Linde Bladet - Bupl

LindeBladet
December 2011 nr. 4
Tema: Store og små institutioner
Pædagogik, arkitektur og indretning
Er din institution et ekstra hjem?
BUPL Midtsjælland / BUPL-A Sjælland - www.bupl.dk/midt

Lindebladet udgives af:
BUPL Midtsjælland
Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse
Tlf. 35 46 58 10
A-Kassen: Tlf. 35 46 52 00
E-mail: midt@bupl.dk
www.bupl.dk/midt
Redaktion:
Bertha Langhoff Hansen
(ansv. red.)
Hans Høyer
Susie Andersen
Ib Marquardsen
Jørgen Schiermacher
Lars Vedel
Lay-out og produktion:
Partnerprint
Citater og uddrag fra Lindebladet er
tilladt, når bladet angives som kilde.
Ved gengivelse af større uddrag eller
hele artikler kræves accept af bladets
redaktør.
Foto og illustrationer må kun gengives
efter aftale med Lindebladets redaktør
og indehaver af ophavsretten.
Artikler og synspunkter i Lindebladet
dækker nødvendigvis ikke redaktionens
eller BUPL Midtsjællands synspunkter.
Oplag 6.500 stk.
Telefontid til BUPL Midtsjælland:
Mandag:
kl. 8.00 -14.00
Tirsdag:
kl. 10.00 -14.00
Onsdag:
kl. 8.00 -14.00
Torsdag:
kl. 13.00 -17.00
Fredag:
kl. 10.00 -12.00
BUPL Midtsjælland har ca. 5.243
medlemmer i følgende kommuner:
Greve, Holbæk, Kalundborg, Lejre,
Odsherred, Slagelse, Roskilde, Sorø og
Solrød.
Indhold december 2011
Den gode institution er meget mere
end spørgsmål om størrelse
Side 3
Store udfordringer i den lille institution
Side 4
En stor institution giver større frihed
Side 6
Børnene skal i centrum,
når kommuner bygger stort
Side 10
Dig og mig om noget
Side 11
Bygget til børn
Side 12
Børnehaven som ekstra hjem
Side 14
Opslagstavlen
Bagsiden
2 Nr. 4 2011
FAGLIG KOMMENTAR
1.500 ekstra pædagoger
i de danske daginstitutioner
Det er lang tid siden, jeg som formand for pædagogerne på midtsjælland har været
så glad for en ny finanslov. 500 millioner ekstra til en kvalitetsforbedring af daginstitutionsområdet
er noget af et særsyn. Så kan vi da godt – som pædagoger –
tillade os at være lidt glade for regeringsskiftet, også selvom Danmark fortsat er i
krise og forbedringerne er små.
Men desværre må glæden ikke tage overhånd, så vi glemmer, at meget endnu
kan nå at gå galt. Vi har før i BUPL glædet os for tidligt, som da vi troede på, at
den forrige regering som led i trepartsaftalen ville afskaffe den lønnede praktik.
Kommunernes Landsforening har allerede været ude og forsøgt at problematisere,
hvordan de 500 millioner skal udmøntes i kommunerne. Jeg ser allerede nu et
hundeslagsmål foran mig, hvis vi skal sikre, at de 500 millioner når helt ud på den
enkelte daginstitution og ikke drukner i lokale diskussioner om skolelukninger,
ferielukning og andre dagsordener, som i realiteten kommer til at betyde, at de
500 millioner bliver brugt til alt muligt andet end kvalitetsforbedringer på daginstitutionsområdet.
Kun ved at indføre regler om minimumsnormeringer vil politikerne på
Christiansborg kunne garantere, at de 500 millioner kommer børn, pædagoger og
forældre til gavn. Og her er midtsjælland særlig udsat. For netop i en meget stor
del af vores ni kommuner har vi normeringer, der ligger langt under landsgennemsnittet.
Dels har landkommunerne generelt haft en dårligere økonomi, og dels
har landkommunerne heller ikke prioriteret daginstitutionerne i samme omfang
som kommunerne tættere på København.
I forrige valgkamp fremkom Socialdemokraterne med en række løfter formuleret
som 29 velfærdsrettigheder. En af disse var netop, at der maksimalt skulle være
seks børn pr. voksen i en børnehave og tre børn pr. voksen i en vuggestue. Disse
rettigheder ligger ikke så langt fra det gennemsnit, der var gældende i landets daginstitutioner
i 2007. Men i nogle af vores ni kommuner ville seks børn pr. voksen
være et kolossalt kvalitetsløft.
Vi vil i BUPL Midtsjælland i det kommende halve år følge forhandlingerne mellem
Kommunernes Landsforening og den nye regering tæt og løbende forsøge at
fremkomme med den nødvendige dokumentation, så politikerne på Christiansborg
kan forstå, at de er nødt til at følge løftet om 1.500 ekstra pædagoger op med en
lovgivning, der sikrer minimumsnormeringer i alle landets daginstitutioner.
Socialdemokraternes velfærdsrettigheder
anno 2007
● Max. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne.
● Max. 6 børn pr. voksen i børnehaverne.
● Max. 3 børn pr. voksen i dagplejen.
● Gratis, sund mad i alle vuggestuer og børnehaver.
● Pasningsgaranti uden lukkedage i egen institution
- undtagen når formålet er pædagogisk udvikling.
● Ret til pasning af pædagogisk uddannet personale.
Mindst 80 pct. af personalet i daginstitutionerne
skal være pædagogisk uddannede.
● Mindst 4 kvadratmeter gulvareal pr. barn
i daginstitutionerne.
Bertha Langhoff Hansen
formand,
BUPL Midtsjælland

Da kommunerne udbyggede
daginstitutionsområdet i
70’erne og 80’erne, var de
udfordringer, man stod med på
daginstitutionen, helt anderledes
end dem, vi kender til i
dag.
Der var ventelister, hvilket
betød, at børnehaven stort set
var fyldt op med børn året
rundt.
Decentraliseringen var i sin
vorden, så udtryk som lønsumsstyring
og lønfremskrivninger
var endnu ukendte
begreber blandt pædagoger.
Man havde mulighed for
kollektiv ledelse i børnehaven,
hvilket indikerer, at indstillingen
til ledelse og forventningerne
til lederen var en anden
end den, vi møder i dag.
Når man byggede institutioner,
var det ofte nærhed og en
Hverdagens udfordringer i små og store institutioner
Den gode institution
er meget mere end et
spørgsmål om størrelse
Lindebladet sætter fokus på institutionsstruktur.
Er småt bare godt og stort bare skidt? Eller
er det omvendt – småt er fortid og stort er
fremtid? Der er ikke noget enkelt svar. Men i
dagens virkelighed er institutionsstrukturen
under pres på grund af nye styreformer og
slunkne kommunekasser.
Derfor er det nødvendigt, at vi som fagprofessionelle
pædagoger tager del i debatten
og sikrer, at størrelse, bæredygtighed, arkitektur
og pædagogik spiller optimalt sammen
Temaet er sammensat af:
Marianne Meinke, Jørgen Grüner og redaktionen
familiær, tryg og hyggelig
atmosfære, der var fokus på.
Med pladsgarantien og den
omfattende decentralisering er
kravene til institutionerne og
til ledelsen blevet ændret markant.
I dag har man indført styringsprincipper,
der stiller
store krav til institutionernes
robusthed. Der skal dokumenteres
og gives tilbagemeldinger
overfor forældre og forvaltning.
Alt sammen opgaver der
er pålagt institutionerne, uden
at der er fulgt ekstra timer
med.
Lønsumsstyring og udsving i
børnetallet gør det meget vanskeligt
for den lille institution,
og i realiteten må BUPL sammen
med kommunerne konstatere,
at de små institutioner
ikke længere er bæredygtige.
Det er ikke den lille institution, der i sig
selv er problemet, eller et udtryk for, at de
pædagoger, der arbejder i de mindre institutioner,
gør et dårligt arbejde.
Verden, forventningerne og markedsgørelsen
har ændret sig, så det er blevet meget
vanskeligt at være en lille børnehave. BUPL’s
svar på de ændrede forudsætninger er ikke, at
vi må vende tilbage til tiden før decentralisering.
Vi må derimod sikre, at alle institutioner
er bæredygtige, så de pædagoger, der arbejder
(også på de mindre institutioner), kan få
hverdagen til at fungere.
Det betyder desværre institutionslukninger,
institutionssammenlægninger og udbygning
af eksisterende institutioner. Og det stiller
krav til, at de nye institutioner, der bygges og
opstår som følge af sammenlægninger og
udbygninger, stadig er et rart sted at aflevere
sit barn.
For BUPL betyder det, at pædagogikken skal
med ved bordet, når den nye institution
kommer på tegnebrættet.
Nr. 4 2011
3

