Conserving - Restoring - Educating Through Fly Fishing

fffd.dk

Conserving - Restoring - Educating Through Fly Fishing

Turen til Grønland

Der skulle ret lang tid til, før alle mine indtryk var bearbejdede. En tur til Grønland, der bla. indeholder fiskeri,

er ikke noget man sådan bare lige kommer over. Det er overflod af oplevelser, der kan få selv den mest kolde type

til at kamme over.

Af Hans Jørgen Thomsen

Men til starten: min søn og jeg er i den heldige situation,

at vi har familie i Grønland. Nærmere bestemt i

Qaqortoq ( Julianehåb ). Der bor min søns onkel og

dermed min tidligere svoger. I Grønland og ikke PÅ

Grønland! Det er en af de første ting der lige skal læres.

Vi i DK bruger jo normalt ’på’, men tænkes over størrelsen

af denne ø, er det ikke mindre end fair at sige ’i’.

For kors i r.... det er en stor ø!! Større end Australien, og

hvem siger PÅ Australien? Nej vel ;-)

I familien har vi heldigvis også en anden forbindelse,

der kan skaffe rejser til billige penge. For hold da op det

er dyrt at rejse derop! Desværre lader det til at hjemmestyret

ikke har en pind forstand på tourisme, heller

ikke fisketourisme og den indtægt det kan give, men

derimod bare vil have mange penge for rejsen alene.

Sørgeligt, men hvad? De finder vel ud af det på et tidspunkt?!

Vi sparede det halve ved at have bestilt og betalt

rejsen ½ år i forvejen uden mulighed for afbud.

Men når man snakker om beløb i størrelsesordenen

11.000,-kr pr. person, er det en virkelig god måde at

spare lidt grunker på!

Men det er alt sammen bare sidespring. For det det her

drejer sig om er den Grønlandske natur, og dermed

også fiskeriet der er deroppe. Og jeg skal da lige love

for det var noget der kunne kompensere for alle de udgifter

der var! Aldrig, aldrig har jeg da oplevet natur på

18 | FlueFisker juni 2007

den måde før. Startende med en lille gåtur i Qaqortoq,

vi skulle da lige se den lille by fra alle vinkler, kommer

vi så også over den elv, der fører op til den sø der er deres

vandforsyningen. Der ser vi de første tegn på at det

her er meget mere end normalt set i DK og nærmeste

omegn. Vi ser de første ørreder af mange, så mange

man tror det er løgn! Stående på en bro midt i byen,

kan vi se den ene fine ørrede efter den anden tage turen

op i søen. De lokale fanger dem med ’rykfiskeri’, selv

om det ikke er lovligt. Men ser man mængden, er det

mere end forståeligt at alle ser gennem fingrene med

det. Der er bare SÅ mange!! Små knægte står med liner

i hånden, hvor der i enden er et blylod og en trekrog.

Og kan de se der er fisk i nærheden, får linen et ryk,

og der er fisk på. Ikke ’Die feine Englische Art’, men

der er til aftensmaden. Og det er det der er årsagen til

de gør det. Ikke noget med sportsfiskeri der, men ren

’skaffe mad’.

Vi havde et par dage, hvor vi lige skulle lære en del af de

danskere at kende, der bor i Qaqortoq. Og det foregik

i den lokale billard klub. Lad mig bare sige der kun er

to minder derfra: nemlig mega tømmermænd og rigtigt

hyggelige timer! Og at det er nogle fantastisk friske

gutter der bor i den by. Rent Wild West. Og skønt det

findes endnu!

Vi lånte et par dage efter ankomsten en båd af Ib, re-

More magazines by this user
Similar magazines