At støbe gulve er i superligaen Superlette dæk klarer ... - Dansk Beton

Beton
4 · November 2011
TEMA
Betongulve
At støbe gulve er i superligaen
Gode råd til bygherre, rådgiver og arkitekt
fra ekspert i betongulve
Superlette dæk klarer lydkrav
Trods lav fladevægt kan ny type betondæk
overholde bygningsreglementets krav
Om Betoncentret og fremtiden
Interview med centerchef Dorthe Mathiesen

2
Avanceret analyse af
delmaterialer og hærdnet beton
Det stærke hold med cement- og betontekniske
kompetencer – de tekniske konsulenter:
Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen,
Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe,
Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen.
Få en kompetent dialog om beton..!
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
Postboks 165
9100 Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke
Telefon altid +45 alene. 98 16 I 77 nogle 77 tilfælde kræver det viden og
Telefax kompetence +45 98 10 11 for 86at
sikre stærke betonløsninger.
cement@aalborgportland.com
Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.
www.aalborgportland.com
Og dialog med præcis rådgivning iværksætter
handlinger, der sigter mod bedre resultater med
beton både teknisk og kommercielt – mere værdi,
fordi 2+2 bliver til 5…
Vi er klar...!
2+2=5
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777
Telefax 9810 1186
sales@aalborgportland.com
www.aalborgportland.dk

ISSN 1903-1025
Beton
Nr. 4 · November 2011 · 28. årgang
Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton
og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor
betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede
kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og
november i et distribueret oplag på 5.500.
Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton
DANSK
BETONFORENING
Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
redaktionen@danskbeton.dk
Tlf. 57 80 78 69
Abonnement og Dansk Byggeri
administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125,
1015 København K
Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk
Tlf. 72 16 01 91
Annoncer Media-People ApS
Post box 64, DK-2830 Virum
Ole Bolvig Hansen
annoncer@danskbeton.dk,
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Grafisk produktion Prinfoparitas
Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,00 excl. moms
NORDISK MILJØMÆRKNING
541 422
6 10 22
Hovedparten af dansk gulvbeton er
selvkompakterende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
At støbe gulve er i superligaen . . . . . . . . . . . . . . 6
Smukt betongulv tåler at blive brugt . . . . . . . . . . . 10
Nye radonkrav en udfordring for byggeriet . . . . . . . . 13
Det rette udseende er vigtigt . . . . . . . . . . . . . . . 15
Superlette dæk klarer både lyd- og brandkrav . . . . . . 16
Sådan undgår du kalkudfældninger på sten og fliser . . . 17
Mange deltagere på Dansk Betondag . . . . . . . . . . . 19
Stævnen på Ørestad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ny centerchef: Infrastruktur, bæredygtighed og
20
styrkelse af ’gamle’ kerneområder . . . . . . . . . . . . 22
Betondag med fokus på nye faste forbindelser. . . . . . 24
100 år gammel beton er værd at bevare . . . . . . . . . 26
Fra radaroperatør til betonchauffør. . . . . . . . . . . . 28
Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30
Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36
Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 40
TEMA
Betongulve
Lad os bare være lidt
selvgode
Set med danske øjne er det tankevækkende, at verdens
fremmeste tekniske universitet, Massachusetts Institute
of Technology (MIT), i august 2011 udgav to rapporter,
der handler om betons bæredygtighed. Flere af de gode
råd, der skal nedsætte betons CO 2 -udslip til atmosfæren,
er nemlig langt fra ukendt viden i Danmark.
Et af rådene er således at bruge mere flyveaske i
betonen i stedet for cement. Et andet er at lade
nedknust beton ligge hen et års tid, fordi betonen så
vil karbonatisere og optage CO 2 fra luften.
Det skal dog samtidig siges, at de to rapporter fra
MIT´s Concrete Sustainability Hub (web.mit.edu/cshub)
indeholder vægtige, gennemarbejdede og detaljerede
livscyklusanalyser. Det er bundsolid betonviden af høj
kvalitet.
Derfor er det også glædeligt, at MIT bekræfter tidligere
livscyklusanalyser. Nemlig, at vel koster det mere CO 2
at opføre et tungt betonhus end et tilsvarende let hus.
Men at betonhuset i løbet af 60 år alligevel overhaler
det lette hus på grund af bedre termiske egenskaber
og mindre behov for vedligehold.
Afhængigt af forudsætninger er betonhuset op til otte
procent mere klimavenligt. Og endnu mere, hvis der
bruges flyveaske i betonen. Det kan ifølge rapporten
nedsætte ’startgebyret’ med mellem 4 og 14 procent.
Vi skal selvfølgelig hele tiden huske, at byggeskikken
i USA er anderledes, og at de to rapporters mange tal
skal behandles passende kritisk, hvis konklusionerne
skal anvendes i Danmark.
Rapporten nævner i øvrigt den miljøfordel ved beton, at
det er muligt at vandkøle bygningen via indstøbte rør –
underforstået i stedet for energislugende aircondition.
Så lad os til slut atter blive selvgode og huske, at Skuespilhuset
i København, Harbour House II og Middelfart
Sparekasses hovedkontor er tre danske bygninger, der
allerede har termoaktive betonkonstruktioner.
Forside
Kompans nye domicil kan ses fra motorvejen mellem
Nyborg og Odense. Facaderne er udført af Guldborgsund
Elementfabriks højisolerende facadeelementer.
Beton 4 • noVeMBeR 2011
www.danskbeton.dk 3
jbn

Hovedparten af
dansk gulvbeton er
selvkompakterende
næsten al gulvbeton er SCC i dag. Derfor vinder pudsning og slibning af
overfladen frem i stedet for glitning.
når en dansk betonproducent leverer selvkompakterende
beton (SCC), kan du forholdsvis trygt vædde
på, at betonen er på vej til en gulvstøbning. 98 procent
af al SCC­færdigbeton leveres til gulvstøbninger, hvor
selvkompakterende beton i dag spiller en dominerende
rolle, fordi entreprenøren øger sin produktivitet og opnår
et bedre arbejdsmiljø.
»Vores gulvbetoner kan leveres både som SCC og
som sætmålsbeton, men langt de fleste vælger SCC.
Sætmålbeton bruges primært til visse industrigulve samt
til gulve med særlige krav til planhed og fald«, siger produktingeniør
Jørgen Schou fra Unicon, der er Danmarks
største leverandør af fabriksbeton.
Markedet for gulvbeton er stort. Betonbranchen leverer
cirka 1,8 mio. kubikmeter pr. år. Heraf er en tredjedel
SCC, næsten udelukkende til gulve. Det giver 600.000
kubikmeter betongulv, som med en gennemsnitlig
tykkelse på 12 centimeter svarer til cirka 5 millioner kvadratmeter
gulv støbt med SCC. og tallet er stigende.
Manglende fokus på udførelse
»Gulvbeton er et stort område, og det er også der, vi
oplever flest problemer med udførelsen. Desværre bliver
4
udførelsen ikke altid taget seriøst nok,« siger Jørgen
Schou, som peger på tre enkle forhold, der vil kunne
forbygge langt de fleste fejl:
For det første skal entreprenøren overholde de ganske
almindelige regler for korrekt afdækning eller curing af
den nystøbte beton for at undgå for hurtigt udtørring af
overfladen. For det andet skal der ofres særlig omhu på
omstøbninger af riste og lignende.
»endelig er det vigtigt, at betonproducenten leverer
en ensartet SCC­konsistens fra det ene læs til det
næste. et område, hvor betonbranchen også selv kan
blive bedre«, fastslår Jørgen Schou.
Hvis betonen skal pudses, er det desuden vigtigt
at have tilpas stor maskinkapacitet. SCC kan pudses
4­8 timer efter udstøbning, og der er kun få timer til
opgaven, hvis resultatet skal blive i top. Det kan derfor
være fornuftigt med en ekstra maskine i reserve i tilfælde
af mekanisk defekt.
Slibning vinder indpas
TEMA
Betongulve
Sammen med SCC har diamantslibning af gulve vundet
indpas.

Selvkompakterende beton spiller i dag en større rolle til betongulve end sætmålsbeton på grund af større produktivitet og
bedre arbejdsmiljø ved udstøbningen.
SCC­gulve juttes normalt lige efter udstøbningen
og kan eventuelt pudses, men SCC er ikke velegnet
til vingeglitning, fordi indholdet af pulver og vand er
forholdsvis stort. Derfor får SCC­gulve generelt ikke så
tæt og stærk en overflade, som en sætmålsbeton kan
få med omhyggelig vingeglitning.
»næsten alle vælger derfor at slibe overfladen let
efter 3­4 dage for at få en god og jævn overflade. Det
kan faktisk også være en billigere løsning end at pudse,«
siger Jørgen Schou.
Nye betoner
Unicon har valgt at sætte yderligere fokus på gulvbeton
og udvider derfor med to nye funktionsbetoner, der er
døbt henholdsvis UnI­Dry og UnI­Ready.
UnI­Dry er en selvudtørrende beton, hvor mængden
af cement passer med vandindholdet, så betonen selv
binder alt vandet. Det løser et problem med sædvanlige
betoner, der skal udtørre op til seks måneder, før der kan
lægges et fugtfølsomt gulv som fx træ oven på.
»Rådgiverne forskriver i dag selvudtørrende beton
langt oftere end tidligere. Det skyldes primært tidsgevinsten
både ved nybyggeri og ved renoveringsprojekter,
hvor bygherren skal genhuse i væsentligt
kortere tid. Hertil kommer Bygningsreglementets forholdsvis
nye krav til restfugt i boliger, som også bliver
nemmere at overholde med selvudtørrende beton«,
siger senior salgskonsulent Jens Bracher fra Unicon.
UnI­Ready er en gulvbeton tilsat en forholdsvis
beskeden (og fast) mængde nyudviklede og effektive
stålfibre, der erstatter den traditionelle svindarmering i
boliger og til letbelastede industrigulve. Derfor bliver prisen
lavere pr. kvadratmeter gulv, selv om fiberbetonen i
sagens natur er en smule dyrere end sædvanlig beton.
jbn
Beton 4 • noVeMBeR 2011
5

At støbe betongulve er arbejde i byggeriets superliga.
en kompleks og svær opgave, hvor meget skal spille
sammen for at opnå et perfekt resultat i form af et
revnefrit gulv med det ønskede udseende.
Derfor gør det også næsten fysisk ondt på sektionsleder
tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på teknologisk
Institut, når nogen i branchen siger ’jamen, det er jo
bare et gulv’ som argument for at gøre, som man plejer.
For i praksis er gulvstøbning måske den mest krævende
støbeopgave af alle.
»Gulve er meget synlige, og vi går og kører på dem.
Derfor træder fejl som revner, farvevariationer og manglende
skridsikkerhed meget tydeligt frem«, siger tommy
B. Jacobsen, der har erfaring fra tusindvis af rådgivningsopgaver
– såvel i forbindelse med projektering og udførelse
af betongulve, som når fejl og skader skal diagnosticeres
og repareres.
Urealistiske forventninger
Som ved andre støbeopgaver er minimumskravene for
et godt resultat brug af gode materialer, ensartet beton,
den rigtige logistik og omhyggelig udførelse. Men der
er også brug for, at arkitekt og bygherre populært sagt
bruger mere krudt på opgaven.
»Desværre ser jeg tit, at arkitekter og bygherrer har
urealistiske forventninger til det færdige gulv. Det er
vigtigt at arbejde ud fra realistiske udfaldskrav. Beton
6
Med den rette planlægning og
udførelse kan man opnå det
ønskede resultat. For at opnå et
godt resultat er det også vigtigt at
have det nødvendige antal personer
til udførelsen, både til planering og
påføring af curing.
At støbe gulve er i superligaen
Mange tror det er nemt. Men gulvstøbning er måske den mest krævende støbeopgave af alle.
består af naturmaterialer, og der vil altid være spil og
farvevariationer«, siger tommy B. Jacobsen.
Desuden har arkitekter og bygherrer sjældent den
tekniske viden, der er brug for, hvis man skal nå frem til
det planlagte resultat.
Erfaring er ikke nok
TEMA
Betongulve
»Det er nødvendigt at tænke en lang række forhold
igennem og tage en lang række beslutninger. Men ofte
forlader man sig på entreprenørens viden. Det kan nemt
gå galt, for selv om entreprenøren er en dygtig håndværker,
har han sjældent dybtgående viden om alt det,
der skal gå op i en højere enhed. erfaring er ikke nok
her, fordi to gulve aldrig er ens. Man kan simpelthen ikke
forlade sig på at gøre ligesom sidst, selv om det måske
gik godt«, siger tommy B. Jacobsen, der som han selv
udtrykker det »elsker at arbejde med de detaljer, som
andre ikke dykker ned i«.
Desuden er der brug for økonomisk realisme fra bygherrens
side. Det synlige betongulv vælges ofte, fordi
det er en billigere løsning end gulvbelægninger som træ
eller vinyl. Men hvis man samtidig ønsker at stille krav
til overflade og udseende, skal man også være indstillet
på, at det pæne betongulv bliver dyrere end et gulv, hvor
der ikke er krav til udseendet.
jbn
Se Tommy’s liste side 8

