Presentation Report - Gitte Gylling

gittegylling.dk

Presentation Report - Gitte Gylling

SynopSiS

Udgangspunktet for projektet er at skabe et badehotel i de naturnære

omgivelser ved Julsøens nordlige bred, i Svejbæk nær Silkeborg. Grunden

ligger på kanten mellem skoven og søen og den rige natur tilfører stedet

karakter og vitalitet.

Som metafor for bygningen skabes konceptet skovbrynet. Det er visionen,

at bygningen skal adaptere skovbrynets kvaliteter, og derved manifestere

sig som en integreret del af stedet.

Som fundament for projektet udarbejdes en studierapport. Heri foretages

forundersøgelser af projektets temaer og skabes dokumentation af

empiriske oplevelser og analyser.

Temaerne der behandles og integreres i projektet er Atmosfære i arkitektur,

indeklima, Bæredygtighed, Konstruktion og Materiale og Lys.

projektet udvikles gennem en proces, der baserer sig på den selvskabte

Metodisk parametriske Designmodel. Metoden er bygget op over en

række iterationer, hvor designet undersøges og udvikles i relation til temaerne

og emnerne for projektet. iterationerne bliver gradvist dybere og

mere detaljerede. Beslutninger i processen baserer sig på empiriske oplevelser

og viden på lige fod med undersøgelsernes kvantitative resultater.

processen resulterer i et designforslag til Ludvigslyst badehotel. Bygningen

er placeret i stedets landskab omkranset af træer, så den visuelt bliver

en del af skoven og skovkanten. Bygningen danner således overgangen

mellem skov og sø og fremstår som skovbrynet.

Betragtet fra nord fremstår bygningen tung med en bastant facade i

mørke mursten, kun brudt af dybe vinduesåbninger og indgangen til badehotellet.

Fra syd fremstår bygningen let i træ. Hoteldelen bæres af

slanke træsøjler og omkring hele facaden folder differentierende lag af

trælameller sig. Sydsiden er meget let og fører bygningens konstruktive

system i form af søjler ud i facaden og opløser således gradvist bygningen

i stedets natur.

V

Væggen bag receptionsskranken.

SUMMAry

The project stems from the idea to create a seaside spa resort in the natural

environment near the northern banks of Julsø, Svejbæk near Silkeborg.

The site is located at the banks of the lake surrounded by forest – a

rich nature which infuses the place with character and vitality. This nature

emphasizes the idea of calmness and well-being, which is in the center at

the spa resort.

The concept of Skovbrynet (edge of the wood) is created as a metaphor

for the building. The vision is that the building must adapt the qualities of

Skovbrynet and thereby manifest itself as an integrated part of the place.

A Study rapport has been created to form the foundation for the project.

Within the rapport are preliminary studies concerning the themes of the

project as well as documentation of empirical analysis and experiences

through the working process.

Themes which will be assessed and integrated during the project are Atmosphere

in architecture, indoor climate, Sustainability, Construction,

Materials and Lights.

The project is developed through a process based on the self-developed

Methodological parametric Design Model. The method is generated to

contain a number of iterations where the design is explored and developed

in relation to the themes and topics for the project. Within the process

the iterations become progressively deeper and more detailed.

Decisions of the process are based on empirical experience and knowledge

with impact of qualitative and quantitative survey results being influential

on equal terms.

The process results in a design proposal for Spa resort Ludvigslyst. The

building is located in the landscape surrounded by trees why visually it

becomes part of the forest and forest edge. The trees therefore form the

transition between forest and lake and emerges as Skovbrynet.

observed from the north the building comes across as a heavy massive

facade in dark bricks, broken only by deep window openings and the entrance

to the Spa resort. From the south the building presents itself in

light wood. The hotel part is borne by slender wooden pillars and around

the entire facade is wrapped different layers of wooden lamella. The

southern side of the building appears light and brings the constructive

pillar system in focus and thus gradually dissolves the building into the

nature of the place.

SynopSiS

1


2

inDHoLD

1 SynopSiS

1 Summary

3 TiTelblaD

4 aTmoSfære i arkiTekTur

6 STedeT

10 bygningenS planer

27 kurbadeT

28 foyer

30 reSTauranT

32 konference

34 HoTelleT

37 bygningenS SniT

41 facadeopSTalTer

54 referencer

Hotelværelse med udsigt over Julsø og sydvendt altan.

V

ill. 1.

yoga.