Store udfordringer
for en lille institution
Der er blot 43 børn i Skovvejens Børnehave i
Hvalsø. Selvom både forældre og pædagoger er
rigtig glade for deres trygge børnehave, peger
leder Karin Henningsen på, at økonomien er
skrøbelig, når institutionen er lille
Af David Meinke
Der er stille i Skovvejens
Børnehave. Det er skolernes
efterårsferie, og der er ikke
dukket mange børn op. Selv
4 Nr. 4 2011
Hverdagens udfordringer i små og store institutioner
forældre, der har noteret, at
deres børn skulle i børnehave,
har holdt dem hjemme. Det
betyder, at der faktisk er for
mange medarbejdere på arbejde,
men det er ikke noget, der
giver Karin Henningsen grå
hår. Hun har været leder på
stedet i 17 år, og det er det
samme hvert år, forklarer hun
med et smil.
- Det giver mig mulighed for
at komme i bund med bunkerne.
Normalt har jeg 28,5 timer
sammen med børnene, og dentid,
der er til overs, går til
Karin Henningsen har været leder i 17 år,
og vil gerne have, at børnehaven bliver en del
af en integreret institution i fremtiden.
ledelse på kontoret. Sådan
bliver det nødt til at være, for
ressourcerne er knappe i en
lille institution, siger Karin
Henningsen.
Skrøbelig økonomi
- Særligt efter kommunalreformen
er vi blevet økonomisk
følsomme. Da tre kommuner
blev til én, Lejre Kommune,
skulle der ske en udligning i
lønniveauet. Der blev udregnet
en gennemsnitsløn, og det
ramte os hårdt, siger hun.
På det tidspunkt havde flere
af medarbejderne i Skovvejens
Børnehave høj anciennitet,
og det betød, at den lønsum,
som Karin Henningsen fik til
rådighed, pludselig var for lille.
I dag hænger økonomien
lige akkurat sammen, fortæller
lederen. Det skyldes bl.a., at
hun nu kun ansætter personale
uden anciennitet – nyuddannede
pædagoger og helt uerfarne
medhjælpere, da økonomien
ikke er til andet.
Institutionen ansætter og
afskediger løbende i forhold til,
hvor mange børn, der er i institutionen,
og Karin Henningsen
søger altid om lov til at tage
flere børn ind, end de er normerede
til.
- Det er en skrøbelig økonomi
for sådan en lille institution.
Med de økonomiske styresystemer
vi er underlagt,
er det ikke muligt at lægge et
regulært budget. Det kan godt
være lidt belastende at have
ansvar for, siger hun.
Skovvejens Børnehave oplever
problemer ved ferie, barsel
og sygdom. Ved langtidssygdom
kan Karin Henningsen

live nødt til at ansætte vikarer,
selvom deres løn tages ud
af institutionens lønsum.
- Så ved jeg, at vi ender med
et underskud, når året er
omme, siger hun.
Den røde tråd
Trods de snævre økonomiske
rammer oplever Skovvejens
Børnehave søgning fra oplandet.
Mange forældre vil gerne
have en lille institution til
deres børn.
- Jeg tror, at forældrene oplever
en nærhed. Forældrene
kender personalet, og hele personalet
kender deres barn. Det
gør det trygt at aflevere. Jeg
husker mine medarbejdere på,
at de skal sørge for at tale med
forældrene og bemærke noget
omkring børnene. Så føler allesig
set og får en god start på
dagen, siger Karin Henningsen.
Hverdagens udfordringer i små og store institutioner
Skovvejens Børnehave er populær blandt forældrene, og søgningen til den er stor.
Fordi der er løbende udskiftning
i personalegruppen, skal
de i perioder arbejde ekstra for
at fastholde den røde tråd i
deres pædagogiske arbejde. Det
kan være lidt hårdt i længden:
- Det faste personale skal
fastholde de nyansatte i, hvordan
vi gør tingene. Og jeg sørger
for, at vi løbende holder
os opdateret. Men når vi er så
lille en personalegruppe, kan vi
godt savne inspiration, og jeg
ser det som én af mine opgaver
som leder at sørge for, at vi
har fingeren på den pædagogiske
puls. I øjeblikket har jeg
fokus på det her med forskellen
på drenge og piger. Derfor
har jeg bedt mine medarbejdere
om at læse ”Pæne piger og
dumme drenge” af Ann-
Elisabeth Knudsen. Men det
erklart, at hvis man er en
større personalegruppe, så er
der også flere til at inspirere,
siger Karin Henningsen.
Fremtiden?
I Lejre Kommune er der både
små og store institutioner. Og
kommunen har en god ledelseskultur,
mener Karin
Henningsen:
- Jeg synes, vi kan tale om
det hele, og jeg har ikke mødt
modstand, fordi jeg kommer
fra en lille institution.
Men i Lejre Kommune snærer
økonomiens stramme bånd
også, og kommunen er i gang
med overvejelser omkring en
ny institutionsstruktur.
- Det ser jeg på en måde
frem til. Den nuværende økonomiske
situation er faktisk
uholdbar på sigt, fordi vi år
efter år genererer et lille underskud.
Så vil jeg hellere have, at
de lukker en af de små institutioner,
så de andre kan få fred,
siger Karin Henningsen.
Er det den bedste
løsning?
- Tja. Kommunen taler om at
omlægge dele af dagplejen til
vuggestuepladser. Og det bedste
ville selvfølgelig være, hvis
vi kunne få vuggestue heromme,
siger Karin Henningsen
og peger ud på legepladsen.
For legepladsen er lidt lille, og
der er et jordlod bag ved børnehaven,
som måske egner sig
til byggeri.
- Det ville være den bedste
løsning, siger hun, og tilføjer
med et smil: - Og her i huset
vil vi gerne være en del af en
integreret institution.
Nr. 4 2011
5