Dyckerhoff SULFADUR ® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA
Specialcement til bedste betoner,
høj sulfatbestandighed, C3A-fri og
med særdeles lavt alkaliindhold –
anvendt med succes i mere end 50 år!
Dyckerhoff
NANODUR – for UHPC
Ultra High Performance
Concrete – without
Silica fume
Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com
Beton 4 • noVeMBeR 2011
7

1. Udfaldskrav
Som det allerførste bør rådgiver og bygherre opstille
realistiske udfaldskrav til det færdige gulv. Det skal ske
med udgangspunkt i, hvad gulvet skal bruges til. Kravene
til fx et lagergulv, gulvet i et parkeringshus, et kantinegulv
eller gulvet i en foyer vil normalt være meget forskellige,
hvad angår egenskaber som styrke, planhed, luftporer,
farve og farvevariation, synligt tilslag og friktion.
Funktionsanalyse som beskrevet i ’erfaringsblad (43)
00 01 28, 2. udgave’ fra Byg­erfa er et godt værktøj.
Det er væsentligt, at udfaldskravene er realistiske.
ellers vil det færdige gulv nemt blive en skuffelse. ofte
vil målbare udfaldskrav eller referencefelter til sammenligning
være en god idé.
2. Gulvets beskaffenhed og udseende
næste trin er at tage mere detaljeret stilling til gulvet
og dets overflade. Skal gulvet være blankt eller fremstå
mere rustikt? Slebet, tallerkenglittet eller vingeglittet?
Skal der bruges farvet beton? Flydemørtel, anhydrit,
spartling?
Disse valg har alle fordele og ulemper. et slebet gulv
kan være flot, og det kan udføres som alt fra spejlblankt
til silkemat. Men skal gulvet fremstå med en ensartet
eksponering af tilslag efter slibningen, kræver det, at
overfladen er plan inden slibningen. Det stiller så igen
8
Tommys liste:
Sådan går vejen til det ønskede betongulv
Vejen til et godt betongulv går gennem grundige forberedelser og overvejelser. Herunder følger
’tommys liste’, udarbejdet af sektionsleder tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på teknologisk
Institut, med en række punkter, som gør det nemmere at nå frem til det ønskede gulv.
Udbedring af revner i et slebet gulv kan med den rette
metode stort set ikke ses.
krav til betontype og udførelse. Hvis man ikke vil have en
decideret terrazzostruktur, skal gulvet inden slibningen
være meget plant.
et slebet gulv er ikke så stærkt som et vingeglittet
gulv, fordi vingeglitteren komprimerer de øverste millimeter
af overfladen.
er det stillet krav til overfladens udseende/æstetik,
skal der ligeledes tages forholdsregler under byggeriets
opførelse. Der findes eksempler på gulve, som er blevet
afleveret med dækspor, der ikke har kunnet fjernes.
3. Valg af beton
TEMA
Betongulve
Slebet SCC betongulv
med efterudfyldt fuge,
som egentlig falder
godt ind i gulvet –
men der har ikke
været tilstræk ke ligt
med opmærksomhed
på betonens svind- og
temperaturændringer.
Det overordnede betonvalg står mellem selvkompakterende
beton (SCC), som giver fordele for økonomi,
tidsforbrug og arbejdsmiljø, og en mere traditionel
sætmålsbeton, der udlægges med ledere på traditionel vis
eller med specialudstyr som Laserscreed. Valget afhænger
primært af resultatet af de overvejelser, der blev gjort
under punkt 2.
Vingeglittede gulve bør kun støbes med sætmålsbeton,
idet SCC ikke er egnet til vingeglitning. Det er muligt at tallerkenglitte
SCC­gulve, men det skal gøres med omtanke.

SCC­gulve fremstår normalt med små luftporer i overfladen
og med lidt større planhedstolerancer. SCC­gulve
skal derfor som regel slibes i større eller mindre grad,
hvis der er krav til overfladens udseende.
Slebet SCC betongulv, hvor der ofte ses små luftporer i
overfladen.
4. Betonkvalitet
Gulvbetoner kan fås i flere prisklasser. Prisen afhænger
af styrken (cementindholdet) og kvaliteten af de anvendte
tilslag.
til gulve, hvor udseendet er vigtigt, er det altid en
fordel at vælge en dyrere beton eller en særlig gulvbeton,
som flere producenter har udviklet, fordi de bedre
og mere ensartede materialer giver et mere ensartet
resultat.
Ved slebne gulve er tilslaget afgørende for udseendet.
Med en ren granitbeton vil slitagen på gulvet også være
mere ensartet end med en blanding af flint og granit. Det
kan godt betale sig at ofre lidt mere på tilslaget.
5. Specifikke krav
til krævende støbninger er det vigtigt at stille de rigtige
krav til betonens konsistens og flydeevne. Dette uanset
om det er en SCC­beton eller en traditionel beton. Det
vigtigste er, at betonen er ensartet i konsistens.
Ved krav om hurtig udtørring kan det anbefales at
anvende selvudtørrende betoner, som bruger alt vandet.
Det giver et stærkt gulv, der hurtigt kan belægges med
fugtfølsomme materialer som træ eller vinyl. Man skal
dog huske på, at udtørringstiden afhænger af temperaturen
– også når betonen er selvudtørrende.
Som alternativ til den traditionelle armering kan man
anvende stålfibre i betonen. Her skal man dog huske
at oplyse bygherren om, at der vil kunne forekomme
enkelte stålfibre i overfladen efter en glitning.
Hvis kravene til gulvet er store, er modtagekontrol
en god idé. Betonlæs, der ikke overholder de opstillede
krav til konsistens, bør afvises. Husk at betonfabrikken
skal kontaktes forinden.
6. Overfladebehandling
Betongulve kan behandles med bl.a. vandglas, olier,
sæber, voks eller syntetiske midler, der både har betydning
for udseendet og gulvets fysiske egenskaber.
overfladebehandlingen bestemmer i høj grad
gul vets smudsafvisning, rengøringsvenlighed, friktion
Slebet og glittet betongulv: Til højre ses gulvet efter en
slibning og behandling med overflademidler. Til venstre det
vingeglittede gulv, med udtrækninger af calciumhydroxid og
rester af støvbinder.
og skridsikkerhed. nogle overfladebehandlinger påvirker
udseende meget.
7. Udførelse
Hvis udfaldskravene til gulvet er snævre, er det
nødvendigt at udarbejde en arbejdsbeskrivelse til entreprenøren
for det konkrete gulv. Her skal der være
målbare krav/referencefelter, der kan sammenlignes.
Referencen skal være til et gulv med samme beton og
udførelsesmetode – ikke det betongulv, som kunden fik
støbt for 5­6 år siden.
Udførelse udelukkende på baggrund af erfaring og
praksis kan nemt føre til, at udførelseskravene ikke kan
overholdes.
tidsplanen for støbning af gulvet skal være realistisk
og tage højde for, at skiftende temperatur, luftfugtighed,
solskin og vind kan påvirke gulvets udseende meget.
Ikke alt kan lade sig gøre under alle klimatiske forhold.
Det er vigtig at få aftalt disse forhold, inden man står i
situationen.
Hvis kravene til gulvet er store, kan det være nødvendigt
at afvente passende vejrforhold før støbning kan
finde sted – eller at ændre på støbetidspunktet.
endelig er det vigtigt på forhånd at tage stilling til,
hvordan eventuelle reparationer og fejlretninger skal
udføres, så det sker på en optimal og planlagt måde.
Beton 4 • noVeMBeR 2011
Glitteskader kan være
ødelæggende for
udseendet af gulvet,
da de ofte er svære at
udbedre, uden at det kan
ses. Denne proces kræver
derfor stor erfaring af
operatøren.
9

Smukt betongulv tåler at blive brugt
Robust, slidstærkt og rengøringsvenligt. Det var nogle af de krav, som fik VandCenter Syd i
odense til at vælge et betongulv.
et slebet betongulv blev beslutningen, da en projektgruppe
hos VandCenter Syd i odense for nylig skulle
finde en ny gulvoverflade som erstatning for klinker i
kantine og konferencerum.
VandCenter Syd leverer drikkevand og hånd terer
spildevand i og omkring odense. Kantinen bliver
både brugt af administrationens medarbejdere og af
driftsmedarbejdere, så trafik med tungt udefodtøj er
der masser af.
»Vi havde en række krav i projektgruppen. Gulvet
skulle være slidstærkt, robust, nemt at rengøre, fugefrit
og kunne tåle vores miljø. og så skulle det selvfølgelig
være pænt at se på«, fortæller projektingeniør Maria W.
Rørhave fra Vandcenter Syd.
Kantinen og konferencerummene er adskilt af en
glasvæg, så det er tydeligt at se, at der er tale om et
sammenhængende gulv.
»Det giver en god, åben virkning i rummene«, siger
Maria W. Rørhave og tilføjer, at VandCenter Syd valgte
den samme betonløsning til sin foyer, der endda har et
par trapper.
I alt er der støbt ca. 350 kvadratmeter betongulv i fire
etaper med brug af samlet ca. tre måneders håndværkerarbejde
leveret af Dani Con fra nykøbing Mors.
Rengøringspersonalet er godt tilfreds med det fugefri
gulv, selv om friktionen er lidt større end det tidligere
klinkegulv, så der skal tages lidt hårdere fat ved gulvvask.
Hvid cement og granitskærver
Projektgruppen fandt inspiration i betongulvene hos SeB
Bank i København.
»Vi valgte en løsning med hvid cement og med både
mørke og lyse granitskærver op til 16 mm. Resultatet
blev godt, og gulvet fik det ønskede udseende. Den
hvide baggrund i gulvet gør det lyst og spillevende, fordi
det har kontraster til de mørke sten«, fortæller bygningsingeniør
Anders Knudsen fra VandCenter Syd, som havde
ansvaret for gulvstøbningerne.
10
TEMA
Betongulve
Kravene til gulvet var, at det skulle være slidstærkt, robust,
nemt at rengøre, fugefrit og kunne tåle miljøet.
Fortsættes side 12

MINSK ARENA, HVIDERUSLAND – BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM
Mapecrete ® System
MAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGER
Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af
svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed
og holdbarhed.
Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger
Mapei Denmark A/S - Tlf: 69 60 74 80 - post@mapei.dk
Beton 4 • noVeMBeR 2011
www.mapei.dk
11
LIM • FUGEMASSER • KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN

oven i købet betyder det særlige spil i overfladen, at
gulvet ser rent ud, selv om der er blevet gået meget på
det med udendørs fodtøj.
Betonen var selvkompakterende (SCC), styrke 35
MPa. Gulvet blev støbt i etaper, og det var en god idé.
»Første etape understregede, at det er vigtigt at få
lagt betonen så plant ud som muligt fra begyndelsen.
Vi lærte hurtigt, hvor krævende det er at slibe granit,«
siger Anders Knudsen.
Udfordringer
For at få det rigtige udseende og et plant gulv blev der
slebet cirka fem millimeter af gulvet.
Det medførte nye udfordringer.
»et slebet betongulv kræver en ’ren’ flade, uden alt
12
Fortsat fra side 10
Vandcenter Syd i Odense valgte en løsning med hvid
cement og med både mørke og lyse granitskærver op til
16 mm.
for mange installationer som fx radiatorrør, der gør det
svært at slibe ud til væggene. I vores tilfælde måtte vi
ændre føringsveje for nogle installationer«, siger Anders
Knudsen, som tilføjer, at det ikke er nogen enkel opgave
at lave et gulv som dette:
»Det kræver faktisk en professionel bygherre eller rådgiver,
som kan samle trådene. Det er absolut ikke som at
sætte gipsvægge op. Alle arbejdsprocesser skal udføres
optimalt, lige fra armeringsarbejdet til den afsluttende
overfladebehandling. Jeg synes, at der mangler en aktør
på markedet, som favner og samler alle tråde«.
efter slibningen fik betonen en overfladebehandling,
der forseglede overfladen, så den ikke er sugende og
dermed nemmere at holde ren.
jbn

