(Gode r\345d om type 2 diabetes) - Jammerbugt Kommune

S u n d h e d s a f d e l i n g e n
w w w. jammerbugt .d k /s u n d hed sa fdeli n ge n
Sukkeralkoholer kan give diarré eller andre gener
fra mave- og tarmkanalen, hvis du spiser mere
end 20-25 g af gangen.
Sødemidlet Birkesød er udvundet af birkesaft, der
indeholder xylitol. Birkesød giver dermed lidt stigning
i blodsukkeret - ligesom de øvrige sukkeralkoholer.
Fruktose (frugtsukker) anvendt som sødemiddel
kan ikke anbefales til personer med diabetes. Naturligt
forekommende fruktose (fra frugt) kan godt
spises.
Gode råd
om type 2 diabetes
Sådan lever du bedre med type 2 diabetes
S u n d h e d s a f d e l i n g e n
w w w. jammerbugt .d k /s u n d hed sa fdeli n ge n

Type 2 diabetes er en hyppigt forekommende syg-
dom - det skønnes at 200.000-300.000 danskere har
sygdommen type 2 diabetes, hvoraf kun halvdelen er
diagnosticerede.
Type 2 diabetes, som ikke behandles og varetages
tilstrækkeligt, er langt fra ufarligt. Til gengæld kan
du selv gøre meget for at holde sygdommen nede og
dermed få en høj livskvalitet - både via den rigtige
kost samt den rigtige form for og mængde af motion.
Denne pjece henvender sig til personer, som ønsker
at få en større viden omkring sygdommen type 2 dia-
betes og ligeledes kendskab til, hvordan sygdommen
varetages bedst muligt.
Egne notater

Egne notater Hvad er type 2 diabetes?
Diabetes hedder egentligt diabetes mellitus, som er
græsk og betyder: ”Honning, der flyder lige igen-
nem”. Navnet hentyder til, at diabetikere med et højt
blodsukker, udskiller sukker i urinen. Diabetes kaldes
også for sukkersyge. Der findes to hovedformer for
diabetes – type 1 og type 2.
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor krop-
pens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er for-
ringet. Det skyldes, at virkningen af insulin i kroppen
er forringet, eller at kroppen ikke producerer til-
strækkeligt insulin.
Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen.
Insulin er nødvendigt, for at kroppens celler kan op-
tage glukose fra den mad, vi spiser. Når bugspytkirt-
len ikke producerer tilstrækkeligt insulin, stiger blo-
dets indhold af glukose ud over det normale. Man får
forskellige ubehagelige symptomer, og der kommer
sukker i urinen.

Ved type 2-diabetes er cellernes følsomhed for insu-
lin nedsat. Tilstanden kaldes insulinresistens.
Med andre ord er der for få ”nøglehuller” på cellernes
overflade, og insulinen (som er nøglen) åbner derfor
ikke i tilstrækkelig grad cellen, så glukose kan kom-
me derind.
Cellernes evne til at optage glukose fra blodet ned-
sættes således og for at kompensere for dette, pro-
ducerer bugspytkirtlen mere insulin.
Efterhånden bliver den øgede insulinproduktion dog
også utilstrækkelig, og bugspytkirtlen kan ikke læn-
gere producere den nødvendige mængde insulin som
kroppen har brug for.
De sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret,
er velegnede til personer med diabetes.
Det er:
• Cyklamat (E 952)
• Sakkarin (E 954)
• Aspartam (NutraSweet®) (E 951)
• Acesulfam K (Sunett®) (E 950)
• Thaumatin (E 957)
• Neohesperidin DC (DC=dihydrochalcon) (E 959)
• Sucralose (E 955)
• Erythritol (Sukrin) (E 968)
Den anden gruppe af sødestoffer kaldes også
sukkeralkoholer eller polyoler. Disse er energigivende,
dvs. de omdannes i kroppen og
får blodsukkeret til at stige (mindre end sukker).
Det er f.eks.:
• Sorbitol (E 420)
• Maltitol, maltitolsirup (E 965)
• Isomalt (E 953)
• Lactitol (E 966)
• Xylitol (E 967)

