Side 1-52 PDF - Out & About

out.and.about.dk

Side 1-52 PDF - Out & About

Franske middelhavsfristelser

by- eller badeferie, natur eller kultur, luksus eller budget, parmiddag eller sexfest …

Du behøver ikke at vælge. I NICe kan du få det hele.

reJSer: NICe

Af Maria Maud Borup Petersen

Promener side om side med elegante

damer prydet af ædelsten og ansigtsløftninger.

Hop i den azurblå bølge på en af

homostrandene, eller forvild dig ind

i de snørklede gader i den gamle romerske

bydel.

Spis en udsøgt middag på en af

byens homorestauranter eller snup

en cocktail under en palme, før du

danser dig igennem den lune nat.

i dronning victorias fodspor

Nice er Den Franske Rivieras hovedby

– og homomagnet med en bredt

udvalg af gay hoteller, restauranter,

caféer, barer, klubber og strande.

Strandpromenaden har fået sit

navn efter alle de velhavende englændere,

heriblandt dronning Victoria,

der ferierede her tilbage i

1800-tallet. Promenade des Anglais,

som løber syv kilometer langs ha-

26 Out&abOut · oktober 2010

vet, er stedet at se – og ikke mindst

blive set. Her er frekvensen af Ferrarier

og ansigtsløftninger høj, og her

kan du promenere side om side med

millionøser og solbrune fyre på rulleskøjter,

mens du nyder udsigten

over det turkise hav til den ene side

og palmer og mondæne hoteller til

den anden side.

Regnbueflaget vajer også langs

promenaden, ved de to gay friendly

strande samt strandbarerne Castel

og Hi Beach.

Et must er at gå en tur op på bjergtoppen,

hvor slottet ligger. Herfra er

der en fabelagtig udsigt over “Englebugten”

med Promenade des Anglais

til den ene side og havnen til den

anden side.

Labyrintiske gader

Selv om Nice er Frankrigs femtestørste

by, har byens centrum en overskuelig

størrelse, og især den gamle

bydel, Vieux Nice, har med sine små

labyrintiske gader en hyggelig og

livlig stemning. De charmerende ok-

kerfarvede huse, med blå skodder og

vasketøj spændt ud mellem de tætliggende

huse, vidner om italienernes

tidligere herredømme.

Den pittoreske gamle bydel bugner

af restauranter, der serverer delikate

middelhavsretter, side om side

med små butikker og gallerier. Om

aftenen vrimler det med turister på

jagt efter sydlandske smagsoplevelser,

og det betaler sig at gå lidt ind

ad sidegaderne, hvis man vil have

virkeligt veltillavede lækkerier.

Prøv for eksempel homorestauranten

La Pierre Bise i Rue Barillerie,

der serverer franske specialiteter.

Skaldyrselskere bør besøge Grand

Café de Turin på Place Garibaldi, hvor

der serveres friske østers og et væld

af andre delikatesser fra havet.

kultur og kasino

Museet for moderne kunst har en stor

samling af nutidig europæisk kunst

samt Warhol i den permanente samling.

Ellers er Matisse- og Chagall-museerne

også et besøg værd.

More magazines by this user
Similar magazines