Børn&Unge nr. 021/2012 - Bupl

6. december 2012 43. årgang l www.bupl.dk

Børn&

unge21

Beretning: Pædagoger skal være synlige

Christine Antorini: Pædagoger er den røde tråd

Mød BUPL's nye ledelse: Tre mænd og to kvinder

En OK jul

6

10

12

guide

Sådan klarer

du julen 34

Mens Danmark forbereder sig til

julens veldækkede borde, sætter

andre sig til forhandlingsbordet

for at aftale din løn. 16-25

2

•

Telefon 70 22 26 28 · mail@cado.dk

www.cado.dk

CADO Naturleg

Klatre-, gynge-, balanceog

legeredskaber i rustik

og indbydende Robinietræ.

Mange timers sjov, leg og

fysisk udfoldelse.

Kvalitet og sikkerhed i top.

TÜV- og FSC-certifi ceret.

CADO Park

Stort udvalg i kvalitets bord/bænkesæt, bænke osv. til et

velfortjent pusterum. Til markedets bedste priser.

Scan QR-koden og bestil vores fl otte e-magasin.

Her kan du se, hvad CADO kan gøre for din

institution og børnene.

Hent applikationen Scanlife, aktiver og scan QR-koden

med din smartphones kamera

Barn-til-Barn Massage

kursus for alle, som arbejder med børn

Massage i dagplejen, børnehaven og SFO’en:

Gentofte: 2.-3. febr. + 2. juni 2013

Silkeborg: 2. april + 30. april + 18. juni 2013

Specialpædagogisk

Børnemassage

Lær at massere børn med specielle behov

Silkeborg: 19. febr. + 16. april + 4. juni 2013

Gentofte: 20.-21. april + 1. juni 2013

Adoptionskursus

Det adopterede barn fortjener særlig forståelse

Silkeborg: 9. januar 2013

BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012

tlf. 8681 1081

www.nordlys.dk

Foto: Hung Tien Vu

indhold

nyheder

4 Kort nyt

6 Kongres: Blikket rettet mod fremtiden

8 Kongres: Beretning og debat

10 Kongres: Beslutninger og udtalelser

12 Kongres: Fremtidens arbejdsplads

14 Kongres: BUPL's nye ledelse

15 Kongres: Billigere kontingent til ledige

øjeblikket

26 Børnehave med tipi

inspiration

30 Pædagoger holder aldrig (helt) fri

34 Guide: Sådan klarer du julen

faste sider

28 Opslagstavlen

39 Tegneserie

40 Nyt fra a-kassen

42 Debat

BØRN&UNGE

Redaktion Redaktionschef Lene Søborg, art director

Eva Krebs Larsen, journalist Vibeke Bye Jensen,

journalist Steffen Hagemann, journalist Trine Vinther

Larsen, journalist Julie Hardbo Larsen.

Korrektur ved Karen Altschul.

Ansvarshavende redaktør: Ida Thuesen Nielsen

Telefon 3546 5100

Adresse Blegdamsvej 124, 2100 København Ø

Mail b&u@bupl.dk

Annoncer Marianne Földvary og Niels Juul Pedersen

Forside Lisbeth Holten

Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der

indsendes uopfordret.

Udgiver

Kongres i nutid

og fremtid

230 delegerede mødtes til

BUPL’s kongres på Nyborg

Strand i tre spændende

dage. De så lidt bagud, lidt

mere på nutiden og meget

mere på fremtiden, som

er fuld af udfor-

6

dringer for pædagogerne

og deres

fagforening.

43 BUPL MENER

Medlemmerne satte et tydeligt aftryk

på årets kongres!

De fem medlemmer af forretningsudvalget

Forretningsudvalget Formand Henning Pedersen,

næstformand Birgitte Conradsen, hovedkasserer Lasse

Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Allan Baumann,

Mette Aagaard Larsen.

Tryk Stibo Graphic

Kontrolleret oplag: 66.766 ISSN: 0006-5633

Udgivelse i ugerne 2, 4, 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 21, 23, 25,

32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51.

Ved problemer med levering kan du sende en mail til

levering@bupl.dk

tema

34

Sådan klarer

du julen

Guide:

Find din juletype, syng

julen ind, og kom helskindet

igennem den

store højtid. Vi guider

dig igennem julens

glæder og sorger.

Som tingene er, forventer jeg mig ikke

det store. Jeg har et håb, men jeg har

ikke nogen forventning.«

Lotte Vahlkvist, 44 år, afdelingsleder, Lyshøjskolens SFO, Kolding

30

Pædagoger

holder aldrig fri

Et barn smider sig skrigende

på gulvet i supermarkedet

og vil ikke noget. En pædagogs

skarpe blik tiltrækkes

straks af larmen. Det er ikke

pædagogens barn, hun har

fri. Eller har hun?

Illustration: Larsen Et Rasmussen

Foto: Lisbeth Holten

overblik

Overenskomst

2013

16 Intro

18 Forstå en overenskomst

Få styr på, hvorfor overenskomster er

vigtige for dig.

20 Her er topforhandlerne

Vi præsenterer de vigtigste forhandlere

for arbejdsgivere og -tagere.

21 Det kan betale sig at forhandle

Vi må se, hvad vi kan få ud af det, siger

BUPL’s formand, Henning Pedersen.

22 Effektivitet kontra tryghed

Overenskomsten skal give plads til effektiviseringer,

kræver arbejdsgiverne.

23 Små forventninger

Pædagoger har på forhånd skruet ned

for ønskerne.

24 Det bliver svært

Når pengene er små, er det sværere at

lave en aftale, siger ekspert.

25 Den store overenskomstquiz

Test dig selv. Hvad ved du om overenskomster?

3

4

Har du lyst til at blive

Marte Meo terapeut?

- Marte Meo uddannelse

Du lærer at:

• arbejde professionelt med at skabe kontakt

• arbejde professionelt med positiv ledelse

• dokumentere tiltag, der forebygger konflikter

• arbejde med video og redigering

• skabe et sundt arbejdsmiljø og livskvalitet

• skabe forandring og udvikling

Yderligere oplysninger:

20 71 97 17

slp@mmcom.dk

www.martemeouddannelse.dk

Design med kulør til institutioner...

Kurve, opbevaring og

andet godt til hjælp og

pynt i din institution

– se mere på

www.kombiner.dk


Studiestart:

5.-6. februar 2013

i Roskilde

Varighed:

24 undervisningsdage

over 1½ år

Pladser:

Højst 12 deltagere

Marte Meo

Kommunikation

fra

38,-

Kombiner.dk · Tlf. 25 39 73 80 · E-mail: info@kombiner.dk

www.bupl.dk

Begynder til tiden

Flere børn begynder i børnehaveklasse, når de skal, nemlig

når de fylder seks år. I 2005 startede 83 procent af alle børn

i skole til tiden, i 2011 var andelen steget til 89 procent.

Børne og undervisningsminister Christine Antorini

(S) er glad for udviklingen, fordi de første skoleår har stor

indflydelse på børns læring og udvikling gennem resten

af uddannelsessystemet. Hun ser dog en udfordring i, at

nogle børn har svært ved at leve op til kravene.

142

akutjob som pædagog ud af i alt 697 akutjob opslået

på jobnet.dk. Dermed tegner et akutjob som

pædagog sig for 20 procent af de opslåede akutjob

den 27. november. Akutjobbene fordeler sig med 48

i Region Hovedstaden, 17 på Sjælland, 40 i Midtjylland,

12 i Nordjylland og 25 i Syddanmark.

Lærere truet af lockout

En af de store knaster i de kommende overenskomstforhandlinger

er aftalen om lærernes arbejdstid,

som Kommunernes Landsforening (KL) vil gå langt for

at komme af med. I yderste konsekvens er kommunerne

klar til at lockoute lærerne, skriver dagbladet Berlingske.

Ifølge avisens oplysninger har KL opbakning fra regeringen

til om nødvendigt at lockoute landets skolelærere.

KL kræver, at lærernes arbejdstidsregler med deres øvre

grænse for antallet af undervisningstimer, skal ud af den

nye overenskomst. Regeringen håber, at lærerne vil gå

med til en aftale uden konflikt, men en centralt placeret

kilde betegner sandsynligheden for lockout af lærerne

som ’meget stor’.

En lockout vil betyde, at lærerne ikke kan komme på

arbejde – og ikke får løn.

»Jeg har ingen kommentarer til en eventuel konflikt,

men jeg kan bare sige, at vi er meget opsatte på at komme

igennem med dette krav,« siger Michael Ziegler, der er

borgmester i Høje Taastrup og chefforhandler i KL, til

Berlingske. sbH

Foto: Colourbox

»Jeg må kraftigt advare finansministeren;

hvis han også her

har i sinde at spille stærk mand,

der slår med køller – jamen, så

slår han den danske model i

stykker.« Dennis Kristensen, formand for FOA, i Politiken

Finansminister Bjarne Corydon (S) får

stærk kritik af sin utidige, som Dennis

Kristensen kalder det, indblanding i forhandlingerne

mellem SAS og kabinepersonalet.

Bjarne Corydon pressede med en SMS åbenlyst

kabinepersonalet til at acceptere ledelsens

drastiske redningsplan og en voldsom løn

Pædagoger indtager skolen

De seneste år er der kommet flere pædagoger

i skolen. Det har mange troet, ment

og gættet på, men nu findes der en officiel

statistik, som bekræfter tendensen. For fire

år siden arbejdede 6.468 pædagoger i grundskolen.

Sidste skoleår var tallet steget til 7.029.

Det er en stigning på 8,7 procent, hvoraf langt

den største stigning er foregået inden for det

seneste års tid. Det viser en opgørelse, som

UNI C Statistik og Analyse har gennemført.

Tallene er bemærkelsesværdige, fordi antallet

af pædagogiske medarbejdere i samme

periode er faldet. Den udvikling er gået ud over

nedgang. Nu frygter faglige topforhandlere,

at Corydon igen vil blande sig, når overenskomstforhandlingerne

på det offentlige område

indledes den 6. december.

PERSoNALE I GRUNDSKoLEN, oPDELT EFTER PERSoNALETyPE

Læs alt om de kommende overenskomstforhandlinger

side 16-25.

både lærere, ledere og børnehaveklasseledere.

I dag arbejder der således knap 5.000 færre

lærere i skolen end for fire år siden.

Selvom børnetallet i samme periode også

er faldet, er der kommet flere elever pr. lærer.

I 2009 var der 11,3 elev pr. lærer i en dansk

folkeskole, mens tallet sidste skoleår var 12,2.

Kigger man på, hvor pædagogerne er ansat,

er der stor forskel på de forskellige skoletyper.

På specialskoler for børn er knap 32 procent af

de ansatte pædagoger, mens det kun gælder

for 0,3 procent af de ansatte på efterskoler. På

folkeskolerne er tallet 7,8 procent.

Skoleår Lærere Børnehaveklasseledere Ledere Pædagoger Konsulenter I alt

2008/09 66.360 4.018 5.388 6.468 172 82.406

2009/10 65.388 3.780 5.324 5.710 135 80.337

2010/11 64.185 3.717 5.454 6.509 144 80.009

2011/12 61.564 3.533 5.271 7.029 134 77.531

Ændring

2008/09-

2011/12 -7,2% -12,1% -2,2% 8,7% -22,1% -5,9%

Pressefoto

kort nyt

Pædagoger vil

være klogere

Pædagoger strømmer til efteruddannelse

i social inklusion,

ledelse og sproglig udvikling.

I 2008 var der 9.111 kursister på

voksenefteruddannelse inden for

pædagogik. Tre år senere var antallet

af kursister steget til 13.635,

viser tal fra Danmarks Statistik.

Heidi Hjorth fra Meldgård Daginstitution

i Herning er en af de

pædagoger, som for øjeblikket

er i gang med et diplommodul i

’Adfærd, kontakt og trivsel (AKT)’.

Hun glæder sig over at blive opkvalificeret.

»Det er dejligt at sætte tid af

til noget, som interesserer mig.

Det giver personlig udvikling at

fordybe sig og blive opdateret.

Samtidig giver efteruddannelse

mig en mulighed for at se andre

sider af det pædagogiske arbejde

og finde ud

af, hvad jeg

»Det giver fagligt vil

personlig

arbejde med

fremover,«

udvikling

siger Heidi

at fordybe

Hjorth.

sig og blive

Både Pro

opdateret«

fessionshøj

Heidi Hjorth,

skolen UCC i

pædagog

København,

VIA University

College i

Aarhus og University College Lillebælt

melder om øget aktivitet,

når det gælder efter og videreuddannelse

af pædagoger.

På efteruddannelsescentrene

oplever man, at pædagoger både

tager flere korte og flere lange

efter uddannelsesforløb. De korte

kurser skal ruske op i daglig dagen,

så pædagogerne lettere kan løse

konkrete udfordringer. Samtidig

efterspørger pæda gogerne

også længere efter uddannelse

og diplom moduler.

KKR

5

6

HVad er en kongres?

Kongressen er BUPL’s øverste myndighed. På kongressen vedtages

love, strategier, udtalelser, økonomien for den kommende kongresperiode.

Her vælges også formand, næstformand, kasserer og forretningsudvalgets

øvrige medlemmer. Samtidig ser deltagerne tilbage

på de år, der er gået mellem kongresserne. BUPL holder kongres hvert

andet år. Der kan være et særligt tema på en kongres. I år var det

’Sammen om pædagogernes fremtid’. Der var 230 delegerede. Langt

de fleste er valgt på de lokale fagforeningers generalforsamlinger.


HVad betyder ’kongres’?

En kongres er et større møde, hvor medlemmer

af en politisk eller faglig organisation diskuterer

aktuelle emner. Det er også et ord for den lovgivende

forsamling i USA (senatet og repræsentanternes

hus). Ordet kommer fra det latinske

’congressus’, der er en form af ordet congredi,

som betyder at samles, komme sammen.

Kilde: Politikens Nudansk ordbog

Vi har

blikket

rettet

mod

fremtiden

I Nyborg bød formand Henning Pedersen velkommen

til BUPL’s 11. ordinære kongres. Mens luften

udenfor var iskold, var der lunt indenfor. Temaet

var fremtiden, som tegner både spændende,

problematisk og udfordrende. Men ét budskab

var klart: Der bliver hårdt brug for pædagogernes

kompetencer.

Artiklerne er skrevet af Julie Hardbo Larsen, Trine Vinther Larsen, Steffen Hagemann, Vibeke

Bye Jensen og Lene Søborg / Foto: Hung Tien Vu

7

8

En mere synlig pædagogprofession og fokus på faglighed er nødvendige, hvis pædagoger

vil præge fremtiden. Det sagde BUPL’s formand, Henning Pedersen, i beretningen.

Pædagoger skal give deres bud på

fremtiden. Hvis ikke de gør det, ta

ger andre beslutningerne for dem.

Det var et af hovedbudskaberne fra

BUPL’s formand, Henning Pedersen,

i den mundtlige beretning på BUPL’s kongres.

»Der er mere end nogensinde brug for, at vi

står fast på de værdier, vi som pædagoger har

om inddragelse i fællesskaber, dannelse og

udvikling af børn. Det bygger vi den daglige

pædagogiske praksis på, og det spiller vi ind

med i den politiske debat,« sagde Henning

Pedersen.

Han understregede, hvor vigtigt det er, at

pædagoger står frem og fortæller, hvad de kan,

hvis de vil have indflydelse på deres fremtidige

arbejdsplads. Pædagoger skal blive bedre til

at fortælle omverdenen om deres fag, valg og

metoder. De skal synliggøre, hvad pædagoger

kan bidrage med, når der arbejdes på tværs af

faggrupper, daginstitutioner, skoler og PPR.

Særligt i forhold til at udvikle børns sociale

kompetencer og inkorporere legen i skolen

mente Henning Pedersen, at pædagoger har

noget særligt at byde ind med. Pædagoger

skal kunne formidle, at fri leg også har et

pædagogisk formål, og at legen har en vigtig

betydning for børns udvikling.


Henning Pedersen var begejstret for, at

regeringen i løbet af de seneste par år har

søsat flere initiativer, som inkluderer daginstitutionsområdet,

og tillægger området

stor betydning. Han understregede vigtigheden

af, at man bruger pædagogerne og

deres kompetencer.

»Når regeringen siger: ’Nu laver vi et udviklingsprogram

for dagtilbud og en Ny Nordisk

Skole’, er det vigtigt at vende tingene på

hovedet og starte fra neden med tillid til de

fagprofessionelle, som skal løse opgaven,«

sagde Henning Pedersen.

500 vigtige millioner. Henning Pedersen

var glad for regeringens beslutning om

at bevilge 500 millioner kroner til at styrke

kvaliteten på daginstitutionsområdet.