Vil du tale med Krudtuglerne,
tast 1. Vil du tale med
Tyttebøvserne, tast 2. Der er
mange lokalnumre at vælge
mellem, når man ringer til den
integrerede institution i Sorø.
6 Nr. 4 2011
Hverdagens udfordringer i små og store institutioner
En stor institution
giver større frihed
I 2007 flyttede en lille børnehave i Sorø ud i en spritny, integreret
institution sammen med mange flere børn og voksne. Det gav både
økonomisk og pædagogisk overskud – og i dag vil leder af
Villa Villakulla, Betina Stavad Andersen, helst ikke arbejde i en
lille institution igen
Af Marianne Meinke
Villa Villakulla rummer da
også 110 børnehave- og vuggestuebørn
og 22 medarbejdere
fordelt på seks stuer, et stort
fællesareal og en stribe aktivitetsrum.
Alligevel er der stille,
Institutionen er ca.1250 m2 og hele
grunden er 10.000 m2. Alligevel er
her trygt for børnene, siger forældre
og personale.
når man kommer på besøg en
fredag formiddag. I små grupper
leger børn med biler, klodser,
farver og spil. Nogle på
egen stue, nogle i hyggehjørner
og kringelkroge, der dukker op,
når man går på opdagelse. Et
par stykker er på jagt efter en
god leg – måske i et af de to
”slotte”, der er bygget ind i
selve væggen og pyntet med
rosenranker og eventyrlige
farver?
Kun én gang beder de voksne
om, at der skrues lidt ned for
lyden. I børnenes afdeling af
køkkenet bygger en lille, begejstret
flok en ambulance komplet
med båre ud af store,
bløde puder.
Ifølge leder Betina Stavad
Andersen skyldes roen den
måde, institutionen strukturerer
det pædagogiske arbejde på
– og selve bygningen.
Både trygt og
spændende
Villa Villakulla, der blev opført
i 2007 og udvidet i 2008, er
præcis, som lederen og personalet
fra den oprindelige institution
Søndergade Børnehave
har ønsket det. De har sammen
med en arkitekt udtænkt
arkitektur og indretning.
- Her skulle være hyggeligt,
og så skulle her være spændende
– et sted, hvor det er
trygt for børn at gå på opdagelse.
Vi vil gerne have, at der
hele tiden er noget nyt for børnene
at få øje på, lege med og
blive inspireret af, siger Betina
Stavad Andersen, der i 11 år
var leder af institutionen i
centrum af Sorø, før børn og
voksne – sammen med mange
flere af begge slags – rykkede
ud i Villa Villakulla.
Et egern i det grønne
Hun udpeger de udstoppede
dyr, der titter frem fra høje
planter, som omkranser fællesrummet,
hvor store og små
borde beklædt med blomstret
voksdug står tæt med nye og
gamle stole.
- Så sidder et barn og spiser
sin morgenmad og får for første
gang øje på det egern deroppe,
siger hun og fortsætter:

- Det betyder meget, at vi
har de tre ”fingre”, som vores
seks stuer fordeler sig på med
fællesarealerne i midten.
Tanken er, at institutionen ikke
føles større for barnet, end
barnet kan rumme. Men vi har
kun to-tre gange oplevet, at
børn har været forsigtige, når
det handler om at bruge hele
huset, siger hun og fortæller
videre om en af de teoretiske
rammer om arbejdet, nemlig
Howard Gardners mange intelligenser:
- Vi arbejder med synsindtryk,
teksturer, overflader, osv.
Der skal hele tiden være noget,
der stimulerer barnet. Her står
fx en blød sofa lige overfor en
hård bænk, og her nye og
gamle møbler, spejle, ting af
stof og ting, der siger noget,
siger Betina Stavad Andersen.
Børn er alles ansvar
Pædagog Mette Petersson har
10 minutters pause fra Tingfinderne:
- Vi er meget bevidste om,
hvordan vi tager imod børnene
om morgenen, og hvordan vi
sørger for, at de oplever tryghed
og overskuelighed i dagens
løb. Vi har selvfølgelig ansvar
for de børn, vi har på stuen,
men vi har en regel om, at den
voksne, der ser, at et barn har
et behov, også er den voksne,
Hverdagens udfordringer i små og store institutioner
Pædagog Mette Petersson og
børn opslugt af et spil.
der har ansvar for, at barnets
behov bliver opfyldt. Så alle
børn er trygge med alle voksne.
Bedre økonomi – større
mangfoldighed
Listen over fordele ved at være
en stor institution er lang:
- Vi har en helt anden økonomi,
understreger leder
Betina Stavad Andersen, der
ikke har fået flere penge per
barn, men stordriftsfordele
Casper Cohrt-Hansen, far til Freya på to år:
Villa Villakulla er en stor institution. Hvordan fungerer det for jer?
- Rigtig godt. Vi har også haft vores andet barn i børnehaven derhenne.
Der er mange fordele ved en stor institution, fx en stor
personalegruppe, som kan trække fagligt på hinanden og give flere
input. De kan også lettere dække hinanden ind ved sygdom eller
kurser. Flere børn giver også flere legemuligheder og for at finde
hjertevennen. Der er flere specielle rum til aktiviteter, som en lille
institution aldrig ville have. Jeg tror, at store institutioner er mere
økonomisk bæredygtige.
Tror du institutionens størrelse har en betydning for dit barn?
- Ingen negativ betydning i hvert fald. Det er ingen børnefabrik,
hvis det er det, du tænker på. Institutionen er jo inddelt i små
områder. Det er stuen, vi afleverer på, og der er næsten altid en
kendt voksen – også når vi afleverer tidligere til fælles morgenmad.
Der er den samme normering som andre steder, og børnene
får lige så meget opmærksomhed fra de voksne. Min datter er
glad, når jeg afleverer hende om morgenen, og jeg oplever ikke,
at de andre børn er kede af det. Der er en tryg stemning.
betyder bl.a., at personalet
langt lettere kan komme på
efteruddannelse - og at materialerne
til de julegaver, som
børnene snart skal i gang med,
er af bedste kvalitet.
- Vi er slet ikke så sårbare,
som i Søndergade Børnehave,
hvor vi var seks fastansatte og
to stuer. Der skulle ikke meget
til, før budgettet væltede. I dag
har vi meget mere plads til, at
medarbejderne kan være på
kurser, planlægge arbejdet,
osv., siger Betina Stavad
Andersen.
Mette Petersson har både
arbejdet i den lille institution
og nu i Villa Villakulla:
- Det er bedre at være pædagog
her. Mulighederne for
efteruddannelse er klart bedre.
Det er stort set bare at bladre i
katalogerne, og hvis det passer
Fortsættes
Nr. 4 2011
7

