Instruktørhæfte - Dansk Golf Union

danskgolfunion.dk

Instruktørhæfte - Dansk Golf Union

dansK GOLF union

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary

GolfreGler · undervisninGsmateriale

Golfregler

– manual til PowerPointpræsentation

1


Gode råd, når du skal

bruge Power Point

1. Giv tilhørerne tid til at se og læse, hvad der er kommet på skærmen.

Hvis der er meget tekst, så inddel den eventuelt i mindre afsnit og gør

opmærksom på, hvor meget du ønsker, folk skal læse, før du forklarer.

HUSK: Det er umuligt at læse og høre samtidigt og opfatte begge dele.

2. Når du forklarer den enkelte slide, så brug dine egne ord.

Læs ikke op fra et manuskript.

3. De følgende 43 slides kan danne grundstammen til en gennemgang

af reglerne, men de kan på ingen måde erstatte – og er kun tænkt

som et supplement til – underviserens brug af forskellige rekvisitter

såsom bolde, køller, diverse pæle, tavle, flipover, eller andre måder at

illustrere på.

I det følgende har vi nedskrevet kommentarer og anvisninger til den enkelte

slide, som du efter ønske kan supplere din forklaring med i det omfang, som du

mener, det er nødvendigt i den givne situation.

Nærværende udgave af Manual til PowerPoint præsentation er en redigering af

tidligere udgaver, idet ændringerne i Golfreglerne 2012 er medtaget.

Regelkomiteen, 2012

2


Slide nr. 1:

Et golfhul

Dette er hvad det hele i princippet drejer sig om, nemlig at få bolden fra teested

og i hul med færrest mulige slag. Der er problemer og genvordigheder på vejen,

og det er disse forekomster, som skal nævnes således:

Teested -Teestedsmarkeringer – Areal Under Reparation (AUR) – Fairway – Rough

– Out of Bounds – Bunker – Vandhazarder (gule-røde) – Tilfældigt vand – Green

– Hul – Flagstang. Hvis man ønsker at nævne det, er der også forhindringer:

Baneskiltet til venstre for teestedet (ikke flytbar) og diverse pæle (flytbare).

I første omfang skal denne slide ikke bruges til gennemgang af regler i forbindelse

med de enkelte forekomster, men til at give tilhørerne et mentalt billede til

senere regelgennemgange.

Suppler gerne fremstillingen med reference til kendte steder på din egen golfbane.

Du kan eventuelt skifte denne slide ud med (eller supplere den med) en

slide af et golfhul på din bane fra baneguiden, hvis I har en sådan.

3


Slide nr. 2:

Fortrinsret på banen

Golfreglerne består af flere regelsæt – etiketteregler, definitioner, Regler for golfspillet

og Lokale Regler.

Etikettereglerne beskæftiger sig med spillernes adfærd på banen og deres omsorg

for banen. Etikettereglerne skal sikre, at spillet kan foregå i et raskt tempo,

så spillerne kan opnå en god spillerytme uden at være til fare for hverken sig selv

eller andre på banen.

Golfbanen bliver dagligt benyttet af mange spillere, og det slider på banen.

Derfor er det nødvendigt, at spillerne passer på banen og reparerer de eventuelle

skader, de forvolder.

Overtrædelse af etikettereglerne straffes normalt ikke med straffeslag eller tab

af hul, men gerne med diciplinærstraf. I særligt gove tilfælde af etikettebrud kan

turneringsledelsen diskvalificere en deltager; se Regel 33-7.

Slide nr. 2, 3 og 4 er hentet fra etikettereglerne.

Den etiketteregel, som formentlig oftest bliver overtrådt, og som kan skabe størst

irritation, er reglen om fortrinsret på banen, det vil sige retten til at gå igennem

det hold, der spiller foran ens eget.

4


Reglen gælder i følgende tilfælde:

• Fortrinsret på banen afgøres af gruppens spilletempo, således en to-bold

normalt har ret til at passere enhver tre- eller fire-bold, medmindre klubben

har fastsat særlige regler.

• Et hold, der spiller en hel runde, har ret til at gå igennem et hold, der spiller et

mindre antal huller.

• Hvis en bold ikke kan findes i løbet af få sekunder (ca. 30 sekunder), skal

holdet lade det bagved spillende hold gå igennem, hvis det venter.

