Vejlederen oktober 2009 - ROSY

rosy.dk

Vejlederen oktober 2009 - ROSY

Foto: Munck Asfalt A/S

Vedligeholdelsesefterslæb

kan planlægges væk

Flere kommuner bruger funktionsudbud

og partnering til vejvedligeholdelse. Ved

at tænke mere langsigtet kan vedligeholdelsesefterslæbet

fjernes samtidig med at

kommunerne sparer penge.

Bedre veje til færre penge! Det lyder som et

godt valgløfte her op til kommunalvalget. Men

i modsætning til mange andre valgløfter er det

faktisk muligt og endda ikke særligt svært at

holde. En række sammenlagte kommuner har

i samarbejde med Grontmij | Carl Bro anvist

en vej ud af problemet med veje, der forfalder

så hurtigt, at bevillingerne til vedligeholdelse

slet ikke kan følge med. Det handler om at se

helhedsorienteret på vedligeholdelsesarbejdet,

at turde planlægge lidt længere end til

næste år og at samarbejde lidt tættere med

kommunens leverandører, end der ellers er

tradition for.

Grontmij | Carl Bro har udarbejdet et ”koncept”,

der kan bruges af mange kommuner i

Danmark. I meget grove træk går det ud på at

udbyde vedligeholdelsen af vejen i byområder

som et partneringudbud over fire år.

»Der er naturligvis individuelle forskelle,

der afhænger af den enkelte kommunes ressourcer,

men i grove træk vil kombinationen

22. årgang, nr. 2 | Danmark | Oktober 2009

nyt fra Grontmij | Carl Bro

Vejlederen

Danmarks største funktionskontrakt

”Jeg ryster ikke på hånden – selv om det er den beløbsmæssigt største kontrakt, jeg nogensinde har underskrevet.”

Sådan sagde borgmester Hans Christian Maarup fra Mariagerfjord Kommune, da han underskrev den hidtil største kontrakt på et funktionsudbud

for vedligeholdelse af veje herhjemme. 170 mio. kr. er rigtigt mange penge for en kommune af Mariagerfjords størrelse, men borgmesteren var ikke i

tvivl om, at det var rigtigt at indlede et 15-årigt tæt samarbejde med entreprenøren, Munck Asfalt A/S. Når entreprenøren selv kan vælge metode og

udførelsestidspunkt, opnår man bedre veje hurtigere samt fleksibilitet og mulighed for at eksperimentere med nye løsninger og materialer.

af et funktionsudbud og en partneringaftale

ofte kunne bringe vejene op til den ønskede

standard i løbet af en kortere årrække, uden at

det koster kommunen flere penge. Tværtimod

vil der ofte være besparelser i halen af

denne kombination af udbud,« fortæller Erling

Kristiansen, der er gruppeleder i Driftsmanagement

hos Grontmij | Carl Bro.

Planlægning og prioritering

Hvis man beregner den økonomisk mest

optimale vedligeholdelsesindsats ved hjælp

af RoSy, vil der tit være brug for en relativt stor

indsats i starten. Men når dette arbejde så er

Fortsætter på næste side ...

Et holdbart valgløfte

Samarbejde giver service

Veje i bedring i Randers

Planlæg dit CO2 ned

Letbane får pendlere ud af bilen

Hvordan bygger man en bro til heste


Fortsat fra forsiden ...

Foto: Mariagerfjord Kommune

Funktionsudbud og partnering Side 2

gjort, kan vejene holdes på det aftalte serviceniveau

med en mere beskeden indsats.

»Det er denne nødvendige ekstraindsats i

startfasen, der gør, at et tættere samarbejde

med entreprenørerne er så stor en fordel.

En kommunal økonomi tillader sjældent en

ekstraordinær investering i vedligeholdelse for

at bringe vejene op på niveau,« påpeger Erling

Kristiansen.

