Indhold - Minen

Vi kæmper kun for øl 1
Kom ud min kære Klara 2
Ud´n for slottets porte 3
Syv fulde nætter 4
Ræven og bonden 6
Rolandskvadet 7
Ridder Phillips kærlighed 8
Lygtemanden 9
Lille Marie 10
Lad fløjten tale 11
Konen ved floden 12
Skønne Mary 13
Doktor Merks levertran 14
Den fulde sømand 15
Blåbærfred 16
Conrad hvor´ din´ bukser? 17
Åh hvilken herlig kro 18
Anna og Anders 19
Den gamle spillemand 20
En lille én om morgenen 21
Et glas porter 22
Kresten 23
Kræn Piensens begravelse 24
Munken fra Børglum 25
Mine sangen 26
Vores værtshus 27
Agathe i sit jomfrubur 28
Bahrains sang 29
Gådemesterens sang 30
De to ravne 31
Du er kvinden 32
De tre møer og røveren 33
Elverne 34
Erik Langknivs vise 35
En orks liv 36
Festen er lige begyndt 37
Filligutten 38
Indhold
Hymne til kokken 39
Khang flodens stemme 40
Aftensang 41
Knokkelmanden 42
Læg din maw' 43
For-glem-mig-ej 44
Knud Lille og kongen 45
Røvernes sang 46
Når bjælderne danser 47
Røvfar 48
Sørøvere elsker øl 49
Sortvads skeletter 50
Bjæsk 51
Rottefængeren 52
Konen på øen 53
Troels fra Løkken 54
Verdens uheldigste mand 55
Ud på heden 56
En skrædder og hans .… 57
Midvinter 58
Eylindars Bjerge 59
Vætterne 60
Tortuga er mit hjem 61
Thorvald ”Blærerøvs” vise 62
Månens blomst 63
Kære herre 64
En pige gik i enge 65
Kyskhedsbæltet 66
Vi skal alle hænges 67
Vagterne sidder i varmen 68
Den unge hr. Pedersen 69
Hans, den bondeknøs 70
Solskin om bord 71
Der var en skikkelig … 72
Lad os alle danse 74
At jeg er fra øen 75
Det skal jeg garantere … 76
Hey Nonny Nonny 77
Mit liv er et glas 78
Skalle Kalle 79
Manden og konen 80
De to brødre 81
Visen om Hedegård 82
Silvia, Havets Frue 83
Morgan kvadet 84
En ulykke kommer … 85
Dværge danse sangen 86
Bacon sangen 87
Drafur og Gildur 88
Katten ned i sækken 89
Hold kæft jeg er fuld 90
Kan du drikke? 91
Aldrig en sømand af mig 92

Vi kæmper kun for øl
Vi kæmper kun for øl
Vi kæmper kun for øl
Vi kæmper kun for øl og for penge
Hvis vi ingen penge får eller øller lige så
Må i kæmpe kampen uden os så længe.
Jeg vågnede fra blund
en tidlig morgenstund
og hørte herremandens stemme kalde:
"Grib til våben alle mand
alle de som kæmpe kan
mod vor fjende skal vi sejre eller falde!"
Men vi...
Jeg vågnede fra blund
en tidlig morgenstund
og hørte adelsmandens stemme kalde:
"Grib til våben alle mand
alle de som kæmpe kan
mod vor fjende skal vi sejre eller falde!"
1
1
Men vi...
Jeg vågnede fra blund
en tidlig morgenstund
og hørte selve kongens stemme kalde:
"Grib til våben alle mand
alle de som kæmpe kan
mod vor fjende skal vi sejre eller falde!"
Men vi....
Men så sagde kongen også..
"Så lad dem øller få
og penge lige så
hvis for konge og for rige de vil kæmpe."
Nu til våben alle mand
alle de som kæmpe kan
mod vor fjende skal vi sejre eller falde
Men vi....

Kom ud min kære Klara
I en landsby tæt ved skoven
bo´ed en ungmø med sin far,
Hendes hjerte var af guld
og så smuk en pi´ hun var.
Men en dag kom der en rigmand
rid´nde til hend´s faders hjem,
Hans hest var hvid som sneen
og han kom der klokken fem.
Kom så ud, min kære Klara,
kom så ud´nfor, hvis du kan
Kom så ud, min kære Klara,
vis din´ ben til en herremand.
”Jeg er kommet for at giftes
med din datter, hvis jeg må
Jeg har magt og jeg har rigdom,
jeg har guld som du må få
Jeg vil bygge hend´ et landsted
på stør´lse med et slot
Hun skal leve som en dronning
og få alt, både stort og småt”.
2
2
Kom så ud…
Men Klara sa´ til manden:
”Jeg må desvære takke nej,
Jeg vil ej ha´ guld, ej rigdom
og jeg elsker ikke dig.”
Men så sa´ Klaras fader:
”Du skal gør´ hvad der bli´r sagt
Du skal giftes nu på søndag
og lev´ i pompt og pragt.”
Kom så ud…
I en landsby tæt ved skoven
løber en vild flod tæt forbi
De fandt Klara der ved midnat;
hun ha´d druknet sig der i
Og derhjemme sidder fader´n
og sørger sig ihjel.
Ӂh min stakkels datter Klara,
hvorfor dræbte du dig selv?”
Kom så ud…

Ud´n for slottets po-o-rte
Der lå en masse lo-o-umske hunde
Dagen så lang
Derfor var de hunde af første rang
Og alle skulle vi-ide
Når kongen skulle ski-i-ifte skjorte
Ud´n for slottets porte
Og kongens ene sø-øster
Hun ha'd så store bry-y-yllupsplaner
Kongens ene da-a-tter
Hun ha´d så store pa-a-andelokker
Den anden datter Lise
Hun havde så smuk en fi-i-istelstemme
Og kongens gamle, vise mænd
De ha'd så store ti-i-imelønne
I kælderen bo´ede der tosser
De ha'd ingen no-o-nedragter
Og den gamle junker
Han samlede på klo-o-oge venner
3
3
Tjeneren Klaus Klu-u-umpe
Han tørred´ fruens ru-u-ustne knive
Og narren Gamle Jokum
Han bo'de på et lu-u-ummert vær'lse
Narrens gamle tudse
Den boede i en ku-u-urv i haven
Og gartneren hed Janus
Han passed' kongens a-a-anemoner
Og i haven boed en ni-i-se
Den skulle altid pi-i-ille jordbær
Og til aften var der væ-æ-ælling
Den blev lavet af en kæ-æ-æmpe
MØGSO!!!!!
Dagen så lang
Derfor var hun MØGSO!!! af første rang
Derfor var hun MØGSO!!! af første rang
Derfor var hun MØGSO!!! af første rang

Syv fulde nætter
Og da jeg kom hjem en mandag nat
Med meget stort besvær,
Så jeg der i stalden stå
En hest, hvor min hest sku´ vær´.
Så jeg kaldt´ på min kon´: "Hør, sig mig lig´,
Er det mig, der er blevet sær?
Men hvad laver hesten i stalden der,
Hvor min egen hest sku´ vær´?"
"Ej, du' fuld, du' fuld, din gamle nar
Og se, det kan du ej:
Det' et helt nyt spisebord,
Som min mor har sendt til mig."
"I mange år har jeg vandret,
Mindst tusind og en kilomet´
Men et spisebord med saddel på
Har jeg endnu aldrig set."
Og da jeg kom hjem en tirsdag nat
Med meget stort besvær,
Så jeg der i ved døren stå
Et par sko, hvor min sko sku´ vær´.
Så jeg kaldt´ på min kon´: "Hør, sig mig lig´,
Er det mig, der er blevet sær?
Men hvad laver skoene ved døren der,
Hvor min egen sko sku´ vær´?"
"Ej, du' fuld, du' fuld, din gamle nar
Og se, det kan du ej:
Det er potteplanter,
Som min mor har sendt til mig."
"I mange år har jeg vandret,
Mindst tusind og en kilomet´
Men potteplanter af læder,
Har jeg endnu aldrig set."
Og da jeg kom hjem en onsdag nat
Med meget stort besvær,
Så jeg der på bordet lig´
En pibe, hvor min pibe sku´ vær´.
Så jeg kaldt´ på min kon´: "Hør, sig mig lig´,
Er det mig, der er blevet sær?
Men hvad laver piben på bordet der,
Hvor min egen pibe sku´ vær´?"
4
4
"Ej, du' fuld, du' fuld, din gamle nar
Og se, det kan du ej:
Det' en helt nyt fløjte,
Som min mor har sendt til mig."
"I mange år har jeg vandret,
Mindst tusind og en kilomet´
Men stærk tobak i en fløjte
Har jeg endnu aldrig set."
Og da jeg kom hjem en torsdag nat
Med meget stort besvær,
Så jeg der på stolen hæng´
En vest, hvor min vest sku´ vær´.
Så jeg kaldt´ på min kon´: "Hør, sig mig lig´,
Er det mig, der er blevet sær?
Men hvad laver vesten på stolen der,
Hvor min egen vest sku´ vær´?"
"Ej, du' fuld, du' fuld, din gamle nar
Og se, det kan du ej:
Det' et bomuldstæppe,
Som min mor har sendt til mig."
"I mange år har jeg vandret,
Mindst tusind og en kilomet´
Men et bomuldstæppe med lommer i
Har jeg endnu aldrig set."
Og da jeg kom hjem en fredag nat
Med meget stort besvær,
Så jeg der på gulvet lig´
En skjorte, hvor min skjorte sku´ vær´
Så jeg kaldt´ på min kon´: "Hør, sig mig lig´,
Er det mig, der er blevet sær?
Men hvad laver skjorten på gulvet der,
Hvor min egen skjorte sku´ vær´?"

"Ej, du' fuld, du' fuld, din gamle nar
Og se, det kan du ej:
Det' nogle nye gardiner,
Som min mor har sendt til mig."
"I mange år har jeg vandret,
Mindst tusind og en kilomet´
Men blå gardiner med knapper på
Har jeg endnu aldrig set."
Og da jeg kom hjem en lørdag nat
Med meget stort besvær,
Så jeg der i sengen lig´
En krop, hvor min krop sku´ vær´
Så jeg kaldt´ på min kon´: "Hør, sig mig lig´,
Er det mig, der er blevet sær?
Men hvad laver kroppen i sengen der,
Hvor min egen krop sku´ vær´?"
"Ej, du' fuld, du' fuld, din gamle nar
Og se, det kan du ej:
Det' en foret dyne,
Som min mor har sendt til mig."
"I mange år har jeg vandret,
Mindst tusind og en kilomet´
Men en foret dyne med arme og ben
Har jeg endnu aldrig set."
5
Og da jeg kom hjem en søndag nat
Med meget stort besvær,
Så jeg der ud af døren løb´
En mand klokken kvart i fir´
Så jeg kaldt´ på min kon´: "Hør, sig mig lig´,
Er det mig, der er blevet sær?
Men hvad laved' man på engen der
Klokken ca. kvarter i fir´?"
Ej, du' fuld, du' fuld, din gamle nar,
Og se det kan du ej.
Det var Vagtkaptajnen,
Som kom og besøgte mig."
"I mange år har jeg vandret,
Mindst tusind og en kilomet´.
Men Vagtkaptajnen med STÅ DRENG* på
Har jeg endnu aldrig set."
5

Og bonden han gik sig ud i grønne eng
Der mødte han ræven
Og bonden han gik sig ud i grønne eng
Der mødte han ræven
Havde jeg blot pelsen din
Til fóret under huen min
Til julen.
Nej vinteren er så hård og så streng
Og svært er det sin pels at miste
Aldrig får du pelsen min
Til fóret under huen din
Til julen
Et gyngende skib det vil jeg give dig
Det største som du vil have
Ræven og bonden
Et gyngende skib det var nok godt at ha’
Men det kan jeg ikke styre
En ganger så grå den vil jeg give dig
Den bedste som du vil have
En ganger så grå den var nok god at ha’
Men den kan jeg ikke ride
En velfodret okse vil jeg give dig
Den største som du vil have
6
6
En velfodret okse den var nok god at ha’
Men den kan jeg ikke slagte
En velfodret gås det vil jeg give dig
Den bedste som du vil have
En velfodret gås det var nok godt at ha’
Men svært er det sin pels at miste
Ud kommer rævens søster så fin
Og hun vil med ræven tale
Aldrig får han pelsen din
Til fóret under huen sin
Til julen
Du skal ej sælge bonden din pels
For han kan den ej betale
Bonden han spænder buen for sit knæ
Og skød efter rævepelsen
Men !
Ræven den sprang ad skoven til
Og råbte: ”Godnat !” til bonden
Aldrig får du pelsen min
Nej Aldrig får du pelsen min
Nej Aldrig får du pelsen min
Til julen.

Tre mine brødre hjemme gik
og passede, hvad de skulle.
De andre tre i striden for
og mødte dødens kulde.
Ride I ud af fjendeland
med dragne sværd bag skjolde.
Blæs i luren Olivan
på Ronsar volde.
Bud der kom til Rolands gård:
Brødrene hans var døde.
Han sadlede hest og red af land
at lade drabsmænd bøde.
Ride I ud af …
Kæmpede ud på Ronsar vold
i uger to og trende.
Da mæskede ulv og ravne sig
i kødet af døde svende.
Ride I ud af …
Rolandskvadet
7
7
Roland satte luren for blodige mund
blæste i den med vrede.
Da revnede jord og klipper hård,
stjernerne måtte græde.
Ride I ud af …
Rød af blod gik Roland frem,
svingede sværdets fane.
Han skilte hoveder fra kroppene
på sine brødres bane.
Ride I ud af …
Så vandt Roland striden lang
til sine frænders ære.
Dog døden stadig holdt sit greb
stramt om hans brødre kære.
Ride I ud af …
Trods sejren sød var skænket ham
han vender hjem syg i sinde.
Thi hvorhen striden falder ud
døden altid vinde.
døden altid vinde.

Hr. Phillip var en ridder
af stolt og ædel stand
Ej før man i det ganske land
har set så brav en mand
Sin lanse holdt han stiv og strunk,
så prægtigt var hans sværd
Men der var én han yndede
at støde i især!
Hr. Phillip red så vidt og bredt
på lystig ridderfærd
Og mangen ork og alskens pak
de segned’ for hans sværd!
Om natten gjord’ han ofte holdt
i kold og ensom skov
Det ku’ ha’ været trist...
Men med hesten var det sjov!
Men Phillip, Ridder Phillip,
han elsker kun sin hest
For nok er kvinder skønne
men heste er jo bedst!
Ridder Phillips kærlighed
8
8
Når Phillip han blev varm og kåd,
så tog han brynjen af
På hesten hang en skammel
I ved vist nok til hvad!
Så kæmped’ han den søde kamp
til allersidste stød
Og plantede et kærligt kys
på hestens mule blød.
Men Phillip...
I kvindfolk her, som sukker
efter stolt en riddersmand
Mit råd det er: Søg andetsteds
når hjertet står i brand
Lad riddere blot hygge sig med
grisen og får og hund og kat og Ræv
Nej, vil I ha´ det rigtigt sjovt?
så kys lidt på en Dværg
Men Phillip...
Ja Phillip...