ind i vores arbejde, så er der
grønt lys. At vi er mange medarbejdere
betyder, at der er en
større mangfoldighed og plads
til at være forskellig.
- Det er også nemmere for
børnene at finde en legekammerat,
hvis man har lidt svært
ved det. Så arbejder vi på, at
børn fra forskellige stuer kan
være sammen, siger Betina
Stavad Andersen.
Bedre inklusion
Vi passerer ”ramasjanghjørnet”,
værkstedet med høvlebænke
og ægte værktøj og
også hopperummet, hvor madrasser
og puder gør netop den
aktivitet sikker.
Det ene, store baderum har
plads til, at to-tre børn kan
plaske med vand i en indmuret
niche.
- Hvis vi har børn, som vi
mener, trænger til at komme i
bad, gør vi det til en pædago-
Leder Betina Stavad Andersen
og børn, der bygger af store,
bløde puder.
8 Nr. 4 2011
Hverdagens udfordringer i små og store institutioner
gisk aktivitet som del af vores
inklusionsarbejde. Så antyder
vi ikke, at det måske er fordi,
deres forældre ikke altid får
det gjort. Det er vigtigt for os,
siger Betina Stavad Andersen.
Andre gange står mange
børn i kø udenfor og venter
på, at badet åbner for dem.
Et vindue i børnehøjde gør, at
de kan følge med i de andre
børns bad.
- Vi har i det hele taget
meget bedre mulighed for at
arbejde med inklusion. Vi har
fx råd til at to af os er specialiserede
indenfor området, som
de andre medarbejdere kan gå
til. Og vi har i det hele taget
bedre plads til at arbejde systematisk
med inklusion og spotte
de børn, vi skal gøre noget
særligt for, fortæller Mette
Petersson, der er ressourceperson
vedr. børn med særlige
behov og nøgleperson vedr.
alkohol.
Lisbeth Eivor Nielsen, mor til Lauge på 4 år:
- Villa Villakulla er en stor institution. Hvordan fungerer det for jer?
Vi er meget tilfredse. Min søn kommer fra dagpleje, og det er
selv-følgelig en stor institution, men pædagogerne var meget
nærværende i opstartsfasen. Og hver morgen i fællesrummet er
der en voksen, der tager imod ham, og der altid en, der tager sig
tid til at vinke, hvis der er brug for det. Der er ikke nogen børn,
der får lov at gå og være kede af det. Jeg synes, de er dygtige til
at fordele personaleressourcerne efter børnenes behov.
- Tror du institutionens størrelse har en betydning for dit barn?
Kun på en god måde. Han kommer ikke vindblæst eller forvirret
hjem, tværtimod. De arbejder meget bevidst med at skabe ro, fx
gennem afslapning i motorikrummet, hvor de dæmper lyset – og
gennem de rutiner der er, bl.a. inden de skal spise. De fantastiske
udearealer er en stor fordel. Og selvom der er mange børn derude
på en gang, mærker man det ikke. Hver lørdag morgen spørger
min søn faktisk, hvornår han skal i børnehave.
Større, fælles viden
Udover ”de mange intelligenser”
fylder Marte Meo, hvor to
pædagoger er uddannet Marte
Meo-konsulenter, og hele personalet
har været på ugekursus.
- Vi filmer det pædagogiske
arbejde på stuerne og har som
fast punkt på personalemødet,
at vores Marte Meo-konsulenter
analyserer det, vi ser, for
hele tiden at blive dygtigere
overfor enkelte børn og gruppen
af børn. Vi har lige haft
garderoben og det, der foregår
der, som særlig indsats i inklusionsøjemed,
siger Betina
Stavad Andersen.
En stor grad af professionalitet
betyder, at pædagoger og
medhjælpere er vant til, at
deres arbejde bliver set efter i
sømmene. I Villa Villakulla har
andre medarbejdere efteruddannelse
i motorik, kost og
som naturambassadører.
- Det giver simpelthen en
større faglig specialisering, som
vi alle sammen nyder godt af i
arbejdet, siger lederen, der har
oprettet en vidensbank i institutionen.
Alle føler ejerskab
Det er personalet, der har indrettet
deres egen stue for en
sum penge. Derfor er hver stue
forskellig fra de andre. Og
pædagoger og medhjælpere har
stadig ansvar for, at møbler,
legetøj og andet bidrager til
tanken om ”de mange intelligenser”
og det pædagogiske
arbejde generelt. Det samme

gælder fællesarealerne, der er
indrettet af nye og brugte sager
fundet vidt forskellige steder.
- Det giver jo et stort ejerskab
for alle, at vi har været
med til at skabe institutionen
fra bunden. Og de medarbejdere,
der kom fra den oprindelige
institution, er her stadig.
Det er vel et godt tegn, siger
Villa Villakullas leder.
Hun valgte allerede før flytningen
at mikse oprindeligt
ansatte og nyansatte på stuerne,
så der blev skabt en ny, fælles
kultur fra starten.
Da kommunen i 2005 besluttede
at udvide Søndergade Børnehave,
havde Betina Stavad
Andersen netop afsluttet en
del af sin diplomuddannelse i
ledelse omkring fusioner og
sammenlægninger.
Strategisk ledelse
Betina Stavad Andersen mener,
at lederjobbet er udfordrende
både i den lille og den store
institution
- Men det, der interesserer
mig mest, er jo strategisk ledelse,
hvor vi igangsætter store
projekter og følger dem til
dørs. Det kan være på det
pædagogiske og personalemæssige
område. Det kan kun lade
sig gøre i en stor institution-
Hverdagens udfordringer i små og store institutioner
med et større antal medarbejdere
og et budget af en vis
størrelse. Jeg synes fx det er
spændende at være leder et
sted, hvor en stor del af medarbejderne
er specialiserede
indenfor områder, vi satser
på, og hvor vi i høj grad kan
trække fagligt på hinanden,
siger hun.
Enorm legeplads
På vej ud af døren snupper
Betina Stavad Andersen en
skijakke med institutionens
logo på.
- Ja, sådan nogle er der også
råd til, siger hun med et smil.
Villa Villakullas udendørsarealer
er en historie for sig
selv.
På en mindre legeplads tæt
på hovedindgangen har de
1-3 årige gang i skovle, spande
og sand. En pædagog fortæller,
at de små lige skal vænne
sig at manøvrere rundt i deres
flyverdragter.
Resten af området er enormt
og udtænkt i samarbejde med
en landskabsarkitekt i tråd
med tanken om ”de mange
intelligenser”. Her er bl.a. svævebane,
klatretårne, små legehuse,
bålplads, kælkebakke og
tipier - og rundt mellem buske
og træer slynger sig en køre-
bane, der lægger asfalt til
mooncars og andre køretøjer.
Her holder børnehavebørnene
til, og alle, fortæller lederen,
tør bevæge sig ud i de fjerneste
hjørner, hvor man kan få sig
lidt privatliv, hvis det er det,
man vil have.
Pengene er godt brugt-
Sådan noget her havde jo
aldrig kunnet lade sig gøre i en
lille institution. Det kræver
altså mange børn og et større
budget, hvis man skal kunne
foretage sådan nogle investeringer,
siger Betina Stavad
Andersen, der har flere planer
for udeområdet, når der er sparet
op til det.
På spørgsmålet, om hun ikke
er bange for, at kommunen
pludselig skal få den idé, at
institutionen måske har lidt for
mange penge, svarer hun:
- Overhovedet ikke. De kan
jo se, at vi bruger dem fornuftigt,
og at de får noget igen,
når børnene kommer ud i den
anden ende.
På vej ud af porten vinker et
par af de mindste børn, der
snart skal have frokost i fællesrummet.
Måske får de øje på et
dyr mellem de grønne blade.
Nr. 4 2011
9

