Bladet Ikkevold fra Aldrig Mere Krig - FRED.dk - Fred på Nettet

fred.dk

Bladet Ikkevold fra Aldrig Mere Krig - FRED.dk - Fred på Nettet

Ikkevold nr. 3 2003

Våben begravet i ubrugelige tal

Den officielle rapport om dansk våbenhandel fortæller fortsat kun om en beskeden del af eksporten.

Af Tom Vilmer Paamand

“Den danske våbeneksport steg sidste

år med 48 procent i forhold til året før”.

Tallet kan læses i regeringens nu årlige

rapport om dansk våbenhandel, men

den voldsomme stigning bragte hverken

glade våbenproducenter eller bedrøvede

fredsaktivister frem i aviserne.

Den omtalte stigning har nemlig ikke

har meget med virkeligheden at gøre. I

1999 vurderede Dansk Industri, at den

samlede værdi af hele våbeneksporten

var 20 milliarder kroner - regeringens

nye rapport handler kun om en enkelt

milliard af denne mængde. For år

2001 blev der ifølge rapporten kun eksporteret

våben for 568 millioner kroner

og i 2002 for 843 millioner.

Eksporten er fortsat uoplyste milliarder,

men regeringens definition er så

snæver, at hovedparten af våbeneksporten

slet ikke kan ses. Rapporten nævner

selv, at data til statistikken over udenrigshandel

indsamles ud fra helt andre

definitioner, end dem der bruges i våbenlovene.

Så længe disse tal indsamles

så usystematisk, er de fortsat ret

ubrugelige at vurdere dansk våbenhandel

ud fra.

Verdens samlede udgifter til våben

var ifølge fredsforskningsinstituttet Sipri

fem billioner kroner sidste år.

Rusland og USA skiftes til at være de

største eksportører, mens Kina og Indien

står for de største indkøb. Sådanne

detaljer kunne have givet lidt perspektiv

i rapporten.

Antallet af tilladelser til produktion

og eksport er omhyggeligt angivet,

sammenlignet og ført i tabel. For eksporten

var det 244 i 2001 og 285 i 2002,

men da disse tilladelser i princippet kan

dækket alt fra hangarskibe til haglpatroner,

er tallene lige så uoplysende

som de samlede værdiangivelser.

Helt anderledes er det dog, når disse

tilladelser i rapporten pænt står opdelt

type og værdi. Selv om de officielle

EU-kategorier er så vidtfavnende og intetsigende

som “Udstyr og teknologi til

fremstilling af diverse produkter” giver

dette dog et fingerpeg om indhold og

mængde.

Fortsat er der ingen sammenhæng

vist mellem firmaer og produkter,

trods af at disse oplysninger for længst

er offentliggjort af Aldrig Mere Krig.

Eksport-tilladelserne er fortsat hemmelige,

så her skal også gættes og søges i

andre kilder efter firmanavne. Rapporten

fortæller landenavne, men kombinerer

ikke oplysningerne.

Danmark førte tidligere officielt en

tilbageholdende politik med hensyn til

våbeneksport, men siden år 2000 bliver

der som hovedregel givet tilladelse til

udførsel af dele til ikke-dødbringende

materiel til EU- og NATO-lande uden

krav om oplysning om eventuel reeksport.

Den ændrede praksis, der vedrører

alle samarbejdsprojekter mellem militære

myndigheder, er sket helt uden

åben debat og har givet meget frie rammer

for dansk eksport. “Ikke-dødbringende

materiel” er overraskende nok for

eksempel F-16 fly.

Det forklarer for eksempel hvorfor

Israel ikke optræder i rapporten som

importør af danske våben, selv om de

er det. Våbenfirmaet Terma har solgt en

masse til Israel, men salget kanaliseres

via USA - og der fra kan alting ske, helt

lovligt.

Danmark er dog fortsat forpligtet til

at følge de restriktioner, der følger af

diverse traktater med EU og FN - og

der bliver pænt givet nogle få afslag. I

2002 blev nogle ansøgninger om eksport

til Georgien, Indien og Zimbabwe

stoppet. Disse lande har USA et militært

samarbejde med. Det betyder for

eksempel at de dele til kampfly, som

Danmark sælger for 175 millioner kroner

af til USA, alligevel helt lovligt vil

kunne sælges videre af USA til Georgien,

Indien og Zimbabwe, uden at

Danmark får det at vide.

Indonesien har købt panser, nu det

ikke længere holder Østtimor besat og

så åbenbart kan betragtes som et stabilt

land. Egypten er også stabilt og kan få

ammunition fra Danmark, og lande

som Korea, Singapore og Sydafrika har

købt militært brandbekæmpelsesudstyr.

Og Danmark er med til at bevæbne

vore nyfundne venner fra den tidligere

Østblok med ammunition til Estland,

diverse våben til Litauen, militær software

til Slovakiet og panser til Slovenien.

Tyrkiet har modtaget uspecificerede

våben. Danmark stoppede sine våbensalg

til Tyrkiet i 1995 efter kraftigt pres

fra gode græsrødder, men startede det

hurtigt igen i al stilhed. Problemet den

gang var kurderne, og det er det vel

fortsat - men Danmark sælger alligevel.

De største modtagere af danske våben

er i rækkefølge USA, Norge og

Storbritannien - og der overraskende

nok Litauen, der købte for 64 millioner

kroner.

I alt står der 34 lande spredt over

hele kloden eksportlisten, og heri

indgår som nævnt ikke den skjulte reeksport,

som USA som trofast samarbejdspartner

har gang i.

Rapporten giver kun få brugbare oplysninger

fra sig til mere almindelige

læsere. Den viser navnene de danske

våbenfabrikanter - men meget lidt om

hvad de egentlig laver. Den opremser

de lande, som vi sælger til, men i alt for

generelle vendinger.

Justitsministeriet burde ansætte en

god journalist til at popularisere indholdet

med nogle gode eksempler. Jeg tager

gerne mod opgaven!

Se også FRED.dk/artikler/vaabprod.

17

More magazines by this user
Similar magazines