En entreprenør har større mulighed for

at sætte ind med en ekstraordinær indsats

i starten. I slutningen af udbudsperioden

er indsatsen mindre, og entreprenøren får

frigjort ressourcer til andre opgaver. Ud over at

Leder

Et valgløfte som holder

Kommunalvalget er skudt i gang, og valgløfterne

svirrer i luften. Der er nok ikke mange af

de kommende kommunalpolitikere, der lover

bedre veje, for dét er der som bekendt ikke

mange stemmer i.

Men besparelser har borgerne ikke noget

imod! Bedre veje til færre penge er faktisk et

realistisk valgløfte, som de kommende kommunalpolitikere

kan nå at indfri i god tid inden

næste valg. Allerede i 2011 – det første budgetår,

som de nye kommunalpolitikere har reel

indflydelse på – vil de kunne høste frugterne

af deres fremsyn og dermed allerede nu også

være godt rustet til det næste valg i 2013.

Det kræver dog, at kommunerne har

mod til at tænke langsigtet og indgå tættere

samarbejder med entreprenører. Men hvis

det beslutningsgrundlag, politikerne har, er i

orden, så er det også lettere at turde handle

utraditionelt.

Beslutningsgrundlaget kommer fra teknisk

forvaltning i kommunen og kan leveres sort på

prioritere de dårligste veje først kan entreprenøren

planlægge arbejdet, så det bliver mere

sammenhængende. Når naboveje kan laves i

én arbejdsgang, er det naturligvis i sidste ende

billigere, end når vedligeholdelsen sker klatvis

alt efter, hvornår der nu er råd til at sende

asfaltarbejdet i udbud.

»Denne mulighed for fleksibilitet i planlægningen

gælder uanset, om der er tale om

et funktionsudbud eller en partneringaftale.

Forskellen er dog, at entreprenøren har større

frihed til at rationalisere arbejdet, hvis det sker

via et funktionsudbud end via en partneringaftale,

hvor det er bygherren – altså kom-

hvidt i form af et udbud. På forsiden af dette

nummer af Vejlederen har vi nærmere beskrevet,

hvorfor en kombination af funktionsudbud

og partnering kan hjælpe kommunerne af

med det vedligeholdelsesefterslæb på vejene,

som mange har fået oparbejdet.

Vi kan ikke love, at det ligefrem bliver billigere

end nu, men vi kan i hvert fald love, at

det ikke bliver dyrere. Og vejene bliver meget

bedre om ganske få år! Én motorcyklist, knallertkører

eller cyklist, der kommer ud for en

ulykke på grund af et hul i vejen, koster ofte

kommunen mere end de besparelser, der kan

hentes på vejenes vedligeholdelse. Hvis det

fortsætter som nu, er én ting i hvert fald sikker:

Antallet af huller vokser.

Hvis du også i din kommune har behov

for at drøfte mulighederne for at bruge andre

former for udbud som et middel til at komme

vejenes vedligeholdelsesefterslæb til livs, så

står vi parate til at hjælpe jer på vej og anvise

samt regne på mulighederne.

Det største funktionsudbud i hus. Fra venstre er det

entreprenør Hans Christian Munck, borgmester Hans

Christian Maarup, direktør i Mariagerfjord Kommune,

Jørgen Basballe og formanden for Teknik- og Miljøudvalget

i Mariagerfjord Kommune, Preben Christensen.

munen – og entreprenøren, som i fællesskab

har ansvaret for planlægningen og arbejdets

udførelse,« forklarer Erling Kristiansen.

Veje i byområder er mere komplicerede end

veje på landet, og der er mange flere forhold

– opgravninger, fortovsrenoveringer, trafikomlægninger

etc. – der griber ”forstyrrende”

ind i planlægningen. Derfor er der behov for

et tættere samarbejde i byerne, mens det er

lettere at overlade en større del af planlægningen

til entreprenøren for veje på landet. Dog

er det heller ikke sådan, at kommunen blot

sætter sig ned og venter i 15 år og så går ud og

tjekker, om vejene nu også ”bliver afleveret” i

minimum den stand, der er aftalt. Der er behov

for en løbende kontrol af, om kørebanernes

kvalitet til stadighed svarer til det aftalte.