• Hvis et hold taber mere end et helt hul til spillerne foran, og der ventes

bagved, skal man lade det efterfølgende hold gå igennem.

Slide nr. 3:

Hensyn til andre spillere

5


Slide nr. 4:

Hensyn til banen

Vi er alle interesseret i, at vores bane er så god som muligt, og derfor er det nødvendigt,

at vi passer på banen og rydder op efter os, når vi har forårsaget skader.

Så overhold de få og enkle regler, der er nævnt her.

Slide nr. 5:

Definitioner

6


Definitionerne er nødvendige, fordi de sikrer et fælles referencegrundlag, – at

alle forstår det samme ved de ord og begreber, som anvendes i golfreglerne.

Golfreglerne bliver nemmere at læse og at lære, når man kender definitionerne,

simpelthen fordi man ved, hvad der tales om. Definitionerne er, – ligesom Golfreglerne,

– eentydige og udtømmende, og når der i en Golfregel anvendes eller

hentydes til en definition, så er det indholdet af denne definition, som omfattes

af den pågældende Regel og ikke andet (definitionen er udtømmende). Dette

sparer en masse plads i selve Golfreglerne, idet det overflødiggør en masse tekst

i selve Regelteksten, men det understreger samtidig vigtigheden af at kunne

definitionerne.

Slide nr. 6:

Stance – adressere bolden

Se Regel 13-2 og 13-3 hvordan man indtager sin stance uden at forbedre boldens

leje. I Decision 13-2/1 er der en yderligere forklaring på, hvad der menes med, når

spilleren ”på en fair måde indtager sin stance.

Når man grounder sin kølle, må man ikke presse noget ned (Regel 13-2 ” køllen

må kun anbringes ganske let på jorden og ikke presses imod denne”). Man må

således ikke presse græsset ned for bedre at kunne komme ”under bolden”.

7


Slide nr. 7:

Hvornår en bold

har flyttet sig

En bold har flyttet sig, hvis den bevæger sig og kommer til hvile i et andet leje.

En bold har bevæget sig, når den har rullet 1/4 eller 1/2 omgang, men det straffes

ikke, når blot bolden kommer til hvile i sit oprindelige leje. En bold har kun flyttet

sig, hvis den kommer til hvile i et andet leje.

8


Slide nr. 8:

Løse naturgenstande, flytbare-

forhindringer, ikke flytbare-

forhindringer

Løse naturgenstande:

Blade, kogler, grene, myretuer, bananskræl, ormeskud, insekter og sten. Løse

naturgenstande skal – som ordet siger -være løse. Det vil sige, at de ikke må

klæbe til bolden eller hænge fast. En gren er først en løs naturgenstand, når den

er faldet af træet. Ligeledes skal der være tale om naturgenstande. En oversavet

træstamme er en løs naturgenstand, men hvis den kløves og forsynes med

ben, bliver den til en forhindring. Forskellen er altså, at hvis en naturgenstand

forarbejdes med henblik på at tjene et eller andet formål, så er den ikke længere

en ”naturgenstand”. Det at en gren er savet over gør den ikke i sig selv til en

forhindring.

Sand og løs jord er kun løse naturgenstande på green. Det vil sige, at man ikke

kan fjerne sand eller løs jord andre steder uden at overtræde Regel 13-2 (forbedring

af leje etc.).

Flytbare-forhindringer:

Dåse, flaske, papir, rive og vandslange.

Ikke-flytbare-forhindringer:

Hegn og vej med overfladebelægning (giver lempelse, hvis der ikke er lokal regel,

der gør den til en integrerende del af banen). Skur. Skure og klubhuse er ikke

flytbare-forhindringer og giver lempelse uden straf, medmindre de er gjort til en

9


integrerende del af banen ved lokal regel.

Forskellen på en flytbar forhindring og en ikke-flytbar forhindring er principielt et

spørgsmål om forhindringen kan flyttes. Decision 24-1/1 siger, at en forhindring

er flytbar, hvis den kan flyttes uden urimeligt besvær og uden, at man forsinker

spillet eller beskadiger banen. Man må gerne få hjælp til at flytte både løse naturgenstande

og forhindringer under forudsætning af, at man ikke forsinker spillet

eller beskadiger banen.

Slide nr. 9:

Slag

Der er to ting, der er værd at lægge mærke til i denne definition. Et slag er den

fremadgående bevægelse, der foretages med køllen i den hensigt at slå til bolden.

