Artikel af Mie Plotnikof, Pernille Hviid, Preben Melander - Bupl

PROJEKT: UDVIKLING AF NYE DOKUMENTATIONSFORMER
FOR DAGINSTITUTIONSOMRÅDET
AF MIE PLOTNIKOF, PERNILLE HVIID OG PREBEN MELANDER
I et nyt stort forskningsprojekt er alle aktører på dagtilbudsområdet
lige fra barnet til kommunalpolitikeren inddraget.
Alle skal sammen skabe fælles løsninger, dialoger og metoder
til at udvikle fremtidens dagtilbudsområde. Ved hjælp af
”laboratorier” skal aktørerne undersøge og opdyrke faglige
dialoger og samarbejdsmuligheder, der opleves som
meningsfulde af brugere, professionelle og politikere inden
for dagtilbudsområdet.
Udvikling af nye dokumentationsformer for daginstitutionsområdet
handler på én gang om børns liv og hverdag i daginstitutionerne,
om pædagogernes og ledernes faglighed og
professionelle vurderinger, om samarbejdet med forvaltningen
og endelig om politikernes indsigt i den virkelighed, de tager
beslutninger om.
Deltagerne og forskerne søger efter forbindelser mellem
børneliv, pædagogisk professionalisme og offentlig ledelse i
en slags ”laboratorier”. Laboratorierne er en samarbejdsform,
hvori børn, forældre, pædagoger, ledere, ansatte i forvaltningen,
politikere og forskere eksperimenterer i fællesskab med
bl.a. legende og kreative processer.
På den måde skal deltagerne komme i en frugtbar dialog om
virkeligheden og den praktiske hverdag både i daginstitutionen
og om beslutningsprocessen på rådhuset. I laboratorierne
vil alle få en større indsigt i pædagogik, udvikling, læring
og ledelse – og nye metoder til at udvikle og dokumentere
kvaliteten i pædagogisk arbejde.
I de mangfoldige møder mellem deltagerne kan der skabes
nye faglige dialoger og samarbejdsformer om kvalitet på
dagtilbudsområdet. Dermed vil der komme ny viden frem om,
hvordan man kan lede, planlægge og gennemføre arbejdet
med og omkring børnene, og samtidig vil der opstå ideer til
nye måder at evaluere og dokumentere effekterne af arbejdet.
En lang række aktører deltager i projektet herunder børn,
forældre, pædagogisk personale, pædagogfaglige ledere,
forvaltningsmedarbejdere, fagforeningsrepræsentanter og
kommunalpolitiske udvalgsrepræsentanter i Frederikssund
Kommune og Ballerup Kommune, der udgør de lokale
undersøgelsesfelter. Helt konkret er der udvalgt to børnehuse
i hver kommune, hvis børn, forældre, ansatte og ledere
deltager i samarbejdet med de to kommunale forvaltninger,
politiske udvalg og fagorganisationer.
HVORFOR UDFORSKE TVÆRGÅENDE DIALOGER
OG SAMARBEJDE?
Når forskningsprojektet involverer så mange forskellige
deltagere, hænger det sammen med det komplekse
spændingsfelt, som karakteriserer undersøgelsesområdet
og genstandene: dagtilbudsområdet, de organisatoriske
forhold vedrørende børns dannelse, samt de forskelligartede
aktører.
Derfor har projektet fl ere perspektiver:
Et udviklingspsykologisk og pædagogisk fokus på
børneliv og hvilke betingelser, der er for børns udvikling.
Fokus på praksislæring og hvordan samarbejde mellem fl ere
aktører udvikles.
Fokus på potentielle ledelses- og styringsformer.
Projektet udspringer af diskussioner om Kvalitetsreformen
2007 samt nogle af de problematiske sideeffekter af de bureaukratiske
forhold i den offentlige sektors styring og ledelse
mere generelt. Desuden af kritiske undersøgelser af funktioner
i og konsekvenser af moderne styringsstrategier indenfor
daginstitutionsområdet mere specifi kt.