Nye radonkrav en
udfordring for byggeriet
en tæt betonplade mod terræn er fortsat vigtig, men nye krav gør radontæthed endnu
sværere end før: et kapillarbrydende lag under betongulvet vil vende tilbage, og radon­
membraner vil ofte skulle 3D­projekteres, mener chefkonsulent niels Strange fra Dansk
Byggeri, som samtidig advarer mod at overfortolke en ny rapport.
Dele af pressen fandt de store overskrifter frem, da Boligfonden
Kuben i begyndelsen af september 2011 udsendte
en rapport om radonsikring af dansk nybyggeri.
Men pressen og den udsendte pressemeddelelse fik
overfortolket resultaterne, mener chefkonsulent niels
Strange fra Dansk Byggeri.
Det gælder ikke mindst det budskab, at koncentrationen
af radon overstiger myndighedernes krav i 9 ud af
de 16 nybyggede boliger, som indgik i undersøgelsen.
»Lad mig med det samme understrege, at det er en
glimrende rapport og undersøgelse. Det er første gang,
der er lavet en så omfattende undersøgelse af radonsikring
herhjemme, og det har givet os masser af viden,
som byggeriet kan udnytte fremover. Men man glemmer
en del af budskabet«, siger niels Strange.
niels Strange henviser til de skærpede krav i Bygningsreglementet,
BR10, hvor bygninger skal udføres,
så radonindholdet indendørs ikke overstiger 100 Bq/m 3 .
Disse krav var først gældende fra 1. januar 2011.
»De 16 bygninger er projekteret og opført med de
kendte løsninger, der var anerkendt som tilstrækkelige
til at overholde det radonniveau på 200 Bq/m 3 , som blev
anbefalet i det foregående bygningsreglement. Derfor
undrer det mig sådan set ikke, at nogle af de undersøgte
huse i Hedensted ikke overholder de 100 Bq/m 3 «, siger
niels Strange, som tilføjer, at Hedensted samtidig er en
lokalitet med forholdsvis højde radonværdier i undergrunden.
Nye radonkrav en udfordring
Rapporten er udarbejdet af rådgivningsfirmaet nIRAS
med det formål at afdække, hvordan de radonsikringer,
man normalt benytter, fungerer i nybyggeriet, samt hvor
effektive de er overfor indtrængning af radon.
nIRAS har derfor testet udvalgte foranstaltninger i
praksis og gennem undersøgelsen tilvejebragt dokumentation
for kendte og nye metoder til radonsikring.
»På baggrund af rapporten er der ingen tvivl om, at
byggeriet står over for en udfordring med de skærpede
radonkrav, og at det vil få betydning for god byggeskik
fremover. De kendte løsninger er ikke alle steder gode
nok til de nye krav«, siger niels Strange.
»Jeg er dog overbevist om, at byggeriet fremover løser
opgaven med nye løsninger og omtanke«, fortsætter han.
Kapillarbrydende lag tilbage
niels Strange ser fire delelementer i en effektiv radonsikring.
De tre første er en tæt betonplade mod terræn, en
tæt radonmembran ved overgangen mellem terrændæk
Beton 4 • noVeMBeR 2011
TEMA
Betongulve
To af de kritiske punkter er en tæt radonmembran ved
overgangen mellem terrændæk og fundament samt tætte
gennemføringer af installationer.
Fortsættes side 14
13

og fundament samt tætte gennemføringer af installationer.
Disse tre delelementer er ifølge den helt nye
SBi­anvisning 233 at anse for tilstrækkeligt tætte.
Det fjerde delelement er genindførelse af et kapillarbrydende
lag under bygningen som en ekstra sikkerhed,
hvis det af en eller anden årsag viser sig, at de tre første
delelementer alligevel ikke klarer opgaven.
et kapillarbrydende lag af sten eller løse letklinker
blev tidligere anvendt for at afbryde fugttransport op
mod gulvet. Men da isolering med polystyrenplader
vandt indpas, var der ikke længere brug for det.
»nu forventer jeg, at et såkaldt suglag i form af et
kapillarbrydende lag vil blive brugt under næsten alt
byggeri. Kombineret med et passivt eller aktivt sug er
14
Fortsat fra side 13
En tæt betonplade mod terræn er uanset eventuel
gulvbelægning et hovedelement i radonsikringen.
Her er radonkrav og -anbefalinger
det en meget effektiv måde at begrænse radonniveauet
på, såfremt de tre første delelementer ved målinger viser
sig ikke at være tilstrækkelige«, siger niels Strange.
3D-projektering af membran
Desuden skal de projekterende til at gøre meget mere
ud af radonmembranen, som ofte har meget komplekse
detaljer ved fx udad­ og indadgående hjørner samt samlinger
mellem terrændæk, væg og fundament. Her skal
membranen foldes, og ofte skal tre membranlag limes
sammen. Det giver stor risiko for utætheder.
»I mange tilfælde vil der være brug for at 3D­projektere
membrandetaljer til det konkrete projekt. Det er jo
ikke de udførende, der skal finde på løsningerne ude på
pladsen i regn eller sne. De udførende skal udføre de
projekterede løsninger«, siger niels Strange, der også
efterlyser nytænkning af tætte føringsveje for installationer.
Den tætte betonplade er den mindste udfordring. Her
er kravet primært at sikre passende overlap mellem de
udlagte armeringsnet og omhyggeligt betonarbejde med
en svindarmeret beton i mindst styrke 20.
jbn
To nye anvisninger
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, har net op
udgivet to anvisninger, der henvender sig til rådgivende
ingeniører, arkitekter og entreprenører:
• SBi-anvisning 232. Radon – kilder og måling.
• SBi-anvisning 233. Radonsikring af nye bygninger.
Begge anvisninger indeholder både bag grundsviden
og konkrete løsningsforslag, der gør det
muligt at sikre et lavt radonniveau i bygninger.
Begge anvisninger kan findes via ’anvisninger.dk’.
Radon er en radioaktiv luftart, der trænger ind i bygninger fra den underliggende jord. Koncentrationen af
radon i undergrunden varierer fra sted til sted. Radonkravene vil derfor være vanskeligere at opfylde de
steder, hvor koncentrationen i undergrunden er høj.
Siden 1. januar 2011 har BR10 krævet, at bygninger ’skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke
overstiger 100 Bq/m³’.
Vedrørende eksisterende byggeri er anbefalingen, at der ’iværksættes enkle og billige forbedringer, når
radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når
radonindholdet overstiger 200 Bq/m³.
Om måling af radon lyder det: ’Foretages der måling af radon, bør målingen ske over mindst 2 måneder
i fyringssæsonen, og målingen bør resultere i en beregnet gennemsnitlig radonkoncentration over et helt
år - årsmiddelværdien for boligen’.
Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Fakta om Radon og sundhed
Radon er en radioaktiv luftart, der dannes ved henfald af radium i undergrunden.
Faren ved radon skyldes primært, at radon omdannes til kortlivede radioaktive stoffer, som kaldes
”radondøtre” (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon og flere af radondøtrene
udsender alfastråling, som kan beskadige levende celler, således at risikoen for kræft øges.
Alfastråling stoppes let i luft og trænger ikke igennem hudens ydre beskyttelseslag. Ved indånding
vil radondøtrene imidlertid kunne sætte sig fast i lungerne, så alfastrålingen kommer i direkte kontakt
med levende celler og kan beskadige disse.
Ifølge WHO er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft efter rygning. Det er anslået,
at radon i boliger er årsag til omkring 9 procent af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige
omkring 300 tilfælde pr. år.
Risikoen ved radoneksponering er større for rygere end for personer, som aldrig har røget. En europæisk
fællesanalyse viser, at en livslang udsættelse (75 år) for radonkoncentrationer på 0, 100 og 400
Bq/m 3 medfører at henholdsvis 4, 5 og 7 ud af 1.000 ikke-rygere vil dø af lungekræft. For rygere er de
tilsvarende tal 100, 120 og 160 ud af 1.000.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
NoTEr
Ny udvekslingsbjælke
PETRA er en ny udvekslingsbjælke, udviklet af
Peikko, til bæring af huldæk ved udsparinger
i dækkonstruktionen. Produktet lagerføres i
standardhøjder og bredder tilpasset de danske
huldækelementer. Ved størrelser, der ikke er
standard, leveres udvekslingen til den ønskede
udformning. Dimensionering af standardudvekslinger
sker i henhold til bæreevnetabeller
med udgangspunkt i eurocodes og de danske
nationale annekser.
Det rette udseende er vigtigt
Specialist i betongulves overflade oplever stor interesse for både højglanspolerede og rustikke
betongulve
Betongulve er populære, lyder det fra Dansk Belægningsentreprise,
der blandt andet er specialiseret i slibning og imprægnering
af betongulve for at opnå det rette udseende.
»Vi oplever stor efterspørgsel efter betongulve. Både
de højglanspolerede og de mere rustikke«, siger direktør
Bjarne Hegnsvad fra virksomheden.
Faktisk er udseendet fra det gode, gamle glittede
betongulv endog meget efterspurgt. Men det er svært at
opnå det rette udseende med selvkompakterende beton,
som anvendes til langt de fleste gulve i dag. Det skyldes,
at selvkompakterende beton ikke egner sig til glitning.
Derfor har Dansk Belægningsentreprise udviklet en
særlig løsning, der kan give det eftertragtede glittede
look.
»Vi bruger en blanding af cement, knust sand og
polymer, som vi kan lægge ud i et tyndt lag med en
gummiskraber. Så er gulvets udseende meget tæt på et
glittet gulv«, siger Bjarne Hegnsvad.
Andre kunder ønsker skinnende blanke betongulve –
et udseende, det også kan være svært at opnå.
»Ikke to gulve reagerer ens på slibning og overfladebehandling,
så det kræver stor erfaring at komme frem
til et tilfredsstillende resultat«, siger Bjarne Hegnsvad.
Højglansen fremkommer ved diamantslibning med
større og større finhed. Med den optimale betonsammensætning
og velhærdet beton kan fire slibetrin være
nok.
I andre tilfælde skal der fem eller seks slibninger
til. Sidste trin kan være en slibning i våd vandglas, der
forsegler overfladen og lukker eventuelle porer.
jbn
Beton 4 • noVeMBeR 2011
TEMA
Betongulve
15

