Side 16-35 PDF - Out & About

Intim(e)
med Frank Sand Martin
Café Intime, som er
Københavns eneste
piano bar for et primært
homoseksuelt
publikum, kunne for
nylig fejre både stedets
80-års fødselsdag
og Frank Sand Martins
et årsdag som indehaver
af stedet.
Out & About mødtes med
Frank for at høre nærmere
om Intimes fortid, nutid
og fremtid, såvel som om
Franks andre erfaringer som et
lokalkendt ansigt i det københavnske
bøssemiljø – bl.a. som
tidligere drivkraft bag Mermaid
Pride og som del af gruppen
Dancing Queens.
Før Frank Sand Martin over-
tog ejerskabet af Café Intime,
arbejdede han tre år på Amigo
Bar. Inden da havde han arbejdet
som leder i en institution i
Rødovre med 300 børn og “en
masse stakkels ansatte.” Men
han blev træt af pædagog-faget,
og da han havde arbejdet som
tjener i mange år, før han læste
til pædagog, vendte han tilbage
til at være tjener.
Frank, der kommer fra en lillebitte
fl ække i Thy, der hedder
Klitmøller, har også boet tre år
i Chicago i USA, hvor han ved
siden af at arbejde som au-pair
læste kemi og psykologi på college.
Samtidigt arbejdede han
også om aftenen som tjener på
en piano bar. Det var der, han
fi k smag for ideen om selv at
have en piano bar.
– Du har været aktiv i Mermaid
Pride.
“Ja. Jeg syntes, det var meget
spændende, da de begyndte
TEKST: MICHAEL C.T. ANDERSEN
FOTO: TEJS O.T. LINDHARDT
at sende fl yers ud med, at nu
skulle der være Europride i
København. To måneder før,
det hele skulle løbe af stabelen,
meldte jeg mig frivilligt.
Jeg var med til at sørge for,
at Pride Town kom til at løbe
af stabelen, og det var faktisk
sjovt. Jeg havde aldrig været
engageret i noget før. Det var
meget anderledes for mig at
opleve. Jeg fi k blod på tanden
og var med til at arrangere
Mermaid Pride, som startede
ovre i H.C. Ørstedsparken i
’97. Det var en lillebitte ting,
som druknede i regn. Men det
voksede stille og roligt og blev
til Christiansborg Slotsplads.
I 2000 var det sidste gang,
jeg var med. Man bliver totalt
drænet. Alle synes, det er en fed
idé, og alle har gode idéer til,
hvad man skal, men der er ikke
rigtigt nogle, der kommer og
gør det.
Jeg har et eller andet sted ondt
af dem, der har overtaget det.
Det har ikke været nemt for
dem. Jeg kan da også godt sidde
og se i bakspejlet, at der nok var
nogle ting, jeg ville have gjort
anderledes, men jeg skal nok
holde min mund fordi, jeg ikke
har noget hårdt alternativ til det.
Og så mener jeg, at så skal man
ikke sidde og kæfte op om, at
det er for dårligt, når man ikke
selv melder sig på banen.
Så jeg forstår godt, at man
måske ikke holder mere end et
år eller to indenfor den branche.
Det er meget utaknemmeligt.”
– Nu har du så ejet Café Intime
i et år.
“Jeg overtog 1. september
2002. Stort set alle mine venner
og jeg gik i døgndrift hernede
og knoklede rø... ud af bukserne.
Vi gjorde, hvad man nu
gør, når man overtager noget og
synes, at man lige vil “shine”
det lidt op.
Der har tidligere været store
problemer med udsugningen
her. Vi har fået repareret noget
af det, og det er mere udholdeligt
at komme her nu.
Gæsterne siger, de kan se, der
er sket noget. Men de ved ikke
lige helt, hvad det er, fordi vi
ikke har gjort ret meget ved det.
Jeg har altid gerne ville have
mit eget og har også fl ere gange
kigget på nogle ting. Det har
aldrig været helt rigtigt, men
så kom det her. Bare det, at der
ikke var noget, jeg som sådan
ville lave om, er jo et stort plus.
Det vidner lidt om, at det ER
det, jeg vil.
Jeg havde en god dialog
med Monika (den tidligere
ejer - red.), og hun ville gerne
sælge, men det skulle være til
den rigtige. Der havde været
en hel del, der havde spurgt på
forretningen, men Monika var
meget med - og det står også i
købekontrakten - at man ikke
må ændre navnet og udseendet
i “restauranten”. Konceptet
skal bibeholdes, og det ville jeg
gerne skrive under på, for det er
det, jeg vil.
Jeg har udvidet åbningstiden
og kører nogle fl ere arrangementer
hernede, men som sådan
er konceptet det samme.
Efter jeg har overtaget, er der
begyndt at komme fl ere mennesker
og mange yngre. Der er
også kommet gamle stamgæster
tilbage, der af forskellige årsager
ikke er kommet her i mange
år. Det, synes jeg jo, er dejligt,
fordi det er da fi nt nok, at alle
Monikas stamgæster stadigvæk
kommer, men det kan jeg ikke
leve af. De har taget enormt
godt imod mig, men de når jo
på et eller andet tidspunkt en
alder, hvor jeg godt kan dreje
nøglen om, hvis der ikke sker
en udskiftning.
Jeg vil gerne have nye gæster
ind. Jeg har arbejdet på PAN,
Never Mind og Amigo Bar og
har været en del af Priden, så
der er mange, der kender mig.
Det tror jeg klart betyder noget
Frank overtog “Café Intime” 1. september
2002, og har ikke fortrudt det.
- de vil gerne ud og se, hvad der
sker her, og så er der mange,
der kommer igen.
Jeg tror også, at det betyder
noget, at der sker noget herude.
Der er levende musik hver dag,
vi har jazz om søndagen, og
mindst en gang om måneden
har vi drag show.
Det koncept er vi ved at
udvide. Om tirsdagen begynder
vi at have noget fortælleraften,
hvor der kommer kendte
skuespillere, som læser op af en
forfatter eller som kan fortælle
gode historier. Vi udvider også
med underholdning fra Konservatoriet.
Der vil komme nogle
operasangere, operettesangere
og musikere og spille.”
– Intime har også 80-års jubilæum.
Hvor meget kender du til
stedets historie?
“De 80 år er under navnet
Café Intime. Det første sted
åbnede her i 1913. Det var et
bageri, som lå her til 1917, hvor
det blev til beværtning. Jeg
kan desværre ikke huske hvad,
navnet var, men det var “Et eller
andet mandenavn”’s Café.
Det har altid været et sted,
hvor der kommer mange
kunstnere - netop fordi det
ligger i det her område, hvor
der har været enormt mange
teatre og Lorry, som jo var et
kulturcentrum. Og på den måde
har det altid været et miljø, hvor
der kom mange homoseksuelle
mænd - eller bøsser, som vi
kalder det i dag. Dengang hed
de jo ikke rigtigt noget.
Om vi er ældst, eller om Centralhjørnet
er ældre - det har jeg
ikke sat mig ind i, men det er i
hvert fald et gammelt sted med
utrolig meget tradition.
Fra 1923 hed det Café Intime,
og der har været rigtig mange
ejere. Folk holder ikke så længe
her - enten fordi de tjener så
[ 30 ] out and about — copenhagen gay life, october... – oh boy! 2003 out and about — copenhagen gay life, october... – oh boy! 2003 [ 31 ]