Slut dec 07.p65 - Aktuelt fra Slagelse Lærerkreds

KREDS
INFORMATION
Nr. 6 DECEMBER 2007
SLAGELSEEGNENS LÆRERKREDS
54
1

Udgiver:
SLAGELSEEGNENS
LÆRERKREDS
DLF-KREDS 54
Matildevej 9
4200 Slagelse
Tlf.: 58 52 82 88
Fax: 58 52 01 10
Mail: 054@dlf.org
Hjemmeside:
www.slagelselærerkreds.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag : kl. 10 - 15
Fredag: kl. 10 - 13
Sagsbehandler Bent Madsen
træffes normalt i kontortiden
Formand Per Haugaard
træffes bedst efter aftale
Om dette blad:
Kredsinformation
nr.5 oktober 2007
Redaktion:
Per Toft Haugaard
Birgit Hvitnov
Peter Bach (ansv.h.)
(signatur: PEB)
Papirpost til kredskontoret,
ellers
Peter.Bach@skolekom.dk
Roland Heller Andersen (layout)
rolandheller@stofanet.dk
Artikler, der bringes i bladet,
dækker ikke nødvendigvis
kredsstyrelsen holdning.
Oplag: 1.200 eksemplarer
Tryk: KvikTryk, Slagelse
Forsiden:
Sprøjt!
– foto: PEB
2
Fyr den af!
Er det en meget lokal regnbyge?
Nej, svaret på forsidens gåde er: en dag var jeg på vej over skolegården,
da jeg hørte høje glædesudbrud. Nu er det forholdsvist
sjældent, at børn jubler i skolen, så det måtte jo undersøges.
Der var tale om et udendørs fysik-forsøg. Ved hjælp af cykelpumpe,
slange og ventil blev luft pumpet ind i en 1½ liters
colaflaske med vand i. Flasken var forsynet med halefinner. Efter
tilstrækkeligt mange pump, kunne overtrykket i flasken sende
den af sted med en stråle af vand efter sig. Jeg måtte tage 20
fotos, før jeg fik et, der fangede flasken i flugten.
Peter Bach

Så har der været Folketingsvalg, og der er dannet en ny regering, der desværre stadig baserer
sig på det samme flertal, og da vi skal fortsætte med den samme undervisningsminister, må vi
nok forvente, at det bliver den samme skolepolitik, der vil blive ført. I modsætning til de 2
første gange, der blev dannet en VK-regering, står der denne gang ikke så meget konkret i
regeringsgrundlaget om folkeskolen. Om det er en fordel eller en ulempe, kan kun fremtiden
vise.
I løbet af den korte valgkamp gjorde Danmarks Lærerforening sig ihærdige anstrengelser på at
få sat folkeskolen på den politiske dagsorden. Det lykkedes i en vis udstrækning. Blandt andet
med Slagelseegnens Lærerkreds´s beregninger over ressourceforbruget ved at lave elevplaner.
Det afstedkom et helsides artikel i Politiken om elevplaner som et eksempel på bureaukratiet i
folkeskolen og i den offentlige sektor. Se andet steds i bladet.
Afbureaukratisering af den offentlige sektor og folkeskolen fik også nogen plads i de politiske
debatter, især båret frem af Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne. De sidste så sig
ligefrem kaldet til at åbne folkeskoleforliget, hvis de fik regeringsmagten. Ingen af partierne
fik som bekendt magt, som de havde agt. Nu må vi så forlade os på, Statsministerens løfter
om, at kvalitetsreformen af den offentlige sektor også vil omfatte en forenkling af
arbejdsgangene.
Det ville i virkeligheden ikke være det store problem. Forenkling af folkeskolen drejer sig i al
enkelthed om at vise den enkelte lærer tilstrækkelig tillid. Tillid til, at hun som uddannet lærer
har den viden, der skal til at bringe eleverne fra A til B ved hjælp af den undervisning og de
materialer, hun finder nødvendig. Ved hjælp af de test hun finder nødvendig og ved hjælp af
den relevante skriftlighed i forhold til forældrene, hun finder nødvendig!
Sværere er det ikke!
Vanskeligere bliver det måske at udmønte løfterne om ekstra 5 mia. kr. til de offentligt ansatte i
forbindelse med overenskomstforhandlingerne. For det første: Ekstra 5 mia. kr. – i forhold til
hvad? Rammen for forhandlingerne er jo ikke givet på forhånd – den skal forhandlingerne jo
netop udstikke. Heri ligger jo forhandlingen. Ellers er det jo blot et fordelingsmøde, hvor
arbejdsgiverne har bestemt rammerne. For det andet er der stærke politiske kræfter i gang for
at reservere flere midler til specielle grupper. Det skal folketingspolitikkerne blande sig
udenom. En skævdeling af midlerne inden for KTO klarer organisationerne indbyrdes. Det er
set før. Forhandlingerne skal organisationerne klare med de offentlige arbejdsgivere – ikke
med Folketinget.
Beskæftigelsessituationen
Per Toft Haugaard
Heller ikke i indeværende skoleår har det været muligt for kommunen at besætte nær alle ledige stillinger
med uddannede lærere.
En opgørelse pr. 1.11.07 viser, at der er ansat godt 50 lærere i faste stillinger. Det er ikke en holdbar situation.
Det er alt andet lige betydeligt lettere at arbejde sammen med personer med samme uddannelse end med
personer med en anden eller slet ingen uddannelse.
Vi må håbe, at vi sammen med kommunen kan gøre arbejdsforholdene og lønforholdene så gode, at de
uddannede lærere vil strømme til kommunen. Det vil der blive brug for i de nærmeste år – der er faretruende
mange lærere, der er tæt på at stoppe. Både fordi har alderen til det –men også fordi lærerarbejdet kan blive
for bøvlet…..
Per Toft Haugaard
3