Børnene skal i centrum,
når kommuner bygger stort
Børn har svært ved at overskue deres daginstitution, hvis den er for
stor. Det er muligt at skabe overskuelighed i en stor institution, mener
børneforsker Jan Kampmann fra RUC, men desværre har de færreste
kommuner de pædagogiske briller på, når de i disse år laver større og
større daginstitutioner
Af Marianne Meinke
- Den forskningsbaserede viden
om små og store institutioner
er begrænset, og vi har ingen
undersøgelser i dansk sammenhæng.
Ud fra andre typer
af undersøgelser kan vi alligevel
godt sige noget om, hvad
institutionsstørrelsen betyder
for børnene, siger professor
Jan Kampmann, der har forsket
i børn og det fysiske rum
gennem mange år.
Det har bl.a. stor betydning,
at børn kan overskue det sociale
landskab:
- Børn er meget optagede af
relationen til de andre børn, og
bruger en stor del af deres tid
på at forhandle og etablere
10
Nr. 4 2011
Pædagogik, arkitektur og indretning
legeforløb. Hvis det sociale
landskab er svært at overskue,
fx hvis institutionen er for stor,
er det vanskeligt for dem at
orientere sig og forhandle legeforløb.
Med det sociale landskab
forstås de børn og voksne, som
et barn har daglig adgang til –
og altså ikke kun barnets stue,
men også de andre stuer, der
fx grænser op til fællesrummet,
fortæller Kampmann.
Noget andet af betydning er
mangfoldighed i institutionen:
- Det handler fx om, at der
både er det, jeg kalder en
markedsplads, hvor børnene
mødes og forhandler legefor-
Det kræver overskuelighed, mangfoldighed og kvadratmeter nok,
hvis børn skal trives. I de store institutioner kan det ofte knibe
med overskueligheden, mener professor Jan Kampmann.
løb, og tilstrækkeligt med små
nicher, fx hyggekroge og andre
afgrænsede områder, hvor børnene
kan trække sig tilbage og
gennemføre deres lege. Det
gælder både indenfor og udenfor,
siger han.
En tredje ting er plads. Undersøgelser
viser, at i institutioner
med for lidt plads, bruger børnene
alt for meget energi på
at afgrænse deres territorium
overfor andre grupper, og der
opstår konflikter.
Økonomien
skal ikke styre
Det er især overskueligheden,
som Jan Kampmann er bekymret
for, når institutionerne vokser:
- Det er jo sjældent for børnenes
skyld, at institutionerne
bliver større. Det sker oftest ud
fra et kommunaløkonomisk
rationale, hvor det bl.a. handler
om at spare lederstillinger
væk og opnå nogle effektiviseringer.
Jeg mener, at børneperspektivet
skal vægte meget
mere, når kommunerne laver
nye institutionsstrukturer.
Kampmann mener også, at
sammenlægningerne sker alt
for hurtigt.
- Selvom børnene måske slet
ikke opdager, at naboinstitutionen
ledelsesmæssigt er blevet
en del af deres børnehave, kan
det have konsekvenser for
pædagogerne, der også har
brug for at vide, hvem de er
kolleger med, og hvem der
bestemmer hvad, siger han og
fortsætter:
- Optimalt burde kommunerne
i højere grad eksperimentere
sig frem for at finde ud af,
hvad der fungerer bedst for
børnene, når de vil lave om på
strukturen.
Store børnehaver kan
godt være overskuelige
Selvom Jan Kampmann generelt
er betænkelig overfor tendensen
til større og større institutioner,
mener han, at det er
muligt at skabe den nødvendige
overskuelighed i de nye,
større enheder.
- Det kræver, at der bl.a. er
tænkt over, hvilket socialt landskab
børnene skal færdes i.
At det ikke er for stort, og at
det giver mening og er til at
agere i for børnene. Ellers trives
de ikke, siger han.
Ifølge Kampmann er den
opgave oftest lettere at løse i
en institution, der er bygget til
at rumme mange børn samtidig
med, at de enkelte afdelinger
er relativt isolerede enheder,
så børnene ikke har deres
dagligdag i, hvad der kvadratmetermæssigt
svarer til tre børnehaver.
RUC-professoren anerkender,
at der kan være stordriftsfordele
ved store enheder:
- Fx kan institutionen investere
i en bus eller gennemføre
flere uddannelsesforløb for personalet.
Men børneperspektivet
skal vægtes højt, siger Jan
Kampmann, der i 1994 skrev
den populære bog ”Barnet og
det fysiske rum”.

Af David Meinke
Da Charlotte Ringsmose på et
studieophold i USA skulle have
sit barn i børnehave, så hun
en helt anden indretning af
institutioner end i Danmark.
Der var et hav af forskellige,
tematiserede legerum, fx
drama, kontor og værksted.
Hun sendte begejstret billeder
hjem til sin søster, Susanne
Ringsmose Staffeldt, som blev
knapt så begejstret. Men begge
blev nysgerrige på, hvordan
”den gode institution” er indrettet.
De søgte Egmont-fonden
om penge til et projekt, som
snart er afsluttet. Lindebladet
satte de to i stævne på DPU.
Hvilke overvejelser skal
man gøre sig, når man
indretter en børnehave?
- Helt grundlæggende skal man
have gjort sig klart, at rummenes
indretning er dirigerende
for aktiviteterne. Derfor må
der være en overensstemmelse
mellem rummene og de målsætninger
for udvikling og
læring, man har for de 3-6årige,”
siger Charlotte Ringsmose,
professor ved Institut for
Læring, Aarhus Universitet,
DPU.
Hun og Susanne Ringsmose
Staffeldt bruger billedet ”dig og
mig om noget” til at beskrive,
hvad den gode børnehave skal
kunne.
Der er så mange forestillinger
om, hvad 3-6-årige børn
skal lære. Vi mener, at man
kan summere det op til op-
Pædagogik, arkitektur og indretning
Dig og mig om noget
Charlotte Ringsmose er professor på DPU og
Susanne Ringsmose Staffeldt er designer.
De er søstre, men har mere end gener tilfælles.
Sammen har de udviklet bud på, hvordan man
indretter børnehaver i overensstemmelse med
børnenes pædagogiske behov
mærksomhed, relationer og
sprog. Det er det, billedet ’dig
og mig om noget’ dækker,”
siger Charlotte Ringsmose.
Hvordan er jeres indtryk af
de danske daginstitutioners
indretning?
- Først og fremmest er de
påfaldende ens. Og der er en
række generelle problemer,
som vi gerne vil sætte fokus
på,” siger Susanne Ringsmose
Staffeldt, der er uddannet på
Danmarks Designskole.
Hun har studeret en række
institutioner med sine indretningsbriller
på. Her så hun
bl.a. masser af spiseborde på
stuerne, som kun fungerer, når
børnene spiser, områder, der
ikke var draget omsorg for og
gode faciliteter, der slet ikke
blev brugt.
Det kunne være en høvlebænk,
der blev brugt som
rodebord eller et maleværksted,
der var blevet til et opbevaringsrum.
I det hele taget
kan der være ret rodet. Tomme
mælkekasser oppe på køleskabet
og den slags,” siger hun.
De to eksperter lægger vægt
på, at rummenes anvendelse er
tydelig, og der er mange steder
i en daginstitution, hvor man
er i tvivl om, hvad det rum
kan, forklarer Susanne
Ringsmose Staffeldt. De har
også set masser af eksempler
på, hvordan voksenfaciliteter
langsomt æder sig ind i rummene.
Så har de voksne en pult, så
skal der være en stol foran, og
på pulten står et glas med to
forskellige slags tuscher. På
væggen omkring er vagtplaner
og den slags,” siger Susanne
Ringsmose Staffeldt.
Og grundlæggende understøtter
alle disse ting ikke realiseringen
af det, pædagogernevil,”
tilføjer Charlotte Ringsmose.
Hvordan kan vi så få
pædagogik og indretning til
at hænge sammen?
- Først og fremmest skal man
have en pædagogik – nogle
klare, enkle målsætninger, som
man kan omsætte gennem sin
indretning. Vi har konkret
arbejdet med fire zoner i institutionen:
En meget aktiv zone
– fx legepladsen, en aktiv vokseninitieret
zone – fx bagning
med børnene, en aktiv zone
for børnenes selvstændige leg
og en stillezone,” siger
Charlotte Ringsmose.
Det vil give alle børn muligheder
for at få dækket forskellige
behov og for at være sam-
men om noget. Det sikrer også,
at ingen børn overlades til sig
selv, hvis de ikke ønsker det,
da der altid er tilbud om at
deltage i fællesskaber.
Man kan starte helt simpelt
med at se på børnehavens
ganglinjer, som ofte fungerer
som motorveje. I ganglinjerne
er det umuligt at lege, for der
er hele tiden nogle, der skal
forbi,” siger Susanne Staffeldt
Ringsmose, der foreslår, at
man kan søge at lave udgang
til legepladsen ved siden af
garderoben og undgå udgang
fra stuerne. Man kan også
arbejde med at lave snørklede
ganglinjer og plateauer, som
man kan lege på, uforstyrret af
trafik.
Men er det ikke dyrt?
- Nej. Der findes nogle fantastisk
flotte og dyre institutioner,
men som også de fleste
pædagoger ved, så kan man nå
rigtig langt med pap og en rulle
gaffatape,” påpeger Susanne
Staffeldt og griner.
Bogen udkommer i starten af
2012.
Nr. 4 2011
11

