Læs side 18-19 i MiljøDanmark nr. 2, 2004

mim.dk

Læs side 18-19 i MiljøDanmark nr. 2, 2004

Og måske vil eventyret

fortsætte. Geologerne

har nemlig nu fundet

tegn på guld i området

omkring Nuuk – et ekstra

interessant område,

fordi det ligger lige ved

en større by fremfor i afsidesliggende

områder.

Videnskabelig guldfeber

Siden 1974 har Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse (GEUS) grebet efterforskningen af

metaller i Grønland systematisk an.

Der indsamles prøver af sand aflejret i bunden af

elve for hver cirka 30 kvadratkilometer, og indholdet

undersøges for en række forskellige metaller – fx

guld. I dag er omkring halvdelen af det isfrie landområde

i Grønland kortlagt på den måde. Agnete

Steenfelt er seniorforsker på GEUS og ekspert i geokemisk

efterforskning i Grønland:

– Den kemiske analyse gør, at vi kan måle selv

ekstremt små mængder i prøverne. Når det gælder

guld, taler vi om milligram pr. ton. Resultaterne placerer

vi på et kort, og så kan man se, hvor det kan

betale sig at lede mere ihærdigt efter guld, og hvor

det absolut ikke kan, fortæller hun.

Prøverne bliver analyseret for omkring 40 forskellige

grundstoffer. Mange af dem har ingen kommerciel

interesse her og nu, men kan måske få det senere

hen.

– Vi har fx fundet nogle områder, hvor der er stort

indhold af tantal, som er et metal, der bruges i moderne

teknologi for eksempel i mobiltelefoner. Hvis

efterspørgslen på et tidspunkt stiger, så det kan betale

sig at udvinde det, så har vi et kort, der viser,

hvor det vil være fornuftigt at starte, fortæller Agnete

Steenfelt.

18 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2004

❙ GULD I GRØNLAND ❙ AF KIM BREJNHOLT HANSEN OG SØREN JENSEN ❙

Historien bag ringene

Grønland satser på guldet

I nær fremtid håber Grønland at tjene så mange penge på guld, at det bliver en

vigtig indtægtskilde på linie med fx rejefiskeriet. Nalunaq Gold Mine A/S håber på

mindst ti års minedrift med en årlig omsætning på omkring 400 millioner kroner.

Den 4. januar 2004 sendte Nalunaq Gold Mine A/S de første 35.500 tons malm

af sted til forarbejdning i Spanien. Minen er den første guldmine i Grønland.

– Vi forventer at guldindholdet i ladningen er omkring 21.500 unser (cirka 660

kilo), og det har cirka en værdi af 50.000.000 kroner, siger Finn Mortensen, som

er direktør for Nalunaq Gold Mine A/S.

Nalunaq Gold Mine A/S er ejet af to selskaber. Crew Development LTD ejer 82,5

procent af aktierne. De sidste 17,5 procent ejes af NunaMinerals A/S, hvor Grønlands

Hjemmestyre har aktiemajoriteten. Der er til dags dato investeret omkring

200 millioner kroner i guldminen, og den forventes at have en årlig omsætning på

350 til 400 millioner kroner.

– Vores geologer og uafhængige eksperter har lavet en række undersøgelser, og

ud fra dem forventer vi stadig at have en produktion om ti år, siger Finn Mortensen.

Guldmine skader ikke miljøet

Miljømæssigt er der ikke de store konsekvenser ved Nalunaq Gold Mine A/S. Det fortæller

seniorforsker Christian Martin Glahder fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

– Når selskabet bryder guldmalmen, er de nødt til at bryde mere end malmen, dette

mere kaldes gråbjerg. Analyser har vist, at der er et meget lavt indhold af metaller i

gråbjerget, så vi har anbefalet, at det placeres i bunker langs fjeldet.

Ved selve udskibningsstedet ligger malmen og venter på skibet. Malmen indeholder forskellige

tungmetaller eksempelvis arsen. Derfor undersøger DMU løbende muslinger, tang

og fisk i nærområdet for at se, om der er forhøjede værdier af tungmetaller.


Køb hellere en lottokupon

Beklager. Det romantiske billede af den ensomme

guldgraver bliver ikke virkelighed i

Grønland. Ikke hvis man spørger Karsten Secher,

seniorgeolog på Malmgeologisk Afdeling

ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

(GEUS):

– Jeg vil absolut ikke råde hr. Jensen til at

blive guldgraver i Grønland. Grunden til at almindelige

mennesker kunne prøve lykken

som guldgravere i Californien og Sydafrika var,

at de med en vaskepande kunne vaske større

guldklumper ud. Det kan man ikke i Grønland,

siger han.

Guldkorn i naturens løse aflejringer har den

egenskab, at de samler sig i floder og vandløb.

Det betyder, at de mikroskopiske guldkorn

kan vokse sig til større guldklumper. Det

skete i fx Californien og Sydafrika, men det er

ikke tilfældet i Grønland.

– Den bedste forklaring er, at processen

kræver, at der er humus, altså opløst organisk

materiale i vandet. For at der skal være humus

i vandet, skal der være stor vegetation,

og det har vi altså ikke i Grønland. En anden

ting er, at det jo er en slags kemisk proces,

og kemi foregår bedst ved høje temperaturer,

og det har vi heller ikke, forklarer Karsten Secher.

En gennemsnitlig guldklump er typisk på

nogle gram, men historisk set er der fundet

nogle på flere hundrede kilo. Men til dags

dato er der ikke fundet nogen guldklumper i

Grønland.

– I vore dage er der ikke meget klondike eftersøgning

tilbage. Det kræver maskiner at

forarbejde malmen, så man får samlet de mikroskopiske

guldkorn sammen. Så jeg vil hellere

råde hr. Jensen til at købe en lottokupon

– chancen for at vinde her er større, fastslår

Karsten Secher.

I Grønland findes guldet i form af mikroskopiske

guldkorn – og derfor nytter det

ikke at slå sig ned som guldgraver på

disse breddegrader.

Nalunaq og eventyret,

der er vanskeligt at finde

Når hele Danmark går i stå, og kronprins Frederik den 14. maj

sætter sin vielsesring på Mary Donaldsons finger, så startede

det hele i Kirkespirdalen i Grønland i 1992.

Her sad tre geologer i civilisationens grænseland på et øde

fjeld. Geologerne havde fundet en kvartsåre på 800 meter,

som indeholdt betragtelige mængder synligt guld.

Startskuddet til Grønlands guldeventyr – og til en kongelig

vielsesring – lød. Geologerne foreslog, at stedet skulle hedde

Nalunaq – det er grønlandsk og betyder: ”Stedet, der er van-

skeligt at finde”.

Det er svært at finde eventyret i virkelighedens dagligdag.

Men det lykkedes. Grønlands guldeventyr begyndte den sep-

tember aften i 1992. Og som i et rigtigt eventyr ender en lille

portion af guldet fra den første skibsladning guldmalm den

4. januar 2004 nu i Kronprins Frederiks og Mary Donaldsons

vielsesringe. Hofjuveler Hertz i København er i fuld gang med

at lave ringene.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2004

19

FOTO: BRIAN RASMUSSEN/SCANPIX

More magazines by this user
Similar magazines