MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

8 BIOPIRATER I sommer tilkendegav Danmark i FN's hovedkvarter i New York, at man vil arbejde frem mod en ratificering af den såkaldte Nagoya-protokol, som blev aftalt på Biodiversitetkonventionens Cop 10 sidste år. Aftalen skal sikre, at verdens biopirateri fremover skal komme tredjeverdens lande til gode. Af Jesper Himmelstrup g ennem århundreder har verdens førende farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder hentet værdifuldt, genetisk materiale hjem fra den tredje verden. Det er det, vi i dag kender som biopirateri – og set fra ulandenes synspunkt har ilandene været biopirater lige siden Christopher Columbus hentede kartoflen hjem til Europa fra Peru. Interessen for den tredje verdens genetiske materialer er ikke blevet mindre i moderne tid: Over hele verden er der i dag stor interesse for genetiske materialer – både fra vilde planter og fra svampe, bakterier og insekter osv. genetiske materialer er væsentlige ingredienser i udvikling af ny medicin, kosmetik og landbrugsafgrøder, og de spiller en væsentlig rolle ved udvikling af blandt andet industrielle enzymer, farvestoffer og pesticider. På den baggrund vedtog verdenssamfundet på Biodiversitetkonventionens COP 10 i Nagoya i Japan sidste efterår teksten til en ny juridisk, bindende aftale for at forbyde biopirateri – Nagoya-protokollen. Og rent principielt er det en vigtig aftale, understreger Naturstyrelsens danske chefforhandler, Søren Mark Jensen. – Jeg er utrolig glad for, at det lykkedes at få vedtaget protokollen i Japan. Det var jo i høj grad en dansk mærkesag. Og MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011 ALLE SEJL SAt I KAMpEN MoD BIopIRAtER det er godt med et lyspunkt i det internationale miljøsamarbejde, nu hvor det går trægt på klimaområdet, siger Søren Mark Jensen. Sammen med sit team skal han fra årsskiftet, når Danmark overtager formandskabet i EU, fungere som forhandlingsleder og talsmand for det samlede EU i de fortsatte FN-forhandlinger om protokollen. Krav til ulandene Når Nagoya-protokollen træder i kraft, betyder det, at virksomheder og forskere, som for eksempel ønsker at arbejde med genetisk materiale fra et andet land, først skal have lov til at hente materialet fra leverandørlandet, og desuden skal de have en udbytteaftale på plads med den eller de instanser i landet, som ejer materialet. Da langt det meste af verdens biodiversitet findes i ulandene, vil det typisk være dem, som får gavn af de nye regler. Eksempelvis kan der være tale om en tysk medicinalvirksomhed, som henter værdifulde plantegenetiske materialer i en centralafrikansk regnskov og indgår kontrakt om at levere en til to procent af overskuddet af et eventuelt nyt industriprodukt tilbage til regnskovsbeskyttelse i leverandørlandet. – Det er væsentligt, at protokollen ikke blander sig i indholdet i udbytteaftalerne, som virksomhederne og leverandørerne indgår. Der bliver tale om markedsbaserede privatretlige kontrakter, hvis håndhævelse blandt andet vil bero på, at ulandene får udarbejdet klare regler og lovgivning på området. Så på den måde stiller protokollen også nogle klare krav til ulandene om god regeringsførelse, siger Søren Mark Jensen. reglerne foreskriver, at Nagoya-protokollen først træder i kraft, når 50 lande har ratificeret den. Søren Mark Jensen håber på, at en god del u- såvel som ilande, ligesom Danmark, vil bestræbe sig på en hurtig ratifikation, og at Nagoyaprotokollen kan træde i kraft sidst i 2012. Naturens værdi Danske virksomheder og forskere har traditionelt set været ret gode til på egen hånd at indgå i og overholde aftaler med de lande, de har hentet genetiske materialer i. Problemet har ofte været, at ulandene ikke har haft en klar ansvarsfordeling mellem deres myndigheder, ligesom den lokale lovgivning ofte ikke har fungeret. Derfor har danske forskningsinstitutioner og virksomheder opereret i et vakuum, forklarer Søren Mark Jensen. De kan til gengæld fremover forventes at få gavn af klare regler, som gælder for