Bygget til børn
I den integrerede institution Egebjerget i Lejre Kommune spiller
arkitektur og pædagogik smukt sammen. Ifølge personalet giver små
enheder ro, tryghed og overskuelighed, som er det bedste udgangspunkt
for udvikling. Derfor er stuerne bygget til otte vuggestuebørn og
15 børnehavebørn.
Af Marianne Meinke
Foto: Jeppe Carlsen
Hvem siger, at børn skal være
22 sammen i et rum? Ikke
Egebjerget i Lejre. Den integrerede
institution er bygget ud
fra holdningen om, at de mindste
børn trives bedst i grupper
af højst otte, mens 15 stykker
er optimalt for et børnehavebarn.
- Prøv at lægge mærke til,
hvor stille her er. Der er ikke
nogen børn, der suser forvildet
rundt, for de trives i de mindre
grupper, vi har, som er overskuelige,
og som lægger op til
leg, siger leder Yvonne
Frandsen.
At her er roligt trods 61 børn
og 13 voksne, skyldes ikke kun
den gode akustik, men også de
små enheder, mener Egebjergets
leder, der blev ansat,
da fundamentet blev støbt i år
2000. Det er en tidligere leder
12 Nr. 4 2011
Pædagogik, arkitektur og indretning
fra naboinstitutionen, der har
udtænkt institutionen med de
små enheder, og det var en
tanke, som i høj grad appellerede
til Yvonne Frandsen.
Børn bliver set og hørt
Inde på Vikingestuen er børn
og voksne netop vendt hjem
fra Ledreborg Skov, hvor de
har set på egetræer og bøgetræer.
Det er stuen, hvor de
børn, der skal starte i skole
året efter, samles. Stuen består
lige som de andre stuer af et
rum med et mindre rum i hver
ende.
- Børnene kan lege i grupper
af 4-5 børn uden at skulle
overdøve hinanden som på en
traditionel, stor stue, siger
pædagog Irene Gørlyk.
- Vi har nogle meget rolige
børn, som får selvtillid og
selvværd, fordi de bliver set og
hørt. Vi hører fra skolen, at det
er nogle gode børn, vi giver
videre, siger Yvonne Frandsen.
- Og vi kan bedre iagttage
børnene og sætte ind, hvor det
er nødvendigt, når vi ikke har
så mange om ørerne, supplerer
Irene Gørlyk.
Normeringerne er ikke bedre
end i resten af Lejre. Derfor er
der to voksne på hver stue i
Egebjerget.
- Det gør stuerne lidt mere
sårbare, men så må vi være tilsvarende
dygtige til at sikre, at
børnene kender alle voksne og
er trygge ved, at en pædagog
fra en anden stue dækker ind
ved fravær, siger Irene Gørlyk.
Godt indeklima
I det flotte, lyse fællesrum med
vinduesglas til loftshøjde tuller
et par 4-5-årige rundt.
Børnenes sygefravær er lavt,
og det gælder faktisk også for de
voksne. Det skyldes bl.a. ventilationssystemet.
Man skal ikke
åbne og lukke vinduer for at
ændre temperaturen. Det skyldes
også varmen i gulvet, så
små fødder ikke bliver kolde,
fortæller Yvonne Frandsen.
Pædagog Joan Andersen har
også bare tæer i klipklapperne,
selvom det er råt udenfor. Hun
arbejder med vuggestuebørn,
der er otte af på hver stue.
- Vi prioriterer at have et
meget tæt og nært forhold til
de små. Omsorgen er rigtig vigtig,
siger hun.
Elias på to år vågner af sin
middagslur. Han skal lige have
øjne igen i pædagogens favn
ved spisebordet.
- Vi sidder her og spiser.
Så har hver voksen to børn på
hver side, og så er vi jo lige
her, helt tæt på dem, siger
Joan Andersen og stryger drengen
over håret.
Glade pædagoger giver
glade børn
Hun har arbejdet 20 år i en
SFO, og det er selvfølgelig
noget helt andet:
- Her er vi meget tættere på
børnene, og også på hinanden
som voksne. Fordi vi arbejder
så tæt sammen, kan vi bedre
arbejde i samme retning - og
også straks få øje på, hvis et
barn har det svært, siger Joan
Andersen og fortsætter:
- Hvis pædagogerne er glade,
er børnene det også. Vi har
fået børn med særlige behov,
som vi forventede havde brug
for støtte, men det har de faktisk
ikke haft på grund af vores
struktur.
Også på de to stuer i vuggestueafdelingen
er der mindre
rum, som de små kan trække
ind i, når to-tre af dem vil lege

