Link til interview med Karen Wistoft, der har forsket i ...

doft.dk

Link til interview med Karen Wistoft, der har forsket i ...

NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

4

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto.

Dialog

– en vej til

sundhedsfremme


Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge

og udfolde børnenes ressourcer, siger Karen Wistoft, der forsker

i sundhedspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Hun mener, at dialog er en vigtig vej til at styrke børn og unges

handlekompetence og sundhed. En tilgang, hun ser gode muligheder

for at udvikle i tandplejen.

En sundhedspædagogisk tilgang til børn

og unge kan medvirke til at styrke deres

sundhed. Det mener Karen Wistoft, der

er ph.d.-studerende på Danmarks Pædagogiske

Universitet og cand.pæd. i almen

pædagogik. Hendes forskning peger

på, at tandplejen kan finde masser

af inspiration til arbejdet i sundhedspædagogikken.

– Tandlægerne er kanondygtige til at

forebygge, men de kan blive bedre til at

styrke børnenes deltagelse og dermed

deres handlekompetence. Tandlægerne

tænker ofte i antal cariesfrie tænder. De

fleste arbejder mest med en form for

forebyggelse, der tager udgangspunkt i

ekspertviden. Og ikke i en kombination

mellem forebyggelse og sundhedsfremme,

der tager udgangspunkt i den, man

står og taler med – i menneskets behov

og ønsker, siger Karen Wistoft.

Hun mener, at det på den ene side er

vigtigt at få den biomedicinske viden og

værdier sat i spil. Men på den anden side

er det også problematisk.

– For hvis ikke vi kan finde ud af, hvad

der betyder noget for børnene – hvis blot

de sundhedsprofessionelle kommer tonsende

med deres viden og værdier,

fremmes sundheden i målgruppen ikke.

Det viser nyere sundhedspædagogisk

forskning. Forsagelsesideologiens syndere

’for meget sukker og for lidt motion’

er ikke med til at give livslyst, meningsfuldhed

og oplevelsen af et godt liv uden

sygdomstrusler. Pligttilværelsen, der

skal vedligeholde idealvægten, bevare

tænderne m.m. er ikke sundhedsfremmende.

Den avler i værste fald en sygelig

selvkontrol, eller den skærmer mod

omverdenens udfordringer, så man bliver

handlingslammet og ude af stand til at

tage beslutninger om ens egen og andres

sundhed, mener Karen Wistoft.

Karen Wistoft taler om moraliserende

sundhedsformidling og deltagende sundhedspædagogik.

Førstnævnte er præget

af ”top-down”-aktiviteter, hvor der tales

for bestemte adfærdsændringer, så sygdom

undgås. Der formidles ekspertvi-

Den sundhedsprofessionelles udfordring er altid

at se barnets kompetencer.

den/biomedicinsk viden til modtageren.

Et sundt liv bliver ensbetydende med

fravalg og bliver negativt i modtagerens

øjne. Deltagerorienteret sundhedspædagogik

har derimod mere fokus på dialog

og involvering. Målet er at styrke den

enkeltes handlekompetence, så barnet

kan tage beslutninger og være herre

over sit liv og sundhed. Sundhed bliver

et tilvalg og optræder her som et positivt

begreb.

Tre pædagogiske opfattelser

Karen Wistoft ser i sin forskning fra

sundhedsplejen tre typiske pædagogiske

opfattelser:

– Opfattelsen af, at barnets sundhed

kan reguleres udefra, som bygger på en

grundlæggende behavioristisk forestilling

om, at vi kan motivere barnet, hvilket

vil sige, at vi kan/skal ændre dets

motiv, ønsker og behov.

– Opfattelsen af, at barnets sundhed

reguleres indefra, som bygger på et klassisk

reformpædagogisk grundlag forbun-

»

5


NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

6

det med en humanistisk opfattelse, hvor

vi ønsker at opdrage børn og unge til

selvbestemmelse, medbestemmelse og

autonomi.

– En moderne interaktiv pædagogisk

opfattelse, der handler om, at kun barnet

kan regulere sig selv, men at det lever

i et meningsfyldt miljø i skolen, fritiden,

familien, der dels kan forstyrre på

en positiv måde, og dels kan tilbyde meningsfuldhed

og dermed vise, at vi er afhængige

af hinanden.

Ud fra en sundhedspædagogisk vinkel

er det den interaktive pædagogiske opfattelse,

man skal stræbe efter, mener

Karen Wistoft. Det betyder konkret, at

børnene inddrages mere aktivt i deres

egen sundhed med bistand fra voksne.

Børnenes vision om en sund mund

Karen Wistoft har holdt kurser for Københavns

Kommunes Børn- og Ungetandpleje

om sundhedspædagogik. Og

her diskuterede man bl.a., hvilken pædagogisk

opfattelse der dominerede deres

tilgang til børn og unge. På kurset

arbejdede deltagerne desuden med at

udvikle nye metoder i undervisningen af

børn og unge – det var her, tandplejepersonalet

følte, de kom til kort. De arbejdede

med forskellige undervisningsmodeller,

hvor de havde fokus på børnenes

ressourcer. De havde et pædagogisk blik

– hvem skal lære hvad, hvorfor og hvordan?

Tandplejepersonalet arbejdede med

en deltagende tilgang, hvor de spurgte

børnene i en 1. klasse: Hvordan skal jeres

tænder se ud, når I bliver voksne?

De svarede bl.a., at den ikke skulle ligne

bedstefars mund, hvor der manglede

tænder, og resten var grimme. Så deres

ønske var at have alle deres tænder, og

de skulle være pæne. Så kom børnene

med bud på, hvad de kunne gøre for at

få det ønske opfyldt.