Der stilles bl.a. spørgsmålstegn ved, hvordan der skabes
forbindelser og sammenhænge mellem kommunal styring,
administrativ og faglig ledelse, pædagogisk praksis og
børneliv. Hvordan koordineres politikernes ønsker om viden
og dokumentation om dagtilbudsområdet, forvaltningens
arbejde hermed, og måden de fagprofessionelle ledere og
pædagoger bruger deres faglighed og ressourcer på?
Og hvorledes hænger det sammen med det hverdagsliv
børn og forældre oplever i dagligdagen? Spørgsmålene er
komplekse, og det er ambitiøst at besvare dem kvalifi ceret,
men udforskningen af sådanne spørgsmål kan bidrage til en
højere kvalitet i de offentlige ydelser, som dagtilbud indgår
i. Spørgsmålene handler netop om, hvad de mange aktører
rent faktisk forstår ved kvalitet, og hvordan kvaliteten sikres,
udvikles og opleves.
1

KVALITET PÅ KRYDS OG TVÆRS
Når det handler om at sikre kvalitet indenfor dagtilbudsområdet
– fra de lokalpolitiske beslutninger i byrådssalen
til barnets leg i sandkassen, er to forhold centrale:
1) Samspillet mellem voksne og børn i forbindelse med børns
trivsel, udvikling og læring.
2) Aktørernes viden om områdets forskelligartede praksisbetingelser
samt deres tværgående samarbejde herom.
Det første forhold vedrører særligt de nære dialoger og
relationerne mellem børn, forældre og pædagoger i institutionen.
Det handler om, hvordan barnet anskues og forstås,
hvordan det praktiseres i planlægning, gennemførsel og
evaluering af de pædagogiske aktiviteter.
Indirekte vedrører det også en fjernere forbindelse mellem
børnene og andre voksne, der er med til at sætte betingelser
for deres hverdagsliv. Det gælder de pædagogfaglige ledere,
der sætter rammerne i institutionen, og forvaltningen, der fører
tilsyn, udvikler ledelsesforhold og lægger budgetter på området.
Endelig gælder det politikerne, der træffer beslutninger
og lægger de overordnede rammer for området.
Spørgsmålet er i hvilket omfang, de kender til børnenes liv, og
på hvilket grundlag de skal træffe kvalifi cerede beslutninger
om afgørende forhold vedrørende børns trivsel, udvikling og
læring.
Spørgsmålet bringer os videre til det andet centrale forhold;
nemlig hvilken viden aktørerne har og skaber om børns
institutionsliv. Spørgsmålet har afgørende betydning for,
hvordan dagtilbuddene organiseres og hvilken praksis, der
er mulig i daginstitutionerne.
Hvordan sikrer vi overensstemmelse mellem de faglige
dialoger om børns udvikling og læring på samtlige niveauer?
Og hvordan forankres de i praksis og bliver meningsfulde
og vedkommende for de forskellige aktører; børn, forældre,
pædagoger, ledere, kommunal administration og politikere?
Sagt på en anden måde: Hvorledes kan vi styrke forbindelserne
mellem børnemiljøet, det pædagogfaglige miljø, det
administrative miljø og det politiske miljø i kommunerne?
Det er en udfordring at besvare de spørgsmål og samtidig
fi nde måder hvorpå, arbejdet med og omkring børn kan
foregå, vurderes og udvikles. Der er et behov for at genskabe
og nytænke forståelser af det pædagogiske arbejde og praksisser
omkring det, og det er nødvendigt at gå i dialog om
og undersøge børnenes liv i institutionerne, pædagogernes
praksis, den pædagogfaglige ledelse og samarbejdet med
den kommunale administration og politiske ledelse.
Dels en undersøgelse om hvordan de enkelte aktører forstår
og oplever kvalitet i de forskellige praksisverdner, dels hvordan
man inddrager deres forståelser i udviklingen af arbejdet,
ledelsen og styringen af området. Det er netop derfor, at de
faglige dialoger og det tværgående samarbejde er væsentligt;
det er her forskellige forståelser af kvalitet og kriterier
for at vurdere kvalitet er i spil og kan fastholdes, forandres
og udvikles.