TiTelblad

Aalborg Universitet

institut for Arkitektur og Design

kandidatuddannelsen i arkitektur 2009

TiTel

’Ludvigslyst Badehotel’

Temaer

Atmosfære i arkitektur

indeklima

Bæredygtighed

Lys og Materiale

Konstruktion

periode

1. februar 2009 – 3. juni 2009

VeJleder

Studielektor og Arkitekt MAA peter Mandal Hansen

professor peter Vilhelm nielsen

opLAG

10 stk. á 55 sider

CD vedlagt

FororD

Dette projekt er udarbejdet af Gitte Gylling Sørensen,

nikolaj Folden Skole og Jens Kløve, som

speciale i arkitektur, Kandidat – Civilingeniøruddannelsen

i Arkitektur og Design ved Aalborg

Universitet. projektet er inddelt i tre dele – resulterende

i tre rapporter – henholdsvis Studierapport,

Projektudviklingsrapport og Præsentationsrapport.

Denne rapport er præsentationsrapporten. rapporten

præsenterer projektet gennem plantegninger,

snit, opstalter og illustrationer.

læSeVeJledning

referencer anført ved Harvard Metoden. illustrationstekst

er placeret ved hver enkelt illustration.

præsentationsrapporten er opbygget således

den præsenterer projektet gennem illustrationer,

startende udefra med situationsplaner målestok

i 1:5000 samt 1:1000. badehotellets seks

planer målestok i 1:250 præsenteres, hvorefter

der fokuseres på udvalgte dele af bygningen

der vises i 1:100. dernæst vises længdesnit,

tværsnit og opstalter alle i målestok 1:250. løbende

i gennem præsentationen forklares og

reflekteres over designet og den skabte atmosfære

på Ludvigslyst badehotel.

Gitte Gylling Sørensen Jens Kløve

nikolaj Folden Skole

TiTelblad

3


4

aTmoSfære i arkiTekTur

præsentationen har til formål at tage læseren med

gennem bygningen og de overvejelser, der er gjort i

forhold til funktion, rummeligheder og atmosfære.

projektet om Ludvigslyst Badehotel er udfoldet med

hovedfokus på atmosfære i arkitektur.

Atmosfære er noget, der mærkes, fornemmes eller

føles, før det registreres. eller rettere er registreringen

af atmosfære knyttet til det emotionelle. Begrebet

atmosfære benyttes i overført forstand om

den stemning, der kan være på et bestemt sted eller

som omgiver en person, og som ofte er knyttet til et

bestemt rum. ofte kræver det mange ord, at beskrive

det som kroppen opfatter i løbet af få øjeblikke.

Det er altså den atmosfære der erfares med krop og

sanser, der benyttes til at beskrive udtryk, indtryk,

relationer og karakterer. Atmosfæren bliver således

det forbindelsesled, der skabes mellem mennesket

og de omgivelser det befinder sig i.

Menneskets fornemmelse for atmosfæren er individuelt

bestemt, ligesom det er individuelt hvorledes

atmosfæren opleves. De sanselige og multisensoriske

indtryk er i særdeleshed de, der er arbejdet med

gennem skabelsen af badehotellet. overfladestoflighed,

materialetaktilitet, en rumligfornemmelse,

skyggespil og styrede kig til naturen er arkitektoniske

emner der er bearbejdet, med fokus på skabelsen

af atmosfære i arkitekturen.

”Vi ved, når vi er et sted med god atmosfære. Vi ved det ikke

kun med hovedet, men med hele kroppen – alle sanserne.”

– Søren Dupont [Dupont 2008]


V

Kig ud over kurbadet fra indgangen ved omklædningsrummet.

aTmoSfære i arkiTekTur

5


6

STedeT

Grunden er placeret i et naturskønt område, hvor store skovarealer og

søer ligger indbydende til cykel- og vandreture i det kuperede landskab.

Grunden, der tidligere husede det gamle Hotel Ludvigslyst, ligger i udkanten

af Svejbæk, 7 km syd for Silkeborg. ankomst til området kan ske

med både tog, fra Århus til den lokale station i Svejbæk, samt med bil

igennem skoven ad Julsøvej. Den varierende natur er allestedsnærværende

omkring Julsø, hvor Himmelbjergets tårn ligger som det velkendte

varetegn.

Ludvigslyst Badehotel skal fungerer som hovedattraktionen i Kurby Silkeborgs

vision for igen at gøre Silkeborg til Danmarks førende kurby. Badehotellet

skal med den nære relation til områdets øvrige tilbud indenfor

velvære, wellness og sundhed, tilbyde de besøgende en unik oplevelse,

hvor den individuelles ønsker og krav kan imødekommes.

Mellem træer og buske ligger Badehotellet afskærmet for Julsøvejs trafik.

beplantningen kobler grunden sammen med den høje skov mod nord

og forlænger den over vejen, hvorved der skabes en stærk relation mellem

skoven og grunde. indgangen til Badehotellet er nærmest skjult og

for at nå dertil, skal de besøgende gå igennem den lille skov, der fører til

indgangen.