»De 500 millioner, der blev afsat på forrige

finanslov til bedre normeringer, tog vi som

et positivt tegn på, at udviklingen var ved at

vende. Vi var godt klar over, at 500 millioner

ikke rakte så langt, men det var dog en start

og et positivt signal,« sagde han.

Men Henning Pedersen er langtfra tilfreds

med, at kun cirka 40 procent af kommunerne

har brugt deres andel af de 500 millioner

kroner på det, de var tiltænkt. Derfor vil

det VIL bUPL arbeJde For:

BUPLformand Henning Pedersen pegede på

disse områder, som BUPL vil arbejde for i den

nærmeste fremtid:

• Synliggørelse af pædagogerne, deres arbejde,

viden og kompetencer.

• Fokus på, hvad leg er og kan, og hvorfor leg er

vigtig.

• Minimumsnormeringer.

• En folkeskolereform, som tilgodeser pædagoglærersamarbejdet.

• En forbedret pædagoguddannelse og fokus på

efter og videreuddannelse.

• Fokus på den daglige pædagogiske ledelse.

• Alle børn skal tilbydes en plads i daginstitution.

• Nationale ressourcer til inklusion.

Læs hele beretningen på bupl.dk/kongres

Pædagoger skal være synlige

han og BUPL fortsat arbejde for minimumsnormeringer.

»Kommunerne kunne åbenbart ikke selv

finde ud af at fordele de 500 millioner, så der

er brug for, at man sætter en bundgrænse,

altså at der indføres minimumsnormeringer.

Det skal forstås som en grænse, man ikke kan

gå under. Minimumsnormeringer skal ikke

være en anbefaling, men en bundgrænse,«

fastslog han.

Mens Henning Pedersen er begejstret for

regeringens initiativer på børneinstitutionsområdet,

er han stærkt skeptisk over for andre

af regeringens beslutninger.

»Regeringen har ikke levet op til vores forventninger.

Der er kommet en række reformudspil,

som der ikke har været meget dialog

omkring,« sagde han.

Især dagpengereformen og forslaget om

en fleksjobreform fik kritiske ord med på vejen.

Dagpengeperioden er forkortet til to år,

og det er nu sværere at genoptjene retten til

dagpenge.

»Det betyder, at rigtig mange risikerer at

ryge ud af dagpengesystemet og miste deres

forsørgelsesgrundlag. Det bør der gøres noget

ved, men vi taler for døve øren,« sagde han. n

Medvind og

modvind

BUPL skal være bedre til at forklare, hvorfor det er vigtigt at være medlem, lød

det fra kongressen, som glædede sig over masser af medvind fra Christiansborg

og ærgrede sig over kommunal modvind.

Det største bifald var slet ikke rettet

mod noget, der fandt sted på

BUPL’s kongres. Det var Lasse

Bjerg Jørgensen, hovedkasserer,

der kunne indkassere bifaldet:

»Jeg har breaking news. 3F har vundet sagen

mod Vejlegården,« kunne han fortælle

fra talerstolen til stor jubel.

»Det var lidt billige point,« konstaterede

han bagefter.

Sommerens store debatemne, 3F’s blokade

mod Restaurant Vejlegården, der har tegnet

overenskomst med Kristelig Fagbevægelse,

har trukket dybe spor ind i hele fagbevægelsen.

3F’s kamp for en bedre overenskomst for de

ansatte hos restauratør Amin Skov i Vejle er

nu blevet blåstemplet af Arbejdsretten. Men

allerede i sommer blev det i forvir ringen om,

hvem der var skurke og helte i Vejle, klart, at

fagbevægelsen står med en enorm pædagogisk

udfordring.

selvransagelse. Folk ved ikke nok om,

hvad fagforeningerne gør af godt, har fagbevægelsen

konkluderet, og det kan om ikke

andet aflæses i vigende opbakning og dalende

medlemstal.

Det har blandt andet affødt LO og FTF’s fælles

kampagne ’Er du OK?’, men det affødte

også selvransagelse på BUPL’s kongres, da

formandens beretning skulle diskuteres.

»Hvordan overbeviser vi folk om vores

eksistens berettigelse. Hvordan overbeviser

vi alle pædagoger om, at det er BUPL, de skal

melde sig ind i?« spurgte hovedkasserer Lasse

Bjerg Jørgensen.

Det er ikke nok, at fortælle smukt om den

danske model til medlemmerne, understregede

han.

»Vi skal være den danske model. Vi skal tale

med dem om deres arbejde, deres liv. Vi skal

skabe mere dialog på nye måder med vores

medlemmer,« sagde Lasse Bjerg Jørgensen.

Dorte Lis Ellegaard, hovedbestyrelsesmedlem

fra BUPL Nordsjælland, var enig.

»Vi skal have respekt for de mennesker, der

hver måned lægger en del af deres løn i BUPL’s

kasse. Det er ikke en selvfølge mere. Det er

noget, vi skal kæmpe for hver eneste dag,«

sagde hun og slog til lyd for et mere modigt,

markant og synligt BUPL.

»De gider ikke flere debatoplæg, de vil have

retninger og synspunkt, og BUPL skal give

dem det. Det skal være os, medlemmerne læner

sig op ad, når deres faglighed er i spil, og

når de kæmper for bedre vilkår,« sagde Dorte

Lis Ellegaard.

Et andet væsentligt omdrejningspunkt for

diskussionen var glæden over medvind på

»De 500 millioner kroner er et godt billede

på, at vi har sat dagsordenen. Godt

gået. Men lokalt gør det ondt. Vi bløder.«

Brigitte Christine Christensen, BUPL Storkøbenhavn

den politiske cykelsti. Glæde over den brede

anerkendelse af værdien af det arbejde, som

pædagoger udfører. Blandt andet udtrykt af

børne og undervisningsminister Christine

Antorini (S), der på kongressen spåede pædagoger

en stærk rolle i fremtidens Ny Nordisk

Skole. Og glæde over den politiske anerkendelse,

som de 500 millioner kroner, der blev

sat af på finansloven for 2012 til at forbedre

normeringerne, udgør.

De trængte pædagoger. En glæde, der

dog ikke var uforbeholden. Som Marianne

Gilbert Nielsen, faglig sekretær i BUPL Århus,

sagde:

»Vi har fået stor opmærksomhed på vores

område. Det er bare rigtig ærgerligt, at når vi

snakker med pædagogerne, så er de trængt.«

Karina Angelo Haase, også fra BUPL Århus,

synes, at hun har det bedste job i verden.

»Men ressourcerne er alt for få. Vi skal fortsætte

med at fortælle, når vi har ansvaret

alene for langt flere børn, end vi burde. At vi

nok ser rolige ud på overfladen som en and,

der svømmer. Men under overfladen pisker

benene af sted,« sagde hun og glædede sig over

de 500 millioner kroner, som var blevet lovet.

»De penge kan gøre en mærkbar forskel for

børnene, hvis de får flere kompetente voksne,

der er til rådighed for dem.« n

9

10

Christine antorini:

børn kommer

ikke blanke i

skole

Børne og undervisningsminister Christine Antorini (S) talte engageret om et børnehelhedssyn, hvor pædagoger spiller en væsentlig rolle.

Pædagoger og lærere skal indgå i et tæt samarbejde om børnene fra de er 0 til 18 år, mener

børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Hun spår pædagogerne en stærk

rolle i fremtidens Ny Nordisk Skole.

Pædagoger er den røde tråd igennem

børns og unges liv i dag. Fra de er 0,

til de er 18 år, indgår børn og unge

i sociale og udviklende relationer

med pædagoger – først i daginstitutioner

og siden i fritidstilbud. Det fremhævede

børne og undervisningsminister

Christine Antorini (S), da hun talte til de

230 pædagoger på kongressen.

»Der en stor, fed rød pædagogisk tråd hele

vejen igennem det her sammenhængende

børne og ungeliv,« sagde Christine Antorini.

Ministeren roste derfor BUPL for ikke alene

at have fokus på børns liv og pædagogisk arbejde

i dagtilbud, men for også at have fokus

på pædagogers rolle i fremtidens folkeskole.

»Det er udtryk for rettidig omhu. For det

er ingen hemmelighed, at vi snart kommer

med et udspil til et fagligt løft af folkeskolen,


og hvordan vi sammen kan gøre en god skole

endnu bedre,« sagde Christine Antorini.

gode dagtilbud er grundlaget. Det glæder

ministeren, at 70 daginstitutioner og 10

SFO’er sammen med 120 skoler efter nytår

deltager i et ministerielt funderet og tværfagligt

samarbejde om at udvikle fremtidens

folkeskole, såkaldt Ny Nordisk Skole.

»Skal vi lave en god skole, er der rigtig

meget, vi skal tænke i fællesskab. Vi skal

se arbejdet i 018årsperspektivet, for børn

kommer ikke bare blanke, når de starter i 0.

klasse. Stort set alle børn har været i dagtilbud

forinden, og nysgerrighed efter at lære

er noget, de har med sig fra deres gode dagtilbud.

Optakten til skolen kommer jo via det

gode dagtilbud,« sagde Christine Antorini

på kongressen.

Hun spår derfor pædagoger en vigtig rolle

også i skolen, og henviste til, at flere og flere

undersøgelser viser, at projekter med samordnet

indskoling, heldagsskoler og andre tværfaglige

projekter, hvor pædagoger og lærere

har et tæt samarbejde, resulterer i styrket

faglighed for både lærere og pædagoger og

bedre indlæring for børnene.

»Det er rigtig befriende, at vi kan lære på

kryds og tværs og ikke behøver at lave de skel,

hvor det har været enten leg eller læring, og

en opdeling af børns liv i, hvad der sker i dagtilbudsverdenen,

i SFOverdenen og i skoleverdenen,

i stedet for at se på, hvad det er

børnene skal kunne i fremtidens samfund, og

hvordan vores institutioner og medarbejdere

klæder dem bedst på til det,« sagde Christine

Antorini. n

Røde tali

regnskabet

BUPL

har tre problemer,

der gør

ondt i økonomien. Medlemstallet

daler, og den dårlige økonomi

i kommunerne betyder, at mange

nyuddannede ikke bliver medlem

af BUPL, fordi de ikke kommer i

arbejde. Samtidig er annoncerne

i Børn&Unge blevet så få, at det

nu for alvor slår igennem på regnskabet.

Pædagoger

hjælper

Handicappede børn i Bolivia og

uledsagede flygtningebørn får

en hjælpende hånd fra danske

pædagoger.

Kongressen besluttede at give

50.000 kroner til en organisation,

CEINDES, som hjælper handicappede

bolivianske børn med at

komme i skole og få en lidt bedre

start på en ellers uhyre vanskelig

tilværelse.

Ungdommens Røde Kors får

50.000 kroner til sit arbejde med

at give uledsagede flygtningebørn

netværk og aktiviteter. Børnene

får lysglimt i en kaotisk og

følelsesmæssigt tung hverdag,

når frivillige fra Ungdommens

Røde Kors arrangerer sport,

filmaftener, lektiehjælp og grillhygge.

Og på sidste kongres vedtog

man at suspendere reguleringsordningen,

hvilket i praksis

betyder, at kontingentet er fastfrosset.

Men når priserne og lønningerne

fortsat stiger, så udhuler

det langsomt BUPL’s økonomi.

BUPL’s egenkapital på 17,6 millioner

kroner svarer til 5,5 procent

af kontingentindtægterne. Målsætningen

er 10 procent, så der

skal kigges på, hvordan den målsætning

nås, påpegede hovedkasserer

Lasse Bjerg Jørgensen.

Konfliktfonden er til gengæld

kommet på fode igen efter strejken

i 2008.

»Vi har penge i fonden til at gennemføre

den konflikt strategi, der

er vedtaget i hovedbestyrelsen,«

fastslog BUPL’s hovedkasserer

Lasse Bjerg Jørgensen.

»En ting bekymrer mig meget: Der er meget fokus på læring, og det kan vi som

undervisere godt lide. Men vent, til I hører, hvordan man definerer kvaliteten i

læringen. Det er, hvor mange ord en seksårig kan læse på tid. Jeg synes, at det

er helt latterligt, men de er jo helt vilde med det i testindustrien og på universiteterne.

Nu skal vi sammen skubbe udviklingen tilbage til der, hvor læring

var så meget andet end, hvor mange ord en seksårig kan læse.«

David Edwards, vicegeneralsekretær i Education International

(den internationale lærer- og pædagogsammenslutning)

5

UdtaLeLser Fra kongressen

Klip fra de fem udtalelser, som kongressen vedtog. Du kan

læse udtalelserne i deres helhed på bupl.dk/kongres

1

»Medlemmerne er BUPL’s eksistensberettigelse, og kun med en høj organisationsprocent

kan vi fastholde, at vi taler for alle pædagoger. BUPL

vil derfor arbejde for en organisationsgrad på mindst 90 procent.«

2

»Om store eller små institutioner er bedst, har BUPL ikke en principiel

holdning til. (…) Det er afgørende vigtigt for BUPL, at institutionsstrukturerne

tager udgangspunkt i børnenes og de unges behov, og at

de skaber livsduelige medborgere.«

3

»Den virkelige prøve for Ny Nordisk Skole opstår i mødet mellem

pædagoger, lærere og ledere. Det er først nu, når alle de flotte ord skal

omsættes, at vi ser, om projektet kan stå distancen. Derfor vil BUPL

indgå konstruktivt i projektet.«

4

»Regeringens udspil til ligestilling af det fysiske og det psykiske

arbejdsmiljø skal gennemføres blandt andet ved at sikre, at institutionerne

får adgang til forebyggelsesfondens arbejdsmiljøpakker og

ved at sikre Arbejdstilsynet en lettere adgang til at give påbud for dårligt

psykisk arbejdsmiljø.«

5

»I fællesskab med de andre kommunalt ansattes organisationer vil

BUPL arbejde hårdt for, at lønnen i den kommende overenskomstperiode

kan følge med priserne. (…) Det er især vigtigt at komme

uligelønnen på det kommunale arbejdsmarked til livs.«

bUPL’s

ledelse

slanket

I tyve år har der været syv

medlemmer af BUPL’s daglige

politiske ledelse, forretningsudvalget.

Men fremover

vil der kun være fem.

Med 158 stemmer for og 68

stemmer imod vedtog BUPL’s

kongres at slanke den politiske

top.

På trods af det store flertal

var det kun syv stemmer, der

skilte forslaget fra at falde.

For forretnings udvalgets

størrelse er bestemt i vedtægterne,

og dem skal der

to tredjedeles flertal til for at

ændre. 69,6 procent stemte

for.

BUPLformand Henning

Pedersen, blev direkte

spurgt, om forretningsudvalget

ville kunne løse opgaven,

hvis det blev reduceret

til fem medlemmer.

»Selvfølgelig kan fem FUmedlemmer

løse den politiske

opgave,« svarede han.

»Personligt mener jeg,

at et forretningsudvalg på

fem medlemmer kunne

betyde, at alle medlemmer

ikke tænker i søjler og deres

egne ansvarsområder, men

på tværs,« sagde formanden.

Som en direkte konsekvens

af beslutningen om at skære

to medlemmer væk i forretningsudvalget

annoncerede

faglig sekretær i forretningsudvalget

Lis Pedersen, at

hun ikke ville genopstille

til forretningsudvalget.

Den 63årige politiske veteran,

der har siddet 10 år i

BUPL’s forretningsudvalg,

var selv en varm fortaler for

et forretningsudvalg med syv

medlemmer.

11

12

Hvor

skal vi

hen nu?

Ledelse

Pædagoger ønsker ledelse tæt på. Tag en debat om ledelse

ud fra de lokale udfordringer og præmisser. En leder er

mere end en leder. Der bør nedsættes en tænketank for offentlig,

tværfaglig ledelse. Ledere og lokale fagforeninger

bør komme med deres mange tanker og bud, så fremtidens

pædagogiske ledelse kan udvikles i fællesskab.

»Når jeg er sammen med andre ledere i lignende

job, så begrænses vi ofte af de samme

tanker, fordi vi er i en lignende virkelighed.

Men når man kommer ud i en anden sammenhæng,

så kommer der måske én med

et genialt forslag: ’Hvorfor gør I ikke bare

sådan?’ Fordi vi er vanedyr.«

Lars Redder Jakobsen, BUPL MidtVestjylland


Mere dialog, mere synlighed

og mere klarhed. Hvis der

var en rød tråd i budskabet fra

kongressen, som fredag diskuterede

pædagogernes fremtid,

var det ønsket om meget mere

klar kommunikation.

De 230 delegerede arbejdede i

seks forskellige temagrupper

en hel dag. Overskrifterne for

grupperne var ledelse, synliggørelse

af faglighed, fremtidens

pædagogik, tværfagligt samarbejde,

uddannelse og specialisering.