Superlette dæk
klarer både lyd- og
brandkrav
Dansk Betondag: trods en forholdsvis lav fladevægt
har SL­dæk både god lyddæmpning og god brandmodstandsevne.
nu skal de nye dæk i produktion.
Det nye SL­dæk fra Abeo A/S ligner en bogstavelig talt
let genvej til at opfylde Bygningsreglementets krav til
dæmpning af luftlyd mellem boliger. Det fortalte SL­dækkets
opfinder, DtU­professor Kristian Hertz, på Dansk
Betondag 2011.
Dansk Beton kunne ellers i nummer 3/11 skrive, at
der var brug for betonelementer med en større fladevægt
end hidtil for at opfylde kravet om en dæmpning af
luftlyd på 55 dB mellem to boliger i fx etagebyggeri.
»SL­dæk med en tykkelse på 22 cm og en fladevægt
på under 300 kg pr. kvadratmeter klarer dette lyd­
16
SL-dæk består af en kombination af stærk beton og let klinkerbeton
i et design, hvor den stærke beton kun an ven des der,
hvor der er brug for styrken. Øverst ses opfinderen, Kristian Hertz.
krav, hvor der med sædvanlige betondæk er brug for en
fladevægt på 440 kg pr. kvadratmeter. Det skyldes, at
de to betontyper, der indgår i dækkene, har forskellige
akustiske egenskaber, hvorfor grænsefladen mellem dem
begrænser lydtransmissionen,« fortalte Kristian Hertz.
Målt på DTU
elementernes lyddæmpning er målt på DtU. I forhold til
Bygningsreglementet er trinlyddæmpningen også vigtig.
Her ligger SL­dækkene på 83 dB, hvilket er på samme
niveau som andre former for betondæk.
SL står for Super Light eller SuperLet. Kort sagt kombinerer
SL­dækkene styrken fra forspændt beton med
letbetons vægt. Dækkenes fremstilles i et særligt design
som en kombination af letklinkerbeton med en densitet
på 600 kg pr. kubikmeter og stive buer af en 55 MPa
selvkompakterende beton.
Fordelen ved det er, at den stærke – og tunge –
beton kun bruges, hvor der er brug for styrken. Resten
udfyldes med letklinkerbeton, der blot skal stabilisere
buerne af stærk beton.
»Resultatet bliver dæk med lav vægt, men styrke til
lange spænd. Prisen er forholdsvis lav, og der er tale
om renere teknologi med et Co 2 ­udslip på 75 procent
af sædvanlige betondæk og blot 10 procent af stål.
også brandmodstandsevnen er testet med resultater,
der tyder på en brandmodstandsevne helt oppe på 240
minutter«, sagde Kristian Hertz.
Større produktion på vej
Den første produktion af SL­dæk fandt sted hos Kähler
A/S i Korsør, hvor en større og mere automatiseret
produktion begynder til januar.
Produktionsmetoden er i korte træk, at ’toppene’ af
letklinkerbeton fremstilles med en blokstensmaskine og
placeres på en støbebane, hvorefter der spændes liner
op til den forspændte armering og ilægges tværarmering.
Derefter overstøbes med selvkompakterende beton.
jbn

Sådan undgår du kalkudfældninger på
sten og fliser
Kalkudfældninger på belægningssten og fliser er et
kosmetisk problem, som ikke altid kan undgås, men
som heldigvis som regel forsvinder af sig selv efter et
par år.
Mange oplever imidlertid kalken som skæmmende.
Derfor har Belægningsgruppen, Dansk Beton sammen
med Betonvarekontrollen, Danske Anlægsgartnere og
Aalborg Portland nu udgivet en revideret vejledning på
området.
Vejledningen giver både forklaringer på, hvordan
kalkudfældninger kan opstå, og en række gode råd til,
hvordan de kan minimeres eller forhindres. Det handler
blandt andet om modtagekontrol, korrekt udlægning og
renholdelse under udlægningen.
Desuden fortæller vejledningen, hvordan kalkudfældninger
kan fjernes med kvartssand eller ved afsyring.
jbn
Invester i fremtiden - imprægner i tide.
Renovering og imprægnering af facader, broer,
tunneller, parkeringshuse eller vandtårne. Hver
konstruktion er unik og skal behandles efter sin
forudsætning. Systemløsninger for en funktionel
og langsigtet renovering af beton. Vælg samtidigt
et flot design. Sto kombinerer teknik og æstetik.
Sto Danmark A/S | 70 27 01 43 | www.stodanmark.dk
Kalkudfældninger
BELÆGNINGSGRUPPEN
kalkudfaeldninger.indd 3 06-04-2011 17:45:48
• Betonrenovering
• Imprægnering
• Kulfiberforstærkning
• Sprøjtebeton
• Balkon og altan
• Parkering og gulv
• Farve- og designforslag
Beton 4 • noVeMBeR 2011
17

X-SEED ®
Ny patenteret accelerator –
Unikke muligheder!
X-SEED ® er en ny type accelerator, der virker ved alle temperaturer og giver meget
høj tidlig styrkeudvikling, uden at slutstyrken forringes. X-SEED ® giver mulighed for:
Bedre udnyttelse af produktionsapparatet
Mindre energiforbrug
Reduktion af materialeomkostninger
Forbedret miljø
Se mere på www.basf-cc.dk.
Adding Value to Concrete
18

Mange deltagere på
Dansk Betondag
Dansk Betonforenings formand, Jørgen Schou, gik
glad på talerstolen for at åbne Dansk betondag 2011
i Middelfart. Med 171 deltagere var arrangementet det
største siden 1990’erne, hvis man fraregner foreningens
60 års jubilæum i 2007.
»Det glæder mig også at se hele 18 udstillere i
forhallen«, sagde Jørgen Schou, før han gav ordet til
den første indlægsholder.
jbn
Med 18 udstillere og 171 tilmeldte var der livligt i forhallen.
Formand Jørgen Schou glædede sig over de mange
deltagere.
Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland fastslog, at cementindustrien
gør meget for at mindske CO 2 -udledningen ved cementproduktion.
Marianne Tange Hasholt fra COWI
fortalte om beton og frost på en
måde, så mange blev klogere.
Beton 4 • noVeMBeR 2011
19

FREMRAGENDE ARKITEKTUR
20

Stævnen
på Ørestad
Stævnen allersydligst i Ørestad ligner med bygherrens
ord ’et stort, hvidt skib, der stævner ud i Ørestad Syds
store bassin med forskudte etager, tårne, karnapper og
skæve vinkler i op til 11 etagers højde.’
om den beskrivelse er passende, må enhver gøre op
med sig selv. Men det store boligbyggeri har utvivlsomt
en spændende og kantet profil, der ikke ligner ret meget
andet.
Stævnen ligger bogstavelig talt på grænsen mellem
storby og natur. Kalvebod Fælled med 2.000 hektar
fredede arealer, naturlegeplads og dyreliv ligger et stenkast
væk over kanalen mod syd. Kongens nytorv mod
nord nås på mindre end 10 minutter med Metroen.
jbn
Stævnen fakta
Bygherre: Sjælsø Gruppen A/S
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Ingeniør: Midtconsult A/S
Landskabsarkitekt: Schønherr Landskab
Betonelementer: Spæncom
Areal: 16.000 kvadratmeter
Beton 4 • noVeMBeR 2011
21

Ny centerchef: Infrastruktur, bæredygtighed
og styrkelse af ’gamle’ kerneområder
Den første august 2011 fik Betoncentret på teknologisk Institut ny centerchef.
Beton har talt med Dorthe Mathiesen om planerne for centret fremover.
Centerchef Dorthe Mathiesen peger på beton til infrastrukturprojekter,
bæredygtighed og tilstandsundersøgelser som
vigtige områder for Betoncentret i de kommende år.
Kontoret er det samme som før. Ikke vanvittig stort.
Masser af papirer på hylderne og et lille mødebord i et
hjørne. Skrivebordet tilhører tydeligvis en travl person –
og nej, det er ikke af mahogni. Faktisk kan man slet ikke
se på Dorthe Mathiesens kontor, at hun den 1. august
2011 blev udnævnt til ny centerchef for Betoncentret på
teknologisk Institut med 33 medarbejdere.
Udnævnelsen får da heller ikke lov til at lave om på
alle arbejdsopgaverne.
»Personligt har jeg naturligvis fået mange nye opgaver,
og jeg vil fokusere på at udbygge vores dialog med
betonbranchen, så vi har de produkter og ydelser, der
er brug for. Men jeg holder fx stadig fast i mit standardiseringsarbejde.
Det er bare så vigtigt i mange af de
opgaver, vi løser, at vi er fuldstændig opdateret på lovgivningen,
og at vi samtidig kan være med til at præge
indholdet i standarderne«, siger Dorthe Mathiesen.
Bygningsingeniør fra DIA
Dorthe Mathiesen er bygningsingeniør fra 1996, uddannet på
det daværende DIA­B. Afgangsprojektet om tæthed af beton
og pakning af tilslag udstak kursen fremover. Det første job
var hos Dansk Beton teknik som ingeniør på laboratoriet.
»Jeg har lavet mange tyndslib og diverse prøvninger af
beton, blandt andet i forbindelse med Øresundsforbindelsen
og den første Metro. Det gav laboratorierutine, som jeg siden
har haft stor gavn af«, siger Dorthe Mathiesen i dag.
22
I 1998 fulgte ansættelse i Betoncentret som konsulent.
opgaverne var blandt andet rådgivning i forbindelse med
Øresundsforbindelsen og centrets udviklingsaktiviteter
inden for grøn beton. I 2006 blev Dorthe Mathiesen
teamleder for området materialer og udførelse.
Fremover vil Betoncentret fortsat arbejde målrettet på
at deltage i relevante forsknings­ og udviklingsprojekter.
»Det har vi haft stor succes med de seneste 10 år, og
den indsats skal fortsætte«, siger Dorthe Mathiesen.
Fokus på infrastruktur
De store infrastrukturprojekter vil også være i centrum
de kommende år.
Betoncentret har en 9­årig rammekontrakt med
Femern A/S om at være ’huslaboratorium’ på betonområdet.
og centret har netop indgået sin største kontrakt
nogensinde med CMt (Copenhagen Metro team), der i
de kommende år både skal have rådgivning om betonkvalitet
og et meget omfattende prøvningsprogram i
forbindelse med etableringen af Metro Cityringen.
Betoncentret vil desuden satse mere på en gammel
kerneydelse, tilstandsundersøgelse af beton.
»Holdbarhed og levetid af beton kommer i stigende
grad i fokus med de store infrastrukturprojekter. Derfor vil
vi fremover gøre mere på tilstandsområdet. Vi har både
specialistviden og avanceret udstyr, der kan bidrage til at
sikre betonkonstruktioner lang levetid«, fastslår Dorthe
Mathiesen.
Grøn beton genopstår
også bæredygtighed står foran en fornyet indsats. Grøn
beton var et varmt emne for nogle år siden – og det bliver
det igen på grund af skærpede energikrav til bygninger
og stigende ønske om dokumenterbar bæredygtighed
fra bygherrernes side.
»Vi ser flere og flere udbudsrunder, hvor miljø,
klima og bæredygtighed skal tages i regning. Vi ser
også flere krav om miljøvaredeklarationer af byggevarer
og materialer, så vi vil både arbejde med nye grønne
løsninger og dokumentation som fx livscyklusanalyser«,
siger Dorthe Mathiesen, der samtidig lægger stor vægt
på at arbejde for Betoncentret som en god arbejdsplads
med engagerede medarbejdere.
jbn

NoTEr
Nyt automatisk
parkeringsanlæg
I 2012 indleder Realdania Byg et
stort byggeri på havnefronten i
København, hvor Bryghusgrunden
bl.a. skal rumme Dansk Arkitektur
Center og et stort fuldautomatisk
parkeringsanlæg. Alectia er valgt som
rådgiver på parkeringsanlægget med
318 parkeringspladser i tre etager
under den spektakulære bygning.
Bryg hus projektet ved Københavns
Havn skal ligge på den 9.000 kvadratmeter
store Bryghusgrund, der
er den sidste ubebyggede grund ud
til havnefronten mellem Langebro
og Knippelsbro.
Positiv betonakustik
Betoncentret på Teknologisk Institut
vil udvikle betonoverflader,
der er optimale både akustisk og
energimæssigt, så det er slut med
behovet for nedhængte lofter og
akustiske paneler. »Vores indledende
undersøgelser tyder på, at det er
muligt at bruge betonen til at give
et godt akustisk indeklima. Det kan
for eksempel være perforerede eller
mønstrede overflader, der opsuger
og dæmper lyden. Vi er blandt andet
blevet inspireret af Henning Larsen
Architects, som meget gerne vil bruge
rå betonoverflader i deres byggerier
– både på grund af udseendet og for
at udnytte den eksponerede betons
termiske masse optimalt til at spare
energi,« siger arkitekt Thomas Juul
Andersen fra Betoncentret.
MT Højgaard skal
bygge for Novo
MT Højgaard skal opføre et nyt domicil
til Novo Nordisk i Bagsværd.
Byggeriet til 700 mio. kr. er tegnet
af Henning Larsen Architects og lægger
vægt på energioptimering. Novo
Nordisk samler omkring 1.100 medarbejdere
i byggeriet, som skal huse en
række af koncernens administrative
og fælles funktioner. Byggeriet omfatter
et samlet etageareal på godt
50.000 kvadratmeter, placeret i et
grønt område i tilslutning til koncernens
andre bygninger på stedet.
UNI-Ready ®
fås kUN
hos UNIcoN
UNI-Ready ®
når både gulvet og
budgettet skal holde
UNI-Ready ® er en ny-udviklet økonomisk
attraktiv færdigarmeret fiberløsning til
letbelastede gulve. Du slipper for besværet
med traditionel netarmering, og sparer både
penge og byggetid.
IDeelt tIl:
BUtIkkeR og vaRehUse
PaRcelhUse
showRooms
små væRksteDeR
Beton 4 • noVeMBeR 2011
UNIcoN.Dk
23