Mere information:

Erling Kristiansen,

erling.kristiansen@grontmij-carlbro.dk

Med venlig hilsen

Jørn R. Kristiansen, Markedschef

Grontmij | Carl Bro, Vejmanagement


Side 3 Samarbejde gavner alle

Sammen skaber vi service

Arbejdet i kommunernes tekniske forvaltninger

er i dag mere helhedsorienteret og

tværfagligt end nogensinde. De rådgivendes

opgaver er sjældent begrænsede

til enkeltstående projekter, men indgår i

kommunens overordnede servicetilbud

til borgerne – ofte med elementer af både

drifts- og myndighedsopgaver.

Mobil læring i Hjørring

Mobil læring er et projekt, som skal kortlægge, om

kortere udstationeringer kan være med til at skabe bedre

forståelse for hinandens arbejde og udveksling af viden.

Projektet er initieret af IDA og KL. Hjørring Kommune er

en af de kommuner, der er gået ind i projektet med at

udveksle medarbejdere. Teamleder Asger Rahbek Hansen,

Hjørring Kommune, fortæller om grunden:

»Vi håber, at vores medarbejder, Peter Thomsen, får en

spændende og udfordrende tid og kommer hjem med

nye indfaldsvinkler til de opgaver, vi har i kommunen. Og

jeg håber da sandelig også, at vi kan give Pernelle Daugbjerg

fra Grontmij | Carl Bro, der kommer her til Hirtshals,

en spændende og inspirerende tid, og at vi kan indgå i

et frugtbart samarbejde om udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan

for kommunen. Det er immervæk lettere at

udvikle ideerne, når man sidder sammen.«

Fælles praktik i Randers

Pernille Falborg Petersen studerer byplanlægning

på Aalborg Universitet. Som en del af uddannelsen

skal hun ud i praktik i det virkelige liv. Hun er heldig,

for hun behøver ikke at vælge ”enten/eller”, men får

”både/og”. Pernille har nemlig fået delt sin praktiktid

mellem stadsarkitektens kontor i Randers Kommune

og Planlægning & Trafik hos Grontmij | Carl Bro. Hun

arbejder blandt andet med planlægning af en ny bydel

på den tidligere ABB Scandia-grund:

»Det giver en god ballast at se den samme opgave

fra to sider. I kommunen drejer det sig om myndighedsopgaver,

love og regler, og der kommer hele tiden

en masse folk ind fra gaden. Hos Grontmij | Carl Bro er

der mere tid til fordybelse i processen og projektet.«

Den fælles målsætning er at give borgerne i

kommunen den bedst mulige service for de

penge, der er til rådighed. Den opgave skal

kommunen og de rådgivende ingeniører løse

sammen, og resultatet af et sådant samarbejde

bliver bedst, når man kender de vilkår, begge

parter arbejder under.

Derfor er der grøde i nye samarbejdsformer,

hvor formålet ud over at løse opgaver sammen

i høj grad er at lære hinanden at kende. Hvad

enten samarbejdsformerne hedder mobil

læring, turnusordning, fælles praktikant eller

strategisk samarbejde, så illustrerer de, at

kunder og leverandører i dag ikke mere sidder

på ”hver sin side af bordet”. Kommuner og

rådgivere sidder om det samme runde bord og

løser den samme opgave i fællesskab.

Mange kommuner har indledt utraditionelle

samarbejder med Grontmij | Carl Bro. Herunder

bringer vi en lille oversigt – til inspiration.

Fælles projektorganisation i Sønderborg

Sønderborg Kommunes nye trafiksikkerhedsplan er

ikke en bestillingsopgave. Kommunen og rådgiveren

har udarbejdet planen i et tæt og intensivt samarbejde.

Sønderborg Kommune laver en hel del af arbejdet

selv, og fra starten blev der lavet et proces-arbejdsprogram

med formål, succeskriterier og spilleregler for

samarbejdet.

»Selvfølgelig tager det ekstra tid, men vi valgte

at prioritere selve processen højt. Da vi tog del i

processen, har vi nu fået ejerskab til trafiksikkerhedsplanen,

og derfor den bliver i højere grad brugt som

et praktisk værktøj,« påpeger teknisk assistent Grethe

Karlsen, der var Sønderborg Kommunes tovholder på

det omfattende projekt.

