold på 4,5 %. 3-pulver kombinationen

blev ligeledes produceret med v/c-forhold på henholdsvis

0,35 og 0,45 samt uden indblandet luft. Tilslagene

til alle betoner var Storebæltsand fra Rønne

Banke og Rønne granit.

Produktionen af betonelementerne

Betonelementerne til Rødby Havn er fremstillet i dimensionerne

2000 x 1000 x 200 mm og de består således

af 400 liter beton. Betonen blev produceret på

Betoncentrets fuldautomatiske blandeanlæg med en

kapacitet på 250 liter beton og hvert betonelement

blev således produceret af 2 batche.

I forbindelse med produktionen af betonen havde Femern

A/S stillet krav om en maksimal tilladelig doseringstolerance

på 1 % for alle delmaterialer. Dette var

især en udfordring i forhold til vandindholdet og på

baggrund af dette blev der udviklet en speciel blande

procedure med meget præcis bestemmelse af fugtindholdet

i tilslagene.

Den omhyggelige procedure betød, at alle betonelementerne

blev fremstillet af beton med v/c-tallet liggende

i intervallet fra 0,397-0,403.


eksponeringsplads i

Alle betoner har været igennem et meget omfattende

prøvningsprogram og skal fortsat testes i de kommende

år. Detaljer om prøvningsprogrammet fremgår

af folderen.

Instrumenterede elementer til måling af korrosion

Foruden de 15 betonelementer er der som nævnt

fremstillet 7 instrumenterede betonelementer som

også er placeret på felteksponeringspladsen i Rødby

Havn. Formålet med de armerede og instrumenterede

elementer er at undersøge 3 forskellige betontyper

med hensyn til beskyttelse mod armeringskorrosion

samt revners betydning for holdbarheden. De

3 betontyper anvendt til de instrumenterede betonelementer

er baseret på henholdsvis ren lavalkali cement,

3-pulver kombination af lavalkali cement, flyveaske

og microsilica samt slaggecement.

For hver af de 3 betontyper er der produceret et element

uden revner samt et element med 2 planlagte

lodrette revner med forskellig revnevidde. Instrumenteringen

gør det muligt at måle både korrosionsstart

og korrosionshastighed på hvert enkelt armeringsjern.

Endvidere undersøges det om der med tiden vil ske

en ”selv-healing” af revnerne. De instrumenterede

elementer er koblet op til dataloggere så data løbende

kan indsamles og vurderes.

Endelig er der som en del af et forskningsprojekt på

DTU blevet produceret et element med henblik på

at opnå data til verifikation af en numerisk model til

simulering af makrocelle-korrosion på armeringen i

revnet beton. Dette element har tilsvarende dimensioner

som de øvrige elementer og er produceret med

betontypen baseret på ren lavalkali cement.

Rekvirering af folderen

Folderen kan rekvireres ved at kontakte Anita Rasmussen

(anc@teknologisk.dk eller +45 7220 2227).

Endelig kan samtlige resultater fra den indledende betonprøvning

findes på www.concreteexpertcentre.dk.

Delvist afformet betonelement.

Betonelementer på felteksponeringspladsen

i Rødby Havn.

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej 4

Beton 4 • noVeMBeR 2011 DK - 2630 Taastrup 35

Telefon 72 20 22 26

www.teknologisk.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Af Thorkild Rasmussen

36

Thorkild Rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com

Betongulve – ja de kære

betongulve

Gulve er et af de helt store anvendelsesområder for beton, og aldrig har så mange vel

skrevet så meget om så vigtigt et emne – dels fordi beton jo netop er et uovertruffet

materiale til gulve, enten som færdig slidstærk og holdbar overflade eller som underlag for

andre belægninger, men også fordi der indimellem opstår problemer med vore betongulve.

I det efterfølgende behandles alene

emnet ”valg af betonkvalitet”, men

det skal naturligvis ses i den fulde

sammenhæng fra projektering over

betonfremstilling, udstøbning,

ud tør ringsbeskyttelse og evt. afslut

tende overfladebehandling.

Udendørs belægninger er ikke

behandlet her, men i disse tilfælde

vil miljø­ og eksponeringsklasserne

som regel være styrende for valg

af en velegnet betonkvalitet.

Det gælder naturligvis også for

indendørs gulv, som udsættes for

vand, salt eller frost.

Betongulve kan i grove træk opdeles

i 3 kategorier:

Betongulve som færdig overflade.

Betongulve som underlag for

f.eks. epoxy, polyuretan, linoleum

eller anden tyndlagsbelægning.

Betongulve som underlag for

klin ker, trægulve, slidlag eller anden

lastfordelende belægning.

Herudover kan anvendelsen og

belastningen variere fra let gående

trafik til kraftig industriel og meget

slidbelastende påvirkninger.