Overenskomstforhandlinger 2008
Så er overenskomstforhandlingerne så småt startet - ihvertfald har man udvekslet kravene - se
nedenstående skematiske opstilling, hvor vi har sammenstillet kravene fra Lærernes
Centralorganisation(LC) med Kommunernes Landsforening (KL).
Den helt store forskel og det, der kan blive roden til en konflikt, er, at LC ønsker centrale løn- og arbejdstidsaftaler,
mens KL ønsker, at de skal være decentrale. Det kan være vanskeligt at finde en midtnormal her!
Endelig er der det politiske ønske om lønstigninger til udvalgte grupper af offentligt ansatte. Det kan give
konflikt organisationerne imellem.
Udviklingen i overenskomstforhandlingerne kan følges på kredsens hjemmeside, ligesom vi vil udsende
nyhedsbreve.
Vigtige datoer:
15. februar: Centrale forhandlinger mellem KTO og KL skal være afsluttet.
20. februar: Centrale forhandlinger mellem KTO og Danske Regioner skal være afsluttet.
29. februar: Forhandlinger på de enkelte organisationers område skal være afsluttet.
3. marts. Strejkevarsel kan udsendes. Bliver der indgået en aftale skal den til urafstemning.
Det tager ca. 2 uger. Forligsmanden kan udsætte konflikt 2x2 uger.
31. marts. De gamle overenskomster udløber.
1. maj – ca: Evt. storkonflikt
4
KTO/LC
Arbejdstid Central aftale, der bygger på lærernes
professionsansvar
Løn Generelle lønstigninger – højere løn.
Højere begyndelsesløn
Centralt aftalt trinløft f. eks. efter 12
år
Forhøjelse af centralt aftalte
funktionsløn
Centralt aftalt tillæg for gennemført
efteruddannelse
Reguleringsordningen forbedres
Uddannelse Ret til efteruddannelse til alle
Arbejdsmiljø Forbedring af det psykiske arbejds
miljø
Andet Bedre vilkår for nyuddannedes
overgang til lærerarbejdet
Seniorpolitiske rettigheder.
KL
Øget ledelsesrum.
Arbejdstid aftales i direkte dialog mellem lærer
og skoleleder
Centralt aftalte normer i arbejdstidsaftalen bort
falder
Omprioritering af arbejdsopgaver efter behov
Mere undervisning
Lønstigninger svarende nogenlunde til det pri
vate.Centralt fastsatte funktions- og
kvalifikationsløn bortfalder
Lokal løndannelse indbefatter resultatløn
Centralt afsatte midler til lokal løndannelse
Forenkling af udmøntningsgarantien
Brug af midler til efteruddannelse aftales mellem
lærer og skoleleder

Hvad vil der ske med elevplanerne?
Vi skal løbende evaluere og sætte mål for vores elever, og der skal også være en form for skriftlighed i
evalueringen, men det er skolerne selv, der skal udvikle skriftligheden og beslutte form og indhold. Kun på
den måde vil resultatet være anvendeligt over for forældrene i dialog om elevens faglige kunnen, sociale
kompetencer og plan for det videre arbejde.
Det, vi har oplevet i år, er udlevering af en formel elevplan i alle fag
med status på faglige mål
mål for den kommende periode
handleplan
evt. aftaler med forældrene.
”Da jeg skulle udarbejde over 200 elevplaner elevplaner, var det meget vanskeligt pga.af tidsfaktoren at
skrive egne uddybende kommentarer til eleverne. Dette betød, at jeg kun kunne benyttede mig af de
standardiserede svar, som jeg finder meget unuancerede, fordi valgmulighederne er få, og ofte er der
ingen af svarmulighederne, som passer på den pågældende elev”.
Lærer i Slagelse kommune.
Planløs læsning?
Vi kan da håbe på, som et resultat af valgkampen, at en opsigelse af Folkeskoleforliget, danner
vejen for ændringer af lovforslaget om de centralt bestemte elevplaner. Det skal ikke være
regeringens opskrift på elevplan med dertil indskrænkning af indflydelsen fra skolerne, der
anvender elevplanerne, vi skal arbejde med.
Hvis læreren skal udarbejde noget kvalificeret, vil der blive brugt meget arbejdstid for alle fags lærere. Erfaringer
fra skolerne siger, at med under 20 minutter pr. elev, vil det ikke være muligt, at læreren kvalificeret
kan udarbejde en elevplan. Jeg behøver vist ikke her skrive meget om lærernes frustrationer i forhold til antal
elevplaner, tid, relevans, kvalitet med en tildeling på ca. 6 min. pr. elev. Er det relevant, at alle faglærere skal
udarbejde elevplaner, eller kan tiden bruges mere fornuftigt eksempelvis på mere tid til samtalerne med
forældrene??? Der er jo ikke tildelt større økonomisk ramme til skolerne.
5

