Artikel af Mie Plotnikof, Pernille Hviid, Preben Melander - Bupl

bupl.dk

Artikel af Mie Plotnikof, Pernille Hviid, Preben Melander - Bupl

PROJEKT: UDVIKLING AF NYE DOKUMENTATIONSFORMER

FOR DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

AF MIE PLOTNIKOF, PERNILLE HVIID OG PREBEN MELANDER

I et nyt stort forskningsprojekt er alle aktører på dagtilbudsområdet

lige fra barnet til kommunalpolitikeren inddraget.

Alle skal sammen skabe fælles løsninger, dialoger og metoder

til at udvikle fremtidens dagtilbudsområde. Ved hjælp af

”laboratorier” skal aktørerne undersøge og opdyrke faglige

dialoger og samarbejdsmuligheder, der opleves som

meningsfulde af brugere, professionelle og politikere inden

for dagtilbudsområdet.

Udvikling af nye dokumentationsformer for daginstitutionsområdet

handler på én gang om børns liv og hverdag i daginstitutionerne,

om pædagogernes og ledernes faglighed og

professionelle vurderinger, om samarbejdet med forvaltningen

og endelig om politikernes indsigt i den virkelighed, de tager

beslutninger om.

Deltagerne og forskerne søger efter forbindelser mellem

børneliv, pædagogisk professionalisme og offentlig ledelse i

en slags ”laboratorier”. Laboratorierne er en samarbejdsform,

hvori børn, forældre, pædagoger, ledere, ansatte i forvaltningen,

politikere og forskere eksperimenterer i fællesskab med

bl.a. legende og kreative processer.

På den måde skal deltagerne komme i en frugtbar dialog om

virkeligheden og den praktiske hverdag både i daginstitutionen

og om beslutningsprocessen på rådhuset. I laboratorierne

vil alle få en større indsigt i pædagogik, udvikling, læring

og ledelse – og nye metoder til at udvikle og dokumentere

kvaliteten i pædagogisk arbejde.

I de mangfoldige møder mellem deltagerne kan der skabes

nye faglige dialoger og samarbejdsformer om kvalitet på

dagtilbudsområdet. Dermed vil der komme ny viden frem om,

hvordan man kan lede, planlægge og gennemføre arbejdet

med og omkring børnene, og samtidig vil der opstå ideer til

nye måder at evaluere og dokumentere effekterne af arbejdet.

En lang række aktører deltager i projektet herunder børn,

forældre, pædagogisk personale, pædagogfaglige ledere,

forvaltningsmedarbejdere, fagforeningsrepræsentanter og

kommunalpolitiske udvalgsrepræsentanter i Frederikssund

Kommune og Ballerup Kommune, der udgør de lokale

undersøgelsesfelter. Helt konkret er der udvalgt to børnehuse

i hver kommune, hvis børn, forældre, ansatte og ledere

deltager i samarbejdet med de to kommunale forvaltninger,

politiske udvalg og fagorganisationer.

HVORFOR UDFORSKE TVÆRGÅENDE DIALOGER

OG SAMARBEJDE?

Når forskningsprojektet involverer så mange forskellige

deltagere, hænger det sammen med det komplekse

spændingsfelt, som karakteriserer undersøgelsesområdet

og genstandene: dagtilbudsområdet, de organisatoriske

forhold vedrørende børns dannelse, samt de forskelligartede

aktører.

Derfor har projektet fl ere perspektiver:

Et udviklingspsykologisk og pædagogisk fokus på

børneliv og hvilke betingelser, der er for børns udvikling.

Fokus på praksislæring og hvordan samarbejde mellem fl ere

aktører udvikles.

Fokus på potentielle ledelses- og styringsformer.

Projektet udspringer af diskussioner om Kvalitetsreformen

2007 samt nogle af de problematiske sideeffekter af de bureaukratiske

forhold i den offentlige sektors styring og ledelse

mere generelt. Desuden af kritiske undersøgelser af funktioner

i og konsekvenser af moderne styringsstrategier indenfor

daginstitutionsområdet mere specifi kt.