Længe har jeg trådt min vej
Hvor er mine fødder dog ømme.
Mørket er tæt og vinden sej.
Lys, lygtemand lys.
Vis mig vej – skatten vil jeg finde.
Hvor er mine fødder dog ømme.
Jeg traver i skoven og løber i by’n.
Jeg tror vist nok jeg har haft et syn.
Lys, lygtemand lys…
En aften kom jeg til søens bred.
Engen var smuk og alt åndede fred.
Lys, lygtemand lys…
Da så jeg i mørket en blå-lilla mand.
Han dansede rundt på tuer og vand.
Lys, lygtemand lys…
Lygtemanden
Snart sprang han op og snart sprang han ned.
Snart ha’de jeg glemt, hvad det var jeg hed.
Lys, lygtemand lys…
Med ét var der tre af de lysende små.
Jeg styrtede rundt på må og få.
9
9
Lys, lygtemand lys…
Han lokked’ mig, han gløded’ som kul.
Jeg løb og faldt i et mosehul.
Lys, lygtemand lys…
I stedet for lykken jeg tro’de at få,
Der sad jeg med mudder og andemad på.
Lys, lygtemand lys…
Mit hoved det værked, min ryg gjorde ondt.
Overalt hvor jeg så sprang lygtemænd rundt.
Lys, lygtemand lys…
Nu går jeg og leder hver eneste nat.
Jeg tror vist nok jeg har set en skat.
Lys, lygtemand lys…
Tusinde mennesker hilser jeg på.
Jeg ser ikke mere det som jeg så.
Lys, lygtemand lys…
Ja lys, lygtemand lys…

Lille Marie
Der er en dejlig pige og hun er rigtig sød,
Mange hede nætter har jeg tilbragt i hen´s skød.
Hendes røv er lækker og barmen er så blød,
Så jeg tror at jeg bli´r lig´nde nogle timer.
Maries mor syn´s
Mari´ skal gifte sig med mig,
Fordi vi havde et uheld
med vores hede kysseleg
Jeg skal giftes med Marie
om jeg vil det eller ej
Alle får det meget bed´re
når Marie bli´r gift med mig.
Maries gamle mor hun er en rigtig heks,
Hun vil nem´lig ikke ha´ at Marie og jeg har sex.
Så vi ligger hem´ligt sammen
på Maries lille briks,
Og det en´ste der kan hør´s er vores stønnen.
Maries mor syn´s…
10
10
Marie er en tøs, alle drengene kan li´,
Og der er mange før der har prøvet på at fri.
Men jeg er den en´ste mand
der kan få hend´ til at skrig´:
”Åh! Sådan har jeg aldrig
fået den før, UH!”
Maries mor syn´s…
På onsdag er der bryllup og det er rigtigt surt
For jeg hader hend´s familie
og især hend´s onkel Kurt
Så når jeg står hos præsten
vil jeg sikkert tag´en spurt
Og gemme mig i sengen hos den næste.
Maries mor syn´s…
Der er en dejlig pige og hun er rigtig sød,
Mange hede nætter har jeg tilbragt i hen´s skød.
Hendes røv er lækker og barmen er så blød,
Så jeg tror at jeg bli´r lig´nde nogle timer.
Maries mor syn´s…

Lad fløjten tale
Lad fløjten tale om alt, jeg ved
Om havets brusen og skovens fred
Den milde vind i den lyse nat
Nattergalens sang i det dunkle krat
Lad fløjten tale om sult og nød
Krigens rædsel, sorg og død
Om Folket det største, om alt vi led
Men mest af alt om min kærlighed
Nyfødt blev givet os denne jord
Skoven gav os vort brød og bord
Vi dansed´ og elsked´ på Månens bud
Og nu som dengang står kvinden brud
11
11
Lad fløjten tale…
Trods alt der hændte i krigens gru
Skal fløjten synge for dig endnu
Trods blodet der spildtes og barnegråd
Vil vi følge vore hjerters råd
Lad fløjten tale…
Kom, sæt dig hos mig, lyt til bækkens sang
Væv harmonier til fløjtens klang
Når sangen endes, så svar mig, at
Du vil blive min i nat
For fløjten har talt….

Der boede i et lille bitte hus
A vilja vilja volje
Der boede i et lille bitte hus
Nede ved flodens bredder
Konen ved floden
Hun havde en spædbarn på knapt et år.
A vilja vilja volje
Hun havde en spædbarn på knapt et år.
Nede ved flodens bredder
Hun havde en brødkniv lang og skarp.
A vilja vilja volje
Hun havde en brødkniv lang og skarp.
Nede ved flodens bredder
Så stak hun kniven i barnets krop.
A vilja vilja volje
Så stak hun kniven i barnets krop.
Nede ved flodens bredder
Der kom 3 mænd, som på døren slog.
A vilja vilja volje
Der kom 3 mænd, som på døren slog.
Nede ved flodens bredder
12
12
Det var to vagter og en bøddel .
A vilja vilja volje
Det var to vagter og en bøddel .
Nede ved flodens bredder
Hun blev ført væk og i fængsel sat.
A vilja vilja volje
Hun blev ført væk og i fængsel sat.
Nede ved flodens bredder
De lagde et reb omkring hends´ hals.
A vilja vilja volje
De lagde et reb omkring hends´ hals.
Nede ved flodens bredder
De trak i rebet og hun var ej mer´.
A vilja vilja volje
De trak i rebet og hun var ej mer´.
Nede ved flodens bredder
Det var enden på konens liv
A vilja vilja volje
Og dermed er min fortælling slut
Nede ved flodens bredder

På vej til byen Droers marked
En skøn forårsdag i maj
Imens jeg gik og fløjted´ lystig
En ung skøn pige mødte jeg
Jeg gik hen til hend´ og sagde,
Mit æsel kan sagtens bære to
”Jamen, eftersom du har æsel
Takker jeg,” sagde hun og lo
Men da vi kom til byen Droer
Steg hun ned og sa´: ”Rejs med fred”
Da en tømmermand kom frem af vejen
Og med et slag han slog mig ned
Fjern din hånd fra skønne Mary,
Vi skal giftes inden læng´,
Vi skal til præsten nu i morgen
Og om aften sove i samme seng
Jeg følte mig lidt sur og knorten
Og mit venstre øje var blevet stør´
Så jeg slog ham venligt med min næve
Så han fløj ind i kroens dør
Fjern din hånd…
En byvagt kom rundt om hjørnet
Og sagde: ”Du har brudt en lov!”
Skønne Mary
13
13
Da æslet sparked´ ham på knæ´ne
Og han faldt om på byens torv
Fjern din hånd…
Men så kom vagtens broder løb´nde
Og han var ingen lille knøs
Og han slog mig blødt med sine knoer
Og så sad min tænder løs
Fjern din hånd…
Men skønne Mary smiled´ bare:
”Jeg vil rejse væk herfra med dig
Vi glemmer præsten nu i morgen
Og i nat skal vi ”hygge” du og jeg”
Fjern din hånd fra skønne Mary,
Hun vil rejse væk med mig
Vi glemmer præsten nu i morgen
Og i nat skal vi ”hygge” hend´ og jeg”
Igennem byen red vi sammen
Og folk kunne ej la´ vær´ at le
For med hendes skønhed og mine tænder
Var vi et syn, der var værd at se
Fjern din hånd ...
Fjern din hånd ...

Doktor Merks levertran
Jeg´ en ung ægtemand og jeg er træt af mit liv:
På det seneste er det gået galt for min viv.
Hver eneste dag skal jeg hør´ på hend´s skrig:
”Åh, bar´jeg var død og mine trængsler forbi!”
Åh, doktor, åh, doktor,
åh, kær´ doktor Merk,
Din levertran, den er
så god og så stærk.
Jeg er bange for, min kon´
er på vanviddets rand
På grund af de flasker
med stærk levertran.
Min gode ven Karl kom forbi mig en dag,
Og da han så min kone, var dette hvad han sa´:
”Bare rolig, min ven, hun kan igen blive stærk,
hvis du køber en flaske fra kær´ doktor Merk.”
Åh, doktor, åh, doktor…
Jeg gik ned til doktor´n den følgende dag,
Og doktoren gav mig en flaske og sa´:
”Gi´ hend´ tre glas om dagen
eller fler´, hvis hun vil,
Og når flasken er tom, ja, så si´r du bare til.”
Åh, doktor, åh, doktor…
14
14
Jeg gav hend´ et glas og ”whuzz” det røg ned
Jeg gav hend´ et andet og samme vej det gled,
Jeg tænkte: ”Det her, det går jo som en leg,”
Da plus´lig min kone rev flasken fra mig.
Åh, doktor, åh, doktor…
Fra morgen til aften hør´ jeg flaskernes klir,
Og når jeg så spørger min kone,
er dette hvad hun si´r:
”Bar´ rolig, min skat, jeg kan stop´ når jeg vil,
men hvis det´ okay med dig,
tar jeg lige et glas til.”
Åh, doktor, åh, doktor…
Og nu sidder jeg her, helt ude af mig selv,
For min kone hun drikker sig snart helt ihjel.
Jeg har prøvet at stoppe hend´
med ”bål og brand,”
Men hendes død bli´r doktor Merks levertran.
Åh doktor åh doktor…

Hvad skal vi gør' med den fulde sømand?
Hvad skal vi gør' med den fulde sømand?
Hvad skal vi gør' med den fulde sømand?
Tidligt om morgnen.
Hu hej, se hun sejler
Hu hej, se hun sejler
Hu hej, se hun sejler
Tidligt om morgnen.
Smid ham i brummen til han vågner
Hu hej, se hun sejler…
Han skal klynges op i masten
Hu hej se hun sejler…
Han skal trækkes efter skibet
Hu hej se hun sejler…
Den fulde sømand
15
15
Hvad skal vi gør med den fulde sømand?
Hu hej se hun sejler…
Læg mig i seng med kaptajnens datter
Hu hej se hun sejler…
Det skal vi gør´ med den fulde sømand
Det skal vi gør´ med den fulde sømand
Det skal vi gør´ med den fulde sømand
Tidligt om morgnen.
Hu hej se hun sejler…
Hu hej se hun sejler…

I Blåbærfred der bo´de en mand,
Han ejed´ en kro ved det blanke vand.
Han havde en datter på 17 år,
En skøn lille pig´ med gyldent hår
Tag og rejs ned, tag og rejs ned
Tag og rejs ned til Blåbærfred
Blåbærfred
En aften kom en gut forbi,
Han var en sømand, der havde fri
Han spurgte pigen: ”Er du gifteklar?
For så skal jeg nok tag´ og spørg´ din far”.
Tag og rejs ned…
Men pigen svar´d: ”Du kan tro nej.
Hvorfor skulle jeg dog gå med dig?
Jeg vil ikke bindes til en mand,
Jeg har det fint ved det blanke vand”
Tag og rejs ned…
Så bandt hun om sin hånd en snor
Og hviskede til sømanden disse ord:
”Kom igen i morgen ved aftentid
Og hiv i snoren, måske er der bid...”
16
16
Tag og rejs ned…
Vor´s ven han kom ved aftentid
Og hev i snøren efter bid.
Der kom et svar fra snorens top
Og pigen kom ned og lukked´ op.
Tag og rejs ned…
Sømandens knæ de blev som smør,
Da pigen stod i den åbne dør.
Hans hjerte hamred´ som bølgen blå,
For snoren var det eneste hun havde på!
Tag og rejs ned…
Så alle I mænd, der er til pi´r:
Tag til Blåbærfred, det er hvad jeg si´r.
Det er her de smukke tøser bor
Og alt du skal gøre er at hiv´ i der´s snor.
Tag og rejs ned…
Tag og rejs ned…

Om solen skinner på min vej,
om vinden den blæser eller ej,
Alle jeg møder, de spørger mig:
"Conrad, hvor´ din´ bukser?"
Conrad hvor´ din´ bukser?
Jeg kom fra bjergene for at se mig om,
og jeg fandt, at verdenen den ej var tom,
men ligegyldigt hvor hen jeg kom. spurgt´ de:
"Conrad, hvor´ din´ bukser?"
Om solen skinner...
Min rejse førte mig til byen hen:
Jeg søgte en pige for at bliv´ hendes mand.
Men da jeg kom til porten hen, spurgt´ de,
"Conrad, hvor´ din´ bukser?"
Om solen skinner...
De lukkede mig ind bag byens mur,
jeg gik til en kro for at få en lur,
men kroværten lo, da det blev min tur:
"Ho ho, Conrad, hvor´ din´ bukser?"
Om solen skinner...
Jeg gik til mit værelse og lagde mig ned,
men folk ude på gaden lod mig ej i fred,
og det de råbte, det gjorde mig vred:
"HEY, CONRAD, HVOR´ DIN´ BUKSER!"
Om solen skinner...
17
17
Jeg styrtede ud på gaden og skreg,
om de skulle tæskes eller ej?
"Hvem af jer tør spørge mig:
´Conrad, hvor´ din´ bukser?´"
Om solen skinner...
Folkene veg tilbage fra mig,
jeg trode de havde stoppet deres leg.
Men så var der en, der spurgte mig:
"CONRAD, HVOR´ DIN´ BUKSER?!!!"
Om solen skinner...
Jeg vendte mig om og blev lig-bleg,
da jeg så en kæmpe (fyr), der sagde til mig:
"Jeg er ikke bange for at spørge dig:
Conrad, hvor´ din´ bukser?"
Om solen skinner...
Jeg løftede mine arme for at værge for mig,
og tænkte om jeg skulle løbe min vej.
Kæmpen kom spænende hen mod mig,
men så faldt han i sine bukser!
Om solen skinner...
Folk omkring mig råbte ej mere op,
og så var jeg kommet på lykkens top.
Alle de spottende havde straks sagt stop.
"Shhh.. spørg ikke om hans bukser."
Om solen skinner...

Åh hvilken herlig kro,
Øllet er godt og maden go´
Åh hvilken herlig kro,
Og hvem er det der kommer nu?
Det er bonden med sin ko
Den store ko den tykke ko
Han er på kro
Og hvem er det der kommer nu?
Åh hvilken herlig kro…
Det er Smeden med sit stål
Det tunge stål det blanke stål
Smeden og Bonden er på kro
Og hvem er det der kommer nu?
Åh hvilken herlig kro…
Det er Vagten med sit spyd
Det lange spyd det spidse spyd
Vagten og Smeden,
Smeden og Bonden er på kro
Og hvem er det der kommer nu?
Åh hvilken herlig kro…
Det er Præsten med sin bog
Den store bog den tykke bog
Præsten og Vagten,
Vagten og Smeden,
Smeden og Bonden er på kro
Og hvem er det der kommer nu?
Åh hvilken herlig kro…
Åh hvilken herlig kro
18
18
Det er Bager´n med sit brød
Den friske brød det dejlig´ brød
Bager´n og Præsten,
Præsten og Vagten,
Vagten og Smeden,
Smeden og Bonden er på kro
Og hvem er det der kommer nu?
Åh hvilken herlig kro…
Det er Kriger´n med sit sværd
Det skarpe sværd det blanke sværd
Kriger´n og Bager´n,
Bager´n og Præsten,
Præsten og Vagten,
Vagten og Smeden,
Smeden og Bonden er på kro
Og hvem er det der kommer nu?
Åh hvilken herlig kro…
Det er Dværgen med sit skæg
Det store skæg, det flotte skæg
Dværgen og Kriger´n
Kriger´n og Bager´n,
Bager´n og Præsten,
Præsten og Vagten,
Vagten og Smeden,
Smeden og Bonden er på kro
Og hvem er det der kommer nu?
Åh hvilken herlig kro…

Anna og Anders
Nede på bredden
så man forleden
vognmandens yngste søn, Anders Kusk.
Anna hun havde tænkt sig at bade,
smed særken på en busk.
Anna i vand til knæene står,
for hun har tænkt at vaske sit hår.
Bag busken ligger Anders og kigger.
Endelig er det vår.
Himlen sig hvælver,
Anders han skælver,
fuglene synger, skoven er grøn.
Vandet det pjasker, håret hun vasker
Anna er meget køn.
Anders kan mærke hjertet det slår,
Højrøde kinder Anders nu får, for
Anna sig bukker
Anders han sukker
endelig er det vår.
19
19
Op træder møen
nede fra søen,
nærmer sig busk og Anders, vor ven.
Højt synger lærken, ta´r efter særken
hun vil klæes på igen, men
øje på Anders, Anna nu får,
højrøde kinder Anna forstår.
øje på Anna, Anders nu får,
højrøde kinder Anders forstår.
Højt skukker tjuren midt i naturen.
Endelig er det vår.

Den gamle spillemand
I de store skove nær ved Siljan søen
bor en gammel spillemand,
han venter kun på døden
Huset han bor i byggede han selv
af træer som han fældede langs den blanke elv
I tresindstyve år gik han rundt fra by til by
og spilled´ på sin violin for mad og nattely
Han laved´ ikke andet alle disse år
Han spillede med glæde for en snapsetår
De sidste fire år har ingen set ham mer
Men folk på egnen ved dog hvor den gamle er
"Han er blevet tosset", si´r de hvis man spø´r
"Gå ikke op til spillemanden
han har låst sin dør"
20
20
Og sidder nu og spiller og snakker for sig selv
Han er blevet tosset, han spiller sig ihjel
Om natten kan det ske,
han ta´r sin båd og sejler
frem på Siljan søens vand,
der spiller han for dem
Han husker fra sin ungdomstid
hvor han kom vidt omkring
Til bryllupper og fester og mange skønne ting
Han er blevet tosset han spiller sig ihjel
Farvel du gamle spillemand
og tak for alt farvel.
Ja han er blevet tosset han spiller sig ihjel
Farvel du gamle spillemand
og tak for alt farvel.

En lille én om morg´nen
er no't der kvikker op,
det får blodet til at rulle,
får humøret helt i top,
den varmer og den styrker,
gør sjælen frisk og ren,
nej, der ingenting der hjælper
som at ta' en lille én.
Har konen mistet lysten
og sover for sig selv,
så'r der ingen grund til
du ska' gå og ked' dig halvt ihjel,
stik hende et par drammer
så vil hun godt igen,
nej, der ingenting der hjælper
som at ta' en lille én.
En lille én om morg´nen...
En lille én om morgenen
21
21
Skal der vær' fest i gaden
og gildet går lidt trægt,
og det er blevet ked'ligt,
hvor det sku' ha' været skægt,
spæd øllet op med drammer
så går de atter te'en,
nej, der ingenting der hjælper
som at ta' en lille én.
En lille én om morg´nen...
Når tømmermænd forvandler
dit ho'de til en byld,
så hjælper hverken kolde
styrtebade eller albyl,
nej, snup en bjæsk og siden
en til det andet ben,
der er ingenting der hjælper
som at ta' en lille én.
En lille én om morg´nen...