Betondag med fokus på nye
faste forbindelser
tilbagebetalingstiden for en fast forbindelse over Kattegat fra Vestsjælland til Østjylland.
Betonsammensætninger til Femern­forbindelsen. Både besluttede og mere luftige faste
forbindelser var i fokus på Dansk Betondag.
Formanden for Kattegatkomiteen, Jens Kampmann, tidligere
minister med en imponerende række porteføljer,
kædede på Dansk Betondag 2011 den faste Femernforbindelse
til tyskland sammen med den noget mere
luftige Kattegatforbindelse mellem Sjælland og Østjylland
ved hjælp af en fiks lille finte.
»Det passer jo tidsmæssigt fint, at den kommende
fabrik for tunnelelementer i Rødbyhavn kan lave elementer
til Kattegatforbindelsen, når produktionen til Femern
er afsluttet«, sagde han som et af mange argumenter
for, at Kattegatforbindelsen snarest bør principbesluttes.
24
Kattegatkomiteen er en sammenslutning af politikere,
interesser i det private erhvervsliv og organisationer
m.v., der lobbyer for en beslutning om anlæg af en fast
forbindelse til højhastighedstog og biler over Kattegat
mellem Jylland og Sjælland.
Komiteens argumenter lyder, at Fyn er en potentiel
flaskehals, og at alle de kommende motorvejsudvidelser
er kortsigtede lappeløsninger, der ikke på sigt kan klare
Danmarks trafikale udfordringer. Hertil kommer den
sårbarhed, der ligger i det nuværende enstrengede
system.
»Kattegatforbindelsen skal være brugerfinansieret,
som vi kender det fra Storebælt og Øresund. Forbindelsen
har en beregnet tilbagebetalingstid på 25­37 år alt efter
forudsætningerne. Regnestykket er robust, og det tager
også højde for, at forbindelsen skal kunne finansiere de
tilhørende landanlæg, selv om det egenligt er en statsopgave«,
sagde Jens Kampmann.

Femern skaber ny betonviden
På Betondagen fortalte Christian Munch­Petersen fra
rådgiverfirmaet emcon om arbejdet med at specificere
krav til betonen til Femernforbindelsen, der skal have
120 års levetid, og som med stor sandsynlighed bliver
en sænketunnel.
I forbindelse med fastlæggelse af betonkravene
gennemføres der langtidsforsøg med felteksponering af
betonelementer med forskellige betonsammensætninger.
elementerne er delvist nedsænket i vand i Rødby
Havn. Forsøgene udføres af Betoncentret på teknologisk
Institut.
Forsøgene fokuserer i sagens natur meget på chloridindtrængning,
som er en meget vigtig kvalitetsparameter
for betonkonstruktioner i havvand, fordi armeringen vil
begynde at korrodere, når en vis mængde chlorid er
trængt gennem dæklaget.
»De første resultater er meget interessante. Betoner
med flyveaske har fx en høj chloridindtrængning efter
28 dages hærdning. Jo mere flyveaske, desto større
indtrængen. Umiddelbart lyder det ikke så rart, men
det viser sig også, at de samme betoner har en meget
lav chloridindtrængning efter 180 døgn. og her gælder
det omvendte af før: Jo mere flyveaske, desto mindre
indtrængning«, fortalte Christian Munch­Petersen.
Beton med slaggecement bremsede chloridindtrængning
endnu mere, men her er frostbestandigheden ikke
tilfredsstillende.
Nye spørgsmål
De nye resultater fører i sagens natur til en række spørgsmål,
som Femern A/S endnu ikke har taget stilling til.
»Kan man acceptere, at chlorider hurtigt trænger fx
en centimeter ind i betonen, når man ved, at indtrængningen
efter 180 døgn til gengæld er meget lille? Hvornår
mellem 28 og 180 døgn går indtrængningen i stå? Skal
vi gemme elementerne lidt længere, før de udsættes for
saltvand? Der er mange spørgsmål at svare på,« fastslog
Christian Munch­Petersen, som også påpegede, at der
mangler viden om størrelsen af den såkaldte tærskelværdi,
som er den mængde chlorid, der skal ophobes i
betonen ved armeringen, før korrosionen går i gang.
jbn
IP-PIR isolationspaneler
Tyndere elementer
Bedre isoleret
Recticel Insulation, Tramstraat 6, B-8560 Wevelgem
Tel. : +32 56 43 89 42, export.insulation@recticel.com, www.recticelinsulation.eu
Beton 4 • noVeMBeR 2011
25

100 år gammel beton
er værd at bevare
ny nørreport Station står klar om fire år med nyrenoveret beton – og masser af bevaret beton
støbt under første verdenskrig
næsten 100 år gammel beton bliver i vidt omfang bevaret
ved den store renovering af nørreport Station i
København, som nu begynder.
Den såkaldte Boulevardtunnel til jernbanen blev
etableret i perioden 1913­1917 som en 400 meter lang
in­situstøbt betontunnel, der er opdelt i 22 sektioner på
hver cirka 18 meter. tunnelen har en armeret bundplade
og massive betonvægge næsten uden armering. Øverst
26
har tunnelen betonbjælker med en højde på cirka en
meter, betondæk og jorddækning.
På trods af den høje alder har konstruktionerne i
tunnelrøret det nogenlunde godt. Hovedproblemerne er
utætheder og et forholdsvis lille dæklag, som har ført til vandgennemsivning
i sektionsfuger og armeringskorrosion.
Renoveringen er designet af projektets rådgiver, Grontmij.
ovenfra omfatter den et nyt lag profileringsbeton,
der øger tværfaldet, og en nutidig fugtisolering med
fuldklæbet membran og drænende grus. I alt skal 12.500
kvadratmeter dæk omisoleres, og der skal etableres
dræn langs ydervæggene.
Indvendigt renoveres 750 meter betonbjælker ved
afhugning til sund beton, ny armering og påstøbning af
ny beton, og der udføres cirka 4.000 kvadratmeter lokale
reparationer af bjælker og søjler. Desuden renoveres
cirka 200 meter hvælvinger.
Ud over betonrenoveringen moderniseres nørreport
Station og det omgivende byrum.
Stationen får ny belysning og ventilation, ny belægning
og lofter på perronerne samt i det hele taget en
omfattende afrensning og ’make­over’. over jorden er
forandringerne endnu større med nye og transparente
bygninger, forsænkede ’cykelbede’ af in­situ beton med
plads til ikke mindre end 2.100 cykler, ny belægning i
natursten og beplantninger.
I august 2011 vandt Pihl­Aarsleff nørreport Konsortiet
hovedentreprisen på cirka 400 mio. kroner. ny nørreport
står efter planen helt færdig ved årsskiftet 2014­15.
jbn
Området omkring Nørreport Station skal have en belægning
med natursten, som det også er tilfældet i den nyrenoverede
Købmagergade. Selv om betonfolk måske ærgrer sig
over valget af natursten, kan de glæde sig over, at der på
Købmagergade – som det ses på billedet – er brugt masser af
beton under belægningen for at sikre styrke og holdbarhed.

Sådan kommer den nye station til at se ud. Bygningerne opføres af glas, poleret hvid beton og rustfrit stål. Illustration: COBE
and Public Arkitekter.
De laver Ny Nørreport
Bygherre: Banedanmark
Bygherre stationsbygninger: DSB
Byrum: Københavns Kommune
Arkitekter: Public Arkitekter, CoBe og Bartenbach LichtLabor
Rådgivende ingeniør: Grontmij
Rådgiver, trafik og signaler: Rambøll
Hovedentreprise: Pihl­Aarsleff nørreport Konsortiet.
Løft kvaliteten til nye højder
Systematik. Dokumentation. Udvikling
Selv det højeste byggeri har brug for certificeringen med jordforbindelse. Hos Bureau Veritas bliver
du mødt i øjenhøjde af erfarne medarbejdere, der kender til byggeriets udfordringer. Den praktiske
tilgang har givet os mange venner, og så skader det ikke, at du både kan få CE-mærkning af byggematerialer,
produkt-, fpc-, ISO 9001 og OHSAS 18001-certificering samme sted.
Bureau Veritas
Oldenborggade 1B
DK-7000 Fredericia
Telefon 77 31 10 00
www.bureauveritas.dk
www.bureauveritas.dk
Bureau Veritas
Østbanegade 55, 2. sal
DK-2100 København Ø
Telefon 77 31 10 00
www.bureauveritas.dk
Bureau Veritas
Vestkraftsgade 1
DK-6700 Esbjerg
Telefon 77 31 10 00
www.bureauveritas.dk
Bureau Veritas HSE
Birkemosevej 7
DK-6000 Kolding
Telefon 77 31 10 00
www.bureauveritas.dk
Beton 4 • noVeMBeR 2011
27

På arbejde i betonbranchen:
Fra radaroperatør til betonchauffør
Da Mogens Jensens job i Flyvevåbnet blev nedlagt, valgte han at køre med beton. Det er et
godt, alsidigt og selvstændigt job, siger han
Klokken er lidt over otte tirsdag formiddag, da betonbilen
med de grønne striber ruller ud fra DK Betons betonværk
på havnen i Køge. Bag rattet i den 32 ton tunge bil med
automatgear og GPS­system, der selv holder kontakt
med kontoret, sidder Mogens Jensen, som har kørt med
beton siden 2005.
»Det er et godt og alsidigt job. Man møder forskellige
mennesker ude på pladserne og klarer tingene selv«,
siger han, mens bilen brummer af sted mod en byggeplads
i Greve med beton til et fundament.
Man fornemmer, at Mogens Jensen kan lide at køre
det tunge køretøj. Han har masser af erfaring med lastbiler
fra sit tidligere job som radaroperatør for en af
Flyve våbnets nu nedlagte Hawk­eskadriller, der med
mobile missiler skulle beskytte Danmark mod fjendtlige
fly. Hele 27 år i forsvaret blev det til.
28
27 år i en mobil Hawk-eskadrille har givet Mogens Jensen
stor rutine i at køre på blød grund.
PETRA TRÆKKER STORE VEKSLER
PETRA udvekslingsbjælker, en standardiseret løsning der
sparer tid og penge på eftervisning samt en hurtig levering
Fordele:
Hurtig dimensionering iht. Euro
Code med danske NAD
Kapacitetskurver for typevalg
forefindes i katalog
Standardprogram fra 180 til 400
mm dæk i gængse bredder
Fixmål efter opgave, læs mere
herom i produktkataloget
Lagervare

