Kortlægning af den nuværende opgavefordeling i ... - Kirkeministeriet

Notat
1.2.3. Vielser
Regler om vielser i folkekirken findes dels i ægteskabsloven, dels i Kirkeministeriets
bekendtgørelse nr. 547 af 15. december 1969 om vielse inden
for folkekirken, der er udstedt på grundlag af bemyndigelser i ægteskabsloven,
dels i Kirkeministeriets cirkulære af 15. december 1969 om vielse inden
for folkekirken, hvori man særligt fremhæver nye regler på området.
Loven fastslår i § 16, stk. 1, nr. 1, at kirkelig vielse kan finde sted inden for
folkekirken, når en af parterne hører til denne, samt at sådanne vielser foretages
af præster i folkekirken, jf. § 17, stk. 1.
I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, er anført, at følgende præster i folkekirken
kan foretage vielse på eget ansvar: 1. Sognepræster og faste hjælpepræster
(nu overenskomstansatte sognepræster), 2. Valgmenighedspræster, 3. Præster,
der er ansat til betjening af særlige menigheder, samt præster ved stiftelser,
klostre, hospitaler, sygehuse og 4. Præster, der er konstitueret i en af
de foran under 1-3 nævnte stillinger samt 5. Midlertidige hjælpepræster.
Endvidere er det i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fastsat, at præster, der kan
foretage vielse på eget ansvar, kan bemyndige en i folkekirken præsteviet
person til på deres ansvar at foretage en vielse, forudsat at den pågældende
ikke er udtrådt af folkekirken eller er afskediget af grunde, der gør ham
uværdig til at beklæde præsteembede.
Såfremt brudefolkene ønsker det, kan der ske lysning ved kundgørelse fra
prædikestolen, jf. lovens § 14. Præsten har pligt til at foretage lysningen,
medmindre der foreligger et tilfælde, hvor præsten ikke har pligt til at foretage
vielsen, jf. nedenfor. Lysningen sker på grundlag af den borgerlige
myndighedsattest om, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelsesattest).
På begæring udsteder præsten attest om, at lysning har fundet sted, jf. bekendtgørelsens
§ 1.
Vielse foretages på grundlag af prøvelsesattesten. Attesten, der skal være
udstedt inden for de sidste fire måneder, skal inden vielsen forelægges for
den præst, der er ansvarlig for vielsen. Hvis der på grund af en af parternes
sygdom er alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne
ikke kan finde sted, kan præsten foretage vielsen, selv om der ikke eller kun
delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne, jf. lovens § 19, stk. 2. Der
er givet nærmere regler for, hvad præsten skal foretage sig i forbindelse med
en sådan nødretssituation, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.
Vielse må aldrig foretages, hvis præsten er bekendt med, at ægteskabsbetingelserne
ikke er opfyldt, jf. lovens § 19.
En præst er kun forpligtet til at foretage en vielse, hvis begge parter er medlemmer
af folkekirken, og en af dem hører til præstens menighed. Præsten
kan dog altid nægte at vie en fraskilt. Mener præsten i øvrigt af religiøse
grunde ikke at kunne eller burde foretage en vielse, skal han/hun forelægge
sagen for biskoppen. Denne afgør da, om præsten bør fritages for at foretage
vielsen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5.
dok. nr. 228609
24