Der stilles bl.a. spørgsmålstegn ved, hvordan der skabes

forbindelser og sammenhænge mellem kommunal styring,

administrativ og faglig ledelse, pædagogisk praksis og

børneliv. Hvordan koordineres politikernes ønsker om viden

og dokumentation om dagtilbudsområdet, forvaltningens

arbejde hermed, og måden de fagprofessionelle ledere og

pædagoger bruger deres faglighed og ressourcer på?

Og hvorledes hænger det sammen med det hverdagsliv

børn og forældre oplever i dagligdagen? Spørgsmålene er

komplekse, og det er ambitiøst at besvare dem kvalifi ceret,

men udforskningen af sådanne spørgsmål kan bidrage til en

højere kvalitet i de offentlige ydelser, som dagtilbud indgår

i. Spørgsmålene handler netop om, hvad de mange aktører

rent faktisk forstår ved kvalitet, og hvordan kvaliteten sikres,

udvikles og opleves.

1


KVALITET PÅ KRYDS OG TVÆRS

Når det handler om at sikre kvalitet indenfor dagtilbudsområdet

– fra de lokalpolitiske beslutninger i byrådssalen

til barnets leg i sandkassen, er to forhold centrale:

1) Samspillet mellem voksne og børn i forbindelse med børns

trivsel, udvikling og læring.

2) Aktørernes viden om områdets forskelligartede praksisbetingelser

samt deres tværgående samarbejde herom.

Det første forhold vedrører særligt de nære dialoger og

relationerne mellem børn, forældre og pædagoger i institutionen.

Det handler om, hvordan barnet anskues og forstås,

hvordan det praktiseres i planlægning, gennemførsel og

evaluering af de pædagogiske aktiviteter.

Indirekte vedrører det også en fjernere forbindelse mellem

børnene og andre voksne, der er med til at sætte betingelser

for deres hverdagsliv. Det gælder de pædagogfaglige ledere,

der sætter rammerne i institutionen, og forvaltningen, der fører

tilsyn, udvikler ledelsesforhold og lægger budgetter på området.

Endelig gælder det politikerne, der træffer beslutninger

og lægger de overordnede rammer for området.

Spørgsmålet er i hvilket omfang, de kender til børnenes liv, og

på hvilket grundlag de skal træffe kvalifi cerede beslutninger

om afgørende forhold vedrørende børns trivsel, udvikling og

læring.

Spørgsmålet bringer os videre til det andet centrale forhold;

nemlig hvilken viden aktørerne har og skaber om børns

institutionsliv. Spørgsmålet har afgørende betydning for,

hvordan dagtilbuddene organiseres og hvilken praksis, der

er mulig i daginstitutionerne.

Hvordan sikrer vi overensstemmelse mellem de faglige

dialoger om børns udvikling og læring på samtlige niveauer?

Og hvordan forankres de i praksis og bliver meningsfulde

og vedkommende for de forskellige aktører; børn, forældre,

pædagoger, ledere, kommunal administration og politikere?

Sagt på en anden måde: Hvorledes kan vi styrke forbindelserne

mellem børnemiljøet, det pædagogfaglige miljø, det

administrative miljø og det politiske miljø i kommunerne?

Det er en udfordring at besvare de spørgsmål og samtidig

fi nde måder hvorpå, arbejdet med og omkring børn kan

foregå, vurderes og udvikles. Der er et behov for at genskabe

og nytænke forståelser af det pædagogiske arbejde og praksisser

omkring det, og det er nødvendigt at gå i dialog om

og undersøge børnenes liv i institutionerne, pædagogernes

praksis, den pædagogfaglige ledelse og samarbejdet med

den kommunale administration og politiske ledelse.

Dels en undersøgelse om hvordan de enkelte aktører forstår

og oplever kvalitet i de forskellige praksisverdner, dels hvordan

man inddrager deres forståelser i udviklingen af arbejdet,

ledelsen og styringen af området. Det er netop derfor, at de

faglige dialoger og det tværgående samarbejde er væsentligt;

det er her forskellige forståelser af kvalitet og kriterier

for at vurdere kvalitet er i spil og kan fastholdes, forandres

og udvikles.

