04.09.2013 Views

– godt arbejdsmiljø - FOA

– godt arbejdsmiljø - FOA

– godt arbejdsmiljø - FOA

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Arbejdsmiljø

godt arbejdsmiljø


Dagens ret godt arbejdsmiljø

er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecens formål er

at sætte fokus på arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet i

køkkener. Baggrunden er undersøgelsen »På fuldt blus« gen-

nemført af FOA og Økonomaforeningen i samarbejde med

CASA, oktober 2000. Målgruppen er ansatte i køkkener.

R e d a k t i o n

Charlotte Bredal

Mia Steen Skriver

F o r s i d e f o t o

Bengt Olof Olsson

L a y o u t

Joe Anderson

B i l l e d redaktion af omslag

Pilo

Try k

FOAs trykkeri

O p l a g

500

Marts 2001


Det gode køkkenarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Værktøj og metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Fysisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Ensidigt gentaget arbejde (EGA),

tunge løft, træk og skub . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Indretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Indeklima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15

Luftvejsbelastninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Hudbelastninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Forandringer og indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Tempo21

Alenearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Samarbejde og konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

Faglige kvalifikationer og uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Her kan du få hjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

… og yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Nyttige links . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

3


4

Fuldt blus på arbejdsmiljø

i køkkenern e

Der er fokus på mad, mad interesserer de fleste. Det gælder også maden fra

storkøkkenerne. Er hygiejnen i orden?, er maden sund?, opfylder den de

ernæringsmæssige behov hos brugerne?, bliver den serveret på en ordentlig

måde og til tiden?

Det er derimod de færreste, der interesserer sig for de ansattes arbejdsmiljø og

de betingelser, maden bliver produceret under. Og dog. Der er stor interesse

for om maden bliver fremstillet billigst muligt. Desværre resulterer det i gentagne

sparerunder, rationaliseringer, omlægninger og sammenlægninger på

køkkenområdet forandringer der ofte foregår henover hovedet på medarbejderne

i køkkenet, og som går ud over arbejdsmiljøet i køkkenerne.

Der har været en klar tendens til, at mindre køkkener sammenlægges til store

enheder, der så leverer mad til modtagekøkkener på de forskellige institutioner.

Modtagekøkkenerne distribuerer maden videre til de enkelte afdelinger.

Det er meget forskelligt om maden videreforarbejdes i modtagekøkkenerne

og/eller på afdelingerne.

Skønt arbejdsglæden heldigvis stadig er i behold i mange køkkener har besparelser

og den stigende effektivisering medført, at både det fysiske og det psykiske

arbejdsmiljø er blevet væsentligt hårdere, med nedslidning og sygdom

til følge.

I FOA mener vi, at det er på tide at politikerne udarbejder en kostpolitik og

definerer konkrete kvalitetskrav til den mad, der leveres . Og at ledelse og


medarbejdere, i samarbejde, sætter fokus på nye produktionsformer der sikrer

en god madkvalitet samtidig med, at medarbejderne får et ordentligt arbejdsmiljø.

I efteråret 2000 offentliggjorde Forbundet af Offentligt Ansatte og

Økonomaforeningen i samarbejde med konsulentfirmaet Center for

Alternativ Samfundsanalyse (CASA) en spørgeskemaundersøgelse af arbejdsmiljøet

i køkkener. Resultaterne er samlet i rapporten “På fuldt blus”. Det er

konklusionerne i rapporten, der danner grundlag for denne pjece.

Vi håber, pjecen kan være med at sætte fuldt blus på arbejdet med arbejdsmiljø

på den enkelte arbejdsplads. Vi ved alle sammen, at der skal gøres

noget, men ofte mangler der mere konkrete metoder og løsningsforslag til,

hvordan der kan tages fat på at forbedre forholdene. Det skulle denne pjece

gerne hjælpe til med.

Held og lykke med det videre arbejde

Med venlig hilsen

Ann. Marie Liepke

Sektorformand

Køkken- og Rengøringssektoren,

Forbundet af Offentligt Ansatte

5


6

Det gode køkkenarbejde

I arbejdsmiljøundersøgelsen blev køkkenpersonalet bedt om beskrive, hvad

der er et godt arbejde, og om deres visioner om et godt arbejde faktisk er

opfyldt i deres nuværende job.

Svarene viser, at lang de fleste af de adspurgte finder det meget vigtigt, at:

◆ der er mulighed for, at man kan udføre et godt stykke arbejde, som man

kan føle sig stolt over

◆ der er mulighed for, at man kan udføre et stykke arbejde, der er til gavn for

andre

◆ arbejdet er frit og selvstændigt

◆ der er et godt samarbejde med kolleger

◆ der er et godt arbejdsklima

◆ arbejde og fritid skal være foreneligt

◆ der er tryghed i ansættelsen

◆ man kan udvikle sig og lære nyt i arbejdet.

Kløften mellem vision og virkelighed viser sig ved at ønsker til information,

indflydelse og samarbejdsklima sjældent opfyldes og ved at kun et mindretal

synes, at muligheden for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet er tilfredsstillende.