Hvis din unge skal bli' stor,
ja, skal bli' stor, ja, skal bli' stor,
hvis din unge skal bli' stor,
så gi' den et glas porter!
Ting tu lalu lalu lalej
Ting tu lalu lalu lalej
Ting tu lalu lalu lalej
så gi' den et glas porter!
Dengang jeg var en lille strik
Jeg skreg, når jeg fik mælk å' drikk'
min far han sa': Det går sgu ikk'
gi ungen et glas porter!
Ting tu lalu...
Jeg husker på min bryllupsdag,
med svag røst svared' jeg mit ja,
og præsten så på mig og sa':
Så ta' dig et glas porter!
Ting tu lalu...
Et glas porter
22
22
Og sid'n på vores bryllupsnat
da var jeg vistnok lidt for mat,
så hvisked' hun den lille skat:
Så ta' dig et glas porter!
Ting tu lalu...
Og når jeg bli'r i kisten lagt
og blir til kirkegården bragt
og præstens sidste ord er sagt
- så gi' mig et glas porter!
Ting tu lalu...
Og når jeg når til Himlens port,
og sjælen den er lidt for sort,
Guderne viser mig ej bort
for jeg gi'r ham et glas porter!
Ting tu lalu...

Kresten
Hvem er det nu, der banker på vinduet?
Hvem er det nu, der banker på vinduet?
Hvem er det nu, der banker på vinduet?
Det'r bare mig, siger Kresten
Kresten la'nu vær' å komm' nærmere,
Kresten la' nu vær' å komm' nærmere,
Kresten la' nu vær' å komm' nærmere.
”Ja men jeg kommer jo ikke!” si´r Kresten
Hvem er det nu, der trækker gardinet for?
Hvem er det nu...
Kresten la' nu vær'...
Hvem er det nu der ta'r mig på tæerne?
Hvem er det nu...
Kresten la' nu vær'...
23
23
Hvem er det nu der ta'r mig på knæerne?
Hvem er det nu...
Kresten la' nu vær'...
Hvem er det nu der ta'r mig på lårene?
Hvem er det nu...
Kresten la' nu vær'...
”Nu er han altså kravlet ind ad vinduet,
har trukket gardinerne for, taget
hende på tæerne, på knæerne og på
lårene - - - så det sidste vers er på lala
lala”
Nja, da di da ...
Men jeg kom sgu allig'vel, si'r Kresten.

Kræn Piensens begravelse
Kræn Piensen bode i Børglum sogn,
En lystig gammel vendelbo
Folk sa´ om ham, at han var dov´n,
Selv sagde han, han ”blot tog den med ro.”
Jo, Kræn var noget af en tørstig sjæl,
Og for at få søvnen ud af sin krop,
Så tog han sig hver morg´n en pægl
Af den bedste bjæsk, når han stod op.
Kom faldera grib om Madammen
Ud på gulvet, en, to, tre,
Vi åd og vi drak og vi slåsser sammen
Jo, Kræns begrav´lse var der noget ved.
Se, en morg´n havde Kræn været skidefuld,
Og hans hoved gjord forskræk´ligt ondt,
Så da han stod op, faldt han omkuld
Og drejet halsen en omgang rundt.
Doktor´n kom og så til Kræn,
Men han var gået hjem til Gud,
Så hans kone gjorde ham ren og pæn
Og sendte til familien bud.
Kom faldera grib...
Og hans venner mødte alle op,
Og enken bød på saltet flæsk
Og gule ærter og en kop eller fler´
Af Kræns den allerbedste bjæsk.
24
24
Så sagde Maren, naboens viv:
”Hvor er det synd for stakkels Kræn,
At han sådan sku´ hen og mist´ hans liv”
”ÅH, HOLD NU KÆFT!”
sagde Marens mand.
Kom faldera grib......
”Så, så,” sagde Nils fra nabogården.
”Sådan si´r man ik´ til en begravls´”
”Det var da li´ godt satans,”
sagde Smeden Jørgen
”Hvad´ der dog galt med din begavls´?”
Og så røg Nils og Jørgen på hinanden
Og pluds´lig sloges alle mand,
En fik en flaske midt i panden,
Og Maren hun misted´ sin sidste tand.
Kom faldera grib...
En flaske bjæsk røg gennem rummet
Og pluds´lig blev der ro igen.
Alt skrål og larm var helt forstummet,
Da flasken lander ov´n på Kræn.
Hans skjorte den bliver våd og klam
Og hans næse får den gamle glød.
Han sir´: ”Hvem fa´n smider rundt
med mine drammer?
Skal de ød´s væk bar´ fordi jeg er død?”
Kom faldera grib...

Munken fra Børglum
I Børglum der leved' en munk
der var kendt for sin fromhed og lærdom,
han var en mærk'lig hallunk
som ej brød sig om pi'r - snarer' - tværtom!
Fa la la la la la la la
fa la la la la la la la di
fa la la la la la la la
fa la la la la la la la di
Han elsked' at læse en bog
- han læste nu aldrig de frække -
og fisked' med snøre og krog
i omegnens søer og bække.
Fa la la la...
En aften ved søen han står
og prøver om fisken vil bide,
da Maren fra naboens gård
kom og satte sig ned ved hans side.
Fa la la la...
Skrub af! skreg den gamle krabat,
hans øjne de lyste af galskab.
Jeg lever sgu i cølibat
og vil ikke ha' kvindeligt selskab!
Fa la la la...
25
25
Men Maren vill' ikke gi' op
så da han gik i seng i sit kloster,
så mærked' han pludselig en krop
- og af skræk bad han 5 paternoster
Fa la la la...
Forskrækket sprang munken så op
og slog sine arme om møen,
så lukked' han vinduet op
- og smed hende på røven i søen!
Fa la la la...
Om morg'nen sad munken ved søen,
han kunne knap holde sig vågen,
så pluds'lig gav stangen et ryk
- og så sprællede Maren på krogen!
Fa la la la...
Af historien her kan vi lære
at bli'r man forfulgt af en dame,
kan man gøre hvad fanden man vil
- hun er bar' ikke til at bli' af me'!
Fa la la la...

I en mine
I en mine
Ja i en mine
Ja i en mine
I en mine
I en mine
Der skal vi hakke dagen lang
Syng igen!
I en smedje...
Der skal vi hamm´re dagen lang
Syng igen!
På et savværk...
Der skal vi save dagen lang
Syng igen!
Mine sangen
26
26
I en stenbrud…
Der skal vi slæbe dagen lang
Syng igen!
I en krostu´...
Der skal vi æde dagen lang
Syng igen!
På et værtshus...
Der skal vi drikke natten lang
Syng igen!

Hele dagen lang er livet li'som
ganske gå't i stå,
De problemer som vi har,
dem er der ingen ende på,
Men det hele får en ende
og forsvinder i det blå
Når vi samles hen ad aften
på vor's værtshus.
Vores værtshus
Vores værtshus, vores værtshus,
det er der vi holder til,
Der bli'r alle vor's problemer ordnet
før de'r blevet til.
Når vi ikke har et job
er det ikk fordi vi ikke vil,
Men det job sku' helst ku' klares på et
værtshus.
Det er ganske ud'n besvær
vi ordner landets politik,
det bli'r lettere og lettere,
jo mer' vi får å' drikk',
alt vill' blive meget bedre –
sikket dejligt land vi fik
hvis regeringen den sad
på vores værtshus.
27
27
Vores værtshus...
Værten han ser ikke skævt
til vores sang og vores spil,
Om vi slåsser lidt, det si'r han
heller ikke noget til,
For så længe vi har penge,
kan vi gøre som vi vil,
Det'r det eneste der tæller
på hans værtshus.
Vores værtshus...
Så nu ringer han med klokken
og vi får det sidste glas,
Ingen kan forstå vi havde det
så skidt i formiddags,
Og i morgen mødes vi igen
på vores faste plads
Ved baren i vor's gode gamle
værtshus.
Vores værtshus...
Vores værtshus...

Agathe i sit jomfrubur,
hun reder ud sit hår
og skuer ned på engen hist,
hvor sølverliljen står.
Hvor er han mon den bejler bold
som kan hende udfri af smerten?
Hun græder i sit pudevår;
det bli’r som vølven spår.
Nu aftenduggen samler sig,
hun reder ud sit hår.
Den bli’r til dis for tårnets fod,
hvor sølverliljen står.
Endnu en helt har fundet vej
til borgen der knejser i tågen.
Han sidder af og strækker lår;
det bli’r som vølven spår.
Med faste skridt han nærmer sig,
hun reder ud sit hår.
Han vinker op men ser ej ned,
hvor sølverliljen står.
Agathe i sit jomfrubur
28
28
Og tågen dækker først hans fod
så svinder hans lænd og hans torso,
til sidst hans blanke hjelm den når;
det bli’r som vølven spår.
En tåre på Agathes kind,
hun reder ud sit hår,
for hver en helt som fandt hertil,
hvor sølverliljen står,
For heksen ta’r dem hver og én,
Åh, ingen når frem til Agathe,
når heksebryggen lungen flår,
det bli’r som vølven spår.
En jomfru i sit borgtårn står,
hun reder ud sit hår
og kaster sig på engen ned,
hvor sølverliljen står.
Nej, ingen ridder skal da mer’
bortlokkes fra livet af hende.
Den heks da dør af sult i år;
det bli’r som vølven spår.

Udenvælds var draget
en mand der ej er klejn.
Verden var af lave
uden vor Bahrain.
Nu er han vendt tilbage,
hans smil er ikke fromt.
Men se til, at hans bæger ej bli'r tomt!
Hvad har du set på din færd?
Og har du svunget dit sværd?
Hjemvendt til Pherano
er en hædersmand.
Glædes vil man i Pelosiens land.
Ved hans faders bortgang
hadet stod på knæ.
Dødens sorte fugle
bed i livets træ.
Stærk mod mørke magter
med draget sværd han gik.
Pris dig, han Pheranos trone fik.
Bahrains sang
29
29
Hvad har du set på din færd...
Bænket ved et højbord
sidder bedste søn.
Ved hans hjertes side
er en brud så køn.
Forårsfestens bud er
til hele riget sendt.
Husk, han har Pelosiens hjerte tændt.
Hvad har du set på din færd...
Hvad har du set på din færd...

Hvor stor er mon stjernevrimlen?
Hvorfor bliver dag til nat?
Hvad er mon fattigmandens
eneste skat?
Hvad er det der er kapslet ind i
en skal med pigge på,
men som er blød og glat at røre,
som en glød at kigge på?
Tre gåder skal du mig besvare
før du får svar fra mig
Tre gåder skal du mig forklare
før du får svar fra mig
Jeg er skovens gådemester
Gåder stiller jeg
Tre gåder du må besvare
før du får svar fra mig
Gådemesterens sang
Hvad frygter selve livet
når solen den går ned?
Hvad brænder mer´end ilden
i essen hos en smed?
Hvem frygter angsten mer´end angsten?
Hvad gemmes i dit sind?
Hvad gemmer sig i sangen
fra den barske Nordenvind?
Tre gåder...
30
30
Hvad siger fornuftens stemme
der hvisker i dit sind?
Hvad kalder på den tåre
der rinder dig på kind?
Hvad siger du i dine bønner
førend du går til ro?
Og hvori ligger gnisten
til din dybe tro?
Tre gåder...
Kan stilhed give ekko?
Hvorfor er himlen blå?
Hvorfor længes sjælen efter
det den aldrig kan få?
Hvad tænder himlens stjerner?
Hvordan mon musen bor?
Hvad er det der puster liv i
alt på denne jord?
Tre gåder...
Hvad venter os bag døden?
Sættes sjælen fri?
Besvares alle spørgsmål
når livet er forbi?
Findes der kun mørke
eller er der lys et sted?
Kan man dø som synder
med ren samvittighed?
Tre gåder...

Da jeg så ene i lund måtte gå,
Da jeg så ene i lund måtte gå,
Jeg så to ravne der lagde råd.
Jeg så to ravne der lagde råd.
Den ene sig imod den anden vendte
Den ene sig imod den anden vendte
Hvor skal i dag vi hvor føde hente?
Hvor skal i dag vi hvor føde hente?
Jo hist på vang bag grønnen vold
En slagen ridder ligger under skjold,
Og ingen ved, at han ligger der,
End hans hund, hans høg og hans
hjertenskær.
Hans hund den jager i vilden skov.
Hans høg den søger i sky sit rov.
Hans pige har givet en anden sin tro,
Så vi kan æde hvor mad i ro.
De to ravne
31
31
Hans hvide halsben kan du sidde på,
Så hakker jeg ud hans øjne blå,
Og med en lok af hans gyldne hår
Vi tætner vor rede til efterår.
Mangen har ham bragt kvide,
Men om hans skæbne skal ingen vide,
For over hans kolde blege ben
Der blæser for evigt den barske vind.

Når jeg lægger mig til hvile
mine øjne glider i
er du den stjerne jeg følger
i drømme
Du er lyset på min himmel
den der leder mine skridt
igennem nætternes kulde
og mørke
Du er skønhed uden grænser
selv den allermindste spurv
må juble højt for den gud som
har skabt dig
Du er kvinden
32
32
Du er blid som mælk og honning
du er stærk og sød som vin
du vederkvæger min sjæl når
den tørster
Du er havets vilde brusen
du er flodens stille strøm
som bær' mig sikkert og trygt
gennem livet
Du er kvinden som jeg elsker
du er dronning i mit liv
som du regerer så længe
jeg lever

De tre møer og røveren
Tre små møer gik ved en å
Lu i læ å læn i å
Da brat de så en røver stå
På den grønne, grønne bred ved Ølen Å.
Den første mø han tog i favn
Lu i læ å læn i å
Og svingede hende rundt på stand
På den grønne, grønne bred ved Ølen Å.
"Sig mig vil du være en røvers viv?
Eller vil du dø for denne min kniv?"
"Jeg vil ikke være en røvers viv.
Da dør jeg hellere for din kniv."
Så tog han frem sin hvasse kniv
Og så tog han hendes unge liv.
Den anden mø han tog i favn
Og svingede hende rundt på stand.
"Sig mig vil du være en røvers viv?
Eller vil du dø for denne min kniv?"
"Jeg vil ikke være en røvers viv.
Da dør jeg hellere for din kniv."
33
33
Så tog han frem sin hvasse kniv
Og så tog han hendes unge liv.
Den tredje mø han tog i favn
Og svingede hende rundt på stand.
"Sig mig vil du være en røvers viv?
Eller vil du dø for denne min kniv?"
"Jeg vil ikke være en røvers viv.
Ej heller vil jeg dø for din kniv.
Om mine brødre var her nu
Da dræbte du ikke mine søstre to."
"Hvor er dine brødre så?"
"Den ene er præst oppe nordenpå."
"Hvor er din anden broder nu?"
"Han er røver ligesom du."
"Åh, Himlens Herre hjælpe mig nu!
Da dræbte jeg mine søstre to!"
Så tog han frem sin hvasse kniv
Og så tog han sit eget unge liv.