Sædvanligvis kører Mogens Jensen 4-8 ture på en
arbejdsdag.
»I Flyvevåbnet kørte jeg meget lastbil. også i blødt
terræn. Det havde betydning for, at jeg i 2005 blev ansat
i DK Beton. Det er ikke altid, byggepladser er lige fremkommelige.
Der, hvor vi skal hen i Greve, er der faktisk
ret blødt og mudret«, siger han.
4-8 ture om dagen
I dag er Mogens Jensen rent faktisk ansat i HC Pumps
& trucks, der er et søsterselskab til DK Beton. Begge
virksomheder er ejet af HeidelbergCement, som på
verdensplan har over 50.000 ansatte. DK Beton køber
transport ydelsen af HC Pumps & trucks, men for Mogens
Jensens dagligdag betyder det ikke noget i praksis.
Sædvanligvis bliver det til 4 – 8 ture på en dag. I de
fleste tilfælde fra Køge, men hvis der mangler biler på
et af de andre betonværker, kan chaufførerne godt blive
flyttet rundt på Sjælland. For tiden er arbejdsdagene
lange, op til 12­13 timer, og det er både godt og skidt,
mener Mogens Jensen.
»Arbejdsdagen er først forbi, når bilen er gjort rent.
Det har vi en time til, og det kan godt være en kold omgang
om vinteren. På den anden side set er betalingen
for de lange dage ganske god, ikke mindst sammenlignet
med Flyvevåbnet«, uddyber han.
Effektivt samarbejde
På pladsen i Greve betjener Mogens Jensen udlæggerbåndet,
mens den lokale sjakbajs fylder en jordrende
med beton. De har begge to prøvet det mange gange
før og behøver ikke sige meget til hinanden. Det tager
ikke mange minutter, før bilen er tom, og turen atter går
tilbage til Køge.
Mogens Jensen kører roligt og rutineret. Dels har han
respekt for den tunge bil, som har et højt tyngdepunkt.
Dels har et kursus i energirigtig kørsel overbevist ham
om, at der er masser af brændstof at spare – uden at
turen nødvendigvis tager længere tid.
Undervejs fortæller han smilende om en emsig formand,
der gik så meget op i vibrering, at han fik vibreret
sin mobiltelefon op af lommen og ned i betonen.
Klokken lidt i 10 er bilen tilbage i Køge. Mogens
Jensen bakker den ind til påfyldning af et nyt læs beton
og går op på kontoret for at få den næste opgave.
jbn
UNI-Dry ®
Spar på både tørretid
og fugtbekymringer
UNI-Dry® selvudtørrende beton har en
markant kortere tørretid. Resultatet er
kortere byggeperiode, mindre energiforbrug
og god forebyggelse af fugtskader.
IDeelt tIl:
Fugtfølsomme belægninger som træ eller linoleum.
Bolig og sportshaller hvor kort byggetid er vigtig.
P-huse og svømmehaller hvor membran skal
lægges tidligt.
Museer og magasiner hvor effekter opbevares
klimatiseret.
Beton 4 • noVeMBeR 2011
UNIcoN.Dk
29

Danske betonelementer skal være med til at realisere transportcentret i Landskrona, som er tegnet af AK83 Arkitektkontoret A/S.
Danske elementer til svensk
logistikcenter
DS Elcobyg skal levere alle betonelementer til et 101.500 m²
stort trafikcenter til transport- og logistikvirksomheden DSV i
Landskrona ved Malmø. Ordren kommer via søstervirksomheden
DS Flexhal, der er projektets totalentreprenør.
I mængder skal DS Elcobyg levere:
30
• 16.000 m 2 sandwich facader
• 4.950 m 2 betonvægge
• 19.000 m 2 huldæk
• 1.540 ton søjler
• 750 ton bjælker.
»Det er en virkelig stor ordre for os. Vi leverer i perioden fra
september 2011 til februar 2012,« oplyser salgschef Bente Møller
Knudsen fra DS Elcobyg.
Trafikcentret består af en administrationsbygning på 10.000
m² i fire etager, en distributionshal på 32.000 m², et lager hotel
bestående af ét rum på 50.000 m² med en højde på 12 meter
og et indskudt dæk på 5.000 m² samt en terminalservice bygning
i 2 etager på 4.500 m². Hallernes facader udføres i grå glat
beton med forskellige typer spor, administrationsbygningens i
sort afsyret.
Ifølge Bente Møller Knudsen er eksport af betonelementer
til Sverige intet problem, idet svenskerne – i modsætning til
Tyskland – accepterer de beregningsmetoder, der anvendes i
Danmark, så det er nemt at tage højde for de små forskelle, der
er mellem svenske og danske krav.

Unik elementbro
med 120 års levetid
Når en vejbro først står der, tænker kun de færreste over, om
der måske er noget særligt ved netop denne bro. Derfor er der
grund til at fortælle, at den ny bro, som leder trafikken på Gl.
Køge Landevej over jernbanen, faktisk er ganske unik.
For det første er der tale om en bro af betonelementer;
sjældent set i Danmark, selv om fordelene ofte er store, og man
i udlandet opfører masser af elementbroer.
I det konkrete tilfælde betød det, at togtrafikken ved
opførelse af broen kun blev berørt i de to weekender, hvor
elementerne blev monteret. Herefter kunne broen færdiggøres
til biltrafik uden at påvirke togtrafikken. At der var tale om to
weekender – og ikke kun én – skyldes i øvrigt, at den eksisterende
bro blev revet ned og erstattet med elementbro i to
”langs gående” sektioner af hensyn til biltrafikken.
For det andet er elementhøjden måske den laveste set på
en bro i Danmark. For at kunne bevare tilkørselsvejene skulle
pilhøjden for de forspændte elementer – med op til 54 liner á
130 kN/13 ton pr. element – nå cirka 60 millimeter.
Bygherren, Banedanmark, krævede samtidig 120 års levetid,
som forudsætter præcis styring af temperaturforløb og
udtørringen under hærdning.
Det er Betonelement, der har produceret og leveret elementerne.
Leverancen omfattede 42 forspændte bjælker på i alt
831 ton og med varierende længder fra 21 til 25,7 meter som
underlag for selve bropladen. Hertil kom fire kantbjælker på i
alt 136 ton til den 48 meter lange og 26,2 meter brede bro.
Total entreprenør: Pihl.
Betonnorm udvikler sig i den rigtige retning
Tre nye beslutninger fra standardiseringsudvalget S-1992 vil få
stor betydning for danske producenter af betonelementer, når
beslutningerne bliver implementeret i de nationale annekser.
Glat armeringsstål
Glat armeringsstål vil kunne anvendes i henhold til Eurocode
2, hvis kravene i det danske nationale anneks for armeringsstål
med glat overflade er opfyldt. Det åbner ikke mindst nye muligheder
for at bruge glatte armeringsbøjler i søjler og bjælker.
Klasse B stål
Til elementer, der er omfattet af en harmoniseret produktstandard
eller underlagt en 3.-partsovervågning i henhold til DS/
EN 13369, kan der anvendes klasse B stål med en duktilitet på
3,3% i stedet for det nugældende 5,0%. Det reducerede duktilitetskrav
svarer til kravet i den tidligere DS 411.
Brandpåvirkning af bærende vægge
Beregning af bæreevnen for vægge, hvor den krævede
standardbrandpåvirkning er større end 30 minutter, revideres.
Togtrafikken ved opførelse af broen kun blev berørt i de to
weekender, hvor elementerne blev monteret.
Derved bliver der god overensstemmelse mellem den beregnede
varme bæreevne og de tabelværdier, der er anført i betonnormen
DS EN 1992-1-2. Det betyder også, at brand kun bliver dimensionsgivende
ved de færreste betonelement konstruktioner.
Gode skridt
»Det er gode skridt i den rigtige retning, når dette bliver implementeret
i de danske annekser til betonnormen. Ændring erne
harmonerer godt med BEF’s målsætninger på det tekniske område,
som er undgå overflødige krav til betonelementer, at gøre
det enkelt at bygge med betonelementer og at udnytte elementernes
kapacitet optimalt uden at kompromittere sikkerheden«,
siger direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.
De nye landvindinger er allerede under indarbejdelse i BEF`s
beregningsprogrammer. De reviderede programmer vil blive
lagt på hjemmesiden, så snart den endelige ordlyd i de nye
Nationale Annekser er kendt.
Betonelement-Foreningen
Beton 4 • noVeMBeR 2011
31

Siden sidst:
Vinkler og
skovbygggelinier
Drømmehuset i Esbønderup Skovhuse er trods vinkel
ikke et vinkelhus. Så byggetilladelsen kommer til at
tage længere tid. I mellemtiden er materialevalget
defineret som ydmygt og råt.
De fleste byggeprojekter indeholder større eller mindre overraskelser.
Således også Trine og Kristians drømmehus på en
grund i Esbønderup Skovhuse i Nordsjælland.
Ansøgningen om byggetilladelse blev planmæssigt indleveret
til Gribskov Kommune i juli 2011. Og så kom overraskelsen fra
kommunen. Selv om grunden har en byggeret, og lokalplanen
tillader opførelse af et længe- eller vinkelhus, så skal ansøgningen
alligevel behandles som en mere omfattende landzone tilladelse
og med høring i lokalområdet.
»Vi troede faktisk, vi havde tegnet et vinkelhus. Men vinklen
mellem de to længer er over 90 grader, og så er det ikke et
vinkelhus i forhold til hensigten i lokalplanen. Vi kunne selvfølgelig
have valgt at ændre vinklen til 90 grader. Men både
Trine, arkitekten og jeg synes, at huset er, som det skal være.
Så vi tager forsinkelsen med godt humør,« siger Kristian Johansen
og tilføjer, at det også har været nødvendigt at forholde sig til
skovbyggelinjer.
Heldigvis gælder det gamle ord om, at intet er så skidt, at
det ikke er godt for noget. Trine og Kristian ved nu, at der er
en familieforøgelse på vej til marts næste år – stort set det
tidspunkt, hvor indflytningen i det ny hus var planlagt. Så en
forsinkelse på en måned eller to kan gøre mange ting nemmere
for familien, der til den tid er på fire.
Sommeren er blandt andet blevet brugt til mere detaljerede
overvejelser om arkitektur, materialer og udtryk. Der bliver nu
lagt op til ydmyghed og råhed i materialevalget, idet de indvendige
overflader bliver beton og krydsfiner.
»I badeværelserne bliver både vægge og gulve af beton. I
soveafdelingen bliver væggene og den lange facade mod vinduerne
krydsfiner. De indvendige betonvægge i stue og køkken
bliver 2,10 meter høje og åbne foroven, så spærene kan hvile
på dem. På den måde bliver tagkonstruktionen en del af
arkitekturen,« fortæller Kristian Johansen.
Det er fortsat planen at have solceller på taget, men jordvarmen
bliver nok opgivet. Husets energibehov bliver så lille,
at en luft-luft varmepumpe, drevet af solcellestrømmen, vil
være kunne klare opgaven.
De første kontakter til kommende elementleverandører har
også fundet sted.
32
Trine Nielsen og Kristian Johansen har også stiftet bekendtskab
med begrebet skovbyggelinjer på den 2.800 kvadratmeter store
grund.
»Den første, vi talte med, havde ikke umiddelbart mod på
opgaven, som ikke kunne passe direkte ind i planlagt produktion,
men vi er i fortsat dialog,« siger Kristian Johansen, der
stadig er superoptimist og nu ser opgaven som at finde en
elementproducent, der er gearet til mindre huse, og som kan
se perspektivet i at kunne rumme den type projekter.
Huset er ikke et vinkelhus i lokalplanens forstand.
Følg med i byggeriet fremover
Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger hus på en 2.800
kvadratmeter stor grund i Esbønderup Skovhuse nord for
Hillerød. Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton
kan du løbende følge opførelsen af betonhuset og familiens
oplevelser som bygherre. De første artikler i serien blev
bragt i Beton 2/2011 og 3/2011.

