Gasteknik nr. 5, november 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 5, november 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Foreningnr. 5 • 2011

Forgasning af biomasse

bevarer vigtige næringsstoffer


energi

I FOrANDrING

Vi finder ny energi

DONG Energy’s vision er at levere ren og stabil

energi. Grundlaget for at virkeliggøre visionen

er en stærk kompetence i udvikling og etablering

af nye produktionsanlæg inden for offshore

vind, naturgas og olie.

DONG Energy har været med i efterforskning

efter, og produktion af, olie og naturgas i mere

end 25 år, og vi har en voksende portefølje på

omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk

placeret i Nordsøen, i Norskehavet,

i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet

samt ved Færøerne og Grønland.

Naturgasproduktionen indgår i vores samlede

naturgasportefølje. DONG Energy har som mål

www.dongenergy.com

at omkring 30 % af koncernens salg af naturgas

skal komme fra egen produktion.

DONG Energy er verdens førende aktør inden

for offshore vindenergi med store projekter især

i Danmark og Storbritannien.

Vores næste store projekt i Danmark er Anholt

Havmøllepark. Parken vil, når den står færdig i

2013, have en samlet kapacitet på 400 MW.

At finde energien kræver de rigtige kompetencer

og den nødvendige handlekraft – og

hos DONG Energy har vi begge dele.

DONG Energy er en af Nordeuropas

førende energikoncerner med hovedsæde

i Danmark. Vores forretning er baseret

på at fremskaffe, producere, distribuere

og handle energi og tilknyttede produkter

i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring

6.000 medarbejdere og omsatte for 55

mia kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere

information, se dongenergy.com.


I n d h o l d

Gasteknik nr. 5

november 2011 • 100. årgang

3

4

5

6

10

12

14

16

17

18

20

22

24

27

28

30

Leder: Gas4ever

HMN køber gas fra

Mærsk-selskab

EUDP-ansøgninger

for 1,3 mia. kr.

Succesfuld udvikling

af biomasseforgasser

Danmarks første

gasvarmepumpe

Gasvarmepumper til

LPG erstatter oliefyr

Klar til mikrokraftvarme

med naturgas

Ny regering satser

massivt på klima

Topsoe øger produktion

af brændselsceller

Lysende fremtid

for VE-gasser?

Den første bionaturgas

nu i gasnettet

Gas fra Tyskland -

et år efter

Det globale netværk

for gasteknologi

O 2 til indregulering

af gasbrændere

Kosan Gas overtager

Shell Gas

Rapport fra et IGU

Rådsmøde

Forsidefoto: DONG Energy har på

Asnæsværket idriftsat en 6 MW

lavtemperatur biomasseforgasser,

der omdanner halm til biogas.

Gas4ever

L e d e r

Er brugernavnet til Internationalt Gas Unions hjemmeside www.igu.org

(Koden er 2012KL). Her kan I altid finde mange nyttige oplysninger om

alt og alle i gasverdenen.

Brugernavnet viser tydeligt den nye selvbevidsthed og optimisme, som

er internationalt i gassektoren på det tidspunkt, hvor vi gør klar til at

fejre vores forenings 100-års-jubilæum med et brag af et årsmøde, hvor

koryfæer fra ind- og udland vil kigge på gassen i fortid og fremtid.

Det Internationale Energi Agentur taler om gas til mere end 250 års

forbrug, og på IGU rådsmøde i Dubrovnik i begyndelsen af oktober konkluderede

Greenpeace, at ..” natural gas …ideal partner on the way to a

renewable energy system” og havde fortsat naturgas med i roadmap for

energimix i 2050.

Det bliver spændende at høre, hvordan den nye regering vil opnå målet

om at være fuldstændigt uden fossile brændsler i 2050. Danmark holder

fanen højt, men umiddelbart skal der en meget stærk ”TRO” til, hvis

den afledte industrielle vækst skal kompensere for tabet i konkurrenceevne

ved, at vore borgere og erhverv betaler meget mere for energien

end alle andre. Vi skulle jo nødig lave en ”græsk” løsning, hvor vi jublende

over, hvor gode vi er, gør Danmark bankerot.

Det er ikke et spørgsmål om Vedvarende Energi eller naturgas. Det er et

både og. Gassen er på både kort og lang sigt den ideelle partner for et

energisystem, som i stigende omfang rummer VE-baseret el. Gas er der

nok af til konkurrencedygtige priser, og gassen er fleksibel, infrastrukturen

er på plads, og kan udnyttes til biogas og med tiden også til energigasser,

der er produceret med overskydende vindkraft.

Men der er en lang og dyr vej foran os. Selvom man skulle finde ud af

at producere energigasser af vindkraft-el helt uden energitab og uden

omkostninger, så taler vi jo om, at det er vindkraft til en pris af 1,05 kr.

pr. kWh, svarende til en energigas, der koster 11,55 kr. pr. m3 , som skal

konkurrere med en naturgas, som koster 2,50 kr. pr m3 . Det er samtidig

med, at vindkraftstrømmen til 1,05 kr. erstatter strøm fra et gasdrevet

kraftvarmeværk til 35 øre pr kWh.

Skidt. Det er jo de andre, der betaler. Men problemet er, at vi er alle de

andre. Vi skal passe på, at vore Gode Viljer ikke bliver solidt plantet i

Varm Luft.

Og så kan det jo være, at vi alligevel ender med Gas4ever. Mere på Nyborg

Strand – jeg håber vi ses.

Sponsorer for Gasteknik:

Af Ole Albæk Pedersen,

formand for Dansk Gas Forening

Gasteknik nr. 5 • 2011

3


K o r t n y t

Radikale afviser salg af DONG

En børsnotering af DONG Energy er

udskudt på ubestemt tid, efter at Det

Radikale Venstre ifølge Jyllands-Posten

nu har skiftet mening. I 2004 indgik

regeringspartiet ellers en aftale med

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti

om et snarligt salg af en del af

statens aktier i DONG på Fondsbørsen.

Staten ejer ca. 75 % af aktierne i DONG,

og aftalen fra 2004 lagde op til at sælge

ud af aktierne så staten stod tilbage

med 51 % af aktierne, og således stadigt

kunne sidde på aktiemajoriteten.

Salget blev udskudt på grund af

finanskrisen og ingen kender i dag værdien

af DONG Energy. Men salget ville

formentligt indbringe staten milliarder.

Energitilsynet er flyttet

Sekretariatet for Energitilsynet er fra

den 26. september 2011 flyttet til

Valby. Den nye adresse er Carl Jacobsens

Vej 35, 2500 Valby.

Mærsk har frasolgt LNG-tankskibe

Mærsk-koncernen frasolgt sin LNG-division

til Teekay og Marubeni, oplyser

rederiet i en meddelelse.

Handelen løber op i 1402 mio. dollar,

eller 7,6 mia. kr., på gælds- og kontantfri

basis. Frasalget er sket, fordi Mærsk

som koncern ikke længere ønsker at

drive sejlads med LNG-skibe, der transporterer

flydende naturgas.

- Maersk LNG har ikke i sig selv den

nødvendige størrelse til at have en væsentlig

effekt på den samlede udvikling

i industrien. Og da Maersk LNG ikke er

blandt kerneområderne, hvor Gruppen

ønsker at investere, er konklusionen, at

Maersk LNG vil have godt af et andet

ejerskab, lyder rederiets begrundelse.

Olieboring i Sønderjylland

Nordsøfonden og det statsejede polske

energiselskab PGNiG indleder her i november

en olieboring i Sønderjylland.

Flere års seismiske analyser indikerer,

at undergrunden kan gemme op til fire

mio. ton olie og knap én mia. m 3 gas.

»Overslaget er behæftet med betydelig

usikkerhed, men forventningen er, at

vi finder olie og gas,« siger direktør i

Nordsøfonden Peter Helmer Steen. Den

statslige fond ejer 20 % af licensen

Det vil tage en måned at bore ned til

knap tre kilometers planlagte dybde.

4 Gasteknik nr. 5 • 2011

Mærsk indgår gasaftale med HMN

Mærsk Olie og Gas’ handelsselskab

MIGMAS har indgået aftale

om at levere en stor mængde

naturgas til HMN Gashandel A/S

i løbet af de næste par år.

Mærsk Olie og Gas etablerede

MIGMAS sidste år med henblik

på salg af gas direkte til engrosmarkedet.

“Aftalen med HMN er endnu

et skridt på vejen mod øget konkurrence

og bedre adgang til det

danske engrosmarked fra Nordsøen.

Aftalen med HMN viser

også, at markedet er klar til en

ny leverandør, der kan levere gas

direkte fra Nordsøen,” udtaler

Torben Nørgaard, administrerende

direktør for MIGMAS.

HMN Gashandel er den største

gasleverandør til danske husholdninger

og har også en stor

markedsandel på det samlede

danske gasmarked.

“Aftalen med Mærsk forstærker

bredden i vores forsyning

med dansk Nordsøgas i de

kommende år, hvor vi frygter

jævnlige kapacitetsproblemer

på importen over grænsen ved

Ellund samtidig med, at vi har

sikret, at vore mange kunder kan

få naturgas på vilkår, som ligger

på linje med udviklingen af

gaspriserne i Europa. Det er HMN

Gashandels politiske mission at

sikre lave og gennemskuelige

priser til privatkundemarkedet,”

udtaler administrerende direktør

Ole Albæk Pedersen.

Stort gasfund i dansk del af Nordsøen

Den danske del af Nordsøen

hjemsøges nu af en række større

eller mindre olie- og gasselskaber,

der jagter milliardgevinster og

nye store fund, skriver Børsen.

En stribe selskaber vurderer, at

de med ny teknologi kan tvinge

nye store fund op til overfladen.

Gamle licenser på felter får nyt

liv i hænderne på de nye selskaber,

og derfor er statens faste

deltager, Nordsøfonden, der ejer

20 % af alle nyere licenser, meget

optimistisk over for fremtidens

olie- og gasfund:

»Ud af ni boringer er der blevet

gjort fund i de otte. Det er et

Selskaber satser milliarder i Nordsøen

Frem til 2015 vil en række olieselskaber

investere knap 40 mia.

kroner i at finde mere olie og gas

op, forventer Energistyrelsen.

- Det er et udtryk for en stor

optimisme ved de danske felter,

siger Jan Harley Andersen,

civilingeniør i Energistyrelsen, til

bladet Ingeniøren.

Styrelsen regner med, at der

alene i år bliver brugt op mod 5,2

mia. kroner på at udvikle de danske

felter. Til og med 2013 vil investeringerne

vokse med 50 pct.

Derefter venter et lille fald, inden

meget højt antal«, siger direktør

i Nordsøfonden, Peter Helmer

Steen, til Børsen.

Han venter stærkt stigende

aktiviteter de næste fem-ti år.

Fx har et mindre svensk olie-

og gasselskab PA Resources gjort

et fund i den danske Nordsø, der

kan dække Danmarks samlede

forbrug af gas i et år.

Fundet er vurderet til 26 millioner

boe svarende til 4,3 mia.

kubikmeter gas til en værdi på

over 10 mia. kroner.

PA Resources håber, at fundet

vil kunne komme i produktion i

2015 - måske endda tidligere.

det atter går løs i 2015 med investeringer

for over 10 mia. kroner.

Det store beløb skyldes især start

af produktion på Hejre-feltet.

- Det har betydelig indflydelse

på de investeringer, vi regner

med i den årlige opgørelse, siger

Jan Harley Andersen.

Operatør på Hejre-feltet er

DONG Energy, som med ni

mia. kr. satser mest i den danske

undergrund de kommende år.

Selskabet forventer her at firdoble

sin produktion. DONG fandt

også olie i Solsortfeltet i 2010.


Teknologiområde Antal projekter Ansøgt mio. kr

Biomasse 20 178,6

Vindkraft 14 176,0

Energieffektivitet 19 125,0

Brint og brændselsceller 7 37,0

Systemintegration 5 28,9

Solenergi 3 16,3

Bølgekraft 1 9,6

IEA samarbejde 11 7,0

Øvrige 4 2,7

I alt 84 581,2

EUDP-ansøgninger for 1,3 mia. kr.

Energiteknologisk udviklings- og

demonstrationsprogram har fået

ansøgninger om 1,3 mia. kr. i

støtte i 2011.

I den anden runde i år med

frist den 7. september, er der

modtaget 84 ansøgninger om

sammenlagt over en halv milliard

kr. i støtte. Tilsammen er projektbudgetterne

i denne runde på

over 1 milliard kr.

Topscorerne blandt teknologiområderne

er vindkraft, energieffektivitet

og biomasse. På de

områder er der ansøgninger for

over 100 mio. kr. Derefter kommer

brint og brændselsceller,

systemintegration og solenergi.

Indenfor vindkraft fokuserer

projekterne bl.a. på design af nye

vinger, tårne og havvindmøl-

leparker, der kan gøre møllerne

mere effektive og strømmen fra

dem billigere.

Projekterne indenfor energieffektivitet

fokuserer bl.a. på udvikling

af nye typer varmepumper,

LED-belysning og effektiviseringer

i bygninger og industri.

Indenfor biomasse er der bl.a.

projekter om bedre procesteknologi

til biogas, flydende biobrændsler,

f.eks. biodiesel eller

bioethanol, og varmebehandling

af biomasse.

EUDP har i alt ca. 190 mio. kr.

til rådighed i denne ansøgningsrunde.

Bestyrelsens beslutning

om tilsagn og afslag vil blive

meddelt i begyndelsen af december

2011. Liste over ansøgninger

kan findes på www.ens.dk/eudp.

Forbrug af vedvarende energi steg kraftigt

Danmarks forbrug af vedvarende

energi steg i 2010 med 17,4 pct.

til 170,0 PJ mod 144,7 PJ i 2009,

fremgår det af Energistatistik

2010, som Energistyrelsen offentliggjorde

30. september.

De største bidrag til stigningen

på 25,2 PJ kom fra biomasse

og vindkraft med stigninger på

henholdsvis 19,8 PJ og 3,9 PJ.

Det større forbrug af vedvarende

energi fandt især sted i forbindelse

med produktion af el og

fjernvarme. Her blev forbruget

øget med 21 PJ.

Dermed dækkede vedvarende

energi 20,2 pct. af det korrigerede

bruttoenergiforbrug i 2010.

Målsætningen i energiaftalen

fra februar 2008 er, at andelen

af vedvarende energi skal være

20 pct. i 2011. Opgjort efter EU’s

beregningsmåde voksede andelen

af vedvarende energi fra 20,1 pct.

i 2009 til 22,3 pct. i 2010. Danmark

har over for EU forpligtet

sig til at øge andelen af vedvarende

energi til 30 pct. i 2020.

Produktionen af el baseret

på vedvarende energi udgjorde

i 2010 33,1 pct. af den indenlandske

elforsyning. Heraf

bidrog vindkraft med 20,7 pct.

Det faktiske energiforbrug steg i

2010 med 4,5 pct. til 846 PJ.

Udviklingen skal ses på baggrund

af et markant koldere vejr

i 2010 og en vækst på 1,7pct.

Kh oe rat d enry t

Brand i gasledning i Herlev

Sikkerhedsreglerne blev overtrådt, da

et entreprenørfirma torsdag den 20.

oktober var i gang med at etablere

fjernvarmerør ved en adresse i Herlev.

Ifølge HMN’s indsatsleder Mustafa Köser

blev en isoleringsmuffe varmet op

med en gasbrænder, der brændte hul i

en nærliggende 20 mm villastikledning

og antændte gassen. To montører fra

HMN fik hurtigt afbrudt for gassen,

hvorefter branden ophørte. Gasrøret

blev herefter udskiftet og forsyningen

retableret. Ifølge Köser var afstandskravet

til gasledningen ikke overholdt.

Ingen kom til skade ved branden.

Mærsk i oliejagt ved Grønland

Maersk Oil går nu ind i jagten efter olie

ved Grønland. Det sker i et konsortium

med i alt syv selskaber, der også tæller

Statoil og Gaz de France og med Shell

som operatør, skriver Berlingske.

Konsortiet planlægger at gå i gang med

det indledende arbejde med efterforskningsboringer

med specielle boreskibe,

inden selskaberne i grupper eller hver

for sig beslutter, om de vil begynde prøveboringer

på en række licenser i Baffin

Bugt ud for Nordvestgrønland.

Flere af selskaberne har allerede lavet

en række seismiske undersøgelser i

havområdet, og disse undersøgelser

fortsætter næste år. Det næste års aktiviteter

i konsortiet kommer til at foregå

vest for byen Upernavik i den nordlige

del af det store havområde og vil koste

flere hundrede millioner dollars.

Mærsk med i stort norsk oliefund

Svenske Lundin Petroleum har gjort

det største oliefund siden 1980’er og

det tredjestørste nogensinde i norsk farvand.

Maersk Oil er partner i projektet

med en ejerandel på 20 procent.

Uafhængige eksperter vurderer, at fundet

indeholder mellem 800 og 1.800

tønder olie, tilmed i en bedre kvalitet

en tilligere antaget. Sammen med det

tilstødende Aldous-området, er fundet

dermed det tredjestørste, der nogensinde

er blevet gjort i Norge, i alt mellem

1.200 og 2.600 millioner tønder

olie. Kun Statfjord og Ekofisk har været

større. Fundet ligger sydvest for Bergen,

i nærheden af Sleipner-feltet. Foruden

Maersk Oil deltager norske Statoil med

en andel på 40 procent.