Brug af sødemidler/sødestoffer
Til brug i husholdningen kan de forskellige sødestoffer
købes under forskellige produktnavne. Ofte er flere
sødestoffer blandet i det enkelte sødemiddel.
Flere sødemidler f.eks. strøprodukter samt søde- og
bagemidler indeholder også fyldstoffer. Nogle fyldstoffer
giver stigning i blodsukkeret f.eks. maltodextrin,
mens fyldstoffer som polydekstrose, inulin, oligofruktose
og cellulose ikke giver stigning i blodsukkeret.
Stevia
Sødemidlet Stevia er ikke godkendt som sødemiddel i
EU og anbefales derfor ikke af bl.a. Diabetesforeningen.
Stevia udvindes fra urten Stevia, der vokser i
Sydamerika. Stevia giver ikke stigning i blodsukkeret.
Du kan anvende sødestoffer som hel eller delvis erstatning
for sukker. Sødestoffer er tilsætningsstoffer,
der alle har et såkaldt E-nummer. I Positivlisten, udgivet
af Fødevarestyrelsen, kan du se i hvilke mængder
og til hvilke produkter sødestoffer må anvendes.
Sødestoffer kan inddeles i stoffer, der ikke giver stigning
i blodsukkeret og stoffer, der giver lidt stigning i
blodsukkeret.
Kilde:www.diabetes.dk
Grænseværdier for blodsukker
For højt blodsukker og sukker i urinen er, som be-
skrevet, et udtryk for type 2 diabetes tilstand, men
hvor går grænsen mellem syg og rask?
Blodsukkeret ligger, normalvis, mellem 4 og 7 mmol/
l—normalt er det omkring 5 mmol/l., 1-2 timer efter
at du har spist stiger blodsukkeret til ca. 7 mmol/l—
mens det, efter en nat hvor der, normalvis, ikke fore-
kommer hverken mad eller drikke, kan falde til ca. 4
mmol/l—dette kaldes fasteblodsukker.
Ligger blodsukkerværdierne på over 11 mmol/l efter
et måltid og over 7 mmol/l ved det såkaldte faste-
blodsukker, kan lægen, som hovedregel, konstatere
type 2 diabetes.

Symptomer
Symptomerne på diabetes er mange, men ofte kan
de være svage og kan, af mange, blot omfattes som
almindelige svækkelsestegn, som forekommer i min-
dre grad for de fleste mennesker nu og da. Sympto-
merne kan bl.a. være træthed, tørst, hyppig vand-
ladning, kløe/svampeinfektion i skridtet, kløe og sår
på benene, kramper, uro i benene, skiftende syn/
svimmelhed i løbet af dagen, kvalme og hurtig sultfø-
lelse kort tid efter et måltid.
FORBRÆNDING
Motion er, på lige fod med kosten, medvirkende til at
påvirke type 2 diabetes i en positiv retning. Dyrk mo-
tion 30 min 2-3 gange om ugen og sørg for, at du i
din hverdag rører dig så meget som overhovedet
muligt.
• Tag cyklen eller gå så ofte som det er muligt!!
• Stå af bussen et stop for tidligt eller et stop for
sent og gå det resterende stykke!
• Drop elevatoren - tag trappen
• Hold ”walk and talk” møder på din arbejdsplads
• Gå en tur med hunden - luk den ikke bare ud i
haven!
• Brug fritiden med familien med gåture ved skov
og strand
• Læg gåture eller løbeture ind i din kalender
som en naturlig del af din hverdag!!
• Meld dig til en fritidsaktivitet, gerne sammen
med en ven eller veninde - det er oftest lettest
hvis man er to!!