1:10.000 - Situationsplan

STedeT

7


8

1:1000 - SiTuaTionSplan


De nære omgivelser

ludvigslyst Badehotel ligger i skovkanten på en lille forhøjning, hvorfra

det skuer ud over søen og det lave fredede areal. Bygningen fuldender

skovens kant i et beskyttende skovbryn, og indpasser sig områdets

natur, terræn og oplevelse.

I det lave område mellem Julsø og Ludvigslyst Badehotel findes flere

små stier. stierne føre rundt i det nære område og samles omkring

Hjejlens landgangsbro, hvorfra der afgår mange daglige sejladser

rundt i silkeborg søerne langs gudenåens forløb.

1:1000 - Situationsplan

STedeT

9


10

bygningenS planer

Bygningens planer gennemgås en for en, fra kælder til tagplan.

Ved hvert plan forklares den funktionelle udformning og tekniske løsninger

samt de æstetiske og atmosfæriske overvejelser.

alle planer præsenteres i målestok 1:250.


V

Fra det udendørs bad er der kig ud over den smukke fredede mose foran badehotellet samt Julsø.

11

kælderplan | plan -2

parkering og Teknik

parkeringsplanen er udført således det krævede antal parkeringspladser

forefindes. den todelte rampe skaber adgang til hele kælderen, ligesom

den skaber en naturlig opdeling mellem parkeringspladser der henvendes

til henholdsvis restaurant- og konferencefaciliteterne og til hotelfaciliteterne.

Vertikale forbindelseskerner sikrer adgang fra kælderen til henholdsvis

hotel og foyer og fungerer ligeledes som flugtveje. i de vertikale

kerner findes ligeledes føringsveje og installationer fra teknikrummene,

som kan forsyne hele bygningen.

Kælderplanen er velbelyst med elektrisk belysning, hvilket skaber en god

og let stemning i rummene, trods det, at det ligger flere meter under jorden.

planen er indrettet så der er let at orientere sig og finde rundt, således

der skabes en følelse af overskuelighed hos gæsterne.


12

Restaurant/

konferenceparkering

-m

Handikapparkering

Handikapparkering

Handikapparkering

Depot

Handikapparkering

Handikapparkering

Centralaggregat

Varmevekslerer mm.

Ventilationsrum

-8m

Hotelparkering

-8m


Handikapparkering

Handikapparkering

Hotelparkering

-8m

1:250 - kælderplan [-2]

kælderplan | plan -2

13

kælderplan | plan -1

parkering, Teknik, lager og Vareind- og udleVering

Det øverste kælderniveau løser de primære tekniske krav til bygningens

funktioner. Lagre og depoter supplerer specielt køkken og serviceområderne,

mens det store teknikrum sikre vandkvaliteten i kurbadet og temperatur

og luftkvalitet i hele badehotellet. Kælderen er let at komme til

via den brede rampe, der fører såvel personbiler som lastbiler under terræn.

også denne del af kælderen er lys og let at orientere sig i. Funktionaliteten

er i højsæde men der er samtidig taget højde for, at dette rum også er

et sted, det skal være oplevelsesrigt at færdes. materialer og overflader

er behandlet som i de resterende dele af hotellet, så kældrene ikke blot

fremstår som bygningens fundament, men som en integreret del af komplekset.


14

Julsøvænget

-2m

Lager

Vareindlevering

-5m

Lager

Depot

Parkeringskælder

Arkiv

Personaleparkering

Handicap

Parkering

Handicap

Parkering

Elpanel

Ozonanlæg

Elektrolyse

Kontrol

faciliteter

Filter

Pumpe

Reservoir

Reservoir

Pumpe

Filter

Filter

Pumpe

Varmeveksler

Filter

Va

ve

Re


meksler

servoir

Reservoir

Filter

Pumpe

Teknik -4m

Filter

Pumpe

Reservoir

Reservoir

Reservoir

Varmeveksler

Filter

kælderplan | plan -1

1:250 - kælderplan [-1]

15

GrUnDpLAn

foyer, reSTauranT, kurbad og HoTel

Grundplanen løser mange primære funktioner i badehotellet. Via Foyeren

sker fordelingen til de øvrige funktioner i såvel dette som de øvrige planer.

niveauerne følger områdets terræn, underinddeler rumlighederne og

skaber nye oplevelser og forskellige intimitetsniveauer for besøgende i

området omkring Caféen og restauranten. i Foyeren er der lyst og højt til

loftet og der er kig til himlen gennem taget. efter at være ankommet til

bygningen gennem den lave og tætte indgang, føles rummet som en lysning

i skoven.

Kurbadet udgør størstedelen af badehotellets grundplan og Viod. Vandet

i kurbadets centraltplacerede bassiner har temperaturer på mellem 30

°c og 36 °c, og her er det behageligt af opholde sig længe. der er lyst og

højt til loftet i den centrale del af kurbadet og lyset leger med de mørke

sten i den tunge bagvæg og træet i rummets konstruktioner.

i den tunge ryg er kurbadets oplevelsesbade. Her er bade med forskellige

temperaturer og sansepåvirkninger. Badene er intime og dunkle og man

få en følelse af at sidde beskyttet i mindre grotter.