6
”Udarbejdelsen af mine 321 elevplaner svarer til ca. en hel uges arbejde, som vil være ud over det normale
arbejde med undervisning, forberedelse og afholdelse af diverse møder. I perioden ligger også mange timers
deltagelse i skole – hjemsamtaler. Det gør, at lærerne i en periode arbejder langt over de 42 timer/gennemsnit om
ugen. Det er ikke svært at forestille sig, hvor stressende og opslidende denne periode er.”
Lærer i Slagelse kommune.
”Det er ærgerligt, der er gået politik i stedet for pædagogik i den. Intentionen var at tage individuel stilling til
eleven,, men fordi tiden er knap, er vi nødt til at standardisere eleverne i sætninger. Lige nu virker det omsonst og
som spild af tid at lave elevplaner. Det ville være rart, hvis tiden i stedet kunne investeres i bedre skole-hjemsamtaler.”
Lærer i Slagelse kommune.
Da kredsen i oktober så lærernes frustrationer med arbejdet med elevplanerne, mente vi, det ville være et
godt kort i forhold til kommende overenskomstforhandlinger, kommunal velfærd, et eksempel på overdreven
dokumentation og virkning af regeringens indskrænkning i det kommunale selvstyre…. Derfor beregnede
vi omkostningerne for Slagelse kommune ud fra aftalen mellem kreds og kommune, minimum brug af
papir og fremlagde eksempler på antal af elevplaner, de enkelte lærere skulle udfylde.
900 lærere har fået tildelt 10 timer pr. lærer - akkordaftale med kommunen - svarende til 9000 timer ved
minimum udlevering én gang om året.
9000 timer a 180 kr./time = 1,6 mio. kr over en periode på 2 – 4 uger.
Minimum 32.000 stykker papir ved udlevering af 4 sider elevplan til 8.000 elever.
Der er mange lærere, der skal udfylde mellem 100 og 250 elevplaner.
Beviset blev sendt til DLF‘s formand Anders Bondo Christensen med opfordring til at bruge tallene i landsdækkende
annoncer. Dagen efter svarede Danmarks Lærerforening, at de ville bruge vores skræmmende tal.
Så blev der udskrevet folketingsvalg, og strategien blev ændret. Vores beregning indgik i valgkampen.
Dette medførte en del presse og politisk fokus
på den udbredte dokumentationstvang og bureaukratisering
af Folkeskolen, specielt her vedrørende
elevplaner.
Desværre vil socialdemokratiet ikke opsige
Papirvælde
Folkeskoleforliget, når de ikke er kommet i regering.
Danmarks Lærerforening har sammen med
Skole og Samfund, Danske Skolelelever, BUPL
og Skolelederforeningerne inviteret parterne
omkring folkeskolen til samarbejde om aktuelle
udfordringer i forhold til konkrete anbefalinger
om
1. Skolens rummelighed, samarbejdet mellem
faggrupperne, tosprogede elever og skolehjemsamarbejdet.
2. Faglighed, sparring og tilsyn.
3. Rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere
og medarbejdere.
En af anbefalingerne går på, „at skole-hjemsamarbejdet
styrkes ved at erstatte elevplanerne
med fremadrettede udviklingssamtaler. Den enkelte
skole bestemmer rammerne for udviklingssamtalerne
og det skriftlige materiale. I samtalen
fastlægges bl.a. målene for undervisningen
på baggrund af elevens standpunkt. Forældrene
får et skriftligt referat af samtalen. Dette udgør
sammen med andet materiale grundlaget for
næste udviklingssamtale.“

De samlede anbefalinger er afleveret
til folketinget og regeringen. Vi
ser frem til, at Bertel Haarder indfrier
sit tilsagn om samarbejde
med Danmarks Lærerforening, og
bl.a. lytter til ovennævnte parters
anbefalinger vedrørende elevplanerne.
Hvad skal der egentlig blive af
elevplanerne?
Vi skal selvfølgelig evaluere vores
elever, men overlad det i tillid til
lærernes professionalisme til dem
i samarbejde med elever, forældre
og ledere at udvikle deres egen
form for evalueringsredskaber.
Først da vil der være kvalitet i elevplanerne,
og derfor vil vi opnå et
resultat, der kan bruges i dagligdagen
på skolen.
Birgit Hvitnov
Hvis den plan ska’ bru’es til noget
Skal vi ha’ en ordentlig tid
Den skal være mere grundig
Vi vil vort arbejde med flid
Hvis den plan ska’ ha’ en mening
Ska’ det lev’ne ord ha’ plads
Vi vil lev’ne formulere
Ikke en gang genbrugs-gas
Vi vil tale med forældre
Vi vil undervise børn
Vi vil gerne gør’ en forskel
Vi ta’r gerne vores tørn
Men vi gør det ikke gratis
Og det skal være kvalitet
Vi ska’ vær’ os selv bekendt
Og det må ikke være sket
At ham Grundtvig var forgæves
Vi vil følge i hans spor
Vi kan li’ hans folkeskole
Vi er for det lev’ne ord.
Rikke Bendix, Søndermarkskolen
7