Er du i tvivl om en vare er et sundt produkt, kan du,
på samme måde som med det tidligere beskrevne
fuldkornsmærke, gå efter den nye mærkning med
nøglehullet. Nøglehullet er et nyt kostmærke, som er
placeret tydeligt på de varer, der indeholder mindst
sukker, fedt og salt samt flest kostfibre og fuldkorn.
Behandling
Hvis blodsukkeret ligger unormalt højt i længere tid
stiger risikoen for følgesygdomme f.eks. i øjne,
kredsløb, nyre og nervesystem. Målet med behand-
ling af type 2 diabetes er derfor at holde blodsukker-
niveauet så tæt på et ”normalt” niveau som overho-
ved muligt.
Dette kan gøres via både kost- og motionsændringer,
da disse ændringstiltag vil gøre cellerne mere modta-
gelige overfor insulin, så sukkeret lettere kan føres
fra blodbanen og ind i cellerne.
80 % af alle nydiagnosticerede type 2 diabetikere er
overvægtige og et vægttab på bare 10 % vil betyde,
at de fleste bliver mere eller mindre symptomfrie og
kan leve så tæt på ”et normalt liv” som overhovedet
muligt.

Behandling
Følger du kostanbefalingerne, som anbefales i forbin-
delse med behandling af type 2 diabetes kan du nå
langt!
Rådene er følgende;
• Spar på den animalske fedt og vælg først og
fremmest de vegetabilske fedtstoffer
• Spis magert - både kød, pålæg, mælk, ost og
surmælksprodukter
• Spis mange grøntsager - minimum 400 g
• Spis groft - både fuldkornsris og -pasta samt
groft brød - hver dag
• Spis mange små måltider - 5-6 om dagen
• Drik rigeligt med væske og spar på sukkerholdige
drikke samt alkohol
• Brug gerne kunstige sødemidler som ikke påvirker
blodsukkeret!
Udover de gængse kostråd, som de fleste mennesker
bør leve efter, kan man for diabetikere sige, at noget
af det vigtigste er, at begrænse mængder og porti-
onsstørrelser af de hurtigt omsættelige kulhydrater
som bl.a. findes i slik, marmelade, frugt, honning,
hvidt brød, hvid pasta og ris samt juice mm.
Spis 3 hoved måltider og tre mellemmåltider!!
Morgenmad 1–2 skiver rugbrød (afhænger af størrelse)
med magert pålæg, magert ost (se indkøbsguide)
, smøreost el. hytteost
Evt. 1 tsk. marmelade (sukkerfri) el. honning
Eller magert surmælksprodukt med mysli eller havregryn
samt lidt rosiner og mandler
Eller havregryn, mysli, Rugfras, Havrefras eller Speltfras
med skummet– el. minimælk
Formiddag 1 skive groft knækbrød el. rugbrød el.
grovbolle med magert pålæg eller ost samt et valgfrit
stykke frugt
Frokost 2 skiver rugbrød - gerne 1/2 til 1/1 med fisk
Magert pålæg eller mager ost
100-200g grønt, cherrytomater, agurk, peberfrugt
gulerod i stave, broccoli el. blomkål i buketter, avocado,
asparges mm.
Eftermiddag 1 skive groft knækbrød el. rugbrød el.
grovbolle med magert pålæg eller ost samt et valgfrit
stykke frugt
Aftensmad—Brug tallerkenmodellen - 125-150g
kød, 2-3kartofler (ægge-størrelse), 1/2 tallerken med
grønt, frisk, frost, bagt, stegt, dampet mm. (1 portion!!
(Sen aften) Hvis den lille sult dukker op senere på
aftenen er det ok at tage et stykke frugt eller grønt,
en skive knækbrød, rugbrød el. 1 grovbolle med magert
ost eller en lille portion hjemmelavet frugtsalat
lavet på Cheasy A38. Få flere gode råd og ideer i
Sund By butikkerne!!