Måneskin og stjerneild
Himlene sendte os ned
Månemild og stjerneblid
Skabt blev vi af kærlighed
Bueskytte, skovdvæler
Månens spidsørede børn
Ædelmod og gavmildhed
Øjne og flugt som en ørn
Dyr i skov og fugl i sky
Med søskende lige på fod
Lever i skov og gylden by
På Jorden har vi slået rod
Elverne
34
34
Drømmevæver, harpekunst
Sangen vil lyde i skov
Musik er vor gudindes gunst
Lyane, vi priser din lov
Skjaldedigt og skjaldesang
Historierne bliver fortalt
Lyt til visen, kort som lang
Glæden ved livet er alt
Fejrer sol og fejrer maj
Våren er kommet hertil
Danse sammen du og jeg
Feste for livet vi vil

Erik Langknivs vise
Kom hør om Erik Agersøn,
Som fødtes fjernt herfra.
Han var en elvers og dværges ven
Og mangen byrde han bar.
Men da han endte sit korte liv,
Var han kendt som Erik Langekniv
Han Erik jaged' hjortevildt
I kongens store skov..
Her snød han vinters sultedød,
Men brød da kongens lov.
Erik blev nu lovløs kaldt
Og samled' venner tolv;
De delte ud til fattigfolk
Og tog af rigmænd told.
De rige købmænd rystede,
De frygtede hans navn,
Men hver madam og pigelil
De åbned' deres favn.
35
35
Han flygted' fra Stormhedes len
Og ud i Geistenwald.
Det var i byen Geistendorf,
At bødlens økse faldt
Hans bene hviler nu under muld,
Men leve gør hans ånd,
Og selv ved blokken hans klare sind
Berøved' vagten en hånd.
Da Erik vandred' til Dødens Port,
Girak til hjælp ham kom:
Han snød ham bort fra Dødens greb,
I skoven han strejfer nu om.
Og når han ender sit lange liv,
Er han kendt som Erik Langekniv.
Og sorg blev vendt til glædesrus,
Han ind i kroen kom.
Da vagten så til Eriks grav,
De fandt den ganske tom.
Og når han ender sit lange liv,
Er han kendt som Erik Langekniv

Jeg er en baby-ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Jeg er en baby-ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Da min moder sku´ føde,
Begyndt´ hun at bløde.
For jeg hugged´ mig ud med en kniv.
Tralala lalala………
Jeg er en lille ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Jeg er en lille ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Jeg sover på sten,
Min sut er et ben,
Jeg har revet af en menneskemand.
Tralala lalala………
Jeg er en voksen ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Jeg er en voksen ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Slås med elver´ og dværge
Er der andet at lave?
Knuse hovder er nemlig så skønt.
Tralala lalala………
Jeg er en gammel ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Jeg er en gammel ork,
Min hjerne er lavet af kork.
En orks liv
36
36
Men jeg har masser at lave
Med min hun-elver-slave.
Nåhr, nej: Hun døde i går.
Tralala lalala………
Jeg er en stendød ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Jeg er en stendød ork,
Min hjerne er lavet af kork.
Mit liv det er slut,
af min søn blev jeg skudt,
Men sådan er livet som ork.
Tralala lalala………
Jeg er en rådden ork
Min hjerne er lavet af kork
Jeg er en rådden ork
Min hjerne er lavet af kork
Den dag da jeg døde, fik ungerne føde,
for de åd mig med hud og med hår.
Tralala lalala………
Jeg er en zombie-ork
Min hjerne er lavet af kork
Jeg er en zombie-ork
Min hjerne er lavet af kork
jeg er slimet og klam og næsten lam
mit liv er ikke så sjovt.
Tralala lalala………

Nu er det vår, hjerterne slår.
Festen er lige begyndt og jeg vil
synge og spil´ Natten er lang.
Kom og vær glad, nu er der mad.
Festen er lige begyndt. Her er vin,
fyldig og fin. Bordet er fyldt.
Festen er lige begyndt
Kom så karle og piger fra landet her
Hele byen har fest!
Kom så dværge og småfolk og elvermænd
sammen har vi det bedst!
Kriger og svend, kæmpe og dreng.
Festen er lige begyndt og dit sværd
er til besvær Læg det kun bort.
Frøk´ner og fru´r, dans nu en tur.
Festen er lige begyndt og I kan
skænke hver mand glæde og lyst.
37
37
Kom så karle og piger fra landet her…
Kom her min tøs, nu går det løs.
Festen er lige begyndt og vi skal
danse på bal Livet er skønt.
Nu skal vi le alting kan ske.
Festen er lige begyndt og du må
synge og slå vin i din hals.
Kom så karle og piger fra landet her…
Skjaldenes kunst skal nyde gunst.
Festen er lige begyndt og jeg har
gjort hvad jeg ska´ Giv nu en mønt!
Kom så karle og piger fra landet her…

2 elskende de mødtes på Vogterlandsbro
2 elskende de mødtes på Vogterlandsbro
De lovede hinanden al den ære, al den tro
I lytter til mit råd
Filligutten han stod lidt en afstand derfra
Han tænkte: "Den mødom jeg napper, hahaha!"
Den ridder han red, men Filliguten han rend
og faktisk kom Filligutten hurtigest frem.
Filligutten
Han bankede på porten med fingeren sin.
"Og hør nu, skønjomfru, I lukker mig vel ind?"
"Nej, jeg lukker ingen op og jeg lukker ingen ind,
medmindre det er allerkæresten min."
"Men husker I ikke ved Vogterlandsbro,
vi lovede hinanden al den ære, al den tro?"
"Men er I den ridder fra Vogterlandsbro?
Da vil jeg lade slåen fra døren gå."
Filligutten han sad på forgyldende skrin,
den jomfru trakterede ham med punser og vin.
38
38
Og Filligutten om natten hos jomfruen lå.
Men næste morgen skulle han traske og gå.
"Men er I den ridder fra Vogterlandsbro,
så haster det vel ikke så fort med at gå."
"Jeg er ej den ridder fra Vogterlandsbro.
Jeg er Filligutten og jeg lurede jer i går."
"Er du Filligutten og lurede du os i går,
så skal du ej slippe med livet herfra."
Filligutten han ud gennem vinduet sprang,
5 sølvslagne knive hun kasted' efter ham.
Den jomfru hun stod deroppe i vinduet og lo
"Nok har du min mødom, men jeg har dine sko."
"De sko de er ej den skønjomfru for gode:
De er lappede i hælen og syede i tå."
"I morgen, når min fader han rider ind til byen,
så køber han mig en mødom og den skal være ny."
"Lad ham købe 1 og lad ham købe 2,
du får sgu aldrig den mødom jeg tog.
Lad ham købe 4 og lad ham købe 5,
Du får ret aldrig din mødom igen."

Dyreryg, vildsvineskank,
bjørnebøffer i sovs,
stegt fasan med svamp,
snegl i røg og damp.
Vilde løg, skovsyre fin,
humle, nødder og bær.
Rødder fyldte med kraft,
æbler spændt af saft.
Hymne til kokken
Se kokkene tryller med potter og pander.
Med potter og pander de tryller og bander.
De koger og steger, flamberer, blancherer.
Ved bålet de sveder, mens de kokkererer
og fyl - der vor vom.
Haresteg, fugle på spid,
flodens ørred og laks.
urter fra det fri
gi’r maden krydderi
39
39
Byg til øl, hvede til brød,
druer, havre og rug
Snaps med slåen blå
skal man ej forsmå.
Se kokkene tryller...
Kokkens hverv
aldrig ta’r slut,
ingen ende det har.
Straks ved morgengry
starter han på ny.
Se kokkene tryller...

Khang flodens stemme
Hvis man om natten går stille langs
bredden
Ved Khang-flodens rolige, natmørke vand
Da hører man snart en klagende sang
Et ekko af de, der drukned' engang
Ej vil I glemme
Khang-flodens stemme
Vogt jer, vor skæbne ku' blive din
Aldrig forsvinder de druknede minder
Her i vor våde grav
Glæden var stor dengang festen blev varslet
Et bryllup på Khang-floden snart skulle
stå
Og gæster blev kaldt fra nær og fra fjern
De sejled' på flodens vande så blå
Ej vil I glemme…
Bruden og gommen ud stævnede sammen
For troskab at love, til Solen bli'r sort
De kærlighed fandt og slægter forbandt
Og anede ej, at glæden blev kort
Ej vil I glemme…
40
40
Ingen bemærked' de oprørte vande
Da mørket faldt på og festen blev ved
En storm var på vej, den ænsede ej
De lyk'lige mennesker på sin vej
Ej vil I glemme…
Bådene kæntred', da flodbølgen ramte
Den rasende strøm trak alle til bunds
En brudeseng blev det grådige dyb
Men hvile her finder sjælene ej
Ej vil I glemme…
Hvis man om natten går stille langs
bredden
Ved Khang-flodens rolige, natmørke vand
Da hører man snart en klagende sang
Et ekko af de, der drukned' engang
Ej vil I glemme…
Ej vil I glemme…

Stjerner titter frem
Dagen går på hæld
Månen stiger op
Og kigger ned
Fra himlens hvælv
Dyr i busk og krat
Pusler sagte rundt
Håber de har skjul
For alt det som
Vil gør’ dem ondt
Harpens blide klang
Bærer drømme bort
Drømme spirer frem
Og gi’r kulør
I natten sort
Aftensang
41
41
Dage som er væk
Dem der står på spring
Flyder ud i et
Og danser rundt
Og går i ring
Langsomt bringes ro
I mit trætte sind
Øjne glider i
Jeg sukker let
Og sover ind

Når skyggeæggene falder
fra Dødens sorte fugl,
Så fryser vi mennesker
og kryber i skjul.
Den blodrøde blomst,
der lander i mit skød,
Den kalder til liv
midt i stanken af død.
Så hør, du gamle Knokkelmand,
hold dig vel i hu
Mange har du taget,
men vi er her endnu.
Ja hør, du gamle Knokkelmand,
hold dig vel i hu
Mange har du taget,
men vi er her endnu.
Dit magre skelet
kaster skygger overalt.
Du siger du er konge,
men ligner kun en pjalt;
Knokkelmanden
42
42
En dag så vil du komme
til alt, der nu er liv;
Selv os, der her er samlet,
skal falde for din kniv
Så hør, du gamle Knokkelmand,
Igennem alle tider
går dag og nat i ring:
Hvor hvert barn vokser op,
står en knokkelmand på spring.
Slægter skal komme,
og slægter skal forgå,
Ja alting vil forandres,
kun livet vil bestå.
Så hør, du gamle Knokkelmand,
Så hør, du gamle Knokkelmand,

Læg din maw' imod min maw'
Så ska' du se hva' to ka' lav'
Læg din maw' imod min maw'
Så ska' du se hva' vi to ka' lav'
Læg din fod imod min fod
Så ska' du se hvor vi to ka' rod'
Læg din fod imod min fod
Så ska' du se hvor vi to ka' rod'
Hey ho det må vi prøve,
Først af med skjorten - det' bare i orden
Hey ho det må vi prøve
Det ska' nok bli' sjov
Læg din kind imod min kind
Så der snart en der kigger ind
Læg din kind imod min kind
Så der snart en der kigger ind
Læg din maw'
43
43
Læg dit bryst imod mit bryst
Så ska' du se hvor din seng ka' ryst'
Læg dit bryst imod mit bryst
Så ska' du se hvor din seng ka' ryst'
Hey ho det må vi prøve..
Læg dit lår imod mit lår
Så ska' du hvor'n røven går
Læg dit lår imod mit lår
Så ska' du se hvor'n røven går
Læg dit ben imod mit ben
Så ska' vi lav' os en lille en
Læg dit ben imod mit ben
Så ska' vi lav' os en lille en
Hey ho det må vi prøve…
Hey ho det må vi prøve…

Om blomsten, jeg nu synge vil
-synge vil
Den er så let og ligetil
-ligetil
Den vokser ved hver grøft og vej
-grøft og vej
Og dens navn det er forglemmigej
-forglemmigej
En aften jeg til kroen gik
Jeg øje på en pige fik
Hun stod og smiled' sødt til mig
Hun smiled' mest til min forglemmigej
Så da jeg fulgte pigen hjem
Vi sku' naturligvis i seng
"Kom her og læg dig ind til mig"
"Så ska' jeg vise dig forglemmigej"
For-glem-mig-ej
44
44
morg'nen da jeg vågned' op
Jeg mærked' pigens varme krop
Hun lå og smiled' sødt til mig
I munden had' hun min forglemmigej
Fle'r månd'er gik og pigen kom
Hun viste mig sin store vom
"Se her hvad du har gjort ved mig"
"Det har du gjort med din forglemmigej"
Drenge, drik mælk, lad øllet stå
Brug hånden og la' piger'ne gå
Det var det råd jeg aldrig fik
Nu er jeg Sømand med en slatten ARM

Knud Lille, han sadled´
sin ganger så grå
lisså stille.
Så red han hen ad vejen ud
til kongens store gård.
For gerne danser Sølverlin
med lille Knud i løndom.
Der kongen bød Knud
til et veldækket bord.
De åd og drak og taled´ mangt
et skæmtende ord.
Knud Lille og kongen
Og festen trak ud og den dag blev til nat,
for Knud beskænked´ kongen,
til han ned fra stolen drat´.
Da listede Knud o
ver natmørke gård.
Så lønligt skjult i skyggen
til han jomfruburet når.
Der banked´ han sagte
på jomfruens dør.
”Oh, Sølverlin, kom se en ting,
du ej har skuet før.”
Og Sølverlin tog på sig
særken så blå
og åbned´ alle låse
både store og små.
De tumled´ hinanden
i alkoven trang,
men dog til sidst den Sølverlin
sin glæde højt udsang.
45
45
Da vågnede kongen
med ho´det i vin.
Han troede han drømte,
men han kendte pigens hvin.
Højt kongen da råbte
ud over sin gård:
”Kom klæd nu mine
krigere i brynjerne blå.”
De hamred´ på døren
og gav dette bud:
”Knud Lille, om du findes der,
så kom da straks herud!”
Knud Lille, han ud
gennem døren sprang
og huggede en vej så bred,
hvor pladsen før var trang.
Og der stod da Knud
med sin klinge så rød.
”Vær glad at du vor konge er,
for ellers var du død.”
”Knud Lille, så sæt da
dit blodige sværd.
Jeg giver dig min datter,
for du har bevist dit værd.”
Knud Lille, han sadled´
sin ganger igen
og rider ud med væne Sølverlin
fra kongens gård.

Vi stod 2 røvere og vented' på en sti
Tingluti tangluti lustudilej
Vi ventede på, at et offer kom forbi
Stolten adelus, bådsmandshus
Krusmusidus
Tingluti tangluti lustudilej
Kristo mani for snore vore vi
For et røveri
Røvernes sang
En købmand kom med en sæk så tung
Tingluti tangluti lustudilej
Vi slog ham ned og huggede hans pung
Stolten adelus…
Vi gik begge to ad landevejen hen
Tingluti tangluti lustudilej
Røved' i en by og løb fra byvagten
Stolten adelus…
Så drog vi til stads og gik på kro
Tingluti tangluti lustudilej
Vi blev så plørefulde begge to
Stolten adelus…
46
46
Vi røvede hos fyrsten selv
Tingluti tangluti lustudilej
Og slog hans egen livvagt ihjel
Stolten adelus…
Da flygted' vi ud i skoven stor
Tingluti tangluti lustudilej
Vi kendte begge straffen for mord
Stolten adelus…
De finder os aldrig, selv om de gerne vil
Tingluti tangluti lustudilej
Det er trods alt vore liv, der står på spil
Stolten adelus…
Nu sidder vi her ved vort lejrbål
Tingluti tangluti lustudilej
Hæver vort krus og råber: SKÅL!
Stolten adelus…

I et land langt borte fra dette sted
To prinser og søster på gangere red
Kendte ej skæbnen, der for dem lå
Når bjælderne danser på fødder små
Bjælderne danser på fødder små
Bjælderne fik hun af moder sin
Til at pynte foden så fin
Brødrene elskede søster så
Når bjælderne dansed’ på fødder små
En fyrste med hær kom til kongens port
Snart flød blodet og kampen var kort
Ved fyrstens fod landets konge lå
Men bjælderne dansed’ på fødder små
Fyrsten bad da om søsterens hånd
Alt mens kongen opgav sin ånd:
“Sig ja, så i live dine brødre kan gå,
Når bjælderne danser på fødder små.”
For deres søster to brødre trak sværd:
“Heller’ vore liv vil vi give jer!
Den jomfrus hånd I aldrig vil få,
Når bjælderne danser på fødder små!”
Den ældste bror blev da ramt af en pil;
Fyrsten smilte så hånligt et smil.
Med sværd i ryggen den anden bror lå,
Og bjælderne standsed’ på fødder små
Da prinsessen sit liv ville ta’,
Tog fyrsten hende koldt i sin favn og sa’:
“Du på bryllupsnatten mig elske må,
Når bjælderne danser på fødder små.”
Guderne så det og ynked' den mø:
"Ej skal hun skændes, ej skal hun dø.
Igen hendes brødre på jorden skal gå,
Når bjælderne danser på fødder små."
Når bjælderne danser
47
47
Fyrsten bød hele landet til fest:
“Hver en borger skal være min gæst.
Alle skal komme, store som små:
Hør bjælderne danse på fødder små.”
Jomfruen ønsked’ kun hun var død,
Ædle tårer på kinden flød.
Med tunge skridt hun til kirke gå...
...Men bjælderne dansed’ på fødder små.
Da de passerede kirkegård,
Dansede bjælder på stedet, hvor
Begge hendes brødre begravet lå,
Ja, bjælderne dansed’ på fødder små
Da hun sin troskab til fyrsten sku’ gi’
Blev døren knust fulgt af råb og skrig:
“Du for vort blod nu betale må,
For bjælderne danser på fødder små!”
Ingen ku’ stoppe de velsignede mænd.
Søsteren græd, da hun så dem igen:
“Det er gudernes værk, de min tak skal få,
Når bjælderne danser på fødder små.
To sværd gav fyrsten et dødeligt sår.
To døde brødre skreg: “Hævnen er vor!
Vor søster er frelst, nu vi begge kan gå,
For bjælderne danser på fødder små.”
I fred nu hviler brødrenes ben,
For søster er frelst fra ondskab og mén.
For evigt den dåd alle huske må,
Når bjælderne danser på fødder små,
Bjælderne danser på fødder små x3
Ét kan I lære af dette vort kvad:
Lad jer ej styre af blod og had.
Den evige lykke I også kan få,
Når bjælderne danser på fødder små!

