Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet ... - Bupl
Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet ... - Bupl
Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet ... - Bupl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
20<br />
underretninger<br />
Christina har søvnløse nætter, når hun opdager børn med omsorgssvigt.<br />
Men hun står aldrig alene med bekymringerne. Pædagogerne i børnehaven<br />
støtter hinanden, når der er behov for <strong>at</strong> underrette.<br />
Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse<br />
Bare jeg kunne tage<br />
barnet med hjem<br />
i lommen<br />
Fuck din mor!<br />
Drengen slår og råber de værste bandeord,<br />
han kan komme i tanke om. Han vil ikke<br />
have sin flyverdragt på. Han løber hen ad det<br />
senneps gule linoleumsgulv, forbi den grønne<br />
sofa, væk fra garderoben.<br />
Christina Højberg Rugaard fra dagtilbuddet i Brabrand<br />
dysser ham ned. Senere noterer hun situ<strong>at</strong>ionen og d<strong>at</strong>oen<br />
ned. Måske er noget alvorligt galt hjemme, når drengen<br />
reagerer så voldsomt? Det kan være vanskeligt <strong>at</strong> spotte<br />
problemer i familien, men pædagogen med den lille piercing<br />
i venstre øjenbryn og det krøllede hår er opmærksom<br />
på faresignalerne.<br />
Dagtilbuddet Brabrand ligger i Gellerup i Aarhus Vest,<br />
og flere forældre har sociale problemer. I løbet af det seneste<br />
år har Christina underrettet tre gange, fordi børnene<br />
var i klemme.<br />
når Forældrene Fejler. Når Christina <strong>blive</strong>r bekymret<br />
for et barn, lagrer hun episoden i hukommelsen<br />
og skriver den ned. Det kan være, når børnene lugter,<br />
har beskidte negle og kommer i snavset tøj. Eller <strong>at</strong> forældrene<br />
ofte glemmer vinterstøvler og regntøj, og barnet<br />
pludselig er usædvanligt ked af det, når mor siger farvel<br />
om morgenen. Barnet kan også pludselig være blevet indesluttet<br />
eller reagere voldsomt. I andre tilfælde fortæller<br />
barnet, <strong>at</strong> far slår.<br />
»En enkelt ting behøver ikke <strong>at</strong> være slemt, men sammen<br />
med alle de andre signaler, kan det <strong>blive</strong> for meget.<br />
Det er svært, når forældrene gør det bedste, de kan, men<br />
hvor det stadig ikke helt er nok,« fortæller hun.<br />
Mange gange er familierne kendte af familieforvaltningen<br />
i forvejen og har problemer med misbrug eller<br />
vold. Når dagtilbuddet i Brabrand underretter, drejer<br />
det sig ofte om de ældre børnehavebørn. Udviklingen<br />
for de yngste børn kan svinge meget, så her er det sværere<br />
umiddelbart <strong>at</strong> opdage problemerne.<br />
Hvad er For meget? Nogle gange er det indlysende,<br />
<strong>at</strong> noget er så galt, <strong>at</strong> pædagogerne skal underrette. Øjeblikkeligt.<br />
Når det skal afgøres, trækker Christina sine<br />
kolleger til side og hører deres mening.<br />
»Pædagogerne kan have vidt forskelligt blik og forklaringer<br />
på, hvorfor barnet er, som det er. Det kan være<br />
moderen er alene med tre børn, arbejder helt vildt eller<br />
noget helt tredje. Synet på barnet afhænger også af den<br />
rel<strong>at</strong>ion, man har, « siger Christina og understreger, <strong>at</strong><br />
der ikke er uenighed om vurderingen i de alvorlige sager.<br />
I pauserne mødes pædagogerne i et koksgråt sofahjørne<br />
på kontoret. Nogle børn fylder så meget, <strong>at</strong> pæda gogerne<br />
taler om dem hele tiden og glemmer pausen. På det<br />
måned lige personalemøde diskuterer medarbejderne<br />
også børn, der mistrives. Christina mener, det er afgø<br />