Turnusordning i Århus

»Affald og genanvendelse er ikke særligt sexet, og det

ville vi gøre noget ved.«

Sådan siger afdelingschef Steen Pedersen fra miljøafdelingen

hos Grontmij | Carl Bro i Århus. For et års tid

siden drøftede han et fælles problem med kollegaen

hos Affald/Varme i Århus Kommune: Hvordan skulle

man få ingeniører til at interesse sig for deres område?

Løsningen blev, at de i fællesskab etablerede en

turnusordning, hvor nyuddannede ingeniører på skift

arbejder hos forsyningsselskabet og som rådgiver. De to

HR-afdelinger blev sat til at løse de praktiske problemer

og konstruerede to attraktive fælles stillinger.

»Det er genialt, at jeg får mulighed for at prøve

begge sider. Det giver mig en bred overbygning på min

uddannelse,« siger Brian Todsen - den ene af ”turnuskandidaterne”.

Mere information:

Michael Aakjer Nielsen,

michael.aakjer.nielsen @grontmij-carlbro.dk


Randers Kommune Side 4

Veje i bedring trods halvt

I Randers Kommune er det ligesom mange

andre steder ofte vejene, det går ud over,

når der skal findes besparelser på budgettet.

Således er halvdelen af de 20 mio. kr.,

der oprindeligt var afsat til vedligeholdelse

af vejene i 2010, skåret væk.

Hos Trafik og Veje i Randers Kommune klager

man dog ikke. I 2010 skal det nok gå – bare

budgettet kommer på omgangshøjde igen i ’11.

Vejene bliver nemlig passet godt, og i kraft af en

kombination af RoSy, mangeårig erfaring med

vejvedligeholdelse og en lidt utraditionel holdning

til belægninger er vejstandarden i Randers

Kommune gået fra at være ”håbløst bagud” til

”bedre end mange andre steder”, som det bliver

udtrykt hos Veje og Trafik i Randers Kommune.

Holdningen til belægninger er jysk og

pragmatisk:

»Superfleksible tynde belægningstyper kan

være en løsning på et stramt vedligeholdelsesbudget.

Belægningen kan forhindre nedsivning

af overfladevand, selv om den lægges på

en vej, hvor bæreevnen er ukendt. Det korte af

det lange er, at vi får lagt ny belægning på 100

km veje om året. Med andre typer belægninger

havde vi kun haft råd til en tredjedel så

mange,« siger Lars Dyrskjøt, der er vejingeniør

hos Veje og Trafik i Randers Kommune.

Tre parametre på plads

Lars Dyrskjøt understreger, at det er afgørende,

at man tænker sig om og nøje definerer

hvilken type belægning, der er mest velegnet

et givet sted.

»Med den rigtige teknologi, de rigtige

kornstørrelser og materialer kan man sagtens

etablere tynde og fleksible belægninger, der

holder omtrent lige så godt som de tykkere og

mere stive asfaltbelægninger. Men grundlaget

for beslutningen om, hvilken belægningstype,

der er mest velegnet, skal være i orden,« påpeger

vejeingeniøren, der mener, at trafikbelastningen,

vejens tilstand og vejens opbygning er

de tre afgørende parametre, som skal kendes

for at kunne vedligeholde vejene optimalt og

billigst muligt.

Et kludetæppe

De 1100 km kommunale veje i ny Randers Kommune

er et kludetæppe fra Purhus, Nørhald,

Sønderhald, Langå, Mariager og Randers samt

tidligere amtsveje, og de vej- og trafikdata, der

fandtes i de gamle kommuner var af meget

forskellig kvalitet og indhold. I Vej og Trafik prioriterer

man derfor dataindsamlingen højt.

»Vi mangler dog stadig en del oplysninger

for mange af vores veje, og så længe datagrundlaget

ikke er helt på plads, bliver det

nogle gange noget gætværk at lave vedligeholdelsesplaner,«

påpeger Lars Dyrskjøt.