Det vil sige, at et slag begynder, når man starter sit nedsving. Man skal have

til hensigt at slå til bolden. Det vil sige, at et prøvesving ikke er et slag, fordi man

ikke har haft til hensigt at slå til bolden. Et “luftslag” skal tælles som et slag, fordi

man har haft til hensigt at ramme bolden, men bare ramte forbi.

Læg mærke til, at definitionen ikke på nogen måde taler om at ramme bolden.

Det skal dog nævnes her, at hvis man bevæger en bold i spil, undtagen hvor det

er tilladt efter reglerne, får man ét straffeslag, og bolden skal genplaceres, selv

om det ikke skete som følge af et slag, men et prøvesving.

10


Slide nr. 10:

Tabt bold

Spillerne må lede efter en bold i fem minutter, hvorefter den er tabt. Husk at

vinke ventende hold igennem straks, det står holdet klart, at bolden ikke umiddelbart

kan findes.

De fem minutter, der er til rådighed, starter fra det øjeblik, spilleren eller spillerens

side begynder at lede efter bolden.

En bold er ikke tabt, fordi man går tilbage for at spille en anden bold, inden de

fem minutter er gået. Først når den anden bold er droppet, placeret, eller der er

slået et slag til den, er den oprindelige bold tabt.

Hvis den provisoriske bold ikke er slået så langt frem på banen, som den oprindelige

bold formodes at være, må den spilles videre, indtil den ligger på højde

med eller passerer dette sted.

11


Slide nr. 11:

Antal køller

Se Regel 4-4.a. og 4-4.c. om antallet af køller og overskydende køller.

En overskydende kølle kan ikke inden rundens start erklæres ude af spillet, men

den må efterlades hos starteren uden straf.

Hvis en spiller har medtaget mere end 14 køller på en runde, får han to straffeslag/tab

af hul. Køllen skal straks erklæres ude af spil, og den må ikke bruges

mere på runden. Hvis dette alligevel sker, skal spilleren diskvalificeres.

12


Slide nr. 12:

Spillerens ansvar

Det er spilleren, der er ansvarlig for, at spillehandicap er korrekt anført – også

selv om matchkomiteen allerede har anført et handicap, når scorekortet

udleveres.

Før spilleren indleverer sit underskrevne scorekort, skal han kontrollere, at

markøren har skrevet det rigtige antal slag. Det vil sige, at spilleren skal sammenligne

scorekortets antal slag, med det ”kontrolscore”, som spilleren har ført på

sin markørs scorekort.

Hvis scoret på et hul er lavere end det faktisk antal brugte slag, diskvalificeres

spilleren. Hvis det er for højt, skal den anførte score tælle uden yderligere straf.

Det er vigtigt at forstå, at man også som markør har et ansvar og skriver under

på, at den score, som spilleren har opnået, er opnået i overensstemmelse med

Golfreglerne. Hvis en markør skriver under på en score, som han ved er for

lavt, fordi der eksempelvis ikke er medtaget straffeslag for overtrædelse af en

Golfregel, skal markøren diskvalificeres (Decision 6-6a/5). Det er en selvfølge, at

spilleren diskvalificeres efter Regel 6-6d.

13


Slide nr. 13:

Unødig forsinkelse, langsomt spil

Diskussioner om score eller lignende skal ikke ske på green.

Det gælder om at få spillet til at foregå i et raskt tempo. Man skal være aktiv i alle

spillets faser.

Når man går frem til sin bold. Når man skal vælge kølle. Når man forbereder sit

slag og slår. Når man pakker sammen og går frem for at finde sin bold.

Man kan godt finde ud af, hvilken kølle/jern, man skal bruge til næste slag,

medens man venter på, at det bliver ens tur til at slå.

Man kan godt udveksle bemærkninger med sine medslagspillere, selv om man

går raskt frem til sin bold. Man bør dog ikke starte på sin livshistorie eller andre

længere historier, der (af høflighed) forsinker medslagspillerne i at slå deres

næste slag. Gem historierne til klubhuset.