rende, <strong>at</strong> man aldrig står alene.<br />
På vej hjem fra arbejde cykler Christina forbi City Vest<br />
og ned ad bakken på Silkeborgvej mod Aarhus Midtby.<br />
Undervejs tygger hjernen dagen igennem. Hun vil gerne<br />
slippe bekymringerne for børnene, når hun træder over<br />
dørtærsklen derhjemme. Men det lykkes ikke altid.<br />
Nogle gange vågner hun om n<strong>at</strong>ten. Hun spekulerer på<br />
børnene, deres forældre, og om hun skulle vende sagen<br />
med en kollega? Hun falder først i søvn, når hun har<br />
Christina Højberg<br />
Rugaard har det<br />
seneste år underrettet<br />
tre gange.<br />
Hun bruger altid<br />
kollegerne som<br />
sparringspartnere,<br />
for det er godt med<br />
forskellige indfaldsvinkler.<br />
læst flere sider i de historiske romaner, som<br />
hun holder af.<br />
de svære Forældresamtaler. Før en<br />
underretning <strong>blive</strong>r sendt, har dagtilbuddet<br />
i Brabrand en samtale med forældrene og<br />
en socialrådgiver. Når det drejer sig om vold<br />
og seksuelt misbrug, <strong>blive</strong>r forældrene dog<br />
ikke orienteret først. Op til mødet forbereder<br />
Christina sig og planlægger nøje, hvordan<br />
hun præsenterer sagen sammen med lederen.<br />
»Jeg kan godt være lidt nervøs op til et møde.<br />
Man ønsker et godt samarbejde med forældrene<br />
og det bedste for børnene. Jeg hiver<br />
også positive situ<strong>at</strong>ioner og sider ved barnet<br />
frem, så der <strong>blive</strong>r en balancegang mellem<br />
positivt og neg<strong>at</strong>ivt. Vi bruger meget krudt<br />
på <strong>at</strong> få forældrene til <strong>at</strong> forstå, <strong>at</strong> vi er der<br />
for <strong>at</strong> hjælpe deres barn. Men det er svært.<br />
Nogle familier er så sårbare, <strong>at</strong> man har på<br />
fornemmelsen, <strong>at</strong> en underretning er nok et<br />
hul i den synkende skude,« siger hun.<br />
På mødet kan familiebehandleren have<br />
meget fokus på forældrenes situ<strong>at</strong>ion. Pædagogerne<br />
skal derfor sørge for hele tiden <strong>at</strong> tale<br />
om barnet, så det ikke <strong>blive</strong>r glemt. Som regel<br />
fortsætter det gode samarbejde med forældrene<br />
efter en underretning, og barnet fortsætter<br />
også i børnehaven.<br />
ansvaret er givet videre. Dagtilbuddet<br />
får altid en kvittering for underretningen fra<br />
forvaltningen, men derefter aner børnehaven<br />
ofte ikke, hvad der sker.<br />
»Nogle gange kan jeg godt tænke … åhh.«<br />
Christina sukker, mens hun tager sig til<br />
hovedet og kører hænderne igennem det krøllede<br />
hår. Det er svært, når underretningen er<br />
sendt af sted, og man intet får <strong>at</strong> vide, men<br />
for det meste <strong>blive</strong>r børnehaven inddraget,<br />
hvis familien kommer i behandling. Pædagogerne<br />
ringer også til socialforvaltningen<br />
for <strong>at</strong> få <strong>at</strong> vide, om sagen er henlagt. Det kan<br />
også være en fordel, <strong>at</strong> andre tager over og har<br />
ansvaret, mener Christina. Det betyder, <strong>at</strong><br />
forældrene har mulighed for <strong>at</strong> få besøg af en<br />
familierådgiver, komme på afvænning eller<br />
få andre former for støtte.<br />
»Det frustrerende er, hvis forældrene siger<br />
nej til den hjælp, som de <strong>blive</strong>r tilbudt. Nogle<br />
gange kunne man godt ønske, <strong>at</strong> man bare<br />
kunne tage barnet med hjem i lommen og<br />
passe på det,« siger hun og stirrer ud i luften.<br />
n<br />
BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 21