Ikke bare kvalitet i dialoger og samarbejde isoleret i én praksissammenhæng

som for eksempel mellem pædagog og barn

eller forælder, men i høj grad også på tværs af interesser og

kontekster inden for det pædagogiske område og de forskellige

aktører på området.

Således er projektet et forsøg på at forankre de faglige

dialoger og det tværgående samarbejde om kvalitet i dagtilbud

i de forskelligartede arbejdsvirkeligheder, der omfatter den

pædagogiske kerneydelse og de levede voksen- og børneliv.

Herved kan samarbejdet vedkomme aktørerne på tværs af

faggrænser, alder og professionel position.

BØRNS LEG, VOKSNES LABORATORIER

– EN UNDERSØGELSE VÆRD

På tværs af dagtilbudsområdet er fællesnævneren interesser

i børns trivsel, udvikling og læring. Derfor er det oplagt at

medtænke børnene aktivt i forskningsprojektet. Ikke mindst

deres måde at gå til verden på: nysgerrigt, opsøgende, undersøgende,

eksperimenterende og legende. I forskningsprojektet

lader deltagerne sig inspirere af børnenes måde at opleve,

udvikle og få ny viden og indsigt på – på det formelle plan skal

det foregå i en slags laboratorier.

Ikke laboratorier i form af reagensglas, hvide kitler og lange

formler og tabeller. Nej, laboratorier som en slags samarbejdsform,

der er præget af mangfoldighed og nytænkning,

opfi ndsomhed og legende eksperimenter. Deltagerne må i

fællesskab og med åbne øjne og ører overfor andres interesser

sikre og udvikle dagtilbud af høj kvalitet.

I laboratorieprocesserne udfordres tilvante antagelser og

varierende værdiopfattelser, og konventioner og måden at se

verden på konfronteres. Deltagerne leger med ideer, hypoteser

og handlerum og vurderer konsekvenser af etablerede og

mulige former for organisation af området. Virkelighedsopfattelser

bliver vendt på hovedet – der bliver talt om kvalitet med

børnene og politikere kommer til at lege – i bogstaveligste

forstand.

Børneperspektivet tænkes ind i processen og børnenes

tilgang og redskaber inddrages for at forstå dem, og samtidig

også for at skabe større indsigt og forståelse af den pædagogfaglige

professionalisme.

Gennem dialoger kan deltagerne afsøge det, der opleves som

meningsfuldt, engagerende, ligegyldigt, sjovt, grusomt, absurd

og underfundigt – ikke mindst med inddragelse af børnene.

Dialoger i de såkaldte laboratorier kan generere nye måder

2


at samarbejde på og forstå hinanden på, de kan skabe mere

indsigt, nye måder at formidle og dokumentere på. Ikke bare

mellem pædagoger og børn, men også mellem pædagogfaglige

kolleger, forældre, ledere og videre ind i forvaltningen.

Laboratorieprocesserne udmøntes i fl ere former og med

skiftende deltagere undervejs i projektets periode.

I udgangspunktet arbejdes der med tre typer af laboratoriekonstellationer,

hvis deltagere er listet op nedenfor.

Men sigtet er løbende at sammenfl ette disse typer, således at

de forskellige aktører, praksisformer og samarbejdsrelationer

mødes og blandes.

Der planlægges bl.a. børn og leder-møder, lege-laboratorier

og erindrings-fremtids-visionsværksteder med vekslende

aktørdeltagelse. Laboratorieprocesser med børn om barnbarn-relationer

og pædagog-børn-relationer. Kvaliteten af

dialoger mellem børn og voksne kan gøre en forskel i den

dokumenterede planlægning, gennemførsel, og når erfaringer

af det pædagogfaglige arbejde skal opsamles.

For at sikre og udvikle kvaliteten er det netop væsentligt at

undersøge samarbejdsrelationer mellem børn og voksne i

dagtilbuddene – og ikke mindst at eksperimentere med nye

dialog- og samspilsformer gennem laboratoriearbejde.