Grupperne skulle i løbet

af otte timer udpege to til fire

pointer og udfordringer, som

medlemmerne, fagforeningerne

og BUPL’s hovedbestyrelse

bør arbejde med.

Inspirationen blev især hentet

fra den workshop, som BUPL

holdt den 31. maj. Her diskuterede

200 engagerede pædagoger

fra arbejdspladser i hele

Danmark fremtidens udfordringer.

Det udmøntede sig i

rapporten ’Fremtidens pædagogiske

arbejdsplads’.

Af pladshensyn bringer Børn&Unge et pluk af udfordringerne til medlemmerne.

Du kan læse meget mere og finde alle udfordringerne på bupl.dk/kongres

Synliggøre faglighed

Pædagoger er hverdagens eksperter: De er gode til at sætte ord på

fagligheden i dagligdagen. Det skal de bruge til at fortælle forældre,

forvaltning, politikere med flere, hvorfor de gør, som de gør.

Lederens opgave er at skabe mulighed for dialog og refleksion, der

understøtter synligheden af den pædagogiske faglighed.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi kæmper for at

blive anerkendt som hverdagens eksperter på lige

fod med alle de andre eksperter. Man går altid til

Stig Broström og Dion Sommer, men vores stemme

skal med ind med vores billede af hverdagen.«

Tina Skaarup Olesen, BUPL Århus

Fremtidens

pædagogik

Pædagoger skal reflektere over deres egen

praksis, sådan at de ikke skaber barrierer for,

at legen får den tid og plads, der er nødvendig.

»Skal vi have lærere ned i 0-6-årsområdet

og være med i daginstitutionerne?

Når jeg tænker på en

lærer i en daginstitution, går det i

maven på mig, men tanken er interessant

at følge.«

Anette Eirup Sielemann, BUPL Nordsjælland

Uddannelse

Pædagoger har både rettigheder og pligter. De

skal kende deres rettigheder og bruge dem. De

skal også være uddannelsesorienterede, ville

uddannelse og tage diskussioner om ønsker og

behov på arbejdspladserne. Lederne skal tage

ansvaret for uddannelse.

»Det er alle pædagogers ansvar at

uddanne studerende. Jeg har oplevet

steder, hvor man sagde ’DIN

studerende gjorde sådan her’ til

vejlederen. Det er forkert. De studerende

skal være institutionens

ansvar, ikke vejlederens.«

Helene Thordsen, BUPL Hovedstaden

Tværfagligt samarbejde

Pædagoger har de faglige kvalifikationer, der kan definere, lede og udvikle

det tværfaglige samarbejde. Alle pædagoger skal byde ind med deres

faglige pædagogiske kvalifikationer i en bred vifte af tværfaglige sammenhænge.

Alle pædagoger har pligt til at efter og videreuddanne sig.

»Mange pædagoger er tilbageholdende i forhold til at

kompetenceudvikle sig, fordi de ikke føler sig parate til at

gå ind i et uddannelsesforløb. Vi bør lave en slags studieforberedende

virksomhed, som gør pædagogerne klar til

at efter- og videreuddanne sig.«

Kjeld Christensen, rejsesekretær

Specialisering

og inklusion

Medlemmerne skal fortælle, hvordan de arbejder inkluderende i hverdagen

i alle sammenhænge. De skal arbejde med videndeling, men

spørgsmålet er, hvad skal der til, for at det kan lykkes?

»Vores oplevelse er, at pædagogerne har taget det inkluderende

arbejde til sig. Pædagoger vil gerne inkludere.

Men forståelsen af begrebet inklusion er meget bred, og

vi har behov for, at BUPL definerer begrebet mere præcist

og laver en inklusionspolitik.«

Lars Schøning, rejsesekretær

13

14

Her er BUPL’s nye ledelse

Kongressen vedtog at skære antallet af faglige sekretærer i forretningsudvalget ned fra

fire til to. Fremover består det af fem medlemmer: formand, næstformand, hovedkasserer

og to faglige sekretærer. Mød BUPL’s nye ledelse, og læs om deres hjertesager.

nyVaLgt*

Lasse bJerg Jørgensen, HoVedkasserer

Den største udfordring for BUPL i de kommende

år bliver at fastholde pædagogernes faglige

udgangspunkt: At det er børnene og børnenes

behov, der skal tilgodeses, mener Lasse Bjerg

Jørgensen.

»Vi skal fortsat tale om det hele menneske i

forhold til det pædagogiske arbejde. At vi ikke

bare skal bidrage til, at børnene bliver gode

medarbejdere på fremtidens arbejdspladser,

men at de bliver gode, kompetente, demokratiske

samfundsborgere med lyst til livet,« siger

han.

Pædagogerne kan glæde sig over, at flere og

flere taler om, at man skal sætte ind i de tidlige

år, hvis man vil bryde den negative sociale arv og

løfte inklusionsopgaven. De kan glæde sig over,

at den politiske bevågenhed i samfundet om

deres fag er større end nogensinde.

»Det er de 500 millioner kroner et godt eksempel

på. Der mangler bare at få skabt samklang

imellem det, mange politikere på centralt niveau

vil på området, og hvad man så gør ude i kommunerne,«

siger han.

Lasse Bjerg Jørgensen vil i de kommende år

arbejde for at sikre BUPL’s fremtid ved at stå i

spidsen for at bringe balance i BUPL’s økonomi

og bygge et solidt økonomisk fundament.

»Jeg mener, at der er brug for os rigtig mange

år endnu. Selvom der er den politiske bevågenhed,

er der stadig meget at kæmpe for, og det

skal der være penge til,« siger han.

* Lasse Bjerg Jørgensen var valgt som faglig sekretær, men

overtog hovedkassererposten, da forgængeren gik i utide. Det

er den post, han er nyvalgt til nu.

genVaLgt

aLLan baUMann, FagLIg sekretær

Udfordringen de næste år er, at den anerkendelse,

som pædagogerne har opnået de seneste

år, skal føres ud i alle hjørner og kroge af samfundet.

Det er lykkedes at få forklaret, hvad pædagoger

kan, og at synliggøre det pædagogiske

arbejde. Men den økonomisk trængte situation

i kommunerne betyder, at man kan blive i tvivl

om, hvorvidt budskabet er trængt helt ind,

mener Allan Baumann.

»Når man som pædagog får at vide, at man er

vigtig, men samtidig kan opleve, at ens kollega

bliver fyret, hvad skal man så tro? Det er den

virkelighed, vi som organisation skal agere i og

komme videre i sammen med pædagogerne,«

siger han.

Allan Baumann vil arbejde for at samle BUPL

om at arbejde både for pædagogernes vilkår i

kommunerne og for, at pædagogernes arbejde

og rolle bliver endnu mere synlig og anerkendt.

»Pædagogerne har brug for at føle, at de er

med i et fællesskab, der giver dem identitet som

pædagog. Men vi som organisation har også

brug for pædagogernes viden især om dagsordenen

ude i kommunerne med inklusion, negativ

social arv, og hvordan vi sikrer, at alle børn kan

udnytte deres potentiale. For det er jo den viden

vi skal bruge for at kunne stille de rigtige politiske

krav,« siger han.

nyVaLgt

Mette aagaard Larsen, FagLIg sekretær

Der er flere udfordringer de kommende år,

mener Mette Aagaard Larsen. Den ene er at fastholde

de gode resultater, som BUPL har skabt og

kan skabe for pædagogerne.

»Vi skal fortsat arbejde for synlighed og for vilkår,

som for eksempel, hvordan de 500 millioner

kroner bliver til flere pædagoger,« siger hun.

En anden udfordring er, at pædagogerne skal

have en anstændig løn, som de kan leve for.

»Vi ser i disse år, at vi og andre presses på lønnen,«

siger hun.

Pædagogerne kan glæde sig over, at der er

kommet mere fokus på pædagogers faglighed.

Det er en kæmpe fordel, for til trods for de svære

vilkår i samfundet, er der en lille smule medvind

for os pædagoger.

»Så vi skal blive bedre til at vise, hvad vi kan

som pædagoger, for det er der en mulighed for

lige nu,« siger hun.

Mette Aagaard vil især arbejde for, at der bliver

sat fokus på, hvordan pædagoger kan blive mere

fagligt aktive. Både at få flere til at melde sig

ind i fagforeningen, men også hvordan man kan

være fagpolitisk aktiv på andre måder.

»Selvom de formelle demokratiformer, som

vi har i dag, er gode og skal bestå, vil jeg gerne

være med til at skabe nogle andre platforme,

hvor man kan være aktiv. Det kan blandt andet

være netværk for nyuddannede pædagoger. Det

skal være nemmere at kunne komme ind i BUPL

og være aktiv på en anden måde, end den der

findes i dag,« siger hun.

HennIng Pedersen, ForMand

Det går faktisk ikke så dårligt for pædagogerne

for tiden. Den politiske velvilje er stor, konstaterer

BUPL’s formand, Henning Pedersen, som blev

genvalgt med stående klapsalver.

»Udfordringen bliver at fastholde den positive

udvikling og skabe endnu mere forståelse for

betydningen af pædagogers arbejde,« siger han.

Han nævner som eksempler de 500 millioner

kroner til bedre normeringer, og at pædagoger

bliver inddraget i Ny Nordisk Skole.

»Så pædagoger er efterspurgte på det, vi kan.

Den store udfordring bliver at fastholde det

momentum, vi har i øjeblikket,« siger han.

Men samtidig er det et paradoks, at kommunerne

på trods af velviljen stadig sparer på

pædagogområdet.

bIrgItte Conradsen, næstForMand

Birgitte Conradsen blev under applaus på kongressen

genvalgt som næstformand i BUPL.

Mandagen efter møder Børn&Unge hende

på kontoret i forbundshuset, som ligger tre en

halv times rejse fra hendes hjem ved Hammel i

Østjylland. På whiteboardet har hendes yngste

datter på 18 skrevet ’99,9 procent jyde’. Lidt som

en påmindelse.

»Mine unger driller mig med, at jeg taler københavnsk,

når jeg kommer hjem,« siger Birgitte

Conradsen.

»Vilkårene kan blive bedre, og lønudviklingen

er ikke tilfredsstillende.«

Derfor er han heller ikke tvivl om, hvad han vil

blive mest glad for:

»At vi får afvist besparelser i kommunerne, og

at vi kan se, at de ekstra penge i kommunerne

faktisk får lov til at blive til et løft. Det vil være

en rigtig stor glæde, den dag vi kan konstatere

det,« siger Henning Pedersen.

»Min hjertesag bliver at fastholde den medvind,

som vi på mange måder har, at fokusere på

det, der er pædagogers positive bidrag til børns

og unges udvikling,« siger Henning Pedersen,

der lover, at det samtidig skal forbindes med

kampen for bedre vilkår.

Hun har siddet i forretningsudvalget siden

2004, men har hverken glemt, at hun er jyde

eller pædagog. Hun glæder sig til fortsat at tale

pædagogernes sag.

»Jeg kan ikke mindes, at pædagogerne før

har været så meget på dagsordenen som nu og

er blevet anerkendt for det vigtige arbejde, de

hver dag gør i institutionerne. Det kan vi glæde

os over. Men den største udfordring for BUPL

og pædagogerne er at få politikerne overbevist

om, at anerkendelsen også skal udmøntes i

ressourcer til området. Normeringerne og de

fysiske rammer og alt det med støj og møg, skal

der tages hånd om, så pædagogerne også har

mulighed for at fortsætte det vigtige arbejde, de

gør,« siger Birgitte Conradsen.

Derfor er næstformandens hjertesag, at BUPL

og pædagogerne sammen lykkes med at få

udmøntet alle de 500 millioner kroner, som

på finansloven er afsat til bedre normeringer i

daginstitutioner.

50 % rabat til

de arbejdsløse

Arbejdsløse skal slippe med halvt kontingent.

Der er også rabat til dimittender.

Til gengæld skal pensionister nu betale

for at være medlem af BUPL.

Det er hårdt for økonomien at være arbejdsløs.

Det betyder også, at mange arbejdsløse

pædagoger vælger BUPL fra, når

de skal have enderne i økonomien til at nå

sammen. Men nu har BUPL’s kongres besluttet,

at arbejdsløse skal have 50 procent

rabat, når de har været ledige i mere end

en måned. Dermed skal arbejdsløse kun

betale 252 kroner om måneden for at være

medlem af BUPL.

Samtidig vedtog kongressen at fastfryse

kontingentet på 504 kroner om måneden.

Dog kan hovedbestyrelsen regulere kontingentet,

hvis det skønnes nødvendigt.

Det blev også besluttet, at nyuddannede

skal have en billigere vej ind i fagforeningen.

Mange dimittender får nemlig ikke

meldt sig ind, når de forlader seminariet,

men nu skal to måneders gratis medlemskab

gøre BUPL mere attraktiv.

Samtidig blev det besluttet, at pensionister

skal til at betale kontingent. Fremover

skal de betale 504 kroner om året i kontingent.

Det svarer til en måneds almindeligt

kontingent.

Beslutningen om at fastfryse kontingentet

og rabatter til arbejdsløse og studerende

kommer til at smitte af på BUPL’s budget.

Samtidig gør det vigende medlemstal

også ondt på økonomien. Ifølge budgettet

vil BUPL have et fald i indtægter på 20 millioner

kroner i 2014 i forhold til 2012.

BUPL’s kongres besluttede dog ikke at

trimme økonomien, så den passer til indtægterne.

I stedet dækkes en stor del af

underskuddet, der de næste to år forventes

at lande på 16,4 millioner kroner, ved at

tage pengene fra aktionsfonden.

»Med det budget kan vi bevare aktivitetsniveauet

og videreudvikle medlemsarbejdet.

Får vi flere medlemmer i den næste

kongresperiode, så er alle problemer

løst,« fastslog hovedkasserer Lasse Bjerg

Jørgensen. n

BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012 15

genVaLgt

genVaLgt

Læs også BUPL MENER side 43.

16

tEma

ovErEnSkomSt 2013

Læs alt om OK 2013 her:

• Forstå en overenskomst på

fem minutter

• De afgør din løn

• Selvfølgelig kan det betale sig

at forhandle

• Det kræver BUPL og arbejdsgiverne

• Det kræver pædagogerne

• Ekspert: Det bliver svært at få

en aftale

• Quiz: Hvor meget ved du om

overenskomster?

BØrn&UnGE | NR. 21 | 06. december 2012

Smuler

Der er ikke meget på

tallerkenen, når arbejdsgivere

og –tagere

sætter sig til bordet 6.

december for at indlede

forhandlingerne

om din løn og overenskomst.

Hvem forhandler,

hvor meget

forhandler de om, og

hvor svært bliver det

at få en aftale?

Foto: Lisbeth Holten

17

18

Forstå en overenskomst

på fem minutter

hvad er en overenskomst?

Det er en kollektiv aftale på

arbejdsmarkedet mellem arbejdsgivere

og lønmodtagere, som

fastlægger centrale vilkår i forbindelse

med ansættelsesforholdet.

En overenskomst fastlægger

lønnen, enten som normalløn eller

som mindsteløn. Normalløn, som

er mest udbredt i den offentlige

sektor, indebærer, at den ansattes

faktiske løn er fastsat i overenskomsten.

En overenskomst indeholder

blandt andet også retten til at

vælge tillidsrepræsentant, retten

til efteruddannelse, udvidede

opsigelsesregler, arbejdsmarkedspension

og løn under barsel.

hvad er reguleringsordningen?

Reguleringsordningen sikrer de offentligt

ansatte stort set den samme lønudvikling

som privat ansatte. Reguleringsordningen

giver offentligt ansatte 80 procent

af forskellen mellem privat ansattes

og offentligt ansattes lønstigning.

hvilke pligter medfører en

overenskomst?

Ifølge Hovedaftalen har tillidsrepræsentanten

pligt til at fremme et

godt og roligt samarbejde mellem

parterne, og både arbejdsgivere og

lønmodtagere har pligt til ikke at

iværksætte eller deltage i kollektive

arbejdskonflikter som strejke eller

lockout, så længe overenskomsterne

løber, den såkaldte fredspligt.

hvorfor er overenskomster vigtige?

Overenskomsterne spiller i Danmark en stor

rolle, fordi lovgivningen kun i begrænset omfang

regulerer de dele af ansættelsesforholdet, som

overenskomsterne dækker. I modsætning til i de

fleste andre europæiske lande eksisterer der ikke

i Danmark lovgivning om mindsteløn, om den

ugentlige arbejdstids længde eller om honorering

af overarbejde.

hvorfor skal overenskomsten fornyes?