Der er stor forskel på, hvor stor kløften mellem vision og virkelighed er. Eller

med andre ord, hvor godt et arbejde man har. Bedst ser det ud i de små køkkener

(dag- og døgninstitutionskøkkenerne typisk køkkener med under 5

ansatte). Dårligst i de større køkkener (selvstændige køkkener, centralkøkkener,

sygehuskøkkener).

Især køkkenansatte på sygehuse og på plejehjem/ældrecentre synes, der er

problemer med forhold som samarbejdsklimaet, indflydelse på arbejdsvilkårene,

ansvar og kompetence samt med at kunne følge “produktet” fra start

til slut og møde anerkendelse for det arbejde, man udfører.

Billedet er altså tydeligt: Det gode arbejde findes først og fremmest på de

mindre arbejdspladser. Samtidig ser det ud til, at fremtidens virkelighed er

køkkensammenlægninger og etablering af større køkkener.

Det er derfor nødvendigt at fokusere på de “ulemper” i form af dårligere

trivsel blandt medarbejderne, som politikerne risikerer at opnå, når de satser

på stor produktion. Samtidig er det vigtigt at se på hvordan arbejdet i store

køkkener kan tilrettelægges så arbejdsglæden bliver større.

Arbejdsmiljøundersøgelsen peger nemlig også på, at arbejdstilfredsheden er

størst på de arbejdspladser hvor man har organiseret arbejdet i mindre enheder

og etableret selvstyrende grupper, teams og lignende. ■

7


8

Værktøj og metoder

Arbejdsmiljøproblemer forebygges bedst, hvis man anvender en vifte af forskellige

forebyggelsesmetoder og indstiller sig på at omstillinger tager tid og

bør ske trinvis. I vil opleve at såvel ledelse, samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentanter

og sikkerhedsorganisation beskæftiger sig med arbejdsmiljøet. Det er

vigtigt, at I på arbejdspladsen samarbejder med hinanden for på den måde at

sikre en sammenhængende forebyggende og udviklende indsats.

Arbejdsmiljøarbejdet kan være forskelligt fra køkken til køkken. Det afhænger

af den struktur, der er valgt for organisering af arbejdsmiljøarbejdet på den

enkelte arbejdsplads. Som udgangspunkt vil den medarbejdervalgte sikkerhedsrepræsentant

og arbejdslederen altid indgå i en sikkerhedsgruppe.

Derudover er der arbejdspladser, der har valgt at beholde den oprindelige

struktur med et særskilt sikkerhedsudvalg (SIU). På andre arbejdspladser er

sikkerhedsudvalget og samarbejdsudvalget (SU) lagt sammen i et MEDudvalg.

Et MED-udvalg tager udgangspunkt i en lokal aftale om medindflydelse og

medbestemmelse (MED-aftale). Aftalen beskriver de aktiviteter og metoder,

der kan anvendes for at opnå en effektiv og styrket indsats for arbejdsmiljøarbejdet.

Formålet er at skabe et bedre arbejdsmiljø gennem en samlet samarbejdsstruktur

mellem ledelse og medarbejdere.

I Arbejdsmiljøundersøgelsen svarer langt de fleste, at der er en sikkerhedsgruppe

eller et sikkerhedsudvalg på deres arbejdsplads. Samarbejdsudvalg

synes mindre udbredt. Kun godt halvdelen bekræfter, at et sådant findes,

mens en tredjedel svarer ved ikke til spørgsmålet.

Uafhængigt af den overordnede struktur vil sikkerhedsrepræsentanten være

medarbejdernes kontaktperson til ledelsen ved et opstået arbejdsmiljøproblem.

Derfor er det en god ide hurtigt at inddrage sikkerhedsrepræsentanten,

hvis arbejdsmiljøet ikke bliver tilgodeset.


Har du behov for at læse mere om MED-strukturen kan du se afsnittet

Yderligere information.

A r b e j d s p l a d s v u rdering (APV)

Det er et lovkrav, at alle arbejdspladser skal udfærdige en skriftlig arbejdspladsvurdering

(APV). En APV er en god anledning til at få synliggjort de

fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer samt et redskab, der kan styrke

indsatsen for et godt arbejdsmiljø.

Det fremgår af Arbejdsmiljøundersøgelsen, at APV endnu ikke er gennemført

i en del køkkener. En femtedel af besvarelserne siger, at der ikke er lavet

APV på deres arbejdsplads, og lige så mange er ikke vidende om, at det har

fundet sted.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at der gennemføres en APV. Men det er vigtigt,

at det er sikkerhedsorganisationen, der står for at vælge den praktiske

gennemførelse af APV’en, så det sikres at alle kollegaer inddrages bedst

muligt. Der er mulighed for at hente bistand til udarbejdelse og gennemførelse

af APV f.eks. i bedriftssundhedstjenesten (BST). Se endvidere afsnittet

Her kan du få hjælp.

Hvad kendetegner en god APV?