Voidet er det begreb, der beskriver den sammenhængende fornemmelse

der skabes gennem bygningen - en metafor for skoven der ledes gennem

bygningskroppen i kræft af sin struktur og lysindfald.

Zoning af bygningens funktioner underbygges af den indbyrdes relation

der skabes i planen, og understreges af bæredygtige principper, der sikre

et fyldestgørende indeklima- og energiforhold for de enkelte funktioner

samt for den samlede bygning.


Foyer

±0m

±0m +1m

+2m

±0m

-1m

-1m

-1m

-1m

-2m

-3m

-1m

Reception

Café

Terrasse

Terrasse

erings-

er

Udendørsbad

Terrasse

42°C

38°C

32°C

35°C

Damp Damp

Brus

Brus

Dybt bad

Udendørs

teater bad

Himmel

bad

14°C

Sauna

Bobler

Restaurant

Lounge

Omklædningsrum

Administration

Kontor

Kontor

Depot

Kølerum

Fryserum

Køkken

Afsætningsplads

Opvask

Kontor

Grønt-

sags-

rum

Lager

Rengøring

Depot

Flugtrute

Indgang

Personale

Julsøvej

±0m

16


Lounge

Terrasse

Depot

Suite

Hotelgang

-1m

Værelse Værelse Værelse Værelse Værelse

Terrasse

GrUnDpLAn

Terrasse

-1m

1:250 - grundplan

17

plan 1

konference, kurbad, HoTel og perSonalefaciliTeTer

Fra det åbne område over Foyeren ledes hotellets gæster ind i på hotelgangene,

mens konferencedeltagerne kan træde ind i lokalerne mod

vest. forløbet i hotellets gange afbrydes i mindre bidder af forskydningen

i bygningskroppen, hvorved der skabes opbrud i det lange forløb og udkig

til stedet og naturen.

Kurbadets øvre plan skaber rum til mental og fysisk rekreation og velvære.

Her findes liggestole med kig ud over den nordligt beliggende skov

samt over den resterende del af badet. Der er ligeledes rum til yoga og pilates

– her kan man også hoppe i det fire meter dybe bad.

Service- og personalefaciliteter er placeret i den nordvestlige del af planen.

Den tætte forbindelse mellem personalefaciliteter og administration

skaber nære relationer og et centralt holdepunkt for de ansatte.


18

Buffet

Personale

+3m

Konference

+3m

Administration

Foyer

±0m

Hotelgang

+2m

Depot

Reception

Tjenerværelse

Tjenerværelse

Liggesal

+3m

Værelse Værelse Værelse Værelse Værelse

Suite

Liggesal

+3m

Dybt bad

Værelse Værelse Lounge Værelse

Værels


e Værelse Værelse

Lounge

Depot

Suite

Værelse Værelse Værelse Værelse Værelse

Dobbelthøjt

uderum

±0m

plan 1

1:250 - plan 1

19

plan 2

HoTel

på den øverste plan ligger kun hotelværelser. Fra hvert enkelt værelse er

der udsigt over Julsø og den omkringliggende natur. Mindre loungeområder

ligger spredt langs hotelgangen og skaber ophold for gæsterne. De

vertikale forbindelser sikre adgang mellem de forskellige etager og adgang

til stedet og naturen.


20

Konference

+3m

Foyer

±0m

Reception

Hotelgang

+5m

38°C

±0m

Værelse Værelse Værelse Værelse Værelse

Suite

32°C

Værelse Værelse Lounge Værelse

Værelse


Værelse Værelse

Lounge

Depot

Suite

Værelse Værelse Værelse Værelse Værelse

Lounge

plan 2

1:250 - plan 2

21

TAGpLAn

den overordnede tagflade skaber med sin perforering ovenlys til de underliggende

rumligheder. lyset filtreres gennem bjælke og søjlestrukturen

før det rammer de forskellige overflader og skaber varierende stemninger

afhængigt af dagene og årstidernes skifte.


TAGpLAn

1:250 - Tagplan

23


Kig fra badebroen ved Julsøens bred mod Ludvigslyst Badehotel.

V

25


26

-1m

±0m

±0m

kurbadeT

Bobler

38°C

42°C

Brus

Damp Damp

14°C

32°C

Udendørsbad

35°C

Sauna

Julsøvej

±0m

Brus

Depot

Dybt bad

Udendørs

teater bad

Flugtrute

Himmel

bad

Terrasse -1m

ill. 2. yoga.