Udover tallerkenmodellen er smørebrødsmodellen et
redskab du kan bruge i forbindelse med tilberedning
af den kolde frokost eller aftensmad.
Undlad eller spar på fedtstoffet og brug kun de plan-
tebaserede smørprodukter! Brug magert pålæg eller
ost mm.( se indkøbsguiden!) og brug en masse grønt
som tilbehør og pynt—både over og under pålæg-
get!!
Disse former for kulhydrat er let-nedbrydelige og vil
derfor, lynhurtigt, give en blodsukkerstigning - en
stigning, som insulinet ikke vil kunne nå at reagere
ordentligt på og dermed ikke vil kunne få transporteret
ind i cellerne.
Som tommelfingerregel stiger blodsukkeret 1-2
mmol/l, hvis du spiser 10g kulhydrat.
Blodsukkeret bør ligge mellem 4-10 mmol/l. Det vil
være højest 1 ½ - 2 timer efter, at du har spist. Ved
at måle dit blodsukker før og efter du har spist, kan
du selv finde frem til, hvordan dit blodsukker påvir-
kes af den mad du spiser og tilpasse det i din hver-
dag!!

Modsat de ”hurtige” kulhydrater, findes der langsomt
optagelige kulhydrater i bl.a. groft brød, grove grønt-
sager som kål og rodfrugter, havregryn, groft knæk-
brød og fuldkornsris– og pasta.
Er du i tvivl om, hvorvidt et produkt er et fuldkorns-
produkt kan du bl.a. gå efter fuldkornslogoet.
Logoet findes bl.a. på brødprodukter, morgenmads-
produkter og mel-typer og er din garanti for, at pro-
duktet indeholder et minimum af fedt, sukker og salt
samt et maksimum af kostfibre.
Udover indkøbsguiden kan tallerkenmodellen hjælpe
dig i din hverdag.
Tallerkenmodellen er en guide, du kan bruge for at
finde ud af hvordan maden fordeles mest hensigtsmæssigt
på tallerkenen.
1/2 af tallerkenen skal være fyldt med grøntsager
- alle tæller med, friske, frosne, kogte, dampede,
bagte mm.
1/4 af tallerkenen skal være med magert kød -
125-150 g - det meste kød er tilladt så længe fedtindholdet
ikke overskrider 10 g fedt pr. 100 g.
1/4 af tallerkenen skal være med kartofler, ris,
pasta eller groft brød - mængden svarer til max 3
kartofler af æggestørrelse og tilsvarende øjemål af
pasta eller ris, vælg fuldkornsris eller fuldkornspasta!!
Spis 1 portion til aftensmad med denne fordeling!!

Spis dig sund
Diabetesforeningens indkøbsguide kan hjælpe dig til
at træffe de sundeste valg, når du handler ind. Klip
guiden ud eller bed om en ny indkøbsguide i en af
kommunens 3 Sund By Butikker. Indkøbsguiden kan
opbevares i din pung, så den er let og hurtig at finde
frem, når du står i butikken med en vare i hånden!!
Klip "
Spar på den animalske fedt og vælg først og
fremmest de vegetabilske fedtstoffer
• Spis flere fødevarer, som indeholder umættet
fedt som f.eks. fede fisk som sild, makrel og
laks, nødder, avocado, oliven samt raps– og
olivenolie
• Drop fedtstoffet på brødet eller spar på det!
• Skift til minarine, som f.eks. Blå Becel 38 %,
hvis du ikke kan undvære fedtstof på brødet
• Steg din mad i oliemargariner som f.eks. flydende
Becel el.lign. eller i de gode olier som
f.eks. raps– eller olivenolie
• Smid stegefedt og fedtkant fra kødet ud!!
• Vælg kød og pålæg med max 10 g fedt pr. 100
g.
• Vælg oste med max 18 g fedt pr. 100 g / 30+
• Vælg mælkeprodukter med max 0,5 g fedt pr.
100 g - hvilket svarer til mælkeprodukter som
f.eks. minimælk, skummetmælk og kærnemælk
• Vælg syrnede mælkeprodukter med max 1,5 g
fedt pr. 100 g.
• Vælg færdigretter, frosne kartoffelprodukter,
dressinger, sauce og pålægssalater med max 5
g fedt pr. 100 g.
Undgå chips, frituremad, pommes frites, småkager,
kiks, chokolade og is eller spis det kun
ved særlige lejligheder.