alle, og generelt af den større retssikkerhed som der kommer på området, – Det handler altså også om krav til ulandene, som nu skal til at have styr på det. Med udsigten til aftaler om udbyttedeling vil de være bedre motiveret, og de vil opleve, at deres natur har værdi. Protokollen vil på den måde øge de fattige landes interesse i at passe bedre på deres biodiversitet, siger chefforhandleren. Bestemmelserne i protokollen er således i særdeles god tråd med det, man vil have fokus på under det kommende verdenstopmøde om grøn vækst i rio de Janeiro her til sommer (rio+20) – nemlig at integrere naturens værdier i markedsmekanismer og samfundsøkonomi. – Mens Nagoya-protokollen lægger rammerne for udveksling af genetiske materialer mellem lande, vil man måske på rio+20 opleve, at de mange genetiske ressourcer, som findes i de internationale have, vil blive genstand for overvejelser om en ny aftale. Den kan være med til at sikre, at deres udnyttelse ligesom Nagoya-protokollen skal bidrage til den globale naturbeskyttelse. Det er et nyt emne, som bliver spændende at følge og deltage i fremover, siger Søren Mark Jensen. NOVOzymEs BLIVER OmFATTET Nogle af de brancher, der bliver omfattet af en Nagoyaprotokol, er den farmaceutiske og den bioteknologiske, som begge producerer for milliardbeløb baseret på genetiske ressourcer. Danske Novozymes er derfor som bioteknologisk virksomhed en af de store virksomheder herhjemme, der vil blive omfattet af de nye regler. Men det afskrækker ikke Vice President i Novozymes forskning Ole Kirk, der til gengæld glæder sig over, at verdenssamfundet nu formelt tager kampen op mod biopiraterne. – Samarbejder skal naturligvis være til begge parters fordel, både for det land, hvor biodiversiteten findes – og for det firma, der arbejder for at udvikle den, siger Ole Kirk. Han tilføjer samtidig, at Novozymes stort set allerede i dag spiller efter de regler, som er nedskrevet i Nagoyaprotokollen. – I de lande, hvor vi har fået adgang til biodiversitet, har vi overført viden og støttet opbygning af lokale forskningsmiljøer. På samme måde betaler vi løbende licensafgift, hvor udviklingen har ledt til nye enzymprodukter, siger Ole Kirk. Han tror derfor ikke, at protokollen som sådan kommer til at betyde det store for Novozymes’ arbejdsgange og ageren i ulandene i fremtiden, men han glæder sig over, at biodiversiteten med Nagoya-protokollen fremover får juridisk beskyttelse. – Novozymes har altid bakket op om og overholdt alle konventioner omkring biodiversitet. Derfor støtter vi selvfølgelig også fuldt op omkring den nye Nagoya-protokol, siger Ole Kirk. 9 MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011 FOTO : SVEN HALLINg / SCANPIx
Page 1 and 2: 05.2011 Musegift kan dræbe lækatt
Page 3 and 4: JAgT PÅ RINgduER ER FLyTTET Det va
Page 5 and 6: yggeri af vindmøllecenter får gr
Page 7: gift er ikke bare gift Det stof i m
Page 11 and 12: INVAsION FRA sORTEHAVET På ganske
Page 13 and 14: RENsNINg AF BALLAsTVANd I takt med
Page 15 and 16: landinger af kulbrinter med et hund
Page 17 and 18: Det var en smule kontroversielt, da
Page 19 and 20: FOTO : KJELD OLSEN / BIOFOTO Ringdu
Page 21 and 22: n Fra et PORTRæT 21 MiljøDanMark
Page 23 and 24: Jeg er et miljøbevidst og forureni
Page 25 and 26: ned og ukritisk genopbygget. Vi kun
Page 27 and 28: KØER HJæLPER TRuEdE ENgFugLE ryle
Page 29 and 30: Mårhund med judashalsbånd Mårhun
Page 31 and 32: tøj! på sengetøj, fortæller Chr
Page 33 and 34: dE gIFTIgE sVAmPE Heldigvis findes
Page 35 and 36: 1 2 3 1 Stor trompetsvamp er en del
Page 37 and 38: VARIATIONER OVER sVAmPE I OVN Tekst
Page 39 and 40: ILLUSTrATION: rUMFANg ny ø ved Hor
Page 41 and 42: viser, at persulfat og permaganat k
Page 43 and 44: Lovstof Bekendtgørelse om ansøgni

MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?