Gasteknik nr. nr. 5 • 5 20112011

5 5


F o r g a s n i n g

Succesfuld udvikling af biomasseforgasser

Ny forgasserteknologi sikrer effektiv omdannelse af vanskelige brændsler til

gas, uden at vigtige næringsstoffer som fosfor og kalium går til spilde.

I midten af halvfemserne gik den

tidligere forbrændingsforsker på

Risø, Peder Stoholm og funderede

over, hvordan man kunne designe

den ultimative proces, der

effektivt kunne omdanne vanskelige

brændsler som blandt andet

halm, gyllefibre og spildevandsslam

til en brændbar gas.

Her ca. 15 år efter er et 6 MW

anlæg sat i drift på Asnæs værket i

Kalundborg, hvor an lægget snart

vil bidrage med CO 2 neutral produktion

af el og varme.

Udfordringer ved biomasse

Problemet ved en effektiv og bæredygtig

udnyttelse af biomasse i

termiske processer er:

1) at især de landbrugsafledte

biomasser indeholder så store

mængder salte (kalium, fosfor

osv.), at der pga. belægninger

og korrosion ikke kan opnås

særligt høje el-virkningsgrader.

En ny kulkedel har typisk en

el-virkningsgrad på +45 %,

hvorimod en ny biomassekedel

typisk ligger på maks. 30 %.

2) I mange termiske biomassekoncepter

havner salte og

næringsstoffer i en flyveaske

eller slagge, der typisk sendes

til deponi. Næringssaltene bliver

taget ud af kredsløbet eller

smelter og er dermed utilgængelige

for planternes optag.

Begge udfordringer kan løses

ved at omdanne biomassen til

gas, inden den afbrændes, idet

det så er muligt at separere de

korrosive salte fra gassen og

returnere dem som gødning til

6 Gasteknik nr. 5 • 2011

Af Martin Møller,

Pyroneer, DONG Energy

Figur 1: En lysende flare på nattehimlen var i sommer det sikre tegn på,

at der blev arbejdet med at idriftsætte forgasseren.

landbruget. På den måde kan den

høje el-virkningsgrad bevares og

næringsstofferne fordeles under

hensyn til både dyrkningsarealernes

behov og vandmiljøet.

Sådan omdannes biomasse til gas

Ved at opvarme biomassen uden

tilførsel af for meget ilt kan den

omdannes til en brændbar gas.

Dette kaldes forgasning og har

været praktiseret i rigtig mange

år; bl.a. under anden verdenskrig,

hvor biler kørte på gas fra en

påmonteret træ-forgasser samt i

diverse bygasanlæg, hvor kul blev

forgasset og efterfølgende sendt

rundt til forbrugerne gennem

by-nettet.

Peder Stoholm var i halvfem-

serne dog af den overbevisning,

at den ultimative proces skulle

have en god udnyttelse af biomassen,

og gassen skulle kunne

bruges til at opnå markant højere

el-virkningsgrader, end hvad der

opnås i traditionelle biomassekedler.

Samtidig skulle processen være

skånsom for vigtige næringsstoffer

som bl.a. fosfor, så asken

kunne recirkuleres til landbruget

og indgå i kredsløbet.

Peders dilemma var, at hvis

procestemperaturen er for lav,

er der en stor del af biomassen,

der ikke bliver omsat. Er temperaturen

derimod for høj, smelter

asken, og den bliver klistret og

svær at arbejde med. Samtidig


liver vigtige næringsstoffer gjort

utilgængelige for planternes rødder.

Efter mange timers overvejelser

og studier af andres processer

kom Peder på et koncept,

der i teorien kombinerede en

lav driftstemperatur med en høj

omsætning. Peder indleverede en

patentansøgning påbegyndte udviklingsarbejdet

i regi af sit firma,

DFBT ApS.

Konceptbeskrivelse

Brændslet neddeles til en passende

størrelse og indføres i et hurtigt

fluidiseret pyrolysekammer, hvor

mødet med ca. 650 °C varmt sand

i en iltfri atmos fære sørger for en

hurtig pyrolyse.

Pyrolysen efterlader en lille

koksrest, der indeholder ca. 20 %

af brændslets oprindelige tørre,

askefri masse, men godt 30 %

af brændværdien. På grund af

den høje gashastighed i pyrolysekammeret

bliver både sandet

og de lette kokspartikler båret op

igennem pyrolysekammeret, og

i en primærcyklon bliver gas og

partikler separeret.

Koksen og sandet bliver ledt

ned i koksreaktoren, som er en

boblende fluid bed bestående af

1-10 masseprocent koks under

omsætning (afhængig af brændsel

og last), og resten er en blanding

af sand og aske. Her tilføres

luft og damp, som omsætter

koksen til gas, som sammen med

de fineste askepartikler blæser

ovenud af koksreaktoren og føres

til pyrolysekammeret, hvor gassen

er med til at skabe hastighed

til cirkulering af sand og koks.

Askepartiklerne bliver typisk

ikke effektivt fanget af den første

cyklon, da de er for små og lette,

og de føres derfor med gassen til

den mere effektive anden cyklon,

som separerer asken fra gassen.

Asken ledes til en askebeholder,

og gassen kan føres ind i en

kedel og afbrændes eller benyttes

til andre formål.

Energien til, opvarmning og

pyrolyse af brændslet kommer fra

koksreaktoren, hvor reaktionerne

er overvejende eksoterme, og

tilføres via det cirkulerende sand.

Der er således ikke behov for

hedeflader, hverken til pyrolyse

eller forgasning, da processen

termisk kan hvile i sig selv.

Temperaturen i koksreaktoren

styres ved passende tilførsel af

luft, og for at opnå en tilstrækkelig

koksomsætning kan der som

nævnt også tilføres en mindre

mængde vanddamp, som reagerer

via endoterme reaktioner.

Temperaturen i pyrolysekammeret

kontrolleres ved at styre,

hvor meget sand der cirkuleres

fra koksreaktoren til pyrolysekammeret.

Konceptet blev oprindeligt

døbt LT-CFB, som står for Lavtemperatur

Cirkulerende Fluid

Bed.

F o r g a s n i n g

Figur 2: Illustration af forgasserkonceptet.

Den producerede gas

er en blanding af N 2 , CO, H 2 , CH 4

og højere kulbrinter.

De første pilotanlæg

Fra 1999 til 2007 byggede Peder

Stoholm i samarbejde med primært

DTU i alt tre mindre pilotanlæg

til at udvikle teknologien.

Alle anlæggene er blevet bygget

på DTU og med støtte fra

forskellige offentlige forskningsmidler.

Det største af pilotanlæggene

var på 500 KW og havde til

formål at vise, at Peder Stoholms

proces også kunne opskaleres.

Det viste sig, at konceptet var

overordentligt interessant, idet

det både kunne opskaleres og

har evnet at forgasse adskillige

brændsler som halm med højt

indhold af KCl, hønsegødning,

særdeles askerige gylle- og biogasrestfibre,

samt restfibre fra CP-

Kelco´s produktion af pektin.

DONG Energy tager over

DONG Energy havde fulgt udviklingen

og indgået aktivt i flere af

udviklingsprojekterne.

I 2009 besluttede man imidlertid

at tage skridtet fuldt ud, og

DONG Energy overtog rettighederne

til teknologien fra DFBT.

Formålet var at færdigudvikle

teknologien til industriel størrelse

og standard for efterfølgende selv

at benytte sig af teknologien og

kommercialisere den globalt.

Et nødvendigt næste skridt var

at foretage yderligere opskalering.

Derfor blev det besluttet at

igangsætte et projekt, der havde

til formål at designe, konstruere

> > >

Gasteknik nr. 5 • 2011

7


F o r g a s n i n g

Her 15 år senere er Peder Stoholm

stadig aktivt medvirkende.

Succesfuld

udvikling af

biomasse-

forgasser

og idriftsætte et anlæg på 6 MW,

svarende til halvanden tons halm

i timen.

Dette anlæg skulle således både

være 12 gange større end 500 kW

anlægget, og leve op til industrielle

standarder for sikkerhed osv.

Det endelige mål er en størrelse

på mindst 50-100 MW, som er

nødvendig for at kunne bruges i

kraftværksmæssig sammenhæng.

Der forestår altså en yderligere

opskalering med en faktor 10-20.

I begyndelsen af 2010 var det

således stadig meget usikkert, om

LT-CFB forgasserkonceptet kunne

gøres til en teknisk og senere

kommerciel succes.

Opførelse af en 6 MW

demonstrationsforgasser

I løbet af foråret 2010 tog DONG

Energy den endelige beslutning

om at begynde design og byggeri

af 6 MW anlægget.

Udviklingsprojektet var budgetteret

til 90 mio. kr, hvoraf

Energinet.dk ville bidrage med 35

mio. kr. Projektet blev døbt B4C -

Biomass for Conversion.

Projektet er opdelt i tre faser

og har en løbetid på fire år. Første

fase var opskalering af selve forgasseren

med tilhørerende hjælpeudstyr.

Næste fase er at integrere

teknologien med et kraftværk;

i den fase vil projektet sende

halmbaseret el ud på nettet.

Tredje fase er en egentlig

langtidsdemonstration, som skal

danne grundlag for de løsninger,

der vælges til fremtidens kommercielle

anlæg.

8 Gasteknik nr. 5 • 2011

Foruden DONG Energy deltager

også Risø/DTU, Calderys, DJF

og DFBT i projektet.

Succesfuld idriftsættelse

- nu venter næste fase

Det tog kun 10 måneder fra

gravemaskinen satte skovlen i

jorden, til 6 MW forgasseren var

bygget og idriftsat - hvilket er en

imponerende bedrift.

I løbet af foråret 2011 blev forgasseren

idriftsat, og omkring 240

tons halm blev konverteret til

brændbar gas. Processen viste sig

at være nem at styre, og anlægget

blev sat i automatik. “Proof of

scale-up” var opnået, hvilket betød,

at fase 2 kunne iværksættes.

På nuværende tidspunkt er

forgasseren således ved at blive

koblet sammen med blok 2 på

Asnæsværket, og til foråret vil

forgasseren starte op igen og demonstrere

brændselsfleksibilitet

og langtidsdrift.

Kommercialisering af teknologien

Samtidig med, at teknikerne

arbejder med udvikling af processen,

er man i fuld gang med den

kommercielle proces, som indebærer,

at teknologien udskilles i

et nyoprettet aktieselskab, som er

100 % ejet af DONG Energy.

I den forbindelse blev det oprindelige

navn LT-CFB udskiftet

med det mere mundrette Pyroneer,

som er en sammensætning

af pyrolyse og ingeniør. Navnet

signalerer den pionerånd, der

hersker i gruppen bag projektet.

På nuværende tidspunkt er

man i fuld gang med overvejelserne

om den næste opskalering:

• Hvordan skal designet være?

• Hvad bliver økonomien?

• Hvor kan anlægget placeres?

• Skal andre partnere deltage?

osv.

Den videre udvikling af processen

Med det nuværende teknologiske

stade kan biomassen via forgasseren

i en kraftværkskedel konverteres

til el og varme med høje

elvirkningsrad og næringsstofferne

kan returneres til landbruget.

Hos DONG Energy har man

dog yderligere ambitioner, så

man fortsætter udviklingen af

teknologien.

Næste skridt er at rense gassen

yderligere og fjerne de små

partikler, som en cyklon ikke kan

fjerne, så gassen også kan bruges i

gaskedler.

På sigt vil gassen kunne opgraderes

yderligere via katalytiske

processer og vil i princippet

kunne anvendes i motorer og

gasturbiner, samt til produktion

af flydende brændstoffer.

Ved at benytte ilt som oxidationsmedie

i stedet for luft vil

gassen i princippet også kunne

bruges til produktion af syntetisk

naturgas (SNG).

Kontakt

For yderligere information og

kontakt besøg www.pyroneer.dk.


elster-instromet a/S

ønsker DgF tillykke med de 100 år

Ud over aktivt at deltage med gamle og nye medarbejdere på årsmødet,

viser vi nye produkter:

SalgSingeniør til elSter-inStromet a/S

Elster-Instromet A/S søger en salgsingeniør til vores program af

Kromschröder gasramper, styringer og brændere. Vi søger en energisk,

teknisk kompetent og selvstændig sælger, med hjemmekontor

centralt i Danmark, som kan betjene de danske kunder.

Se annoncen på vor hjemmeside www.elster-instromet.dk.

Mere sikkerhed:

FCU 500 ovnstyring

med SIL / PL

Ny klassiker:

FC1 flowcomputer

Flere SMARTe muligheder:

BK-GxET

Gasteknik nr. 5 • 2011

9


G a s v a m e p u m p e r

Danmarks første gasvarmepumpe

Test af 35 kW Robur-anlæg på Avedøre Stadion, kombineret med solvarme

og gaskedel, viser lovende resultater med store muligheder for besparelser.

Gasvarmepumper med absorptionsproces

er en blandt flere

nye gasteknologier, der vil blive

almindelig i fremtiden.

Varmepumper vil blive tilgængelige

i størrelser til både enfamiliehuse

og større bygninger.

Allerede i dag findes der et

produkt på markedet: Robur E3

med en maks. ydelse på 35 kW.

Den kan kaskadekobles til installationer

med højere ydelses- og

energibehov.

Siden efteråret 2009 har en

sådan varmepumpe været i drift

på Avedøre Stadion i Hvidovre

Kommune – og den er den første

af sin slags i Danmark.

Varmepumpen er installeret

sammen med solfangere og en

kondenserende gaskedel som supplement

og backup.

DGC har målt og analyseret på

vegne af HMN Gassalg. Milton og

Hvidovre Kommune har endvidere

deltaget i projektet.

Stort varmtvandsforbrug

Avedøre Stadion er en bygning

med flere omklædningsrum til

udendørs sportsaktiviteter, fx

fodbold.

Varmtvandsforbruget er derfor

stort og koncentreret på eftermiddage

og aftener.

Energi til varmt vand og opvarmning

blev tidligere produceret

med en HeTo gaskedel med en

totrinsgasblæseluftbrænder.

Det graddagekorrigerede gasforbrug

blev beregnet til 22.000

m 3 naturgas pr. år for den gamle

installation. Årsvirkningsgraden

10 Gasteknik nr. 5 • 2011

Af Mikael Näslund,

Dansk Gasteknisk Center a/s

er blevet skønnet til 80-85 %.

Det nye system består af en

Robur E3 varmepumpe (35 kW),

17 m 2 solfangere opdelt i to

lige store grupper og en Milton

TopLine gaskedel (20-80 kW).

Varmepumpen (luft-vand) er

placeret på taget og ses sammen

med solfangerne på Figur 1. Der

er ikke foretaget nogen ændringer

på bygningen for at mindske

opvarmnings- og varmtvandsbehovet.

Den eksisterende akkumuleringstank

(1.000 l) findes stadig

og er suppleret med to akkumuleringstanke

(2 x 1.000 l) til solfangerne.

Tankene er seriekoblet,

hvilket betyder, at de to solfangergrupper

ikke leverer lige meget

energi til systemet, da der er forskellige

temperaturer i tankene.

Gasvarmepumpen og gaskedlen

er koblet til både opvarmning

og varmt vand, hvilket sætter den

nødvendige fremløbstemperatur

til ca. 60 °C.

Solenergi bruges udelukkende

til det varme vand. Den eksisterende

akkumuleringstank er

koblet til opvarmningssystemet.

Virkningsgrad op til 160 %

Figur 2 viser en grafisk beskrivelse

af varmepumpens ydelse og virkningsgrad

ifølge producenten.

Virkningsgraden for denne

model er maks. ca. 160 % og

afhænger af udetemperaturen

og vandtemperaturen. Figuren

viser, at hverken ydelsen eller

virkningsgraden påvirkes lige så

meget af udetemperaturen som

Figur 1: Placering af Robur E3

gasvarmepumpe og solfangere på

Avedøre Stadion

en eldrevet kompressionsvarmepumpe.

Kurvernes flade udseende

er en generel egenskab for

absorptionsvarmepumper med

udeluft som energikilde.

I en periode på mere end et år

er gasforbrug og energi fra varmepumpe,

solfangere og gaskedel

blevet registreret og analyseret.

Varmtvandsbehovet er størst om

aftenen, men er der også i løbet

af dagen, afhængigt af ugedag.

Gasvarmepumpen arbejder

så med en konstant dellast om

dagen og modulerer op til nominel

effekt om aftenen. Gaskedlen

supplerer, hvis der er behov for

mere varmt vand.

I den varme del af året er der

frem for alt et varmtvandsbehov

om aftenen.

56 % fra gasvarmepumpen

Resultaterne viser, at 31 % af

energien anvendes til varmt vand

og resten til opvarmning. Siden

januar 2010 har varmepumpen

leveret 56 % og gaskedlen 39 %


af energien. Solfangerne gav 5 %

til systemet.

I visse perioder under feltforsøget

er gaskedlens drift, som

følge af forsøg med styresystemet,

blevet unødigt højt prioriteret på

bekostning af gasvarmepumpens

del af energiproduktionen.