Atter elementproduktion
i Muleby
Kunderne ville ikke acceptere lukningen, så bornholmske
PL Beton A/S producerer igen på livet løs
Den genrejste elementproducent PL Beton A/S fra Muleby på
Bornholm er lidt af en solstrålehistorie i en tid, hvor mange
danske virksomheder er hårdt kriseramte.
Blot få uger efter, at produktionen den 1. august 2011 blev
genoptaget i et nyt selskab, der overtog maskiner, medarbejdere
og forpligtelser fra det tidligere, var ordrebogen ved at være
fyldt for resten af året.
»Jeg er optimist. Lige nu har vi så travlt, at det er svært for
vores tegnestue at følge med«, siger John Holm, der med et
smil kalder sig projektleder med bijob som direktør.
Sammen med produktionsleder Kim Møller ejer John Holm
nu 49 procent af virksomheden. De resterende 51 procent ejes
af finansmanden Ole Almeborg, som i flere omgange har ejet
PL beton tidligere.
Gode og loyale kunder er hovedårsagen til, at PL Beton nu
producerer igen, selv om virksomheden i foråret 2011
annoncerede sin egen lukning, når de igangværende projekter
var afsluttet.
»Vi blev ved med at få forespørgsler, så hen over sommeren
kunne vi se, at der var basis for at begynde igen på et lidt mindre
plan end før. Vi er i dag cirka 30 medarbejdere, og det er nok det
niveau, hvor vi kan få en fornuftig forretning«, siger John Holm.
Det mest efterspurgte produkt fra PL Beton er filigranelementer,
som virksomheden er den eneste producent af i
Danmark. Hertil kommer sædvanlige betonelementer og
Ny dokumentation: Huldæk klarer tre timers brand
Trapper er et efterspurgt produkt fra PL Beton.
terrazzo-trapper samt trapper og altaner af CRC, Compact Reinforced
Composite, som er stålfiberarmeret højstyrkebeton,
der tillader meget slanke og stærke konstruktioner.
De typiske projekter er på 1-2 mio. kroner. I øjeblikket
arbejder PL Beton bl.a. med filigrandæk til Novo Nordisk,
filigranvægge til en svømmehal i Helsinge og trapper til
bebyggelsen Askly i Helsinge.
Normudvalget for betonkonstruktioner S-1992 har nu godkendt, at det nye tillæg A3 til huldækstandarden EN1168
tages i brug i Danmark. Dermed er der normmæssig dokumentation for huldæks varme forskydningsbæreevne, idet tillægget
giver dokumentation for alle brandmodstandskrav fra REI 60 til REI 180.
Betonelement-Foreningen anbefaler, at tillæg A3 straks tages i brug. Tillægget indeholder de nødvendige udtryk
for at gennemføre egentlige beregninger af forskydningsbæreevnen og tabellerede værdier, som kan anvendes uden
yderligere beregninger. Find yderligere oplysninger om det nye tillæg på www.bef.dk.
Medlemsfortegnelse
Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk
Ambercon A/S Støvring ........................ 70 21 60 60
Ambercon A/S Genner .......................... 74 69 89 84
A/S Boligbeton ...................................... 75 65 12 55
A/S Midtjydsk
Betonvare- & Elementfabrik ............... 97 12 64 66
Betonelement, Esbjerg ........................... 70 10 35 10
Betonelement, Hobro ............................. 70 10 35 10
Betonelement, Ringsted ......................... 70 10 35 10
Betonelement, Viby Sj. ........................... 70 10 35 10
Byggebjerg Beton A/S ......................... 74 83 34 20
Confac A/S.............................................. 87 11 10 00
Contiga Tinglev A/S ............................ 72 17 10 00
Dalton Betonelementer ....................... 76 37 77 00
Dan-Element A/S .................................. 97 58 52 22
DS Elcobyg A/S .................................... 96 57 26 57
EXPAN, Brørup ........................................ 76 37 70 00
EXPAN, Søndersø .................................... 76 37 70 00
Fårup Betonindustri A/S ..................... 86 45 20 88
Gandrup Element ................................. 96 54 38 00
Give Elementfabrik A/S ..................... 76 70 15 40
Guldborgsund
Elementfabrik A/S ............................... 54 41 85 00
Kähler A/S ............................................. 58 38 00 15
Leth Beton A/S ....................................... 97 94 55 11
Niss Sørensen & søn a-s ..................... 97 56 42 22
Perstrup Beton Industri A/S .............. 87 74 85 00
PL Beton A/S ......................................... 56 96 42 17
Præfa Byg ved OJ Beton A/S .............. 98 95 13 00
Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ........... 88 88 82 00
Spæncom A/S, Kolding ......................... 88 88 82 00
Spæncom A/S, Aalborg ......................... 88 88 82 00
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S ........................ 97 92 25 22
Samarbejdspartnere og
interessemedlemmer
Betonelement-Foreningen
BASF Construction Chemicals .............. 74 66 15 11
Denmark A/S
Convi Aps .............................................. 66 18 20 26
fibo intercon a/s ................................... 97 17 16 66
Graphic Concrete Ltd ............... +358 9 68 42 00 93
HALFEN GmbH ...................................... 35 36 20 99
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S ..... 98 63 19 00
Letklinkerindustriens
Brancheforening................................... 33 77 33 77
Peikko Danmark .................................... 66 11 10 65
Saint-Gobain Weber A/S ....................... 70 10 10 25
Aalborg Portland A/S .......................... 98 16 77 77
Beton 4 • noVeMBeR 2011
33

Ny folder om resultaterne fra Femerns
Rødby Havn
I september 2009 indgik Betoncentret på Teknologisk Institut en 9-årig rammekontrakt
med Femern A/S om at varetage rollen som eksternt laboratorium for opgaver vedrørende
beton i forhold til den kommende forbindelse over Femern Bælt.
En af opgaverne var etableringen af en felteksponeringsplads
i Rødby Havn med det formål at undersøge
forskellige betontyper eksponeret i det aktuelle havmiljø
over tid. Dette skal således skabe grundlaget for
udvælgelse af betonen til Femern forbindelsen.
Betonelementerne til eksponering blev produceret på
Teknologisk Institut i løbet af efteråret 2009 og foråret
2010 og hænger nu i specialdesignede stålrigs i
Rødby Havn. De 22 betonelementer repræsenterer 15
forskellige betonsammensætninger og 7 af betonelementerne
er armeret og instrumenteret til online monitorering
af korrosion, bl.a. undersøges indflydelsen
af inducerede revner.
De første resultater fra prøvningen af betonerne er
netop nu udgivet i en folder udarbejdet af Teknologisk
Institut. Derudover vil resultaterne fra betonen i Rødby
Havn løbende blive offentliggjort efter aftale med
Femern A/S på Ekspertcentrets hjemmeside www.
concreteexpertcentre.dk
Udboring af kerner fra lille element.
34
15 forskellige betonsammensætninger
De 15 forskellige betonsammensætninger er udvalgt på
baggrund af typisk beton anvendt ved tidligere større
infrastruktur projekter, og derudover har Femern A/S
ønsket at afprøve nye betontyper som slaggecement
beton og selvkompakterende beton.
Pulversammensætningerne for de 15 betontyper er
forskellige kombinationer af hovedsageligt lavalkali
sulfatbestandig cement med henholdsvis flyveaske og
microsilica samt en 3-pulver kombination. Betonerne
blev produceret med et nominelt v/c-forhold på 0,40
og et luftindhold på 4,5 %. 3-pulver kombinationen
blev ligeledes produceret med v/c-forhold på henholdsvis
0,35 og 0,45 samt uden indblandet luft. Tilslagene
til alle betoner var Storebæltsand fra Rønne
Banke og Rønne granit.
Produktionen af betonelementerne
Betonelementerne til Rødby Havn er fremstillet i dimensionerne
2000 x 1000 x 200 mm og de består således
af 400 liter beton. Betonen blev produceret på
Betoncentrets fuldautomatiske blandeanlæg med en
kapacitet på 250 liter beton og hvert betonelement
blev således produceret af 2 batche.
I forbindelse med produktionen af betonen havde Femern
A/S stillet krav om en maksimal tilladelig doseringstolerance
på 1 % for alle delmaterialer. Dette var
især en udfordring i forhold til vandindholdet og på
baggrund af dette blev der udviklet en speciel blande
procedure med meget præcis bestemmelse af fugtindholdet
i tilslagene.
Den omhyggelige procedure betød, at alle betonelementerne
blev fremstillet af beton med v/c-tallet liggende
i intervallet fra 0,397-0,403.

eksponeringsplads i
Alle betoner har været igennem et meget omfattende
prøvningsprogram og skal fortsat testes i de kommende
år. Detaljer om prøvningsprogrammet fremgår
af folderen.
Instrumenterede elementer til måling af korrosion
Foruden de 15 betonelementer er der som nævnt
fremstillet 7 instrumenterede betonelementer som
også er placeret på felteksponeringspladsen i Rødby
Havn. Formålet med de armerede og instrumenterede
elementer er at undersøge 3 forskellige betontyper
med hensyn til beskyttelse mod armeringskorrosion
samt revners betydning for holdbarheden. De
3 betontyper anvendt til de instrumenterede betonelementer
er baseret på henholdsvis ren lavalkali cement,
3-pulver kombination af lavalkali cement, flyveaske
og microsilica samt slaggecement.
For hver af de 3 betontyper er der produceret et element
uden revner samt et element med 2 planlagte
lodrette revner med forskellig revnevidde. Instrumenteringen
gør det muligt at måle både korrosionsstart
og korrosionshastighed på hvert enkelt armeringsjern.
Endvidere undersøges det om der med tiden vil ske
en ”selv-healing” af revnerne. De instrumenterede
elementer er koblet op til dataloggere så data løbende
kan indsamles og vurderes.
Endelig er der som en del af et forskningsprojekt på
DTU blevet produceret et element med henblik på
at opnå data til verifikation af en numerisk model til
simulering af makrocelle-korrosion på armeringen i
revnet beton. Dette element har tilsvarende dimensioner
som de øvrige elementer og er produceret med
betontypen baseret på ren lavalkali cement.
Rekvirering af folderen
Folderen kan rekvireres ved at kontakte Anita Rasmussen
(anc@teknologisk.dk eller +45 7220 2227).
Endelig kan samtlige resultater fra den indledende betonprøvning
findes på www.concreteexpertcentre.dk.
Delvist afformet betonelement.
Betonelementer på felteksponeringspladsen
i Rødby Havn.
Teknologisk Institut, Beton
Gregersensvej 4
Beton 4 • noVeMBeR 2011 DK - 2630 Taastrup 35
Telefon 72 20 22 26
www.teknologisk.dk

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Af Thorkild Rasmussen
36
Thorkild Rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com
Betongulve – ja de kære
betongulve
Gulve er et af de helt store anvendelsesområder for beton, og aldrig har så mange vel
skrevet så meget om så vigtigt et emne – dels fordi beton jo netop er et uovertruffet
materiale til gulve, enten som færdig slidstærk og holdbar overflade eller som underlag for
andre belægninger, men også fordi der indimellem opstår problemer med vore betongulve.
I det efterfølgende behandles alene
emnet ”valg af betonkvalitet”, men
det skal naturligvis ses i den fulde
sammenhæng fra projektering over
betonfremstilling, udstøbning,
ud tør ringsbeskyttelse og evt. afslut
tende overfladebehandling.
Udendørs belægninger er ikke
behandlet her, men i disse tilfælde
vil miljø­ og eksponeringsklasserne
som regel være styrende for valg
af en velegnet betonkvalitet.
Det gælder naturligvis også for
indendørs gulv, som udsættes for
vand, salt eller frost.
Betongulve kan i grove træk opdeles
i 3 kategorier:
• Betongulve som færdig overflade.
• Betongulve som underlag for
f.eks. epoxy, polyuretan, linoleum
eller anden tyndlagsbelægning.
• Betongulve som underlag for
klin ker, trægulve, slidlag eller anden
lastfordelende belægning.
Herudover kan anvendelsen og
belastningen variere fra let gående
trafik til kraftig industriel og meget
slidbelastende påvirkninger.
Det er især i de to først kategorier,
der bør være fokus på valg af
betonkvaliteten, medens det i den
sidste ofte vil være tilstrækkeligt
med en beton til passiv miljøklasse,
styrkeklasse 20 eller 25 – uden
sup plerende krav.
Valg af miljøklasse
ofte foreskrives beton til aggressiv
miljøklasse til hårdt belastede industrigulve,
selv om påvirkningerne
formelt kan henføres til passiv
miljø klasse.
Ved at vælge aggressiv miljøklasse
foretager man samtidig et
valg, som kan medføre øget risiko
for udførelsesmæssige problemer
– problemer som skyldes et højt
indhold af cement og finstof, og
som kan resultere i svindrevner,
afskalninger, luftblærer og andre
defekter i overfladen.
Beton til aggressiv miljøklasse
indeholder f.eks. typisk 6 – 7 %
luft for at sikre betonens frostbestandighed,
og da den sam tidig
skal opfylde krav til styrke­ og v/ctal,
vil det medføre cement indhold,
som er væsentlig højere end i en
beton i samme styrkeklasse, men
med f.eks. blot 3 – 4 % luft.
endvidere er der i aggressiv
mil jø klasse krav om et højt samlet
indhold af filler for at sikre en
vandtæt beton, og det er alle
krav som medfører et højere indhold
af finstof i betonen, og dermed
øget risiko for de nævnte
udførelsesmæssige problemer.
Figur 1. Eksempel på sammenhæng mellem trykstyrke og afslidning.