Det bliver dog mindre og mindre ”gætværk”

og mere og mere fakta, efterhånden som flere

data bliver tilgængelige i RoSy. Den gamle

Randers Kommune anvendte RoSy i stor stil,

mens mange af de gamle mindre kommuner

enten ikke havde et vejmanagementsystem

eller brugte andre systemer.

Skepsis afløst af glæde

»Vi var lidt skeptiske i starten, men bliver mere

og mere glade for RoSy,« indrømmer byggetekniker

Poul Erik Kristoffersen, der som

medarbejder i det tidligere Århus Amt var vant

til et andet system, men som nu specielt roser

Grontmij | Carl Bro for en fin service, hvor ”det

er nemt at komme i kontakt med medarbejderne

og få gode råd”.

Fra det gamle Århus Amt har Poul Erik

Kristoffersen medbragt en faldlodsmåler, der

bliver brugt til at skaffe mere viden om bæreevnen

på vejene i de seks gamle kommuner.

Uanset hvilket vejmanagementsystem,

en kommune anvender, er det dog ikke

bedre, end de data, det bliver fodret med. Og

efterdønningerne af kommunesammenlægningen

er stadig mærkbare i den nye Randers

storkommune.

»Vi mangler fx stadig trafiktal for en række

veje uden for den gamle Randers Kommune.

Vi måler trafikken jævnligt, når vi alligevel er

ude på vejene, men mangler en metode, hvor

vi nemt kan få tallene ind i RoSy,« påpeger Lars

Dyrskjøt.

Opdatere eller ej

Den gamle Randers Kommune fik for nogle år

siden registreret samtlige skilte i RoSy, men databasen

er ikke ajourført og er nu ved at være

forældet. I Vej og Trafik diskuterer man nu, om

man skal bruge ressourcer på at opdatere skiltedatabasen

med nye skilte i hele kommunen.

Randers Kommune har fotograferet en stor

del af vejene, og billederne er nu tilgængelige

i RoSy. Fotografierne er en stor hjælp i dagligdagen

– ikke mindst, når kommunens 1900

årlige graveansøgninger skal behandles.

RoSy Service er løsningen

Nogle af de administrative rutiner til at holde data à jour, som Randers

Kommune peger på, forsvinder med det nye modul RoSy Service. Her

vil man blive i stand til direkte at kunne fx registrere et nyt skilt eller

tal fra en trafikmåling. RoSy Service er nemlig web-baseret, og både

borgere og kommunens medarbejdere ”ude i marken” kan melde

om forskellige forhold vedrørende vejene, blot de har en internetadgang.

Det kræver kun et klik med musen at koble de indberettede

data eller hændelser direkte til RoSy Du kan læse mere om RoSy

Service i vores nyhedsbrev, På Vej fra uge 37.


Side 5 Belægning – sådan

budget

Lille belægningsleksikon

Bygrænsen markeret med to forskellige belægninger. En

traditionel varmblandet til venstre og en tyndlagsbelægning

til højre. På det store billede markerer en lidt grovere

– men til gengæld billig OB, at du kører ud af byen.

Asfaltbelægninger kan for ikke-fagfolk

virke som en jungle. I princippet har man

fire parametre at arbejde med: Tykkelsen,

stivheden, kornstørrelsen – dvs. størrelsen

af de granitstykker eller skærver, der er

blandet i belægningen – samt ”åbenheden”,

der er et mål for, hvor ”tæt pakket”

belægningen er, og beskriver forholdet

mellem ”korn” og bindemiddel – bitumen

og diverse andre tilsatte stoffer. Mange og

tunge køretøjer på vejen, kræver tykkere

lag, stivere belægning og større kornstørrelse.

Et åbent slidlag giver bedre friktion

og er samtidig mere støjdæmpende. De to

hovedtyper er:

De varmblandede typer

Varmblandet asfalt er den traditionelle

asfalttype til slidlag. Der er to hovedgrupper:

AB og PA.