Overenskomster er tidsbegrænsede. Den seneste overenskomst, der blev indgået i 2011, var

toårig. Derfor skal der forhandles en ny overenskomst. Ved overenskomstens udløb ophører

fredspligten, og forhandlingerne om overenskomstfornyelse foregår derfor altid på baggrund af

trusler om arbejdskonflikt, som på dette tidspunkt lovligt kan varsles af parterne.

Hvis en ny overenskomst ikke vedtages af medlemmerne på begge sider af forhandlingsbordet,

kan der udbryde konflikt på arbejdsmarkedet, som det skete i 2008, hvor pædagogerne

stemte nej til resultatet og strejkede for at få et bedre resultat.

et eksempel:

Lønstigning hos privat ansat: 100 kroner

Lønstigning hos offentligt ansat: 70 kroner

difference: 30 kroner

Reguleringsordning giver 80 procent af 30 kroner = 24 kroner

Samlet lønstigning for offentligt ansat efter regulering:

70 kroner + 24 kroner = 94 kroner

Reguleringsordningen kan også give underskud. Ved overenskomstforhandlingerne

i 2011 skyldte pædagogerne 1,23

procent, fordi lønudviklingen i den private sektor havde

været ringere end forventet. De 1,23 procent blev modregnet

i overenskomsten, så pædagogerne ikke fik nogen generel

lønstigning i 2011.

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk


06/12-12

KTO / organisationernes

krav

udveksles

12/12-12

BUPL’s

forhandlinger

indledes

hvad er et forhandlingsfællesskab?

Et forhandlingsfællesskab er i denne sammenhæng,

når flere fagforbund går sammen om at forhandle

en række fælles krav. BUPL er med i forhandlingsfællesskabet

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

(KTO), som repræsenterer ca.

548.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner,

det vil sige hovedparten af de i alt ca. 630.000 ansatte

i kommuner og regioner.

09/01-13

KTO’s

forhandlinger

indledes

15/02-13

KTO’s

forhandlinger

afsluttes

hvad sker hvornår?

hvem er arbejdsgiveren?

De fleste pædagoger er ansat af en kommune. Kommunerne samler

forhandlingskræfterne i Kommunernes Landsforening (KL), hvor

formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg er hovedforhandler. Det er

den konservative borgmester fra Høje Taastrup, Michael Ziegler, der er

formand for udvalget.

arbejdsgiverens udgangspunkt

De offentligt ansatte må ikke stige mere i løn end de privat ansatte.

Hvis det offentlige bliver lønførende, vil man dermed presse lønnen op i

det private til skade for samfundsøkonomien, eksporten og betalingsbalancen.

bupl’s udgangspunkt

Vi skal sikre reallønnen, men vi ved godt, at det bliver svært.

Skal reallønnen sikres, skal lønnen stige mere end inflationen, som i år

forventes at lande på 2,4 procent, og 2,2 procent i 2013. Desværre er lønnen

i det private kun steget med omkring 1,5 procent det seneste år, og

det lægger sandsynligvis rammen for lønstigningerne i det offentlige.

}

28/02-13

BUPL’s

forhandlinger

afsluttes

• Det er KTO’s formål at optræde fælles i forhandlinger om generelle

løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt og regionalt ansatte

tilsluttet KTO.

• KTO forhandler således med de kommunale og regionale arbejdsgivere

om blandt andet generelle lønforhold, barsel, ferie samt

medindflydelse og medbestemmelse.

• KTO har 46 medlemsorganisationer, heriblandt BUPL og FOA samt

Danmarks Lærerforening, hvis formand, Anders Bondo Christensen,

også er formand for KTO.

hvad er en urafstemning?

når BUPL og kL ved forhandlingsbordet er

blevet enige om en ny overenskomst, skal

den godkendes af BUPL’s hovedbestyrelse.

Hovedbestyrelsen skal, hvis 1/3 af hb-medlemmerne

kræver det, sende overenskomsten

til urafstemning, hvor alle stemmeberettigede

medlemmer kan stemme ja eller

nej til den indgåede aftale. Bliver den nye

overenskomst forkastet af medlemmerne,

som det skete i 2008, så kan pædagogerne

risikere at skulle ud i en strejke.

20

Her er topforhandlerne

Sammen skal de finde en løsning, som begge parter kan leve

med. Læs her, hvem der sidder ved bordet, når overenskomsten

skal forhandles.


kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (kto)

anders bondo

Christensen har

været formand for

KTO siden 2007 og

er dermed de cirka

500.000 kommunalt

ansattes såkaldte

topforhandler. En

både hårdnakket og

hårdhudet midtjyde

– han har gennemført flere maratonløb – og

de egenskaber kan den 53-årige formand for

Danmarks Lærerforening få god brug for, idet

folkeskolelærernes arbejdstid med garanti

bliver en af de store knuder. En forhandling i forhandlingen

så at sige. Det lykkedes ham at føre

KTO-fællesskabet frelst gennem 2008, selvom

både pædagoger og ansatte på sygehusene røg

i konflikt. Denne gang kan det blive lærerne, der

må gå enegang.

Foto: Ulrik Jantzen

kommunernes landsforening (kl)

michael Ziegler er

civilingeniør, 44 år,

formand for KL’s Lønog

Personaleudvalg

og dermed arbejdsgivernesforhandlingsleder.

Han har været

borgmester i Høje

Taastrup siden 2006

og fik et kanonvalg

i 2009, selvom det modsatte blev spået, da

han blev fanget i en løgn i valgkampen, og da

hans parti, De Konservative, generelt fik et

dårligt kommunalvalg. Ziegler har tidligt meldt

aggressivt ud om KL’s krav til forhandlingerne,

men han evner også at skifte standpunkt. Som

nyvalgt borgmester flyttede han en måned ind i

Tåstrupgård – et boligområde, han inden valget

ville jævne med jorden. Det lærte han af, og

Tåstrupgård står endnu.

dennis kristensen

er uddannet portør

og formand for FOA

(Fag og Arbejde). Han

er en rasende dygtig

kommunikator,

hvilket skaffer ham en

del tv-tid, men også

kvaler med resten af

LO-familien, når resultater

af interne drøftelser eksempelvis finder

vej til hans hyppigt opdaterede og ofte ganske

underholdende Facebookprofil. I 2007 trak han

sig som KTO-formand efter intern splid i LO, og

da han heller ikke ville stå inde for, at HK’s Kim

Simonsen tog over, røg formandsposten til FTFsiden.

Er der forhandlinger 13. februar, kan han

fejre 60 års fødselsdag ved mødebordet.

steen Christiansen

overtog i 2010

borgmesterposten

i Albertslund efter

bykongen Finn Aaberg

og er dermed gledet

ind i rækken af den

nye generation af

socialdemokratiske

borgmestre på den

københavnske vestegn med ret til at tale Rom –

det vil sige regeringen – midt imod. En ret, den

62-årige tidligere folkeskolelærer har benyttet

sig af. Steen Christiansen er tillige formand for

Kommunernes Lønningsnævn og for Kontaktrådet

for kommunerne i hovedstadsregionen.

erik jylling er 50 år,

næstformand for KTO

og Dennis Kristensens

diametrale modsætning,

når det gælder

mediestrategi. Han er

formand for AkademikernesCentralorganisation

(AC),

og hvilken anden

forening med over 200.000 medlemmer har

ikke en kommunikationsafdeling? Men selvom

man ikke er synlig i offentligheden, kan man

godt have meninger, og det har den tidligere

formand for Yngre Læger, for eksempel da han

kritiserede regeringen for ringe håndtering af

trepartsforhandlingerne i foråret. Erik Jylling

er ikke AC-formand på fuld tid, men passer til

daglig en stilling som overlæge ved Odense

Universitetshospital.

Foto: Jørgen True

sine sunesen blev

kendt, da hun i 1996

førte an i et opgør

mod pamperi i DJØF’s

overenskomstforening

– en forening

hun derefter selv blev

valgt som formand

for. Siden blev hun

formand for hele DJØF

og for AC, inden hun i 2009 hoppede over på

den anden side af bordet for at blive chef i KL’s

afdeling for jura og lønpolitik. Den 45-årige

løndirektør, som det hed i gamle dage, har en

vigtig rolle i overenskomstforhandlingerne,

fordi de politisk valgte forhandlere fra KL ikke

arbejder i organisationen til daglig.

Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening har på forhånd skruet bissen på. Alligevel

er der god grund til at sætte sig til forhandlingsbordet, mener BUPL’s formand.


S amfundsøkonomien

skranter, arbejdsgivernesiger,

der slet ikke

er nogen penge.

Kan det betale

sig at forhandle

overenskomst

denne gang?

»Selvfølgelig

kan det

det. Vi må

se, hvad vi kan få ud af det af penge. Vi skal

forhandle løn, det er uundgåeligt. Så må

vi presse så meget, vi overhovedet kan, for

at komme i nærheden af vores overordnede

mål, nemlig at sikre reallønnen. Vi skal også

forsøge at sikre vores medlemmer de bedst

mulige vilkår for at udøve deres profession.

Der vil vi have meget fokus på kompetenceudvikling.

Og så vil vi gerne diskutere pro

det har du fået

lønforbedringer i procent:

1989 4,77

1991 5,24

1993 3,60

1995 5,23

1997 6,50

1999 9,69

2002 10,65

2005 8,59

Maj 2008 12,80 Nedstemt ved urafstemning

Juni 2008 13,20

2011 2,65

Kilde: KTO og Børn&Unge

Selvfølgelig kan det

betale sig at forhandle

fessionsudvikling med arbejdsgiverne: Hvad

skal der til for at sikre kvaliteten og fagligheden

i institutionerne?«

Målet for BUPL er at sikre reallønnen. Er det realistisk?

»Det er realistisk at have det som et mål.

Det er det, vi går efter. Vi kan ikke give nogen

garanti for, at det lykkes. Lønudviklingen på

det private område er stadig meget lav, og det

lægger vi os op ad som offentligt ansatte. Så

vi kan godt se, det bliver svært, men det er

ikke urealistisk.«

Ved sidste overenskomst fik pædagogerne 19 millioner

kroner ekstra til lønforbedringer som en indrømmelse

fra arbejdsgiverne om, at det kniber med pædagogernes

ligeløn. Kan vi se frem til lignende forbedringer denne

gang?

»Det håber jeg. Vi opretholder kravet. Vi

nåede kun et lille stykke ad vejen sidste gang.

Det gav lidt ekstra, men det var lige så meget

en anerkendelse og en erkendelse af, fra både

arbejdsgiverne og de andre fagforbund, at

der faktisk eksisterer et særligt lønproblem

for pædagoger.«

Hvad er et tilfredsstillende resultat for dig?

»Det er svært at sige på forhånd. Jeg kan

jo ikke sætte noget tal på. Men det vigtigste

er, at vi presser på, alt hvad vi kan. Med den

arbejdsgiverdagsorden, der ligger fra Kommunernes

Landsforening, bliver det en udfordring

i sig selv at få afværget nogle af de

forringelser, som de lægger op til.«

Er strejkevåbnet noget værd, når kommunerne sparer

penge på pædagogernes strejke?

»Ja, det er det. Det viste sig, da vi nødtvunget

gjorte det i 2008, så gav det trods alt

lidt ekstra. Men det er ikke en ønskværdig

situation, vi skulle gerne kunne nå frem til

en aftale uden at skulle i konflikt. En konflikt

har store omkostninger. Men det kan

blive nødvendigt, hvis vi ikke kan blive enige

med arbejdsgiverne, eller hvis medlemmerne

stemmer et resultat ned. Så det er bestemt et

våben, der kan bruges.« n

milepæle:

1989: Fuld løn under barselsorlov. Begyndelsen på arbejdsmarkedspensioner. I dag

sparer pædagoger mellem 13,40 og 15,35 procent af lønnen op i arbejdsmarkedspension.

1993: Selvstændig kommunal ferieaftale.

1995: Indførelse af omsorgsdage.

1997: Ny løn.

1999: Pædagogerne tager hul på den sjette ferieuge, der bliver til en hel uge ved

OK 2002. Det er dog først fra 2004, man faktisk kan holde en hel ekstra uges

ferie. Decentral arbejdstidsaftale.

2005: Nye, differentierede lønmodeller. Barselsudligningsordning og opsparing til

pension i den ulønnede del af en barselsperiode.

Maj 2008: 61,6 procent af pædagogerne stemmer overenskomsten ned og kaster BUPL

ud i sin første lovlige, overenskomstmæssige strejke.

Juni 2008: Pædagogerne stemmer ja til en ny overenskomst, der giver 30 millioner

kroner mere til pædagogerne. Der bliver nedsat en lønkommission, der skal

undersøge løndannelsen i det offentlige.

2011: Der bliver sat ekstra 19 millioner kroner af til at forbedre pædagogernes løn i

en erkendelse af, at pædagogerne har et ligelønsproblem.


Foto: Jakob Carlsen

22

Effektiviseringer kontra tryghed

Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk

De officielle krav udveksles først efter Børn&Unges deadline. Men arbejdsgivernes, Kommunernes

Landsforenings (KL), udmeldinger har været særdeles offensive. Kravet er blandt

andet, at der skal arbejdes mere effektivt ude i kommunerne, og at overenskomsterne skal

strømlines, så lokale ledere får mere rum til at lede og fordele arbejdet.

De tungeste og vigtigste emner

lønrammen

Forventningen har siden foråret været, at der

vil være plads til en samlet lønramme på cirka

1,5 procent om året. Det svarer til den aktuelle

lønudvikling i den private sektor. Men forbrugerpriserne

stiger ikke så meget, som de har

gjort – siden sommerferien har de ligget under

to procent – så måske bliver det muligt at holde

skindet på næsen. Et fald i reallønnen kan dog

næppe undgås.

ligeløn

I 2011 lykkedes det BUPL at skaffe en ekstra

pose penge til pædagogerne, som er den lavest

lønnede gruppe af offentligt ansatte med mellemlang,

videregående uddannelse. Og også

denne gang vil blandt andre BUPL (og Dansk

Sygeplejeråd) bruge overenskomstforhandlingerne

til at nå et lille skridt videre mod målet

om ligeløn.

BUPL’s krav

løn

• Sikring af reallønnen for alle.

• Videreførelse af reguleringsordningen, der

sikrer, at lønnen på det private og offentlige

arbejdsmarkedet følges ad.

• Særlige lønforbedringer til pædagoger og

andre grupper, der er ramt af uligeløn.

arbejdstid

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler spås at

blive det store slagsmål. Kommunernes Landsforening

(KL) vil have, at lærerne skal undervise

mere, og den enkelte skole leder skal have mere

frihed til at tilrettelægge arbejdstiden. Men

også generelt vil arbejds tiden komme i centrum,

idet KL vil have færre regler og desuden skære i

antallet af senior dage og de ansattes ret til selv

at fastlægge den sjette ferieuge. Over for det

står kravet fra pædagoger og andre medarbejdergrupper

om ret til ansættelse på fuld tid.

uddannelse

Klassisk tryghed i form af længere opsigelsesvarsler

eller større godtgørelser ved fyring ser

ud til at være udelukket. Til gengæld vil mulighederne

for efteruddannelse blive et væsentligt

tema, både i de centrale forhandlinger mellem

kompetenCeudvikling

• Ret til videreuddannelse.

• Etablering af uddannelsesfond for pædagoger

• Indgåelse af aftale om udvikling af faglighed

og kvalitet (kravet skal skabe forudsætning

for, at der lokalt kan etableres partnerskaber,

der involverer pædagoger, forældre, lokale

politikere og forvaltninger).

KL og KTO, og i de specielle forhandlinger, som

de enkelte forbund vil have samtidig. BUPL

møder eksempelvis op med et krav om ret til

efteruddannelse, og KL er sådan set med på at

sætte penge af til formålet. Så skal medarbejderne

bare acceptere, at en del af undervisningen

kan foregå i fritiden, lyder kravet.

medbestemmelse

Her har KL’s udmeldinger været særdeles aggressive:

Der skal være færre overenskomster,

end de i alt 100, der er i dag, færre medarbejdere

skal være beskyttet mod fyring, og samarbejdsreglerne

(MED-systemet) skal forenkles. Erfaringen

med ændring af den type regler er dog,

at det tager tid og skal være godt forberedt,

og fra KTO’s side vil man kunne finde modkrav,

så det hele ender som det, der i skaksproget

kaldes ’tvungen remis’.

beskæftigelse, tryghed, fleksibilitet

• Pædagoger har ret til ansættelse på fuld tid.

• Bedre vilkår i forbindelse med opsigelse og

afsked.

• Forbedring af mulighederne for, at seniorerne

kan forblive på arbejdsmarkedet.

Læs mere på www.bupl.dk (se under ’Løn og vilkår’)

lotte vahlkvist, 44 år,

afdelingsleder, Lyshøjskolens

SFo, kolding

Hvad er dine ønsker til den nye overenskomst?