Unødig forsinkelse af spillet er ikke blot et spørgsmål om, at der står nogen

bagved og venter. Det er også et spørgsmål om spillet i den gruppe, som man

spiller med. Det er således unødig forsinkelse af spillet, hvis man leder efter tabte

bolde i skoven og derved forsinker spillet, fordi man ikke kan slå, når det er ens

tur til at slå. (Man har selvfølgelig lov til at lede efter sin bold i spil i fem minutter,

før den er ”tabt” (se definition), men derefter må man ikke lede længere, hvis det

forsinker spillet.

14


Slide nr. 14:

Afbrydelse af spillet

Spilleren skal/må i de nævnte tilfælde afbryde spillet uden straf.

Dårligt vejr, så som storm og regn, er ikke en god grund til at afbryde spillet.

Hvis en spiller forlader banen, f.eks. for et toiletbesøg, er det ikke afbrydelse af

spillet.

Slide nr. 15:

Teestedet

15


Teestedet er angivet med to markeringsmærker, hvis ydersider danner frontlinje

og sidelinje. Bagud forlænges teestedet med to køllelængder.

Spilleren må gerne stå uden for teestedet og spille en bold på teestedet, som

billedet viser (regel 11-1).

Bolden er uden for teestedet, når hele bolden er uden for.

Slide nr. 16:

Forbedring af boldens leje

Obs! Golfreglerne rummer undtagelser for de her beskrevne generelle tommelfingerregler,

således på teested og green

I Golfregel 13-2 nævnes, at man ikke må forbedre boldens leje ved at flytte, bøje,

brække eller nedpresse noget, undtagen ”når han (spilleren) på fair måde indtager

sin stance”. Dette betyder, at man godt må ”bakke ind i et træ”, når man indtager

sin stance, også selv om man derved kommer til at bøje og endda brække

en gren, men det skal ske som resultat af, at man indtager sin stance og ikke som

en bevidst afbrækning, før man indtager sin stance. Se Decision 13-2/1.

16


Slide nr. 17:

Lejeforbedring

Man må ikke forbedre boldens leje ved at brække eller knække grene, buske mv.

Slide nr. 18:

Bold i hazard

En hazard er enhver bunker og vandhazard (jf. def.)

Man må ikke undersøge hazardens beskaffenhed, heller ikke ved at undersøge en

tilsvarende hazard.

17


Det er forbudt at berøre hazardens bund. Læg mærke til, at der er tale om hazar-

dens bund eller vandet. Hvis der f.eks. er en bro over en vandhazard, så vil broen

(eller dele af den) være i vandhazarden, men man må godt grounde sin kølle på

broen, da den ikke er hazardens bund. Man må ligeledes berøre græsstråene i

hazarden, da de ikke er hazardens bund, men køllen må ikke groundes.

Man må ikke flytte en løs naturgenstand i en hazard. Se definition af løs naturgenstand

og slide nr. 8.

Læs undtagelserne og noten til Regel 13-4 og fortæl så meget, som du mener

er nødvendigt i situationen. Der er mange myter – også (især) blandt erfarne

golfspillere om, hvad man må og ikke må i en hazard, som ikke er i overensstemmelse

med Golfreglerne, og som gennem tiderne har resulteret i, at spillere er

blevet idømt straffeslag, som de aldrig skulle have haft. For at nævne de mest

gængse: Man må gerne tage riven op af en bunker, inden man slår, og man må

gerne smide riven ned i en bunker, før man slår. Man må gerne tage sine køller/

bag med ned i en hazard, og man bliver ikke straffet, hvis man falder i en hazard.

Slide nr. 19:

Grounde i en hazard?

Spilleren må ikke berøre hazardens bund, før han udfører et slag til en bold.

Man må heller ikke berøre hazarden i tilbagesvinget (jf. definition af ”slag”: Den

fremadgående bevægelse...).

18


Slide nr. 20:

Kunstige hjælpemidler

En spiller må ikke benytte nogen form for kunstige hjælpemidler, der vil kunne

hjælpe ham med udførelsen af et slag eller med spillet, eller hjælpemidler, der

kan bedømme afstand eller vindforhold. Hvis han gør det, skal han diskvalificeres.

(Regel 14-3).

En spiller må ikke modtage hjælp fra andre, når han udfører et slag. Hvis han gør

det, pådrager han sig to straffeslag eller tab af hul. (Regel 14-2).