Det er især i de to først kategorier,

der bør være fokus på valg af

betonkvaliteten, medens det i den

sidste ofte vil være tilstrækkeligt

med en beton til passiv miljøklasse,

styrkeklasse 20 eller 25 – uden

sup plerende krav.

Valg af miljøklasse

ofte foreskrives beton til aggressiv

miljøklasse til hårdt belastede industrigulve,

selv om påvirkningerne

formelt kan henføres til passiv

miljø klasse.

Ved at vælge aggressiv miljøklasse

foretager man samtidig et

valg, som kan medføre øget risiko

for udførelsesmæssige problemer

– problemer som skyldes et højt

indhold af cement og finstof, og

som kan resultere i svindrevner,

afskalninger, luftblærer og andre

defekter i overfladen.

Beton til aggressiv miljøklasse

indeholder f.eks. typisk 6 – 7 %

luft for at sikre betonens frostbestandighed,

og da den sam tidig

skal opfylde krav til styrke­ og v/ctal,

vil det medføre cement indhold,

som er væsentlig højere end i en

beton i samme styrkeklasse, men

med f.eks. blot 3 – 4 % luft.

endvidere er der i aggressiv

mil jø klasse krav om et højt samlet

indhold af filler for at sikre en

vandtæt beton, og det er alle

krav som medfører et højere indhold

af finstof i betonen, og dermed

øget risiko for de nævnte

udførelsesmæssige problemer.

Figur 1. Eksempel på sammenhæng mellem trykstyrke og afslidning.


Figur 2. Eksempler på porøse og lette tilslag fundet i klasse P sten. Træ, trækul,

kalk- flint- og lersten.

I mange tilfælde er det bedste

valg derfor en beton til passiv

miljøklasse i en passende styr keklasse

og evt. supplerende krav til

stenkvalitet.

Betons slidstyrke og valg af

styrkeklasse

Slidpåvirkninger kan være mangeartede,

men for industrigulve er

det typiske ”noget” der ruller eller

slæbes hen over gulvet. Det klassiske

eksempel er de små hårde hjul på

palleløftere, som kan være læsset

med alt fra få til flere hundrede kg.

I landbrug og fødevareindustrien kan

rengøringen udgøre en væsentlig

slidpåvirkning, f.eks. fra højtryks­

og damprensere i kombination med

forskellige rengøringsmidler.

De forskellige metoder til måling

af slidstyrke viser typisk, at

betonens slidstyrke øges gradvist

med trykstyrken, men først i området

25 – 30 MPa begynder der at

være en god slidstyrke.

Udover 35 – 40 MPa sker der

for de fleste metoder ikke læn gere

den store udvikling i slid styrken,

når styrken øges, men hvis det

samtidig kombineres med et mere

slidfast tilslag, vil der dog være

mulighed for forbedringer.

en beton i styrkeklasse 25

kan være et udmærket underlag

for en slidstærk belægning med

epoxy el. lign., men som en afsluttende

slidstærk overflade er

den i underkanten, og man bør

vælge betonkvaliteten med en vis

sikkerhedsmargin.

Det vil derfor sædvanligvis være

styrkeklasserne 30, 35 og evt. 40,

som er det bedste valg til in du ­

strigulve udsat for forskellige grader

af slidpåvirkninger.

I tyskland har man udvidet antallet

af eksponeringsklasser

med 3 eksponeringsklasser for slidpåvirkninger

– moderat, kraftig og

meget kraftig slid, måske en meget

god måde at få det struktureret på.

til moderat slid foreskrives heri

styrkeklasse 30 og til kraftig og

meget kraftig slid styrkeklasse 35.

Valg af stenkvalitet og

indhold af lette korn

Stenkvaliteten er en meget vigtig

parameter i forbindelse med

beton gulves slidstyrke. Porøse

og svage sten, som ligger lige

under betonoverfladen vil knuses

ved hårde belastninger og

vil gradvis medføre knusning af

be tonen omkring dem. Det kan

også ske for hårdt belastede e po xy ­

belægninger o.l.

Danmark har en meget kom pleks

geologi pga. istiderne, som har blandet

og aflejret et sammensurium

af tilslagskvaliteter i den danske

undergrund. tilslagskvaliteten er

der for meget geografisk betinget,

og varierer ofte også med udvindingsdybden.

Ind førelsen af tilslagsklassifice

ringen i P, M og A (senere

også e) i midten af 1980’erne giver

Figur 3. Hårde nylon- eller gummihjul

er hård kost for gulvet.

imidlertid et godt værktøj til at

undgå porøse og svage tilslagskorn,

idet indholdet af lette korn under

2400 kg/m 3 sædvanligvis er et godt

mål herfor.