Et logistisk mareridt:
Fælles pædagogisk dag
Og det skete i de dage, at al-
Slagelses pædagogiske
personale skulle... ja, hvad
var egentlig meningen med
den fælles pædagogiske
lørdag i november? Deres
undertegnede ankom til
Marievangskolen
funderende over, hvordan
det mon kunne være at et par
tusinde pædagogiske
medarbejdere kunne parkere
biler mm. under et
nogenlunde velordnet kaos,
mens Slagelse Dream Team
må udkommandere
Hjemmeværnspolitiet til
deres arrangementer.
Inde på skolen mødtes man af et
sælsomt syn: Række efter række
af lærere, pædagoger, dagpleje-
8
mødre mm. sad sammenbidt foran
en stormskærm på skolens bibliotek,
hvor teksten til ”Go’ morgen
lille land” blev vist. Tanken om, at
man kan synge i fællesskab på
samme tid, men på forskellige lokaliteter,
var stort tænkt – desværre
var lyden røget; det var vist noget
med et kabel, der var kørt over. Ironisk
nok sad den stumme forsamling
lige ved siden af skolens
musiklokale. Nå, det tegnede jo lovende.
Der var rigeligt med morgenbrød.
I gymnastiksalen blev man udsat
for en pædagogisk peptalk. Læring,
udvikling og trivsel er en trebenet
taburet – alle ben er lige vigtige
og afhængige af hinanden, fik
man at vide. Nørj, tænkte jeg, fortæl
mig noget nyt. Jeg følte mig
som den lille dreng i ”Kejserens
Der var trængsel i Vesthallen
nye klæder”, bortset fra at jeg ikke
var uartig og råbte: ”han har jo ikke
noget tøj på!”. Der var også plads
til lidt diskussion om antallet af
ben i taburetten og nødvendigheden
af egne ben at stå på.
Videre. Humøret steg en kende, da
jeg kastede mig ud i menneskehavet
i Vesthallen. Det var et supermarked
af pædagogiske tilbud:
kom og hør, hvordan vi gør hos os!
Det hjalp også gevaldigt på humøret,
at maden var varm og øl-politikken
gemt væk. Alt i alt mindede
arrangementet om Roskilde Festivalen
i miniformat, med den afgørende
forskel, at lærere og pædagoger
er alt for civiliserede til at
tisse op af teltdugen.
Peter Bach

Hjerneforsker Ann-Elisabeth
Knudsen gav lærerstanden en moralsk
opbakning med sit foredrag
om børns hjerner, der er under biologisk
ombygning i indskolingen
og puberteten, myelinens betydning,
forskelle på piger og drenge.
Det er altid rart at vide, at man ikke
er helt tosset, når man synes, at eleverne
har svært ved at koncentrere
sig i mere end 12-15 minutter ad
gangen. De har – biologisk set -
brug for alternativer til traditionel
tavleundervisning.
Udendørs og lidt til en side: her havde
kommunens pædagogiske medarbejdere
mulighed for at give deres mening
til kende... jeg forstår det ikke, det plejer
ellers at fungere i London?!
Der var mange spændende stande som
denne med heks (det er heksen til venstre).
Henrik Trolle, Antvorskov Skole
Jeg har især været glad for at se standene
fra nogle af de institutioner,
hvortil vi visiterer vores ”besværlige
unger”.
Thomas Eriksen, Nørrevangsskolen
”Jeg var været rundt ved de forskellige
stande og præsentationer
af skoler – det var meget spændende,
noget af det. Så har jeg været
til et foredrag af en CVU-mand,
Tue, der fortalte noget om læring
og trivsel og en eller anden tredje
ting. Den pædagogiske diskussion
kan man godt bruge ude på skolen,
i det enkelte team.”
Hvad med standene i Vesthallen?
Det kan selvfølgelig være inspirerende
at se, hvordan man gør på
andre skoler. Men der var ikke noget
”der hænger fast”.
Ditte Olin, Skælskør Skole
Der er en god stemning og spændende
stande. Der er sikkert noget at tage med
hjem. Der var et foredrag om trivsel,
som gav input til nogle tanker. Karrysuppen
er også god.
Lars Nør Bengtsson, viceinspektør
Søndermarksskolen
”Jeg har hørt Lars Voos om ledelse.
Om relationerne mellem staten og
kommune, kommune og institutioner.
Det er fremtidstendensen,
at man gerne vil styrke relationerne.
Dilemmaet er, at man med
kommunalreformen får en centralisering,
der bliver længere til
magtcentrene. Der er også andre
tendenser: for 10 år siden havde
man f.eks. i samme grad af selvledelse
på institutionerne, det vil
man se mere af fremefter: hvad
ønsker den enkelte leder af sine
medarbejdere. Der bliver en større
varietet.
Hvad synes du generelt om arrangementet?
Jeg er blevet positivt overrasket.
Jeg var ikke den store tilhænger fra
starten, fordi der gik mange timer
med arrangementet. Men jeg har
mødt en masse engagerede mennesker.
Jeg har fokuseret på fleksible
læringsmiljøer, læringsstile,
LP-modellen o.l. og har fundet ud
af, hvem er det på de enkelte skoler,
jeg fremover skal have kontakt
med og dele viden med.
9