Figur 3 viser virkningsgraden

for gasvarmepumpen i testperioden.

Varmepumpens virkningsgrad

svingede i perioden mellem

ca. 110 % og 140 %.

Gaskedlens virkningsgrad

blev ikke i samme grad som

varmepumpen påvirket af udetemperaturen.

I perioden har

virkningsgraden for kedlen ligget

i intervallet 90-100 %.

Det karakteristiske for installationen

er, at systemtemperaturen

er relativt høj på grund af

det store varmtvandsbehov. Hvis

varmepumpen udelukkende bru-

ges til opvarmning, skønnes det,

at virkningsgraden vil stige med

20-30 procentpoint takket være

lavere vandtemperatur.

Virkningsgrad kan forbedres

Totalt set har driften forløbet

godt, uden synderlige driftsforstyrrelser.

Der er dog stadig plads

til yderligere optimering af systemet

og til yderligere forbedring

af virkningsgraden ved at øge

varmepumpens andel af driften.

En måde at gøre dette på er at

bruge et større varmelager og et

større solfangerareal. Det er dog

svært at optimere uden mere detaljerede

undersøgelser af varmtvandsforbrugsmønsteret.

Dette

skal dog balanceres med kravet

om garanteret adgang til varmt

vand, selv når varmtvandsforbruget

er højt.

Set i dette perspektiv er Aved-

G a s v a r m e p u m p e r

Figur 2:

Ydelse og virkningsgrad for Robur

gasvarmepumpe iflg. producenten.

øre Stadion ikke en standardinstallation,

men giver os vigtige

erfaringer mht. prioritering af

drift for forskellige gasapparater

i et system. Feltforsøg har vist, at

op mod 50 % besparelse på gasforbruget

er mulig ved at erstatte

en ikkekondenserende kedel med

gasvarmepumpe, solenergi og

kondenserende kedel.

Muligheder og udfordringer

Gasvarmepumpeteknologien fungerer

godt, og virkningsgraden

stemmer overens med producentens

oplysninger, i den grad det

er muligt at sammenligne.

Den viser et potentiale for en

højere virkningsgrad og et lavere

energiforbrug uden at ændre på

bygningen, fx ved ekstra isolering.

Teknologien har fx en udfordring,

som denne installation

også viser, nemlig integrationen

med andre gasapparater. Dette ses

tydeligt i denne installation, hvor

energibehovet er så stærkt tidsmæssigt

afgrænset.

Efter installationen i Avedøre

er der truffet beslutning om flere

andre installationer med Robur

varmepumper. Disse installationer

omfatter såvel Bygas2 som

LPG, jord-vand og ren opvarmning

og findes både i Danmark

og i Sverige.

DGC følger flere af disse installationer

for at få et samlet billede

af teknologien og driftserfaringer.

Figur 3: Virkningsgrader for gasvarmepumpe

og kondenserende

gaskedel ved Avedøre Stadion.

Gasteknik nr. 5 • 2011

11


G a s v a r m e p u m p e r

Gasvarmepumper til LPG erstatter oliefyr

Tambohus Kro har udskiftet sit oliefyr med to Robur gasvarmepumper til

flydende gas (LPG). Det betyder færre udgifter og en mere klimavenlig profil.

Tambohus Kro ligger på østsiden

af halvøen Thyholm i Nordvestjylland.

Den har eksisteret som

Kgl. privilegeret kro siden 1842

og er kendt for sin smukke placering,

tæt på Jegindø i Limfjorden.

Gennem de sidste 160 år er

Tambohus Kro løbende blevet

renoveret og udvidet, så kroen i

dag har 29 værelser og en restaurant

af høj kvalitet.

De senere år er opvarmning af

kroens nyere og ældre bygninger

blevet stadig mere bekostelig,

trods investeringer i energiglas og

gennemgribende efterisolering.

Ny teknologi med LPG som

brændsel gør det muligt at sænke

energiforbruget over 40 % - og

hermed også energiregningen.

CO 2 -udledningen sænkes med

over 50%.

Ny teknologi i Danmark

Kroejer Steen Rysgaard:

”Da Primagaz henvendte sig,

12 Gasteknik nr. 5 • 2011

Af Klaus Rasmussen,

Primagaz Danmark A/S

var jeg ikke i tvivl om, at det var

en god samlet opvarmningsløsning,

både for miljøet, men også

for pengepungen. At investeringen

har en fornuftig tilbagebetalingstid

på 4 år, var afgørende for

min beslutning om at udskifte

vores oliefyr med en gasvarmepumpe.

I dag har vi en fremtidssikret

varmeløsning baseret på en

kombination af gas og den vedvarende

energi fra luften”.

Gasvarmepumpeteknologien

passer godt ind i eksisterende

centralvarmeinstallationer, hvor

kravene til forholdsvis høje fremløbstemperaturer

ved lave udendørstemperaturer

er nødvendige.

De fleste oliefyr, der anvendes

til rumopvarmning, har i dag

konstante fremløbstemperaturer

på ca. 60° C. Baggrunden for at

oliefyret har høje fremløbstemperaturer

er, at det anvendes til

brugsvandsopvarmning samt til

at beskytte kedlerne mod kon-

densering og som følge heraf

tæringer.

Udekompensering

De fleste nuværende radiatoranlæg

er oftest overdimensionerede

og vil kunne levere varme nok

ved en udendørstemperatur på

-12° C, når fremløbstemperaturen

i centralvarmekredsen er 60° C.

Resten af året kan fremløbstemperaturen

kompenseres for

højere udendørstemperatur –

også kaldet udekompensering.

Kombineres danske vejrforhold

(DRY), udekompenserede fremløbstemperaturer

med Roburs

effektivitetstests opnår gasvarmepumpeanlæggetårsvirkningsgrader

over 150 %, hvilket vil sige,

at årsgennemsnitsydelsen for

anlæggene vil være over 37 kW

pr. time.

Ved udekompenseringskurve 1,5

(se lilla kurver) og en udendørstemperatur

på -12° C producerer gasvar-


Primagaz har installeret dette gasvarmepumpeanlæg på Tambohus Kro,

der forventer at spare over 40 % af sit energiforbrug til opvarmning.

mepumpen centralvarme med en

fremløbstemperatur på 63° C.

I dette driftspunkt yder gasvarmepumpen

som en kondenserende

kedel ca. 100 %, hvilket vil

sige 25 kW, jvf. kurverne.

Af hensyn til investeringen er

den mest optimale opbygning af

anlæggene at kombinere gasvarmepumpen

med kondenserende

kedler til supplerende spidslast.

Robur har færdige kombinationsanlæg

fra 25 kW og opefter.

Da der er tale om kaskadekoblede

anlæg med egen styring,

er der faktisk ikke nogen øvre

grænse for anlæggets størrelse.

Robur har leveret 1 MW anlæg og

Primagaz Danmark A/S arbejder

pt. med projekter i størrelsesordenen

25 – 350 kW

Den bedste løsning

Hvis man tager investeringer

i varmeanlæg, installation og

driftsøkonomi i betragtning, er

termiske gasvarmepumpesystemer

fra Robur bedre end mekaniske

varmepumper (eldrevne

varmepumper), da disse anlæg

bl.a. ikke kan levere tilstrækkelig

effekt ved lave udendørstemperaturer.

Hvis kunderne vælger jord-/

vandvarmepumper, skal der yderligere

ved mekaniske varmepumper

anvendes dobbelt så lange

jordvarmeslanger.

De fleste industrielle kunder

har ikke disse arealer til rådighed,

og derfor giver det god mening at

vælge de gasdrevne anlæg, hvis

G a s v a r m e p u m p e r

man i dag har et stort oliefyr, der

skal udskiftes.

Serviceomkostningerne er

desuden lave. Gasvarmepumpen

med det lukkede varmepumpekredsløb

skal serviceres som en

gaskedel, hvilket betyder, at alle

installatører med et A-certifikat

kan servicere gasvarmepumpen.

Gas, herunder LPG, er tilgængelig

i hele landet, og anlæggene

er fremtidssikrede, når det fossile

karbon udfases af opgraderet

biogas, eller når andre fossilfrie

gasser kommer på markedet.

Gasvarmepumper og gas er

fremtidens varmeløsning til det

industrielle segment.

Primagaz Danmark A/S har

derfor oprettet hjemmesiden

www.gasvarmepumpe.dk med

supplerende oplysninger.

Fremtidssikret

STRÅLE-

VARME

- på gas eller vand

• Kvalitetspaneler

• Overholder UNI EN 14037

• Energibesparelse op til 40%

• Høj komfort - ensartet temperatur

• Loftshøjde 3-25 m

• Vejledning af eksperter

• Lagerførende

• Ring for tilbud nu!

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611

Gasteknik nr. 5 • 2011

13


M i k r o k r a f t v a r m e

Klar til mikrokraftvarme med naturgas

De første 20 private kunder i Varde-området får i næste måned installeret

demonstrationsanlæg fra Dantherm Power.

Som led i udviklingsprojektet

Dansk Mikrokraftvarme er de

første naturgasbaserede danske

brændselscelleanlæg nu installeret

i Varde, og i løbet af januar

2012 vil yderligere 20 mikrokraftvarmeanlæg

være sat i drift hos

udvalgte private DONG Energy

kunder i Varde kommune. Senere

følger 20 systemer i Sønderborg.

De skal anvende naturgas med

to forskellige typer brændselsceller

(stakken), henholdsvis lav

temperatur, LT-PEM (Low Temperature

- Polymer Electrolyte

Membrane) brændselsceller fra

Canadiske Ballard og høj temperatur

SOFC - (Solid Oxide Fuel

Cell ) brændselsceller fra danske

Topsoe Fuel Cell.

Systemudvikling i Hobro

Hobro-firmaet Dantherm Power

(Gasteknik 1-11) har stået for

systemudviklingen af mikrokraftvarmeanlæggene

med integration

af brændselscellestak, reformer,

diverse aktive komponenter, styresystem,

integration med varmtvandsbeholder,

m.v.

Ud over de naturgasfyrede anlæg

omfatter projektet anlæg fra

Svendborg-firmaet IRD Fuel Cells,

der anvender ren brint.

De første danske mikrokraftvarmeanlæg

var brintfyrede.

Disse anlæg blev opstillet i 2008,

og det er bl.a. med baggrund i de

erfaringer, der blev draget her, at

man valgte at opstille de første

naturgasfyrede anlæg hos professionelle

brugere (installatører).

Her kan banale driftsproblemer

14 Gasteknik nr. 5 • 2011

Af Allan Nikolaj Jørgensen,

DONG Energy

umiddelbart løses, og samtidig

kan installatørerne erhverve nyttig

viden, som de kan bruge, når

de senere skal installere anlæggene

hos private kunder.

Udfordringer med gaskvalitet

I oktober måned 2010 begyndte

import af europæisk gas sydfra til

Danmark. Den importerede gas

skulle vise sig, at have en anderledes

kemisk sammensætning, end

den hidtil kendte fra Nordsøen.

Indholdet af kvælstof, N 2 viste

sig, at variere op til 5 % i europæisk

gas, hvorimod gas fra Nordsøen

typisk indeholder maks. 0,3 %.

Det forhøjede kvælstofindhold

i naturgassen, er medvirkende

til, at processen i den del, som

omdanner naturgas til brint, H 2

(selve brændslet i brændselscellen),

indgår i en kemisk forbindelse

og danner ammoniak, NH 3 .

Denne kemiske forbindelse er

meget uheldig, da den forgifter et

af de efterfølgende oprensningstrin

på brinten, som er afgørende

for at sikre brændselscellestakkens

drift og levetid.

Sikkerhed for Nordsøgas

Den varierende gaskvalitet har

medført, at de oprindelige 45

anlæg, som skulle have været

opstillet i Sønderborg Kommune,

er blevet omfordelt til 22 (SOFC)

forsøgsanlæg i Sønderborg Kommune,

og 23 (LT-PEM) forsøgsanlæg

i Varde Kommune.

Placeringen i Varde-området

sikrer anlæggene brug af Nordsøgas

med lavt indhold af kvælstof.

Udvikling af reformervarianter,

som ikke producerer ammoniak

og derved kan køre på europæisk

gas, er i gang, og systemet hos

SE (Syd Energi) i Agerskov er af

denne nye type. Tilgængeligheden

af denne type reformere er

dog stadig begrænset og derfor

placeres de næste 20 systemer

også i Varde kommune

Politiske udfordringer

For de naturgasfyrede anlæg er

der endnu ikke opnået nogen

politisk aftale om en speciel tarifering

for den del af elproduktionen,

der sendes ud på nettet.

Det arbejdes der på at opnå, men

for de danske fabrikanter er det

afgørende, hvad man kan opnå af

støtte på de meget større udenlandske

markeder

Den danske brændselscelleindustri

kan kun overleve, hvis der

også er internationale muligheder,

og her er støttebetingelserne

på f. eks de engelske og tyske

markeder heldigvis betydeligt

bedre, end de tilsvarende danske.

De eksisterende naturgasfyrede

kedelanlæg bliver koblet sammen

med brændselscelleanlæggene.

I denne type forsøgsopstillinger

er det vigtigt, at forbrugeren

har et stort behov for varme - og

elektricitet, så brændselscelleanlægget

får flest mulige driftstimer.

De første erfaringer

De fire systemer, som Dantherm

Power har sat i test i fase 2 af

Dansk Mikrokraftvarmes projekt,

er de første af denne type, som


Dantherm Power har fået installeret

uden for laboratoriemiljøer.

Denne øvelse har givet en

række erfaringer, som vil blive

inddraget i design af næste generation

af systemer eller danne

grundlag for tillæg til installations-

og servicemanualer.

Integration med varmesystem

I disse to første testfaser vil systemerne

blive integreret i husstandens

varmesystem sammen med

en eksisterende gaskedel.

Varmesystemernes udformning

varierer meget fra installation til

installation, hvilket i fase to har

givet udslag i et forholdsvis avanceret

system omkring varmelageret.

Selv med dette avancerede

system er der opstået uheldige

driftssituationer, bl.a. pga. at

varmelageret ikke understøttede

den eksisterende kedels udetemperaturkompensering.

Dette gav

sig i to tilfælde udslag i, at der på

Nordenskov Skole ikke var varmt

vand i hanerne.

I næste fase simplificeres varmelageret

kraftigt, og husets varmestyring

overlades til varmesystemet.

Dog vil det i visse tilfælde

være nødvendigt at sikre køling

af mikrokraftvarmeanlægget.

Den nye integrationsmetode er

under evaluering i Dantherm Powers

laboratorie, hvor der jævnligt

sparres med DONG Energys

installationspartner.

Installation af gasforsyning

Systemerne forsynes fra husstandens

naturgas forsyning med ca.

22 mbar(g). Maks. indfyret effekt

er 3,5kW.

Under udførsel af installationstjek,

som blev udført på alle

systemer af Dantherm Power,

blev det tydeligt, at montagen

inde i systemet skal kunne understøtte

større kraftpåvirkning

under installatørens montage, da

der i flere tilfælde blev fundet og

udbedret lækager i systemerne.

Omfang af installation

Der var under installation af de

første fire systemer involveret

flere parter

• Installation af gas, vand, overløbsdræn

og røggasaftræk blev

udført af af DONG Energys

Installationspartner.

• Installation af internetforbindelse

og el til systemet herunder

effektmålere blev udført af

SE (Syd Energi)

• Levering af fjernaflæst gasmåler

blev udført af DONG

Energy Distribution

• Installationskontrol og udførsel

af installationrapport blev

udført af Dantherm Power

• Sikkerhedsinspektion er udført

af DONG Energy Distribution

med assistance fra Dantherm

Power

I næste fase påregnes installationsrapporten

udført af DONG

Energys installationspartner.

Dantherm Powers tætte engagement

i installationsfasen

vil danne et solidt grundlag for

nødvendig instruktion af installationspartner

samt medfølgende

installationsmanual.

M i k r o k r a f t v a r m e

Billedet viser et af de første mikrokraftvarmeanlæg

på Nordenskov Skole

i Varde Kommune med brændselscelleunit

til venstre og varmelager til

højre. Varmelageret er bl.a. nødvendigt

i perioder med relativt lille varmeforbrug.

Anlæg til private i næste

fase vil være mere kompakte. Målet er

at få et komplet anlæg inkl. gaskedel

til at fylde et dobbelt skab.

Systemdrift

Systemerne blev startet i maj

måned og forventes at køre indtil

næste fase, hvor systemerne installeres

hos private forbrugere.

Der har i opstartsfasen været

forskellige udfordringer herunder

• Forhøjet kabinettemperatur

(komponentsikring), pga. drift

i varme måneder.

• Mange nedlukninger pga.

manglende varmekald

• Systemovervågningen har været

meget afhængig af en stabil

internetforbindelse. Næste

fase gøres mere robust overfor

ustabil internetforbindelsen

• Enkelte komponenter i mikrokraftvarmesystemet

har vist sig

at kræve mere indkøring end

forventet.

• Systemets diagnostik er løbende

blevet forbedret gennem

testensforløb.

De tre første systemer har til

sammen kørt i ca. 1500 timer, og

mange erfaringer vil blive draget

inden testens afslutning.