Asfaltbeton (AB) indeholder hård bitumen,

der bidrager til vejens bæreevne, og kan

være med til at forstærke vejen. Det stiller

dog større krav til underlaget, da AB ikke er

så fleksibelt som fx pulverasfalt (PA). PA indeholder

blød bitumen og anvendes oftest

på mindre trafikerede veje, hvor det dels

beskytter vejen mod slid og vejrlig og dels

giver vejoverfladen jævnhed, bedre friktion

og vandafledning. Den bløde konsistens

gør, at pulverasfalt er bedre til at modstå

revner. Til gengæld bidrager den ikke til

vejens bæreevne.

Tyndlagstyper

Cirka en fjerdedel af det danske vejnet vedligeholdes

med overfladebehandling (OB).

Når vejen er fejet, udlægges først bitumen

og derefter stenmaterialet, som komprimeres

omhyggeligt ved vibrationstromling.

En tyndlagsbelægning (TBK) er en

åben, tynd belægning, som kan anvendes

på veje, hvor underlaget er jævnt og har

tilstrækkelig bæreevne. Tyndlagsbelægning

udlægges med en speciel tyndlagsmaskine.

Belægningen bidrager ikke til

bæreevnen, men beskytter vejen mod slid

og vejrlig og har gode komfortegenskaber.

I Randers Kommune anvendes der oftere

TBK på det mindre trafikerede vejnet

i byerne, medens man i det åbne land i vid

udstrækning benytter sig af sprøjteudlagt

OB, med den aktuelle betegnelse MOB,

idet det anvendes en polymer(M)odificeret

bitumen, der gør belægningen superfleksibel

og nærmest gummimembranagtig. De

tynde belægninger er oftest billigere end

de varmblandede typer.


Foto: Scanpix.

Vejret kort – monsterregn Side 6

Monsterregn kan være en oplevelse, men hyppig

monsterregn er dårligt nyt for infrastrukturen.

Planlægning med

CO2-reduktion

En tredjedel af det danske energiforbrug

skyldes transport af varer og mennesker.

Og da transportsektoren næsten ikke

anvender vedvarende energikilder, har

sektoren ansvar for en endnu større andel

af CO2-udledningen. Noget af denne udledning

kan kommunerne fjerne allerede i

planlægningsfasen.

Ud over at gøre biler mere miljøvenlige,

indføre kørselsafgifter og omlægge registreringsafgifter,

så kørsel bliver dyrere og køb

af mere miljøvenlige biler billigere, bruge

intelligente trafikstyringssystemer og andet,

så er der endnu et effektivt ”håndtag” at

dreje på for at nedbringe transportsektorens

CO2-udledning: CO2 kan tænkes ind allerede i

planlægningsfasen!

Mange danske kommuner er begyndt at

planlægge med et reduceret CO2-forbrug

for øje. Det gælder blandt andet i Fredericia

Kommune, hvor klimaindsatsen for alvor er

kommet på dagsordenen og opfattes som

en af de store strategiske udfordringer, som

Fredericia og alle andre kommuner kommer

til at stå overfor.

Planer bindes sammen af klima

»Specielt for en kommune som Fredericia, der

ligger centralt for de store trafikale infrastruk-


Side 7 Tænk CO2-reduktion fra starten

Transportsektoren er den største CO2-synder

Sådan fordelte energiforbruget sig i 2008:

Transport 221.442 TJ

Husholdninger 198.320 TJ

Produktionserhverv 155.842 TJ

Handels- og serviceerhverv 86.691 TJ

Ikke energiformål 11.100 TJ

Energiforbrug i alt 673.394 TJ

1 TJ (terajoule) er ca. 0,28 GWh, og det betyder, at det samlede danske

energiforbrug svarer til rundt regnet 190 mia. KWh pr. år. Det bliver

ca. 35.000 KWh pr. dansker fra nyfødt til olding.

Kilde: Chefkonsulent Jesper Lorentzen, Klima- og Energiministeriet

turer, er det afgørende, at planlægningen på

trafikområdet, kommuneplanlægningen og

den øvrige sektorplanlægning ses i forhold

til den nødvendige klimatilpasning og CO2reduktion,«

siger Vej- og Parkchef i Fredericia

Kommune, Ib Doktor.