Kilde til mættet fedt -
spis mindst af det!!
• Smør og blandingsprodukter
• Fløde og creme fraiche
• Fede oste og fed mælk/yoghurt
• Fedt kød og pålægsprodukter
• Kiks
• Chips
• Chokolade
• Is
• Kager og wienerbrød
• Hård margarine
• Kokos og kokosolie/fedt
• Palmeolie, svinefedt, friturefedt
Kilder til umættet fedt -
spis mere af det!!
• Oliven og olivenolie
• Avocado
• Mandler, hasselnødder, valnødder og
jordnødder
• Sesamfrø, sesamsmør og sesamolie
• Rapsolie
• Hørfrø
• Makrel, sild og laks
• Andre fede fisk
.
• Vælg oftere rugbrød frem for de lyse
alternativer!!
• Spis havregryn eller mysli til morgenmad
• Spis grovboller, fiberholdigt knækbrød,
rugbrød eller fuldkornsskorper til dit
formiddags-, eftermiddags- og det sene
aftensmåltid
• Vælg fuldkornsmel når du bager dit
eget brød
Tjek ligeledes varedeklarationen når du køber mor-
genmadsprodukter - mange typer af morgenmad in-
deholder alt for meget sukker og fedt samt alt for få
kostfibre. Anbefalingerne for morgenmadsprodukter
er max 7 g fedt og 10 g sukker pr. 100 g og mindst 8
g kostfibre pr. 100 g.
Af de gode og nærende morgenmadsprodukter, som
ligger indenfor anbefalingerne, kan nævnes Rugfras,
Havrefras, Speltfras, Minifras, havregryn samt en del
typer af mysli, som f.eks. Finax Bran Mysli.

Spis groft - både fuldkornsris og -pasta
samt groft brød - hver dag
Groft brød som diverse typer af rugbrød samt knæk-
brød indeholder mange kostfibre, som kan være med
til at holde blodsukkeret stabilt.
Også nogle typer af lysere brød, hvidløgsbrød, pita-
brød og tortilla pandekager samt fuldkorns pasta og
ris samt lasagneplader indeholder fibre!!
Tjek varedeklarationen når du køber brød - rugbrød
skal indeholde mindst 8 g kostfibre pr. 100 g og max
5 g fedt pr. 100 g.
Lysere brødtyper skal indeholde mindst 5 g kostfibre
pr. 100 g og max 5 g fedt pr. 100 g.
De sunde vegetabilske fedtstoffer kommer bl.a.
fra disse fødevarer:

Spis mange grøntsager—minimum 400 g.
Grøntsager giver, i modsætning til frugt, ingen alar-
merende blodsukkerstigning og er derfor et vigtigt
element i diabeteskosten.
Ligeledes indeholder, de fleste grøntsager ikke sær-
ligt meget energi, hvilket giver øget mulighed for at
opnå et vægttab - og derved en stor forbedring af
sygdomsbilledet, hvis en stor del af ens dagskost
suppleres med grøntsager.
Forskellige former for grøntsager indeholder forskelli-
ge mængder af vigtige vitaminer, mineraler og fibre
og det er derfor en god ide at variere så meget som
muligt mellem de mange forskellige slags.
Når en stor del af ens dagskost helst skal bestå af
grøntsager, kan man hurtigt ”køre træt og sur i det”,
hvis menuen står på de samme grøntsager - tilberedt
på samme måde, dag efter dag!
Derfor er det vigtigt, at man bruger sin fantasi og
husker på, at ALLE grøntsager tæller med - uanset
om de er rå, kogte, stegte, dampede, bagte eller
gemt i kødsovsen, blendet til sovs eller om de er at
finde i gullaschen. Ligeledes er det underordnet om
de er købt friske eller frosne.
Du kan gå på jagt efter inspiration på diabetesfor-
eningens hjemmeside, www.diabetes.dk. Ligeledes
kan du købe diverse opskriftshæfter omhandlende
diabeteskost og grøntsager i Jammerbugt Kommu-
nes SUND BY butikker, som findes i hhv. Aabybro,
Brovst og Fjerritslev.