Først og fremmest skal en god APV tage udgangspunkt i arbejdets art,

arbejdspladsens størrelse og organisering, samt de konkrete arbejdsmiljøforhold

Arbejdspladsen vælger selv en metode, der passer til arbejdspladsens organisation

og traditioner for samarbejde. Metoder som interviews med medarbejderne,

spørgeskemaundersøgelser er blot få eksempler ud af flere. Men vær

opmærksom på at APV’en, uanset metode, i sin endelige form skal være

skriftlig. Skriftligheden skal være med til at sikre, at de væsentlige problemer

9


10

bliver omfattet af arbejdsmiljøarbejdet, at arbejdspladsen får ansvar for løsning

af arbejdsmiljøproblemerne og ikke mindst at dokumentationen er i

orden. Metoden skal kunne opfange de vigtigste problemer og skal bestå af

følgende:

1.Kortlægning og registrering af arbejdsmiljøproblemerne.

2.Prioritering af de enkelte problemer udfra en vurdering af art, omfang og

alvor.

3.Udarbejdelse af en handlingsplan for løsning af problemer og fremtidig

forebyggelse.

4.Udarbejdelse af en tidsplan for effektvurdering, evaluering og opfølgning af

iværksatte initiativer.

Når APV’en er udarbejdet, er arbejdspladsen nået et skridt længere i at sikre

et godt arbejdsmiljø. Det vigtigste er dog en løbende ajourføring og opfølgning

på de konkrete handlingsplaner. Det er vigtigt, at kunne dokumentere,

hvor der er gjort konkrete tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. Ifølge lovgivningen

skal en APV som minimum gentages hvert tredje år. Men det anbefales,

at der gennemføres en ny APV hvert andet år.

Har du behov for at vide mere om APV kan du se afsnittet Yderligere information.


Fysisk arbejdsmiljø

De fysiske arbejdsmiljøproblemer i køkkener skyldes primært:

◆ Ensidigt gentaget arbejde (EGA)

◆ Tunge løft, træk og skub

◆ Dårlige arbejdsstillinger

◆ Dårligt indeklima

◆ Eksem og allergi/vådt arbejde

Ensidigt gentaget arbejde (EGA), tunge løft,

træk og skub

I arbejdsmiljøundersøgelsen svarer knap halvdelen, at de finder arbejdet fysisk

belastende, mest udbredt i de større køkkener. Resultaterne afdækker bl.a. at

ensidigt gentaget arbejde (EGA) er meget udbredt i køkkener. 3/4 af de

husassistenter/køkkenmedhjælpere, der deltog i undersøgelse svarer at de har

EGA.

En betydelig del af de adspurgte angiver at være udsat for tunge løft,

træk/skub af tunge vogne samt støj, stærk varme/damp, træk og direkte hudkontakt

med råvarer, i en stor del af arbejdstiden.

Ved arbejde i storkøkkener forekommer EGA ofte ved grovtilberedning og

udportionering samt ved tilberedning af smørrebrød. Der sker store belastninger

ved manuel omrøring i store gryder og beholdere. Belastningerne forværres

ved arbejde i kolde eller varme omgivelser.

Ved opvask sker tunge løft, når f.eks. stabler af tallerkener løftes fra oprydningsvogne.

Man gentager også de samme bevægelser igen og igen, når man

afskyller. Arbejdet i “opvasken” betyder en stor samlet løftemængde hver dag.

Der forekommer endvidere løft under knæhøjde og over skulderhøjde, når

bakker tages fra vogne.

11


12

Ved håndtering af øl, vand og mælk skal man ofte bære kasser eller fustager

over lange afstande. Varerne bæres ofte til lagerrum eller bardiske med dårlige

adgangsforhold. Øl og vand løftes til lave skuffer i bardiske. Fustager stables i

flere lag.

F o rebyggelse og løsninger

Når ensidigt, gentaget arbejde og andre fysiske belastninger skal forebygges er

der tre vigtige nøglebegreber:

◆ Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

◆ Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, så du og dine kollegaer kan

arbejde i gode arbejdsstillinger

◆ Brug af egnede hjælpemidler

Noget af det allervigtigste er, at I har en systematisk oplæring og instruktion

af alle på arbejdspladsen. Specielt vigtigt er det i forholdt til nyansatte, unge

samt fremmedsprogede. Instruktionen skal bl.a. handle om gode arbejdsstillinger

og korrekt brug af hjælpemidler.

Det er ligeledes vigtigt at tilrettelægge arbejdet så løftearbejdet fordeles

jævnt over arbejdstiden. Tungt løftearbejde skal så vidt muligt veksle med

aflastende opgaver. Arbejdstempo- og mængde skal tilpasses til den enkelte

person.

Når man arbejder meget gående og stående belastes ben og ryg og det skal

være muligt, at variere arbejdsstillingerne for at undgå skadelige belastninger.


Her er nogle gode råd:

◆ Borde og stole skal kunne indstilles, så de passer til den enkelte og til

forskellige arbejdsstillinger.

◆ Gør det til en regel, at kasser med øl og vand højst stables i fem lag.

◆ Sørg for at veksle så meget som muligt mellem gående, stående og

siddende arbejde. Jo mere ensidigt gentaget arbejde, jo vigtigere

bliver det at holde hyppige pauser.