19


Slide nr. 21:

Bold, der hænger ind over hullet

Hvis en bold hænger ind over hulkanten, må spilleren uden urimelig forsinkelse

gå frem til hullet og vente i ti sekunder. Er bolden herunder ikke faldet i hullet,

skal den anses for at være i hvile. Falder bolden senere ned i hullet, har spilleren

spillet i hul med sit sidste slag og skal lægge et straffeslag til sin score på hullet.

(Regel 16-2).

Slide nr. 22:

At droppe

20


Regel 20-2.a. beskriver af hvem og hvordan en bold droppes. Regel 20-2.b.

beskriver, hvor en bold skal droppes. Hvis bolden rammer spilleren, hans udstyr

eller partner, skal bolden droppes om. Golfreglerne beskriver, hvor bolden skal

ramme banen, når den droppes, men siger intet om, hvordan spilleren skal

vende, når der droppes. Han skal derfor ikke nødvendigvis, som man ofte hører,

stå med ansigtet mod hullet.

Slide nr. 23:

Droppe om

Hvis en bold, når den droppes, ruller og kommer til hvile i et af de lejer sliden

beskriver, skal den droppes om uden straf.

Hvis bolden, når den droppes om, igen ruller ind i et af de nævnte lejer, skal den

placeres på det sted, den først ramte banen, da den blev droppet om.

Bemærk pkt. 5 på sliden gælder kun, hvis der er taget lempelse i henhold til Regel

24-2b: Ikke-flytbar forhindring, Regel 25-1: Unormale overfladeforhold, Regel

25-2: Bold fæstnet i sit eget nedslagsmærke, Regel 25-3: Forkert green.eller Regel

33-8a: En Lokal Regel.

Hvis spilleren f.eks. har taget lempelse i henhold til Regel 28: Uspillelig bold,

fordi hans bold ligger i en busk, og bolden, når den droppes, ruller tilbage i

busken, må han ikke uden straf droppe om, fordi bolden ruller tilbage i den

forekomst, der blev taget lempelse for. Spilleren må nu enten spille bolden, som

den ligger, eller igen med et straffeslag dømme bolden uspillelig og fortsætte i

overensstemmelse med Regel 28.

21


Slide nr. 24:

Rensning af bold

Generelt må en bold altid renses, når den er løftet af den ene eller den anden

grund.

Der er dog tre undtagelser:

1 Hvis en bold kan være blevet ubrugelig til spil (se Regel 5) må den ikke renses,

når den løftes for at afgøre dette. Jord eller andet, der klæber til bolden,

kan gøre, at man ikke umiddelbart kan afgøre, om den er ubrugelig, men rensning

er alligevel ikke tilladt.

2 Det påhviler spilleren at spille den rigtige bold, og derfor skal spilleren have

mulighed for at undersøge, om det er den korrekte bold, han vil til at spille.

Bemærk dog, at spilleren kun må rense bolden i det omfang, der gør det muligt

at identificere den.

3 Enhver spiller kan i princippet forlange enhver bold løftet, hvis han mener, at

den er til gene for spil eller til hjælp. Den løftede bold må ikke renses.

C Spilleren skal klart vise, at han ikke foretager en rensning, når det ikke er tilladt,

det vil sige at han skal holde bolden på en måde, der ikke kan mistolkes

som en rensning.

Straf for at rense når det ikke er tilladt:

Slagspil: To straffeslag

Hulspil: Tab af hul

22


Slide nr. 25:

Lempelse for løse naturgenstande

Se definition på løse naturgenstande og slide nr. 8.

En hazard omfatter både en bunker og en vandhazard. Sliden gengiver de generelle

regler. Det efterfølgende kan bruges, hvis der stilles spørgsmål, eller man

mener, det er nødvendigt i den givne sammenhæng.

På nær i en hazard må man fjerne løse naturgenstande uden straf. Hvis bolden

ligger “through the green” (alle andre steder end i en bunker eller i en hazard),

og spilleren ved at fjerne en løs naturgenstand forårsager, at bolden flytter sig,

får han et straffeslag, og bolden skal genplaceres (Regel 18-2 a).

På green er der ingen straf, hvis bolden flytter sig, efter at man har fjernet en løs

naturgenstand, men bolden skal selvfølgelig genplaceres (Regel 18.2 a). Hvis

man således vil vifte et insekt væk fra en bold på green, og man ved et uheld

kommer til at flytte bolden, pådrager man sig ikke straf, men skal blot genplacere

bolden.