Uddannelsesprojektet for lærere og
børnehaveklasseledere
i Gammel Korsør kommune
Uddannelsesprojektet i
Gammel Korsør kommune er
netop efter 1½ års studier
blevet afsluttet. De sidste
lærere har afleveret deres
opgaver, og ca. 80 lærere har
læst to PD-moduler inden for
dansk, historie, matematik,
geografi, fysik, natur/teknik
og to-sprogsundervisning.
Formålet med projektet var tosidet.
For det første oplevede lærerne i
Gl. Korsør kommune, at de havde
et kolossalt efteruddannelsesefterslæb,
og de skulle derfor meget
hurtig have relevant uddannelse.
For det andet indgik et stort
antal arbejdsløse med forskellige
udannelser og erfaringer i et
rotationsprojekt i samarbejde med
Arbejdsformidlingen. De skulle
fungere som vikarer og i den forbindelse
blive afklaret af, om lærergerningen
var noget for dem.
Er formålet så blevet opnået?
Den 18. december er der indkaldt
til en pressekonference, hvor en
grundig evaluering af hele projektet
vil blive fremlagt, men vi kan
allerede her løfte sløret for dele af
den.
Kompetenceløft til lærerne?
Som det allerede fremgår af temanummeret
af Kredsinformation fra
foråret, har lærerne udtrykt stor
begejstring for efteruddannelsesdelen
af projektet. Navnlig har
man set det som en stor fordel, at
man har været helt væk fra skolen
i en periode på 12 uger. Det har
givet den tilstrækkelige tid til fordybelse
og der blev etableret det
nødvendige ”studiemiljø”, som
gjorde det muligt, at lærerne kunne
studere, og andre havde ansvaret
for undervisningen på skolen i
dette tidsrum . Det faglige udbytte
10
af studierne og relevansen for den
daglige undervisning er ofte blevet
nævnt af lærerne.
Erfaringer, der kan bruges til kommende
heltidskurser, er, at kontakten
fra skolerne til de „studerende“
opretholdes. Skolelederne skal
sørge for informationer til lærerne,
så de ikke efterlades i et 2 måneders
nyhedstomrum fra skolen.
Afklaring af de ledige?
Ja, det er også i stor udstrækning
foregået. Nogle er efter projektets
afslutning blevet ansat i tidsbegrænsende
vikarstillinger eller
andre ordinære stillinger. Andre
har fået bekræftet, at lærergerningen
lige var dem og vil nu
søge på seminariet. Arbejdsløse
lærere i projektet er blevet afklaret
på den måde, at de vil prøve andre
veje eller fik den sikkerhed i
lærerarbejdet, så de nu er fastansat.
Endelig er der nogle, der er blevet
afklaret derhen, at lærergerningen
bestemt ikke er noget
for dem. Så også den del af projektet
må siges at have været en succes.
Nu er det jo ikke sådan, at det kun
er lærerne i Gl. Korsør, der oplever
et behov for efteruddannelse,
så det ville være rart, om modellen
– i en mindre form måske –
kunne finde anvendelse i hele den
nye kommune.
Det viser sig heldigvis, at der i Slagelse
kommune ud over del i UVM
pulje på 230 mio. kr. er sat en del
midler af til efteruddannelse, også
ud over de tidligere 22 timer/lærer
om året. Allerede i år er mange
lærere af sted på uddannelser til
læsevejleder, i linjefag i matematik
og natur/teknik samt IT-uddannelse.
Brug af modellen fra Korsør med
heltidsstudier og SVU- midler gør
det ifølge skolechef Lena Lund
Pedersens udtalelse muligt at få
dækket en stor del af skolernes
behov for efteruddannelse i længerevarende
diplomkurser eller
linjefagsstudier. Samarbejdet med
CVU fortsætter på den måde, at
Slagelse kommune bestiller et antal
kurser med konkret indhold på
bestemte tidspunkter af skoleåret.
Forvaltningen vil i januar måned
have afklaret behovet på skolerne,
således at dette kan meddeles
CVU. CVU skal senest 1. marts
fremlægge deres oplæg til
uddannelsesforløbene, som kan
indgå i planlægningen for skoleåret
2008-09. Et kommunalt samarbejde
med de omliggende kommuner
muliggør, at flere lærere vil
kunne komme af sted. Vi håber så
også, at der kan etableres et kvalificeret
vikarkorps til at afløse læreren
i studietiden.
Birgit Hvitnov

