Side 16-35 PDF - Out & About

out.and.about.dk

Side 16-35 PDF - Out & About

Priden set i bakspejlet

TEKST: MORTEN RIXEN

FOTO: BERT SVALEBØLLE

Støvet har nu lagt sig

i de københavnske

gader efter dette års

parade for bøsser og

lesbiske. Det er blevet

tid til at evaluere og se

fremad.

Parade blev igen i år en

festlig opvisning i mangfoldighed

og livsglæde.

Men udover de dansende homoseksuelle

på paradens mange vogne,

så var Danish Mermaid Pride

i år også præget af usædvanlig

meget uro på bagsmækken. Forud

for generalforsamlingen i Danish

Mermaid Pride den 14. oktober

giver formanden for priden her sin

vurdering af festlighederne.

Støvet har nu lagt sig

En succes

Som formand for Danish

Mermaid Pride var det i år John

Berthelsen, der stod i spidsen

for dette års parade. Og set i

bakspejlet er han godt tilfreds

med resultatet.

“Vi har stort set opnået, det

vi ville. Vores allervigtigste

mål var at højne standarden af

underholdningen på Rådhuspladsen.

Og det synes jeg, at vi

gjorde. Det kan vi se af antallet

af folk på Rådhuspladsen, og

hvor længe de blev i forhold

til sidste år. Derfor gik barsalget

også bedre. Og dette års

overskud er væsentligt større,

end de tidligere år,” fortæller

John Berthelsen. Hvor stort

overskuddet præcist er, har

bestyrelsen dog endnu ikke det

fulde overblik over.

Også hvis man måler på antallet

af deltagere blev dette års

Pride en succes. Politiet skønner,

at henved 40.000 deltog i

priden - enten som tilskuer til

paradens vej gennem byen eller

til underholdningen på Rådhuspladsen.

Det er det samme som

sidste år.

Skønhedsfejl

Men selvom John Berthelsen

overordnet set er godt tilfreds

med dette års pride, så var

der ting, han godt kunne have

ønsket sig andeledes.

“Jeg er ked af alt det roderi,

der har været omkring nattefesten.

På et tidspunkt snakkede

vi om, at vi var ved at lave en

aftale i Øksnehallen. Og det

bliver ikke til noget af forskellige

årsager. Det har gjort, at

folk har været lidt i syv sind

om, hvad de skulle gøre om

natten. Men jeg er sikker på, at

folk har fundet på noget at lave,

for København var stoppet alle

steder,” siger John Berthelsen.

Der endte dog alligevel med

at blive spillet op til fest med

Gloria Gaynor i Øksnehallen.

Men det var ikke en offi ciel nattefest

for priden.

“Vi valgte at anbefale festen

i Øksnehallen som et tilbud. Vi

har annonceret for festen og til

gengæld fået et sponsorat fra

Diamond Entertainment, der arrangerede

koncerten. Og det er

sådan set, hvad vi har haft med

det at gøre og fået ud af det,”

forklarer John Berthelsen.

Tja, bom bom

Priden i år er også blevet kritiseret

for at være for politisk.

Som udgangspunkt mener John

Berthelsen, at det er svært at

undgå.

“Det er jo altid politisk at

stille sig op og gå i samlet fl ok

gennem København under et

regnbuefl ag. Det vil der altid

være et politisk indhold i. Men

hvad kritikken konkret går på,

det ved jeg ikke.”

At det i den forbindelse

ikke er nemt at være formand

for Danish Mermaid

Pride afslører en afstemning

på www.outandabout.dk. Her

har læserne siden 1. august haft

mulighed for at sige ja eller

nej til et mere politisk indhold

af priden i fremtiden. Ved

redaktionens afslutning havde

54% sagt ja til et mere politisk

indhold, mens 46% havde sagt

nej.

“Selv er jeg ikke den type

bøsse, der behøver at stå på en

barrikade og råbe, at vi har det

skidt og stadig mangler at få

lov til at adoptere. Selvfølgelig

synes jeg også det. Men jeg har

bare ikke behov for at gøre det

lige den dag. Det kan vi gøre

alle mulige andre dage,” siger

John Berthelsen, der dog understreger

at der er medlemmer

af bestyrelsen, der ønsker sig et

mere politisk indhold af priden.

Danish Mermaid Pride har

gennem Out & About fået

en uformel invitation til at

holde næste års pride i fællesskab

med Regnbågsfestivalen

i Malmö. Også det er vores

læsere blevet spurgt til råds om.

Ved redaktionens afslutning

havde 58% af læserne takket

nej, mens 42% syntes det

kunne være god med en fælles

Øresunds pride.

“Jeg synes ideen er god. Men

jeg synes også, at vi stadig

har nogle startvanskeligheder

herhjemme, som vi lige skal

have styr på først,” siger John

Berthelsen.

Ting koster

For at gøre forvirringen

komplet, så er priden i år også

blevet beskyldt for at være

for kommerciel. Men det

større overskud skyldtes ikke,

at sponsorerne stod i kø for at

overskygge arrangementet med

reklamesøjler.

“Det lykkedes at få udgivet

Pink Album samme dag, og de

har sponsoreret nogle kroner

til os. Herudover har vi fået

sponsorater fra UnderU.com,

arrangørerne af Gloria Gaynor,

Faxe og Centralhjørnet. Og så

har vi jo fået hjælp fra de andre

barer også. Men de store sponsorer

har vi ikke haft,” fortæller

John Berthelsen.

Et af problemerne med at

skaffe de store sponsorer er, at

man ikke må hænge reklamebannere

op på Rådhuspladsen.

Derfor er det svært at komme til

at give sponsorerne valuta for

pengene.

Alligevel har John Berthelsen

en forhåbning om, at næste års

pride kan blive endnu større.

“Vi skal forsøge at samle nogle

fl ere ting. Eksempelvis kunne

MrGay.dk jo godt komme med

ind over, så vi strækker os over

nogle fl ere dage og laver det

til en lille forlænget weekend

i København. Og så vil jeg jo

gerne have en stor stjerne, der

kommer og sætter punktum for

det hele.”

Bliv hørt

Danish Mermaid Pride holder

generalforsamling den 14.

oktober kl. 19.30 i Studenterhuset,

Købmagergade 52, 1.sal.

Se yderligere oplysninger på

www.danish-pride.dk. Til trods

for de mange, der har en mening

om priden, så har foreningen

kun 75-80 medlemmer. Det

er medlemmerne, der bestemmer

over næste års pride gennem

deres valg til bestyrelsen.

Vil du have indfl ydelse eller

stille op til bestyrelsen, kan du

nå at melde dig ind i foreningen

til selve generalforsamlingen.

John Berthelsen er villig til

at tage endnu en tørn som formand,

hvis andre fra bestyrelsen

også genopstiller.

Som formand for Danish Mermaid Pride

var det i år John Berthelsen, der stod i

spidsen for dette års parade.

[ 34 ] out and about — copenhagen gay life, october... – oh boy! 2003 out and about — copenhagen gay life, october... – oh boy! 2003 [ 35 ]

More magazines by this user
Similar magazines