Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet ... - Bupl

bupl.dk

Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet ... - Bupl

20

underretninger

Christina har søvnløse nætter, når hun opdager børn med omsorgssvigt.

Men hun står aldrig alene med bekymringerne. Pædagogerne i børnehaven

støtter hinanden, når der er behov for at underrette.

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse

Bare jeg kunne tage

barnet med hjem

i lommen

Fuck din mor!

Drengen slår og råber de værste bandeord,

han kan komme i tanke om. Han vil ikke

have sin flyverdragt på. Han løber hen ad det

senneps gule linoleumsgulv, forbi den grønne

sofa, væk fra garderoben.

Christina Højberg Rugaard fra dagtilbuddet i Brabrand

dysser ham ned. Senere noterer hun situationen og datoen

ned. Måske er noget alvorligt galt hjemme, når drengen

reagerer så voldsomt? Det kan være vanskeligt at spotte

problemer i familien, men pædagogen med den lille piercing

i venstre øjenbryn og det krøllede hår er opmærksom

på faresignalerne.

Dagtilbuddet Brabrand ligger i Gellerup i Aarhus Vest,

og flere forældre har sociale problemer. I løbet af det seneste

år har Christina underrettet tre gange, fordi børnene

var i klemme.

når Forældrene Fejler. Når Christina bliver bekymret

for et barn, lagrer hun episoden i hukommelsen

og skriver den ned. Det kan være, når børnene lugter,

har beskidte negle og kommer i snavset tøj. Eller at forældrene

ofte glemmer vinterstøvler og regntøj, og barnet

pludselig er usædvanligt ked af det, når mor siger farvel

om morgenen. Barnet kan også pludselig være blevet indesluttet

eller reagere voldsomt. I andre tilfælde fortæller

barnet, at far slår.

»En enkelt ting behøver ikke at være slemt, men sammen

med alle de andre signaler, kan det blive for meget.

Det er svært, når forældrene gør det bedste, de kan, men

hvor det stadig ikke helt er nok,« fortæller hun.

Mange gange er familierne kendte af familieforvaltningen

i forvejen og har problemer med misbrug eller

vold. Når dagtilbuddet i Brabrand underretter, drejer

det sig ofte om de ældre børnehavebørn. Udviklingen

for de yngste børn kan svinge meget, så her er det sværere

umiddelbart at opdage problemerne.

Hvad er For meget? Nogle gange er det indlysende,

at noget er så galt, at pædagogerne skal underrette. Øjeblikkeligt.

Når det skal afgøres, trækker Christina sine

kolleger til side og hører deres mening.

»Pædagogerne kan have vidt forskelligt blik og forklaringer

på, hvorfor barnet er, som det er. Det kan være

moderen er alene med tre børn, arbejder helt vildt eller

noget helt tredje. Synet på barnet afhænger også af den

relation, man har, « siger Christina og understreger, at

der ikke er uenighed om vurderingen i de alvorlige sager.

I pauserne mødes pædagogerne i et koksgråt sofahjørne

på kontoret. Nogle børn fylder så meget, at pæda gogerne

taler om dem hele tiden og glemmer pausen. På det

måned lige personalemøde diskuterer medarbejderne

også børn, der mistrives. Christina mener, det er afgø­

rende, at man aldrig står alene.

På vej hjem fra arbejde cykler Christina forbi City Vest

og ned ad bakken på Silkeborgvej mod Aarhus Midtby.

Undervejs tygger hjernen dagen igennem. Hun vil gerne

slippe bekymringerne for børnene, når hun træder over

dørtærsklen derhjemme. Men det lykkes ikke altid.

Nogle gange vågner hun om natten. Hun spekulerer på

børnene, deres forældre, og om hun skulle vende sagen

med en kollega? Hun falder først i søvn, når hun har

Christina Højberg

Rugaard har det

seneste år underrettet

tre gange.

Hun bruger altid

kollegerne som

sparringspartnere,

for det er godt med

forskellige indfaldsvinkler.

læst flere sider i de historiske romaner, som

hun holder af.

de svære Forældresamtaler. Før en

underretning bliver sendt, har dagtilbuddet

i Brabrand en samtale med forældrene og

en socialrådgiver. Når det drejer sig om vold

og seksuelt misbrug, bliver forældrene dog

ikke orienteret først. Op til mødet forbereder

Christina sig og planlægger nøje, hvordan

hun præsenterer sagen sammen med lederen.

»Jeg kan godt være lidt nervøs op til et møde.

Man ønsker et godt samarbejde med forældrene

og det bedste for børnene. Jeg hiver

også positive situationer og sider ved barnet

frem, så der bliver en balancegang mellem

positivt og negativt. Vi bruger meget krudt

at få forældrene til at forstå, at vi er der

for at hjælpe deres barn. Men det er svært.

Nogle familier er så sårbare, at man har på

fornemmelsen, at en underretning er nok et

hul i den synkende skude,« siger hun.

På mødet kan familiebehandleren have

meget fokus på forældrenes situation. Pædagogerne

skal derfor sørge for hele tiden at tale

om barnet, så det ikke bliver glemt. Som regel

fortsætter det gode samarbejde med forældrene

efter en underretning, og barnet fortsætter

også i børnehaven.

ansvaret er givet videre. Dagtilbuddet

får altid en kvittering for underretningen fra

forvaltningen, men derefter aner børnehaven

ofte ikke, hvad der sker.

»Nogle gange kan jeg godt tænke … åhh.«

Christina sukker, mens hun tager sig til

hovedet og kører hænderne igennem det krøllede

hår. Det er svært, når underretningen er

sendt af sted, og man intet får at vide, men

for det meste bliver børnehaven inddraget,

hvis familien kommer i behandling. Pædagogerne

ringer også til socialforvaltningen

for atat vide, om sagen er henlagt. Det kan

også være en fordel, at andre tager over og har

ansvaret, mener Christina. Det betyder, at

forældrene har mulighed for at få besøg af en

familierådgiver, komme på afvænning eller

få andre former for støtte.

»Det frustrerende er, hvis forældrene siger

nej til den hjælp, som de bliver tilbudt. Nogle

gange kunne man godt ønske, at man bare

kunne tage barnet med hjem i lommen og

passe på det,« siger hun og stirrer ud i luften.

n

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 21

More magazines by this user
Similar magazines