◆ Ingen må udføre ensidigt, gentaget arbejde mere end tre-fire timer

dagligt.

Det er afgørende, at arbejdet er tilrettelagt, så der er variation i den enkeltes

arbejdsindhold og arbejdsstillinger. Det bliver nemmere at skabe variation i

det enkelte job, hvis I har mulighed for løbende efteruddannelse.

Opkvalificering gør det lettere at udvikle arbejdet så det også omfatter opgaver

af f.eks. planlæggende eller administrativ karakter.

Gravide kollegaers arbejde skal tilrettelægges, så de kan veksle mellem siddende,

stående og gående arbejde fra begyndelsen af fjerde måned. Brug eventuelt

en høj stol. I de sidste måneder kan den gravide ofte havde behov for at

hvile sig på en passende hvileplads. Fra fjerde måned må den gravide ikke

løfte mere end 10 12 kg. Fra ca. syvende måned bør gravide ikke løfte mere

end 5-6 kg. Høje og lave løft bør undgås. Når gravide udfører tungt løftearbejde

og samtidig har meget gående eller stående arbejde øges risikoen for

at føde for tidligt.

Når der er mange tunge løft og andet tungt arbejde er tekniske hjælpemidler

den bedste løsning.

13


14

Egnede hjælpemidler kan være:

◆ Skrællemaskine til kartofler

◆ Arbejdsborde og -vogne, der kan indstilles i højden

◆ Højderegulerbare kipstegere og kipgryder med røreværk,

◆ Løftevogne til sække, store gryder og andre beholdere

◆ Lette transportvogne og rulleborde med bremser

◆ Trappe- og sækkevogne til fustager, øl og vand

◆ Trappe- eller vareelevatorer

Indretning

Pladsmangel er et stort problem på mange arbejdspladser. Det giver en dårlig

indretning af arbejdspladsen, hvor der ikke er plads nok til at udføre arbejdet

hensigtsmæssigt, og hvor man som medarbejder kan være nødt til at arbejde i

akavede stillinger. Det kan også være et problem, at der ikke er plads nok til

de hjælpemidler, som kan aflaste belastningerne.

Der er også vigtigt man er opmærksom på den skridrisiko der kan være når

man arbejder på våde og glatte gulve. Faldrisikoen i køkkener kan være stor

ved spild af fedt, olie, vand mv.

F o rebyggelse og løsninger

Arbejdspladsen skal indrettes, så der er tilstrækkelig plads til at:

◆ Hente råvarer og færdigvarer både ved den enkelte arbejdsplads og på

lager

◆ Arbejde uden hindringer

◆ Arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger

◆ Pakke, tranportere, og rengøre

◆ Parkere og tømme madvogne og rulleborde


Skridsikker (og affjedrende) gulvbelægning kan nedsætte risikoen for fald og

aflaste det meget stående arbejde. Det er arbejdsgiverens pligt at udlevere værnefodtøj

med skridsikre såler når man arbejder i rum hvor der er en faldrisiko.

Indeklima

Indeklimaproblemer ses ofte som en kombination af følgende symptomer:

◆ Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation)

◆ Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet

◆ Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær

◆ Kvalme og svimmelhed

◆ Varmefornemmelse, uafhængig af fysisk aktivitet

◆ Infektion af luftvejene

Det er ikke muligt at give en udtømmende liste over årsager til dårligt indeklima,

men problemerne kan bl.a. skyldes varme og træk fra forskellige varmeafgivende

installationer, varmeplader og dele af køle- og fryseanlæg.

Usystematisk udluftning kan give træk og ubehagelig varme.

F o rebyggelse og løsninger

Ved arbejde i fryse- og kølerum er der en række huskeregler:

◆ Arbejde i fryserum skal afbrydes af arbejde uden for frostrummet

eller pauser, senest efter 2 timers arbejde

◆ Du må højest arbejde 4 timer af en normal arbejdsdag i fryserummet

◆ Låsene i fryserummet må ikke kunne fryse fast, og døren skal altid

kunne åbnes indefra

◆ Du skal vide, hvordan man åbner døren indefra, selvom den er låst

◆ Ved arbejde i køle- og fryserum skal din arbejdsgiver stille termotøj

og støvler til rådighed for dig

15


16

Gener fra tobak eller passiv rygning kan især være et problem i personalerum,

kontorer og i salgsområder. Det er vigtigt, at I har regler for røgfri områder

og at disse overholdes.

Luftvejsbelastninger

Når man arbejder i et køkken udsættes man endvidere for luftvejsbelastninger.

Dette skyldes især varme, damp, strålevarme og luftforurening, som virker

irriterende på slimhinder og luftveje. Belastningerne kommer især fra:

◆ Koge- og stegeprocesser på komfurer, stegeplader, kip-stegere og kipgryder

◆ Friturekogere

◆ Ovne

◆ Grill

◆ Opvaskemaskiner

Den sundhedsskadelige påvirkning af luftvejene kan ske når man indånder

stegeos i forbindelse med stegning af kød og fisk på pande eller i friture.