Når Røvfar leger sin leg
Bli’r din fremtid meget sort for dig
Når dit liv det går amok
Og du indser, du’ et pjok,
Så’ det Røvfar, der leger sin leg
Hvis du vil tænde, ild når du går
Men flammen sætter ild til dit hår
Og du under host og hark
Troede du sku’ ryg’ tobak
Ødelægger piben som du fik i går
Når Røvfar leger sin leg
Så bli’r din rygrad blød som bolledej
Når dit liv er gået amok
Og du indser, du’ et pjok
Er det røvfar, der leger sin leg
Røvfar
Hvis det regner, når du går hjem fra kroen
Og du ved, at du skal hjem og slå’s af konen
Hele lønnen den gik nøel
For du brugte den på øl
Og så falder du så i en mudderpøl
Så det Røvfar der leger sin leg
Håbet bliver sortere end beg
Når dit liv er gået amok
Og du prygles af en stok
Er det Røvfar, der leger sin leg
48
48
Hvis du falder over dine egne ben
Og knalder hovedet ned i en sten
Og du slår dit knæ af led
Og du lander på et sted
Der hvor koen lige før stod og sked
Er det Røvfar der leger sin leg
Jeg har aldrig sagt, du ikke er et kvaj
Du ka' lisså godt indse det:
Du ka' ikk' gør' noet ve' det
Er det røvfar der leger sin leg
VI ved jo godt han vinder til sidst
Han slukker glædens allersidste gnist
Du bør altid vær på vagt
Han har nye planer lagt
Og så har han nærmest uindskrænket magt
For røvfar leger sin leg
Din fremtid den bliver meget sort for dig
Når liv er gået amok
Vil du indse du’ et pjok
Fordi Røvfar leger sin
Virk’lig vir’klig leger sin
Det er her du bli’r til grin
Og jeg kalder dig et svin
Når Røvfar leger sin leg
Dideli-daj

Søens mænd har én kærlighed
Intet kan gøre hans krop så hed
Øl i sjæl og grog i krop
Det kan vække de døde op!
Op op op op
Øl i sjæl og grog i krop
Krop krop krop krop
Det kan vække de døde op!
Hyr os til dit beskidte job
For vi er rå og gir aldrig op
Guld og skatte vi altid tar’
Bare giv os en øl og så’ vi klar!
Klar klar klar klar
Guld og skatte vi altid tar’
Tar´ tar´ tar´ tar´
Bare giv os en øl og så’ vi klar!
Vin er kun for den fine snob
Der aldrig tør fylde glasset op
Jeg arbejder bedst for flydende mønt
Og når jeg drikker, er det ikke kønt!
Sørøvere elsker øl
49
49
Øl og mandsmod det følges ad
Dem der sir nej, de får en flad!
Er sønnerne dine alt for søl’
Ja, så skal de bare ha' nogle øl!
Øl til husbehov altid dur
Både på jomfruer, datter og fruer’
For grimme damer blir smukke straks
Når bare vi får noget øl og snaps!
At få en kone er ingen gavn
Som mand der lider jeg ingen savn
For hvad skal jeg med en piges favn?
Når jeg kan få øl i hver en havn!
Da jeg var fattig som kirkemus
Min sjæl den solgte jeg for et krus
Med Djævlen drak jeg da om kap
Nu skylder HAN mig en øl som tak!
Den dag jeg skal i det salte vand
Skal øllet være min banemand
Med sværd ved fod og flask' i hånd
Ja, sådan skal en pirat udånd’

Nat i Sortvad, hør vinden hvisker
i skovens kroner og over sø.
Vandringsmanden, som søger hvile
på ensomt leje, vil sikkert dø.
Alt hun møder, vil hun slå ned.
Blind af had og kærlighed.
Hvem er damen, som alle frygter
og flygter fra som en fjendehær?
Knokkeldronningen evigt vandrer
i nattens mørke med blodigt sværd.
Sortvads skeletter
Dronning var hun, ved Brovas side
hun én gang troned´ på Sortvad slot.
Først af alle og stolt som ingen
var Sisva værdig til landets drot.
Og da Brova en anden pige
fik kær, hun kæmpede for sin stand.
Tak var ussel, for kongen klaged´
og dømte Sisva til bål og brand.
50
50
Heks hun kaldtes, og fyldt af vrede
hun kunne ej finde sjælero.
Som skelet hun sin konge søgte,
men fandt hans leje var fyldt af to.
Sisva vækked´ den nye dronning,
de tvende kvinder om kongen stred.
Kampen rased´ i Brovas kammer
til begge styrted´ fra tårnet ned.
Dog det drab kunne ej formilde
det had, som brænder i Sisvas blod.
Evigt søger hun Brovas krone
og ingen kan hende stå i mod.
Brovas frille, Rebekka kaldet
blev også nægtet sin sjælero.
Derfor træffes på Sortvads veje
nu ej kun ét, men skeletter to.
Aldrig vil de i grav få fred.
Spændt i had og kærlighed.

Bjæsk
Tæt ved skov og strand,
og det saltet vand,
Det vor lærken triller slår.
Bag ladens mur
i et lille skur
det er der vor hemlighed den står.
I den klare luft,
er en herlig duft
og den virker sært bekendt.
Det den duft af vår,
som til hjertet går,
Det den søde duft af hjemmebrændt
Lig´ hvor malurt gror
i den magre jord
der hvor slåen pors og hyld
Den gir smag af stik
i den gode drik
som vi drikker for vor helbreds skyld
51
51
Den er rund og varm,
den er barsk og stram
og vi kalder den for bjæsk
Den er sund og god,
den gir kraft og mod
og så slår den lig´ som tøre tæsk
Folk fra fjern og nær
kommer alle her
for at smage vores bryg.
Den er vidt berømt
for den smager skønt
og så er den dejlig nem og tyk
Lider du af stress
tag dig et par glas
for dens virkning er intens
Den kurrer gigt
og nyre svigt
pest og prostata og impotens.

Rottefængeren
Der bode en mand i en landsby i Thy
som fangede rotter og mus i sin by.
Men når han var ude at passe sit job
Stod konens sovekammerdør lukket op.
Dillijæum, dillijæum , dillijæum dum dæj
Og li´ så snart manden var uden for dør´n
kom naboens forkarl, og han hed Hans
Jørgen.
Og alt imens manden fanged' rotter og mus
Så hygged' de to sig i ro i hans hus.
Dillijæum, dillijæum , dillijæum dum dæj
Og karlen han banket på døren og sa':
"Min kæreste skat, er din mand hjem´ i dag?"
"Nej, han fanger rotter,
så kom kun Hans Jørgen."
Men manden var hjemme,
han lytted´ bag døren.
Dillijæum, dillijæum , dillijæum dum dæj
52
52
Og han listede hen hvor de elskende lå
og råbte så højt, at de helt gik istå:
"Nu har jeg sunget rotter i hele mit liv
men så store som dig trod´ jeg ik´ de ku bliv´."
Dillijæum, dillijæum , dillijæum dum dæj
"Og nu skal du bøde for hvad du har gjort,
jeg snupper en guldmønt fra lom´ i din
skjort."
"En guldmønt," sa´ karlen og latteren sang,
"så blir´ det kun ca. en kobber pr. gang."
Dillijæum, dillijæum , dillijæum dum dæj

Konen på øen
Se, der boede en kone på Øen
og på Øen var hun født;
hun elsked' højt sin mand
men mer' en anden hun ha'd mødt,
Kom så tikkerli takkerli tara
turom turom ta,
hun elsked' højt sin mand
men mer' en anden hun ha'd mødt...
Så gik hun til sin doktor
for at købe en mixtur,
som helst sku' gøre manden blind,
før elskeren blev sur.
Kom så tikkerli…
Og doktor'n sa': Gi' ham brændevin
og fjorten æg om da'en,
det varer kun et øjeblik,
så'r han blind som bare fa'en.
Kom så tikkerli…
Men doktoren skrev et listigt brev.
Hør her dit gamle skind
din kone hun har købt mixtur,
for hun vil gør' dig blind.
Kom så tikkerli…
Da konen hun kom hjem,
så fik han æg og snaps, det skind;
det vared' kun et par timer,
så ku' han ikke se en pind.
Kom så tikkerli…
53
53
Så sa'e den gamle: Hør du kone,
jeg vil drukne mig,
og konen svared': Jeg går med,
så ka' jeg vis' dig vej.
Kom så tikkerli…
Ved havets bred der stod hun bagved
for at skub' ham i'et;
men da hun så tog tilløb,
så stod manden lidt tilsid'.
Kom så tikkerli…
Og konen sank, højt skreg hun op,
og bleg var hendes kind,
han sa': Ku' jeg blot redde dig,
men jeg ka' ikke se en pind.
Kom så tikkerli…
Moralen er: Skub or'nligt til,
hvis du vil drukne mand'n,
og vær sikker på, han drukner,
før du finder dig en and'n.
Kom så tikkerli…
Sel'fø'lig ka' du gøre ham blind
med æg og brændevin;
men skal det være ganske sikkert,
gi' ham no'et stryknin.
Kom så tikkerli…

Se, Troels fra Løkken var’n gæv musikant,
som spilled’ på fløjte, så tårerne randt,
men osse så smilet brød frem i hvert sind,
og de fleste af glæde gik over gevind.
Hans spil tændte ild under pigernes skørt
og gjorde dem rede til mere end flirt;
de hellige græd, mens de slog korsets tegn,
når det puslede livligt bag levende hegn.
Hør, du der - kom nu her,
hvis han spiller lidt mer’,
ved jeg nok hvad der sker!
Da samlede præsten den hellige flok og sa’,
at nu ha’d han ved Gud fået nok.
“Vi må ha’ sat stop for hans syndige spil,
førend hele vort sogn ry’r ad helvede til!”
Da råbte Per Graver: “Jeg ved hvad vi gør,
vi stjæler hans fløjtr, hvis no’n af jer tør;
i flammerne skal den, og helt brændes op,
for vi skal ikke fristes i sjæl og i krop”.
Hør, du der ....
Troels fra Løkken
54
54
Der var stille of tyst, da de kom til hans hus
med præsten i spidsen, så stille som mus.
Et vindu’ blev åbnet, og ind kravled’ én;
thi det lød, som om synderen sov som en sten.
Så tændte de bål, og snart gnisterne fløj,
og op imod himlen steg kvalmende røg;
da fremsagde præsten en bøn eller to
og kastede fløjten på bålet og lo.
Hør, du der ....
Men da Troelses fløjte i flammerne lå,
begyndte den lystige triller at slå,
og da den gik løs på en flintrende vals,
lagde præsrefru’n armen om kordegnens
hals;
pastoren gav dyrlægens kone et klem,
og jord’mo’ren fatted’ om lærerens liv,
og snart bag hver busk lød der pu’slen og hvin,
medens Troels fra Løkken så til med et grin.
Hør, du der ....

Verdens uheldigste mand
Den jurastuderende unge hr. Skov
var flittig og lærte sig lov efter lov,
han red paragrafferne selv når han sov,
var bange for pi'r og gik aldrig på sjov.
Han fik sin eksamen, han fik sig et præ,
så ingen kan påstå at Skov var et fæ.
Han mødte en enke lidt gammel, men rig,
med hende gik så advokaten i krig.
Han er verdens uheldigste, verdens
uheldigste, verdens uheldigste mand,
han er verdens uheldigste, verdens
uheldigste, verdens uheldigste mand.
Nu' brylluppet fejret og gæsterne gå' t,
og Skov ser sig om i det hjem han har få't.
Det' fornemt og kostbart og Skov smiler glad,
mens den yndige ta'r sig et lunt lille bad.
Hun vasker sit ansigt, hun fjerner sin teint,
det er li'som skønheden taber terræn.
Nu sidder på håndklædets hvide frotte,
det skønne, som Skov syn's var dejligt at se.
55
55
Han er verdens uheldigste ...
Hun havde et hår, der var smukt som en drøm,
og det tog hun af og hang op på et søm.
Hun stod ved et spejl på en fliseklædt væg
og raged' med omhu sit stikkende skæg.
Og alting blev ordnet og alt lagt på plads,
det dejlige smil la' e hun ned i et glas,
så la'e hun sin barm i en skuffe og sa'e:
Korm, hjælp mig, min ven, og skru træbenet af.
Han er verdens uheldigste ...
Studer bare jura og borgerlig lov,
men studiet af piger gi'r langt mere sjov.
Tænk bare på Skov som er rig og berømt,
men dybt i sit hjerte må føle sig dømt:
Som verdens uheldigste ...

Kom til mig en stjernenat
Ud på heden
Himlen er med sølv besat
Over lyng vi farer
Følg min sang på heden ud
Vid; jeg er din hjertebrud
Kom ud til min rosengård
Førend midnatstimen slår
Bank så på min åbne dør
Som det sig da hør’ og bør
Træd da over tærskel ind
Se dig om i stuen fin
Gulvet strøget er med sand
Hentet fra den hvide strand
Tag min hånd så liljehvid
Deromkring ved midnatstid
Byd mig nu til dansen op
Gå den vil til jeg si’r stop
Sæt dig nu på bænken hen
Vid; du er min kære ven
Spise af fad og spis af skål;
Stegen ristet over bål
Ud på heden
56
56
Bryd så af det hvide brød
Her er ingen sorg og nød
Drik af bægret vinen rød
Den er fyldig, stærk og sød
Ud i haven gå vi vil
Lytte lidt til månens spil
Sæt en ring på finger min
Så jeg ret kan blive din
Læg din hånd imod min kind
Give mig så din sjæl og sind
Kys min rosenrøde mund
Bliv hos mig endnu en stund
Gå vi må når dagen gry
Lig’som ræve vil vi fly
Sov hos mig i sorten jord
Udi højen hvor jeg bor
Aldrig sol igen du se;
Dette er min vilje ske
Nu for evigt du og jeg
Følges vil af samme vej
Nu for evigt er du fri
Gå vi vil af samme sti

En skrædder og hans lille mus
En skrædder og hans lille mus
Hej didelum kum lirum
De bode i et lille hus
Hej didelum kum larum
Hej didelum kum lirum larum
Gennem hele Garum
Hej didelum kum lirum lej
Hej didelum kum lirum larum
Han tænkte musen er vidst sløj
Han gav den jern og syltetøj
Hej didelum kum…
Han tænkte musen dør vel ej
Han gav den spæk og flæskesteg
57
57
Hej didelum kum…
Men musen ud af døren sprang
Og skrædderen ledte dagen lang
Hej didelum kum…
Så fandt han sig en anden mus
Og nu lever de i sus og dus
Hej didelum kum…
Hej didelum kum…

Midvintertid, tusmørketid,
Natten har magt,
Midvinter
Solen har det så hårdt, gemmer sig bort,
Skjuler sin pragt.
Midvintertid, tusmørketid,
Natten er lang,
Kort er dagen den grå, mennesker må
Synge en sang.
Lys vil vi kalde, Lys skal der falde,
Lys, så det lyser over os alle.
Midvintertid, tusmørketid
Svinder engang.
58
58
Midvintergys, tusmørkelys
Synger vi ud,
Mens vi danser omkring, danser i ring,
Hylder vor gud.
Midvinterdans, tusmørkedans,
Danser vi da
Og vi blusser i nat, lyset ta'r fat,
Snart bli'r det dag.
Lys vil vi kalde, Lys skal der falde,
Lys, så det lyser over os alle.
Midvintertid, tusmørketid
Svinder i dag

Fra tidernes morgen
så vi bjergene stå
som mure af stene,
så tavse og grå.
Dækket af skove
og fulde af kløfter,
hvor råb blot forsvinder
som tomme løfter.
Eylindars Bjerge
59
59
Dér gik vi engang,
og dér går vi igen,
for bjergtroldens sang
lokker alle derhen.
2. og 3. vers kan synges samtidig med
Omkvædet af Vætterne

Tavse nætter og dybe kløfter
Og alt det mørke på jorden,
Fæle vætter og glemte løfter,
Det finder du mod nord.
Solen synker og vinden vender,
Og ingen når tilbage.
Solen stiger og vinden vender,
Men ingen vender hjem...
Duften bæres af søndenvinden
Mod nord til vætternes huler,
Duft af blodet i barnekinden
Får vækket vætters sult.
Solen synker...
Vågner vætter, vil ikke sove,
Når duften flyver med vinden,
Hold dig da fra de mørke skove,
Ja vov dig aldrig ind!
Solen synker...
Vætterne
60
60
Vandringsmanden, der går alene,
Han ser det glimte i mørket,
Følger lyset imellem grene
Og står ved vætters dør.
Solen synker...
Frænder føler et stik i hjertet,
Et sug, når solen forsvinder,
Ved, at manden var stærk og hærdet,
Men føler nattens vind.
Solen synker...
Dagen kommer, men vandringsmanden
Han vender aldrig tilbage.
Frænder møder med sorg hinanden
Når natten bli’r til dag.
Solen synker...