Slip kontrollen

I en 7. klasse var ønsket at få et scoresmil.

– Pointen er, at de formulerede, hvad

det er, der er vigtigt at gøre, hvis de

skulle få en mund, som de drømte om.

Som sundhedsprofessionel skal man lære

at slippe kontrollen, så bliver der rum

for, at børnene lærer noget – det er der

evidens for i forskningen. Vi kan se det i

forskningsprogrammets resultater og i

resultater fra den sundhedsfremmende

skole. Når de voksne giver plads til dialog,

øger det børnenes deltagelse og

handlekompetence, og de tager mere

ansvar. Og det er jo åbenlyst anderledes,

end når tandlægen kommer ind og siger,

at I må ikke drikke cola, for så får I huller

i tænderne. Det får ikke børnene til at

føle ejerskab, og så er budskabet kommer

til kort, og effekten udebliver, siger

Karen Wistoft.

De ressourcesvage kan godt

Karen Wistoft ser i sin forskning ikke forskel

på de ressourcesvage børn og andre

børn i forhold til deres evne til at lære –

ikke når man tager fat i deres kompetencer,

erfaringer og muligheder i en dialog

med dem. – Kernen i denne tankegang

er jo netop at møde barnet, hvor det er.

Men denne tilgang tager tid. Det tager

længere tid at gå i dialog og udforske

børnenes tanker og ressourcer i forhold

til at sige, at de skal huske at børste

tænder. I hele diskussionen om de ressourcesvage

børn og deres sundhedstilstand

kan man jo spørge sig selv, om

man har lyttet til og talt med børnene –

og deres forældre. Eller om man kun har

givet instrukser. Men det er klart, at

man også skal se børn i den kontekst,

de ellers er i. Og her spiller familien jo

en stor rolle. Derfor ligger der en væsentlig

opgave i at styrke forældresamarbejdet.

Muligheder for tandplejen

Karen Wistoft ser masser af muligheder

»


Forestil dig

en tandpasta med en

aktiv fluorformel der:

Målrettet fordeler fluorid på

tandoverfladerne

Giver øget fluoridkoncentration

i og omkring tanden

Fremmer remineralisering af

begyndende cariesangreb

Øger tændernes modstandskraft

over for syreangreb

Skummer naturligt og mildt

uden tilsætning af skummemiddel

Interesseret

7


NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

8

for at arbejde med en mere sundhedspædagogisk

tilgang i tandplejen, hvor

dialog og helhed er nogle af kodeordene.

– I mange af de nye kommuner er der nu

lagt op til, at man skal samarbejde på

tværs af faggrupper inden for sundhedsfremme

– og det er den helt rigtige vej

at gå. Jeg synes, at man skal lave et

sundhedsteam på skolerne, hvor tandlægen,

sundhedsplejersken, trivselslæreren

m.fl. indgår. Børnene bliver i dag

præsenteret for deres sundhed i fraktioner.

Hvordan skal de kunne tænke i helhed,

når vi ikke gør? Og så er dialogen

vigtig. Det er her, den sundhedsprofessionelle

har mulighed for at finde barnets

ressourcer og skabe grobund for forandring

– målet må være at få skabt dialoger,

der bygger på, at man tager et fælles

ansvar. Fra sine kurser og oplæg har

Karen Wistoft et billede af, at mange

tandlæger arbejder alene. Og hun ser en

udviklingsmulighed i at arbejde mere

målrettet med kollegavejledning.

– Her kan man observere og supervisere

hinanden f.eks. i forhold til, hvordan

man indgår i en dialog med børn og for-

ældre. Især i forhold til de pædagogiske

aktiviteter som vejledning, undervisning

og instruktion er det værd at tænke i udvikling.

Og forskning viser, at udviklingen

af de sundhedsprofessionelles pædagogiske

kompetencer styrkes væsentligt

gennem kollegaobservation og efterfølgende

diskussion af styrker og svagheder.

Der er stor forskel på at gribe det

systematisk an frem for at sludre over

kaffen. Man skal støtte hinanden, så det

med tiden ikke kun handler om at overleve.

Behandling

Sundhed genvindes ved at

bekæmpe og behandle

sygdom. For at leve sundt

må mennesket være raskt.

Og så synes hun, tandlægerne skal involvere

sig i skolens sundhedspolitik og

selv deltage aktivt ved forskellige arrangementer

på skolen.

– Det giver tandlægerne mulighed for

at være med til at udvikle en bred og

åben sundhedspolitik og medvirke til, at

et positivt sundhedsbegreb bliver integreret.

Sundhed har en tendens til at blive

præsenteret som fravalg. Men det

handler også om at sige ja tak til et

sundt og godt liv, siger Karen Wistoft.

Hvordan får og bevarer vi et sundt liv – tre opfattelser:

Forebyggelse

Sundhed sikres, understøttes

og bevares ved at fjerne

eller undgå risikofaktorer,

der forårsager sygdom

eller ulykker.

Sundhedsfremme

Sundhed er en positiv

egenskab. Den kraft og

styrke, der sætter mennesket

i stand til at handle på

hverdagslivets udfordringer.

Karen Wistoft er ph.d.-studerende og cand.pæd. i almen pædagogik. Som forsker er hun

tilknyttet Forskningsprogrammet for Miljø- og Sundhedspædagogik på Danmarks Pædagogiske

Universitet. Hun har i en treårig periode været leder af et pædagogisk forsknings-

og udviklingsprojekt i Grønland og indgår desuden som aktiv forsker i et tilsvarende

projekt med sundhedstjenesten i Københavns Kommune. Hendes forskning drejer sig

om kvalificering til professionel værdiafklaring i det forebyggende og sundhedsfremmende

arbejde.

More magazines by this user
Similar magazines