Disse erfaringer vil løbende

blive inddraget i design af mikrokraftvarmesystemernes

hardware

og software.

Mere end 100 private naturgasforbrugere

har meldt sig som

interesserede i at deltage i sidste

fase af forsøgsprojektet.

For at komme i betragtning

som anlægsvært skal man have

naturgasfyret gaskedel, et forholdsvist

stort gasforbrug og samtidig

have bopæl i Syd Energi’s

forsyningsområde.

Gasteknik nr. 5 • 2011

15


E n e r g i p o l i t i k

Ny regering satser massivt på klima- og energipolitik

Den nye regering, som tiltrådte 4.

oktober, satser massivt på miljø-,

klima- og energipolitikken.

I alt er der næsten 50 punkter

og tiltag i regeringsgrundlaget.

Helt overordnet er regeringens

målsætning:

1. Hele vores energiforsyning

skal dækkes af vedvarende energi

i 2050. Vores el- og varmeforsyning

skal dækkes af vedvarende

energi i 2035. Kul udfases fra

danske kraftværker og oliefyr

udfases senest i 2030.

2. Danmarks udslip af drivhusgasser

i 2020 reduceres med 40 %

i forhold til niveauet i 1990. Regeringen

vil i 2012 fremlægge en

klimaplan, der peger frem mod

dette mål, og som også fastsætter

et mål for reduktion af drivhusgasser

fra ikke-kvotesektoren.

3. Halvdelen af Danmarks traditionelle

el-forbrug skal komme

fra vind i 2020.

4. Der skal udarbejdes en ny

samlet strategi for etablering af

smarte elnet i Danmark.

5. Regeringen vil opprioritere

forsknings- og udviklingsmidlerne

til klima- og grønne energiteknologier.

6. I EU vil regeringen arbejde

for, at der fastlægges bindende

mål for energibesparelser og vedvarende

energi – også efter 2020 –

og at EU’s målsætning for reduktion

af CO 2 -udledningen i 2020

16 Gasteknik nr. 5 • 2011

sættes op fra 20 pct. til 30 pct.

7. Internationalt vil Danmark

arbejde aktivt for en ambitiøs og

bindende international klimaaftale,

og sikre at Danmark lever

op til sin del af ansvaret for

reduktion, teknologioverførsel og

klimafinansiering.

Ambitiøs og langsigtet

Regeringen betragter selv sit oplæg

til en energiaftale som både

ambitiøs, langsigtet og bred. De

overordnede punkter er:

1. Regeringen vil hurtigst

muligt fremlægge et forslag til en

energiaftale, baseret på en kombination

af flere energibesparelser,

fortsat udbygning af den vedvarende

energi, bl.a. med stigende

brug af vindkraft.

2. På dette grundlag vil regeringen

optage forhandlinger med

alle Folketingets partier om en

bred og langsigtet energiaftale, så

de berørte danske virksomheder

f.eks. i vindmølleindustrien får et

langt varsel om udviklingen på

det danske energimarked.

Udfordringer med transporten

Regeringsgrundlaget konstaterer,

at Danmark står overfor en række

udfordringer på transportområdet.

Man påpeger, at det er nødvendigt

at tage fat på en ny måde:

1. Danskerne spilder tusindvis

af timer hver dag på grund af

Enkel og smart

UNIGAS 300

Gaskorrektor med MID godkendelse og kompakt

aluminiumshus.

PLEXOR PN 100

Inspektionssystem til alle typer gasstationer.

Effektiv tilstandsovervågning starter med Kamstrup.

trængsel på vejene og på grund

af forsinkede tog. Det mindsker

mobiliteten og er dermed en forhindring

for vækst.

2. Der er en lang række vej- og

baneprojekter, som det ud fra en

samfundsøkonomisk betragtning

ville være fornuftigt at gennemføre.

Det skal afdækkes, hvornår

det er økonomisk fordelagtigt at

anvende offentlig-privat partnerskab

(OPP) til disse projekter.

Mindre forurening

Transporten er årsag til en betydelig

del af Danmarks samlede

CO 2 -udledning og en væsentlig

del af den CO 2 -udledning, der

stammer fra ikke-kvote sektoren.

Hertil kommer partikler, NO x ’er,

og støj, som har sundhedsmæssige

og miljøskadelige virkninger.

Det er nødvendigt at nedbringe

forureningen fra transportsektoren.

Det er herunder nødvendigt

at lavere CO 2 -udslip fra sektoren

bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.

Der skal i øvrigt indføres nye

retningslinjer for beregning af

samfundsøkonomisk rentabilitet

af miljø- og energiprojekter. Det

indebærer bl.a. forudsætninger

om lavere kalkulationsrente og

realistiske energiprisstigninger.

Kilde: Statsministeriet

Leigraafseweg 4 - NL-6983BP Doesburg - Tel: (+31)313 471 998 - kamstrup@kamstrup.nl - www.kamstrup.com


Tillæg til Gastekniknr. 5 • november 2011

Dansk Gas Forenings

100-årsmøde 2011

17.-18. november 2011

på Hotel Nyborg Strand

Velkommen til Dansk Gas Forenings årsmøde 2011

Af Ole Albæk Pedersen

Formand for Dansk Gas Forening

Adm. direktør HMN Gassalg A/S

IGU taler om Gas4ever, IEA taler om

Gassens Guldalder, GreenPeace taler

om gassen som den idelle partner for

vedvarende energi, mens EU advarer

mod, at opmeldninger på vedvarende energi kan være

ødelæggende for nødvendige gasinfrastrukturinvesteringer

i Europa, mens Danmark taler om et fossiltfrit

samfund i 2050.

Ved vores 100-års-jubilæum tillader vi os ikke blot at

kigge fremad, men også bagud. Vi har overtalt Gasmuseets

Hanne Thomsen til at kigge bagud. Det er der

kommet en spændende historie ud af: Samspillet mellem

gasselskaberne og omverdenen.

Historien viser, at gasudstyrsbranchen spiller en

helt central rolle i foreningens udvikling. Allerede i

foreningens barndom tog foreningen initiativ til fælles

afprøvning af gasforbrugende apparater og krav

til det faglige niveau for de vand- og gasmestre, som

står for installationsarbejdet. Det er en indsats, som er

en forudsætning for, at vi i dag kan betragte ulykker,

som noget, der i praksis ikke sker. Der gik mange år før

myndighederne engagerede sig.

Vi har haft succes, men vi er i en ny konkurrencesituation,

hvor det drejer sig om afgiftsfrie brændsler,

fordelt via fjernvarmen. Fjernvarmen præsenteres som

Danmarks Største Miljøbevægelse, hvilket kan være

svært at forstå, når 20 % af energien eller mere går til

muldvarpene undervejs til villakunderne.

Meget af debatten drejer sig reelt om, hvem der får

retten til de energiformer, som er fritaget for energiafgifter.

Det er jo en stor tragedie, at vi ikke producerer

skrald nok til at sikre afgiftsfri varme til alle. Vi importerer

gladeligt biomasse fra udlandet for at erstatte

endnu billigere fjernvarme, produceret på naturgas,

hvis det ikke havde været for afgifterne.

Nogle gange kunne man tænke, at miljø reelt var et

spørgsmål om at undgå at betale til samfundet. Den

regning hænger vi jo alle på.

Vi har brug for branchen. Vi har brug for et medspil.

I dag leverer I forbrugeranlæg, som leverer 100 % udnyttelse

af energien eller mere, men vi har en forventning

til, at I kan komme endnu længere op. Vi venter

utålmodig på jeres underskov af mikrokraftvarmeanlæg,

gasdrevne jorvarmeanlæg, køling med naturgas

etc. Det er vores mål at bevare naturgas som et konkurrencedygtigt

alternativ.

Jeg er ikke i tvivl om, at gasbranchen kan levere

gode alternativer til de traditionelle installationer.

Der er vores mål, at vores anlæg skal være sikre og

effektive. Det må være en naturlig udbygning af vores

samarbejde.

Vi glæder os til dialogen med gasudstyrsbranchen

ved vores 100-års-jublilæum. Vi og vore efterfølgere er

klar til nye spændende 100 år sammen.


D G F å r s m ø d e 2 0 1 1

2

Program torsdag den 17. november

09.30 - 11.00: Generalforsamling

11.00 - 11.03: Tema-video: ”Energi er et grundvilkår

for mennesket”

11.03 - 11.10: DGF’s formand Ole Albæk Pedersen

byder velkommen

11.10 - 11.45: Energi er et grundvilkår

for mennesket -

Forfatter Tor Nørretranders

12.00: Udstillingen af udstyr,

services og FUD-posters

åbner

12.30 - 13.00: Frokost-reception på udstillingen

(sandwich og vand)

Gas i fortid og fremtid... Sådan gik det til

13.00 - 13.05: Indledning v. Ole Albæk Pedersen,

DGF’s bestyrelsesformand

13.05 - 13.35: DGF i 100 år - præsentation af DGF’s

jubilæumsbog og -film v. Hanne Thomsen,

museumsleder, Gasmuseet

13.35 - 14.05: Da Mærsk satsede på undergrunden

- Jakob Thomasen, CEO Maersk Oil

14.05 - 14.35: Fra Dansk Naturgas til DONG Energy -

energihistorie fra 1972 til 2011

- Mogens Rüdiger, Aalborg Universitetet

Varmekrav

Stil krav til dit naturgasfyr!

Geminox ZEM 2/17 M50

Kondenserende gaskedel

med indbygget varmtvandsbeholder,

Grundfos cirkulationspumpe

og trykekspansionsbeholder.

Kompakt

design.

14.35 - 15.35: Pause, kaffe og vand i udstillingen og

ved posters. Mulighed for diskussion

med poster-forfattere.

Gas i fortid og fremtid…

politikerne banede vejen

15.35 - 16.05: Hvorfor skulle Danmark

have naturgas? - Poul

Nielson, Danmarks første

energiminister (1979-82)

16.05 - 16.35: Naturgasprojektet får liv

Knud Enggaard, tidligere energiminister

(1982-86)

16.35 - 17.05: Naturgassen set med

kommunale briller

Klaus Hækkerup, medlem

af folketinget, tidl. formand

for HNG

17.05 - 17.15: Afslutning

v. Ole Albæk Pedersen,

DGF’s bestyrelsesformand

19.00: Festmiddag

Geminox THI M75

Superøkonomisk, kondenserende

naturgaskedel – høj

virkningsgrad (op til 107%).

Naturgassen udnyttes fuldt

ud og giver dermed fuld

valuta for hver en krone.

Naturgas er en effektiv og miljøvenlig varmekilde.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan gasfyret

omsætter energien i naturgassen.

Spar op til 20% på varmeregningen

Alle Geminox naturgasfyr er ”A” energimærkede.

Det betyder den højst mulige energiudnyttelse

med den lavest mulige miljøbelastning.

Resultatet ses tydeligt på varmeregningen. Du

sparer penge samtidig med, at du kan have en

ren samvittighed overfor miljøet.

15 års Total Tryghed

Når du køber et Geminox naturgasfyr, får du

tilbudt op til 15 års garanti og service – hvor du

er sikret frie servicetilkald i tilfælde af driftsstop,

hovedeftersyn og frie reservedele. Du er med

andre ord total sikret imod uforudsete udgifter

til driften af dit gasfyr.


Program fredag den 18. november

Gas i fortid og fremtid... - de energipolitiske visioner

09.30 - 10.00: Et Danmark uden fossile brændsler?

Klima- og energiminister Martin Lidegaard

(R)

10.00 - 10.30: Energi og klima- hvad

nu Europa? - Connie

Hedegaard, EUs klimakommissær

10.30 - 11.00: U.S. and Global Energy Developments

- Laurie S. Fulton,

U.S. Ambassador to Denmark

11.00 - 11.15: Pause, kaffe og vand - Farvel til udstillingen

af udstyr, services og FUD-posters

Gas i fortid og fremtid.....

fremtidens energimix og teknologi

11.15 - 11.45: Gas: sustaining future global growth

Dr. Abdul Rahim Hashim,

President, International Gas Union

Kedlen er overfladebehandlet

med plasmapolymer, som

afviser snavs og sikrer nem

vedligeholdelse

Ligesom de ypperste bilmotorer er

varmeveksleren i Milton TopLine

udført i silicium-aluminium

Keramisk brænder

giver lang levetid

Varmevekslerens

Twisted Flow

teknologi sikrer

en intensiv

varmeoverførsel

Milton yder 15 års garanti på varmeveksleren

(forudsat serviceeftersyn af kvalificeret firma

minimum hvert andet år)

Milton TopLine

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1

11.45 - 12.15: VE på et liberaliseret energimarked

Hans Jørgen Koch, International direktør,

Energistyrelsen

12.15 - 12.45: DONG Energy’s rolle i

fremtidens danske energiforsyning

v. Anders Eldrup, adm.

direktør, DONG Energy

12.45 - 13.15: Energinet.dk’s rolle i

fremtidens danske energiforsyning

Peder Ø. Andreasen, adm.

direktør, Energinet.dk

13.15 - 13.00: Årsmødet afsluttes

v. DGF’s bestyrelsesformand Ole Albæk

Pedersen

13.20 - 14.30: Frokost for delegerede og ledsagere

Et hurtigt kig ind i hjertet af den nye kompakte

Milton TopLine gaskedel fortæller dig alt om

dens enestående kvalitet.

Tag for eksempel varmeveksleren i silicium-

aluminium med patenteret teknologi samt

plasmapolymer behandling, som afviser snavs og

sikrer nem vedligeholdelse.

Bemærk også den A-mærkede cirkulations-

pumpe og den keramiske brænder. Og den optimerede

isolering, der sikrer, at kedlen er næsten

lydløs under drift.

Kig ind på www.milton.dk og se

mere om den nye serie, der starter fra

2,7 kW og består af Milton TopLine

15/25/35/45/80/100 samt modellerne

Combi og Combi Plus, der

har en meget høj varmtvandskomfort.

Kornmarksvej 8–10 / 2605 Brøndby

Telefon 4697 0000 / Telefax 4697 0001

E-mail: milton@milton.dk / www.milton.dk

Topline gaskedel_H146_B210.indd 1 26-09-2011 11:30:57

3


4

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1

Udstillere på DGF’s årsmøde

COBALCH ApS Præsenterer følgende på udstillingen:

- Patenteret reparation til stålledninger

- Lækagesporing og personbeskyttelse

- Tætninger til rørgennemføringer

- Brandtætninger til rørgennemføringer

Kontakt: Rikke Dahlgaard, Tlf: 4582 0533

Mail: rd@cobalch.com • Web: www.cobalch.com

Crowcon producerer stationære såvel som bærbare

gasdetektorer til mange forskellige områder, inden for

bl.a. gasproduktion og gasdestribution. Den revolusionerende

IR teknologi kan opleves i den nyeste IRmax

flameble detector. Inden for de bærbare gasdetektore

vises den nye Gas-Pro og de kendte Tetra3 og Gasman.

Kontakt: Jesper Adler, tlf. +45 4022 2176

Web: www.crowcon.com

Dansk Gasteknisk Center A/S er det danske center for

gasteknisk rådgivning, udvikling, undervisning og

information. DGC arbejder hovedsagelig med naturgas,

bygas, biogas, flaskegas og brint. DGC er ejet af de

danske gasselskaber.

Kontakt: Peter I. Hinstrup tlf. +45 2016 9600

Mail: dgc@dgc.dk • Web: www.dgc.dk

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner,

baseret på at fremskaffe, producere, distribuere

og handle energi og tilknyttede produkter i

GASDETEKTOR PS200

DIN NYE LIVLINE

Hejreskovvej 24B

3490 Kvistgård

- 1-knaps styring

- LEL/O2/CO/H2S

- Hørlig, synlig og

vibrationsalarm

- Løftehøjde 30 mtr.

- Fuldt certificeret

Tel: 45820533

cobalch@cobalch.com

www.cobalch.com

Nordeuropa. DONG omsatte i 2010 for ca. 55 mia. kr.,

og bestræber sig på at levere energiløsninger, som er

både økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlige.

Se mere på: www.dongenergy.com.

Elma Instruments A/S er Skandinaviens førende leverandør

af håndholdt og transportabelt test- og måleudstyr

til bl.a. røggasanalyse, energi- og termografering.

På firmaets stand kan du i år bl.a. se CO- og naturgasalarmer

til boliger.

Kontakt: Alan Tofte, tlf.: +45 4595 4597

Mail: info@elma.dk • Web: www.elma.dk

Elster-Instromet A/S viser et udsnit af et bredt spektrum,

som Elster-Instromet Gruppen tilbyder gassektoren.

Bl.a. Encoder fjernaflæsning, regulatorserien M2R

og laboratoriesikring.

Kontakt: Poul Sanvig, tlf.: +45 9891 1055

Web: www.elster-instromet.dk

Flonidan DC A/S beskæftiger sig med udvikling, produktion

og salg af måleudstyr, herunder M/R stationer

til naturgassektoren. Flonidan viser på udstillingen i år

en række nye produkter.

Kontakt: Preben Obbekjær, tlf. 7561 88

Web: www.flonidan.dk

www.dongenergy.com

DONG ENErGy

øNskEr

tillykke med

100 års

jubilæet

Fortsættes side 6 > > >


DGC ønsker

Dansk Gas

Forening

tillykke med

de 100 år!

Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) er

en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

inden for energi og miljø med fokus på

energigasser. DGC er det danske center

for gasteknisk rådgivning, udvikling,

undervisning og information. DGC

varetager DGF’s sekretariat.

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk

5


D G F å r s m ø d e 2 0 1 1

Udstillere på DGFs årsmøde

Gashistorisk Selskab præsenterer bøger og plakater fra

Gasmuseet, Gasværksvej 2,9500 Hobro.

Kontakt: Hanne Thomsen, tlf. 5371 5120

Web: www.gasmuseet.dk

Gastech Energi A/S er Danmarks førende leverandør

af avanceret brænderteknologi og service samarbejder

med verdens førende producenter - bl.a. Dunphy

Combustion Ltd., Eclipse Combustion, Bentone, North

American Mfg. Co., Honeywell, Siemens/Ratiotronic

og rbr messtechnik (Ecom røggasmåleudstyr)

Kontakt: Per Langkilde,tlf. 8742 5956

Web: www.gastech.dk

Georg Fischer A/S - +GF+ Piping Systems viser på

udstillingen PE 100 elektrosvejsesystemet ELGEF® Plus

til distributionssystemer med op til 10 bars driftstryk,

svejsemaskiner og værktøj. Nyeste teknologi fra markedets

førende leverandør.

Kontakt: Niels Holm, Tlf: 7022 1975

Mail: niels.holm@georgfischer.com

Web: www.georgfischer.dk

Glynwed A/S udstiller to markedsledende produkter til

gassektoren fra FRIALEN®, verdens førende Pe-elektrofittings

2707_elma_add_kedelservice sortiment til sammensvejsning 13/10/09 af 12:36 gasrør, Side samt 1

SEWERIN, førende producent af lækagesøgningsinstru-

6

SE VORES STORE

UDVALG PÅ:

WWW.ELMA.DK

• CO Detektering

• Røggasanalyse

• O 2 måling

• CO måling

• Temperatur

• Røggasmængde

• 4 Pa test

Elma Instruments A/S · Ryttermarken 2 · 3520 Farum

Tlf. 70 22 10 00 · Fax 70 22 10 01 · E-mail: info@elma.dk

menter. Kontakt: Annette Bendtsen, tlf. +45 4677 2575

Web: www.glynwed.dk

HS Tarm A/S - BAXI A/S skiftede pr. 1/4 2011 navn til

HS Tarm A/S. Firmaet leverer stadig de velkendte BAXI

kedler, suppleret med en række nye produkter. Udvalget

af gaskedler er senest er blevet suppleret med Block

WGB Sol, som er med indbygget tank til solfangere.

Kontaktoplysninger: Tlf. +45 9737 1511

Mail: baxi@baxi.dk • Web: www.baxi.dk

Kamstrup b.v. producerer innovative inspektionssystemer

til MR-stationer og den elektroniske volumen-

-converter UNIGAS300.

Kontakt: Henk Peters, tlf. +31 3134 71 998

Mail: hpe@kamstrup.nl Web: www.kamstrup.nl

Kierulff A/S viser Gabotherm isoleret rørpanel, den

optimale løsning ved installering af varmesystem, ved

udskiftning af varmesystemet fra elvarme til gasopvarmning

eller ved renovering af radiatoranlæg.

Kontakt: Jan B. Jørgensen Tlf. +45 6250 1150

Mail: kierulff@kierulff.dk • www.kierulf.dk

Milton A/S - Hele vort produktprogram er i dag baseret

på den nyeste teknologi. Det er vores mål fremover at

levere endnu mere energibesparende og endnu mere

miljøvenligt opvarmningsudstyr til forbrugerne.

Kontakt: Jørgen Jensen - Telefon: 4697 0000

Mail: milton@milton.dk • www.milton.dk

Uponor A/S

Uponor er en af de førende leverandører af rørsystemer

til den kommunale infrastruktur samt vvs-systemløsninger

til bolig- og erhvervsbyggeri. Med Uponor Academy

og Uponor teknisk håndbog kan vi også tilbyde

skræddersyede uddannelsesforløb.

Web: www.uponor.dk

Vaillant A/S - Med 137 års erfaring har Vaillant sat

sit præg på opvarmningsteknologien, og tilbyder i

dag nogle af markedets mest effektive og intelligente

varmesystemer. Vi sætter fokus på miljøet og energiforbruget

med Danmarks mest solgte gaskedler samt de

super-effektive og fleksible solvarmesystemer, varmepumper,

olie- og pillefyr”.

Mere på: www.vaillant.dk

Ledsagerprogram

Torsdag den 17. november:

14.00: Operasangeren

Anna Forsebo

giver smagsprøver på

opera, akkompagneret af

pianist Søren Pedersen


D G F å r s m ø d e 2 0 1 1

Uponor Academy og teknisk håndbog

– viden for professionelle

Hvordan skal vi forholde os til globale klimaforandringer og de medfølgende regnmængder? Hvilke rør passer egentligt

bedst til hvilke formål? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden?

Med videndeling gennem Uponor Academy og Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og fremtidsorienteret

forum, hvor målrettet undervisning og teori kombineres med praktiske workshops.

Læs mere på uponor.dk

Untitled-2 1 10/10/2011 1:05:01 PM


D G F å r s m ø d e 2 0 1 1

Vælg Vaillant

I dag kan vi udnytte energien

meget mere effektivt.

vaillant.dk

Effektivitet med fokus på miljøet og energiforbruget

Med 137 års erfaring har Vaillant sat sit præg på opvarmningsteknologien, og

tilbyder i dag nogle af markedets mest effektive og intelligente varmesystemer.

Varme og varmt vand

I 1894 udviklede Vaillant de første vandvarmere, som bragte varmt vand

til alle hjem - det gør vi også i 2011. Men i dag har vi også fokus på miljøet

og energiforbruget og tilbyder Danmarks mest solgte gaskedler samt de

super-effektive og fleksible solvarmesystemer, varmepumper, olie- og pillefyr.

Varme, varmt vand og strøm

Nu præsenterer Vaillant fremtidens miljøvenlige varmeløsning, der vil

reducere energiforbruget og emissionsværdierne betragteligt. ecoPOWER

er et lille gasdrevet familiekraftværk, som med en specialudviklet gasmotor

generer og leverer energivenlig varme og strøm til hele boligen.


Topsøe-koncernen satser på miljøvenlige

brændselsceller til energianlæg

til produktion af grøn strøm

og varme i lastbiler, huse, hospitaler

og supermarkeder.

Topsoe Fuel Cell har enorme

forventninger til brændselscellerne

og startede derfor i juli 2011 opførelsen

af et nyt produktionsafsnit

på 2.000 m 2 ved den eksisterende

pilotfabrik på Nymøllevej i Lyngby.

Afsætningen forventes samtidig

at sprænge de eksisterende rammer

og udstyrskapaciteter i løbet af

2013, hvor det nye produktionsafsnit

skal tages i brug.

Der er store forventninger til den

unikke teknologi og rådgivningsvirksomheden

ALECTIA skal hjælpe

Topsoe Fuel Cell med at optimere

produktionsprocesserne med at

gøre Topsoe Fuel Cells mere konkurrencedygtig.

Et af målene med

projektet er en betydelig nedbringelse

af produktionsomkostningerne

pr. celle.

Tlf.: 7561 8888

www.flonidan.dk

FLONIDAN

Smart-gas målere

> Komplet serie fra G1,6 til G25

> Elektronisk index

> Temperaturkompensering

> M-Bus, Zigbee, GSM/GRPS

Gaskonvertere

> Encoder support

> PTZ-konvertering

> Kommunikation

Gasprodukter

> Rotationsmålere med encder

> Turbinemålere

> Gasreguleringsudstyr

Vi ses på DGFs

årsmøde i Nyborg!

Indvielsen af produktionsafsnittet

er planlagt til at finde sted i

december 2012. Produktionen vil

blive oprettet trin for trin og vil

være fuldt udbygget i 2016, hvilket

gør det muligt for Topsoe Fuel Cell

at imødekomme den forventede

efterspørgsel i 2016.

Udformningen af udbygningen

G a s a n v e n d e l s e

Topsoe Fuel Cell udvider produktion af brændselsceller

Rådgivningsvirksomheden ALECTIA

skal hjælpe Topsoe Fuel Cell med at

optimere produktionsprocesserne i et

nyt produktionsafsnit på 2.000 m 2 .

sker i et tæt samarbejde mellem

rådgivningsvirksomheden ALEC-

TIA, moderselskabet Haldor Topsøe

og Topsoe Fuel Cell.

Topsoe Fuel Cell producerer

og udvikler brændselsceller (solid

oxide fuel cells - SOFC) til kommercielt

brug. SOFC teknologien er

baseret på højtemperatur brændselsceller

og sikrer høj effektivitet

og fleksibilitet, hvilket betyder, at

brændselscellerne kan køre på naturgas,

biogas eller biomasse.

En brændselscelle producerer

elektricitet fra brændstof og luft.

Den enkelte brændselscelle producerer

elektricitet fra brint og luft

med vand som eneste biprodukt.

Topsoe Fuel Cells kernekompetence

er udvikling og produktion

af SOFC’er. Gennem strategiske

partnerskaber samarbejder virksomheden

med at integrere brændselscellerne

i komplette systemer til det

kommercielle marked. Se mere på

www.topsoefuelcell.com.

DGF 2008.indd 1 06-10-2008 09:15:46

Gasteknik nr. 5 • 2011

17


V E - g a s

Den nye regering har sat sig

som mål, at Danmark allerede

i 2020 skal reducere sit udslip

af klimagasser med 40 % i forhold

til 1990, og at halvdelen af

Danmarks elforbrug i 2020 skal

komme fra vindkraft.

I et sådant energisystem spiller

VE-gasser en vigtig rolle, fastslog

Energinet.dk’s infrastrukturchef

Søren Juel Hansen i sin velkomst

til de ca. 150 deltagere i virksomhedens

temadag om VE-gasser og

gasnettet.

VE-gasser er gas, der er produceret

af enten:

• biomasse (biogas og forgasningsgas)

eller

• elektrolyse (syntesegas, der

producers med overskudsstrøm

fra vindkraft og lagres)

Gas oplagt til spidslastproduktion

af el, når der ikke er vind

nok. Derfor er det vigtigt, at vi

gradvist øger andelen af VE-gasser,

fastslog Søren Juel Hansen.

Biogas til transportsektoren

Fhv. folketingsmdlem for SF,

Anne Grete Holsgaard var inviteret

til at fortælle om sit syn på

gassen og gassystemets fremtid.

”Der er naturgas til mange år

endnu, og naturgas er mindre

klimabelastende end kul. Men vi

har betydelige ressourcer i gylle

og affald, som kan bruges til

biogas. Det er forkert at brænde

affald med vigtige stoffer, som

kan genanvendes”, fastslog hun.

På den korte bane bør individuelle

gasfyr afløses af fjernvarme

og biogassen sikres prioriteret

18 Gasteknik nr. 5 • 2011

Af Jens Utoft, Gasteknik

Lysende fremtid for VE-gasser?

Ikke kun biogas, men også forgasning og syntesegas er nødvendige for at

opnå klimamålene, fremgik det på Energinet.dk’s VE-temadag 5. oktober.

adgang til de mellemstore, decentrale

kraftvarmeværker. Biomasse

til kraftvarme er kun en overgangsløsning.

Der er brug for den

til andre formål.

Biogas bør sikres afsætningsmuligheder

via gasnettet, og

endelig er der behov for en handlingsplan

for anvendelse af gas i

transportsektoren.

”Derfor er der også behov for

en PSO-ordning for gas”, fastslog

Anne Grete Holmsgaard.

Biogas udnyttes bedre i nettet

Søren Hylleberg, teknisk direktør

i HMN, fandt det uklogt at satse

ensidigt på at anvende biogas til

kraftvarme.

”Værkernes forbrug er ukonstant,

og hvad værre er: De får

tilskud til at producere el på

tidspunkter, hvor der ikke er brug

for strømmen.

Vi ser mange eksempler på

planer om biogasanlæg, hvor der

ikke er grundlag for at sælge biogas

til kraftvarme - fx. i Salling,

hvor man nu satser på geotermi.

Jeg tror, at bionaturgas kommer

til at spille en vigtig rolle i

energisystemet som et nødvendigt

supplement til vindkraften.

Men pengene kommer ikke

ud af den blå luft. Hvis biogas

skal favoriseres, må forbrugerne

betale. Hvis det skal ske med en

PSO-afgift på naturgas betyder

det, at kun 1/5 af befolkningen,

nemlig naturegasforbrugerne,

kommer til at betale, mens resten

slipper fri. Det er ikke rimeligt”,

fastslog Søren Hylleberg.

Nu skal der ske noget

Bruno Sander, sekretariatschef i

Brancheforeningen for Biogas,

erkendte at der ikke er sket ret

meget på biogasområdet i de

sidste mange år.

Kun ca. 5 % af husdyrgødningen,

men næsten alt organisk

affald, udnyttes i dag til produktion

af biogas, i alt ca. 4 PJ. Men

potentialet er 40 PJ, svarende til

ca. 25 % af detnuværende naturgasforbrug.

En udbygning kræver, at biogasanlæg

er attraktive for investorer.

Derfor er der behov for en

forbedring af de basale rammebetingelser.

Landbruget kan ikke

selv løfte opgaven.

Biogas er en effektiv og billig

måde at reducere drivhusgasser.

Men vi skal have flere strenge

at spille på, og naturgasnettet er

en oplagt mulighed til at sikre

en mere effektiv udnyttelse til

stabilisering af el-produktionen.

Ikke mindst, hvis vi også kan udnytte

CO 2 -indholdet i biogassen

til produktion af syntesegas med

overskydende vindkraft.

Gas giver forsyningssikkerhed

Anders Bavnhøj Hansen, chefkonsulent

i Energinet.dk, så store

perspektiver for VE-gas i energisystemet.

Der er behov for forsyningssikkerhed

i el-systemet de 300-

1000 timer om året, hvor det ikke

blæser og solen ikke skinner. Det

kan ikke klares alene med bedre

udlandsforbindelser.


Biomasse-kraftvarme er meget

effektiv, men ikke velegnet til

spidslast. Det sikres ved at udnytte

biomasse til gas, der også

kan lagres.

El er rigtig dyrt at lagre, mens

gas er billigt. Vi bruger ca. 1 mia.

kr. om året på at holde balance

i el-nettet. Derfor er det interessant,

hvis man kan kombinere.

Transporten er det store problem.

Med benzin og biofuel

udnyttes kun 25 % af energien. El

er suverænt til personbiler, men

til tung transport har det lange

udsigter. Her er brændselsceller

med brug af gas eller ethanol en

mulighed.

Store fællesanlæg er fremtiden

Udviklingsingeniør Lasse Ellegaard,

Burmeister & Wain Scandinavia

Contractors, gav et overblik

over status for biogassen, hvor

han så det største potentiale i gyllebaseret

biogas fra fællesanlæg.

Det suverænt største tages om

kort tid i brug ved Måbjerg i Holstebro.

Det kan årligt omdanne

500.000 tons biomasse til energi.

Større anlæg giver bedre driftsøkonomi,

men ulempen er øget

transport. Det kan mindskes ved

decentral separation eller pumpning

af biomasse i rør.

Større anlæg øger også behovet

for andre afsætningsmuligheder

end lokal kraftvarmeproduktion.

Derfor er der også behov for

billigere opgradering/rensning,

så gassen kan afsættes via naturgasnettet.

Her er der behov for

afklaring af rammevilkårene.

Termisk forgasning

En anden kilde til VE-gas er termisk

forgasning af biomasse, som

projektleder Niels Bjarne Rasmussen

fra Dansk Gasteknisk Center

gav et overblik over.

I Danmark findes flere større

forsøgsanlæg, der forgasser med

atmosfærisk luft. Skive Fjernvarmes

anlæg er baseret på forgasning

af træpiller, mens et anlæg i

Harboøre anvender træflis.

DTU har lavet forsøg med

Viking-forgasseren, der er videreudviklet

til Weiss-forgasseren.

BioSynergi har et forsøgsanlæg

til træflis i Græsted, og Stirling.

dk har lavet en containerløsning

med mindre anlæg. Endelig er

der DONG Energy’s Pyroneer-projekt

(omtalt i dette nummer).

Problemet med traditionel

forgasning med luft er, at det

giver kvælstof (N 2 ) i produktgassen.

Det er uønsket i syntetisk

naturgas (SNG) og derfor skal der

i stedet forgasses med O 2 , H 2 O eller

H 2 . Dermed dannes en syngas

med CO/CO 2 og H 2 , som metaniseres

til CH 4 .

V E - g a s

Her henviste Niels Bjarne

Rasmussen til en række udenlandske

forsøg og fremhævede

især Güssing-anlægget (Østrig),

Milena (Holland) og GoBiGas i

Sverige, hvor et 20 MW anlæg

sættes i drift i 2013 og et 80 MW

anlæg i 2015.

Niels Bjarne Rasmussen vurderede

potentialet i Danmark til

over 40 PJ - det samme som for

traditionel biogas.