23


Slide nr. 26:

Løse naturgenstande i

vandhazard

Når både bolden og den løse naturgenstand ligger i den samme hazard, må spilleren

ikke fjerne, flytte eller bare røre en løs naturgenstand, før slaget udføres.

Bemærk, at den løse naturgenstand heller ikke må røres i tilbagesvinget, men

først i selve slaget (den fremadgående bevægelse).

Hvis skaden er sket, hjælper det ikke at lægge det tilbage. Straffen er pådraget i

det øjeblik, overtrædelsen finder sted. Det hjælper heller ikke at erklære at ville

droppe ud af en vandhazard (Regel 26), efter at straffen er pådraget.

Straffen for overtrædelse:

Slagspil: To straffeslag

Hulspil: Tab af hul

24


Slide nr. 27:

Flytbare forhindringer

Se definition på forhindringer og slide nr. 8. Hvis bolden f.eks. ligger ved en rive

i en bunker, er der ingen grund til at fortvivle. Riven er en flytbar forhindring,

og hvis bolden bevæger sig som følge af, at man flytter riven, skal bolden blot

genplaceres uden straf. Det samme gælder på fairway, hvis man flytter en tom

sodavandsflaske, vandslange eller lignende. Bolden skal genplaceres uden straf.

Gule, røde og blå pæle er ligeledes flytbare forhindringer og må fjernes (og

sættes tilbage), medmindre en lokal regel har defineret dem som ikke-flytbare

forhindringer. Out of bounds pæle er aldrig forhindringer (jf. definitionen på

forhindringer), idet de ikke befinder sig på banen.

25


Slide nr. 28:

Ikke-flytbare forhindringer

Der skitseres her, hvorledes man skal gøre, når man vælger lempelse fra en ikkeflytbar

forhindring.

Der er vist to situationer, hvor bolden ligger på en sti (det grå).

1 Nærmeste punkt for lempelse for bolden til venstre findes ved at gå tilbage

(ned i billedet).

2 Nærmeste punkt for lempelse for bolden til højre findes ved at gå ud til højre

for stien.

Straffen for overtrædelse:

Slagspil: To straffeslag

Hulspil: Tab af hul

26


Slide nr. 29:

Areal under reparation

Areal under reparation markeres med blå pæle eller eventuelt med spraymaling.

Spilleren må selv vælge, om han ønsker at tage den lempelse, han er berettiget

til. Lempelse kan opnås:

Bemærk i denne forbindelse, at pælene/spraymalingen er en del af arealet, og

at bolden eller spillerens stance er i arealet, hvis bare en del af bolden eller

spillerens stance rører arealet. Hvis spilleren vælger at tage lempelse, skal han

tage denne lempelse på en sådan måde, at han efter at have droppet bolden ikke

længere har gene jf. ovenstående betingelser for at opnå lempelse.

Med andre ord skal han, som der står på sliden, tage “total lempelse”.

Straf for overtrædelse :

Slagspil: To straffeslag

Hulspil: Tab af hul

27


Slide nr. 30:

Areal under reparation

– Spilleforbud

Når pælene, der markerer areal under reparation, er forsynet med sort top som

vist, må spilleren ikke spille bolden, hvis der er gene jf. definitionen. (bolden ligger

i arealet, spillerens stance er helt eller delvist i arealet eller svinget generes af

området). Spilleren er i dette tilfælde pligtig til at tage lempelse jf. reglen.

På samme måde som beskrevet ved slide nr. 29 skal spilleren tage total lempelse

i forbindelse med areal under reparation med spilleforbud.

Straf for at spille bolden hvis der gene:

Slagspil: To straffeslag

Hulspil: Tab af hul

Straf for ikke at tage lempelse korrekt:

Slagspil: To straffeslag

Hulspil: Tab af hul

28


Slide nr. 31, 32, 33:

Lempelse fra areal under

reparation

Fælles for alle tre slides om dette emne: I slide nr. 31 er vist en bold, der ligger

i højre side af arealet. Nærmeste sted på banen, hvor spilleren kan placere sit

køllehoved med stancen fri, er som vist. Fra dette sted udmåles en køllelængde

til siden og bagud, hvorefter bolden skal droppes i dette stiplede område. Bolden

må ikke droppes nærmere hullet, så derfor er der ikke målt en køllelængde

opad. Hvis bolden, efter at der er droppet, kommer til hvile nærmere arealet end

referencepunktet, skal spilleren som en konsekvens af reglen om total lempelse

droppe om, idet spillerens stance så ville være i arealet, når bolden blev spillet.