»Gode vilkår. Efteruddannelse

og for mit vedkommende afskaffelse

af barnets anden sygedag.

Vi løber simpelthen stærkt, hver

gang der er en, der har barn syg.

Jeg synes, det er en forringelse i

stedet for en forbedring. Jeg ved

godt, at man glad for ordningen

som forældre, og jeg er selv mor

til to, men jeg synes også, den er

hård for personalet. Den dræner

os.«

Hvad forventer du?

»Som tingene er, forventer jeg

mig ikke det store. Jeg har et håb,

men jeg har ikke nogen forventning.«

Hvad skal der til, for at du er parat til

at strejke?

»Der skal meget til. Så skal vi

decideret gå ned i løn, så skal de

forringe vores vilkår så meget

mere. Hvis det er status quo, så

går jeg ikke på barrikaderne for

det.«

peter e. abbondio, 55 år,

souschef, Louis Petersens

Børnegårds klubber,

Frederiksberg


»En lille lønfremgang og noget

på pensionen. Vi er et kvindefag,

som er bagud i forhold til de andre

offentligt ansatte. Vi skulle gerne

nærme os lærerne.«

Hvad forventer du?

»Forventningerne er ikke ret

store. Men vi skal ikke ind og

give en månedsløn væk for at

beholde vores arbejde, ligesom

SAS’ ansatte gør.«

Hvad skal der til, for at du er parat til

at strejke?

»Der skal være noget at strejke

for. Lige nu er tiden ikke inde til

at gå ud og kræve, at vi skal op på

et bedre niveau.«

susan peng, 58 år,

socialpædagog, specialinstitutionen

Børnehuset troldemosen,

Gentofte


»Jeg er i den alder, hvor gode

senior ordninger er vigtige. Jeg

har set, at arbejdsgiverne gerne

vil skære i de nuværende muligheder,

og det vil jeg være rigtig

ked af. Jeg tror tværtimod, der

er brug for forbedringer, hvis de

gerne vil have os til at blive længere.

Jeg kunne også godt tænke

mig, at der bliver kigget på forbedringer

af pensionen.«

Hvad forventer du?

»Jeg ved godt, at det med lønnen

ikke bliver det store. Jeg forventer

ikke ret meget for at sige

det rent ud. Men jeg forventer

heller ingen forringelser.«

Hvad skal der til, for at du vil strejke?

»Så skal der ske væsentlige forringelser

af vores arbejdsvilkår.«

helle kjølby nielsen, 52 år,

pædagog, Børnehusene, vrå


»At få sat tid af til forberedelse

og dokumentation, som folkeskolelærerne

har. Vi er ved at være så

pressede, at det kan være svært at

gå fra, og kravene til det, vi skal

kunne dokumentere, er bestemt

ikke blevet mindre.«

Hvad forventer du?

»Jeg forventer ikke noget, desværre,

for vores arbejdsvilkår er

ikke optimale. Personligt betyder

det ikke så meget, om jeg får

500 kroner mere eller mindre om

måneden. Men det kan irritere,

at samfundet ikke vurderer vores

arbejde højere.«

Hvad skal der til, for at du vil strejke?

»Jeg har ikke lyst til at strejke.

Jeg synes, vi sætter vores rygte

over styr, og sidst fik vi reelt ikke

andet ud af det end sure forældre.«


Foto: Hung Tien Vu

Foto: Jeppe Carlsen

Foto: Jeppe Carlsen

Foto: Hung Tien Vu

24

Der er ikke mange penge til overenskomsten. Alligevel skal det nok lykkes at

få en aftale, siger ekspert. Lærernes arbejdstidsaftale og en mulig ændring

af reguleringsordningen kan blive de afgørende punkter.


Svære forhandlinger i sigte

Forhandlingerne op til en ny overenskomst

bliver svære. En meget smal økonomisk

ramme gør det nemlig svært for forhandlerne.

Men hvor smal rammen bliver, vil Mikkel

Mailand, forskningsleder ved Forskningscen

ter for Arbejdsmarkeds og Organisations

studier (FAOS) ved Københavns Universitet,

ikke spå om.

»Jeg vil ikke sidde og gætte på den samlede

ramme i procent. Det er nok for usikkert,«

siger han.

Normalt plejer man at kunne skele til overenskomsterne

i det private, hvis man vil have

et fingerpeg om, hvordan det går med de offentlige

overenskomster. Ved overenskomsten

i 2012 fik de lavest lønnede i LO lønstigninger

på 1,25 til 1,50 procent om året i 2012 og 2013.

»Det er nok ikke helt galt, at det bliver det,«

medgiver Mikkel Mailand.

lønudvikling for privat og offentligt ansatte

Kig på lønstigningerne

for privat ansatte, så

kan du få et fingerpeg

om, hvordan din egen

løn kommer til at udvikle

sig. Bemærk også den

enorme lønstigning på

fem procent for offentligt

ansatte i 1. kvartal 2010.

På grund af reguleringsordningen

blev

den udlignet i 2011, hvor

lønnen stort set ikke steg

for offentligt ansatte i

kommunerne.

Kilde: Danmarks statistik

Den smalle ramme, der ikke engang kan

sikre reallønnen, fordi inflationen de næste

par år skønnes at ende over to procent, betyder,

at det bliver en vanskelig omgang at

få en aftale i hus, vurderer Mikkel Mailand.

»Så er der ikke så meget at give af. Det er

i sig selv en udfordring. Men det skal nok

lykkes at få en aftale,« siger han.

Store knaSter. Ved den seneste overenskomstforhandling

for to år siden oplevede lønmodtagerne,

hvor svært det var at forhandle

overenskomst i en krisetid.

»Man kunne hverken få arbejdsgiverne til

det ene eller det andet. Samtidig var der ikke

noget konfliktperspektiv. Man ville strække

sig ret langt for at få en aftale i hus. Man er

også godt klar over på lønmodtagersiden, at

når økonomien ser ud, som den ser ud, så

procent

6

private kommuner og regioner

5

4

3

2

1

0

1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4

2010 2011 2012

kan man ikke få meget. Så har arbejdsgiverne

bukserne på,« siger Mikkel Mailand.

Denne gang bliver forhandlingerne vanskeliggjort

af et par store knaster, først og

fremmest af, at arbejdsgiveren vil have en ny

arbejdstidsaftale med skolelærerne. Spørgsmålet

er, om det vil få indflydelse på hele

KTOaftalen, som lærernes formand, Anders

Bondo Christensen, skal forhandle hjem, eller

om konflikten bliver isoleret til lærernes

fagforening, forklarer Mikkel Mailand.

Den anden knast kan blive et slagsmål om

reguleringsordningen.

»Der er nogle gætterier om, at arbejdsgiverne

godt kunne tænke sig at komme af

med den. Og det kommer nu, hvor de faglige

organisationer gradvist er begyndt at holde

af ordningen,« siger Mikkel Mailand.

Sagt lidt tydeligere. På forhånd har

de faglige organisationer våndet sig over de

udmeldinger, der er kommet fra Kommunernes

Landsforening (KL) indtil nu. ’Et

barskt arbejds giverudspil’, har BUPL’s formand,

Henning Pedersen, kaldt det.

Opgøret om lærernes arbejdstid er bare

en del af de udmeldinger, påpeger Mikkel

Mailand.

»De faglige organisationer opfatter det som

en udfordring, at der skal skabes ledelsesrum,

og der skal ageres mere arbejdsgiver nu. De

faglige organisationer tænker på, hvordan

det kommer til at præge forhandlingerne.

Hvis man vil, kan man læse hele KL’s oplæg

sådan, at der bliver trukket lidt kraftigere

streger op. Men måske bliver tingene bare

sagt lidt tydeligere, end de gjorde før,« siger

Mikkel Mailand. n

Test dig selv

Hvor meget ved du om overenskomster og forhandlinger? Tag denne test,

og få svaret på, hvor meget du ved.

1. hvad står forkortelsen kto for?

• Kommunale Tillidsmænds Organisation

• Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

• Kommunernes Tjenestemands Organisation

2. hvilken uddannelse har formanden

for kto, anders bondo Christensen?

• Skolelærer

• Sygeplejerske

• Jurist

3. hvem var formand for kto indtil

2007?

• Bente Sorgenfrey

• Kim Simonsen

• Dennis Kristensen

4. hvilket af disse fagforbund var

ikke med i konflikten i 2008?

• Fag og Arbejde (FOA)

• 3F

• Danske Fysioterapeuter

5. hvilken dato stoppede konflikten

i 2008?

• 17. april

• 17. maj

• 17. juni

6. hvilken funktion har reguleringsordningen?

• Den sikrer en parallel lønudvikling mellem

offentligt og privat ansatte

• Den regulerer overtidsforbruget i de enkelte

kommuner

• Den sørger for, at ansatte i kommunerne og

staten får lige meget i løn

7. hvor stort er bruttolønforskellen

mellem mænd og kvinder ifølge lønkommissionens

rapport fra 2010?

• 6-10 procent

• 14-18 procent

• 20-24 procent

8. hvilket år kunne du første gang

holde den sjette ferieuge?

• 1999

• 2002

• 2004

9. hvor stor en andel af pædagogerne

arbejder på deltid ifølge bupl’s

egne tal?

• 38 procent

• 45 procent

• 57 procent

10. hvor mange landsdækkende overenskomster

har kl?

• Cirka 50

• Cirka 100

• Cirka 200

11. hvad hedder den forligsmand, der

dækker det offentlige område?

• Mette Christensen

• Asbjørn Jensen

• Thomas Rørdam

12. hvornår udløber de nuværende

kommunale overenskomster?

• 28. februar

• 31. marts

• 30. april

13. hvordan afgøres det, om en ny

overenskomst mellem bupl og kl er

vedtaget?

• På et repræsentantskabsmøde i KTO

• På en ekstraordinær kongres i BUPL

• Den bliver godkendt af BUPL’s hovedbestyrelse


Læs de rigtige svar på Opslagstavlen side 28

ØjEBlikkEt

26


SkovBØRNEhavE mEd EGEN tipi

Børnehaven Eventyrskoven er en ægte skovbørnehave, der holder til

i Frederiksdalskoven på vestlolland – selvfølgelig i al slags vejr. men

heldigvis har de en stor, hvid lærredstipi, hvor de kan spise frokost, når

vejret er koldt og dårligt. Bålet giver dejlig varme, og den udstoppede

ræv i baggrunden kan følge med i, hvad der sker. den må ikke fodres.

»vi er ude året rundt og i al slags vejr. vi følger naturens gang, og vi føler

årstiderne på egen krop – også selvom det betyder, at vi bruger rigtig

meget tid på at give børn vanter på,« siger leder Birthe krøyer jacobsen.

hun fortæller, at personalet alle lever og ånder for at være i naturen med

børnene. de mener, at børn er udebørn, hvis de får lov til at være det, og

deres erfaringer viser, at børnene faktisk aldrig fryser – det er værre for

forældrene, der nogle gange kan få kuldegysninger bare ved tanken.

Tekst: Sidse Stausholm / Foto: Jakob Carlsen

27

opslagstavlen - din side

På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd

fra pædagoger. Send til Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, eller på mail til: b&u@bupl.dk

SjovE Spil

lær bogstaverne og brug kroppen

Der er god tid, i hvert fald hvis din makker er god til at hoppe. For så længe

han hopper, kan du sidde med fingrene begravet i modellervoks og forme

det A, som du skal lave. Spillet hedder ’Little Storm Activity’ og er en sjov

måde at lære bogstaverne på. Samtidig træner børnene også deres samarbejdsevne,

hukommelse og fin- og grovmotorik.

Spillet er udviklet af Four Esses, der også har andre nye spil i ærmet i år.

Blandt andet et yatzy for børn, der ikke kan regne

endnu. Så kan de bare spille Zoo Yatzy, hvor det

gælder om at slå løver og giraffer i stedet for tre’ere

og femmere.

Kig selv på deres hjemmeside four-esses.dk,

hvor du også kan købe spillene.

’Little Storm Activity’ af Four Esses. Pris 100

kroner.

‘Zoo Yatzy’ af Four Esses. Pris 30 kroner.

diNE REttiGhEdER

værd at vide om juleferien

Det kan være svært at få fri, når der er travlt i december

måned.

Ferieoptjening og ferieafvikling reguleres i ferieaftalen,

indgået mellem KTO og Kommunernes Landsforening. Her

et uddrag af reglerne for ferie mellem jul og nytår:

Arbejdsgiveren kan bestemme, at den ansatte

1 skal holde ferie mellem jul og nytår. Det

skal varsles, senest en måned inden ferien

holdes. Medarbejderen skal også selv

huske at spørge om lov til ferie en

måned forud for sin ferie. Hvis den

ansatte og lederen i øvrigt er

enige, er der dog ikke noget til

hinder for at aftale ferie med

kortere varsel.

Hvis en institution holder

2 lukket mellem jul og

nytår, har arbejdsgiveren

ansvaret for, at den ansatte,

der har optjent mere end tre

ugers betalt ferie, har gemt ferie

til denne lukning. Hvis det ikke er

sket, skal arbejdsgiver betale den

ansatte løn under ferielukningen.

Se hele ferieaftalen på

bupl.dk under under

menuen ‘Løn & vilkår’.

oplySENdE Film

du har et valg

Hvorfor skal man lade sig lokke til at begå tyveri eller hærværk?

Man kunne jo vælge at sige nej.

Det valg sætter undervisnings-dvd’en ’Du har et valg’ fokus på

i tre små fiktionsfilm om hærværk, tyveri og hæleri. Dvd’en

indeholder også tre dokumentarfilm om konsekvenserne af

kriminalitet. Med dvd’en følger også et vejlederhæfte.

Filmene henvender sig til børn på 11-12 år og er lavet for

foreningen Lejerbo.

Filmen er produceret af Batavia Media og kan også ses

på nettet på batavia.dk/du-har-et-valg.html

13 RiGtiGE

Svar på den store

overenskomsttest

(fra på side 25)

1. Hvad står forkortelsen KTO for?

kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte

2. Hvilken uddannelse har formanden for KTO, Anders

Bondo Christensen?

Skolelærer

3. Hvem var formand for KTO indtil 2007?

dennis kristensen

4. Hvilket af disse fagforbund var ikke med i konflikten i

2008?

3F

5. Hvilken dato stoppede konflikten i 2008?

17. juni

6. Hvilken funktion har reguleringsordningen?

den sikrer en parallel lønudvikling mellem offentligt og

privat ansatte

7. Hvor stort er bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder

ifølge Lønkommissionens rapport fra 2010?

14-18 procent

8. Hvilket år kunne du første gang holde den sjette ferieuge?

2004

9. Hvor stor en andel af pædagogerne arbejder på deltid

ifølge BUPL’s egne tal?

57 procent

10. Hvor mange landsdækkende overenskomster har KL?

Cirka 100

11. Hvad hedder den forligsmand, der dækker det offentlige

område?

mette Christensen

12. Hvornår udløber de nuværende kommunale overenskomster?

31. marts

13. Hvordan afgøres det, om en ny overenskomst mellem

BUPL og KL er vedtaget?

den bliver godkendt af BUpl's hovedbestyrelse

Er du OK?

0-4 rigtige:

Du bliver nødt til at læse OK-temaet en gang til.

5-8 rigtige:

Du kan tjekke din lønseddel uden at spørge din tillidsrepræsentant

om hjælp.

9-11 rigtige:

Du er tillidsrepræsentant og har tjek på overenskomsten.

12-13 rigtige:

Bliver du træt af at være pædagog, kan du blive arbejdsmarkedsforsker.

Weekendpension

Fik du udbetalt din efterløn?

Husk at spar op til senere i livet

… se på weekendpension.dk

TAMU-KRYBBEN

Til insTiTuTioner for børn i alderen fra 0-3 år

Krybbe med stilbar

kaleche, 2 faste selebeslag,

4 store drejelige

hjul, vippe/vuggefunktion,

isoleret bund, madras

med 2 stræklagner og

blåt overdækken.

længde: 123 cm

bredde: 51 cm

Højde: 89 cm

flue-/myggenet, regnslag

og stige kan leveres.

Krybben leveres som standard

i blå, rød og grøn.

TRæNiNgssKolENs ARBEjdsMARKEdsUddANNElsER

ViBoRggAdE 70, 3. sAl, 2100 KøBENhAVN ø

Tlf: 3525 0340 • fAx 3525 0355

www.TAMU.dK • TAMU.iNfo@TAMU.dK

28 BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012

Foto: Colourbox

29

30

fRitid


Et barn smider sig

skrigende på gulvet

i supermarkedet og

vil ikke noget. Nogle

børn plasker i vandkanten,

men hvor er

de voksne? På campingpladsenslegeplads

tvinger nogle

af de store sig ind

foran de mindre ved

trampolinen. Hvad

er fælles for disse

episoder? Pædagogers

skarpe blik. Det

er ikke deres egne

børn, de har fri. Eller

har de?