1:100 - planudsnit

+2m

+1m


kurbadeT

kurbadet er bygningens centrale omdrejningspunkt. i kurbadet finder de

besøgende rum for oplevelser, refleksion og meditation. rekreation er

nøgleordet i det levende rum, hvor gulv- og bassinniveauer variere i takt

med landskabet og hvor rumoplevelsen spænder fra det tætte og lave til

det høje og lette. naturen trækkes ind i rummet som det bærende element,

såvel strukturelt og metaforisk i de gennemgående søjler, der skaber

forløb og atmosfære. Den tunge nordside er udhulet med grotter, der

indeholder en række specialbade, hver med forskellige oplevelser og stimulering

af kroppens sanser. Badene er opdelt uhierarkisk så den individuelle

gæst udelukkende selv har indflydelse på ruten fra bad til bad, fra

oplevelse til oplevelse. Det handler om at opsøge og være nysgerrig men

samtidig er der rum for refleksion og tilbagelænethed, med stedet og udsigten

som bagtæppe.

Det udendørs bad set udefra og ind mod Kurbadets centrale rum.

i Kurbadet kan dyrkes yoga og pilates og lignende velvære aktiviteter.

V

kurbadeT

27


28

foyer

Terrasse

Restaurant

Køkken

Kontor

Opvask

Personale

Foyeren åbner sig som en lysning i skoven og skaber en kontrastær

oplevelse til det lave og tunge indgangsparti. Foyeren forbinder

åbent badehotellets funktioner og illustrerer strukturen

Grønt-

i kraft af den centrale placering og de åbenlyse vertikale

sags

Lager forbindelser.

Den store åbne facade mod rumsyd

leder opmærksomheden

mod den omkringliggende natur og understreger således fornemmelsen

af at bevæge sig i skoven.

V

Afsætningsplads

Kølerum

Fryserum

receptionen på Ludvigslyst Badehotel.

Rengøring

Indgang

Foyer

±0m

Lounge

1:100 - planudsnit

Kontor

-1m

Kontor

Reception

Depot

Omklædningsrum

Terrasse

Administration

Café

-1m


Kig fra indgang gennem foyer

V

Foyeren set fra badehotellets indgang.

foyer

29


30

reSTauranT

restaurantens åbne facade tillader et stort indfald af dagslys, der filtreres

gennem afskærmningens mange lag og danner skyggespil på rummets

borde, stole og gulv. Som supplement til restaurantens smagsrelaterede

sansepåvirkninger, oplever gæster naturen på tætteste hold, hvor udsigten

mod søen og naturen er en oplevelse i sig selv. i forlængelse af Caféens

lounge, ligger restauranten på et niveau der er en meter lavere end

Foyerens. nærheden til naturen kombineret med det lave loft, skaber i

restauranten oplevelsen af privatsfære i de intime kroge. restauranten

forsynes fra køkkenet hvor de praktiske funktioner er organiseret vertikalt

og horisontalt i forhold til de enkelte funktioner.

Parkeringskælder

V

Terrasse

Restaurant

Køkken

Grøntsagsrum

Kontor

Opvask

Personale

Lager

Afsætningsplads

Kølerum

Fryserum

Borddækning i restauranten med naturen i baggrunden. 1:100 - planudsnit

Rengøring

Indgang

Foyer

±0m

Lounge


V

restauranten er badet i blødt filtreret lys og er i nær relation til stedets natur.

reSTauranT

31


32

konference

konferencelokalerne ligger over restauranten, hvor det åben rums fleksibilitet

skaber mulighed for konferencer af forskellige karakter og af varierende

størrelse. De lyse rum med højt til loftet prydes med udsigten

over den fredede mose og søen, der også her står som bagtæppe for atmosfæren

i rummet. Køkkenkernen er gennemgående til konferenceetagen.

Herfra serviceres med buffet, rengøring og depot for omstrukturering

af lokalerne.

V

Personale

+3m

Konference

+3m

indretningsforslag for konferencelokaler.

Personale

+3m

Fra konferencelokalerne er der udsigt og lys.

Administration

Foyer

±0m

Administration

Hotelgang

+2m

Foyer

±0m

Konference

+3m Hotelgang

+2m

Depot

Reception

Depot

Reception


indretningsforslag for konferencelokaler.

Mødelokale

Servering

Personale

+3m

Konference

+3m

1:100 - planudsnit

Administratio

konference

33

Foye

±0m

Ho


Foyer

±0m

Hotelgang

+2m

34

Reception

HoTelleT

Hotelværelserne der strækker sig over næsten hele grundens længde,

forbindes fra den centrale trappe i Foyeren. Hotelgangenes lange forløb

er afbrudt af bygningens forskydninger. forskydningerne skaber udkig til

naturen og ophold til mindre loungeområder. De enkelte værelser danner

ramme i en privat og tilbagetrukket atmosfære. Fokus på lys og natur

underbygges af de næsten ikke eksisterende overgange mellem inde og

ude, kun adskilt af de store glaspartier.