Der er også grund til at undersøge og udvikle samarbejdsprocesserne

omkring børnene og ikke mindst kriterierne

for at vurdere det pædagogiske arbejde, og hvordan den

professionelle pædagogiske praksis organiseres.

Hvis dialogen med børnene skal styrkes og kvaliteten skal

højnes, må dialogerne i andre samarbejdsrelationer forandres

i overensstemmelse med børneperspektivet.

Målet er, at det meningsfulde i et perspektiv også forstås som

meningsbærende i andre pædagogfaglige og organisatoriske

relationer.

Samarbejdsrelationer og dialoger mellem pædagoger, institutionsledere,

forvaltning, politikere og andre interessenter

er også i fokus. Her vil forskningen være orienteret mod det

styringsmæssige udviklingsperspektiv, med fokus på udvikling

af nye faglige dialog- og dokumentationsformer, der skaber

kobling mellem fagligt miljø, administration og politiske

interessenter.

PÅ SPORET AF…

Laboratorierne skal gøre os klogere på, hvordan faglige

dialoger og forståelser af kvalitet bliver vedkommende for alle

aktører indenfor dagtilbudsområdet. Samtidig skal det undersøges,

hvordan forbindelserne mellem aktørerne kan styrkes

og skabe nye betingelser for tværgående samarbejde om

kvalitet. Et bedre samarbejde om kvalitet kan inddrages i

de forskellige ledelses, styringsmæssige og pædagogiske

praktikker.

Alle aktører har en fælles interesse i at indgå i en proces, hvor

de spores ind på, hvad der optager børn, og hvad de andre

aktører er engageret i, og hvilke perspektiver de har.

De udforsker de betingelser som gør, at de forskellige aktørers

opfattelse af kvalitet kan variere og udvider mulighederne for at

få fælles opmærksomhed på dagtilbudsområdet.

Herved er projektet altså et forsøg på at skabe ny viden og

indsigt i området, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed

forbundet med processen, og hverken deltagere eller forskere

kender konklusionen og heller ikke præcist, hvordan de når

hen til denne.

Til gengæld er deltagerne meget involveret i processen, og

forskningsarbejdet foregår grundigt og vurderende, således at

der løbende foretages en granskning af processens progression

og handlebetingelser og konsekvenser.

Deltagelse i projektet indebærer således stor involvering og

samarbejde med forskerne. De kommer ud i institutionerne og

i kommunerne og iagttager, deltager og intervenerer i hverdagens

arbejde, forskellige samarbejdssituationer, teammøder,

personalemøder, pædagogiske dage m.m.

Og deltagerne medvirker i laboratorieprocesser, hvor opmærksomheden

fokuseres på forståelser og forhold vedrørende

kvalitet i de faglige dialoger og samarbejdsprocesser mellem

børn, pædagoger, ledere, forældre, forvaltning og politikere.

FAKTA

Forskningsprojektet ledes af et tværfagligt forskerteam

med ekspertise indenfor udviklingspsykologi, pædagogiskpsykologi,

læringsteori og ledelsesteori. Teamet består af

Mie Plotnikof og Preben Melander, Center for Virksomhedsudvikling

og Ledelse, CBS, og Pernille Hviid, Institut

for Psykologi, Københavns Universitet.

Projektet er primært fi nansieret af BUPL’s forskningsfond,

men indgår i en større strategisk satsning på forskning om

fremtidens offentlige lederskab fra regeringens side og

forventes afsluttet i 2012.

Deltagerne i projektet er børn, ansatte, ledere og forældre

fra fi re institutioner i Frederikssund og Ballerup Kommune

samt ansatte i forvaltningen og politikere fra de to

kommuner – og endelig BUPL Nordsjælland og BUPL

Storkøbenhavn.

Læs mere på http://udviklingslaboratorier-i-dagtilbud.dk/

eller bupl.dk søg på Pædagogiske udviklingslaboratorier

3

More magazines by this user
Similar magazines