Se i øvrigt slide nr. 23 vedrørende at droppe om.

29


I slide nr. 32 ligger bolden i venstre side af området. Ved fastlæggelse af nær-

meste lempelse, vil det derfor ikke være nødvendigt at tage hensyn til spillerens

stance. Området på en køllelængde måles derfor præcis fra grænsen til området.

Samme som i forrige – ikke nærmere hullet.

I slide nr. 33 hvor bolden skal droppes bag området, skal der igen tages hensyn

til spillerens stance, hvorfor referencepunktet er placeret lidt uden for området.

Droppeområdet bliver i dette tilfælde større end i de andre, idet spilleren kan

måle til begge sider uden at komme i konflikt med reglen om total lempelse.

NB! Venstrehåndsspillere skal naturligvis spejlvende situationerne i slide nr. 31

og 32.

30


Slide nr. 34:

Tilfældigt vand

på green

Når det har regnet (eller regner), vil der ofte være klart vand på green. Dette giver

spilleren ret til lempelse, hvis bolden er på green.

Lempelse kan opnås, hvis bolden ligger i klart vand, spillerens naturlige stance

giver klart vand omkring fødderne, eller hvis der er klart vand i puttelinjen mellem

bolden og hullet. Hvis spilleren ønsker at tage lempelse, skal han fastlægge

det nærmeste punkt på banen, som ikke har genen, ikke er nærmere hullet og

som ikke er i en hazard. Bolden skal herefter placeres på dette sted.

BEMÆRK i denne forbindelse, at dette punkt ikke nødvendigvis er på green. Hvis

det nærmeste punkt, hvor lempelsen er uden for green, skal spilleren placere

bolden her.

Se i øvrigt de relevante Decisions 25-1b/10 og 25-1b/10.5.

31


Slide nr. 35:

Vandhazard

Bolden spilles fra punkt 2 til punkt 1 og ligger i hazarden. Bolden skærer hazar-

dens grænse i A. Giv tilhørerne tid til at studere tegningen!

Bolden kan spilles fra punkt 1 uden straf og fra punkt 2 og 3 med et straffeslag.

Slide nr. 36, 37:

Parallel vandhazard

32


Bolden spilles fra punkt 2 til punkt 1 og skærer hazardens grænse ved punkt 4.

En bold kan skære en hazards grænse(r) flere gange, før den kommer til hvile i

hazarden. Det punkt, der har betydning, er det punkt, hvor bolden sidste gang

skærer hazardens grænse.

Ad pkt. 3: Bemærk, at man også ved parallelle vandhazarder har lov til at droppe

på linjen “hul-skæringspunkt”, hvis man mener, dette er fordelagtigt. Altså kan

bolden spilles fra punkt 1, 2 og 3 ligesom ved den gule vandhazard.

Ad pkt. 4: Cirkeludsnittet med centrum i punkt 4 har en radius på to køllelængder,

og angiver det område, som ikke er nærmere hullet, i hvilket bolden skal droppes,

hvis man vælger denne mulighed.

Ad pkt. 5: Punkt 5 angiver det punkt på hazardens modsatte side, som har

samme afstand til hullet som punkt A. Der er altså ikke tale om et punkt vinkelret

på punkt A, men et punkt i samme afstand til hullet. Cirkeludsnittet med radius to

køllelængder angiver det område, som bolden skal droppes i.

33


Slide nr. 38:

Out of bounds

Hensigten med denne overhead er primært at vise, at pælene, der markerer out

of bounds, har en særlig status.

Slide nr. 39:

Out of bounds

Banen er øverst til venstre, out of bounds er nederst til højre.

34


Firkanterne markerer pæle, der afgrænser out of bounds. Den tynde streg viser

den præcise grænse. (Nøjagtig banesiden af hver pæl).

Fem bolde er vist. Lav eventuelt en lille konkurrence ud af denne slide for at

checke, om tilhørerne har forstået, hvor grænsen for out of bounds forløber.

Bold 1 er out of bounds, idet hele bolden ligger på ydersiden af den viste

markering.

Bold 2 er ikke out of bounds. Man hører ofte, at halvdelen af bolden skal være

out of bounds, for at bolden er out of bounds. Denne bold skal fortælle, at dette

ikke er tilfældet.