køkken, høre musik eller flytte
rundt på bløde puder.
Lang venteliste
Egebjerget består af tre afdelinger.
Når man står i en af dem,
mærker man ikke resten af
bygningen og de andre børn og
voksne. Stemningen er hyggelig
- nærmest intim.
- Vi har en lang venteliste.
Forældrene vil meget gerne
have deres børn ind her. Vi
oplever, at de er meget trygge
ved at aflevere deres børn,
siger Yvonne Frandsen.
Fordi forældrene generelt er
højtuddannede med fuldtidsjobs,
og en stor del også pendler
til København, har en del
børn nogle lange dage i institutionen.
- Og de er her tit, fordi de
heldigvis sjældent er syge,
siger Joan Andersen.
Et par hundrede meter borte
ligger Egedalen, der med 30
børnehavebørn fordelt på to
stuer, hører til Egebjerget.
Ja tak til flere
vuggestuebørn
Institutionen må gerne blive
større, mener leder Yvonne
Frandsen:
Pædagogik, arkitektur og indretning
- I dag kræver det større enheder,
så vi er bæredygtige ved
sygdom, uddannelse, osv.
Hvis vi bliver udvidet, vil vi få
en mere robust økonomi og et
større spillerum i forhold til
vores pædagogiske arbejde.
Lejre er i øjeblikket ved at
beslutte, om kommunen skal
erstatte dagplejen med flere
vuggestuepladser.
Yvonne Frandsen håber, at
Egebjerget fremover kan tage
imod flere af de yngste:
- Vi kan jo se, hvilken
betydning det har for vores
vuggestuebørn, at de kender
og er trygge ved børnehaven,
når de starter. De er vant til at
komme på besøg hos hinanden,
og efter morgenmaden
bliver de små fulgt tilbage på
deres stuer af børnehavebørnene.
Det gavner både store
og små.
Mad er pædagogik
I køkkenet gør Marie Renvald
klar til, at alt snart skiftes ud
med et splinternyt køkken.
Hun er køkkenansvarlig og
har netop bidraget til en kogebog
om økologisk mad i daginstitutioner
med bl.a. Claus
Meyer.
Forælder:
Her er plads, lys og ro
To ud af tre af Mette Langagers børn har gået i Egebjerget:
- Udover at ledelsen er skarp og pædagogerne dygtige, er selve
bygningen et stort plus. Det er genialt med de små enheder, der
skaber ro for børnene, og at stuerne er indrettet, som de er. Der
kan være nogle temaer i de små rum, fx dukkekrog eller butik, og
børnene kan være for sig selv samtidig med, at der er en voksen
i nærheden. Det betyder, at børnene kan udfolde sig i deres eget
tempo, og at der også er plads til, at man nogle gange kan være
lidt vild uden at genere andre, siger Mette Langager, der generelt
er begejstret for bygningen:
- Man kan jo mærke, at der er tænkt over det hele. Lige fra man
træder ind, er der en hyggelig stemning, og der er ro og meget
lyst. Det sidste er også vigtigt. Den brede gang, der munder ud i
fællesrummet, betyder, at man kan stå og tale sammen, uden at
gå i vejen – og at pædagogerne kan lægge alle 15 flyverdragter
frem, så børnene kan øve sig i at tage dem på. Det ved jeg, pædagogerne
synes, er vigtigt. Og så er det jo dejligt, at det hele er så
nyt og overhovedet ikke slidt, siger Mette Langager, der altid har
været helt tryg ved at vinke farvel til sine børn om morgenen.
- Mad er en pædagogisk aktivitet.
Det skaber et fællesskab,
når vi spiser den samme mad,
og børnene får smagt en masse,
de ikke får derhjemme, siger
Marie Renvald, der er hovedkraften
bag det nye køkken,
som også får plads til børn.
- Jeg prioriterer at uddelegere
ansvaret. Køkkenfirmaet har
ringet flere gange: Er det nu
ikke dig, der skal beslutte dit
og dat. Men nej, det har Marie
styr på, siger Egebjergets leder,
der blandt sine medarbejdere
også tæller folk med ansvar
for sprog, udeliv og ”fri for
mobberi”.
Engagerede vikinger
Udenfor har de største børn
fået overtøjet på igen. De har
lært at skrive deres navn i
runer og lavet sværd og andet
grej, der er nødvendigt for en
lille viking i år 2011.
- Sidst vi var på Vikingeskibsmuseet,
var underviseren
meget forbløffet over, at vores
børn sad bomstille og var så
engagerede og rolige, siger
pædagog Irene Gørlyk.
- Det er jo fordi, de er vant
til ro herhenne, slutter Yvonne
Frandsen.
Nr. 4 2011
13

Børnehaven som
et ekstra hjem
Nogle institutioner ligner innovative eksperimentarier for børn.
Andre ligner mere et hjem. Mød en daginstitution i Kalundborg
Kommune, der bevidst arbejder med det hjemlige, når de tænder
stearinlys om morgenen, dækker bord i fællesskab og lader børnene
sove, når de trænger til det
Af Marianne Meinke
Det hjemlige er en pædagogisk
strategi i daginstitutionen Bondegården,
der ligger i Gørlev
ved Kalundborg.
- Vi synes, det er vigtigt, at
børnene bliver bekendt med og
lærer alle de funktioner, der
knytter sig til et hjem eller en
familie. Det kan fx være at
hjælpe med at rydde op, dække
bord, lave mad og tale med
hinanden rundt om bordet om,
hvordan dagen er gået, siger
leder Karen Margrethe Buskov,
hvis institution danner rammen
om 30 børns hverdag.
Bondegården ligger i stuehuset
på en gammel gård, så
rammerne for hjemligheden er
gode:
- Vi bor ikke et typisk daginstitutionsbyggeri,
men i et rigtigt
hus med mange små rum,
fx er der fire mindre rum til
børnehavebørnene. Vi har selv-
14 Nr. 4 2011
Ligner din institution et hjem?
følgelig stole og den slags i
børnestørrelser, men spisebordet
her er et almindeligt bord,
siger hun.
I de mørke vintermorgener
tænder pædagogerne stearinlys
for de børn, der møder tidligt.
For institutionen vægter højt,
at morgenmadssituationen er
ligesom i en familie. At børnene
spiser deres morgenmad i
ro og fred sammen med de
voksne. Og forældre, der har
tid, inden arbejdet kalder, må
meget gerne slå sig ned.
Æblegrød og
krydderurter
De daglige gøremål er et omdrejningspunkt
for det pædagogiske
arbejde.
- Hver fredag laver børnene
mad. Vi synes, det er vigtigt,
at børnene ved, hvor maden
kommer fra, og kan holde på
en kartoffelskræller. Vi har
fx højbede med krydderurter,
som børnene er med til at
passe.
Vi får frugt fra en gård i nærheden
hver dag. Vi tager på
æbleplantage for at hente de
æbler, som vi laver grød af.
Vi plukker brombær og laver
syltetøj. Vi passer dyrene sammen.
Afhængigt af alder, selvfølgelig,
dækker børnene bord.
De større kan selv tælle op,
hvor mange tallerkner, knive
og gafler, der er brug for, og så