Stegeosen indeholder stoffer, som kan medføre kræft, når man udsættes for

den over en længere periode.

Damp fra opvaskemaskiner kan også være sundhedsskadelig at indånde,

fordi dampen kan indeholde aggressive stoffer fra opvaskemidlet. Når man

gør koge- og stegeindretninger rene med sprøjte- eller sprayflaske, børste og

lign. eventuelt efterfulgt af opvarmning er der risiko for indånding af sundhedsskadelige

aerosoler og dampe.

F o rebyggelse og løsninger

Brug punktudsug/emhætte til at fjerne varme og luftforurening fra komfurer,

stegeplader, kogegryder, friturekogere, ovne, grill, opvaskemaskiner og afskylningsvask

samt fra det område, hvor det varme service står og damper af.

Sørg for, at punktudsuget eller emhætten har en størrelse, så luftforureningen

fra processen opfanges og udsuges gennem filtrene i hætten. Vask filtrene

hyppigt, så udsugningen ikke tilstoppes.


Sørg for, at den luft der udsuges, bliver erstattet af frisk luft, som har en

passende temperatur. Det er vigtigt, at erstatningsluften ikke giver trækgener.

Undgå gennemtræk i køkkenet (hold så vidt muligt døre og vinduer lukket).

Det kan gøre udsugningen mindre effektiv.

Hudbelastninger

Hudbelastninger er man især udsat for ved:

◆ Rengøring og skylning af råvarer

◆ Tilberedning af kød, fisk og skaldyr

◆ Tilberedning af citrusfrugter og grøntsager

◆ Håndtering af varmt service

◆ Maskinel og manuel opvask

◆ Rengøring, eksempelvis af ovne, redskaber og inventar

Når man har vådt arbejde, sker der en affedtning og opblødning af huden. På

den måde nedbrydes hudens naturlige beskyttelsesfunktion. Når det sker, er

der lettere adgang for stoffer, der kan medføre hudallergi.

F o rebyggelse og løsninger

I kan opnå hudvenlige arbejdsrutiner og forebygge hud- og luftvejsbelastninger

ved at fjerne årsagerne til problemerne eller ved at bruger fornuftig beskyttelse.

17


18

Her er nogle gode råd:

◆ Bær ikke urrem, fingerringe og andre smykker under arbejdet. Fugt

og ophobede madrester kan irritere huden, og der kan opstå eksem

◆ Smør hænderne med beskyttelsescreme eller lotion, før der arbejdes

med rå fødevarer. Det beskytter huden mod affedtning

◆ Brug redskaber for at undgå at komme i berøring med de mest generende

fødevarer, eksempelvis citronsaft, rå løg, rå fisk, råt kød, rejer

og sildelage. Får man hudgener af særlige fødevarer skal man helst

helt undgå hudkontakt med disse

◆ Undgå brug af latex- handsker. De er ofte årsag til alvorlig allergi og

eksem

◆ Beskyt hænderne mod kontakt med rengøringsmidler

◆ Brug egnet creme efter fyraften.


Psykisk arbejdsmiljø

De psykiske arbejdsmiljøproblemer i køkkener skyldes primært:

◆ Forandringspres, manglende indflydelse og ledelse

◆ Arbejds- og tidspres

◆ Alenearbejde

◆ Samarbejdsproblemer og konflikter

◆ Mangelfuld udnyttelse af faglige kvalifikationer

Af arbejdsmiljøundersøgelsen fremgår det, at godt hver femte synes, deres

arbejde er psykisk belastende. Det viste sig også, at andelen der finder arbejdet

psykisk belastende, er stigende, jo større arbejdspladsen er.

Forandringer og indflydelse

Forandringspres og manglende indflydelse er et vilkår i mange køkkener.

Arbejdsmiljøundersøgelsen viser, at knap hver anden køkkenansatte har oplevet

væsentlige forandringer i deres arbejdssituation. De mest typiske forandringer

er udlicitering, rationaliseringer og sammenlægninger.

Ifølge arbejdsmiljøundersøgelsen betyder udlicitering, rationalisering og effektivisering,

at hverdagen for mange er præget af utryghed og en usikker fremtid.

Det medfører frustrerede medarbejdere, der oplever at trufne beslutninger

ikke bliver ordentligt gennemført, før kommunen beslutter nye omlægninger.

Selv om mange af de adspurgte som udgangspunkt har stillet sig åbne og

positive overfor forandringerne har processen for mange alligevel vist sig at

resultere i at såvel arbejdsforhold og kvaliteten i arbejdet er blevet forringet.

19


20

Ifølge undersøgelsen handler dette bl.a. om, at information og medarbejderinddragelse

ikke har været en del af forandringsprocessen. 2 ud af 3 synes, at

de har fået utilstrækkelig information og at de ikke er blevet ordentlig inddraget

i forandringen.

Dette peger på, at der her er et stort problem, som arbejdsgiverne bliver

nødt til at gøre noget alvorligt ved, hvis de ønsker at producere en ordentlig

kvalitet i køkkenerne det får man nemlig ikke hvis medarbejderne ikke er

engagerede og motiverede, fordi de får mangelfulde og modstridende informationer

om, hvad der sker eller skal ske på arbejdspladsen.