Liggesal

+3m

Værelse Værelse Værelse Værelse Værelse

Suite

Liggesal

+3m

Værelse Værelse Lounge

Stemning - morganmad på sengen på et af hotellets værelser. Hotelgangens forløb og udsigt mod øst.

V

Dybt


ad

Værelse

Værelse Værelse Værelse

Lounge

Depot

Suite

Loungeområder er spredt ud mellem værelserne på

hotellets gange. Her er rum for ro og refleksion i en

mere offentlig kontekst end på værelset.

Værelse Værelse Værelse Væ

V

HoTelleT

1:100 - planudsnit 35


Bygningens snit

I bearbejdelsen af bygningen, er der i særdeleshed arbejdet i snittet

for at skabe en relation mellem det organiske og bakkede landskab og

bygningen. Bygningens interne planforskelle er i høj grad skabt med

inspiration i og respekt for stedets og landskabets eksisterende kvaliteter.

Bygningen interfererer således ikke den originale landskabskarakter,

men underordner sig og inspireres af den.

I snittet er der i høj grad ligeledes arbejdet med bygningens tekniske

kvaliteter, hvor føringsveje og installationer er bearbejdet som integrerede

parametre i udviklingen.

Bygningen besidder et stort antal højde forskelle, hvor såvel bunden

som loftet ændrer niveau. Disse niveauer tilfører bygningen en meget

landskabelig karakter og fortæller historien om skoven og skovbrynet.

V

Kig gennem kurbadet fra det høje af de centraltplacerede bassiner.

bygningenS SniT

37

længdeSniT


1:250 - længdesnit

bygningenS SniT

39

TVærSniT


1:250 - Tværsnit

facadeopSTalTer

41

facadeopSTalTer

Bygningens facader præsenteres i dette afsnit. Bearbejdelsen af bygningens

facader og materialer er bundet i bygningens koncept og i relationen

til stedet. Bygningens materialer skaber kontrasten mellem det tunge

og det lette, den massive struktur og den spinkle struktur. Basen og

den murede ryg relaterer sig til områdets terræn og tyngde, mens træstrukturen

relaterer sig til træerne der frodigt præger stedet.


Kig fra en nordvestlig placering ind mod grunden. Badehotellets tunge nordfacade kan skimtes bag træerne.

V

facadeopSTalTer

43

opSTALT SyD

Badehotellets sydfacad er opløst mod den indtagende udsigt, kun afskærmet

af spinkle egetræslameller. Afskærmningen er påført bygningen

i et varierende mønster der opløser den stringente bygningsform med sit

afvekslende udtryk. Altanerne skaber sammen med lamelafskærmningen

dybde i facadens udtryk, i kraft af de mange lag. Lagene af lameller sikrer

samtidig at hotellets værelser kan holdes på en acceptabel indetemperatur

på varme sommerdage.


ill. 3.

1:250 - opstalt Syd.

V

1:250 - facadeopstalt syd

45

opSTALT norD

Den nordlige facade er i kontrast til sydsiden lukket og massiv. Den tunge

volumen beskytter bygningen og det åbne Void mod vejen og banens

støj. De mindre vinduesåbninger skygger for indsigt og kun indgangen

tillader adgang til bygningen. De tætplantede træer langs facaden delvist

skjuler bygningen og integrere den i stedets natur.


V

1:250 - facadeopstalt nord

47

opSTALT ØST

Den østlige facade fremstår smal på grund af bygningens udstrakte form

over grunden. Den synlige vertikale forbindelse bryder med sit tunge materiale

den lette lamel struktur der omslutter bygningen. Åbningen bryder

overfladerne i forskydningerne og skaber udkig fra hotelgangene.


48

MOSE


V

1:250 - facadeopstalt øst

49

opSTalT VeST

Vest facaden ligger skjult bag de tætte træer hvor den skaber overgangen

mellem den åbne facade mod syd og den lukkede mod nord. Facadens

få åbninger relaterer sig til de bagvedliggende funktioner og deres

dagslysbehov.


V

1:250 - facadeopstalt vest

51


V

Kig fra Badehotellets terrasse pver udebadet ill. og 4. Julsø. yoga.