VE-gas med elektrolyse

Programleder Peter Vang Henriksen,

Risø-DTU, orienterede om

mulighederne for at fremstille

brint og ilt med elektrolyse og

udnytte brinten sammen med

CO 2 fra biomasse til metan.

Der er forskellige teknologier i

spil, men i alle tilfælde er danske

firmaer involveret.

”Jeg tror, at elektrolyse kommer

til at spille en vigtig rolle for

fremstilling af brændstof til transport.

Prismæssigt kan det konkurrere

med en oliepris på 110 $,

men der mangler fortsat udvikling

i forhold til pålidelighed og

levetid”, sagde han.

Præsentationer fra konferencen

kan findes på Energinet.dk’s

hjemmeside via linket ”Konferencer”

nederst på forsiden.

Nogle af de øvrige indlæg behandles

senere i Gasteknik.

Gasteknik nr. 5 • 2011

19


B i o n a t u r g a s

Den første bionaturgas nu i gasnettet

DONG Energy indviede 15. september sit opgraderingsanlæg i Fredericia

og fik det første ”VE-certifikat” fra Energinet.dk

Der har været talt og skrevet om

det længe. Nu er det en realitet.

Den 15. september klippede

DONG Energy’s adm. direktør

Anders Eldrup i Fredericia snoren

til Danmarks første anlæg til

opgradering af biogas, så det nu

kan sendes ud i naturgasnettet og

anvendes af forbrugerne.

Peder Ø. Andreasen, adm.

direktør i Energinet.dk overrakte

et diplom for første leverance af

bionaturgas til det danske naturgasnet.

Det menes at være det

første sted i verden, det er sket.

Diplomet bliver senere suppleret

med et egentligt VE-bevis,

når de sidste detaljer er på plads,

formentlig inden årets udgang.

Anlægget ejes og drives af

DONG Energy, og er et resultat af

et klimapartnerskab, som Fredericia

indgik med DONG i 2008.

Anlægget fjerner CO 2 fra den

biogas, der produceres på biogasanlægget

på Fredericia Kommunes

store rensningsanlæg.

Hidtil er den biogas, som

rensningsanlægget ikke selv har

kunnet anvende, blevet flaret.

Også til transport

Ud over afsætning til naturgasnettet

er målet at anvende bionaturgassen

til drift af bybusser og

renovationsbiler, idet rensningsanlægget

selv kun kan anvende

en del af gassen.

Biogassen produceres af bl.a.

slam fra byens rensningsanlæg,

der er Danmarks næststørste med

en betydelig ledig kapacitet efter

lukningen af en af de store lokale

20 Gasteknik nr. 5 • 2011

Af Jens Utoft, Gasteknik

virksomheder, gødningsfabrikken

Kemira.

Rensningsanlægget kan rense

spildevand fra hvad der svarer til

420.000 personer.

Med opslemmet madaffald fra

REnescience-projektet på Amagerforbrænding

og organisk affald

fra større virksomheder i kommunen,

fx Arla Foods, Rahbek

Fisk og Carlsberg, er det planen

at udvide den årlige produktion i

biogasanlægget fra de nuværende

1,3 mio. til 2,4 mio. Nm 3 .

Næste skridt kan blive opførelsen

af et REnescience-anlæg i

Fredericia.

Opgraderingsanlægget er

bygget til at kunne klare denne

udvidelse af produktionen.

En milepæl

Anders Eldrup kaldte ved indvielsen

det nye anlæg for en milepæl.

”Naturgassystemet, der blev

etableret for at udnytte gassen

fra Nordsøen har tjent Danmark

godt i over 25 år. Med opgraderet

biogas kan vi nu gøre naturgas

CO 2 -frit. Bionaturgas kan yde et

væsentligt tilskud til at kompensere

for den faldende produktion

i Nordsøen, hvis også andre biogasanlæg

tilsluttes”, sagde Anders

Eldrup.

Fredericias borgmester Thomas

Banke betegnede projektet

som afgørende for innovationen

inden for det grønne område.

”Det kaster et blik ind i frem-

John Bader (t.v.) og Anders Eldrup med hver deres diplom fra Energinet.dk,

som de fik overrakt af adm. direktør Peder Ø. Andreasen (bagerst).


Borgmester Thomas Banke, Fredericia Kommune, og adm. direktør Anders

Eldrup, DONG Energy, har netop klippet snoren til det nye anlæg.

tiden, ikke bare for os og for

DONG, men for hele Danmark.

Fra forbruger til producent

Formanden for Fredericia Spildevand

John Bader fortalte, at

det kommunalt ejede selskab har

store planer om at blive energiproducent

i stedet for energiforbruger,

takket være ildsjæle hos

både selskabet og hos DONG.

”Hidtil har vi ikke altid kunnet

udnytte biogassen, men brændt

en del af den af - op til 30 %. Nu

kan vi fordoble produktionen,

bl.a. ved at modtage restprodukter

fra flere lokale virksomheder.

Det er til gavn for alle,

ikke mindst naturen og miljøet”,

sagde han.

Energinet.dk’s adm. direktør

B i o n a t u r g a s / G a s h i s t o r i e

Peder Ø. Andreasen bød Fredericia

velkommen som ny leverandør

til det danske gassystem,

der udgør rygraden i det danske

energisystem.

Gasnettet leverer dobbelt så

meget energi som elnettet og grøn

gas er derfor afgørende for, at vi

når frem til et samfund, baseret på

vedvarende energi”, sagde han.

Opgraderingsanlægget er en

såkaldt vandscrubber, der fjerner

svovlbrinte og det meste af CO 2 -

indholdet. Kapaciteten er 300 m 3

opgraderet bionaturgas.

Anlægget er leveret af det

svenske firma Greenline og skønnes

at have kostet godt 20 mio.

kroner.

Gassen afsættes til bl.a DONG

Energy’s klimapartnere.

For 25 år siden

Pluk fra Gasteknik 5-1986

Dansk Gasteknisk Forening 75 år

Foreningens formand Per Olesen

skriver: Det er med stor glæde, at

foreningen kan fejre sit 75 års jubilæum

på et tidspunkt, hvor Danmark

er blevet en gasnation. Baggrunden for

beslutningen om at indføre naturgas i

Danmark var et ønske om at gøre brug

af egne energiressourcer fra Nordsøen,

opnå olieuafhængighed og indføre et

miljøvenligt brændsel. Af de kendte

energiformer er naturgas det reneste

brændsel, der findes. Se blot på de store

miljøforbedringer, der er sket i flere

europæiske nationer gennem de sidste

25 år. De sorte kul og den svovlholdige

olie bliver i stigende grad afløst af

gasforsyning. Der er igen blevet solskin

i London.

Den danske produktion af natugas

Hans Jørgen Rasmusen, Dansk Olie- og

Naturgas A/S, skriver: Grundlaget for

den nuværende gasproduktion udgøres

af de tre DUC-felter, Dan og Gorm,

hvorfra der produceres associeret gas,

Tyra, der er hovedproducent af gas,

samt endelig Roar feltet, som endnu

ikke er udbygget. Alle fire gasforekomster

findes i kridt-reservoirer. Gasproduktionen

til DANGAS startede i

sommeren 1984. Udover den gas, der

produceres i henhold til gaskøbsaftalen

mellem DANGAS og DUC, producerer

DUC en del gas, der benyttes til

reinjektion med henblik på at nå den

størst mulige olieproduktion. DUC

arbejder endvidere på et såkaldt gasrecycling

projekt på Tyra-feltet med det

formål at maximere produktionen af

kondensater.

Produktionen har nu været i gang i 2

år. Bortset fra enkelte korte afbrydelser,

hvis varighed har været under et

døgn, er produktionen forløbet uden

afbrydelser. Fra 1. oktober 1986 vil den

årlige gasproduktion være 2,5 mia. m 3 .

DUC skønner, at der fra de fire gaskontraktfelter

samt en række mindre

nærliggende konstaterede forekomster

vil kunne udvindes i alt ca. 75 mia.

m 3 , mens de skønner forekomsterne i

de såkaldte nordlige felter til at udgøre

mindst 24 mia. m 3 .

Gasteknik nr. 5 • 2011

21


G a s k v a l i t e t

Gas fra Tyskland - et år efter

Vi kigger tilbage på det første år efter at vi i Danmark fra oktober 2010 igen

importerede gas fra Tyskland efter ca. 25 års forsyning udelukkende med

dansk produceret Nordsøgas.

Den 1. oktober 2010 trådte en

såkaldt trykservice-aftale i kraft

mellem Energinet.dk og det

nordtyske transmissionsselskab

Gasunie Deutschland.

Aftalen åbnede for, at gas fysisk

kan transporteres fra Tyskland til

Danmark.

I årene forinden har der i perioder

været et kommercielt pres

for fysisk at kunne importere gas.

Da det tyske transmissionsnet

drives ved et lavere tryk (60 bar)

end det danske (80 bar), betød

det i praksis, at gassen i disse

perioder stod stille på grænsestationen.

Allerede i begyndelsen af oktober

2010 kom den første gas fra

Tyskland til Danmark. I starten

lidt sporadisk men efterhånden i

stadig større mængder.

Det har været nødvendigt at

åbne op for gas fra Tyskland af to

grunde. Dels fordi produktionen

af gas fra Nordsøen er faldende og

på sigt ikke kan forsyne det danske

og svenske gasmarked og dels

for at sikre gassens frie bevægelighed

mellem det europæiske og

danske marked som er en forudsætning

for en effektiv prisdannelse

på det danske gasmarked.

Ingen tysk gas siden april

I første kvartal 2011 fortsatte den

fysiske import af gas fra Tyskland,

men siden april har der dog ikke

været import af gas.

Det er de kommercielle aktører

på markedet, som bestemmer,

hvor gassen skal komme fra. I alt

blev der fra oktober 2010 til april

22 Gasteknik nr. 5 • 2011

Af Tine Lindgren og Jesper Brun,

Energinet.dk

2011 importeret knapt 40 mio.

Nm 3 gas. Figuren nedenfor viser

de akkumulerede gasleverancer

fra Tyskland

Hvor kommer gassen fra?

Det nordtyske transmissionsnet,

som er koblet på det danske net

ved Ellund, har mange forsyningskilder.

Der kommer gas fra Norge via

to off-shore ledninger, fra Holland,

fra Rusland og fra egen

produktion i Tyskland.

Det betyder, at gaskvaliteten

i Nordtyskland varierer mere og

har en lavere brændværdi og

wobbeindeks, end vi har været

vant til i Danmark.

I løbet af oktober måned 2010

kom der gas fra Tyskland i den

nedre ende af Gasreglementets

tilladte område for wobbeindeks.

Det har ikke været leveret i

Danmark siden naturgassen blev

introduceret i Danmark i 1982.

Dette betød, at en række vil-

lakunder fik væsentlige støj- og

vibrationsproblemer med deres

kedler. Grunden til støj/vibrationsproblemer

var et for stort

luftoverskud, når kedlerne kørte

med lav last.

Nye indreguleringsprocedurer

I december 2010 blev der indført

nye indreguleringsprocedurer

for kedler, hvor indreguleringen

er baseret på gas/luft forhold, og

for små gasblæseluftbrændere

udarbejdet af kedelfabrikanterne i

samarbejde med DGC og implementeret

af Sikkerhedsstyrelsen.

Desuden har gasselskaberne

sammen med DGC gennemført

et kursusforløb for mere end 1400

vvs’ere, hvor de nye procedurer

er blevet introduceret.

En mærkning af gasapparater,

indreguleret efter de nye procedurer,

blev indført, hvor også

vigtigheden af aftrækskontrol er

understreget. Eksempel på blanket

fra HMN er vist herefter.

Figur 1. De akkumulerede mængder importeret naturgas fra Tyskland


Udfordringer på kv-værkerne

For gasmotorer og gasturbineanlæg

gav den mere varierende

gaskvalitet også udfordringer.

Det første, værkerne oplevede,

var et meget større gasforbrug

end normalt, da brændværdien

af gassen fra Tyskland var mellem

3 % og 6 % lavere end nordsøgassen.

Det betød også, at visse

værker med forkammermotorer

oplevede problemer med tilgangstrykket.

Disse udfordringer søges

løst ved en marginal øgning af

driftstrykket i ledningsnettet. Få

gasmotoranlæg har haft driftsudfordringer,

men her er motorleverandørerne

gået aktivt ind

og fundet løsninger med ændret

motorstyring.

Der har ikke været sikkerhedsmæssige

problemer. Gasturbineanlæg

opleverede herudover ikke

drifts- eller sikkerhedsmæssige

udfordringer.

DGC-mållinger på værkerne

DGC gennemførte i starten af

året 2 måleserier for både gasmotorer

og –turbiner på hhv. importeret

europæisk gas og dansk

nordsøgas.

Målingerne omfattede gasforbrug,

elproduktion, gaskvalitet,

gastryk på rampen, klimatiske

data mv.

Resultaterne af disse målinger

peger på, at ændringen af emissioner

typisk vil være små for de

fleste motorer, men også at en

enkelte af motorerne i testen ville

have klar fordel af ny opsætning

af forbrændingsindstillinger.

Tilsvarende resultater blev

observeret for den gasturbine, der

indgik i måleprogrammet.

Velbesøgte informationsmøder

Gasselskaberne og Energinet.dk

har afholdt to velbesøgte informationsmøder

om, hvorfor der

G a s k v a l i t e t

Energinet.dk er ved sit centrale

anlæg ved Egtved i gang med at

opføre en ny kompressor-station,

der sammen med en ekstra gasledning

fra 2013 vil gøre det muligt

at øge importen af naturgas fra

Tyskland.

nu kommer tysk gas til Danmark,

hvilke udfordringer der har været,

og hvilket fremtid vi ser ind i.

Alle præsentationer fra disse

møder kan findes på http://www.

energinet.dk/DA/GAS/Gassystemet/Sider/Gassystemet.aspx.

Større variation i gaskvalitet

De danske gasforbrugere har hidtil

været tilgodeset med en meget

ensartet gaskvalitet.

Samlet set har det været en

omvæltning for det danske

gasmarked at skulle håndtere gas

med en større variation.

Det har dog også en lang række

fordele, bl.a.

• at det danske gasmarked følger

prisdannelsen på det europæiske

marked,

• øget forsyningssikkerhed i takt

med at produktionen off-shore

falder og lavere CO2 emission.

Hvornår der igen kommer gas fra

Tyskland, kender vi ikke svaret

på, men det er vores forventning,

at det vil ske indenfor kort tid -

formodentlig allerede i år.

Fra 2013, hvor udbygning af

det danske transmissionsnet til

Tyskland er klar, forventer Energinet.dk

store mængder gas sydfra.

- forsyning i system

SonWin -

Komplet naturgasløsning

fra handel til slutafregning

CHARLOTTENLUND - KOLDING

TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK

Gasteknik nr. 5 • 2011

23


I n t e r n a t i o n a l t

IGU – det globale netværk for gasteknologi

Den Internationale Gas Union (IGU) er en non-profit organisation, som har

til formål at støtte tekniske og økonomiske fremskridt for gasindustrien.

Med 109 medlemmer fra 73

lande repræsenterer IGU den

globale gasindustri samt globalt

samarbejde og vidensudveksling

for områderne: Efterforskning,

Produktion, Transmission, Distribution

og Anvendelse af gas.

Den daglige drift af IGU varetages

af IGU’s generalsekretær og

sekretariat, som pt. er placeret i

Oslo. Gastekniks læsere orienteres

løbende om aktiviteterne af IGU’s

forhenværende danske generalsekretær

Peter K. Storm. DGF er det

danske medlem af IGU.

Arbejdsgrupper og komiteer

IGU’s tekniske arbejde foregår i

en række arbejdsgrupper og komiteer,

som rapporterer resultatet

af deres treårige arbejdsprogrammer

på World Gas Conference

(WGC). Den afholdes næste gang

i Kuala Lumpur, Malaysia 4.-8.

juni 2012.

Arbejdsgrupperne er derfor

ved at lægge sidste hånd på rapporterne

til næste WGC, og i de

kommende udgaver af Gasteknik

vil de danske deltagere i arbejdsgrupperne

fortælle om resultaterne

af arbejdet.

Imellem WGC konferencerne

24 Gasteknik nr. 5 • 2011

Sammenfattet af

Jan K. Jensen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

afholder IGU sin gasforskningskonference:

International Gas

Research Conference (IGRC),

som netop er afholdt i Seoul,

Korea. Indtryk og nyheder herfra

rapporteres i næste udgave af

Gasteknik, hvor der også orienteres

om planerne for den næste

IGRC konference, som afholdes i

København i 2014.

Nedenfor er en kort gennemgang

af det igangværende treårige

arbejdsprogram, som gennemføres

under den fælles titel:

Gas: Sustaining Future Global

Growth”.

Programmet gennemføres i regi

af en række Working Committees

(WOC), Programme Committees

(PGC) og Task Forces (TF).

WOC 1 Exploration

and Production

WOC 1 har i sit arbejdsprogram

fokus på muligheder for, via

efterforskning og produktion af

naturgas, at bidrage til en global

bæredygtig udvikling.