Størsteparten af deltagerne i arbejdsmiljøundersøgelsen giver i øvrigt deres

nærmeste leder ros for, at vedkommende værdsætter medarbejderen, er lyttende

og prioriterer trivsel højt. Til gengæld mener fire ud af ti, at lederen ikke

er god nok til at lede og fordele arbejdet.. Et andet problem er, at lederen har

svært ved at prioritere afdelingens mål og opgaver og vil det hele.


F o rebyggelse og løsninger

Forandringspres, manglende indflydelse og ledelse kan forbedres ved at:

◆ stille krav om at medarbejderne bliver aktivt inddraget i forandringsprocessen,

og at der løbende finder en grundig information sted om

denne

◆ den enkelte forandringsproces får lov at “bundfælde sig” inden nye

omstillinger sættes i værk

◆ afholde fællesmøder i køkkenet med ledelsen hvor fælles udviklingsmål

fastlægges og prioriteringen af arbejdsopgaverne drøftes

◆ indføre medarbejderudviklingssamtaler (MUS), hvor I og ledelsen i

fællesskab afklare individuelle udviklingsmål og fastlægger, hvilke

arbejdsopgaver, uddannelse, ressourcer mv. der er nødvendige

◆ indføre jobrotation og jobudvidelse, så der bliver bedre mulighed for,

at bruge og udvikle den enkeltes kvalifikationer og få indflydelse på,

hvordan ændringer tilrettelægges og gennemføres.

◆ etablere selvstyrende grupper

En mere detaljeret vejledning i hvordan det bedst kan sikres, at man som

medarbejder inddrages og får indflydelse på omstillingsprocesser, udlicitering

mv. kan findes i protokollatet om “Medarbejdernes inddragelse og medvirken

ved omstilling, udbud og udlicitering” som KTO, KL, ARF samt

Københavns- og Frederiksberg kommune indgik i 1999.

21


22

Tempo

Tidspres og for meget at lave er det forhold, som flest (43%) peger på som

noget, der bidrager til et psykisk belastende arbejde. Derudover fremhæver ca.

hver tredje, at ledelsesforhold, forskellige holdninger til arbejdet og for dårlig

planlægning af arbejdet er medvirkende til, at de synes arbejdet er psykisk

belastende.

Det kan opleves som psykisk belastende, hvis man har mange opgaver og

samtidig stilles overfor modstridende krav. Det kan eksempelvis være når man

skal opretholde et stort service- og kvalitetsniveau i situationer med stort

arbejdspres. Et højt arbejdstempo og et stort tidspres er også en belastning,

når mange kunder skal have maden serveret eller leveret inden for en kort

frist, uden at der sættes ekstra personale ind.

F o rebyggelse og løsninger

Arbejds- og tidspres samt modstridende krav kan I bedst arbejde med ved at

lederen:

◆ opstiller klare retningslinier for prioritering af opgaverne og synlige

mål for arbejdspladsen

◆ giver et grundigt kendskab til det serviceniveau, som arbejdsgiver,

kommune, brugere og eventuelle pårørende forventer

◆ løbende vurderer og tilpasser forholdet mellem arbejdsmængde, ressourcer

og serviceniveau.


Alenearbejde

Blandt de der arbejder alene i køkkenet hele arbejdsdagen, giver mere end

halvdelen (53%) udtryk for, at alenearbejde i høj grad eller i nogen grad

bidrager til, at arbejdet er psykisk belastende. Blandt de, der er alene en del af

arbejdstiden, (f.eks. om morgenen, aftenen eller i weekenden), er der knap en

femtedel der synes, at alenearbejdet bidrager til, at arbejdet er psykisk belastende.

Psykiske reaktioner på alenearbejde afhænger af flere ting. Hvis man

eksempelvis har svært ved at leve op til kravene i arbejdet, fordi man ikke har

mulighed for at få den støtte man behøver, vil der opstå stressreaktioner.

Undersøgelser har vist at følgerne af alenearbejde bl.a. er:

◆ Ringe tilfredshed med arbejdet

◆ Hyppige arbejdsskift

◆ Højt sygefravær

◆ Stress

F o rebyggelse og løsninger

Det er vigtigt at tilrettelægge arbejdet således, at den der arbejder alene ikke

udsættes for unødvendige arbejdsmiljøbelastninger. Har man alenearbejde er

det særlig vigtigt med:

◆ Sociale- og faglige netværk

◆ Supervision

◆ Klare instruktioner og retningslinier for arbejdet

◆ Efteruddannelse

◆ Etablering af tilkaldemuligheder (eksempelvis via telefon- eller overfaldsalarm)

23


24

Samarbejde og konflikter

Med hensyn til samarbejde og konflikter svarer knap halvdelen(45%) af de

adspurgte i arbejdsmiljøundersøgelsen, at de selv er involveret i konflikter og

skænderier, som kan præge deres hverdag. Syv ud af ti svarer, at der indenfor

det seneste år har været samarbejdsproblemer eller konflikter i køkkenet.