Når vinden bider i ens trætte krop,
og landlov er hårdt tiltrængt.
Så er der kun et sted jeg kan tage til,
uden at blive dømt og hængt.
Når stormen har lagt sig
og månen skinner lyst,
og bag skyerne kommer stjernerne frem.
Tortuga er mit hjem
Så vender jeg skuden to –tre grader øst,
mod Tortuga og sejler hjem,
mod Tortuga og sejler hjem.
Jeg har glemt min far, jeg har glemt min mor,
jeg har glemt hvor jeg er vokset op.
Mit hjem er i lasten, kabyssen og på dæk,
og højt op i stormastens top.
Når stormen har lagt sig…
En sørøver frygter ej kongens lov,
vil han slås kan han bar kom an.
Vi tæsker hans folk med skud og med hug,
så de ønsker de var blevet på land.
Når stormen har lagt sig…
61
61
Jeg kender en pige i hver en havn,
Og en mø ved hver eneste kyst
Så når blæsten river i min mast,
Kan jeg hurtig få stillet min lyst
Når stormen har lagt sig…
Men hvis døden en dag skule tag mig om bord,
for at sejle min sjæl hjem til Gud.
Så giv mig min huggert og en flakse med rom,
og kast mig i havet ud.
Når stormen har lagt sig…
Når vinden bider i ens trætte krop,
og Pirater vil komme og forgå.
Så ved jeg at lige meget hvad der end sker,
Tortuga vil altid bestå!
Når stormen har lagt sig…
For Tortuga er mit hjem

Mit navn det er Thorvald og jeg er kriger
Nu skal i høre om min færd
Jeg drog afsted fra min landby Brotland
Ud for at vise mit sande værd
Min rejse var lang og fyldt med fare
Som ingen anden vil´ kunne kla-re
Sikke noget blær, sikke noget blær
Dyp ham i tjære og rul ham i fjer
Sikke noget blær, sikke noget blær
Dyp ham i tjære og rul ham i fjer
Jeg drog mod nord på min mægtige ganger
Og kom snart til kæmpernes store slot
Der smadre jeg porten og banked´ dem alle
Thorvald ”Blærerøvs” vise
Og blev derfor udnævnt til kæmpernes drot
Men konge jobbet var ikke mig
Så jeg fanged´ en bjørn og red min ve-ej
Sikke noget blær…
Jeg drog mod syd for at finde solen
Og travede hen over ørknens sand
Hvad så jeg der komme i det fjerne
En hær af vampyrer på 1000 mand
Godt jeg havde et stort hvidløg
og vampyrerne gik alle op i rø-øg
Sikke noget blær…
62
62
Min bjørn den døde der i syden
Så vest over gik jeg nu til fods
Der blev fanget af 700 trolde
der alle vil´ banke mig til blods
Men så meget som en skræmme fik jeg ikke
For jeg sparkede dem i deres store MA-VER!
Sikke noget blær…
Så tog jeg til havet og svømmede over
Langt mod øst lå en kæmpe strand
Der så jeg en krabbe på 10.000 kg
Liggende der imellem mig og land
Men krabben den blev nu aldrig min død
Og til middag der spiste jeg krabbens kø-ød
Sikke noget blær…
I nord og syd, i øst og vesten
Der regnes jeg for en mægtig mand
Min titel vil nu og for altid være:
Den største kriger i dette land
Og skulle min sang være løgn og blær
Så dyp mig i tjære og rul mig i fje-er
Sikke noget blær…

Månens blomst
Hun fødtes en nat ud af nymånens favn
En blomst af dens skød og et barn af dens tid
Med en brusen i brystet af længsel og savn
Med barnlige øjne og sjælen så hvid.
Hun så ham i halvmånens flakkende skær
Han sang så vemodigt ved skovsøens bred
Ubegribeligt fjern og betagende nær
Med tindrende øjne så stille han sad
De mødtes i fuldmånens strålende glans
I gådefuld sang blandt de hvislende siv
Og de delte en nat og de delte en dans
Den dans, der skal til for at skabe et liv
63
63
Hun fødte da halvmånen lyste så klart
Den yndigste blomst folded’ bladene ud
Og den strålede stille, så yndig og sart
Med perlende farver i fineste skrud
Hun døde da nymånen skjulte sin glans
Ved natmørke sø sov hun syngende ind
Men den blomst træder end i de levendes dans
Til minde om hende og fuldmånens skin

T
Kære herre, jeg skriver til dig
bare for at si’
Hvorfor jeg ikke er hos dig,
som altid kl. ti
Min forklaring har jeg skrevet,
så godt som jeg nu ka´
For jeg kan ikke røre mig
og møder ikke op i dag
I går sku´ et læs mursten
fragtes ned fra borgens top.
Det var svært at finde ud hvordan,
for der er lang vej op!
Vi fandt det alt for farligt,
bar´ at smide sten’ne ned,
Så ideen fra en af svend’ne lød:
Vi kan bare bær' dem ned i sted’t.
At bær´ så mange mursten
vill´ jo ta´ en evighed,
Så jeg hejst´ en tønde op
og gjorde rebet fast derned´,
Men mens de andre tønden læssed’,
deroppe glemte jeg
At når tønden den var fyldt op,
var den tungere end mig.
Så da jeg løste rebet op,
røg tønden ned, mens jeg
- der klamred´ mig til tovet –
fløj præcist den anden vej.
Jeg bad en stille bøn
imens jeg drønede afsted,
Men halvvejs oppe mødte jeg
sgu´ tønden, der røg ned.
Kære herre
64
64
Ved sammenstødet med mig
tømtes tønden halvt for sten,
Så nu var jeg den tungeste
og styrted ned igen,
Jeg bad en stille bøn imens
jeg klynged´ mig til snor´n,
Og jeg landed´ med et brag
ov´n på de sten, der lå på jord´n.
Jeg troede at det værste
det var overstået nu,
Men tønden knalded’ ind i taljen
og bunden gik itu!
Det regned´ ned med mursten
det var fand´me ikke sjovt
Og for at værge for mig,
mått´ jeg give slip på tov´t.
Nu var tønden atter tungest,
og så kan De nok forstå,
Den ramled´ ned
og det var mig den landed´ ovenpå!
Da svend'ne fik mig fri igen
fra bunken, der var stor,
Var jeg vist ikke noget kønt syn
og jeg kaldte på min mor.
Jeg ligger i min seng og skriver,
det er ikke nemt.
Og doktoren han siger,
at det er meget, meget slemt.
Men det var min historie,
og nu håber jeg De ka'
Forstå, min gode herre,
at jeg ikk’ møder op idag!

En pige gik i enge
En pige gik i enge, hun skulle skære strå
En pige gik i enge, hun skulle skære strå.
Det var ved sommertide
- Åh ja, tide
Hun skulle skære strå.
Der kom en rytter ridende alt på sin ganger grå
Så bad han hende stille stå
Og ikke skære strå.
'Og hvorfor skal jeg stille stå og ikke skære strå?
I aften når jeg kommer hjem
Så vil min fader slå.'
'Så tager vi en lille klud og binder om din tå.
Og siger du har skåret dig,
Alt på de skarpe strå. '
'Du lær' mig blot at lyve, og lyve vil jeg ej
Langt heller' vil jeg sige
En rytter elsker jeg'.
De lagde sig i enge imellem neg og strå
Så kyssed' hun den ridder,
For han ej skulle gå
Han strøg da op og strøg da ned
af hends hvide lår
'Hvad er det for en tjørnebusk,
Som der i mellem står?'
'
65
65
Det er slet ingen tjørnebusk,
som derimellem står.
Det er det bedste kildevæld
Ud i min faders gård."
Hun strøg da op og strøg da ned
af mandens hvide lår.
'Hvad er det for en svanehals,
Som derimellem står?'
Det er slet ingen svanehals som,
der i mellem står
Det er den bedste springer
Udi min faders går.'
'Og er din hest nu tørstig,
så lad den få lidt vand.'
Så tog hun den ved mulen
Og førte den til dam.
Og da den kom til dammen,
så hoppede den i
Der red den rundt så lysteligt
Der hørtes pigeskrig.
For da den kom til dammen,
så hoppede den i.
Den spyttede i vandet,
Og så var det forbi!

Oh, ædle skønjomfru,
velsign mig med Jeres nåde!
I rører mit hjerte, beruser mit sind!
Jeg skælver ved synet
af uovertruffen skønhed,
Kom, vis mig Jert skatkammer,
luk mig kun ind!
Luk mig kun ind, na-ni-na-ni,
Luk mig kun ind, na-ni-na-ni,
Vis mig Jert skatkammer,
luk mig kun ind!
I smigrer, min herre,
men jeg er ingen jomfru;
Fornylig jeg afgav min ægteskabsed
Til brylluppet fik
jeg det fineste kyskhedsbælte;
Det låste min husbond,
da han drog afsted...
Kyskhedsbæltet
Fortvivl ej, min frue,
for jeg ved, hvad vi skal gøre:
Følg med mig til smeden han svigter os ej!
Med grovfil og dirk
kan han åbne for Jeres bælte
Og er det Jer vilje, så viser jeg vej.
66
66
Men smeden han svared´:
”Den lås, den er avanceret.
Den overgår ganske min kløgt og forstand!
Jeg ved ej hvordan
man sku´ oplåse dette bælte,
Skønt jeg er den ypperste
her i vort land!”
Da året var omme
kom husbonden hjem fra krigen.
Han udbrød: ”Oh, frue, min brøde er stor!
Da jeg var på havet
på vej hjem fra mine togter,
Da tabte jeg nøglen
den faldt overbord!”
Et halvt år var gået,
da maven den syntes større;
Hun fødte to dejlige småbørn forled´n.
Og pi'n er som snydt
ud af næsen på sin moder,
Men drengen, den anden...
han ligner sgu´ smed´n!!!
Ligner sgu´ smed´n, na-ni-na-ni
Ligner sgu´ smed´n, na-ni-na-ni
Drengen, den anden, han ligner sgu´
smed´n!

Vi skal alle hænges
Vi skal alle hænges
Vi skal alle hænges, alle klynges op
Vi skal alle hænge, dingle fra en strop
Livets vej er hård og rå,
Men værst når døden den er blå.
Vi skal alle hænge, alle klynges op.
Vi skal alle hænges...
Frænder klynger frænde op,
Venskab ender i en strop.
Vi skal alle hænge, alle klynges op.
Vi skal alle hænges...
67
67
Vi hænger der til kødet tør',
Vi hænger der indtil vi dør.
Vi skal alle hænge, alle klynges op.
Vi skal alle hænges...
Når livet end'ligt rinder ud,
Da vi hylder dødens bud.
Vi skal alle hænge, alle klynges op.
Vi skal alle hænges...
Hænger der som ådselsmad,
Ved hampestroppen som et fad.
Vi skal alle hænge, alle klynges op.
Vi skal alle hænges...

Vagterne sidder i varmen
Her i den kolde og stenede port
Kan man skutte sig sammen,
når natten bli'r sort.
Kæmpe mod kulden mens timerne går og
Mens vagterne sidder i varmen
Hey – ho! Hvor natten er kold!
Vagterne sidder i varmen
Hey hey hey – ho! Ja, natten er kold!
Vagterne sidder i varmen
Tag dig en dram af det styrkende bryg
Det kan give dig varmen og gøre dig tryg
Men djævelen sidder på bunden af flasken,
Som vagterne sidder i varmen
Hey – ho!...
Rotterne piber og æder din mad,
Her er lopper og lus, men en stund har du fred
Ingen her spørger: ”Hvorhen og hvorfor?”
Nu hvor vagterne sidder i varmen.
68
68
Hey – ho!...
Gem dine rigdomme godt i dit tøj,
Sov kun let, så du vågner ved raslen og støj
Sover du tungt ka' det koste dit liv,
Nu hvor vagterne sidder i varmen
Hey – ho!...
Kom du kun nærmere, krop imod krop
Kan vi kæmpe mod kulden til solen står op.
Glem hvad du så og forsvind før det lysner,
For vagterne kommer med varmen
Hey – ho! En nat er forbi!
Vagterne kommer med varmen,
Hey hey hey – ho! En nat er forbi!
Vagterne kommer med varmen.

Den unge hr. Pedersen
Den unge hr. Pedersen han letter på sin hat
Og må jeg gerne sove med skønjomfruen i nat?
Åh ja skønjomfruen i nat
Og må jeg gerne sove med skønjomfruen i nat?
Ja du må gerne sove med skønjomfruen i nat
Men du må ikke pille ved den lille missekat
Åh ja…
Så pulede han hende fra morgen og til kvæld
Så fissen den revnede med et ord’nligt smæld.
Åh ja…
Så kom der byvagt med fulde dragen sværd
”Hva’ fa’en ska’ du ligge dér
og pule med min mær?”
Åh ja…
Den unge hr. Pedersen ud af vinduet sprang
Så både pik og nosser fast i vindueskarmen hang
Åh ja…
69
69
Den unge hr. Pedersen han drager over strand
Da så han tre kællinger kom roende mod land
Åh ja…
Den ene stod styrmand, den anden hun stod gast
Den tredje krænged’ fissen over
en halvrådden mast.
Åh ja…
Den ene tygged’ skrå, den anden røg tobak
Den tredje satte flasken for fissen og drak.
Åh ja…
Og den som synger sangen og trækker noget fra
Han ska’ ha’ pik og nosser og det hele skåret af
Åh ja…
Men den som synger sangen og lægger noget til
Han skal ha’ øl og brændevin
og FISSE når han vil.
Åh ja…

Hans, den bondeknøs
Jeg er Hans, den bondeknøs,
der frier til en bondetøs,
Hvis bare du vil gifte dig med mig.
O, gifte dig med mig.
Og hvad skal jeg med en bondeknøs,
der frier til en bondetøs?
Nej, jeg vil aldrig gifte mig med dig.
O, gifte mig med dig.
Så skal du få en kjole så fin
af det aller-allerfineste musselin
Og hvad skal jeg med en kjole så fin
af det aller-allerfineste musselin?
Så skal du få en kåbe så fin
af det aller-allerfineste hermelin
Og hvad skal jeg med en kåbe så fin
af det aller-allerfineste hermelin?
Så skal du få en bondegård
med heste, grise og køer og får
70
70
Og hvad skal jeg med en bondegård
med heste, grise og køer og får?
Så skal du få et hus så flot,
at det næsten ligner et kongeslot
Og hvad skal jeg med et hus så flot,
at det næsten ligner et kongeslot?
Så skal du få mit pengeskrin,
og nøglen dertil den skal blive din
Ja dit pengeskrin. Den er mægtig fin,
og nøglen dertil den skal blive min
Ja, jeg vil gerne gifte mig med dig.
O, gifte mig med dig.
Nej sådan en tøs skal man lede efter længe.
Hun vil ikke ha' mig selv,
hun vil ha' mine penge.
Nej, jeg vil aldrig gifte mig med dig.
O, gifte mig med dig.

Solskin om bord
Der var engang en sømand som skulle til
søs
så traf han en pige og gav hende et -
kursus i søkort fra Flagør til Kleen .
Hun havde, det sa'e han ,de yndigste -
øjne nogen pige havde haft i en havn
han sa'e nu ta'r jeg dig min skat i min
favn og så sejler vi ud på en tørn,
vi gifter os straks og får masser af
Solskin om bord, måneskin om natten.
Flettede fingre i stjerne drys,
Sømænd de holder af solskin om - bord
Men pigen sa'e til søman'n hvor er du naiv,
jeg stoler slet ikke på dig og dit
løfte ,så kaldte hun fluks på sin far,
og far'n kom far'ne og sa'e hvad
71
71
bedriver min datter og sømanden her?
Hun er da for pokker vel ikke en
pige som gifter sig uden at få lov,
fordi så',n sømand vil ha' sig lidt
Solskin om bord..........
Men sømanden holdt li'så stædig på sit,
han ville sgu giftes i kjole og laksko
og høj hat og myrter og vest,
han lejed' det hele og red på en
veksel for bryllup er dyrt for en mand,
så sprang han med bankende hjerte i
stadsen og vejret var lig'som bestilt,
og sagnet fortæller at nu er de,
Solskin om bord..........
Solskin om bord..........