53


54

referencer

primær liTTeraTur

Den primære litteratur er benyttet som direkte referencer.

dupont, S. (2008): Atmosfære - i pædagogisk arbejde, Akademisk Forlag, København

funch, e. J. og Hyldgård, c. e.(1997) kapitel 4 fugt, Grundlæggende klimateknik og bygningsfysik, Aalborg

Universitet

futagawa, y. (2007): GA Architect 18, Kazuyo Sejima, Rue Nishizawa 1987-2006, a.d.a. ediTa, Tokyo, pp

116-131

guttormsen, n. et al (2003): Kunst som model, Aristo, København

Heiselberg, p. (2008): Integrated Design of Buildings, pp 1-27

lahti, l. (2004): AALTO, TaScHen gmbH, köln

norberg-Schulz, c. (1997): Sverre Fehn, samlede arbeider, orfeus Forlag, olso

orhan,y. & Deniz, o. (2005): Turkish Baths, Citlembik publications, istanbul

pallasmaa, J. (2007): The Eyes of the Skin, Wiley, London

plan- og miljøudvalget (2008): Kommuneplantillæg nr. 46 til Kommuneplan 2001-2012, Område til offentlige

og rekreative formål, sydøst for Svejbæk, Silkeborg Kommune, Silkeborg.

plan- og miljøudvalget (2008): 43. Forslag til kommuneplantillæg nr. 46 for et offentligt område og et

offentligt,grønt område ved Ludvigslyst, Julsøvej i Svejbæk, Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen

(2008): Miljørapport: Forslag til tillæg nr. 46 til kommuneplan 2001-2012, Silkeborg Kommune, Silkeborg.

Silkeborg.

Voldum, l. (2000): Anatomi og fysiologi, nyt nordisk Forlag, København

Zumthor , p. (2003): Atmospheres, Birkhäuser, Basel

Schittich, c. (2002): Im Detail, Birkhäuser, Basel

Sekundær liTTeraTur

Den sekundære litteratur er benyttet som reference materiale i forhold til

illustrationer, fotomateriale og lignende.

bird, S. og cunliffe b. (2007): The essential roman baths, Scala publishers

bognar, b. (2005): kengo kuma Selected Works, princeton architectural press

frederick, m. (2007): 101 Things i learned in architecture School, The miT press

dirckinck-Holmfeld, k. (2004): Dansk arkitektur 250 år, Arkitektens Forlag, København

dirckinck-Holmfeld, k. (2007): Arkitekternes Sommerhuse, Arkitektens Forlag, København

Hauser, S. et al (2007): Peter Zumthor Therme Vals, Chicago University press

Heikkinen, m. og Zumthor, p. (2006): Zumthor: spirit of nature wood architecture award 2006, rakennustieto

oy, Helsinki

Holm, m.J. et al (2004): arkitektens univers, louisiana revy, 44. Årgang nr. 2, rosendals bogtrykkeri, danmark

leon, S. (2008): poetics in architecture, academy press, Seattle

lund, n. o. (2009): Nordisk Arkitektur, Arkitektens Forlag, København

lund, l. d. (2003): danske arkitekter 3Xn, arkitektens forlag, københavn

march, r. et al (2006): arkitektur og energi, Sbi, aalborg

Quartino, d. (2008 ): Spa: Skønhed, Helse og Design, Loft publications, Barcelona

rossing, T. et al (2007): Springer Handbook of acoustics, Springer, london

Saxgren, H. (1994): dS474 Specifikation af termisk indeklima, ingeniøren bøger, københavn

Schulze, g. (1992): Die Erlebnisgesellschaft - Kultursoziologie der Gegenwart, Campus, Frankfurt

Steven Spier, S. og Tschanz, m. (2003): Swiss made: new architecture from Switzerland, Thames & Hudson

Ltd, London

Zumthor , p. (2006): Thinking architecture, birkhäuser, basel

Zumthor, p. (1997): Three concepts, architekturgalerie luzern, princeton architectural press, luzern

Zumptor, p. og binet, H. (1998): Peter Zumthor Works: Buildings and Projects 1979-1997, Lars Müller publishers,

Baden

Web-Sider

archinect (2009): Therme Vals, archinect

Tilgængelig på: http://www.archinect.com/links/detail.php?id=47120_0_26_0_m72

collstrop (2009): Valg af træsorter, Kolding

Tilgængelig på: http://www.precoll.dk/site/11150.htm

erhvervs- og byggestyrrelsen (ebST) (2009): Bygningsreglementet BR08, København

Tilgængelig på: http://www.ebst.dk/br08.dk/br07/0/54/0 . .

gerlach, l. et al (2008): Dagslys, De store bygningers økologi, København

Tilgængelig på: http://www.dsbo.dk/Home/area1/leksikon/dagslys/tabid/121/default.aspx

Hansen, T. (2009): Silkeborg 1846-1996, Silkeborg

Tilgængelig på: http://silkeborgshistorie.dk/10-kurby-01.asp. . .

Hilke (2009:) Grundlæggende sanser: taktilsans, vestibulærsans, kinæstesisans, Grundmotorik

Tilgængelig på: http://www.grundmotorik.de/dk/sanser.htm

grupe larsen, V. (2008): passiv solvarme, store bygningers økologi, københavn

Tilgængelig på:http://www.dsbo.dk/Home/area1/leksikon/passivsolvarme/tabid/151/default.aspx

gyldendal (2009): Træ (Egenskaber – Fysiske egenskaber), Gyldendals åbne encyklopædi.

