Side 16-35 PDF - Out & About

out.and.about.dk

Side 16-35 PDF - Out & About

Intim(e)

med Frank Sand Martin

Café Intime, som er

Københavns eneste

piano bar for et primært

homoseksuelt

publikum, kunne for

nylig fejre både stedets

80-års fødselsdag

og Frank Sand Martins

et årsdag som indehaver

af stedet.

Out & About mødtes med

Frank for at høre nærmere

om Intimes fortid, nutid

og fremtid, såvel som om

Franks andre erfaringer som et

lokalkendt ansigt i det københavnske

bøssemiljø – bl.a. som

tidligere drivkraft bag Mermaid

Pride og som del af gruppen

Dancing Queens.

Før Frank Sand Martin over-

tog ejerskabet af Café Intime,

arbejdede han tre år på Amigo

Bar. Inden da havde han arbejdet

som leder i en institution i

Rødovre med 300 børn og “en

masse stakkels ansatte.” Men

han blev træt af pædagog-faget,

og da han havde arbejdet som

tjener i mange år, før han læste

til pædagog, vendte han tilbage

til at være tjener.

Frank, der kommer fra en lillebitte

fl ække i Thy, der hedder

Klitmøller, har også boet tre år

i Chicago i USA, hvor han ved

siden af at arbejde som au-pair

læste kemi og psykologi på college.

Samtidigt arbejdede han

også om aftenen som tjener på

en piano bar. Det var der, han

fi k smag for ideen om selv at

have en piano bar.

– Du har været aktiv i Mermaid

Pride.

“Ja. Jeg syntes, det var meget

spændende, da de begyndte

TEKST: MICHAEL C.T. ANDERSEN

FOTO: TEJS O.T. LINDHARDT

at sende fl yers ud med, at nu

skulle der være Europride i

København. To måneder før,

det hele skulle løbe af stabelen,

meldte jeg mig frivilligt.

Jeg var med til at sørge for,

at Pride Town kom til at løbe

af stabelen, og det var faktisk

sjovt. Jeg havde aldrig været

engageret i noget før. Det var

meget anderledes for mig at

opleve. Jeg fi k blod på tanden

og var med til at arrangere

Mermaid Pride, som startede

ovre i H.C. Ørstedsparken i

’97. Det var en lillebitte ting,

som druknede i regn. Men det

voksede stille og roligt og blev

til Christiansborg Slotsplads.

I 2000 var det sidste gang,

jeg var med. Man bliver totalt

drænet. Alle synes, det er en fed

idé, og alle har gode idéer til,

hvad man skal, men der er ikke

rigtigt nogle, der kommer og

gør det.

Jeg har et eller andet sted ondt

af dem, der har overtaget det.

Det har ikke været nemt for

dem. Jeg kan da også godt sidde

og se i bakspejlet, at der nok var

nogle ting, jeg ville have gjort

anderledes, men jeg skal nok

holde min mund fordi, jeg ikke

har noget hårdt alternativ til det.

Og så mener jeg, at så skal man

ikke sidde og kæfte op om, at

det er for dårligt, når man ikke

selv melder sig på banen.

Så jeg forstår godt, at man

måske ikke holder mere end et

år eller to indenfor den branche.

Det er meget utaknemmeligt.”

– Nu har du så ejet Café Intime

i et år.

“Jeg overtog 1. september

2002. Stort set alle mine venner

og jeg gik i døgndrift hernede

og knoklede rø... ud af bukserne.

Vi gjorde, hvad man nu

gør, når man overtager noget og

synes, at man lige vil “shine”

det lidt op.

Der har tidligere været store

problemer med udsugningen

her. Vi har fået repareret noget

af det, og det er mere udholdeligt

at komme her nu.

Gæsterne siger, de kan se, der

er sket noget. Men de ved ikke

lige helt, hvad det er, fordi vi

ikke har gjort ret meget ved det.

Jeg har altid gerne ville have

mit eget og har også fl ere gange

kigget på nogle ting. Det har

aldrig været helt rigtigt, men

så kom det her. Bare det, at der

ikke var noget, jeg som sådan

ville lave om, er jo et stort plus.

Det vidner lidt om, at det ER

det, jeg vil.

Jeg havde en god dialog

med Monika (den tidligere

ejer - red.), og hun ville gerne

sælge, men det skulle være til

den rigtige. Der havde været

en hel del, der havde spurgt på

forretningen, men Monika var

meget med - og det står også i

købekontrakten - at man ikke

må ændre navnet og udseendet

i “restauranten”. Konceptet

skal bibeholdes, og det ville jeg

gerne skrive under på, for det er

det, jeg vil.

Jeg har udvidet åbningstiden

og kører nogle fl ere arrangementer

hernede, men som sådan

er konceptet det samme.

Efter jeg har overtaget, er der

begyndt at komme fl ere mennesker

og mange yngre. Der er

også kommet gamle stamgæster

tilbage, der af forskellige årsager

ikke er kommet her i mange

år. Det, synes jeg jo, er dejligt,

fordi det er da fi nt nok, at alle

Monikas stamgæster stadigvæk

kommer, men det kan jeg ikke

leve af. De har taget enormt

godt imod mig, men de når jo

på et eller andet tidspunkt en

alder, hvor jeg godt kan dreje

nøglen om, hvis der ikke sker

en udskiftning.

Jeg vil gerne have nye gæster

ind. Jeg har arbejdet på PAN,

Never Mind og Amigo Bar og

har været en del af Priden, så

der er mange, der kender mig.

Det tror jeg klart betyder noget

Frank overtog “Café Intime” 1. september

2002, og har ikke fortrudt det.

- de vil gerne ud og se, hvad der

sker her, og så er der mange,

der kommer igen.

Jeg tror også, at det betyder

noget, at der sker noget herude.

Der er levende musik hver dag,

vi har jazz om søndagen, og

mindst en gang om måneden

har vi drag show.

Det koncept er vi ved at

udvide. Om tirsdagen begynder

vi at have noget fortælleraften,

hvor der kommer kendte

skuespillere, som læser op af en

forfatter eller som kan fortælle

gode historier. Vi udvider også

med underholdning fra Konservatoriet.

Der vil komme nogle

operasangere, operettesangere

og musikere og spille.”

– Intime har også 80-års jubilæum.

Hvor meget kender du til

stedets historie?

“De 80 år er under navnet

Café Intime. Det første sted

åbnede her i 1913. Det var et

bageri, som lå her til 1917, hvor

det blev til beværtning. Jeg

kan desværre ikke huske hvad,

navnet var, men det var “Et eller

andet mandenavn”’s Café.

Det har altid været et sted,

hvor der kommer mange

kunstnere - netop fordi det

ligger i det her område, hvor

der har været enormt mange

teatre og Lorry, som jo var et

kulturcentrum. Og på den måde

har det altid været et miljø, hvor

der kom mange homoseksuelle

mænd - eller bøsser, som vi

kalder det i dag. Dengang hed

de jo ikke rigtigt noget.

Om vi er ældst, eller om Centralhjørnet

er ældre - det har jeg

ikke sat mig ind i, men det er i

hvert fald et gammelt sted med

utrolig meget tradition.

Fra 1923 hed det Café Intime,

og der har været rigtig mange

ejere. Folk holder ikke så længe

her - enten fordi de tjener så

[ 30 ] out and about — copenhagen gay life, october... – oh boy! 2003 out and about — copenhagen gay life, october... – oh boy! 2003 [ 31 ]

More magazines by this user
Similar magazines