Arbejdet i WOC 1 udføres i de

to Study Groups:

• SG 1.1: Recent Advances in

Exploration and Production of

Natural Gas

Gasalarmer - til ethvert behov og budget!

www.gasdetect.dk - tlf. 42 42 50 70

• SG 1.2: Most Significant E&P

New Gas Projects

Ingen danske deltager i WOC 1.

WOC 2 Storage

Arbejdsgruppen, der består af ca.

50 medlemmer fra hele verden,

har til formål at videns-dele på

gaslagerområdet (UGS) samt

samle erfaringer og trends, som

kan formidles på den kommende

Verdens Gas Conference i 2012.

Der arbejdes i tre Study Groups

med følgende emner:

• SG 2.1. UGS Database. Opdatering

af databasen over verdens

gaslagre samt udlede trends for

udbygning

• SG 2.2. Best practices in UGS

operation and design. Der

arbejdes på følgende områder:

- Methane emissions,

- CO 2 sequestration og

- Well integrity assessment.

• SG.2.3. Skills and competencies

for UGS activities

Der arbejdes med uddannelser

indenfor UGS området samt med

gennemførelse af teknisk relaterede

universitetskurser for yngre

medarbejdere.

Der har været afholdt fire møder

i WOC 2, og arbejdet ventes


IGU Members

74 Charter Members

35 Associate Members

IGU represents around 95%

of global gas market

afsluttet i februar 2012.

Danske deltagere i WOC 2:

Lars Bach, DONG Energy og Leif

Hansen, Energinet.dk

WOC 3 Transmission

Arbejdet i WOC 3 omhandler

gastransmission. På verdensplan

viser studier et øget behov for gas

som det mest miljøvenlige fossile

brændsel. Ny strategisk gasinfrastruktur

inkl. rørledninger over

lange distancer planlægges og

bygges, ofte med krævende fremtidige

driftsforhold.

I en verden, som kræver sikre

forsyninger leveret uden risiko

for omgivelserne og med lavest

mulige miljøpåvirkning, stilles

der stigende krav til de tekniske

løsninger. I sidste årti sås på verdensplan

samtidig en begyndende

mangel på teknisk personale

indenfor energibranchen.

For at belyse og imødekomme

disse emner er arbejdet i WOC 3

opdelt i tre studiegrupper:

• SG3.1. Strategic gas transmission

infrastructure projects

• SG3.2. Integrity of gas transmission

systems and environmental

footprint reduction.

• SG3.3. Securing sufficient

expertise to operate gas transmission

systems safely and

adequately

Status i grupperne er, at der pt.

arbejdes på rapportudkast for det

udførte arbejde. Disse rapporter

forventes færdige primo 2012. Rapporterne

danner også grundlag for

”Call for Papers” til WGC 2012.

Danmark deltager i SG3.1 ved

Peter Hodal og i SG3.2 ved Paddy

Krishnaswamy og Torben Larsen,

alle Energinet.dk.

WOC 4 Distribution

Gasdistribution er den del af

”gaskæden”, som har den største

synlighed for kunderne. Gasdistributionsselskaberne

har derfor

en nøglerolle mht. gasindustriens

image i forhold til kvalitet, pålidelighed,

sikkerhed og afregning.

Den væsentligste rolle for

WOC 4 er at bidrage til at forbedre

og effektivisere disse forhold,

og arbejdet udføres i regi af de tre

Study Groups:

• SG 4.1 Gas Distribution Safety

Management Systems

• SG 4.2 Smart metering systems:

characteristics, technologies,

costs

• SG 4.3 Unaccounted For Gas:

identification, measurement,

calculation and management

Danske deltagere i WOC 4: Flemming

Jensen, DONG Energy og

Birgitte Herskind, HMN.

WOC 5 Utilisation

Formålet og fokus omhandler

aktiviteter, som skal sikre, at

naturgaskunder på alle niveauer

I n t e r n a t i o n a l t

International Gas Union, IGU,

repræsenterer 95 % af det globale

gasmarked. På det seneste møde i

Kroatien blev yderligere 9 medlemmer

optaget, så der nu er 118.

tilbydes og oplever en effektiv og

miljøvenlig tilgang til anvendelse

af naturgas.

Der er konstant fokus på at

præsentere og demonstrere effektive

og miljøvenlige løsninger

med naturgasanvendelse.

Nødvendigheden af en reduktion

af udledning af CO 2 og

samspillet med alternative og

vedvarende energikilder spiller

en stor rolle i arbejdsgruppens

prioriterede indsatsområder.

Energibesparelser og serviceydelser

er tillige nøgleordene, når

der fokuseres på naturgas som en

konkurrencedygtig energi i fremtidens

industri og boligbyggeri.

Danmark har på WGC 2012

ansvaret for at planlægge og

gennemføre to sessioner om dels

”Integration af vedvarende energi

i gassystemet” og dels ”Konsekvenserne

af variationer i gaskvaliteter”.

Danske deltagere i WOC 5:

Jean Schweitzer, DGC, Aksel

Hauge Pedersen, DONG Energy

og Per Persson, HMN.

PGC A Sustainability

Et indbygget dilemma i energiverdenen

er ønsket om at garantere

energiforsyning i et marked

med voksende efterspørgsel og

samtidig reducere udledningen af

klimagasser.

Øget anvendelse af vedvarende

energi medvirker til en løsning af

problemet, men da der forsat er

behov for energi fra fossile kilder,

> > >

Gasteknik nr. 5 • 2011

25


I n t e r n a t i o n a l t

Diagrammet viser de temaer og

strategier, som danner grundlag

for arbejdsprogrammet frem til

WGC 2012 i Malaysia.

IGU – det globale

netværk ...

så gennemføres der i regi af PGC

A studier, som viser, hvorledes

naturgas, som det ideelle fossile

brændsel, kan bidrage til bedre effektivitet

og reducerede emissioner.

Arbejdet udføres i regi af de tre

Study Groups:

• SGA 1: Sustainability and investment

• SGA 2: Integrating other gases

into the natural gas industry

• SGA 3: Reductions of gas emissions

Dansk deltagelse: Søren Hylleberg

Sørensen, HMN

PGC B Strategy

PGC B er opdelt i 3 undergrupper.

Én for udbud og efterspørgsel, én

for prisdannelse og én for regulatoriske

forhold.

• PGC B1: Regulatoriske forhold

Gruppen kigger på de regulatoriske

forhold regionalt og nationalt

samt indflydelsen på markedet.

Gruppen har lavet en SWOT

analyse over problemstillingen

og kigger på reguleringen ud fra

følgende value Chain

• PGC B2: Prisdannelse

Der er lavet tre undersøgelser i

hhv. 2005, 2007 og 2009 over

prisdannelsen af naturgassen

globalt. Udviklingen går helt

klart fra de olieregulerede gaspriser

mod gas til gas reguleringer

(USA/Vesteuropa) samt (primært

i Østeuropa/Mellemøsten) fra

regulering under produktionsomkostning

til ”cost plus”, dvs.

regulering på basis af produktionsomkostningerne.

• PGC B3: Udbud og efterspørgsel

26 Gasteknik nr. 5 • 2011

Ikke overraskende viser udvalgsarbejdet

en stigning i udbuddet,

primært som følge af skiffergas-

forekomsterne, primært i USA,

men også forventeligt i Europa.

Samtidigt forventes der en øget

efterspørgsel på naturgas som

kilden til reduktion af CO 2 , udfasning

af atomkraften samt den

øgede vækst i Asien. Naturgassen

ses som løsningen på klimaproblematikken

i Verden.

Dansk deltagelse: Henrik Iversen,

HMN

PGC C Gas Markets

PCG C fokuserer på emner, som

bidrager til udvikling af både

modne og nye gasmarkeder, fx.

Promovering af international integration,

Harmonisering af nationale

regelsæt, Forsyningssikkerhed

inkl. forsyning fra non-conventinal

kilder samt Miljøforhold.

Arbejdet gennemføres i tre

Study Groups, som er inddelt

efter geografi:

• SGC 1: ASEAN+4

• SGC 2: North America

• SGC 3: Europe and Russia

Der er ingen dansk deltagelse i

dette udvalg

PGC D LNG

PGC D`s rolle er at overvåge og

støtte udviklingen af LNG industrien

for derved at få en bedre

forståelse af de fremtidige udfordringer.

Arbejdet gennemføres via

de tre Study Groups:

• SGD 1: Enhance terminal compatibility

• SGD 2: Penetrate new markets

for LNG

• SGD 3: Enhance efficiency in

the LNG Value chain

Dansk Deltagelse: Michael Ertmann,

DONG Energy

IGU Research Conference

Teknologisk succes kan ikke tages

for givet, og såfremt gasindustrien

forsat skal kunne levere de

forventede resultater og fremdrift

mht. bæredygtig, effektiv og

miljøvenlig udvikling samt forsyningssikkerhed,

så er både grundlæggende

forskning og teknologisk

udvikling helt afgørende.

IGU skaber med International

Gas Research Conference et globalt

mødested for præsentation

og diskussion af forskningsresultater

og ideer, som kan sikre en

forsat udvikling af gasindustrien.

IGRC2011 blev afhold i Seoul,

Korea 19.-21. oktober 2011 og

planlægningen af IGRC2014 i København

er allerede i fuld gang.

Dansk deltagelse: Peter I. Hinstrup,

DGC

Task Forces

• TF1: Building Stratigic Human

Capital

• TF2: Nuturing the Future Generations

• TF3: Geopolitics and Natural

Gas

Der er ikke dansk deltagelse i de

nedsatte Task Forces

IGU’s samlede arbejdsprogram

for perioden 2009 – 2012 kan ses

på: http://www.wgc2012.com/assets/pdf/TWP_2009-2012.pdf.


Af Bjarne Spiegelhauer

Dansk Gasteknisk Center a/s

Anvendelse af O 2 ved

indregulering af gasbrændere

Mindre servicefirmaer kan få testet deres

måleudstyr hos gasselskaberne.

De fleste elektroniske måleudstyr,

som vvs-installatørerne anvender,

har en O 2 -celle, der måler O 2 -

procent i røggassen og derefter

omregner til en CO 2 -procent.

Formlen, der ligger til grund

for denne omregning, er baseret

på den maksimale CO 2 -procent

for en specifik naturgaskvalitet.

Da vi tidligere har fået leveret

naturgas fra Nordsøen med en

meget ensartet gassammensætning,

har denne omregning ikke

hidtil været et problem. I dag og

fremover kan vi få leveret naturgas

af varierende kvalitet fra

Europa via Tyskland, hvorfor omregningsformlerne

i måleudstyret

vil være forkerte. Derfor skal

man i fremtiden kun anvende

O 2 -værdien i kedelleverandørens

manual og ikke CO 2 -værdien.

1500 har været på kursus

Fra begyndelsen af 2011 har

Dansk Gasteknisk Center gennemført

35 kurser i regi af gasselskabernes

Fagudvalg for Gasanvendelse

og Installationer, hvor

ca. 1.500 installatører og/eller

A-certifikatmontører har deltaget.

Forud for disse kurser har vi

haft møder med kedelleverandørerne

for at få sat fokus på anvendelsen

af O 2 -måling, således at

leverandørerne enten indarbejder

dette i deres nuværende manualer

eller udarbejder tillægsmanualer.

Vi har også sikret os, at alle

værdier i manualerne, O 2 som

CO 2 , er baseret på laboratorietest

med referencegassen G20 som

grundlag.

Vi har i DGC udarbejdet DGCvejledning

nr. 57 med en kurve,

der kan anvendes, hvis kedelleverandøren

ikke har ændret sin manual,

eller hvis det drejer sig om

en ældre kedel, hvor der ikke er en

leverandør på markedet mere.

Defor er der udarbejdet en

tabel, hvor vejledningens værdier

er omregnet. De kan hentes via

nedenstående links:

Vejledning 57 Tabel

Krav til måleudstyr

Ud over ovennævnte er det meget

vigtigt, både at måleudstyret

måler så korrekt som muligt, og

at man betjener det korrekt og

vælger det korrekte målepunkt.

Vi arbejder i øjeblikket sammen

med leverandørerne af

måleudstyr om at udarbejde

nogle kravspecifikationer, som på

sigt kan indgå i Gasreglementet

som krav. I disse specifikationer

vil det blive beskrevet, hvordan

den enkelte montør passer og

vedligeholder sit måleudstyr, og

hvordan han regelmæssigt kontrollerer

det, så han altid er sikker

på, at han kan foretage den bedst

mulige indregulering i enhver

situation. Der arbejdes endvidere

på et forslag om, at man med 1

til 2 måneders interval kontrollerer

måleudstyret med en testgas.

G a s k v a l i t e t

Eksempel på en testrig, som gasselskaberne

stiller til rådighed, når

montøren kommer forbi.

Ikke alene de store servicefirmaer

har allerede testgasser og

anvender dem regelmæssigt, men

også naturgasselskaberne har

anskaffet sig sådanne testgasser,

som bruges af deres egne tilsynsfolk

samt vil blive stillet til rådighed

for mindre servicefirmaer,

der synes, at omkostningerne ved

en sådan testkapacitet er for stor.

En opstilling med testgas og regulator

m.m. koster ca. 6.000 kr.,

og gassen skal skiftes ca. hvert 3.

år afhængigt af forbrug. Testgassen

koster ca. 3.000 kr.

Samme testudstyr vil blive obligatorisk

på alle tekniske skoler,

der afholder A-certifikatkurser og

praktiske prøver.

Nødvendige tiltag

Ovennævnte tiltag er nødvendige,

for at gaskedler fremover

kan indreguleres korrekt og

dermed brænde sikkert på alle de

gaskvaliteter og gaskvalitetssvingninger,

der fremover vil være i

det danske naturgasnet inden for

Gasreglementets grænser.

Ambitionen er, at en gaskedel

fremover kan indreguleres inden

for 0,5 % O 2 absolut, når man

tager hensyn til måleudstyrets

nøjagtighed samt den lille usikkerhed,

der altid vil være forbundet

med håndteringen af indreguleringen.

Man kan finde en række værktøjer

og nyttige link på DGC’s

hjemmeside: http://www.dgc.dk/

tekniker/gaskval_indreg.htm.

Gasteknik nr. 5 • 2011

27


B r a n c h e n y t

Beregning af vanddugpunkter

DGC og en række partnere er gået

sammen om et projekt, der handler

om at forbedre og forfine beregningen

af dugpunkter i gas. Det er nyttigt for

DGC/gasselskaberne at få viden på dette

område, idet det er vigtigt at holde ledningsnettet

fri for kondensat. Formålet

er at gøre det muligt at beregne vanddugpunkter

i gastrømmen under indflydelse

af urenheder, der typisk stammer

fra indvinding og behandling af gassen.

DGC er tovholder på projektet, som gennemføres

af Institut for Kemiteknik på

DTU, der blev valgt i konkurrence med

Karlsruhe Universitet. Projektpartnerne

er Gassco, Statoil, Snam Rete Gas, E.ON

og DGC. Projektet gennemføres i regi af

de europæiske gasselskabers samarbejdsorganisation

på gasområdet: GERG

DONG køber engelske Shell Gas

DONG Energy og Shell UK har underskrevet

aftale om, at DONG Energy

overtager gashandelsselskabet Shell Gas

Direct for GBP 30 mio. (ca. 260 mio. kr.)

Med en årlig leverance på omtrent 2,5

milliarder kubikmeter naturgas er Shell

Gas Direct et af Storbritanniens største

gashandelsselskaber. Selskabet har cirka

100 medarbejdere og en markedsandel

på erhvervsmarkedet på 11 pct..

”Overtagelsen af Shell Gas Direct giver

os en unik mulighed for at entrere det

engelske naturgasmarked. Selskabet har

en betydelig kundeportefølje og en erfaren

salgsstyrke, som jeg glæder mig til at

byde velkommen i DONG Energy”, siger

koncerndirektør Lars Clausen.

DONG øger andel i Syd Arne-feltet

DONG Energy har udnyttet sin forkøbsret

og overtaget ca. 2,4 % af Syd Arne-feltet

fra Noreco og har dermed 36,8 %. Også

Danoil har valgt at udnytte denne ret.

”Vi ser vi frem til yderligere produktion

fra den igangværende udbygning af feltet,

som viser, at der stadig er potentiale

i dansk Nordsø”, siger Flemming Horn

Nielsen, landechef for DONG Energy.

DONG Energy betaler ca. DKK 0,4 mia.

for andelen. Syd Arne producerede i

2010 8,2 mio. tønder olieækvivalenter.

Hess (operatør) ejer ca. 61,5 % af feltet.

DONG Energy har også køb Norecos

andel af Siri-feltet, hvor selskabet er operatør

og nu ejer 100 %. DONG har andel

i 11 andre danske olie- og gasfelter.

28 Gasteknik nr. 5 • 2011

Kosan Gas overtager Shell Gas

Det amerikansk ejede gasselskab

UGI Corporation, der ejer Kosangas

i Norden, har med virkning

fra 14. oktober 2011 købt aktierne

i Shells LPG-forretninger i en

række lande, herunder Norden.

Her vil de 4 selskaber ifølge

Kosan Gas operere uforandret,

dog under varemærket Kosan

Gas, og vil således blive en del

af en fælles nordisk Kosan Gas

organisation.