Af Kurt Balle Jensen, b&u@bupl.dk

Solen skinner, og folk hygger sig ved de udendørs caféborde. En

pædagog nyder fridagen og snakken med sin store datter, der

er hjemme fra sine studier. Det er længe siden, de har set hinanden.

Nu får de en kop kaffe på caféen. Datteren har meget

at fortælle. Hun nyder deres fortrolige snak.

Pludselig mærker datteren, at hun ikke har sin mors opmærksomhed.

Pædagogens blik vandrer af sig selv hen mod nogle

børn, der er højrøstede. De stjæler pædagogens fulde opmærksomhed.

En konflikt er under udvikling, uden at børnenes mødre har opdaget

det. Pædagogens datter afbryder sig selv og stirrer på sin mor:

»For fanden mor, du har FRI,« siger hun så.

Episoden er taget ud af virkeligheden, den har fundet sted, som beskrevet. Og lignende episoder

finder konstant sted, for pædagoger kender dem alle, og man kan tage en række tilfældige kontakter

til pædagoger over hele landet og får straks lignende eksempler. Men er det godt eller skidt?

Hvordan oplever pædagogerne det, og hvad siger arbejdspsykologen?

Mød fire pædagoger, der fortæller oM plusser og Minusser ved at være på døgnet rundt.

Vi har jo altid

antennerne ude

Jeg prøver at skærme mig selv

Kim Hovgaard er pædagog i Øster Hornum Børneunivers

i Nordjylland, og her deler han sin tid

mellem børnehaven og en lokal fritidsklub, der har

’købt’ halvdelen af hans timer. Tidligere har han

været i Børneuniversets SFO. Han bor i Nørre Sundby

og færdes i bybilledet der og i Aalborg. Han prøver

så vidt muligt at skrue ned for ’det pædagogiske

blik’, når han oplever børn i sin fritid, men han

erkender, at det er svært.

»Jeg forsøger for at skærme mig selv, for jeg er

klar over, at det let kan tage overhånd. Men når jeg

for eksempel ser børn i supermarkeder og oplever,

hvordan forældrene der forsøger at opdrage på dem,

kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til det.

Så selvfølgelig kan jeg ikke undgå at forholde mig

til det, jeg oplever med børn, og vi pædagoger observerer

nok en del, som andre ikke lægger mærke

til,«siger Kim Hovgaard.

Når han observerer i sin fritid, er det imidlertid

også det, han ikke ser, der bekymrer ham som

pædagog.

»Jeg befinder mig i fritiden en del i DGIhuset

Nordkraft med idræt og masser af børn, men når

jeg så bevæger mig ud i byen, er det noget andet,

jeg ser. Her er der ingen børn i bymiljøet, de er ikke

i gaderne, for de sidder inden for i lejlighederne. Så

er det, jeg ikke kan lade være med at spekulere på,

hvad vores moderne samfund egentlig gør ved børnene,

og det bekymrer mig,« siger Kim Hovgaard.

Han forholder sig dermed både fagligt og samfundsmæssigt

til børnene, og det fylder – også i

fritiden. Sådan er han ikke ene om at have det, og

det kan godt være barskt og frustrerende at måtte

erkende, at her burde gøres noget, men …

31

32

fRitid

Vi skal langt væk

fra legepladsen!

Bettina Kleemeyer Jensen er pædagog i Sct. Severins

Skoles SFO i Haderslev. Hun har den holdning, at

man lige så godt kan opgive at droppe sin identitet som

pædagog i fritiden, for det kan man alligevel ikke. En

gang blev det dog nok for Bettina Kleemeyer Jensens familie,

og efter det har der ikke været tvivl: Hvis familien

er på en campingplads, skal de placere sig langt væk fra

legepladsen.

»Ja, for en gang kom vi til at ligge tæt på stedets legeplads,

og det var bare helt galt. Det gør vi aldrig mere.

Jeg kunne ikke lade være med at holde øje med, hvad

der skete. Om nogle blev drillet. Om det nu gik, som

det skulle. Så efter det er holdningen, at hvis vi ligger i

nærheden af det sted, hvor børnene mødes, så ’har mor

da slet ikke fri’. Jeg er nok lidt hurtigere til at blande mig,

for eksempel gik jeg en gang ind og blandede mig, da

jeg et sted så nogle drenge gå ind foran de andre i køen

ved en trampolin. Og selvfølgelig kan det nogle gange

være en belastning, også for familien som den gang på

campingpladsen. Men ellers tror jeg, at man skal se det

at være pædagog lidt som en livsstil.«


Det barn går jo helt

forkert

Else Ditlevsen er pædagog i Hunderupskolens SFO i Odense, og også

hun kan nikke genkendende til det, kolleger over hele landet siger:

Man kan ikke bare stoppe med at være pædagog, når det er fyraften.

Som motorikpædagog har hun viden om børns motoriske udvikling og

om, hvornår og hvordan der eventuelt skal sættes ind med træning. Det

kan hun ikke bare lægge fra sig i fritiden.

»Nej, det er måske lidt af en arbejdsskade, vi har som pædagoger. Når

jeg går på gaden og ser på børn, der ’går tosset’ eller der på andre måder

er noget, der ikke er i helt som det skal være rent motorisk, så kan jeg

ikke lade være med at lægge mærke til det. Så tænker jeg måske, at her

burde der gøres noget. Det kan jeg ikke bare slippe, fordi jeg har fri,«

siger Else Ditlevsen.

Og denne særlige agtpågivenhed gælder ikke kun det motoriske.

»Som pædagog har man altid antennerne ude. Det tror jeg er helt

normalt. Hvis jeg for eksempel er ved stranden og ser nogle småbørn

lege i vandkanten, så bliver jeg opmærksom, for er der overhovedet nogle

voksne, der holder øje med dem? Det må jeg lige sikre mig. Og så snart

jeg ser et barn med en ret speciel adfærd, så kører den inde i hovedet

på mig,« siger hun.

For Else Ditlevsen er det ikke et problem. Det er bare at konstatere,

at sådan er det.

Når vi blander os, gør

vi det, alle burde gøre

MayBritt Andersen er pædagogisk leder i den integrerede institution

Asgård på Hothers Plads i København. Hun mener,

at når pædagoger generelt er hurtigere til at blande sig i forhold til

børn, så er det i virkeligheden gamle dyder, de holder i hævd.

»Engang havde vi det i højere grad sådan, at vi havde ret og måske

også pligt til at gå ind og blande os i det, der skete i det offentlige

rum. Nu blander man sig udenom og går videre, og folk skal nærmest

falde om på gaden, før man gør noget – og så er det ikke engang altid,

det sker. Når det gælder børn i det offentlige rum, er holdningen

den, at de kun er forældrenes ansvar. Hvis de foretager sig noget lidt

uheldigt, kommer det ikke andre ved. Før i tiden var holdningen

meget mere den, at det er vores alles ansvar, og det er nok sådan, vi

pædagoger stadig har det,« siger MayBritt Andersen.

Hvis hun for eksempel ser nogle børn stå og vippe med et vejskilt

eller lignende, blander hun sig og siger, at det vist ikke er så heldigt,

det de er i gang med. Hun mener også, at mens mange forældre

generelt ikke bryder sig om, at andre voksne blander sig, når det

gælder deres børn, så kan de bedre klare det, hvis det er pædagoger.

»Ja, så er det i orden, for vi beskæftiger os jo med børn til daglig,

og så er holdningen nok den, at vi har mere ret til at blande os. Men

faktisk gør vi det, som alle i højere grad burde gøre i stedet for den

der med, at det ikke kommer mig ved,” siger MayBritt Andersen.

arbejdspsykolog til pædagoger:

Slå antennerne ind – men

ikke helt …

Pædagoger oplever konstant børn i bybilledet, de

møder institutionens børn og forældre på gaden

og i butikker, og har de egentlig fri, når de har fri?

Arbejdspsykolog Lars Peter Sønderbo Andersen

har mødt mange pædagoger gennem sit arbejde

på Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden

Vest i Herning, og han har som forsker på Aarhus

Universitet arbejdet med arbejdsrelateret stress.

Hans råd til pædagoger skal være, at de accepterer,

at de også er pædagoger i fritiden, for det kan

man ikke bare slukke for og skal det heller ikke.

Men samtidig er det vigtigt at løfte det op på det

bevidste plan, mener arbejdspsykologen:

»Man kan jo se det som en øvelse, hvor man siger

til sig selv, at nu har jeg altså fri. Når man kommer i

situationer med børn i det offentlige rum, kan man

godt bevidst arbejde med at vælge mellem at tage

notits eller ikke tage notits af dem, for selvfølgelig

er der andre voksne, der holder øje med disse børn.

Pædagogen kan øve sig i at sige til sig selv, at ’når

jeg er på arbejde, er det min sag, men det er det

ikke i dag. Nu er der andre, der tager sig af det’.«

Som pædagog kan man altså bevidst forsøge at

blive bedre til at slå antennerne ind, men det er en

balancegang, for på den anden siden skal antennerne

ikke slås helt ind, mener arbejdspsykologen.

»Nej, det er jo den anden side af mønten. Pædagogen

har sin identitet som pædagog, uanset om

det er arbejdstid eller fritid, og hvis han eller hun

kommer ud for noget, hvor det er på sin plads at

blande sig, er det med at gøre det. Hvis pædagogen

i sådanne situationer siger til sig selv, at ’det her

kommer ikke mig ved, jeg har fri’, kan resultatet

blive dårlig samvittighed bagefter. Så det er den

balance, den enkelte pædagog må finde,« siger Lars

Peter Sønderbo Andersen. n

Bajrami Bolsjer

Alt til bolsje fremstilling.

Naturlige råvarer & redskaber.

Se mere på

www.bajramibolsjer.dk

Vi sælger også

ægte hjemmelavede bolsjer

Benny Schumann

Forestillinger & cirkus

workshop - for alle aldre!

Tlf: 45570631

benny@schumann.dk

www.schumann.dk

til dine nøgler

bestil på:

www.bupl.dk/

butikken

eller ring

3546 5204

33

34

guide

• Vi husker hinanden i julen

• Juletraditioner

• Find din juletype

• Må du få gaver?

• Syng julen ind


Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk

Sød juletid eller ...

– Sådan kommer du

igennem julen!

Foto: Colourbox

Julen skaber

opmærksomhed

på hinanden

For præst Stefan Lamhauge Hansen

er julen især børnenes fest – men

højtiden handler også om at være en

del af større fællesskaber og simpelthen

bruge noget tid på hinanden.

Der sker noget med børn og voksne i december.

Som i ethvert plot til en julekalender

på tv, er der meget, som skal nås, før det

med møje og besvær endelig kan blive jul.

»Der skal købes julegaver og produceres

pakkekalendere og bages vaniljekranse og laves konfekt.

Oven i alt det, man ellers skal nå. Man er altid lidt bagud

i december,« siger Stefan Lamhauge Hansen.

Han er studenterpræst og sognepræst ved Trinitatis

Kirke i København og ser julen først og fremmest som

børnenes fest.

Til Trinitatis Kirke er også knyttet en daginstitution,

Trinitatis Menigheds Børnehus, og Stefan Lamhauge

Hansen sidder i bestyrelsen i børnehuset, som en gang

om måneden kommer til børnegudstjeneste med sang

og rytmik i kirken ved Rundetårn.

»Vi kan alle mærke, at børnene er særligt spændte op til

jul, hvor de nyder godter og gaver og glæder sig,« siger han.

Vi husker hinanden. Præsten kan godt forstå, at

især mange voksne finder julen stressende. Men i stedet

for at droppe julen synes han, man skal blive bedre til

at fokusere på det, som julen egentlig handler om. Gaverne,

måltiderne og festerne har nemlig en helt særlig

og vigtig funktion.

»Når vi mødes til julefrokoster på arbejdet og i sportsforeninger,

eller når vi samles i familien for at fejre julen,

eller når vi synger salmer sammen og går i kirke til jul,

så skaber det en særlig opmærksomhed på hinanden og

de fællesskaber, vi er en del af,« siger Stefan Lamhauge

Hansen.

Han mener, der er brug for højtiderne til at minde os

om at blive opstemte, bryde ud i sang, være sammen og

mindes både de levende og de døde.

»Vi synes måske, at vi med fordel kan sprede alle de gode

ting, vi skal i julen ud over resten af året – ikke mindst det

med at være opmærksomme på hinanden,« siger han. n

Brush up på juletraditioner

etymologi: Jul kommer fra det gammelnordiske

ord jól eller Yule, som betyder

fest eller højtid.

lysets fest: Med kristendommen bliver

julen ikke bare en gammel nordisk og

hedensk midvinterfest for det nye år, og

at vi går mod lysere tider. Nu bliver det

også en fest for Jesu fødsel.

juletræet: For små to hundrede år siden

kom juletræet til Danmark fra Tyskland.

julegaven: Den stammer fra traditionen

med at pynte træet. Tidligere lagde

man små gaver som vanter og slik i en

gavestrømpe. I dag bruger danskerne

årligt i nærheden af 15 milliarder kroner

på julegaver.

Misteltenen: Misteltenen symboliserer

frugtbarhed og fred. Og juletid

er jo netop fredstid, hvor selv de mest

stridende parter lægger våbnene for at

fejre julen. En skik, der går helt tilbage til

dengang, da vikingerne drak jul på havet

og lod våbnene blive inde på land.

risalamande: På trods af sit franskklingende

navn er risalamande helt igennem

dansk. Desserten blev opfundet i

slutningen af 1800-tallet, hvor den var

en eksklusiv grød med importerede ris,

sødmælk, smør, sukker og kanel. Mens

franske navne og fransk mad var på

mode.

advent: Advent er i sin oprindelse bodsog

fastetid inden julen. For ligesom

man faster op til påske, så fastede man

førhen også i tiden op til julegildet.

julekortet: I 1882 kunne man i Danmark

købe det første trykte kort med julehilsner.

Det var blot 10 år efter, at postvæsnet

begyndte at ekspedere postkort.

Traditionen lever i bedste velgående. De

sidste 14 dage op til jul sender danskerne

i gennemsnit 2 millioner flere breve og

postkort pr. dag end normalt.

Læs mere om julen i Statens Arkiver på

www.sa.dk - søg på ’Jul i arkivet’. Find

også viden på kristendom.dk/jul og

folkekirken.dk

35

36

GuIDE

3til Dig, Der elsker Julen

1 typer

Du er den første til at sætte ’Søren Banjomus’ på ghettoblasteren

i ’Troldestuen’, hvor du har givet børnene nissenavne. Allerede

sidst i september er du begyndt på kapitel 1 af årets julekalenderfortælling,

som du glæder dig til at læse op for børnene. Du forbander

speltmødrenes sukkerpolitik langt væk, fordi den umuliggør fredagshygge

med julekonfekt.

hent inspiration her:

• På nisserikker.dk kan du blandt andet plagiere en julekalenderfortælling

og printe dagens kravlenisse.

• På duda.dk kan du søge på ’julesange’ og frem popper ikke alene

sangens titel, men også lyd- eller videoklip og tekst til print.

• På badut.typepad.com finder du under menuen ’Hjemmelavede

gaver’ et hav af tips til julegaver, som også børn kan lave, og som

forældrene måske ligefrem kan bruge. For eksempel laminerede

bogmærker, køleskabsmagneter og dekorerede tændstikæsker.

2

og måder at tackle julen på

til Dig, Der haDer Julen

Du bliver deprimeret, når du ser, at dit lokale supermarked

allerede i november har julenisser og bjælder på hylderne, og oven i

købet til ågerpriser. Allerede i august måned beder du chefen om fri

det meste af december, så du kan undgå mødet med de julestressede

forældre, som henter børnene fem minutter over lukketid, fordi de

lige skal nå at købe tante Odas julegave.


• Få overskud i juledagene med åndedrætsøvelser og morgenyoga.

Find masser af øvelser på for eksempel hjemmesiden fitliving.dk.

• Drop julegaveudvekslingerne, og brug i stedet pengene på massage

og spaoplevelser med dine nærmeste.

Må pædagoger få julegaver?

Ifølge en undersøgelse, som YouGov foretog i efteråret for

Søndagsavisen blandt 366 forældre med børn i daginstitution,

har 42 procent givet medarbejderne i barnets daginstitution

gaver. Ikke mindst til jul er der søde nisseforældre, som sender

vin, blomster og chokolade – eller det, der er dyrere: I en stikprøve

fortæller lederne om designervaser og dyre parfumer.