Her i efteråret er det gået
rigtigt stærkt med at få lavet
politikker på en række
området – og også for stærkt i
forhold til, at vi som
medarbejdere har haft den
fornødne tid til at sætte os ind
i dem og udtale os om dem. I
flæng kan nævnes:
· En ny sundhedspolitik. Det er
i og for sig et udmærket initia
tiv, men den forekommer noget
detaljeret, og navnlig har vi fra
medarbejderside gjort ophævel
ser over, at den også indeholder
en sundhedspolitik for kommu
nens ansatte. Dem skal der selv
følgelig også laves en sundhedspolitik
for, men det skal
foregå som en del af kommunens
personalepolitik.
· En ny kostpolitik. Også det er
et udmærket initiativ, men igen
er den alt for detaljeret og tager
slet ikke hensyn til de kostpolitikker,
der i forvejen eksisterer.
· En udbudspolitik for udbud og
udlicitering og en manual til,
hvordan man skal agere i for
bindelse med udlicitering. Den
var hårdt savnet i sommer, hvor
”nogen” pludselig sendte store
dele af rengøringen i udbud,
uden at medarbejderne havde
været inddraget. Dette blev senere
trukket tilbage.
· En ny seniorpolitik. Der er ble
vet lavet et oplæg til en nye
seniorpolitik, som i den kom
mende tid sendes til høring i
MED-systemet. Politikken byg
ger i alt væsentligt på den
seniorpolitik, der nu er gæl
dende i Gl. Slagelse kommune
– altså ret til seniorfridage og
kursusforløb - kombineret
med en udvidet beskrivelse af
seniorpolitiske initiativer, der
kan bruges på den enkelte ar
bejdsplads. Det er planen, at en
ny seniorpolitik kan træde i
kraft pr.1.4.08.
· En ny økonomisk styrings
model for visitation til særlig
støtte og foranstaltninger for
børn med særlige behov
(specialområdet). Formålet med
modellen er overordnet at ud
mønte områdets budget i forhold
til den sammenhængende
Børne- og ungepolitik. Nøglebegreberne
er: Helhed og
tværfaglighed. Rummelighed
og sammenhæng. Opfølgning
og evaluering. Den skulle give
mulighed for tidlig indsats og
store frihedsgrader decentralt.
Ordene er fine, men er der de
nødvendige ressourcer til at
give det enkelte barn den nødvendige
støtte? Det er det store
spørgsmål. Forslaget er blevet
mødt med stor skepsis.
· En ny administrativ organisa
tion er netop blevet godkendt i
økonomiudvalget og sendt til
høring. Den vil betyde en noget
anderledes organisering af
kommunens administration.
Direktionen vil fremover skulle
bestå af 4 direktører: kommunaldirektøren
og en direktør for
henholdsvis drift, udvikling og
ressourcestyring. Dermed er begrebet
fagdirektører fjernet.
Samtidigt indføres begrebet
kontraktstyring på alle ledelses
niveauer. De enkelte områder –
for eksempel skoleområdet – vil
fremover skulle styres af en
sektorchef. Vi må se, hvad det
endelige forslag bliver.
· Endelig er MED-systemet ikke
kommet helt på plads endnu.
Hovedudvalget fungerer, og de
fleste områdeudvalg og sektor
udvalg har været indkaldt til
deres første møde. Men hele
sikkerhedsorganisationen er
ikke på plads endnu. Det er
ikke acceptabelt. Endelig
er vi også ret sikre på, at
MED-systemet på de enkelte
institutioner ikke alle
steder er på plads.
· En forudsætning for MED-sy
stemets struktur var etableringen
af en elektronisk
kommunikationsplatform i
kommunens intranet. Den er
nu etableret, men det er kun de
ad- ministrative medarbejdere,
der indtil videre
er på dette. Det er
også uacceptabelt. Vi presser
meget på at få lavet en løsning,
så alle medarbejdere – eventu
elt via deres digitale signatur –
har adgang til intranettet.
· Og så er det lige blevet beslut
tet, at alle de vedtagne
personalepolitikker skal gennemgås
på næste
Hovedudvalgsmøde.
Og så er der sikkert noget, vi har
glemt…….
Per Toft Haugaard
11

Et læserindlæg:
Nogle tanker om arbejdsmiljø
Den 31. august 2007 gik jeg i en alder af 60 år på pension som lærer efter 36 år
på den samme skole. Jeg havde oprindeligt planer om at blive ved, til jeg blev
62, men jeg var kørt træt og bange for ikke at opleve min 62 års fødselsdag,
hvis jeg fortsatte. Nu har jeg fouden min pension et halvtidjob hos Post
Danmark som postarbejder, og jeg stortrives, og mine øknomiske forhold er
uændrede. Forøvrigt har jeg oplevet, at jeg på min nuværende arbejdsplads
føler mig mere værdsat og respekteret end på den tidligere.
Stor ros til Postcenter Slagelse.
Der er primært tre årsagerne til, at jeg måtte stoppe.
Umulige elever, der kun er ude på at lave intriger og
forstyrre undervisningen. Der er dog i genemsnit kun
tale om to til tre pr. klasse, men det er nok til at gøre
livet surt for læreren. Forældre, der retter fuldstændig
urimelige angreb på læreren. Dog er de fleste forældre
rare og fredelige, men igen: de få kan forpeste
lærerens tilværelse. Og som lærer er man reelt afskåret
fra at forsvare sig. Det var i hvert tilfælde min
oplevelse. Bertels elevplaner. Det er efter min helt
klare opfattelse spild af tid, tærer på lærernes kræfter
og hjælper ingen ting. Jeg bemærkede dog, at statsministeren
i sin åbningstale talte om at nedbringe kontrolforanstaltningerne
i skolen. Mente han elevplanerne?
Det er dog dejligt at se, at politikerne måske
er begyndt at lytte til „folkene på gulvet“. Men
selv en minister magter vel næppe at få de vanartede
elever til at opføre sig ordentligt!
12
Der er dog ét fænomen, som jeg ikke er blevet udsat
for. Jo, den gode form! Forklaring følger. Det drejer
sig om mobning! Efter min mening er der en god og
livsnødvendig form for mobning og en ond og i sidste
ende dræbende form. I Danmark tror jeg, at vi
har en kultur på arbejdspladserne om, at vi driller
hinanden lidt i al godmodighed. Jeg har i hvert tilfælde
oplevet, at det var tilfældet specielt mellem mig
og de kolleger / venner, som jeg var nærest knyttet
til på min skole. Det var lige før, at hvis „mobningen“
udeblev, at man så troede, at vedkommende var
sur på en. Den anden form er, hvis omgivelserne i
værste fald foretager en bevidst nedbryning af en
person og dennes selvværd. For et par dage siden så
jeg i fjernsynes en udsendelse om fænomenet, som
efter sigende skulle være temmeligt udbredt. Mange
blev ramt af blodprop som direkte følge af lang tids
mobning.
Hvornår har du sidst piftet en kollegas cykel?

