hjælpemidelt 2 c.indd - Hjælpemidler

Strømpepåtageren er
prikken over i´et
Den ser ikke ud af meget, og nogen skønhedsåbenbaring er den bestemt
ikke. Der er umiddelbart ikke meget prestige i en strømpepåtager. Men faktisk
er den med til at løse et problem for mange og medvirker desuden til
større selvhjulpenhed i hverdagen. Arkitekt Claus Bjarne Christensen er én af
dem, der bruger strømpepåtager jævnligt
TRINE BJERRE MIKKELSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET.
Ingen status – men den virker
Claus Bjarne Christensen er fuldtidsbeskæftiget som
arkitekt bl.a. ved DCFT (Dansk Center for Tilgængelighed),
hvor han rådgiver om tilgængelighed. Han har
leddegigt, som har været nogenlunde stabil i sin udvikling
i omkring 10 år. Men der er gode dage, såvel
som dårlige.
– I dag har jeg det fi nt, men i morgen kan jeg måske
ikke gå, siger han.
For at komme frem og tilbage til arbejde har han
fået en handicapbil, og han medbringer altid sin
elkørestol. Begge dele har han fået bevilget som
arbejdsrelaterede hjælpemidler, ligesom hans hævesænke-bord
og kontorstol. Desuden kan han – hvis
han skulle få brug for det – få AF´s tilbud om personlig
assistance, hvilket er en slags ekstra hjælper, som
kan hjælpe med forskellige fysiske opgaver, som er tilknyttet
arbejdet. Ellers har han en personlig hjælper i
forhold til aktiviteter i dagligdagen, bl.a. til at hjælpe
med at tage strømper på.
Claus Bjarne Christensen bruger indimellem også
strømpepåtager, ikke hver dag, men cirka på ugentlig
basis.
– Jeg bruger primært strømpepåtager, fordi jeg
ikke kan bøje mig forover og nå mine fødder. Jeg har
heller ikke kræfterne i fi ngrene til at trække sokker
på, fortæller han.
Claus Bjarne Christensen har brugt strømpepåtager
i cirka fem år, men det eksemplar har han ser langt
ældre ud: De blå bændler, som sidder fast i plasticstykket,
virker temmelig slidte, og produktet ser i det
hele taget lidt hengemt ud. Men den virker.
– Den er så grim, og den har så lidt status som
hjælpemiddel, siger han. – Men jeg er kommet til at
holde af den, og jeg tager den med hver gang, jeg
er i svømmehallen eller afsted til fx konferencer. Det
gør mig heller ikke pinligt berørt at bruge den. Det er
jo ligesom, når man skal sætte sig i sin kørestol den
første gang.
HJÆLPEMIDLET | 2004 | NR. 2
Claus Bjarne Christensen kan ikke helt
huske, hvordan han overhovedet har
fået fat i sin strømpepåtager. Han
kommer med en lidt ulden historie
om, at den første han fi k
måske blev væk, og at han så fi k
den, han har i dag. Faktisk mener
han ikke, at han nogensinde
har fået den bevilliget offi cielt,
men at han bare har fået den
foræret i en eller anden sammenhæng
– måske i forbindelse
med et sygehusophold.
FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN
9

10
Det frie valg er fundamentalt
At bruge strømpepåtager er ikke en hel enkel affære;
fødderne skal helst være tempererede og tørre.
Bliver de for svedige og varme, er det langt mere
besværligt.
– Det kan jo godt være et problem i svømmehallen,
hvor jeg har fået pulsen op og stadig er varm
efter badet. Men så skal jeg huske at tage tøjet
på i den rigtige rækkefølge; først underbukser, SÅ
strømper og derefter t-shirt osv. Tager jeg t-shirten
på først, kan den være med til at gøre mig for varm,
siger han.
Claus Bjarne Christensen vil gerne prøve andre
strømpepåtagere, men han oplever, at bevillingsdelen
i forhold til de personlige hjælpemidler er meget
besværlig, og at det er svært at få bevilliget noget,
som ikke er et arbejdsrelateret hjælpemiddel. I det
hele taget synes han, at opdelingen mellem personlige
hjælpemidler og arbejdsrelaterede hjælpemidler
er kunstig, for hjælpemidler er vigtige i forhold til
helheden i livet.
– Men jeg er jo et mærkeligt menneske, så jeg synes
også, at det er sjovt at se, om det nu kan lade sig
gøre at få det bevilget alligevel, siger Claus Bjarne
Christensen. – Umiddelbart vil jeg dog tro, at de
(kommunen, red.) siger, at “du kan jo få din hjælper
til at give dig strømper på, så hvad skal du med en
strømpepåtager?”. Jeg oplever nemlig, at kommunen
har en ikke ubetydelig og meget uheldig tendens
til at afslå bevillinger af hjælpemidler og boligændringer
under henvisningen “Den arbejdsopgave
kan du få din hjælper til”. Men jeg kunne da godt
tænke mig at prøve en strømpepåtager, som ikke er
så afhængig af, hvordan min fod har det.
Claus Bjarne Christensen påpeger, at han har en
hvis mængde energi og et bestemt antal timer med
ret til hjælp, hvor han hele tiden skal veje for og
imod, hvad han skal bruge hjælperen til, og hvad
han skal gøre selv.
– Her er det frie valg vigtigt. Man bør kunne
vælge om, man har brug for hjælp dén dag, eller om
man vil føle sig almindelig og klare vasketøjet eller
strømperne selv. Min strømpepåtager er prikken over
i´et, der er med til at give mig mulighed for at træffe
dét valg, slutter han.
HJÆLPEMIDLET | 2004 | NR. 2