Bladet Ikkevold fra Aldrig Mere Krig - FRED.dk - Fred på Nettet

fred.dk

Bladet Ikkevold fra Aldrig Mere Krig - FRED.dk - Fred på Nettet

fred og frihed nr. 3 2003

Ikkevold serbisk

Bevægelsen OTPOR! spruttede af kreativitet og spontanitet, og var ustoppelig i sin

ikkevoldelige kamp mod Milosevics regime.

Af Majken Jul Sørensen

Mange faktorer spillede ind i regimeskiftet

i Jugoslavien (Serbien og Montenegro)

den 5. oktober 2000, hvor

Slobodan Milosevic blev erstattet af oppositionens

kandidat Kostunica, der

havde fået flest stemmer ved præsidentvalget

den 24. september 2000.

Uden minearbejdernes strejke, oppositionens

samarbejde i koalitionen DOS

og mindst en halv million demonstranter

foran parlamentet den 5. oktober

2000 var det næppe blevet til noget.

Men forud for dette havde OTPOR! i

2 år udfordret regimet med sine ikkevoldelige

aktioner. “OTPOR!” betyder

modstand serbisk. OTPOR! opnåede

noget der lignede verdensberømmelse i

dagene omkring den 5. oktober 2000,

men er siden forsvundet fra de flestes

bevidsthed. Men bevægelsen OTPOR!

findes fortsat, om end i stærkt splittet og

reduceret udgave.

I april 2003 var jeg studietur i

Beograd i forbindelse med et kursus i

fredsarbejde ved Göteborg Universitet.

Jeg og mine medstuderende havde lejlighed

til at tale med 3 OTPOR!-aktivister

og repræsentanter fra forskellige

NGOer og politiske partier om hvad der

skete forud for den 5. oktober 2000.

Vi rejste af sted med en masse

spørgsmål, og flere opstod undervejs:

Hvorfor valgte studenterbevægelsen

ikkevold som en bevist strategi i stedet

for vold? Hvorfor forløb den 5. oktober

så forholdsvis fredeligt, selvom der var

masser af våben og kamphaner

begge sider?

Kan nogle af de metoder som serberne

brugte bruges af andre folk i kampen

mod diktatorer? Var det sandt at humor

gjorde en vigtig forskel? Hvad blev

der af folks frygt for Milosevic?

På disse spørgsmål er der ingen enkle

svar, og hvilket svar man får afhænger

naturligvis af hvem man spørger. Men

jeg skal forsøge at skitsere nogle af de

6

mulige forklaringer ved hjælp af de oplysninger

jeg fik under studierejsen, og

ud fra nogle af de mange skriftlige kilder,

der er tilgængelige internettet og

i form af bøger.

Humor, hån og satire

Episoden med kontorudstyret og de

tomme papkasser, som står sidst i denne

tekst, blev fortalt af Rade Milic fra

OTPOR!, og er en blandt de mange humoristiske

indslag, som OTPOR! benyttede

sig af. Humor, satire, latterliggørelse

og hån var et vigtigt led i den

kamp, der skulle vende folk væk fra

Milosevic og hans styre, og fratage ham

enhver legitimitet.

Ved en anden lejlighed arrangerede

OTPOR! en uddeling af medaljer til

kalkuner, som en hån mod alle de medaljer,

som Milosevics uddelte i tide og

utide til militær og politi. Tegneserier og

videofilm, der gjorde tykt nar af Milosevic

og hans kone, blev skabt.

Ellers gik strategien små aktioner

spredt over hele landet. Faren for voldelige

konfrontationer i forbindelse med

massedemonstrationer var for stor, og

denne metode blev derfor bevidst fravalgt.

Chikane fra regimet

Men det hele var naturligvis ikke bare

sjov. Tusindvis af OTPOR! aktivister

blev anholdt, taget politistationen til

forhør og tilbageholdt nogle timer eller

natten over, ofte i strid med serbisk lovgivning.

300 aktivister blev tilbageholdt fem

gange eller mere, og de gentagne

spørgsmål handlede om hvem der var

OTPOR!s leder, hvem der finansierede

organisationen, hvilke andre aktivister

de kendte, og de tilbageholdte måtte

ofte høre kommentarer om at de var

udenlandske agenter, der arbejdede for

NATO, at de var terrorister og landsforrædere.

Mange, også mindreårige, blev

alvorligt gennembanket og udsat for

ydmygende behandling, dødstrusler og

tortur. OTPOR! blev nægtet godkendelse

som en politisk organisation, og

regimet førte en intensiv kampagne med

terroristbeskyldninger i medierne. Alle

disse overgreb er dokumenteret af “Humanitarian

Law Center” i bogen

“Policecrackdown on Otpor”

En bevægelse i udvikling

OTPOR! begyndte som en studenterbevægelse

i Beograd i oktober 1998,

men fandt sin styrke i at brede sig til

hele landet og alle dele af befolkningen,

og i at samarbejde med de uafhængige

fagforeninger og oppositionspartierne

samlet i DOS koalitionen.

Antallet af medlemmer i tidens løb er

ukendt, tallene svinger mellem 20.000

og 100.000. Forklaringen den store

usikkerhed kan sikkert findes i, at

mange følte et tilhørsforhold og arbejdede

i OTPOR!s navn, men uden at

have et formelt medlemskab.

OTPOR! havde ingen ledere og en

meget flad struktur. Manglen lederskab

var et bevidst valg fra begyndelsen

for alle vidste, at regimet straks ville

fjerne en leder. Filosofien var, at kap-

More magazines by this user
Similar magazines