hjælper vi altid hinanden med
at rydde op, siger Karen
Margrethe Buskov.
Hun afviser, at institutionen
skal tage ansvar eller opgaver
fra forældrene. Faktisk går
bevægelsen mere den anden
vej, sådan at forældrene bidrager
en del mere end i andre
institutioner.
Lang venteliste
- Vi er en privat institution,
og vi vægter samarbejdet med
hele familien meget højt. Vi
har en forventning om, at forældrene
kommer til eftermiddagskaffe
og andre arrangementer
og også deltager i vores
arbejdsdage og andre praktiske
opgaver. Det ved forældrene
godt, og alligevel har vi en
lang venteliste, siger daginstitutionens
leder og betoner
vigtigheden af, at institution
og forældre har et godt samarbejde
– ikke mindst af hensyn
til barnet.
- Vi aflaster ikke familien. Vi
støtter barnet i at lære de ting,
der er nødvendige for at få en
familie og en hverdag til at
fungere – eller et fællesskab
og i et større perspektiv et
samfund til at fungere. At vi
alle skal bidrage og hjælpe hinanden
så godt, som vi kan.
At vi har ansvar for hinanden,
siger Karen Margrethe Buskov.
Ligner din institution et hjem?
Barnets og familiens
behov i centrum
Når børnene kan se, at pædagoger
og forældre kan lide hinanden
og samarbejder om
deres hverdag, så bliver børnene
gladere og tryggere, fortæller
Karen Margrethe Buskov
og giver et konkret eksempel:
- Hvis far eller mor har
været med til at reparere en
mur, så tænker man sig nok
også om en ekstra gang, inden
man kaster mudder på den.
- Når et barn starter hos os,
er vores udgangspunkt, at forældrene
kender barnet bedst.
Hvis barnet fx er vant til at
sove kl. otte om morgenen,
så er det det, vi gør. Vi er i høj
grad fleksible i forhold til de
rutiner, familien har i stedet for
at sige, at sådan er det altså
her, siger Karen Margrethe
Buskov.
Personalet i Bondegården får
et ofte et tæt forhold til hele
familien på grund af søskendegarantien,
der betyder, at familierne
ofte har deres gang i
institutionen gennem flere år.
En stor del af dagen tilbringer
børn og voksne udendørs.
Både i deres eget, store udendørsområde,
hvor hønsene går
rundt, og mulighederne for leg
i frisk luft er store.
Sociologen:
Hjemlighed fordrer pædagogisk
refleksion
Ida Wentzel Winther er kultursociolog på Århus universitet
(DPU), og har i mange år beskæftiget sig med begreberne
”hjem” og ”hjemlighed” i bl.a. daginstitutioner. Vi spurgte
hende, om vuggestuer og børnehaver kan være en slags hjem
for børnene:
- En daginstitution er ikke et hjem, det er en daginstitution.
Men de kan skabe en hjemlighed. Det er vigtigt at skille de to
begreber, hjem og hjemlighed, ad.
Hvordan ser hjemlighed ud i institutioner?
-Den kan komme til udtryk på flere måder, men man ser det i
morgenåbningen, hvor der fx er morgenmad i ro og fred, stearinlys
på bordet, måske kan børnene komme i pyjamas. Efter
morgenmaden typisk klokken ni starter det curriculum-arbejde,
som også er en del af institutionernes praksis, dvs. det
læringsrettede som ofte hænger sammen med de pædagogiske
læreplaner. Her træder hjemligheden i baggrunden.
Hvorfor tror du, institutionerne gør brug af de koder?
- Hjemligheden er en del af vores kulturtradition. Det er en
slags trygheds- og hyggelighedskode, som kendes og bruges af
pædagogerne, fordi de har lært den i deres eget hjem, gennem
deres praktikophold og fra det morgenbord, de måske ikke
selv kunne være en del af derhjemme.
Er det noget, de gør med en pædagogisk intention?
- Det kan jeg jo ikke vide, men jeg håber det. Ligesom med
alt andet pædagogisk arbejde er det en nødvendighed, at man
reflekterer over, hvorfor man gør, som man gør. Ellers bliver
arbejdet båret af en ”det-plejer-vi”-logik og kan vel dårligt
kaldes pædagogik.
Men skaber det ikke tryghed – uanset årsagerne
til, at pædagogerne praktiserer hjemligheden om
morgenen?
- Som sagt er stearinlysene og stilheden om morgenen en del
af en social kode, som mange af os kender – og genkender,
når vi kommer ned i institutionen. Men nogle børn kender den
ikke, og de vil ikke nødvendigvis føle sig trygge i den form for
hjemlighed. Det er klart, at hvis ikke daginstitutionen om
morgenen har nogle elementer, de kan genkende hjemmefra,
vil den forekomme fremmed. Hvad der er trygt og ikke-trygt
kan således variere, derfor er det centralt at der er en pædagogisk
idé bag den tone og rytme, som institutionen skaber.
Men er det så ikke et problem?
- Det behøver det ikke være. Alt pædagogisk arbejde handler
om at ville noget med nogen – også selv om de ikke selv vil
det. Og hvis pædagogerne mener, at det er vigtigt at lære
hjemligheden at kende, så er morgenhyggen en måde at gøre
det på.
Interview: David Meinke
Nr. 4 2011
15

Opslagstavlen
Ny service til dig:
Få de vigtigste nyheder
på mobilen
Tilmeld dig sms-tjensten på bupl.dk/midt
og få nyhederne serveret på din mobil.
Vi har udvidet vores medlemstilbud med en
sms-tjenste, der giver dig løbende og hurtig
information om de vigtigste
nyheder og arrangementer i
fagforeningen.
Klik ind på www.bupl.dk/midt
og tilmeld dig med det samme
– og husk også at fortælle
din kollega om det.
Nye telefontider i fagforeningen
Fra den 2. januar kan du ringe til
fagforeningen på tlf. 35 46 58 10
følgende tidspunkter:
Mandag kl. 8-14
Tirsdag kl. 10-14
Onsdag kl. 8-14
Torsdag kl. 13-17
Fredag kl. 10-12
Kurser for TR og AR
BUPL Midtsjælland tilbyder en række kurser og
temadage næste år. Kursuskatalog for 2012 kan
fra januar hentes på www.bupl.dk/midt
Ny formand for den
lokale lederforenings bestyrelse
Den lokale lederforening har afholdt årsmøde
den 2. november. Margit Askevig blev valgt som
ny formand. Bestyrelsen har fået i alt fire nye
medlemmer. Du kan se hele bestyrelsen og
referatet fra årsmødet på www.bupl.dk/midt
Nyt fra A-kassen
Efterløn før og nu
I sidste nummer af Lindebladet skrev vi om
efterlønsreglerne, som vi kendte på daværende
tidspunkt. Valget til folketinget er nu overstået,
og der er fortsat et flertal, som ønsker at ændre
reglerne for efterløn og folkepension.
De nye regler om efterløn ventes vedtaget i folket-inget
inden nytår. Du er altid velkommen til
at ringe til BUPL-A og høre, hvilken betydning
de nye regler vil få for dig.
Uddannelsestilbud
UCSJ har efter opfordring fra BUPL og BUPL-A
etableret et par kvalificerende uddannelsestilbud
beregnet til jobsøgere, som har været jobsøgende
i mindre end 39 uger.
Uddannelserne starter først i det nye år.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til
BUPL-A Sjælland.
Du kan læse mere på
www.ucsj.dk/videreuddannelse/nyledig
A-kassen bliver mere og mere digital
For at gøre sagbehandlingen nemmere og hurtigere
til gavn for den jobsøgende bliver flere og
flere funktioner muligt digitalt.
Fremover kan du udfylde og indsende din ledighedserklæring
digitalt, og du kan indsende dit
jobsøgningssekema og plan for jobsøgning, når
du indkaldes til samtale i a-kassen.
Du kan også indsende ansøgning om feriedagpenge,
og ikke mindst kan du, når din ledighedserklæring
er godkendt, også indsende dagpengekort,
når udbetalingsperioden udløber.
Du får adgang til den digitale a-kasse via hjemme-siden
bupl.dk/dda. Du kan logge på med
enten en pinkode fra BUPL, Digital Signatur eller
din NemId.
Hvis det driller dig, er du altid velkommen til at
kontakte BUPL-A, så vil vi prøve at vejlede dig
igennem
Kontakt a-kassen på telefon 35 46 52 00,
hvis du har spørgsmål.