Fredericia Kommunes natur- og miljøpolitik

indeholder bl.a. målsætninger for at

nedbringe CO2-belastningen. Trafiksikkerhedsplanen

opererer med øget trafiksikkerhed

for trafikanterne, cykelhandlingsplanen

skal bane vejen for øget cyklisme i Fredericia

Kommune, og sundhedspolitikken skal anvise

veje til en bedre sundhed for befolkningen.

»Alt imens buldrer klimaændringerne løs.

Vi mærker allerede nu klimaændringerne i

form af fx monsterregn, og håndteringen af

sådanne forhold stiller krav til os som myndigheder

om at finde tværfaglige løsninger

på de udfordringer, klimaet stiller os i de kommende

år,« påpeger Ib Doktor.

Sætte dagsordenen

Der er således mange grunde til, at Fredericia

Kommune nu laver en ”klimatrafikplan”, hvor

både mindre CO2-udledning og klimaændringernes

indvirkning på infrastrukturen er

tænkt ind i planen. Klimatrafikplanen laves

i samarbejde med Grontmij | Carl Bro. Da

mange af de ideer og aktiviteter, en sådan

plan indeholder, er nye og uprøvede, vil

klimatrafikplanen blive udviklet i et innovativt

miljø, hvor flere forskellige ekspertiser vil

blive inddraget.

»En klimatrafikplan vil forhåbentlig bringe

os – om ikke på forkant med klimaet, så dog

så meget foran begivenhederne – at vi kan

sætte dagsordenen for aktiviteter og indsatser

på vej- og trafikområdet. På den måde kan

klimatrafikplanen bidrage til, at klimatilpasningen

sker på en måde, der sikrer, at vi også

i fremtiden kan færdes sikkert og trygt på

kommunens veje,« lyder Vej- og Parkchefens

forhåbninger.

Nulløsning i Sønderborg

Også i flere andre kommuner kædes planlægningen

inden for transport og veje sammen

med miljø og klima. Sønderborg Kommune

har vedtaget ”Projekt Zero”, der blandt andet

betyder, at kommunen vil være helt CO2neutral

år 2029, og transportsektoren spiller

en afgørende rolle i projektet. Det bliver nødvendigt

at spille på mange strenge, hvis det

ambitiøse mål skal nås. Grontmij | Carl Bro har

forenet kræfterne med kollegaer fra Rambøll

og Sønderborg Kommune for at udarbejde et

virkemiddelkatalog over anbefalede tiltag.

Der er tre angrebsvinkler: at reducere

transportbehovet, at omlægge transportvaner

og at gøre transporten mere energieffektiv.

Til at reducere transportbehovet peger

Projekt Zero-gruppen blandt andet på

byfortætning, bilfrie områder, parkér og

rejs-muligheder samt planer for etablering

af boliger og virksomheder i samme område.

Transportportaler på internettet og et særligt

mobilitetskontor hører også med blandt de

tiltag, der skal få folk til at køre sammen, og

dermed reducere behovet for transport.

De sidstnævnte aktiviteter betyder, at

transportvaner skal omlægges. Virkemiddelkataloget

peger her også på nye tilbud som

fx et cykelrutenet og bedre kollektiv trafik,

men også restriktioner som fx forbud mod

tomgangskørsel, CO2-neutrale områder med

begrænsninger i kørslen og roadpricing.

El-køretøjer, krav til CO2-reduktion ved offentlige

udbud, kørekurser i mere energirigtig

kørsel, bedre planlægning af fx affaldsindsamling

og anden kommunal kørsel og energikrav

til busser og taxier er blandt de virkemidler,

der står opført under overskriften energieffektiv

transport.

Projekt Zero er i det hele taget et omfattende

projekt, og det spændende ved Sønderborg

Kommunes måde at håndtere hele klimaspørgsmålet

på er, at Projekt Zero-tanken skal

med i al planlægning i kommunen – uanset,

hvilken forvaltning, der udfører den!

