Juleaften - Stenløse og Veksø Kirker

136 Dejlig er den himmel blå
1. Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
2. Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.
3. Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.
4. Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.
5. De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.
Julehjerter
8
Stjernen
Stjernen i toppen af juletræet
minder os om den stjerne, der
hang over stalden i Betlehem
og viste de tre vise mænd hen
til Jesus.
❤ ❤ ❤
6. Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
7. Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853
Hjertet minder os om, at Gud elsker os. Hvis der er gemt noget
i hjertet, kan vi også tænke på, at kærligheden er glad for
at give.
828 Kom, tro, og kom, glæde
1. Kom, tro, og kom, glæde,
dansende i kæde,
vi synger på vejen til Betlehem.
Her for vort øje
kongen af det høje
er født af jordens kvinde,
se, Herrens tjenerinde.
Forenet skal vi finde
Gud og mand.
2. Kom, konger og hyrder,
kast de tunge byrder
af purpur og pjalter for barnet ned.
Kun tro og glæde
ind for ham skal træde.
Se, sangen er hans trone,
et trappetrin hver tone.
I ham skal sig forsone
Gud og mand.
3. Kom, Himlens keruber,
stjernerne får struber,
al ære får Gud i det højeste.
Jorden skal kende
freden uden ende.
Al magten får den lille,
al verdens kræfter vilde
skal aldrig kunne skille
Gud og mand.
4. Her samles de alle,
dem vor Gud vil kalde,
se, her er Guds hus, her er himlens port.
Her er den spæde,
barnedåbens glæde.
Her dækkes nadverbordet,
her jubler lovsangskoret
sin første sang for Ordet,
Gud og mand.
Johannes Johansen 1978