Der var en skikkelig bondemand
Der var en skikkelig bondemand,
han skulle ud efter øl.
Der var en skikkelig bondemand,
han skulle ud efter øl.
Han skulle ud efter øl,
han skulle ud efter
Porter , og Pilsner
og Juleøl, og Lagerøl
han skulle ud efter øl.
Til konen kom der en ung student,
mens manden var ud' efter øl.
Til konen kom der en ung student,
mens manden var ud' efter øl.
Mens manden var ud' efter øl,
mens manden var ud'
Porter , og Pilsner…
Han klapped' hende på rosenkind
og kyssed' hende på mund.
Han klapped' hende på rosenkind
og kyssed' hende på mund.
Mens manden var ud' efter øl,
mens manden var ud' efter
Porter , og Pilsner…
72
72
Men manden stod bag ved døren og så,
hvordan det hele gik til.
Men manden stod bag ved døren og så,
hvordan det hele gik til.
For de trod' han var ud' efter øl,
for de trod' han var ud' efter
Porter , og Pilsner…
Så skød han studenten og kællingen med,
og så gik han ud efter øl.
Så skød han studenten og kællingen med,
og så gik han ud efter øl.
Og så gik han ud efter øl,
og så gik han ud efter
Porter , og Pilsner…
Moralen er: Tag din kone med,
hver gang du skal ud efter øl.
Moralen er: Tag din kone med,
hver gang du skal ud efter øl.
Hver gang du skal ud efter øl,
hver gang du skal ud efter
Porter , og Pilsner…

Vi mødes nu på dette sted
Og lad os alle danse
I aften skal der være fest
Og lad os alle danse
Når herren byder op til dans
Og kvinden tager hånden hans
Vi mødes nu på dette sted
Og lad os alle danse
Så tøm det krus du har i hånd
Og lad os alle danse
I aften smedes elskovsbånd
Ej stille skal i sidde nu
Og lad os alle danse
For natten den er ung endnu
Så tøm det krus du har i hånd
Og lad os alle danse
Så stå da ej i hjørnet sky
Og lad os alle danse
Vi samles her i glædens ly
Og lad os alle danse
Nu skal der være sang og spil
For det er hvad vi alle vil
Så stå da ej i hjørnet sky
Og lad os alle danse
Vi feste skal til morgenstund
Og lad os alle danse
Livet er et lykkens fund
Og lad os alle danse
Lad os alle danse
73
73
At danse er at glædes
Ej rænkers bånd skal smedes
Vi feste skal til morgenstund
Og lad os alle danse
Sving din partner rundt om dig
Og lad os alle danse
At danse det er livets leg
Og lad os alle danse
Se blot hvor tiden flyver
Og kroppen den ej lyver
Sving din partner rundt om dig
Og lad os alle danse
På himlen rød vi skuer
Og lad os alle danse
Nu morgenstunden truer
Og lad os alle danse
I har nu hørt på bardens sang
Og han skal tjene til livets gang
På himlen rød vi skuer
Og lad os alle danse
På himlen rød vi skuer
Og lad os alle danse
Og lad os alle danse
Og lad os alle danse
Nu har vi alle danset

Vandreren
Han vandrede på marker han vandrede på eng
Han vandrede i bjerge og dale
Og da han kom til byen spurgte han sig selv
”Vil jeg mon her finde min kære ?”
Hvor vil han vandre og hvor vil han hen
Vil han mon følge sit hjerte
Hvor vil han vandre og hvor vil han hen
Han levede et liv uden smerte
Han gik da hen til troldmands tårn
spurgte efter vej
”Hvor kan jeg finde min kære”
Troldmanden han svarede ”følg da blot mig,
min hest vil os to bære”
Hvor vil han…
Men alt imens det skete på troldmandens loft
Der sad der en dværg og lyttede
”hvis jeg kan hende finde, så kan jeg blive rig,
på guld som han vil give i bytte
Hvor vil han…
Dværgen tog af sted nu mod søen så dyb
her fandt han mandens kære
” følg med mig til grotten i bjerget, åh så dybt
her vil din elskede være
74
74
Hvor vil han…
Troldmanden ham førte nu hen til bjerget dybt
”her vil du finde din kære,
men pas du nu på dværgen som bor i grottens
dyb
han kan din bane være”
Hvor vil han…
Han gik da ned i grotten med faklen hævet højt
dernede der så han sin kvinde
”hvis du vil hende have så skal jeg have guld
du kan mig ej overvinde”
Hvor vil han…
Han trak da fra sit bælte
Sin armbrøst hurtigt frem
Og dværgen han døde på stedet
Han gik da hen til kvinden
”Har du mon ledet last ?”
”Dit liv jeg lige har reddet”
Hvor vil han…
Ja køn, det er hun ikke og barmen er ej stor
Og jeg kan ej over dig vinde
Jeg tager nu ind til byen og finder mig en kro
Og der vil jeg købe en kvinde
Hvor vil han…

At jeg er fra øen det så I jo selv
Da jeg kom til staden en sen sommer kvæl
Der var sang og leg der var der stort storhej
Der var der dumdideli dumdideli dej
Der var sang og leg der var der stort storhej
Der var der dumdideli dumdideli dej
Af mor fik jeg handsker af far fik jeg hat
Af onkel en kjole der stramt om mig sat
Det bedste syn´es jeg det gav matrosen mig
Han gav mig dumdideli dumdideli dej
Det bedste syn´es…
Og nede på kajen der mødte jeg Max
At han var en gentleman så man jo straks
Han bød på øl og vin, han bød på
brændevin
Han bød på dumdideli dumdideli dej
Han bød på…
At jeg er fra øen
75
75
Og uden for kam´ret han kyssede min kind
Og så gik jeg med ham på kammeret ind
Han ville elske mig, han ville favne mig
Han ville dumdideli dumdideli dej
Han ville elske…
Ni måneder er gået jeg ser til min skræk
At maven er vokset og matrosen er væk
Der slog den tanke mig, han har bedraget
mig
Han tog min dumdideli dumdideli dej
Der slog den…
Moralen på visen den er fra Sankt Croix
Gå aldrig med fremmede sømænd til køjs
De vil kun elske dig, de vil kun favne dig
De vil kun dumdideli dumdideli dej
De vil kun elske…

Det skal jeg garantere ham for
Hvis der skulle komme en bejler til min dør
Hvad jeg tænker nok der gør
Det har der altid gjort før
Så det gør der nok igen
Så skal han ikke få sin hest i min stald
Det skal jeg gar´ntere ham for
Men hvis han nu skulle få sin hest i min stald
Hvad jeg tænker …
Så skal han ikke drikke kaffe med mig
Det skal jeg gar´ntere ham for
Men hvis han nu skulle drikke kaffe med mig
Hvad jeg tænker …
Så skal han ikke komme ind i mit kammer
Det skal jeg gar´ntere ham for
Men hvis han nu skulle komme ind i mit
kammer
Hvad jeg tænker …
Så skal han ikke lege kysse leg med mig
Det skal jeg gar´ntere ham for
76
76
Men hvis han nu skulle lege kysse leg med mig
Hvad jeg tænker …
Så skal han ikke komme ned i min seng
Det skal jeg gar´ntere ham for
Men hvis han nu skulle komme ned i min seng
Hvad jeg tænker …
Så skal han ikke pille trusserne af mig
Det skal jeg gar´ntere ham for
Men hvis han nu skulle pille trusserne af mig
Hvad jeg tænker …
Så skal han ik´ få ”Lille Peter mand” i hul
Det skal jeg gar´ntere ham for
Men hvis han nu sku´ få ”Lille Peter mand” i
hul
Hvad jeg tænker …
Så skal han ik´ få ”Lille Peter mand” igen
Det skal jeg gar´ntere ham for

Når der er smukke piger,
Bli'r kloge mænd til fæ
Men hvad skal man med skønhed,
Når de er ned' på knæ?
De grimme de bli'r tit valgt fra,
Men det er nu en skam
For, nej, de' ikke kønne,
Men de ka' sgu' deres kram!
Ja, tag nu Josefine
Der ofte bli'r valgt fra
Hun har sin moders øjne
Og skægget fra sin far
Men når hun først ta'r fat, så
Ka' du mærke jorden ryst'
For hun ka' noget særligt,
Når hun ta'r den til sit...
Hey Nonny Nonny
Er hun grim og grum og ligner
Et vildsvin på en prik?
Alle ser nu skønne ud med munden om din
Hey! Nonny nonny...!
Så er der Gale Gerda
Med rotter ovenpå
Hun vasker aldrig kroppen,
Hendes hud er mat og grå
77
77
(Men) Hun gi'r den hele 'armen,'
Og hun får det hele med
Og gi'r dig så et kæmpekys
Med munden fuld af...
Er hun grim…
Min første nat med Klara
Kræved' fire flasker sprut
Men det er fire flasker, som
Jeg aldrig har fortrudt:
Hun har betændte bylder,
Hun er både grim og døv
Men det er glemt det øjeblik
Hun smager på din..
Er hun grim…
Mathilde er så stor, at
Jorden skælver, når hun går
Hun sveder som et svin, og
Hendes krop er fuld af hår
Men når hun først ta'r rigtig fat
Og viser, hvad hun kan
Så gør det ikk' det store, at
'Mathilde' er en...
Er hun grim…

Mit liv er et glas
Se, nogle ser livet, som var det forgyldt
Det halvtomme glas siger de er halvt fyldt
De ser kun det gode i dig og i mig
Og går gennem livet som var det en leg
Til dem har jeg kun én ting at sig':
Rend mig i røven! Må jeg så være fri!
Du ville sgu' også beklage dig, hvis
Dit liv var et glas, der var halvt fuld af pis!
Så kom og hør, hvad vi synger om
Det bli'r ikke bedre, før tønden er tom
Så klap mig på skulderen, gi' mig en spids,
Mit liv er et glas, der er halvt fuld af pis.
Min kone hun døde, ak det er så trist
For syfilis fik hende knækket til sidst
Jeg savner hendes mad, og for himmelens skyld
Hvem skal nu vaske og rense min byld?
Min mand lever stadig og det er en skam
Det' li'som jeg aldrig kan slippe for ham
Han er her nok stadig, når jeg' 64
Mit liv er et glas, der er halvt fuld af pis
Så kom og hør…
78
78
Vor bedste ven, bryggeren, døde i fjord
Han drukned' i øllet og sorgen var stor
Der var ikke et øje tørt i hele by'n:
For øllet sku' skrottes af ”sundhedshensyn”
Min kone har krævet, jeg stopper mit druk
Hun la'r sig ej røre af jammer og suk
Lad dette kun stå som det sidste bevis:
Mit liv er et glas, der er halvt fuld af tis
Så kom og hør…
I mener måske, jeg' et ynkeligt pjok
Og synes, at jeg skulle droppe mit brok
Og tage billetten, ja kort sagt, gå bort,
Hvis jeg virk'lig synes, mit liv er så hårdt
Men I ka' tro nej, selv om skæbnen er hård
Jeg ved, hvad jeg har, men sgu' ikk' hvad jeg
får
Så hvis I vil ta' det med magt eller list
Så holder jeg fast i mit halve glas pis!
Så kom og hør…
Så kom og hør…

Skalle Kalle
Har i hørt om Kalle den gamle kriger
Som altid hænger på kroen og siger
Han har sgu det flotteste skæg i byen
Men for oven er han et sørgeligt syn.
Skalle Kalle har hentehår
Han kilder pigernes..Hvem,Hvad,Hvor?
Skalle kalle har hentehår
Han kilder pigernes..Hvem,Hvad,Hvor?
Han har skæve ben og forlorne tænder
og brænder sit lys i begge ender
Han nyder sin pibe til sidste gnist
Men han nyder kvinderne først og sidst
Skalle Kalle…
Han er altid flad og har tomme lommer
Men øllet skummer hvor end han kommer
PŒ damer der sætter han meget pris
Og de kalder ham deres nuttegris.
Skalle Kalle…
Der er pæne piger som skær grimasser
Når Kalle river en sjofert af sig
Men når de har tørret grimassen af
Vil de gerne prøve hvad Kalle Ka'
79
79
Skalle Kalle…
Hvis du tror at Kalle har knald i låget
Og synes han griner en smule fjoget
Så er han nok ikke så dum endda
For han ved sgu godt hvad han griner af
Skalle Kalle…
I sin lomme har han et tryllespejl
Og i det har Kalle slet ingen fejl
For i spejlet der er han den pæne fyr
Men i virkeligheden en grimmer tyr.
Skalle Kalle…
Ligesom Kalle ka, ja det ka sgu alle
Så puds du bare din blanke skalle
Hvad går det din skilning er lidt for bred
Det ikke håret man gør det med
Skalle Kalle…
Skalle Kalle…

Manden og konen
Manden og konen satte sig ned,
talte alt med hveranden:
"Aldrig så troede jeg, at du var mø,
dengang vi fandt hinanden."
"Var jeg ikke mø, så var jeg som jeg kan,
li'sågod en kone, som du er mand!"
Hu hej for mig og dig, siger jeg,
og den dag jeg glemmer aldrig.
Manden han tog sin højre hånd op,
slog konen på hend's øre:
"Sådan det gør hver ærlig Danemand,
når konen hun ej vil høre.
Hvor jeg dig byde, der skal du lyde,
derfor jeg monne husherre hedde!"
Konen hun tog sit rokkeho'de af,
slog manden det for panden:
"Sådan det gør hver ærlig Dannekvind,
når manden går fra forstanden.
Hvor jeg dig byde, der skal du lyde,
derfor jeg monne madmoder hedde!"
Manden han gik ad skoven til
at skære de kæppe hvide.
Konen hun svor på ære og tro:
"Dem får han selv opslide!"
80
80
Da han kom hjem, så gik de i gang,
så stumperne rundt i stuen sprang.
Sådan stod det på i dagene tre,
konen blev værr' og værre.
Manden han faldt på sine bare knæ
og kaldte sin kone herre:
"Hvor du mig byde, der vil jeg lyde,
derfor du monne husfrue hedde."
Manden han gik af stuen ud,
der mødte han sin nabokvinde:
"Sådan sloges jeg med kællingen min,
så begge mine øjne rinde.
Det er da også kattens til spil
når manden skal gøre, som fruen vil!"
"Og sloges du med kællingen din
så begge dine øjne rinde,
så har hun fa'me tævet dig igen
som ærlig en Danekvinde.
Det har jeg hørt, at hun har gjort ved sin;
nu vil jeg hjem og prygle på min!"
Hu hej for mig og dig, siger jeg,
og den dag jeg glemmer aldrig.

Sangen som her skal synges
Handler om et sted imod nord
Den handler lidt om lykke
Men også om ondskab og mord
Den handler om fæle bæster
Den handler om dumdristige mænd
Som trodsede alle farer
Men aldrig kom hjem igen...
For en aften rundt om bålet
Hvor alle stjerner var tændt
Hvor øllet flød, hvor festen var i gang
Historier blev hvisket
Og alle mand lyttede spændt
Da skjaldene de spilled' op til sang De sang
Eventyret venter på den, der drager af sted
Med mod i hjertet, raske fødder, tro på sig selv!
Mange gik af gårde og hvis du vil, ta'r du med
Store skatte venter på enhver, der har mod og held!
En dag som alle andre
Hvor solen skinnede klart
Og fuglene de kvidred' som besat
To brødre de gav håndslag:
”Nu pakker vi alt, hvad vi har
Og finder så den sagnomspundne skat!”
De drog da bort fra hjemmet
Alt under himmelen blå
De delte både tøj og telt og mad
Det flød med sang og latter
Hvorend de brødre man så
Og ingenting ku' skille dem ad!
Eventyret venter…
En nat de sad ved bålet
De hørte en underlig lyd:
En gnækken og en hvislen lidt derfra
(Og) flere lyde fulgte
De greb efter skjolde og spyd
Og ryg mod ryg de stillede sig klar.
Da gennembrødes mørket
De to brødre
81
81
Af skrigende trusler om død
Da tusind tænder søgte deres blod
De kom fra alle sider
Ved lugten af menneskekød
Men ryg mod ryg stod brødrene imod
Eventyret venter…
Da kampen den var ovre
Stod brødrene ene tilbag'
Og foran dem et stort og mægtigt skrin
Det flød med diamanter,
Var smykket med gyldne beslag
Og begge råbte: ”Skatten den er MIN!”
De stirred' på hinanden
Med øjne så kolde som is
Og før de vidste af det, trak de kniv
Forblændede af skatten
og midt i den blodige dis
Forsøgte de at ta' hinandens liv
Eventyret venter…
Man fandt dem, da dagen gryed'
Med broderdolk i blodige bryst
Kroppene blege, stille
Kun ravne skreg deres trøst
Så vogt dig, du eventyrer
Hvor end du vender dig hen
Vogt dig for dine fjender
Men mest for din nærmeste ven
Eventyret venter…
Intro/ Outro vers: 6/8
I Am I Am I Dm I E I
I Am I Am I E I Am I
Vers: 4/4
I: Am I Am I Dm I E :I x3
I Am I Am I Dm I E I
I E I
Omkvæd: 4/4
I: F#m E I F#m E I F#m D I A E :I

Og orkerne sagde: ”Det indviklet vær’”
Mens vi andre enige var
I Hedegården kan livet vær’ svær’
Men for os er sagen klar
Vi vil feste og le
Vi vil danse måske
Ud på heden i heden en sommerdag
Vort liv her er vort
Skønt det synes så kort
Så holder vi fast på det muntre lag
Dans til visen om Hedegård
Dans til visen om Hedegård
Dans til visen om Hedegård
Dans til visen om Hedegård
En landmåler skubbed’ til bonden en dag
For at måle gårdens valør
Selvom kongen vil blandes i hver en sag
Er han ude i kulden som før
Vi vil…
Dans til..
Visen om Hedegård
Kærlighed blomstrer i gårdens ly
Kys gjalder, hun tages i favn
Krofatters sprut får enhver til at spy
En nymfe bærer hans savn
Vi vil…
Dans til…
Borgermesteren fandt sig en træl
Og måtte bøde herfor
Møllerens mølle står fint i læ
Den drejer sig ikke spor
Vi vil…
Dans til…
Livet skal leves og tiden den går
Med glæde bli’r man forvænt
Skønt fremtiden ikke om lykke spår
Venter vi stille og spændt
Vi vil…
Dans til…
Dans til…
82
82