Mere information:

Michael Aakjer Nielsen,

michael.aakjer.nielsen@grontmij-carlbro.dk


Aktuelle projekter side 8

Letbanen i Århus er nu på vej

Midttrafik har planer om at etablere en letbane

i Århusområdet. Banen skal forbinde

en række nye byudviklingsområder nord

for byen med Århus Centrum.

Århus Kommune har en vision om, at letbanen

skal afhjælpe nogle af de trængsels- og miljøproblemer,

der allerede nu er en realitet på

mange indfaldsveje. Den første redegørelse

for, hvordan miljøet påvirkes både under selve

byggeprocessen på lidt længere sigt, foreligger

nu. En letbane er en gevinst for miljøet

og rejsetiderne, men gevinsten kommer ikke

pludselig fra det øjeblik, letbanen tages i brug:

”Beregningerne for år 2015, hvor letbanens

første etape ventes taget i brug viser, at der

kommer et øget antal rejsende med den samlede

kollektive trafik. I letbanens nærområde

– dvs. under én kilometers afstand – stiger

antallet af rejser med kollektiv trafik med 3,5

procent svarende til 3600 ture pr. døgn.

Nogle passagerer er dog tidligere cyklister

eller fodgængere, og antallet af bilture ventes

at falde med 1100 pr. døgn,” hedder det i den

detaljerede VVM-redegørelse, som Grontmij |

Carl Bro med Atkins som underleverandør har

udarbejdet for Midttrafik og Århus Kommune.

Redegørelsen ventes endelig vedtaget i sommeren

2010.

På lidt længere sigt ventes effekten af letbanen

at blive meget større. Dels kommer der

flere etaper, dels skal trafikanterne bruge lidt

tid til at oparbejde nye vaner.

Mere information

Ole Sørensen,

ole.sorensen@grontmij-carlbro.dk

Fra motorvejsbro til hestebro

Billedet viser to broer henholdsvis over og

under Ring 3 ved Glostrup. I baggrunden graver

entreprenørmaskinerne for at føre det nye

stykke af Frederiksundmotorvejen under den

stærkt trafikerede ringvej. Broen i forgrunden

er beregnet til fodgængere, cyklister samt ikke

mindst – heste!

Begge broer er projekteret af Grontmij | Carl

Bro, og billedet illustrerer ganske godt bredden

af kompetencer og arbejdsopgaver hos Grontmij

| Carl Bros bro- og tunnelafdeling. For begge

broers vedkommende har de ingeniørmæssige

udfordringer nemlig været store.

»Der findes faktisk ikke nogen retningslinjer

for, hvordan man skal lave en bro til heste. Vi

vidste, at broen ikke måtte være for smal, for så

nægter hestene at gå over, men alt derudover

måtte vi finde ud af fra bunden,« fortæller projektchef

Mogens Birkov Andersen.

Ingeniørerne fra Grontmij | Carl Bro måtte

selv opfinde den dybe tallerken, og rækværkets

højde, belastninger og svingninger fra heste etc.

måtte beregnes ud fra mål og vægt af heste og

sparring med en række mennesker, som rider

eller har med heste at gøre. Arkitekterne fra

arkitektfirmaet Claus Bjarrum har beklædt ræk-

værket med træ for at broen skal falde naturligt

ind i de skove og naturområder, der findes på

begge sider af den firsporede gennemfartsvej.

Motorvejsbroer er naturligvis altid udfordrende

for et ingeniørfirma. Men i dette tilfælde

har byggeriet også budt på store trafikale og

logistikmæssige udfordringer, da der er tale om

to af landets mest trafikerede veje, der krydser

hinanden. Begge broer ventes færdige sidst i

efteråret.

Mere information

Finn Berthelsen,

finn.berthelsen@grontmij-carlbro.dk

Udgiver: Grontmij | Carl Bro, Vejmanagement · Ansv. red.: Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk. Redaktion: Gordon Vahle, gordon@ktank.dk · Produktion: Zornig A/S · Oplag: 1.850 stk.

Kokbjerg 5, DK-6000 Kolding

More magazines by this user
Similar magazines