Følgende forhold nævnes som årsag til konflikterne:

◆ For stort arbejdspres

◆ Forskelle i arbejdsindsats kollegaerne imellem

◆ Den personlige “kemi” mellem kollegaer indbyrdes og mellem leder og

medarbejdere

◆ Ledelsesforhold

F o rebyggelse og løsninger

Frustration og konflikter vil altid opleves i større eller mindre grad. Det er

imidlertid meget vigtigt at konflikterne bliver standset i opløbet, fordi de

påvirker vores relationer til de mennesker vi er i konflikt med.

Når I skal løse en konflikt er det vigtigt, at I går efter “sagen” og ikke efter

personen.

Relevant efteruddannelse for ledere og medarbejdere i forebyggelse og

løsning af konflikter kan være en god ide.


Her er 10 gode råd:

◆ Lær at se baggrunden for de andres frygt

◆ Accepter virkeligheden de rammer der nu engang er for arbejdet

◆ Indimellem skal man turde at tage en risiko

◆ Vær god til at se din egen rolle husk der er altid to parter i en

konflikt

◆ Vær konkret

◆ Fokuser på nutiden og fremtiden

◆ Gå efter problemet ikke personen

◆ Overskrid ikke personlige grænser

◆ Bær ikke nag når konflikten er løst

◆ Undgå sladder i krogene

Faglige kvalifikationer og uddannelse

Med hensyn til faglige kvalifikationer og uddannelse synes de fleste, at deres

kvalifikationer er gode.

En undtagelse er dog de, der arbejder i de store køkkener. Her mener 15%,

at deres kvalifikationer ikke er gode nok. Det kan skyldes, at arbejdsprocesserne

her er mere industriprægede og dermed mere komplekse og svære at

overskue.

Med hensyn til kurser og efteruddannelse har hver anden køkkenansatte

ikke deltaget i noget indenfor det seneste år. Ca. halvdelen har oplevet hindringer

i at deltage i kurser i arbejdstiden. Den største hindring synes at være

et for lille kursusbudget eller travlhed og manglende vikardækning.

25


26

Et tankevækkende resultat af undersøgelsen er, at hver fjerde frygter, at de

inden for den nærmeste fremtid vil få svært ved at finde nyt job pga. de kvalifikationer,

de har.

Èt er naturligvis om man føler, at man slår til i arbejdet, om ens viden og

kunnen i forhold til arbejdet er god. Noget andet er, om man synes, at ens

kvalifikationer bliver brugt godt nok på arbejdspladsen. Hvis ikke arbejdsopgaverne

udfordrer ens ydeevne, så er der fare for at arbejdet ender i kedsommelig

rutine. I arbejdsmiljøundersøgelsen svarer lidt flere end hver tredje, at

deres faglige kvalifikationer “kun delvis” bliver brugt godt nok i køkkenet.

F o rebyggelse og løsninger

Med hensyn til faglige kvalifikationer og uddannelse skal der løbende være en

god dialog og en tydelig formidling af information fra køkkenlederen eller

økonomaen om den enkeltes jobsituation og muligheder for at om- og

opkvalificere sig. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med udliciteringer, rationaliseringer

og andre omstillinger. Der skal altid være et tæt samspil mellem

uddannelsesplanlægning og job/organisationsudvikling. Dette er centralt for

at alle bliver godt rustet til de nye udfordringer i arbejdet. Og for at forebygge

utryghed og frustrationer.

Generelt er det naturligvis vigtigt at de faglige og personlige kvalifikationer

passer til det arbejde I skal udføre. Derfor er løbende efter- og videreuddannelse

utrolig vigtig !

Endvidere kan det være en god ide, at I udover egentlig videre- og efteruddannelse

også arbejder med mere struktureret at give hinanden faglig sparring

og tilbagemelding på, hvordan I løser opgaverne.

Hyppige personalemøder og temadage, hvor I kan afklare jeres forventninger

til hinanden personalegrupperne imellem er også en god ide. ■


Her kan du få hjælp

FOA afdelingen

Har du spørgsmål, kan du altid henvende dig i din afdeling for at hente gode

råd og informationer. Det vil derfor være oplagt, som det første at kontakte

din FOA afdeling, hvis der opstår tvivl. Endvidere arrangerer FOA temamøder

om forskellige aktuelle emner.

Bedriftssundhedstjeneste (BST)

Din arbejdsplads skal være tilknyttet en BST. Sikkerhedsorganisationen kan

med fordel inddrage BST i det forebyggende sikkerhedsarbejde. BST kan

bl.a. foretage kortlægninger og trivselsundersøgelser.

BST-foreningen er det fælles samarbejdsorgan for de danske bedriftsundhedstjenester.

Ved at gå ind på foreningens hjemmeside kan du finde links til

de enkelte bedriftsundhedstjenester. Besøg hjemmesiden på den BST, som

din arbejdsplads er tilknyttet. www.bstforeningen.dk

Arbejdstilsynet (AT )

Arbejdstilsynet er en styrelse under Arbejdsministeriet. Der er en lokal afdeling

af Arbejdstilsynet i hvert amt. Arbejdstilsynets rolle er at kontrollere om

arbejdsmiljølovgivningen er overholdt. Hvis ikke kan AT give påbud eller vejledninger.