Men gaver fra forældre bør ikke være dyrere end omkring

100 kroner, mener Sanne Lorentzen, der er formand for

Lederforeningen i BUPL.


• Undgå juleflæsk, og tag i stedet en detoxkur. På femina.dk popper

10 tip til kuren op, når du søger på ordet ’detox’.

• Er yogaøvelser og detoxkur ikke nok til at abstrahere fra juleplagen,

så rejs på ferie – men undgå Rom og Bethlehem, selvfølgelig

– og stop i øvrigt straks med at læse denne guide.

3

til Dig, Der Bliver ånDelig i Julen

Du glæder dig til endelig at få lov til at synge salmer, jo højere,

jo bedre, og de højtidelige strofer og fremmedartede ord i sangteksterne

får dig til at føle, at du er en del af et større fællesskab.

Du ser frem til feriedagene i familiens skød, og selv svigermor virker

okay i år. Du synes pludselig, at ’Før Søndagen’ er godt tv, og du

bliver blid i blikket, når du lytter til vintermelodier spillet på keltisk

harpe.


• Tjek den lokale kirke. Ofte vil der være mulighed for julegudstjeneste

for børneinstitutioner eller blot et besøg, hvor børnene kan

nyde den særlige klang, som musik og sang får i kirkerummet.

• Julen er oprindeligt en solhvervsfest, så tænd et lys med børnene,

og læs ’Peters Jul’ i skæret fra adventslyset, kalenderlyset eller de

fyrfadslys, du lige kunne finde i køkkenskuffen.

• Indøv et Santa Lucia-optog med ungerne til den 13. december. På

folkekirken.dk kan du læse om denne og alle andre juletraditioner.

• Til en rolig hvilestund med børnene er melodien ’Kirken, den er et

gammelt hus’ oplagt. ’De Nordiske Spillemænd’ har udgivet den

på plade og på youtube.com kan flere versioner på orgel opleves

ganske gratis. Suppler eventuelt med sæbebobler.

• Der findes også flere cd’er med visualiseringer og afspændinger

for børn. Blandt andet nogle af psykolog og trivselsekspert Bobby

Zachariae.

»Gaverne er en gråzone, og det er vigtigt, at gavegivningen

sker åbent. Jeg vil opfordre institutionerne til at tage en

snak om niveauet og afvise gaver, der er for dyre,« siger hun

til Søndagsavisen.

Hun ser dog intet galt i en æske chokolade, som personalet

kan dele i pausen.

Læs om god adfærd og regler for gaver til offentligt ansatte

på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside på perst.dk

Syng julen ind

Børn udvikler deres sprog, rytmesans,

koncentrationsevne, vejrtrækning

og motorik gennem musik. Vi

giver en top-5 over julesange til både

store og små:

Julefrokostens fem

uundgåelige

• ‘Jul Det’ Cool’, MC einar

Ørehængerrap fra firserne om plasticgran og hul

hygge.

• ‘last ChristMas’, WhaM!

Sangen du nøje skal vælge din dansepartner til.

• ‘Do they knoW it’s ChristMas?’, BanD aiD 1984

Støttesangen til sultende i Etiopien, der minder dig om

de milliarder, som har brug for en hjælpende hånd.

• ‘ChristMas (BaBy, please CoMe hoMe)’, Darlene

love

Den her kan du også holde ud at lytte til, når det ikke

er jul.

• ‘White ChristMas’, Bing CrosBy

Du drømmer om at rulle snemænd, lave sneengle og

bygge fæstningsanlæg til snekampe på legepladsen.

Børnenes fem

favoritter

• ‘snart er Det snart’, hr. skæg

Den altid positive, langbenede, skægge og skæggede

Hr. Skæg spreder skønne julestemninger med sin venlige

stemme.

• ‘nu er Det Jul igen’, ukenDt

Evigt aktuel og god for børnene til at rende fedt og sukkerchok

af sig med.

• ‘på loftet siDDer nissen MeD sin JulegrøD’,

otto teiCh

Husker jer på, at I skal holde jer gode venner med husets

drillenisser.

• ‘risengrøDssang’, nisseBanDen

Grøddagen i december kan passende stå på risengrød

og denne sang som krydderi.

• ‘kenDer i Den oM ruDolf’, poul M. Jørgensen

Mal næsen rød og klip papgevirer med ungerne, mens I

synger med.

Find sangene gratis på youtube.com eller i iTunes og teksterne til runddeling ved

at google den enkelte sangtitel i kombination med ’lyrics’.

Fischers Institutionsinventar

Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde,

med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde.

Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel,

nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader.

Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer, madrasser

på mål

Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem.

Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn,

med eller uden fodstøtter

Hjul monteres: på Trip Trap stole eller tilsendes med

beskrivelse - prøvestole leveres. I Storkøbenhavn: bøjler

og stropper, nye sæder og fodstøtter tilsendes.

Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc.

monteres eller tilsendes til egen montering.

Døre: glas, herunder brandglas, udfræses og monteres i

glatte døre, dørbagkanter til fingerbeskyttelse, afspærring

med tremmer eller acrylplade til både dørhuller og gange.

Leveres på hængsler eller som skydedøre.

Vinduer: sikkerhedsgitre, hvide ALU rammer på hængsler

med fluenet.

Stiger: til krybber og barnevogne.

Madrasreoler: på hjul eller monteret på væg.

Hjørneskinner: til sikring ved udsatte hjørner.

Skærmvægge med døre: til børnetoiletter.

Tandkrusholdere: på mål.

Få tilsendt katalog

Tel 36455900 – Mob 2016 5948

fischer@jf-snedker.dk – www.jf-snedker.dk

15%

rabat til enkeltmedlemmer

af

BUPL

Nyhed!

SoundScope pro-tect

Sidste nye aktive

Høreværn med lyd

forbedring beregnet

til pædagoger.

37

38

“Vi skaber unikke drømmeomgivelser til børn...”

UNIQA skaber unikke løsninger til unikke børn. Vores produkter til møbler og legepladser skaber og understøtter

de forskellige pædagogiske tanker der gør at vi er med til at udvikle børns læringsevner.

Nøgleord for os er: Motorik, bevægelse, leg og læring! Vi har ideerne og ser løsninger og muligheder alle steder - ude som inde.

Vi lytter til dine ønsker og behov og krydrer det med vores professionelle erfaring.

UNIQA

• Indlæring

• Bevægelse

• Legeværdi

• Æstetik

Ring 70 21 50 90

UNIQA

Danmarks største

sortiment!

WWW.UNIQA.DK

UNIQA A/S Legepladser og møbler Industriparken 9 4640 Faxe Tel. +45 70 21 50 90 e-mail: info@uniqa.dk web: UNIQA.DK

Design: UNIQA/Therese Persson©

Motion giver bedre koncentration

Hvis børn selv går eller cykler til skole, kan de bedre holde fokus på undervisningen.

Det viser en stor test af næsten 20.000 danske skolebørn.

Motion er godt og sundt – for alle aldersgrupper.

Bare en lille indsats kan gøre

en stor forskel. Selv noget så banalt som at

gå eller cykle til skole er godt for børnenes

koncentration. Det kan simpelthen aflæses

i børnenes koncentrationsevne fire timer se

nere, om de er blevet kørt til skole.

Det er en af konklusionerne fra projektet

’Masseeksperimentet 2012’, som 19.527 skole

elever i alderen fra 5 til 19 år har deltaget i.

Projektet har undersøgt sammenhængen

mellem kost, motion og koncentrationsevne,

og et resultat skilte sig markant ud: Børn,

der får rørt sig på vej til skole, koncentrerer

sig bedre end børn, der bliver kørt i skole.

Eleverne blev bedt om at udføre en simpel

koncentrationstest, hvor de skulle samle et

puslespil. De elever, der blev kørt i bil eller

brugte offentlig transport, klarede testen dårligere

end elever, som cyklede eller gik til skole.

»Det er rigtig interessant, at den motion,

det giver at transportere sig selv til skole, afspejles

i den koncentrationsevne, man har

omkring fire timer senere på dagen. De fleste

kender den friskhed, man føler efter at have

brugt sin krop. Men det er overraskende, at

virkningen holder så længe,« siger professor

Niels Egelund, Aarhus Universitet, der har

haft ansvaret for undersøgelsen.

Børnene blev også spurgt om deres spise

tegneserie

vaner, så Masseeksperimentet har også undersøgt,

hvilken indflydelse morgenmad,

mellemmåltider og frokost har på koncentrationen.

Resultaterne her viste, at det at spise sin

mad i skolen har en positiv effekt på koncentrationen.

Måske er det ikke så overraskende,

at det er nemmere at koncentrere sig om andre

ting, hvis man ikke skal koncentrere sig om

sin rumlende mave.

Resultaterne fra Masseeksperimentet 2012

blev præsenteret fredag den 23. november ved

en konference i regi af Forskningscenter OPUS

på Københavns Universitet.

sbh


40

Jul i A-kAssen nyt frA A-kAssen

i julen skal du være opmærksom på de særlige frister

og regler. læs mere her:

Få dine penge inden jul

Du kan udfylde og sende dit dagpengekort elektronisk. Det går meget hurtigere, og

du sparer både tid og porto. Det gælder også andre ydelser fra a-kassen, for eksempel

efterløn.

Du kan udfylde dit ydelseskort fra den sidste dag i udbetalingsperioden (den næstsidste

søndag i måneden). I december kan ydelseskortet udfyldes fra den 16. december.

Hvis du sender dit ydelseskort digitalt på www.bupl.dk/dda den 16. december 2012, er

der størst chance for, at pengene er på din konto inden jul.

Julelukning på din arbejdsplads

Mange institutioner vælger at holde lukket mellem jul

og nytår. Det kan betyde, at du ikke får løn for denne

periode, fordi du forventes at holde tvungen ferie. En sådan

lukning skal imidlertid varsles senest en måned før

lukningen. Har din arbejdsgiver ikke givet dig dette varsel,

skal du have løn for perioden. Hvis du ikke selv har

optjent ferie, kan a-kassen måske hjælpe dig med at få

dækket den tabte indkomst.

Optjent ferie

Hvis du har optjent ret til ferie hos en arbejdsgiver eller i akassen,

skal du først bruge den optjente ferie i forbindelse

med lukningen på arbejdspladsen. Hvis du har brugt alle

dine feriedage, eller du ikke har optjent ret til ferie, så kan

du søge om dagpenge fra a-kassen.

Er du fastansat?

Uanset om du skal tilmeldes jobcentret eller ej, skal du

udfylde en ledighedserklæring og et dagpengekort og

sende det til a-kassen for at få dagpenge ved lukning i

forbindelse med jul og nytår. Ledighedserklæringen og

dagpengekortet kan du finde på www.bupl.dk/dda. Du

kan modtage dagpenge for de dage, hvor du er ’udelukket’

fra din arbejdsplads, og hvor du ikke modtager løn.

A-kassen udbetaler ikke for helligdagene, fordi de indgår

i månedslønnen.

Din arbejdsgiver skal ikke betale for første, anden og

tredje ledighedsdag (G-dage) i forbindelse med kollektiv

ferielukning, selvom du umiddelbart er ledig. Det skyldes,

at en julelukning ikke anses for at være et arbejdsophør.

På dagpengekortet skal du skrive ’0’ ud for de dage,

hvor du ikke modtager løn på grund af lukningen. Du skal

skrive arbejdstimer på ud for helligdagene, fordi du som

fast månedslønnet får løn for disse dage.

Tilmelding i jobcentret

Hvis din arbejdsplads kun holder lukket mellem jul og nytår, det vil sige fra og med den

24. december og til og med den 1. januar 2013, så behøver du ikke melde dig ledig på

jobcenteret for at få dagpenge. Det skal du kun, hvis du er timelønnet vikar, eller hvis din

arbejdsplads holder lukket før jul og/eller efter nytår.

Du kan elektronisk tilmelde dig jobcentret på jobnet.dk, eller du kan møde personligt op

i jobcentret. Her skal du være opmærksom på eventuel ferielukning mellem jul og nytår

i jobcentrene. Bemærk, at det alene er under julelukning, du ikke behøver tilmelde dig

jobcentret for at få dagpenge. Alle andre perioder, hvor du søger om dagpenge under

kollektiv ferielukning, skal du være tilmeldt jobcentret. Det gælder for eksempel ferielukning

omkring påsken.

Er du timelønnet vikar?

Hvis du er ansat som vikar på timeløn, er du ikke omfattet af reglerne om julelukning.

Det betyder, at hvis du ikke skal møde på arbejde, fordi der er lukket i institutionen, er

der tale om et arbejdsophør. Derfor skal du tilmeldes jobcentret, hvis du ikke allerede er

tilmeldt. Du kan kun få dagpenge, hvis du står tilmeldt som ledig og til rådighed i jobcentret.

Tilmeldingen kan ske elektronisk på jobnet.dk eller ved personligt fremmøde.

Din arbejdsgiver skal betale for de tre første ledighedsdage (G-dage), hvis du har haft

mindst 74 timers arbejde inden for de seneste 4 uger. Du skal selv gøre din arbejdsgiver

opmærksom på, at du ved arbejdsophøret har ret til G-dage. I den forbindelse tæller helligdagene

ikke som ledighedsdage. A-kassen kan udbetale dagpenge for helligdagene,

hvis du ikke får løn for dem fra din arbejdsgiver.

Udbetaling af juledagpenge

Hvis du skal have dagpenge eller andre

ydelser i forbindelse med julen, sker udbetalingen

først ved udgangen af januar

2013. Ydelseskortet skal også først udfyldes

og sendes i januar måned.

BUPL’s A-kasse ønsker dig

en god jul og et godt nytår!

BuPl-A specialiserer sin service til medlemmerne

Det bliver sikkert ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men fra årsskiftet rykker

BUPL-A rundt på den interne organisation, der hver dag betjener tusindvis af medlemmer

med blandt andet dagpenge, efterløn, vejlednings- og rådighedssamtaler.

HvAd Er dET nyE?

• 1. januar erstatter BUPL-A de nuværende otte lokalkontorer med decentrale

kontorfaciliteter hos BUPL’s 12 fagforeninger.

• De 12 nye kontorer vil kun være bemandet, når a-kassen har aftaler

med medlemmer, der har brug for et personligt møde, vejledningssamtaler

med mere. Så efter årsskiftet er det altså ikke længere muligt

at komme på uanmeldt besøg i sin a-kasse.

• Til gengæld skruer BUPL-A op for telefonbetjeningen og for de digitale

muligheder, for at medlemmerne kan klare de mere rutineprægede

ærinder i a-kassen via hjemmesiden – for eksempel ledighedserklæring,

dagpengekort og ansøgning om feriedagpenge.

HvOrdAn Får mAn FAT i sin A-kAssE EFTEr 1. JAnUAr?

Der er rigtig mange ting, der er nemmest at klare på hjemmesiden:

den digitale A-kasse:

www.bupl.dk/a-kassen

Har man brug for personlig betjening, kan man kontakte et af de tre nye specialistteams:

Job- og vejlederteamet

Spørgsmål om CV- og rådighedssamtaler,

lokale arbejdsmarkedspolitiske

projekter,

herunder jobformidling:

E-mail: jobvejledning@bupl.dk

Telefon: 3546 5263

mandag til torsdag kl. 9-10 og

kl. 14-15

dagpengeteamet

Spørgsmål om ledighed, alle

former for ydelser (dog ikke

efterløn), supplerende dagpenge,

arbejdsgivergodtgørelse,

sygemeldinger, arbejdsophør,

karantæner samt dimittender.

E-mail: ledighed@bupl.dk

Telefon: 3546 5273

mandag til torsdag kl. 9-17,

Fredag kl. 9-15

Lis Pedersen, formand for BUPL-A og medlem af BUPL’s forretningsudvalg

»Vi har fastholdt beslutningen om, at administrationsbidraget skal holdes i ro, så vi fortsat har et billigt a-kassetilbud

til pædagogerne. Derfor har vi været nødt til at se på nye måder at arbejde på. Det har givet os en konkret anledning til

at tænke vores medlemsbetjening forfra – organisere os anderledes, mere tidssvarende og at tænke i nye digitale muligheder.

Desuden vil vi gerne udvikle vores jobvejledning med en skarp pædagogfaglig profil. Arbejdsløse pædagoger skal

have tilbud, der både matcher deres faglige behov og de jobåbninger, der er på det lokale, pædagogiske arbejdsmarked.«

• I løbet af januar får ledige medlemmer bedre muligheder for selv at

booke møder med a-kassen på det tidspunkt og på det kontor i landet,

der passer bedst.

• Omlægningen frigiver personaleressourcer til at give en skarpere akasseservice

på de områder, hvor medlemmerne har brug for specialisthjælp.

