Kirkeblad for perioden maj-juni-juli 2008. - Skt. Nikolai Kirke, Holbæk

holbaekkirke.dk

Kirkeblad for perioden maj-juni-juli 2008. - Skt. Nikolai Kirke, Holbæk

Alkymistens hemmelighed

I salmen: ”Den store mester kommer” hører

vi, hvordan Vor Herre sidder ved smeltediglen

og lutrer sølvet, til dets ædle indre springer

frem af ertsen – og han i hjertedybet ser sit eget

Gudsbillede fremstå klart. Da smiler han!

Men hvad vil det sige, at lutres?

Og hvad er vores gudbilledlighed?

Lad os gå på opdagelse i Paulo Coelhos verdensberømte

bog: Alkymisten. Her følger vi

drengen Santiago, en fårehyrde, der er rejst ud

for at opleve verden. Og hans vej krydses af to

vigtige personer: Kongen af Salem, Melkizedec.

Og en Alkymist.

Kongen lærer Santiago, at det eneste et menneske

er forpligtet til, er at følge sin livsbane.

”Det er den sti, Gud har lagt for hvert eneste

menneske her på jorden”, forklarer kongen. I

deres pure ungdom ved menneskene, hvad de

skal med deres liv. Men efterhånden som tiden

går, kommer der kræfter til, der prøver at

bevise, at det er umuligt at følge sin livsbane.

Men den kraft, der tilsyneladende er skadelig,

kan i virkeligheden lære dig, hvordan du skal

følge din livsbane. For den forbereder din sjæl

og din livslyst.

Således talte Kongen. Også om alle de tegn,

der er undervejs, og som

skal opdages.

Men på trods af Kongens

kloge ord måtte Santiago

erfare, at det ikke var let

at tyde tegn. Det første

”tegn” han møder, viser sig

at være tyv. Og drengen

græder, fordi Gud er uretfærdig,

når han behandler

mennesker, der tror på

deres drømme, sådan. Jeg

kan ikke længere stole på

nogen, fordi én har svigtet

mig, græder drengen.

Men hans gråd afbrydes

hurtigt af ting, der optager

ham, og senere møder han Alkymisten. Han er

en vismand, der ved, hvad det vil sige at lytte

til sit hjerte. Men igen må Santiago erfare, at

hans eget drengehjerte ikke er noget let hjerte.

Det er uroligt, fordi det drømmer, og tænker

på en pige, han er forelsket i. Det er også et

forræderisk hjerte, der forsøger at bremse ham

og er bange for at lide. Men Alkymisten svarer

ham, at forræderi er de slag, vi ikke forventer.

Og hvis man kender sit hjerte godt, også alle

dets kneb og trick, lærer man at acceptere det,

der er. Og ved hvad man skal stille op.

Beriget af kloge ord fra Kongen og Alkymisten,

drog Santiago videre, og opdagede, hvordan

tilværelsen ustandseligt drejede en anden vej,

end han forudså. Og han lærte med tiden at

lade sig dreje på sin livsbane.

Hver gang vi tvinges til at lade os dreje, fordi

tilværelsen går en ny vej, da lutres vi i Vor Herres

smeltedigel. At lutres er at lære. Ligesom

Santiago lærte af sine bristede drømme. Men

at fi nde ind på sin livsbane på ny, med nye skabende

kræfter, er en velsignelse så stor, at man

næsten kan mærke den gamle smeltemesters

glæde. Da er hans gerning alt sket.

Sognepræst Hanne Mejlhede

3

More magazines by this user
Similar magazines