Ikke bare kvalitet i dialoger og samarbejde isoleret i én praksissammenhæng
som for eksempel mellem pædagog og barn
eller forælder, men i høj grad også på tværs af interesser og
kontekster inden for det pædagogiske område og de forskellige
aktører på området.
Således er projektet et forsøg på at forankre de faglige
dialoger og det tværgående samarbejde om kvalitet i dagtilbud
i de forskelligartede arbejdsvirkeligheder, der omfatter den
pædagogiske kerneydelse og de levede voksen- og børneliv.
Herved kan samarbejdet vedkomme aktørerne på tværs af
faggrænser, alder og professionel position.
BØRNS LEG, VOKSNES LABORATORIER
– EN UNDERSØGELSE VÆRD
På tværs af dagtilbudsområdet er fællesnævneren interesser
i børns trivsel, udvikling og læring. Derfor er det oplagt at
medtænke børnene aktivt i forskningsprojektet. Ikke mindst
deres måde at gå til verden på: nysgerrigt, opsøgende, undersøgende,
eksperimenterende og legende. I forskningsprojektet
lader deltagerne sig inspirere af børnenes måde at opleve,
udvikle og få ny viden og indsigt på – på det formelle plan skal
det foregå i en slags laboratorier.
Ikke laboratorier i form af reagensglas, hvide kitler og lange
formler og tabeller. Nej, laboratorier som en slags samarbejdsform,
der er præget af mangfoldighed og nytænkning,
opfi ndsomhed og legende eksperimenter. Deltagerne må i
fællesskab og med åbne øjne og ører overfor andres interesser
sikre og udvikle dagtilbud af høj kvalitet.
I laboratorieprocesserne udfordres tilvante antagelser og
varierende værdiopfattelser, og konventioner og måden at se
verden på konfronteres. Deltagerne leger med ideer, hypoteser
og handlerum og vurderer konsekvenser af etablerede og
mulige former for organisation af området. Virkelighedsopfattelser
bliver vendt på hovedet – der bliver talt om kvalitet med
børnene og politikere kommer til at lege – i bogstaveligste
forstand.
Børneperspektivet tænkes ind i processen og børnenes
tilgang og redskaber inddrages for at forstå dem, og samtidig
også for at skabe større indsigt og forståelse af den pædagogfaglige
professionalisme.
Gennem dialoger kan deltagerne afsøge det, der opleves som
meningsfuldt, engagerende, ligegyldigt, sjovt, grusomt, absurd
og underfundigt – ikke mindst med inddragelse af børnene.
Dialoger i de såkaldte laboratorier kan generere nye måder
2

at samarbejde på og forstå hinanden på, de kan skabe mere
indsigt, nye måder at formidle og dokumentere på. Ikke bare
mellem pædagoger og børn, men også mellem pædagogfaglige
kolleger, forældre, ledere og videre ind i forvaltningen.
Laboratorieprocesserne udmøntes i fl ere former og med
skiftende deltagere undervejs i projektets periode.
I udgangspunktet arbejdes der med tre typer af laboratoriekonstellationer,
hvis deltagere er listet op nedenfor.
Men sigtet er løbende at sammenfl ette disse typer, således at
de forskellige aktører, praksisformer og samarbejdsrelationer
mødes og blandes.
Der planlægges bl.a. børn og leder-møder, lege-laboratorier
og erindrings-fremtids-visionsværksteder med vekslende
aktørdeltagelse. Laboratorieprocesser med børn om barnbarn-relationer
og pædagog-børn-relationer. Kvaliteten af
dialoger mellem børn og voksne kan gøre en forskel i den
dokumenterede planlægning, gennemførsel, og når erfaringer
af det pædagogfaglige arbejde skal opsamles.
For at sikre og udvikle kvaliteten er det netop væsentligt at
undersøge samarbejdsrelationer mellem børn og voksne i
dagtilbuddene – og ikke mindst at eksperimentere med nye
dialog- og samspilsformer gennem laboratoriearbejde.