Blandt andet hjælp til at finde rundt i de mange regler, ordninger

og projekter, der kan hjælpe arbejdsløse pædagoger i job, for

eksempel lokale jobrotationsprojekter, traineeforløb eller særlige jobformidlingsprojekter,

der udvikles i tæt samarbejde mellem a-kassen

og BUPL’s lokale fagforeninger.

Efterlønsteamet

Spørgsmål om efterløn, herunder

vejledning forud for efterløn,

efterlønsbevis, efterlønsansøgning,

vejledning og fradrag i

pensioner, efterlønsmøder.

E-mail: efterløn@bupl.dk

Telefon: 3546 5283

mandag til fredag kl. 9-15

Torsdag kl. 9-17

e-Boks

Hvis man vil skåne miljøet og hjælpe a-kassen med at spare på udgifterne til papir og porto,

kan man tilmelde sig e-Boks. Så får man sine breve og andre dokumenter fra a-kassen leveret i

et personligt arkiv, man altid har adgang til via NemID.

Man tilmelder BUPL-A til e-Boks ved at logge ind på www.eboks.dk med sit NemID. I toppen

kan man ”Tilmelde afsendere”, hvorefter man vælger ”Fagforeninger og a-kasser” i menuen til

venstre. Her kan man klikke på BUPL/BUPL-A.

Gammeldags post skal ikke

længere sendes til lokalkontoret,

men til:

Postadresse - alle henvendelser

BUPL-A

Postboks 0727

0900 københavn C

Lars vedel, leder af det ene af de to

teams, der skal stå for jobvejledning

»De nye vejlederteams får mindre travlt med

at administrere stive regler og får dermed

bedre mulighed for at hjælpe arbejdsløse

pædagoger med at finde frem til de tilbud,

der bedst egner sig til at skaffe dem i arbejde.

BUPL-A og BUPL har været rigtig gode til

at få del i puljepenge til lokale jobrotationsprojekter

og traineeforløb, som er en meget

effektiv vej til at skaffe pædagoger i arbejde.

Det er et godt eksempel på, at en fokuseret

indsats faktisk gør en forskel i den service,

vi kan levere til medlemmerne.«


42

Don Q

GÆSTESPIL MED

lør 5. jan - søn 27. jan 2013

Suhmsgade 4.

1125 Kbh K.

Tlf.: 333 222 49

anemoneteatret.dk

BØrn&unGe | NR. 21 | 06. december 2012

Børneteateravisen:

“Limfjordsteatrets leg med

Don Quixote er en

finurlig og underholdende

badeværelsesfantasi.”

badeværelsesfantasi.”

3-8 år

[45 min]

EN ANTOLOGI

Denne bog indeholder

15 kapitler, der på

forskellig vis afdækker

de etiske aspekter

og udfordringer i

pædagogisk arbejde.

Pædagogers Etik

koster 150 kroner.

Bogen kan købes på

bupl.dk eller ved

henvendelse til:

BUPLs forsendelse,

tlf. 3546 5000 (10-15).

fAceBook

7242

... synes godt om BUPL’s Facebookside

den 23. november

Om drEnGE OG PiGEr

Facebookredaktionen skrev:

Den svenske reklameombudsmand

har talt: Pigerne og

drengene må ikke fremstilles

stereotypt i legetøjskataloger

i Sverige. Se billederne af

det svenske og det danske

Toys’R’Us-julekatalog.

Stine Gry Nielsen

Det er dejligt at Sverige i

det mindste kan finde ud af at

portrættere et mere nuanceret

billede af piger og drenge! Det

burde vi også blive bedre til her

i DK :)

Anne Hallundbaek

Synes måske, det er lidt i

overkanten ... Fint, at der bliver

lagt op til, at piger kan lege med

biler osv. ... Men hvor er drengene,

der leger med dukker eller har

udklædningskjoler på - som de

har/gør, der hvor jeg arbejder?

Anne B-Petterson

@anne hallundbaek

Kig længere ind i reklamen ... Der

står heldigvis en dreng og giver

en dukke mad ...!

Anni Hansen

Uanset hvor meget der

bliver lovgivet om emnet dreng/

pige eller kvinde/mand, så er vi

forskellige, og hurra for det!

Dorte Havndrup

Ja, der er forskel på piger

og drenge. Men som jeg ser ...

det, er problemet, at denne forskel

i mange år er blevet dyrket

helt ud i det ekstreme. Der findes

snart ikke det produkt, henvendt

til børn, som ikke kan fås i to

varianter: En pink/lilla/rød eller

en sort/blå. Kig i garderoben i

børnehaven eller i køleskabet:

flyverdragter, huer, vanter, madkasser,

drikkedunke, rosinpakker

(gudhjælpemig)! Det hele er

enten/eller. Og ve den dreng, der

ønsker sig en rød flyverdragt ...

For pigerne går det måske lidt

bedre an at gå i sort (for det gør

mor). Jo flere produkter til hvert

køn, jo mere tydeligt bliver det,

når det enkelte barn 'falder ved

siden af'. Nej, fri os fra de danske

kønsstereotype legetøjskataloger.

Jesper Petersen

GAAAAAB ...det bedste

pædagogiske tiltag, der er kommet

fra svensken, er ubetinget

Alfons Åberg! En RIGTIG dreng,

der også leger med RIGTIGE piger,

med en enlig, piberygende

og forklædeklædt far! Se det

holder!!!!

synes godt om

vær med

Hvis du ønsker at deltage i de-

batten eller bare være med på

en lytter, skal du have en Facebookprofil.

Dér skal du i søgefeltet

skrive BUPL. Når siden dukker

op, skal du trykke på ’synes godt

om’-feltet. God fornøjelse.

Af henning Pedersen, birgitte Conradsen, Lasse bjerg Jørgensen, Allan baumann og Mette Aaagaard Larsen

bupl mener

"

Vi mener, pædagoger skal spille en langt

mere aktiv rolle i samfundsdebatten. Vi skal

fortælle omverdenen om det, vi kan.

Sammen om pædagogernes fremtid

Hvordan skal pædagogernes fremtid se ud? Det var 230 delegerede

med til at give deres bud på ved BUPL’s netop overståede

kongres i Nyborg. Udenfor afløste sol og sne hinanden. Indenfor

summede det af kreativitet, engagement og faglig stolthed.

Under mottoet ’Sammen om pædagogernes fremtid’ var vores egen

faglighed og dens betydning for samfundet et hovedtema på kongressen.

Det er vores opfattelse, at pædagogernes faglighed bliver taget

mere og mere alvorligt i disse år. Der bliver i dag talt om pædagogisk

faglighed, om leg og læring og om trivsel og omsorg både i medierne

og på ministergangene.

I det nye forretningsudvalg er vi glade for den udvikling, og vi er

endnu mere ambitiøse på medlemmernes vegne. Vi mener, pædagoger

skal spille en langt mere aktiv rolle i samfundsdebatten. Vi

skal fortælle omverdenen om det, vi kan. Vi skal turde stå ved, at

vi er eksperter i børns udvikling. I det nye forretningsudvalg vil vi

gerne gå foran i arbejdet med at tale vores vigtige fag op og sætte

pædagogiske dagsordener i samfundsdebatten.

Medlemmerne satte et tydeligt aftryk på årets kongres. De delegerede

brugte en dag på at arbejde videre med de temaer, som en stor

gruppe af medlemmerne havde udvalgt på en workshop om fremtidens

pædagogiske arbejdsplads, der blev afholdt i maj.

Vi er stolte over at være en professionsfagforening, der tager vores

medlemmer alvorligt og inddrager dem direkte i arbejdet med at

sætte pejlemærkerne for fremtidens faglige arbejde. Arbejdet på

kongressen mundede ud i en række opfordringer fra de delegerede

til både hovedbestyrelsen, fagforeningerne og medlemmerne selv.

I forretningsudvalget glæder vi os til at gribe de udfordringer sammen

med hovedbestyrelsen og fagforeningerne og i tæt dialog med

medlemmerne.

Der er i det hele taget nok at tage fat på. I en tid med massive

offentlige nedskæringer, stigende ledighed og dystre økonomiske

udsigter er det endnu vigtigere end normalt, at vores medlemmer

får den hjælp fra deres fagforening, de har brug for. Vi vil fortsætte

kampen for at sætte en stopper for kommunale nedskæringer, ikke

mindst under den kommende kommunalvalgkamp. Vi vil kæmpe

videre for, at de 500 millioner kroner, som regeringen har afsat til

bedre normeringer, faktisk bliver investeret i flere pædagoger. Og

vi vil fortsat gøre alt hvad vi kan for at hjælpe den stigende gruppe

pædagoger, som havner i ledighed.

Endelig vil vi fortsætte med at sætte vores præg på arbejdet med

Ny Nordisk Skole. Omkring 70 institutioner har meldt sig som ny

nordisk skole eller daginstitution. BUPL har arbejdet tæt sammen

med børne og undervisningsministeren om projektet, fordi vi støtter

idéen om at udvikle fagligheden i institutionerne nedefra. Det

gør vi under overskriften kreativitet og forebyggelse, som også de

næste to år vil være satsningsområde for BUPL.

I forretningsudvalget ser vi meget frem til at samle organisationen

og kæmpe for professionens interesser frem mod næste kongres og

videre ud i fremtiden. n

43

44

PERSONALEJURA FOR

PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE

BUPL TILBYDER ET KURSUS TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE

MED PERSONALEANSVAR

BUPL har udviklet et kursus, der klæder lederen på til at håndtere de

juridiske udfordringer, der følger med personaleledelse.

Kurset har fokus på ansættelse og afskedigelse og gennemgår såvel

lovgivning og formelle regler som dilemmaer og væsentlige overvejelser

i forbindelse med vigtige beslutninger på personaleområdet.

Kurset er relevant for alle ledere med personaleansvar, både ledere

af kommunale, selvejende og private institutioner.

På kurset vil de erfarne undervisere inddrage både ledelsesvinklen,

den juridiske vinkel og den professionsfaglige vinkel.

Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog og gruppearbejde.

Kurset foregår over to dage og prisen er incl. materialer,

overnatning og fuld forplejning.

TID & STED

Hotel Frederiksdal, Lyngby den 18.-19. april 2013

PRIS

4.900 kr.

TILMELDING

Senest den 11. februar 2013 elektronisk på BUPL’s

hjemmeside bupl.dk/ledelse

På hjemmesiden kan du også læse mere om kurset og

underviserne og se det fulde program.

6. december 2012 43. årgang l www.bupl.dk

Jobannoncer 21

Pædagog stilling i Fritids-

og ungdomsklub Basen

Fritids- og ungdomsklubben Basen søger en uddannet pædagog

i en vikariat stilling frem til d. 1/11-2013.

Stillingen ønskes besat 14. januar eller snarest herefter.

Basen er et stort og livligt hus, med en masse glade børn og

unge mennesker, og en stor engageret personalegruppe, der ser

en styrke i forskellighed, og vægter fagligheden højt.

Af vores kommende kollega forventer vi:

• at du ser muligheder frem for begrænsninger

• at du tør og evner at byde ind med dine ideer og holdninger

• at du tør at tage initiativ og ansvar

• at du er en aktiv og glad professionel medspiller for børn og

unge, kolleger og forældre i dagligdagen

For yderligere information om institutionen besøg venligst vores

hjemmeside basen.htk.dk.

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse, og vi ser frem

til at modtage din ansøgning. Ansøgning kan sendes via e-mail

eller med posten, alle ansøgere får et svar på deres ansøgning.

Ansøgningsfrist: onsdag 19. december 2012 kl.12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2 januar 2013.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til

at kontakte Karin Roberts eller Lasse Hvid på tlf. 43352828.

nyt job

www.bupl.dk

bØrn&UnGe

annonceafdelingen

blegdamsvej 124

2100 København Ø

Telefon: 3546 5260

Telefax: 3546 5099

e-mail: bua@bupl.dk

nyt job

www.bupl.dk

Ftp adresse: ftp.bupl.dk

brugernavn: annonce

Kodeord: Job2010

nyt job

www.bupl.dk

Indleveringsfrist

stillingsannoncer

Torsdag kl. 15:00 - 1 uge

før bladet udkommer.

Fristen gælder også

rettelser og standsninger.

.

Næste nummer af

BØRN&UNGE

udkommer

20. december 2012

med deadline torsdag

den 13. december 2012,

kl. 15.00

nyt job

www.bupl.dk

nyt job

www.bupl.dk

nyt job

www.bupl.dk


Priser:

Excl. moms.

Stillingsannoncer:

Pris pr. spalte-mm:

Kr. 18,40

Tekstsideannoncer:

Pris pr. spalte-mm:

Kr. 14,00

Børnehuset Ullerslev søger ny leder!

se www.bornehuset-ullerslev.dk

abonnement:

Ring på tlf. 3546 5000

Institutionsabonnement:

Pris pr. år: Kr. 810

Kvartalspris: Kr. 290

Privat abonnement:

Pris pr. år: Kr. 650

Kvartalspris: Kr. 225

Løssalg: Kr. 40

Kontrolleret oplag:

(01.07.11-30.06.12)

66.766

upl regnslag

nyhed

regnslag

one size.

Fås i sort og lys orange.

diskret logo i nakken.

160 kr.

bestil og se hele udvalget på:

www.bupl.dk/butikken

En AntoLoGI

Denne bog indeholder

15 kapitler, der på

forskellig vis afdækker

de etiske aspekter

og udfordringer i

pædagogisk arbejde.

Pædagogers Etik

koster 150 kroner.

bogen kan købes på

bupl.dk eller ved

henvendelse til:

bUPLs forsendelse,

tlf. 3546 5000 (10-15).

Dagtilbudschef til Køge Kommune

Kan du skabe rammerne for et godt børneliv?

Børne- og Ungeforvaltningen i Køge Kommune søger en

visionær, ambitiøs og motiverende dagtilbudschef, der

kan skabe rammerne for at indfri målsætningerne i

kommunens Børn og Unge-politik.

Vi vil at børn og unge trives, dannes og lærer, så de får et

godt liv, kan tage ansvar for sig selv og andre, samt

bidrage til samfundets udvikling.

Som dagtilbudschef vil du få ansvaret for den daglige

overordnede ledelse af det samlede dagtilbudsområde,

der pr. 1. april 2013 ud over Pladsanvisningen består af 6

kommunale områdeinstitutioner, 1 specialinstitution under

afvikling, 10 selvejende daginstitutioner, 4 puljeinstitutioner,

2 privatinstitutioner samt den kommunale dagpleje.

Som dagtilbudschef vil du være en del af Børne- og Ungeforvaltningens

chefgruppe, som netop har besluttet en

teambaseret organisering af forvaltningen.

Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med Skolechefen

og den øvrige chefgruppe om ledelse af forvaltningens

medarbejdere.

Dine hovedopgaver vil det kommende år være:

• Realisering af politiske målsætninger med udgangspunkt

i Børn og Unge-politikken.

• Implementering af ny justeret dagtilbudsstruktur med 6

områdeinstitutioner.

• Fortsat udvikling af dagtilbudsområdet inden for den

velfærdspolitiske dagsorden med fokus på nytænkning

og en tillids- og dialogbaseret organisationskultur.

• Ny organisering af Børne- og Ungeforvaltningen med

fokus på styrket tværgående samarbejde.

Læs stillingsopslaget fra medio december 2012 på

http://www.koege.dk/Job/Ledige-stillinger

Ansøgningsfrist:

Torsdag den 10. januar 2013, kl. 12.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen

mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

Klip ud og hæng op i personalerummet

HUSK

DET ER NU, DU SKAL MELDE DIG IND I BUPL,

HVIS DU IKKE ALLEREDE ER MEDLEM

Forhandlingerne om næste overenskomst

er i fuld gang, og hvis det ender i

strejke eller lockout, skal du være

medlem af BUPL inden 1. januar 2013

for at få konfl iktunderstøttelse.

Læs om de andre fordele ved at være medlem

af BUPL på bupl.dk/medlemskab – eller tal

med din tillidsrepræsentant.

46 BØRN&UNGE | NR. 21 | 6. december 2012

47

Weekendpension

Mail til

info@weekendpension.dk

eller ring på

70 11 20 11

Sidste chance for

indbetaling i år …

Glædelig

Jul

Indbetal til Weekendpension og få mere til dig selv senere i

livet. Du får skattefradrag for indbetalingen.

Sidste øjeblik? Ingen problemer! Du kan komme hurtigt i

gang. Der er flere muligheder:

• Overfør et beløb til reg. 2149 konto 89 7354 2371.

Husk CPR i meddelelsesfeltet eller

• Indbetal med dankort på weekendpension.dk

Indbetal inden den 26. december 2012, så får du

automatisk fradraget i år.

Børn&Unge nr. 021/2012 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?