En sang jeg synger om kærlighed,
Om en elskov smuk og fin.
Ridder af mit hjerte, du,
Som var blød og sød som vin.
Dit hjerte du lovede til mig,
Dine løfter du var tro.
Men havet hun var ond ved mig,
Hun væk fra mig dig tog.
Silvia, vor dronning her,
Smuk og kold som is.
Døden gemt i bølgerne,
Det er vor troskabs pris.
Du drog til lande langt herfra,
Du var sømand, stærk og god.
Men Silvia misundte mig,
Ned i dybet hun dig drog.
Silvia, Havets Frue
Hun prins dig gjorde af Havet stort,
Du hendes slave var.
Men Silvia forstod dig ej,
Du mit hjertes ridder var.
Silvia…
83
83
Du flygted’ fra hendes kolde slot,
Men dit hjerte kunne ej
Holde til det kolde vand,
Nu du vandrer dødens vej.
Silvia hun smiler ej
Sit sorte, kolde smil.
For Havets Frue er på vej,
Efter sjælen, som er din.*
Silvia…
Du hviler trygt i dødens favn,
Uden frygt og had og svig.
Men Silvia hun vil stadig gå,
Og søge i hver vig.
Silvia og jeg især,
Vi begge holdt dig kær.
Men uden os var du stadig her,
Og jeg ku’ vær’ dig nær.**
Silvia…
Silvia… (a capella)

I Midterrigets fort
Der hvor natten er så kort
Blev han født
En af Gallmar’s bedste sønner
Og hver gang han drog i slag
Kæmped’ han den hele dag
Mens fjenderne de bad de sidste bønner
Se der en flot soldat
Ja, en stor og stærk krabat
Og hans navn det ligger just på alles
læber
Når Sergent Morgan kommer ind
Rødmer hver en kvindekind
Mens mændene de taber deres kæber
Da han voksede som dreng
Blev han længer’ end sin seng
Og snart han skulle i vor hær og tjene
Nu er han soldat for Kiel
Flot og heftig, og viril
Og masser af medaljer han fortjene
Morgan kvadet
84
84
Se der en…
Soldaterne fra Kiel
Blanke rustninger og smil
Der kan smelte alle skønne møers hjerter
Og hvis de først får lov
Til at gå og ha’ lidt sjov
Så får de nok de jomfruer, som er der!
Se der en…
Sergent Morgan er vor mand
Og han kæmper hvad han kan
For blod og ære og for fædrelandet
Og hans navn det skal bestå
I min sang det klinge må
Til denne verden løber ud i sandet
Se der en

En ulykke kommer sjældent alene
En ridder red af sin fædrene gård
En ulykke kommer sjældent alene
Lykke og ære han håbed' at få
Med hans død historien vil ende
Hej ho hej, for et syn
Da regnen kom, blev hesten ramt af et lyn. Men!
En ulykke kommer sjældent alene
Røvere tog, hvad han havde af guld
En ulykke kommer sjældent alene
Hans vadsæk blev våd og maden faldt ud
Hans sværd rustede fast i sin skede
Hej ho, han ej vendte om
Og snart var han fanget i en voldsom storm. Men!
En ulykke kommer sjældent alene
Da han til en storgård kom den nat
En ulykke kommer sjældent alene
Så var det med ham ganske grueligt fat
Men snart hørte han en kvinde kalde
Hej ho, ”hjælp” blev der råbt
Så ridderen kravled' til vinduet op. Men!
En ulykke kommer sjældent alene
I mørket han ledte på må og få
En ulykke kommer sjældent alene
Han stødte sit hoved, han stødte sin tå
Men endelig han jomfruen finde
Hej ho hej, hvor det gå
Den jomfru var både gammel og grå. Men!
En ulykke kommer sjældent alene
I det samme kom gamlingens ægtemand
En ulykke kommer sjældent alene
Og gæt hvad der skete, da han ridderen fandt
Med hustruen henne ved sengen
Hej ho, hun løj som en hest
Og vor helt han fik et ordentligt lag tæsk. Men!
En ulykke kommer sjældent alene
85
85
Ud af vinduet sprang han med al sit mod
En ulykke kommer sjældent alene
Men tyve svende i gården stod
De ville alle den ridder ombringe
Hej ho hej, hvor de slog
Den ridder blev både gul og blå. Men!
En ulykke kommer sjældent alene
Nøgen blev ridderen sendt af sted
En ulykke kommer sjældent alene
Kun skældsord og pisk det fik han med
Nu ku' det da ikke blive værre?
Hej, jo, for skæbnen er ond
Tungen blev revet ud af hans mund. Men!
En ulykke kommer sjældent alene
Vejen var lang og mørket var tæt
En ulykke kommer sjældent alene
At finde hjem var ikke let
Ved en kløft han faldt over stene
Hej hov, over kanten han rul’
Og snart han lå i et mosehul. Men!
En ulykke kommer sjældent alene
Som det rene skravl kom den ridder hjem
En ulykke kommer sjældent alene
Ulve havde spist af hans hånd og lem
Det var resterne af staklen de finde
Hej ho hej, hvor de græd
Da ridderen døde svag i sin seng. Men!
Han døde da ikke alene
Historiens morale er som så:
”En ulykke kommer sjældent alene”
Aldrig skæbnen I udfordre må
Hvis I selv ønsker lykken at finde
Hej ho hej, for en sang
Nu var den forhåbentlig ikke for lang. For!
”En ulykke kommer sjældent alene”
Vers: 4/4
I Am I Am G Am / I Am I Am G Am / I
I Am / G Am 5/4I Am Em G Am / I
Omkvæd: 4/4
2/4 I: Am G 4/4I Am I

Ho hoho hoho ho!
Ho hoho hoho ho!
Ho hoho hoho ho!
Ho ho hohoho!
Hvor Dværge danser hen
Det er kun op til Dværgemænd
Så hvis at du vil være min ven
så skal du ikke holde igen. HOI!
Dværge danse sangen
Når Dværge danser rundt
Så skal der være et ordentligt bundt
For man kan ikke danse én
Når rytmen den er hård som sten. HOI!
Ho hoho...
Hvis tørsten bli'r for strid
Så må man gerne sætte sig ned
For hvis man ikke danser med
Så skal man være fuld og Fed. HOI!
Og vælter nogen vort krus
Så skal vi banke dem til grus
For man kan ikke drikke øl
Når den ligger i en pøl. HOI!
86
86
Ho hoho...
Vi er Dværge med kæmpe økser
Vi har altid ekstra bukser
For når øllet rigtigt river
Sker det jo at pisset siver. HOI!
Hvor Dværgemænd de danser
Er der ikke plads til svanser
Så skrid med jeres bue o' lanser
Det dur' ik' mod vores paaanseeeer !
Ho hoho...
Ho hoho...
Omkvæd: 4/4
I Dm I Bb A I Dm I Bb A I
I Dm I Bb A I Dm A I Dm A Dm / I
Vers: 4/4
I: Dm I Dm I Dm I Dm I
I Dm I Dm I A I Dm :I
Omkvæd: 4/4
I: F#m E I F#m E I F#m D I A E :I

Selvom regnen slår mod ruden
Og stormen tager til
Så gør det ikke noget
For jeg ved præcis hvad jeg vil
Jeg vil stege bacon hele dagen
Og hele natten med
For det at stege bacon
Det er det bedste jeg ved
Dengang jeg var ganske bette
Og blev lidt trist og mut
Så blev jeg lagt i vuggen
Men hvad fik jeg som sut?
Jeg fik da bacon…
Og når jeg er på farten
Og vejret det bli'r gråt
Ka' det ikke skade humøret
For bacon det rejser godt
Jeg rejser med bacon…
Når der er fest på kroen
Så vil jeg ik' derned
For de vil ikke la' mig
Ta' min egen bacon med
Og jeg vil stege bacon…
Folk fra Tokay de siger:
"Vær klar, parat til kamp!"
Men i stedet for et slagsværd
Finder jeg bacon frem
Jeg kæmper med bacon…
Når de fine damer og herrer
Fra Sartell skal holde fest
Så er det ganske sikkert
At bacon er med som gæst
De danser med bacon…
Jeg har hørt fra pålid'lige kilder
At en præst fra Ketell har sagt
At efter de fem sande guder
Har bacon guddommelig magt
Jeg tilbeder bacon
Selvom Falkenborgs soldater
Mod huset stormer frem
Har jeg stadig mine fødder
Til at sparke dem
Mens jeg steger bacon…
Bacon sangen
87
87
Står du på vagt for greven
Og keder dig derved
Forsød da nattevagten
Og tag lidt bacon med
Vogt så din bacon…
Og drager du til Nordland
Så tag lidt bacon med
For de bruger deres grise
Til at kn... KÆLE med
De kæler med bacon…
Jeg har hørt at når troldmænd de kæmper
Mod væsner fra afgrundens dyb
Så bruger de blandt andet bacon
Til at besejre de kryb
De kaster med bacon…
Er du taur, felin eller elver
Bor i hule, hus eller slot
Om disse ord kan vi enes:
Bacon er altid godt!
Vi spiser bacon…
Er du lidt trist til mode?
Si'r dine venner at du er grim?
Så kom kun ned til Ervard
Så finder jeg panden frem
Og steger bacon…
Så hele Bry, hør efter
Mit råd det lyder sådan:
Bacon er bare sagen
Om du er kvinde, barn eller mand
Vi spiser bacon…
Vers: 3/4
I F I F I F I F I
I Bb I Bb I F I F I
I F I F I F I F I
I C I C7 I F I F I
Omkvæd: 3/4
I Bb I Bb I Bb I Bb I
I F I F I F I F I
I F I F I F I F I
I C I C7 I F I F I

Tramp af tunge støvler hør's
Dværgesang med vinden før's
Til den lysning lille
Hvor trolde venter stille
Lumske trolde bag et træ
Tror de let kan dværgen ta'
Drafur går mod skoven
Måneskin foroven
Trold har ventet længe nok
Sni'r sig fremad ud i flok
Drafur spidser ører
Uglen ej han hører
Pluds'lig bruser trolde frem
Store, grimme, savleklam'
Det vil Drafur tvinge
Til øksen sin at svinge
Trolde håber hver og en
At knuse Drafurs begge ben
Forhåbningen ej kildes
Trolds hals fra hoved' skilles
Drafur og Gildur
88
88
Troldene bli'r fler' og fler'
Drafur vil ej se dem mer'
Troldhov'der er trange
Men nu er de for mange
Pluds'lig trold'nes lykke vend's
Og for Drafur håbet tænd's
Gennem tåger røde
Gildurs øjne gløde
Trold i mængde rykker frem
Håber på lidt dværgemam
Ryg mod ryg står dværge
Troldelig i bjerge
Drafur med et ulvegrin
Svinger dobbeltøksen sin
Troldeskrål'ne døves
Men halse sønderkløves
Dværges vrede bliver vakt
Nærm'ste trold får skallen sprakt
Se hvor trolde bakker
Gildur kløver nakker
Krympet er nu troldes led
Snart kan dværge få lidt fred
Mens han bort sig slæber
Den sidste trold de dræber.

Nede i den lille by
Synger de i vilden sky
Når de ser den lille kat,
Der kan holde fest den halve nat
Katten har en lille hund
Hunden har en kæmpe mund
Og i munden er en tand,
Og i tanden bor en lille mand.
Byen holdt en mægtig fest
Manden han tog med som gæst
Kravled' ud af hundens mund
Og forelsked' sig i samme stund
Pigen hun var smuk og høj
Rundt i dansen kvikt hun fløj
Manden op på pigen så,
Men han nåed' kun til hendes tå
Katten ned i sækken
Og så hunden over hækken
Og en mand gik over bækken
Og fik våde sokker
Så en dejlig pige,
Glemte helt hvad han sku' sige,
Så han hentede en stige
Til de lyse lokker
Se hvor han fløj mod himmelen høj
Og hvor manden drukned' panden
og forstanden til det blev dag
Katten ned i sækken
89
Se, hvor det går, når lærkerne slår
Og når manden lukker panden
og forstanden ind i kanden,
Hvor de danser til det bli'r dag.
I den stjerneklare nat
Tog han da en stige fat
Kravled op mod hendes hals
Lige midt i en gevaldig vals
Men med ét holdt dansen op
Og som en champagneprop
Fløj han af den pige sød
Og han landed' i en kande mjød!
Katten ned i sækken…
Se hvor han fløj…
Mens i kanden rundt han flød
Kom derhen den pige sød
Satte kanden for sin mund,
Slugte mjød og mand i samme stund!*
Og i hendes mavesæk
Sad den lille mand så kæk:
"Jeg ka' sagtens være glad:
Her er mjød og vin og dejlig mad!"
Katten ned i sækken…
Se hvor han fløj…

Hold kæft jeg er fuld
På havet der hersker der streng disciplinMen
når jeg´ på land bli´r der drukket som
svinMan kunne forvente kaptajnen sa´e sto
Men når der er alkohol drikker man op.
Og pigerne kalder mig altid et fæ
For når de vil kysse så siger jeg ”NÆ!”
Der´ kun én jeg kysser og det er min mor
For når der er tøser så står den på hor
Hold kæft jeg er fuld
Hold kæft jeg er fuld
For sørøvere holder af
hor, druk og guld
Hold kæft jeg er fuld
Hold kæft jeg er fuld
Og jeg drikker til den dag
at jeg går omkuld
Ham bådsmanden bæller nu kun for sig selv
Men drikker sgu heftigt og det er et held
Så længe han tømmer sin flaske og kop
Behøver jeg ikke at passe mit job
90
Hold kæft jeg . . .
Kaptajnen han bryder sig ikke om sprut
Men holder ret meget af bomber og krudt
Vort første skib sank da kaptajnen engang
Røg pibe i lasten og krudttønden sprang
Hold kæft jeg . . .
Når vi er i havn går jeg sjældent i land
For der er sgu så tørt og jeg elsker jo vand
Men ik´ til at drikke, jeg drikker kun sprut
Og græder som pisket når rommen er slut
Hold kæft jeg . . .
Hold kæft jeg er fuld
Hold kæft jeg er fuld
For sørøvere holder af hor, druk og guld
Hold kæft jeg er fuld
Hold kæft jeg er fuld
Og jeg drikker til den dag jeg ligger i muld

Nede i minen hvor mørket er så tæt
Skal du knokle dagen lang
til du bliver rigtig træt
Og selv om du er tørstig
og føler dig som død
Så er det ikke lige der,
der er tid til øl og mjød
Kan du drikke?
Men efter 14 timer med hakken efter guld
Så høres nye ordre´
” det er tid til at bliv´ fuld
Kan du drikke ka´ du drikke ka´ du drikke
Til korværten si´r stop
Kan du drikke ka´ du drikke ka´ du drikke
Til solen den står op
Kan du drikke ka´ du drikkeka´ du drikke
Til flasken den er tom
Kan du drikke ka´ du drikke ka´ du drikke
Til sangen den er om´
En god mine gang den bygger ik´ sig selv
Den skal afstives rigtigt
ellers bli´r du slå´t ihjel
Så tømmer det skal fragtes
ned fra skoven uden for
91
Og her kan man heller ikke tage sig en tår
Men efter 14 timer hvor øksen hugger til
Så høres nye ordre´
” Der må bælles som man vil”
Kan du drikke…
Jern og guld skal smeltes
og det krævermeget kul
Så fat du bare skovlen og grav et kæmpe hul
Der skal bruges store mængder
mindst 1000 kilogram
Så lad bare flasken stå,
du skal ikke ha´ en dram
Men efter 14 timer og du er blevet sort
høres nye ordre´ ”Nu skal der drikkes stort”
Kan du drikke…
Når arbejdsdagen er omme og inden sengetid
Skal vi lige ned på kroen efter dagens hårde slid
Der står krusene klar og for at blive drukket ud
Og efter dem så er der flere endnu
der står for skud
Men efter 14 timer hvor vi ligger i vores seng´
Så høres der er en råbe´n
”I HAR SOVET ALT FOR LÆNG´!”
Kan du drikke…

Når stormene raser og bølgerne slår
mod kysten hvor jeg nu i sikkerhed går,
har jeg den lykke man kan ønske sig;
Der bliver aldrig en sømand af mig
Aldrig en sømand
Når foråret kommer med blomster og træer
der blomstre og grønnes i for-sommer vejr,
ser sømanden det, eller svalernes leg?
Nej der bliver aldrig en sømand af mig
Når stormene raser...
92
Og sømanden lever det farlige liv
Han ænser knapt stormen ombor på sit skiv
(han) ved aldrig om han igen når til kaj
Nej der bliver aldrig en sømand af mig.
Når stormene raser...
Og sømanden sier familien; Farvel.
Han lever i savnet, de klare sig selv.
Men sømandne ser aldrig børnens leg.
Nej der bliver aldrig en sømand af mig.
Når stormene raser...