Figur 2. Eksempler på porøse og lette tilslag fundet i klasse P sten. Træ, trækul,
kalk- flint- og lersten.
I mange tilfælde er det bedste
valg derfor en beton til passiv
miljøklasse i en passende styr keklasse
og evt. supplerende krav til
stenkvalitet.
Betons slidstyrke og valg af
styrkeklasse
Slidpåvirkninger kan være mangeartede,
men for industrigulve er
det typiske ”noget” der ruller eller
slæbes hen over gulvet. Det klassiske
eksempel er de små hårde hjul på
palleløftere, som kan være læsset
med alt fra få til flere hundrede kg.
I landbrug og fødevareindustrien kan
rengøringen udgøre en væsentlig
slidpåvirkning, f.eks. fra højtryks­
og damprensere i kombination med
forskellige rengøringsmidler.
De forskellige metoder til måling
af slidstyrke viser typisk, at
betonens slidstyrke øges gradvist
med trykstyrken, men først i området
25 – 30 MPa begynder der at
være en god slidstyrke.
Udover 35 – 40 MPa sker der
for de fleste metoder ikke læn gere
den store udvikling i slid styrken,
når styrken øges, men hvis det
samtidig kombineres med et mere
slidfast tilslag, vil der dog være
mulighed for forbedringer.
en beton i styrkeklasse 25
kan være et udmærket underlag
for en slidstærk belægning med
epoxy el. lign., men som en afsluttende
slidstærk overflade er
den i underkanten, og man bør
vælge betonkvaliteten med en vis
sikkerhedsmargin.
Det vil derfor sædvanligvis være
styrkeklasserne 30, 35 og evt. 40,
som er det bedste valg til in du ­
strigulve udsat for forskellige grader
af slidpåvirkninger.
I tyskland har man udvidet antallet
af eksponeringsklasser
med 3 eksponeringsklasser for slidpåvirkninger
– moderat, kraftig og
meget kraftig slid, måske en meget
god måde at få det struktureret på.
til moderat slid foreskrives heri
styrkeklasse 30 og til kraftig og
meget kraftig slid styrkeklasse 35.
Valg af stenkvalitet og
indhold af lette korn
Stenkvaliteten er en meget vigtig
parameter i forbindelse med
beton gulves slidstyrke. Porøse
og svage sten, som ligger lige
under betonoverfladen vil knuses
ved hårde belastninger og
vil gradvis medføre knusning af
be tonen omkring dem. Det kan
også ske for hårdt belastede e po xy ­
belægninger o.l.
Danmark har en meget kom pleks
geologi pga. istiderne, som har blandet
og aflejret et sammensurium
af tilslagskvaliteter i den danske
undergrund. tilslagskvaliteten er
der for meget geografisk betinget,
og varierer ofte også med udvindingsdybden.
Ind førelsen af tilslagsklassifice
ringen i P, M og A (senere
også e) i midten af 1980’erne giver
Figur 3. Hårde nylon- eller gummihjul
er hård kost for gulvet.
imidlertid et godt værktøj til at
undgå porøse og svage tilslagskorn,
idet indholdet af lette korn under
2400 kg/m 3 sædvanligvis er et godt
mål herfor.
For sten i klasse P stilles ingen
krav til indholdet af lette korn,
hvorimod der for sten i klasse M
stilles krav om max 5 % under 2400
kg/m 3 .
et indhold på 5 % er stadig relativt
højt, men sten fra danske
grusgrave og ofte også fra danske
farvande bliver sædvanligvis videreforarbejdet
i form af densitets
sortering ved ”jigning”, for at opfylder
kravene til klasse M sten.
Herved fjernes en del af de lette korn
under 2400 kg/m 3 , og de meget
lette korn, som er det egentlige
problem i denne sammenhæng,
fjernes stort set fuldstændig.
Det gælder f.eks. de letteste
og mest porøse flint­, kalk­ og
lersten, samt diverse organiske
forureninger i form af træ, trækul,
smådyr (sømaterialer) o.l.
Man forventer måske ikke
u middelbart at finde organiske materialer
i tilslagsmaterialerne, men
iht. DS/en 12620 tilslag til beton,
Annex G, er det noget som
kan forekomme, og de af os, som
ikke har så meget hår længere,
husker muligvis en 20 år gammel
avisoverskrift ”Ål i beton” (det var
nu ikke ål).
Der anføres i standarden en
vejledende øvre grænse på max 0,1
vægt­%, men med disse ”partiklers”
Beton 4 • noVeMBeR 2011
37

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Fortsat fra side 37
lave densitet, bliver 0,1 vægt­
% faktisk til en del partikler. Der
nævnes da også muligheden for at
skærpe kravet.
Det praktiseres også af nogle
betonværker, ligesom der er eksempler
på supplerende krav til
indhold af lette korn under 2200
kg/m 3 , hvor stenene for alvor
begynder at blive frostfarlige.
Valg af klasse M sten giver
derfor en langt større sikkerhed
mod knusning af sten og diverse
urenheder i betonoverfladen end
en klasse P sten. Det giver også god
sikkerhed mod ”klassikeren”, hvor
der opstår frostskader ved porte
o.l., hvor gulvet kan blive udsat for
vand og frost.
Der er dog også så hårdt belastede
gulve, at klasse A sten –
typisk granit – er det rigtige valg.
Granit har bl.a. den fordel at det
har et e­modul, som bedre matcher
mørtlens e­modul, og det medfører
derfor mindre spændinger og mindre
risiko for knusning af mørtellaget,
når hjulet fra en palleløfter
kører hen over en ellers stærk sten.
38
Figur 4. Knuste stenpartikler i betonoverflade.
Herudover er vedhæftningen mellem
pasta og tilslag sædvanligvis
bedre med granit.
Stenstørrelsen har også betydning.
en lille sten vil være bedre end
en stor sten, idet mørtellaget lettere
knuses over en stor sten end over en
lille sten. Det gælder især hvis der er
tale om hårde flintesten. Dmax 16
mm eller 22 mm vil derfor være at
foretrække frem for Dmax 32 mm.
Det er heldigvis blevet mere og
mere almindeligt, at der til slid påvirkede
gulve fore skrives klas se M
eller klasse A sten, selvom miljøklassen
formel er passiv miljøklasse.
Meromkostningerne her ­
til er pea nuts i forhold til om kost­
Figur 5. Karakteristiske ”kalkspringere”,
som egentlig skyldes porøs flint.
ningerne, når det går galt – så bliv
ved med det.
Fire gode råd om valg af
beton til gulve udsat for slid
• Foreskriv kun moderat og aggressiv
miljøklasse, når der er brug for
det.
• Suppler i stedet med krav til stenkvalitet
– mindst klasse M, og vælg
Dmax 16 mm.
• Vælg en tilstrækkelig høj styrkeklasse,
30, 35 og i specielle til fælde
40, af hæn gig af gulvets anvendelse.
• Benyt kun styrkeklasserne 20 – 25
til gulve med let færdsel, eller som
underlag for anden belægning.
Ny LAVALKALI – nu med 25 % lavere
Co 2 emission
Stigende fokus på miljøet – herunder Co emission – har gjort det nødvendigt løbende
2
at optimere cementproduktionen, og for LAVALKALI SULFAtBeStAnDIG cement har det
betydet, at produktionen nu er flyttet til vores nyeste og mest miljøvenlige ovn.
Første trin i denne proces skete
allerede i 2009, da produktionen
midlertidig blev overflyttet til en
nyere hvid ovn. Det medførte en
noget lysere og mere beige farve,
end vore cementer normalt har.
Med den nye LAVALKALI har
cementen igen fået en mere
”normal” cementfarve, lidt mørkere
end RAPID ­ næsten som da den
i sin tid blev udviklet til Alssund
broen.
Gevinsten har været en reduktion
af Co 2 emissionen på 25 %, og de
gamle dyder som ekstra lavt alkaliindhold,
høj sulfatbestan dighed, lavt
chlorid indhold og lav varme udvikling
er bibeholdt.

Figur 6.
Styrkeudvikling for ny
og gammel LAVALKALI.
Det eneste punkt, hvor vi
har været nødt til at gå lidt på
kompromis, er styrkeudviklingen –
især for mellemterminerne.
Ved fremstilling af LAVALKALI
klinker på en semitør ovnen, som
er grundlaget for Co 2 ­reduktionen,
bliver klinkermineralerne mere reaktive
end på vore vådovne. Især
C 2 S er blevet en vigtig medspiller
mht. 28 døgn styrken, og klinkernes
styrkepotentiale er således ganske
højt.
Styrke­ og varmeudvikling følges
til dels ad, og fordi en lav og
langsom varmeudvikling også er
en vigtig egenskab ved cementen,
har det været nødvendigt at ændre
hærdningsforløbet af LAVALKALI.
Hvis cementen skulle have
været fremstillet med samme 7
døgn styrke som tidligere, ville
slutstyrken og dermed også slutvarmen
blive høj, hvilket ville gøre
cementen mindre velegnet til
massive konstruktioner.
Konsekvensen er blevet en
cement, som har en 7 døgn styrke
på ca. 50 % af 28 døgn styrken,
hvor den tidligere LAVALKALI havde
opnået 65 % af 28 døgn styrken
efter 7 døgn.
Det har ingen betydning for den
færdige konstruktion, hvor 28 døgn
styrken jo er opnået – godt og vel,
og den afsluttende opspænding ved
brokonstruktioner, som ofte først
udføres ved fuld eller næsten fuld
styrke, vil heller ikke påvirkes af det
ændrede styrkeudviklingsforløb. Vi
er imidlertid opmærksomme på, at
det ofte vil medføre en forlængelse
af perioden frem til den første
opspænding.
I perioden op til skiftet fra
den gamle LAVALKALI til den nye
cement var 7 døgnstyrken højere
end tilstræbt. Det er normalt uden
betydning, men netop i forhold
til at skifte fra den ene cement til
den anden, vil det oplevede fald i 7
døgnstyrke være højere.
For projekter, hvor den gamle
LAVALKALI er anvendt hen over
foråret 2011 er der derfor opbygget
et højere sammenligningsniveau
for styrkerne, end der – set over en
længere periode – reelt er grundlag
for.
I figur 6 ses styrkeudviklingen for
den nye og den gamle LAVALKALI
(middeltal 2010).
Forsinkelsen er størst – ca. 4
døgn – omkring de 7 døgn (døgn
læses her som modenhedsdøgn).
Med en 7 døgn styrke de seneste
måneder på ca. 40 MPa for den
tidligere LAVALKALI, ”øges” for sinkelsen
imidlertid til godt 10 døgn.
Det er selvfølgelig en væsentlig
forsinkelse, men den reelle sammen
ligning er en 7 døgn styrke på
de deklarerede 36 MPa – og ikke
det midlertidige høje niveau på 40
MPa.
Betonteknisk er der forskellige
muligheder for at fremskynde styr ke ­
udviklingen, f.eks. lavere flyveaske/
cement­ eller microsilica/cementforhold,
da disse materialer jo ikke
bidrager væsentligt til den tidlige
styrkeudvikling.
Vi er naturligvis altid åbne for
markedets ønsker, men hvis cementens
lave varmeudvikling (og Co 2
reduktionen) skal bibeholdes, er
der ”cementteknisk” ikke mulighed
for at hæve 7 døgns styrken over
de ca. 30 MPa, som forventes at
være niveauet fremover.
Det kan måske betragtes som
en slags ”omkostning” for at op nå
en Co 2 reduktion på 25 %.
omvendt betyder en fastholdelse
af den lave varmeudvikling ofte min ­
dre omkostninger til køling af konstruktioner.
Beton Beton 4 • 3 noVeMBeR • AUGUSt 2011
39

KøBENHAVN
30.11.2011 Jule-firmamøde
40
Da dette er et julearrangement byder
DBF på gløgg og æbleskiver i pausen.
Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod
Brygge 31­33, 1780 København V
Følgende mødedatoer er aftalt for foråret 2012:
18. januar, 8 februar, 14. marts, 18. april
og 6. juni
ProVINSEN
Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet
Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”).
Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.
Du skal være logget på ida.dk for at tilmelde dig elektronisk.
Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”opret ny bruger” og følger anvisningerne her.
Programmer udsendes pr. e­mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding. Husk også
DBFs website www.danskbetonforening.dk
Har du spørgsmål kan du kontakte netværkskoordinator Anni nielsen på ani@ida.dk
DANSK
BETONFORENING
Mødekalender | Efterår 2011
VIDEN DER STYRKER