Og hvornår er der så tale om den ene eller anden form
for mobning? Den gode form overtages efter min mening
af den onde i det øjeblik, hvor den mobbede føler
en større eller mindre grad af ubehag, og så skal
der gribes ind. Ifølge udsendelsen var det netop problemet
de fleste steder, at der intet var blevet gjort.
Efterfølgende har mange virksomheder dog lavet en
mobbepolitik. F.eks. måtte man ikke på en fortrinsvis
kvindelig arbejdsplads „vise øjne“. Det kan man godt
grin lidt af, men jeg tror, at kropsspoget spiller en stor
rolle. Men det vigtige er, at der gribes ind, hvis der
foregår negativ mobning. Jeg kan godt forestile mig,
at det kan være svært for en mobbet person, hvis selvværd
måske er ved at smuldre, at sige fra. Men så må
omgivelserne være på vagt og gøre noget ved det og
f.eks. sige det direkte til mobberne eller gå til tillidsrepræsentanten
eller lederen. Men jeg kan ikke fatte,
at voksne ansvarlige mennesker måske med en stor
uddannelse kan få sig til i den grad at nedbryde et
andet menneske. Givetvis drejer det sig om, at hvis
man kan få andre ned med nakken, så stiger ens eget
selvværd. Hvor småligt!
Jeg ved ikke, om der foregår den onde form for mobning
på danske lærerværelser. Jeg har aldrig observeret
noget. Måske gik jeg med skyklapper. Men hvis
det foregår, håber jeg, at der bliver grebet ind. Vi har
rigeligt at kæmpe i mod i forvejen som omtalt indledningsvis.
Jeg skrev tidligere, at jeg kun havde været
udsat for den gode mobning. Det er dog ikke helt
rigtigt. Når forældre i en klasse holder møde privat
og drøfter en lærer over kaffen og efterfølgende sender
en klage fuldstændig ude af proportioner med
virkeligheden til skolelederen, og når læreren så efterfølgende
pålægges mundkurv, så han ikke kan forsvare
sig, så må det nødvendigvis give dybe sår på
sjælen. Som eksempel kan jeg nævne, at de pågældende
forældre som et angrebspunkt anførte, at når
min datter, som også er lærer på skolen, kom ind med
mit barnebarn på armen, ændrede jeg fuldstændigt
karakter. Ja naturligvis. Nu skiftede jeg jo pludselig
til rollen som stolt morfar.
Jeg mener, at det er vigtigt, at man griber ind over for
mobning eller andre fænomener, der kan nedbryde
læreren. Hvis ikke det sker, vil for det første en masse
mennesker lide skade, og i sidste ende vil samfundet
få et kæmpeproblem, når de ældre lærere løber i utide
samtidig med, at det i stigende grad er blevet svært
at rekruttere nye lærere på seminarierne.
Henning Vognsen
-glad pensionist og postarbejder efter 36 år i folkeskolen
Har du overvejet at blive kredsstyrelsesmedlem
og være med til at arbejde for de bedste forhold for dine
kolleger?
Valggeneralforsamling i kreds 54 mandag d. 10. marts 2008.
Generalforsamling 2008 er en valggeneralforsamling. Kandidater, der ønsker at opstille, vil have
mulighed for at få trykt deres valgoplæg med billede i det nummer af Kredsinformation, der
udkommer op til generalforsamlingen.
Vil du have mere indflydelse på lærernes
løn- og arbejdsvilkår i Slagelse kommune?
13

14
Åbent kursus 2008
Fredag d. 22. - lørdag d. 23. februar på Gl. Avernæs
Program:
Ønsker at deltage i fællestransport