Bold 3. En del af bolden er på banen, hvilket betyder, at bolden ikke er out of

bounds.

Bold 4. Kun en lille del af bolden er out of bounds. Denne bold er derfor heller

ikke out of bounds.

Bold 5. Hele bolden er på den gale side. Bolden er out of bounds.

Slide nr. 40:

Provisorisk bold

Man har lov til at spille en provisorisk bold, hvis den oprindelige bold kan være

tabt uden for en vandhazard eller out of bounds.

35


En provisorisk bold skal spilles, før spilleren går frem for at søge efter den oprindelige

bold. Hvis en bold kan være tabt uden for en vandhazard eller out of bounds,

er det en fordel for spillerytmen at spille en provisorisk bold for at fremme

spillet. Det tager lang tid at gå tilbage for at slå en ny, hvis den første bold var

tabt eller out of bounds.

Bold “A” er formodentlig slået i en vandhazard. Spilleren har jf. Regel 27-2 IKKE

mulighed for at spille en provisorisk bold. Som tilfældet er skitseret, er det ikke

sandsynligt, at bolden kan være tabt uden for en vandhazard eller out of bounds.

Bold “B” kan være tabt i rough. Spilleren har lov til at spille en provisorisk bold.

Bold “D” ligger synligt på fairway, og spilleren kan have lyst til at spille en provisorisk

bold med det ene formål at øve sig, idet bolden ligger væsentligt kortere

end spilleren normalt kan forvente. Spilleren må ikke spille en provisorisk bold,

fordi Regel 27-2 forudsætter, at bolden kan være tabt eller out of bounds.

Bold “C” kan være out of bounds. Spilleren må spille en provisorisk bold.

Bemærk, at spilleren klart skal gøre opmærksom på, at han vil spille en provisorisk

bold, når muligheden foreligger. Hvis hensigten ikke klart fremgår på forhånd,

har spilleren sat en ny bold i spil med et straffeslag og tab af afstand. Den

første bold er således tabt. Dette gælder ligeledes, hvis spilleren ikke opfylder

betingelserne for at spille en provisorisk bold, uanset om han tilkendegiver sin

hensigt eller ej.

36


Slide nr. 41:

Provisorisk bold

Hvis spilleren har sat en provisorisk bold i spil i henhold til Regel 27-2, må han

spille denne provisoriske bold frem til det sted på banen, der har samme afstand

til hullet, som det sted hvor han formoder, at den oprindelige bold befinder sig.

Hvis den oprindelige bold findes på banen, skal den provisoriske bold opgives,

og spilleren skal ikke tælle nogle af de slag, han har slået med den provisoriske

bold, med i sit score på hullet.

I det tilfælde hvor spilleren har slået et slag til den provisoriske bold på et sted,

der er nærmere hullet end det sted, hvor han mener, at den oprindelige bold

ligger, bliver den provisoriske bold automatisk bolden i spil, uanset om den

oprindelige bold findes eller ej.

37


Slide nr. 42, 43:

Uspillelig bold

En spiller må dømme sin bold uspillelig over alt på banen undtagen i en vandhazard.

Kan en bold ikke spilles i en vandhazard gælder Regel 26-1.

Hvis bolden dømmes uspillelig, har spilleren tre muligheder.

1 Han kan gå tilbage til det sted, hvorfra han slog sit sidste slag, og spille en ny

bold fra dette sted. Dette er vist med den store pil og en bold ved “1”.

2 Han må droppe en bold inden for to køllelængder fra det sted, hvor bolden

ligger uspillelig -dog ikke nærmere hullet. Illustreret med et cirkelbueudsnit i

to køllelængders afstand fra boldens position.

38


3 Han må droppe en bold hvor som helst på linjen “hul – boldens placering”,

bag det sted, hvor bolden lå uspillelig. Markeret med en fuld streg fra boldens

position og lige væk fra hullet. Den skraverede linje viser blot linjen fra hullet

til boldens position.

Alle muligheder med et straffeslag.

39


dansk Golf union

40

idrættens Hus, Brøndby stadion 20, dK - 2605 Brøndby, tel: 4326 2700, fax: 4326 2701,

Web: www.danskgolfunion.dk, email: info@dgu.org

More magazines by this user
Similar magazines