1 Information til praktiserende læger i Region Nordjylland om ...

Information til praktiserende læger i Region Nordjylland om smitteforebyggende
forholdsregler for diaré patienter med Clostridium difficile, der producerer binært toksin,
med henblik på forebyggelse af udbrud på plejehjem og lignende institutioner.
Baggrund
Sundhedsstyrelsen har siden marts 2009 skærpet overvågningen af tarmbakterien Clostridium
difficile (C. difficile), der producerer binært toksin, herunder ripotype 027.
C. difficile, der producerer binært toksin er en meget smitsom tarmbakterie, der kan give svær
diaré. Bakterien udgør ikke nogen risiko for raske mennesker, men kan ramme svækkede og
ældre patienter.
I Region Nordjylland er der konstateret en stigning i antallet af tilfælde i 2011 og 2012.
Forebyggelse af smittespredning
Indsatsen er fokuseret på lægernes opmærksomhed på diagnostik og behandling af C. difficile,
en rationel anvendelse af antibiotika, samt forebyggende infektionshygiejniske forholdsregler.
Diaré opstået i forbindelse med sygehusindlæggelse og/eller antibiotikabehandling kan være
indikation for C. difficile associeret infektion, som bør udredes hurtigst muligt ved indsendelse af
afføringsprøve for at kortlægge eventuel smitterisiko. Det er vigtigt, at understrege, at når borgere
med C. difficile infektion flyttes, bør modtagende afdeling eller institution informeres om dette.
Generelt
C. difficile er en tarmbakterie, som i reglen ikke medfører sygdom. I forbindelse med
antibiotikabehandling, især kinoloner og 3. generations cephalosporiner, kan bakterien komme til
at dominere i tarmkanalen og producere toksiner (toksin A og B og evt. binært toksin), som kan
give diaré. Symptomatisk infektion ses derfor især i forbindelse med indlæggelse og
antibiotikabehandling og spænder fra mild diaré til voldsom blodig diaré, som i sjældne tilfælde kan
være så vanskelig at behandle, at det medfører døden. Andre alvorlige manifestationer kan være
pseudomembranøs colitis, toksisk megacolon eller colonperforation.
C. difficile, der producerer binært toksin, har øget evne til at medføre sygdom og tilsyneladende
øget smittepotentiale og højere mortalitet.
Op mod 1/3 af patienter med symptomatisk C. difficile associeret infektion vil efter veloverstået
behandling opleve en ny infektion inden for to måneder. Recidiv kan være relaps eller reinfektion
med ny eller samme stamme.
Risiko for sygdom øges med stigende alder, ved underliggende sygdom eller immundefekt, og kan
derfor som nævnt ofte relateres til sygehusindlæggelse og antibiotikabehandling.
Smittemåde
Bakterien udskilles med afføring og smitter via direkte og indirekte kontakt med en borger, der har
diaré med C. difficile, og ved kontakt til dennes berøringspunkter (f. eks. sengebord, sengehest,
gangstativ, linned mm.).
Bakterien har den særlige egenskab, at den kan danne sporer. Sporer er et dvalestadie, hvor
bakterien er inaktiv, men kan overleve længe (op til flere måneder) i miljøet. Bakteriesporer kan
derfor spredes via sundhedspersonales og borgerens hænder efter kontakt med forurenede
omgivelser. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier, der kan fremkalde sygdom.
Udbredelsen af C. difficile, der producerer binært toksin fremmes bl.a. af brug af antibiotika og er
samtidig en udfordring for hygiejnen på grund af sporedannelsen.
1

Smitteforebyggende forholdsregler på plejehjem og lignende
institutioner
Nedenstående forholdsregler bør følges, når en borger har diaré med C. difficile, som producerer
binært toksin og indtil 48 timer efter ophør af diaré.
Stue
Borgeren bør have egen stue, med eget toilet og bad. Alle pleje- og behandlingsopgaver udføres
på stuen/toilet og bad.
Borgeren må ikke isoleres på stuen, men bør anbefales ikke at deltage i fælles aktiviteter.
Værnemidler
Der bør anvendes værnemidler ved kontakt med borgeren eller dennes berøringspunkter.
Værnemidlerne er:
Latexhandsker eller tilsvarende
Langærmet arbejdsdragtbeskyttelse. Anvendes flergangskittel, bør denne til vask efter hver
anvendelse. Vaskes separat ved 90 o C
Mundbind og evt. øjenbeskyttelse ved risiko for stænk og sprøjt.
Håndhygiejne
Der udføres håndvask efterfulgt af hånddesinfektion efter kontakt med borgeren eller dennes
berøringspunkter, også selvom der har været anvendt handsker.
Borgeren og besøgende/pårørende bør instrueres i omhyggelig håndvask, særligt før måltider og i
forbindelse med toiletbesøg.
Rengøring og desinfektion
Der anbefales daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler på stue og toilet/bad samt
desinfektion af berøringspunkter med et klorprodukt i en koncentration på min. 1000 ppm. f.eks.
Presept ® (4 tabletter pr. 1 l vand) eller Klorin i blandingsforholdet 1/10 (1 dl klorin og 9 dl koldt
vand).
Visse klorprodukter indeholder både sæbe og klor, og det er derfor ikke nødvendigt med
forudgående rengøring, f.eks. Actichlor Plus ® (1 tablet pr. 1 l vand) eller Wet Wipe klorklud.
Ved brug af fælles støvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen.
Tøjvask
Borgerens tøj bør vaskes separat. Vaskemaskinen bør efterfølgende gennemføre en tom vask ved
90° C for at destruere sporerne.
Ophævelse af forholdsregler
Stue, toilet og bad rengøres og berøringspunkter desinficeres efterfølgende med klorprodukt.
Ved synlig forurening af dyne, pude, gardiner m.m. vaskes disse.
Har beboeren færdedes i fælles opholdsarealer i sygdomsperioden, eller hvis der er flere smittede,
kan det blive nødvendigt at rengøre og desinficere hele området.
OBS ved ophævelse af forholdsregler på aflastningspladser
Udover ovenstående skal dyne/pude/gardiner vaskes, når borgeren udskrives.
Seng og madras rengøres og desinficeres med klorprodukt.
Stofmøbler, der ikke kan desinficeres, sættes i karantæne i 4 måneder.
2