Tilgængelig på: http://www.denstoredanske.dk/natur_og_milj%c3%b8/botanik/almen_botanik/

Tr%c3%a6/Tr%c3%a6_(egenskaber)/Tr%c3%a6_(egenskaber_-_fysiske_egenskaber)

Jensen, T. (2008): Fra wellness til velvære: Oplevelsesindustriens problematikker og et løsningsforslag, Aalborg

Univesitet, Aalborg.

Tilgængelig på: http://www.kommunikationsforum.dk/thessa-jensen/blog/fra-wellness-til-velvaere-oplevelsesindustriens-problematikker-og-et-loesningsforslag.

.

Jensen, T. (2008): oplevelsesmiljøernes fem ansigter, aalborg univesitet, aalborg.

Tilgængelig på: http://www.kommunikationsforum.dk/thessa-jensen/blog/oplevelsesmiljoeernes-fem-ansigter.

.

kildeskovshallen (2009): Arkitektur, Kildeskovshallen, Gentofte

Tilgængelig på: http://www.gentoftekommune.dk/kildeskovshallen/om-hallen/arkitektur/

kuma, k. (2009): Kengo Kuma, Selected Works, KengoKuma Associates, Tokyo

Tilgængelig på: http://www.kkaa.co.jp/e/main.htm

kunst centeret Silkeborg bad (kcSb) (2009): Om stedet, Silkeborg

Tilgængelig på: http://silkeborgbad.dk/default.aspx?id=27. . .

kurby Silkeborg online (2009): Kurby Silkeborg, Velvære og sundhed I verdensklasse, Silkeborg,

Tilgængelig på: http://kurbysilkeborg.dk/default.asp?pagenumber=20198. . .

lading, T. (2008): indeklima, de store bygningers økologi, københavn

Tilgængelig på: http://dsbo.dk/Home/area1/leksikon/indeklima/tabid/463/default.aspx

louisiana (2009): arkitekturen, louisiana, museum for moderne kunst

Tilgængelig på: http://www.louisiana.dk/dk/menu/bes%c3%b8g+louisiana/museet+og+arkitekturen/arkitekturen


miljøministeriet (2009): Udkast til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v.

og disses vandkvalitet, København

Tilgængelig på: http://www.blst.dk/nr/rdonlyres/797440b7-d881-4a4c-

8343-31ebb405bfde/59445/udkasttilnybekendtgrelseomsvmmebadsanlg070308.pdf

pallasmaa, J. (2000): Hapticity And Time - discussion of haptic, sensuous architecture,

Architectural review

Tilgængelig på: http://findarticles.com/p/articles/mi_m3575/is_1239_207/

ai_64720968/

pedersen, f. et al (2008): Hygroskopi, De store bygningers økologi, København

Tilgængelig på: http://www.dsbo.dk/Home/area1/leksikon/Hygroskopi/tabid/133/default.aspx

rockwool (2009): Hvad er indeklima?, Hedehusene

Tilgængelig på: http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+vejledning/indeklimaguiden/hvad+er+indeklima-c7-

STuff (2009): Projekt: friluftshytte, STuff a/S, Århus

Tilgængelig på: http://www.stuffaps.dk/index.php?page=friluftshytte

Teknologisk institut (2009): Densitet, Teknologisk institut

Tilgængelig på: http://www.mur-tag.dk/index.php?id=368

Vivekchandran (2009): Today’s archiparlance i, Wordpress,

Tilgængelig på: http://archiparlance.wordpress.com/

Wikipedia 1 (2009): Atmosfære (Stemning,) Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://da.wikipedia.org/wiki/atmosf%c3%a6re_(stemning)

Wikipedia 2 (2009): Sans, Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://da.wikipedia.org/wiki/Sans#definition_af_sans

Wikipedia 3 (2009): Luftfugtighed, Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://da.wikipedia.org/wiki/luftfugtighed

Wikipedia 4 (2009): Lyd, Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://da.wikipedia.org/wiki/lyd

Wikipedia 5 (2009): Lux, Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://en.wikipedia.org/wiki/lux

Wikipedia 6 (2009): Krone (plantedel), Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://da.wikipedia.org/wiki/Tr%c3%a6krone

Wikipedia7 (2009): Skovbryn, Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://da.wikipedia.org/wiki/Skovbryn

Wikipedia 8 (2009): Specifik varmeledningsevne, Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://da.wikipedia.org/wiki/Specifik_varmeledningsevne

Wikipedia 9 (2009): Kondensering, Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilgængelig på: http://da.wikipedia.org/wiki/kondensering

V

Kig fra badet op i loftskonstruktionen.

referencer

55

Similar magazines