Stadig færre lærerstuderende!
En korrigerende artikel
I forrige nr. af
Kredsinformation blev der
bragt en artikel med
forældede data om antallet af
lærerstuderende. De nyeste
tal fra den koordinerede
tilmelding viser dog stadig,
at der ikke er mange unge,
som vil være lærer.
Trods reklamekampagner og mangel
på lærerne er antallet af unge,
der har ønsket en læreruddannelse
som førsteprioritet faldet med 17
procent. Nogle af de hårdest ramte
seminarier ligger i nærheden af
Slagelse Kommune: Haslev, hvor
optaget efter sommerferien blev
mindre end halvt så højt som sidste
år, Holbæk, hvor ca. 30 % færre
har søgt og Odense med ca. 25 %
færre ansøgere.
For at gøre ondt værre, er antallet
af lærerstuderende, der bliver færdige
til tiden, styrtdykket. Det startede
med den forrige reform af læreruddannelsen
i 1997. Af alle de
lærerstuderende, der i efteråret
1998 startede som de første på den
„nye“ læreruddannelse, hvor antallet
af linjefag blev fordoblet, var
det kun godt fire ud af ti, der gennemførte
deres uddannelse på de
normerede fire år.
På de otte foregående årgange af
dimitterende lærerstuderende
havde det typisk været 60-66 procent,
der gennemførte på normeret
tid. Men da den første årgang
på den „nye“ læreruddannelse dimitterede
i 2002, var dette tal faldet
til 47,3 procent. Dengang blev
det af flere affærdiget med at være
en éngangsforeteelse - men det var
det ikke. Derfor blev uddannelsen
ændret nok en gang, så de studerende
efter august 2007 kun skal
vælge mellem 2-3 liniefag. Næstformand
i Lærerstuderendes
Landskreds, Marie Bylov Falgren,
peger i Kristelig Dagblad dog på,
at den trængte økonomi på seminarierne
i høj grad er med til at
skabe et dårligt studiemiljø, der
afskrækker mange studerende.
”Mange steder er de fysiske rammer
dårlige, studievejledningen er
ikke god nok, og undervisningen
foregår stadig oftere uden en underviser.
Det overlader de studerende
til selvstudier, og det får også
mange til at falde fra,” siger hun.
”Men lige så vigtigt er det, at det
øgede folkelige og politiske pres
på lærerne har gjort
arbejdsforholdene stadig dårligere
og skabt et stort statusproblem
omkring lærerrollen. Nu, hvor det
er blevet nemmere at komme ind
på en lang række andre uddannelser,
vælger mange lærerstudiet fra.
Skal det ændre sig, kræver det virkelig
en stor og gennemgribende
indsats”, siger Marie Bylov
Falgren.
Peter Bach
Lærerstuderende afskrækkes af lærerjobbet:
”Mon den er farlig?!”
15

Påkørselsretten
Jeg var ved at miste en elev i trafikken forleden. Efter devisen ”10 små cyklister” jollede 50 sjette klasseelever
glade og fro af sted mod bymidten. I et T-kryds uden tværgående trafikanter passerede karavanen
hajtænderne, men midtvejs følte en nytilkommen billist sin frie bevægelighed kraftigt generet af ”cyklistpølsen”,
som han dristigt – og under dytten og råben – skar igennem, mens han gassede bilen op. Længere
fremme stod han ud af bilen. I forruden var et skilt med påskriften ”the boss”. Han var bossen; jeg var
bøssen. Hans indgående kendskab til mine seksuelle præferencer forbløffede mig og eleverne. I mit reptile
baghoved overvejede jeg, hvor mange af de store drenge, der eventuelt ville komme til hjælp, hvis manden
- påvirket af adrenalin og sandsynligvis andre euforiserende stoffer – gik til yderligheder, nærkontakt
af voldelig grad.
Episoden mindede mig om lignende tilfælde. En dag er jeg på vej over Mariendals Allé med kone og
barnevogn. Da vi har krydset vejen, passerer en bil, hvor en ældre mand på passagersædet vrænger ansigt
og viser fuck-finger. Først bagefter går det op for mig, at mandens stakkels kone lige inden – og forgæves
- havde gasset op for at hævde sin påkørselsret, nu hvor vi frejdigt gik ude på vejen uden for fodgængerfelt.
En anden dag, hvor vi gik ude på en lukket, stille villavej, drejede en billist skarpt ind foran os og
bakkede ind i sin indkørsel faretruende nær ved barnevognen. Bagefter mente han at være i sin gode ret til
at påkøre nogen, der var så dumme, at de gik ude på vejen.
Ikke for at lyde selvynkende. Jeg skal gerne vedgå, at jeg i nævnte tilfælde havde medvirket til at overtræde
færdselsloven i større eller mindre grad. Alligevel finder jeg det interessant, at billister, der i god tid
kan forudse en medtrafikantiel forhindring, trods det – eller netop derfor – vælger at bruge bilen som
våben.
Påkørselsretten er symptomatisk for tidsånden. Påkørselsretten følger af vreden over, at andre ikke bare
retter ind og erkender ens overherredømme. Hvis ikke de andre vil forstå, at de er på gale veje, må de føle
det... på den hårde måde.
Påkørselsretten gælder de afviste asylansøgere, der frækt nægter at returnere til det fædreland M/K, der
ikke vil modtage dem. De skal føle vores vrede, og deres børn med.
Påkørselsretten gælder de unge, der kræver at beholde det hus, som kommunen har solgt til en kristen
sekt. De skal ha’ smæk, og huset skal væk!
Påkørselsretten gælder den etniske politiker der selv vil bestemme, hvordan hun skal hilse, og flabet
hævder, at hun skam ikke er undertrykt, skønt det jo er tydeligt for enhver med det gigantiske tørklæde,
hun render rundt med. Ned fra talerstolen skal hun.
Påkørselsretten gælder også i skolegården, hvor man godt må banke en klassekammerat, bare hun er
irriterende nok – og hvis man er i tvivl, kan man bare spørge far og mor!
Påkørselsretten gælder også den elev, der ikke kan fatte min sublime tavleundervisning – sig mig: hvor
dum har man egentlig lov til at være?!
Så bilist-bossen i sin bimmer er ikke alene. Den selvretfærdige vrede breder sig i takt med friværdiens
stigning, skattens stop og det offentliges forfald. Jeg er mig selv nok. De andre er bare bump på min vej.
16
Godt nytår til alle
Peter Bach