For sten i klasse P stilles ingen

krav til indholdet af lette korn,

hvorimod der for sten i klasse M

stilles krav om max 5 % under 2400

kg/m 3 .

et indhold på 5 % er stadig relativt

højt, men sten fra danske

grusgrave og ofte også fra danske

farvande bliver sædvanligvis videreforarbejdet

i form af densitets

sortering ved ”jigning”, for at opfylder

kravene til klasse M sten.

Herved fjernes en del af de lette korn

under 2400 kg/m 3 , og de meget

lette korn, som er det egentlige

problem i denne sammenhæng,

fjernes stort set fuldstændig.

Det gælder f.eks. de letteste

og mest porøse flint­, kalk­ og

lersten, samt diverse organiske

forureninger i form af træ, trækul,

smådyr (sømaterialer) o.l.

Man forventer måske ikke

u middelbart at finde organiske materialer

i tilslagsmaterialerne, men

iht. DS/en 12620 tilslag til beton,

Annex G, er det noget som

kan forekomme, og de af os, som

ikke har så meget hår længere,

husker muligvis en 20 år gammel

avisoverskrift ”Ål i beton” (det var

nu ikke ål).

Der anføres i standarden en

vejledende øvre grænse på max 0,1

vægt­%, men med disse ”partiklers”

Beton 4 • noVeMBeR 2011

37


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Fortsat fra side 37

lave densitet, bliver 0,1 vægt­

% faktisk til en del partikler. Der

nævnes da også muligheden for at

skærpe kravet.

Det praktiseres også af nogle

betonværker, ligesom der er eksempler

på supplerende krav til

indhold af lette korn under 2200

kg/m 3 , hvor stenene for alvor

begynder at blive frostfarlige.

Valg af klasse M sten giver

derfor en langt større sikkerhed

mod knusning af sten og diverse

urenheder i betonoverfladen end

en klasse P sten. Det giver også god

sikkerhed mod ”klassikeren”, hvor

der opstår frostskader ved porte

o.l., hvor gulvet kan blive udsat for

vand og frost.

Der er dog også så hårdt belastede

gulve, at klasse A sten –

typisk granit – er det rigtige valg.

Granit har bl.a. den fordel at det

har et e­modul, som bedre matcher

mørtlens e­modul, og det medfører

derfor mindre spændinger og mindre

risiko for knusning af mørtellaget,

når hjulet fra en palleløfter

kører hen over en ellers stærk sten.

38

Figur 4. Knuste stenpartikler i betonoverflade.

Herudover er vedhæftningen mellem

pasta og tilslag sædvanligvis

bedre med granit.

Stenstørrelsen har også betydning.

en lille sten vil være bedre end

en stor sten, idet mørtellaget lettere

knuses over en stor sten end over en

lille sten. Det gælder især hvis der er

tale om hårde flintesten. Dmax 16

mm eller 22 mm vil derfor være at

foretrække frem for Dmax 32 mm.

Det er heldigvis blevet mere og

mere almindeligt, at der til slid påvirkede

gulve fore skrives klas se M

eller klasse A sten, selvom miljøklassen

formel er passiv miljøklasse.

Meromkostningerne her ­

til er pea nuts i forhold til om kost­

Figur 5. Karakteristiske ”kalkspringere”,

som egentlig skyldes porøs flint.

ningerne, når det går galt – så bliv

ved med det.

Fire gode råd om valg af

beton til gulve udsat for slid

• Foreskriv kun moderat og aggressiv

miljøklasse, når der er brug for

det.

• Suppler i stedet med krav til stenkvalitet

– mindst klasse M, og vælg

Dmax 16 mm.

• Vælg en tilstrækkelig høj styrkeklasse,

30, 35 og i specielle til fælde

40, af hæn gig af gulvets anvendelse.

• Benyt kun styrkeklasserne 20 – 25

til gulve med let færdsel, eller som

underlag for anden belægning.

Ny LAVALKALI – nu med 25 % lavere

Co 2 emission

Stigende fokus på miljøet – herunder Co emission – har gjort det nødvendigt løbende

2

at optimere cementproduktionen, og for LAVALKALI SULFAtBeStAnDIG cement har det

betydet, at produktionen nu er flyttet til vores nyeste og mest miljøvenlige ovn.

Første trin i denne proces skete

allerede i 2009, da produktionen

midlertidig blev overflyttet til en

nyere hvid ovn. Det medførte en

noget lysere og mere beige farve,

end vore cementer normalt har.

Med den nye LAVALKALI har

cementen igen fået en mere

”normal” cementfarve, lidt mørkere

end RAPID ­ næsten som da den

i sin tid blev udviklet til Alssund

broen.

