Hent som PDF - Forlaget Vandkunsten

henning goldbæk
de glemte haveanlæg kan fungere som en renæssance for tolerance,
skønhed og sans for enkelttingen og forestillingen og ikke kun for det
begrebslige. Det forklarer også paradisbogens opbygning, den har to
tyngdepunkter, et langt afsnit med korte karakteristikker af blomsterne,
der hver især kommer til orde i små digte om hyacinter, liljer, violer og
tulipaner, som i ord sammenlignes med ansigter, øjne, munde og halse;
og et kort men overbliksagtigt afsnit om blomster og haver i kunsten, i
drømmen og i bøgerne, så de små paradiser indgår i en konstant
forvandlingsproces mellem det største og og det mindste, mellem det
endelige og uendelige, eller som det hedder i bogens poetiske epilog:
»Verden synes at være en have; hver blomst et afbillede af et elsket eller
også mindre elsket menneske, og den elskede kvinde – ja, er hun ikke selv
en blomsterhave?«