Arbejdstilsynet kan også inddrages i det forebyggende arbejde.

Husk i den forbindelse, at AT kan kontaktes anonymt. Arbejdstilsynet kan

også komme på uanmeldt besøg.

Se endvidere www.arbejdstilsynet.dk. På Arbejdstilsynets hjemmeside

finder man relevante nyheder, og den er et praktisk opslagsværk, når man

søger information om arbejdsmiljøregler, bekendtgørelser m.m.

27


28

… og yderligere information

På fuldt blus, arbejdsmiljørapport om arbejdet i køkkener, FOA og

Økonomaforeningen, 2000. Findes på www.foa.dk

Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Findes på

Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk under bekendtgørelser.

Om sikkerhedsorganisationens opbygning og arbejdet som sikkerhedsrepræsentant:

“På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant”

(FOA værktøj, 2000).

MED-håndbogen udgivet i et samarbejde mellem Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Arbejdsmiljøloven (§15a) (www.at.dk)

AT-meddelelse nr. 4.00.1 om arbejdspladsvurdering (november 1998)

www.at.dk

Arbejdsmiljøvejviser nr. 35 Hotel og Restaurationsbranchen fra Arbejdstilsynet

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Findes på Arbejdstilsynets hjemmeside

www.at.dk under bekendtgørelser

Branchevejledninger og APV skemaer fra Branchearbejdsmiljørådet Service og

Tjenesteydelser

APV-ABC Hvordan kommer vi i gang med APV (BAR Service og

Tjenesteydelser)


Udlicitering, Vision eller kontrol (FOA profil ´99)

Udbudspolitik (FOA værktøj ´99)

Udlicitering Godt modspil (FOA værktøj ´99)

Protokollatet om “Medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling,

udbud og udlicitering”. Indgået af Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen

samt Københavns- og Frederiksberg kommune i 1999. ■

29


30

Nyttige links

Der er gode råd og informationer om arbejdsmiljø at hente mange steder.

Har du adgang til Internettet findes der en række relevante hjemmesider. Har

du ikke adgang til Internettet, kan du altid besøge din FOA afdeling, hvor

der er mulighed for at søge på Internettet.

Her er en oversigt over de mest almindelige og anvendelige hjemmesider i

arbejdsmiljøarbejdet.

F O A’s hjemmeside

www.foa.dk

FOA’s hjemmeside finder du arbejdsmiljørapporten samt de sidste nye

pressemeddelelser, og du kan benytte søgefunktionen til at finde relevante

pjecer, artikler, oplysninger om FOA m.v.

Arbejdsmiljørådets Service Center (ASC)

www.asc.amr.dk

På hjemmesiden findes der mange nyttige informationer om det nyeste

inden for arbejdsmiljøarbejdet og gode links til BST’er, arbejdsmedicinske

klinikker, m.v. Vejledninger og materiale om arbejdsmiljø kan købes gennem

ASC.

A r b e j d s s k a d e s t y relsen (ASK)

www.ask.dk

Arbejdsskadestyrelsen er en statslig organisation under Socialministeriet.

Styrelsens væsentligste opgave er at administrere arbejdsskadelovgivningen. På

Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside kan du finde informationer om regler for

Arbejdsskadestyrelsens behandling af anmeldelser, sikringsomfang, erstatninger

o.lign. Du kan også finde love, bekendtgørelser og cirkulærer inden for

området.


Branchearbejdsmiljørådene (BAR)

www.bar-web.dk

Via hjemmesiden kan du finde links til de i alt 11 branchearbejdsmiljøråd,

der repræsenterer hver deres branche. De er sammensat af branchens parter,

dvs. organisationerne fra arbejdstagere og arbejdsgivere. Deres opgave er at

medvirke til at løse branchens arbejdsmiljøproblemer samt at samarbejde med

andre aktører såsom AT, BST’er m.v. Se bl.a. BAR for Service- og tjenesteydelser

og BAR for Social- og Sundhed

Medindflydelse og medbestemmelse (MED)

www.medind.dk

Hjemmesiden om MED i kommuner, amter og fælleskommunale virksomheder

har relevante informationer om det sidste nye på MED-området. Du

kan kigge med i den aktuelle debat om MED, samt finde yderligere oplysninger

om MED og arbejdsmiljø. ■

31


”Dagens ret- Godt arbejdsmiljø

Køkkenerne er i dag et område, hvor der sker

store forandringer. Og i en forandringsproces

er det vigtigt at fokusere på arbejdsmiljøet,

således at medarbejderne trives og er glade

for deres arbejde.

Denne pjece er udarbejdet på baggrund af

rapporten “på fuldt blus”, og giver nogle

konkrete anvisninger til tiltag, der kan være

med til at forbedre arbejdsmiljøet.

God arbejdslyst

Forbundet af Offentligt Ansatte

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!