Der er også grund til at undersøge og udvikle samarbejdsprocesserne
omkring børnene og ikke mindst kriterierne
for at vurdere det pædagogiske arbejde, og hvordan den
professionelle pædagogiske praksis organiseres.
Hvis dialogen med børnene skal styrkes og kvaliteten skal
højnes, må dialogerne i andre samarbejdsrelationer forandres
i overensstemmelse med børneperspektivet.
Målet er, at det meningsfulde i et perspektiv også forstås som
meningsbærende i andre pædagogfaglige og organisatoriske
relationer.
Samarbejdsrelationer og dialoger mellem pædagoger, institutionsledere,
forvaltning, politikere og andre interessenter
er også i fokus. Her vil forskningen være orienteret mod det
styringsmæssige udviklingsperspektiv, med fokus på udvikling
af nye faglige dialog- og dokumentationsformer, der skaber
kobling mellem fagligt miljø, administration og politiske
interessenter.
PÅ SPORET AF…
Laboratorierne skal gøre os klogere på, hvordan faglige
dialoger og forståelser af kvalitet bliver vedkommende for alle
aktører indenfor dagtilbudsområdet. Samtidig skal det undersøges,
hvordan forbindelserne mellem aktørerne kan styrkes
og skabe nye betingelser for tværgående samarbejde om
kvalitet. Et bedre samarbejde om kvalitet kan inddrages i
de forskellige ledelses, styringsmæssige og pædagogiske
praktikker.
Alle aktører har en fælles interesse i at indgå i en proces, hvor
de spores ind på, hvad der optager børn, og hvad de andre
aktører er engageret i, og hvilke perspektiver de har.
De udforsker de betingelser som gør, at de forskellige aktørers
opfattelse af kvalitet kan variere og udvider mulighederne for at
få fælles opmærksomhed på dagtilbudsområdet.
Herved er projektet altså et forsøg på at skabe ny viden og
indsigt i området, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed
forbundet med processen, og hverken deltagere eller forskere
kender konklusionen og heller ikke præcist, hvordan de når
hen til denne.
Til gengæld er deltagerne meget involveret i processen, og
forskningsarbejdet foregår grundigt og vurderende, således at
der løbende foretages en granskning af processens progression
og handlebetingelser og konsekvenser.
Deltagelse i projektet indebærer således stor involvering og
samarbejde med forskerne. De kommer ud i institutionerne og
i kommunerne og iagttager, deltager og intervenerer i hverdagens
arbejde, forskellige samarbejdssituationer, teammøder,
personalemøder, pædagogiske dage m.m.
Og deltagerne medvirker i laboratorieprocesser, hvor opmærksomheden
fokuseres på forståelser og forhold vedrørende
kvalitet i de faglige dialoger og samarbejdsprocesser mellem
børn, pædagoger, ledere, forældre, forvaltning og politikere.
FAKTA
Forskningsprojektet ledes af et tværfagligt forskerteam
med ekspertise indenfor udviklingspsykologi, pædagogiskpsykologi,
læringsteori og ledelsesteori. Teamet består af
Mie Plotnikof og Preben Melander, Center for Virksomhedsudvikling
og Ledelse, CBS, og Pernille Hviid, Institut
for Psykologi, Københavns Universitet.
Projektet er primært fi nansieret af BUPL’s forskningsfond,
men indgår i en større strategisk satsning på forskning om
fremtidens offentlige lederskab fra regeringens side og
forventes afsluttet i 2012.
Deltagerne i projektet er børn, ansatte, ledere og forældre
fra fi re institutioner i Frederikssund og Ballerup Kommune
samt ansatte i forvaltningen og politikere fra de to
kommuner – og endelig BUPL Nordsjælland og BUPL
Storkøbenhavn.
Læs mere på http://udviklingslaboratorier-i-dagtilbud.dk/
eller bupl.dk søg på Pædagogiske udviklingslaboratorier
3