Gevinsten har været en reduktion

af Co 2 emissionen på 25 %, og de

gamle dyder som ekstra lavt alkaliindhold,

høj sulfatbestan dighed, lavt

chlorid indhold og lav varme udvikling

er bibeholdt.


Figur 6.

Styrkeudvikling for ny

og gammel LAVALKALI.

Det eneste punkt, hvor vi

har været nødt til at gå lidt på

kompromis, er styrkeudviklingen –

især for mellemterminerne.

Ved fremstilling af LAVALKALI

klinker på en semitør ovnen, som

er grundlaget for Co 2 ­reduktionen,

bliver klinkermineralerne mere reaktive

end på vore vådovne. Især

C 2 S er blevet en vigtig medspiller

mht. 28 døgn styrken, og klinkernes

styrkepotentiale er således ganske

højt.

Styrke­ og varmeudvikling følges

til dels ad, og fordi en lav og

langsom varmeudvikling også er

en vigtig egenskab ved cementen,

har det været nødvendigt at ændre

hærdningsforløbet af LAVALKALI.

Hvis cementen skulle have

været fremstillet med samme 7

døgn styrke som tidligere, ville

slutstyrken og dermed også slutvarmen

blive høj, hvilket ville gøre

cementen mindre velegnet til

massive konstruktioner.

Konsekvensen er blevet en

cement, som har en 7 døgn styrke

på ca. 50 % af 28 døgn styrken,

hvor den tidligere LAVALKALI havde

opnået 65 % af 28 døgn styrken

efter 7 døgn.

Det har ingen betydning for den

færdige konstruktion, hvor 28 døgn

styrken jo er opnået – godt og vel,

og den afsluttende opspænding ved

brokonstruktioner, som ofte først

udføres ved fuld eller næsten fuld

styrke, vil heller ikke påvirkes af det

ændrede styrkeudviklingsforløb. Vi

er imidlertid opmærksomme på, at

det ofte vil medføre en forlængelse

af perioden frem til den første

opspænding.

I perioden op til skiftet fra

den gamle LAVALKALI til den nye

cement var 7 døgnstyrken højere

end tilstræbt. Det er normalt uden

betydning, men netop i forhold

til at skifte fra den ene cement til

den anden, vil det oplevede fald i 7

døgnstyrke være højere.

For projekter, hvor den gamle

LAVALKALI er anvendt hen over

foråret 2011 er der derfor opbygget

et højere sammenligningsniveau

for styrkerne, end der – set over en

længere periode – reelt er grundlag

for.

I figur 6 ses styrkeudviklingen for

den nye og den gamle LAVALKALI

(middeltal 2010).

Forsinkelsen er størst – ca. 4

døgn – omkring de 7 døgn (døgn

læses her som modenhedsdøgn).

Med en 7 døgn styrke de seneste

måneder på ca. 40 MPa for den

tidligere LAVALKALI, ”øges” for sinkelsen

imidlertid til godt 10 døgn.

Det er selvfølgelig en væsentlig

forsinkelse, men den reelle sammen

ligning er en 7 døgn styrke på

de deklarerede 36 MPa – og ikke

det midlertidige høje niveau på 40

MPa.

Betonteknisk er der forskellige

muligheder for at fremskynde styr ke ­

udviklingen, f.eks. lavere flyveaske/

cement­ eller microsilica/cementforhold,

da disse materialer jo ikke

bidrager væsentligt til den tidlige

styrkeudvikling.

Vi er naturligvis altid åbne for

markedets ønsker, men hvis cementens

lave varmeudvikling (og Co 2

reduktionen) skal bibeholdes, er

der ”cementteknisk” ikke mulighed

for at hæve 7 døgns styrken over

de ca. 30 MPa, som forventes at

være niveauet fremover.

Det kan måske betragtes som

en slags ”omkostning” for at op nå

en Co 2 reduktion på 25 %.

omvendt betyder en fastholdelse

af den lave varmeudvikling ofte min ­

dre omkostninger til køling af konstruktioner.

Beton Beton 4 • 3 noVeMBeR • AUGUSt 2011

39


KøBENHAVN

30.11.2011 Jule-firmamøde

40

Da dette er et julearrangement byder

DBF på gløgg og æbleskiver i pausen.

Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod

Brygge 31­33, 1780 København V

Følgende mødedatoer er aftalt for foråret 2012:

18. januar, 8 februar, 14. marts, 18. april

og 6. juni

ProVINSEN

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”).

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på ida.dk for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”opret ny bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e­mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding. Husk også

DBFs website www.danskbetonforening.dk

Har du spørgsmål kan du kontakte netværkskoordinator Anni nielsen på ani@ida.dk

DANSK

BETONFORENING

Mødekalender | Efterår 2011

VIDEN DER STYRKER

More magazines by this user
Similar magazines