Informationsmaterialet er udarbejdet i et samarbejde mellem:
Embedslægerne og Infektionshygiejnen i Region Nordjylland / Aalborg, den 1. juni 2011, revideret
den 29. maj 2012.
Forslag til yderligere information/litteratur:
Statens Serum Institut, temaside om Clostridium Difficile:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/Clostridium%20difficile.aspx
CEI/CAS-NYT:
Nr 104 - Juli 2007:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/CEI-NYT/2007/Nr%20104%20-%20Juli%202007.aspx
Nr 109 - April 2009:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/CEI-NYT/2009/Nr%20109%20-%20April%202009.aspx
Nr 113 - April 2010:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/CEI-NYT/2010/Nr%20113%20-%20April%202010.aspx
EPI-NYT:
Uge 13 – 2009:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/~/media/Indhold/DK%20-
%20dansk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2009/2009%20PDF/EPI-NYT%20-%202009%20-
%20uge%2013.ashx
Uge 18 – 2010:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2010/Uge%2018%20-%202010.aspx
Uge 7-8 2012:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2012/Uge%207%20og%208%20-%202012.aspx
Artikler i Ugeskrift for læger:
Erfaringer med udbrud af Clostridium difficile 027. Olesen B. Ugeskr Læger. 2010 Mar
22;172(12):952.
Nosokomielle infektioner - økologiske nicher. Dalgaard LS. Ugeskr Læger. 2009 Oct
26;171(44):3172-4.
Første påvisning af Clostridium difficile type 027 i Danmark. Søes LM, Brock I, Torpdahl M,
Persson S, Christensen KM, Kemp M, Olsen KE. Ugeskr Læger. 2009 May 4;171(19):1579-80.
En ny virulent klon af Clostridium difficile er en udfordring for danske hospitaler. Schønheyder HC,
Kristensen B. Ugeskr Læger. 2009 May 4;171(19):1578.
Toksisk megacolon sekundært til Clostridium difficile-associeret pseudomembranøs kolitis.
Rasmussen TB, Friis ML, Lehnhoff R, Tøttrup A. Ugeskr Læger. 2008 May 5;170(19):1662.
Rengøringens betydning for forekomst af hospitalsinfektioner. Christensen TE, Jørgensen JS,
Kolmos HJ. Ugeskr Læger 2007;169(49):4249-4251
Antibiotika i et sygehushygiejnisk perspektiv. Frimodt-Møller N, Gahrn-Hansen B. Ugeskr Læger
2007;169(49):4254-4256
Forekomst og behandling af Clostridium difficile-associeret diare. Tvede M, Høiby N. Ugeskr
Læger. 2006 Jun 26;168(26-32):2579;
Pseudomembranøs kolitis forårsaget af en toksin B-positiv og en toksin A-negativ Clostridium
difficile-stamme. Jakobsen L, Tvede M. Ugeskr Læger. 2006 Apr 24;168(17):1634-5.
3

Antibiotisk behandling af Clostridium difficile-associeret diare hos voksne. Dahl EE, Bangsborg J,
Nielsen OH. Ugeskr Læger. 2006 Apr 24;168(17):1631-4.
Clostridium difficile-associeret diare - en sygdom i forandring? Petersen AM. Ugeskr Læger. 2006
Apr 24;168(17):1629-30.
Clostridium difficile, en gammel kending i nye klæder. Kemp M, Gerner-Schmidt P. Ugeskr Læger.
2006 Apr 24;168(17):1627.
Diagnostik af Clostridium difficile-infektion ved pseudomembranøs colitis. Pedersen F, Lester A,
Petersen HD. Ugeskr Læger. 2000 May 29;162(22):3200-1.
Valg af antibiotika ved Clostridium difficile-betinget diaré. Andersen IB, Bendtsen F. Ugeskr Læger.
1999 Feb 22;161(8):1091-4.
4