Afgræsning af engarealer langs Ryom og Korup Å - Djursland ...

landboforening.dk

Afgræsning af engarealer langs Ryom og Korup Å - Djursland ...

Afgræsning af engarealer langs Ryom og Korup Å

Ådale fungerer som levested for mange dyr og planter, og har på grund af deres placering mellem

land og vand en vigtig funktion som forbindelseslinie i landskabet. I ådalene langs Ryom og Korup

Å er græsningen, ligesom mange andre steder, opgivet og engene er ved at gro til i højtvoksende

urter samt træer og buske, som bortskygger engens planter. Når levestederne ændres, forsvinder

også de dyrearter, som er tilpasset den lysåbne naturtype.

Uplejet engareal

Ved Ryom Å er der dannet et græsningsselskab, hvor en gruppe lodsejere og kvægbrugere har

fundet sammen om at løse tilgroningsproblematikken i området. Græsningsselskabet er blevet til i

samarbejde mellem Kvægrådgivning Midt­Østjylland, Århus Amt og Djursland Landboforening.

Projektet er støttet af Direktoratet for FødevareErhverv i græsningssæson 2005 og 2006.

Arealerne i projektet ligger samlet i nogle forskellige områder. Græsningsselskabet er formidler af

arealer samt kvæg og heste til afgræsning. Ideelt set skulle de fleste enge i ådalen afgræsses.

Reglerne omkring brak betyder, at mange braklagte arealer ikke må afgræsses. Der er også stadig

arealer i omdrift med korn og græs til høslæt i området. Derfor er det, som strukturen ser ud i dag,

vanskeligt at organisere afgræsning af store sammenhængende ådalsarealer. Det vil dog være en

løbende proces at udvide de afgræssede arealer.

Oversigtskort over afgræssede arealer


Erfaringer

Ved afgræsning af de lavest liggende engarealer i området har der været problemer med høj

vandstand. Derfor har ikke alle arealer kunnet afgræsses i hele sæsonen. Den våde august 2006 har

således betydet delvist meget våde arealer, mens den tørre periode tidligere på sommeren gav

adgang til mange arealer, som ifølge lodsejerne normalt er mere vandlidende.

Vandlidende engareal

Flere arealer er fysisk opdelte i en våd og en tør zone. Dette er af stor fordel, da arealerne kan

udnyttes hele græsningssæsonen. I tørre perioder findes saftig vegetation på den vådeste del og i

våde perioder, bl.a. først og sidst på sæsonen kan dyrene opholde sig på de højere liggende arealer.

Kødkvæg af racen Dexter på delvist vandlidende areal

Som det ses på de efterfølgende billeder, har græsning en stor effekt allerede efter én sæson.

Kvæget får både bugt med tidsler og tagrør. Der lyder også meldinger fra lodsejere, at et udbredt

problem med bjørneklo er på retur, efter at arealerne er blevet afgræsset.

Nogle steder har det dog været nødvendigt at afpudse arealerne med en brakpudser forud for

græsningssæsonen. Nogle arealer er afpudset i efteråret og igen til foråret inden græsningssæsonen.

Afgræsningen sker med kødkvæg af forskellige racer samt heste på et enkelt areal. Dyrene lukkes

på græs i maj og tages typisk ind i september/oktober.

Græsning giver en mosaiknatur, der skabes af tuer af græs, der ikke bliver rørt, optrådte områder og

partier hvor græsset er holdt meget kort. Denne variation skaber gode livsbetingelser for mange

insekter og planter.


Mosaiknatur opstået efter et års afgræsning

Afgræsning viser sig således som et effektivt middel til naturpleje af ferske enge, og er en alternativ

driftmæssig løsning på dyrkningsusikre jorde, ligesom tilgroning af ådalen forhindres. Samtidig

forventes græsningen at minimere konkurrencen mellem plantearterne og skabe et varieret levested

med mange forskellige økologiske nicher. Herved bliver der plads til mange forskellige arter

tilpasset de lokale forhold. Det forventes, at antallet af plantearter stiger gennem

forbedrede/differentierede forhold og ved indvandring af arter, der får mulighed for at etablere sig

gennem græsningen. I kraft af den større botaniske diversitet forventes, at der kommer flere

dyrearter i området. Mange insekter og fuglearter er knyttet til græssede enge.

More magazines by this user
Similar magazines