UGI Corporation med hoved-

sæde i Pennsylvania, USA, er en

af verdens førende distributører af

LPG (Liquefied Petroleum Gas).

Ud over Shells LPG-interesser

i Norden, har UGI opkøbt Shells

LPG-forretninger i UK, Belgien,

Holland og Luxemburg.

Med disse nye annoncerede

opkøb er UGI nu repræsenteret i

18 lande på verdensplan og er et

skridt nærmere en global strategi

om at servicere kunder på verdensomspændende

niveau.

Efterårskurser i indregulering

I foråret afholdt gasdistributionsselskaberne

kurser i de nye indreguleringsmetoder

for gaskedler

og brændere, så de passer til den

europæiske gaskvalitet.

Der har imidlertid vist sig et

behov for at afholde opsamlingskurser

for de, der ikke nåede det

i foråret.

I samarbejde med Dansk Gasteknisk

Center afholder FAU-GI

derfor yderligere to kurser.

Kurset er obligatorisk for

Hjælp til anmeldelser hos HMN døgnet rundt

HMN Naturgas har produceret

en instruktions-video, der skal

gør det lettere at foretage anmeldelser

af vvs-installationer på

HMN´s hjemmeside naturgas.dk.

- Vi oplever, at vores samarbejdspartnere

ind i mellem har

lidt svært ved at anmelde via

hjemmesiden, og det skal ikke

være pga. manglende hjælp fra

HMN, at de lovpligtige anmeldelser

ikke når frem, forklarer HMN´s

montører som opstarter og indregulerer

gaskedler/brændere iht.

Gasreglement A, og som ikke har

deltaget på kurset tidligere.

Kurset er gratis. Varighed ca.

3,5 timer. HUSK at medbringe

egen røggastester!!

Det 1. kursus er allerede gennemført

i Viborg. Det næste holdes

15. december 2011 kl. 08.30

hos HMN Naturgas I/S, Gladsaxe.

Tilmelding: Mail til

installation2860@naturgas.dk

Nyt tryktabsberegningsprogram for naturgas

Som konsekvens af de europæiske

gaskvaliteter med lavere

brændværdi i distributionsnettet,

har Fagudvalgene for gasinstallationer

(FAU-GI) og for gasmåling

(FAU-GM), besluttet at der

fremover skal benyttes en lavere

brændværdi til dimensionering

af rør på installationerne og til

dimensionering af gasmålere.

Fremover anvendes følgende

brændværdi til tryktabsberegnin-

ger og målerdimensioneringer:

Øvre brændværdi (Hø) = 11

kWh/Nm 3 .

Tryktabsberegningsprogrammet

på DGC’s hjemmeside er ændret

til den lavere brændværdi.

Hent den ny udgave på DGC’s

hjemmeside: www.dgc.dk/tekniker/beregn.htm.

Til beregning af indfyret effekt

anvendes de ”gamle” brændværdier,

oplyser Bjarne Koch.

sikkerhedschef Per Persson.

- Derfor har vi valgt at udarbejde

en video, hvor de har

mulighed for, på en enkelt og

letforståelig måde, at blive guidet

igennem anmeldelsen.

HMN vil stadig gerne hjælpe

vvs-installatørerne via telefon,

men med videoen kan de få kvalificeret

hjælp alle tider af døgnet.

Se videoen på www.naturgas.

dk/anmeldvdo


DGF-æresmedlem 70 år

Et af Dansk Gas Forenings tre

æresmedlemmer, Hans Jørgen

Rasmusen, fylder den 9. november

70 år. Han var indtil juli

2006 teknisk direktør i DONG,

men valgte at fratræde ved etableringen

af DONG Energy.

Hans Jørgen Rasmusen er uddannet

civilingeniør (M) med en

licentiatgrad inden for statistik

og operationsanalyse.

Han blev ansat som en af de

første projektledere i DONG

tilbage i 1977 i forbindelse med

planlægningen af naturgasnettet.

Han har derfor ikke alene spillet

en afgørende rolle i etableringen

af det danske naturgassystem,

men også i etablering af et

statsligt kommercielt efterforsknings-

og produktionsselskab og

etableringen af datterselskaber

inden for vedvarende energi, specielt

vindkraft og geotermi.

Hans Jørgen Rasmusen

var omkring

1980 med til at

samle de to gasforeninger,Foreningen

Dansk Gas og

Dansk Gasteknisk

Forening, og gennem

sit bestyrelsesarbejde fra

1981-2001 og formand i perioden

1997-99 har han været med

til at bringe Dansk Gas Forening

frem til sin nuværende position.

Højdepunktet var, da han i

1994 blev valgt som præsident

for IGU – Verdens-gasforeningen

– med Verdensgaskonferencen i

København i 1997 som det ultimative

klimaks.

Det skete på et tidspunkt, hvor

blandt andre Hans Jørgen Rasmusen

havde medvirket til, at IGU

havde udviklet sig til en forening

med væsentligt fagligt indhold.

HMN-bestyrelser bliver medlemmer af DGF

Bestyrelserne i HMN Naturgas I/S og HMN

Gassalg A/S har besluttet sig for at blive

medlem af Dansk Gas Forening. Det er:

HMN Naturgas I/S

Jens Grønlund (Formand)

Stjær Bakker 19, 8464 Galten

Ole Bjørstorp (Næstformand)

Borgmester i Ishøj Kommune

Kirkebjerg Vænge 16, 2635 Ishøj

Finn Stengel Petersen

Østertoften 159, Lind, 7400 Herning

Hans Toft

Borgmester i Gentofte Kommune

Bernstorffvej 161, 2920 Charlottenlund

Tina Tuing Stauning

Bestyrelsesmedlem HMN Naturgas I/S

Kastanieallé 13, 3600 Frederiksværk

Willy R. Eliasen

Borgmester i Egedal Kommune

Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse

Jens Arne Hedegaard

Ternevej 5, 9700 Brønderslev

Ove E. Dalsgaard

Borgmester i Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Erik Lund

Borgmester i Allerød Kommune

Allikevang 2, 3450 Allerød

Jørgen Nørby

Viceborgmester i Lemvig

Østerlundgaardsvej 42,

Nr. Nissum, 7620 Lemvig

Jørgen Hammer Sørensen

Homarksvej 5, 9500 Hobro

Elvin J. Hansen

Borgmester i Odder Kommune

Egehovedet 47, 8300 Odder

Jens Vestergaard Jensen

Møgelvej 8, 7752 Snedsted

HMN Gassalg A/S

Karen Søjberg Holst (Formand)

Borgmester i Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle, 2860 Søborg

Ib Bjerregaard (Næstformand)

Viceborgmester i Viborg Kommune

Gothersgade 23, 8800 Viborg

Ebbe Skovsgaard

Viceborgmester i Gladsaxe Kommune

Skovbrynet 15, 2880 Bagsværd

Hans J. Okholm

Byrådsmedlem i Silkeborg Kommune

Gjessøvej 30, 8600 Silkeborg

Jens Jørgen Nygaard

Viceborgmester, Ledøje-Smørum Kommune

Ledøje Bygade 26B, 2765 Smørum

Helge Friis

Borgmester i Halsnæs Kommune

Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Fødselsdage

70 år

09. november 2011

Hans Jørgen Rasmusen

Krokusvej 10, 2970 Hørsholm

(æresmedlem)

60 år

14. november 2011

Stig Elholm

Karrebækvej 924, 4736 Karrebæksminde

(DONG Energy)

12. december 2011

Svend Erik Jørgensen

Meldgårdsvej 69, 8830 Tjele

(HMN Naturgas I/S)

Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer

bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i

foreningens medlems kartotek.

Ny kommunikationschef til DONG

DONG Energy har ansat

den 41-årige Karsten Anker

Petersen som ny kommunikationschef.

Han var indtil

regeringsskiftet spindoktor

for den afgående Klima-

og Energiminister Lykke

Friis (V) og har afløst Louise

Munther, der i sommer blev ansat som pressechef

hos A. P. Møller-Mærsk.

Karsten Anker var tidligere kommunikationschef

for Landbrug og Fødevarer. Før da

var han hos Danske Slagterier og TDC A/S.

Karsten Anker bliver chef for Group

Communication & Public Relations med

reference til Vice President Jakob Askou

Bøss. I DON Energy vil Karsten Anker stå i

spidsen for energikæmpens 17 mand store

presseafdeling, oplyser Børsen.

Sikkerhedsstyrelsen skifter direktør

Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, der bl.a.

varetager opgaver indenfor gassikkerhed,

skal have ny chef efter at Jacob Schmidt fra

1. september tiltrådte som direktør for Syddansk

Universitet i Odense efter tre år på

posten. Lundgaaard Konsulenterne i Ribe,

der bistår Økonomi- og Erhvervsministeriet

med udvælgelse af kandidater til stillingen,

havde ved fristens udløb 11. oktober modtaget

48 ansøgninger til stillingen.

I første omgang har der været indkaldt 6

ansøgere til en dialogtest som grundlag for

udvælgelse af op til 3 ansøgere til 2. samtalerunde.

Stillingen besættes på åremål (5 år)

med en løn på 900.000 kr. + et åremålstillæg

på 16 %, op til 130.000 kr. i resultatløn

og pension efter overenskomst.

Gasteknik nr. 5 • 2011

N a v n e

29


N y t f r a I G U

Rapport fra et IGU Rådsmøde

Spændende afgørelse om præsidentskabet 2015-18 og værtsskabet for

WGC i 2018 udløst på mødet i Dubrovnik, Kroatien.

Jeg har netop deltaget i IGU’s

efterårssession, der som altid bestod

af en række møder, stunder

til networking og så kulminationen:

Årets Rådsmøde (”The

Council”) IGU’s øverste organ.

Danmark var repræsenteret af

en ærespræsident, to højtstående

gasfolk fra DGF og undertegnede.

Vi var dog en (vigtig?) dråbe i

havet, for der var ca. 230 delegerede

fra 55 lande. Det var ganske

enkelt rekord i IGU’s firsårige

historie. Jamen, hvorfor dog?

Mødet fandt sted i Dubrovnik,

den berømte middelalderby i det

sydligste Kroatien og mødestedet

lå helt ned til Adriaterhavet med

en fantastisk udsigt over havet

til de nærliggende øer og til den

gamle bydel.

Vejret var i hele perioden fantastisk,

som en varm sommerdag

herhjemme med sol fra en skyfri

himmel og fantastiske solnedgange,

som satte den gamle by i

brand.

Det nød vi alle, men det var

ikke grunden til det store fremmøde.

Vigtige sager på dagsordenen

På rådsmødet var der vigtige

punkter, som ikke mindst handlede

om forberedelsen af næste

års verdensgaskongres (WGC) i

Kuala Lumpur, men også allerede

forberedelsen til det næste Triennium

under fransk lederskab.

Her besluttede man bl.a. hvilke

lande, der skal være ansvarlige for

IGU’s stående komiteer i perioden

2012-2015.

30 Gasteknik nr. 5 • 2011

Af Peter K. Storm,

fhv. generalsekretær i IGU

Man godkendte også optagelsen

af 9 nye medlemmer, herunder

chartermedlemmer fra så

eksotiske lande som Marokko,

Mongoliet, Mozambique og Usbekistan.

Man hørte også foredrag om

Greenpeace’s syn på naturgassen

og blev præsenteret for den helt

nye chef for IEA i Paris, den hollandske

Maria van der Hoeven,

tidligere minister for bl.a. energi.

Tre kandidat-lande i tæt opløb

Alt dette og meget mere var

interessant, men gav næppe basis

for, at så mange fra hele verden

valfartede til Kroatien.

Næh, efter frokost blev stemningen

i mødelokalet helt gaselektrisk,

for nu skulle der stemmes

om hvem, der skulle have

præsidentskabet i 2015-2018 og

stå for den 27. WGC i 2018.

Selv skjulte tanker om at absentere

sig fra mødet og springe

i de azurblå bølger lige uden for

vinduet forsvandt, så alle var på

plads.

Markedsføringen fra de tre

kandidater fra Qatar, Korea og

USA både før og under sessionens

første dage havde været intensiv,

og alle tre kandidater gav nu på

mødet nogle udmærkede præsentationer.

Så var der hemmelig afstemning.

Kunne en af kandidaterne

få mere end 50 % af stemmerne?

Det troede flere amerikanere,

at de kunne, men nej! Qatar fik

færrest stemmer og røg ud, så i

anden runde stod kampen mellem

Korea og USA.

Spænding steg yderligere, og

som præsidenten til sidst konkluderede

var det ”a very close race”

men…. USA vandt.

Så blandt vore yngre læsere

er der sikkert en del, som kan se

frem til at deltage i WGC i Washington

DC i sommeren 2018.

Men det var skam et godt

møde!


Bestyrelse

Formand:

Ole Albæk Pedersen,

HNG Midt-Nord Salg A/S

Tlf.: 3954 7000

oap@naturgas.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Erik F. Hyldahl,

Elster-Instromet A/S

Astrid Birnbaum,

Københavns Energi

Frank Rasmussen,

DONG Energy

Flemming Jensen,

DONG Energy

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 2016 9600

Fax: 4516 1199

csh@dgc.dk

Kasserer

Mette Johansen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2146 9759

mjo@dgc.dk

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, DGC, formand

Søren H. Sørensen, HMN Naturgas

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Christian M. Andersen, Energinet.dk

Asger Myken, DONG Energy

Finn C. Jacobsen, DONG Distribution

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Mikael Westergaard, Gastech Energi

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette D. Gudmandsen,

Dansk Gasteknisk Center a/s,

Tlf.: 2146 6256

jdg@dgc.dk.

Kommende konferencer

DGF jubilæumsårsmøde

17.-18. november 2011

Hotel Nyborg Strand

Gastekniske Dage

15. - 16. maj 2012

Munkebjerg Hotel, Vejle

DGF på internettet

www.gasteknik.dk

• Ansøgning om medlemsskab

• Tilmelding til konferencer

• Links til gasbranchen

• Tidligere udgaver af Gasteknik

Nye DGF-medlemmer

Preben Obbekær

CCO

Flonidan DC A/S

Sønderkær 426, 7190 Billund

Ejgil Bork

Projektingeniør,

Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S

Kettevej 97, 2650 Hvidovre

Kenneth Friis Jensen,

Diplomingeniør

Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S

Munkedalen 42, 4100 Ringsted

Michael Sartor Jensen,

Projektingeniør

Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S

Sallingvej 48, 1.th.,2720 Vanløse

Redaktion og layout

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Åstien 3, 7800 Skive

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncesalg

Rosendahls Mediaservice

Bent Nielsen - tlf. 7610 1146

salg@gasteknik.dk

D a n s k G a s F o r e n i n g

Nye DGF-medlemmer

Anar Mar Loftsson,

Projektingeniør

Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S

Lyongade 17A, 23,

2300 København S

Thorvald Pedersen,

Adm. direktør

Nissen Energi teknik A/S

Kirkebro 1, 7150 Barrit

Claus Madsen

Naturgas Fyn A/S

Kærhaven 19, 5320 Agedrup

Niels Egedal

Key Account Manager

Naturgas Fyn A/S

Marstrandsvej 4,

5700 Svendborg

Bjarne Nyborg Larsen

Ingeniør

Qgas.dk

Lyngroden 9, 8963 Auning

Jette Bech Madsen

marketingkoordinator

NGF Gazelle A/S

Fynshovedvej 258, 5380 Dalby

Torben Jensby

Chef for reg. og finansiering

NGF Administration A/S

Sneglehatten 37, 5220 Odense

Frank Rosé

Ingeniør

Skovly 17, 8300 Odder

Søren Lund Petersen

Maskinmester

Københavns Energi A/S

Ågade 90, 3. th.,

2200 København N

Gitte McCluskey Nielskov

Manager

DONG Energy S&D

Hjulmagervej 13, 3400 Hillerød

Allan Riise Johansen

Direktør

S.F.L. International A/S

Vestergade 32 a

4850 Stubbekøbing

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550

Distribution: Post Danmark

ISSN 0106-4355

Nye DGF-medlemmer

Marianne Lorenzen

IT-Chef

NGF Administration A/S

Lumbyevej 16, st.. 5000 Odense

Nana Kildemoes

Kommunikationsmedarbejder

NGF Administration A/S

Helgavej 9, 5230 Odense M

Christian Smidt

Key Account Manager

NGF Gazelle A/S

Langøgade 4, 1. th.

2100 København Ø

Signe Sporring

Key Account Manager

NGF Gazelle A/S

Troldhusvej 18, 8970 Havndal

René Radoor

Regnskabschef

MGF Administration A/S

Solvej 6, Dalum, 5250 Odense

Ib G. Selmann

Økonomidirektør

NGF Administration A/S

Tousvej 19, 8230 Åbyhøj

Majbritt Holmgaard

HR-Chef

Naturgas Fyn Admin. A/S

Klintevej 21 B, 5300 Kerteminde

Peter Lambæk Nielsen

Key Account Manager

Naturgas Fyn A/S

Dyssebakken 49, 6500 Vojens

John Chr. Jensen

Driftleder

Københavns Energi A/S

Vibevej 3A, 2990 Nivå

Arvid Bruhn

Afdelingschef

Max Weishaupt A/S

Bregnegårdsvej 5

2920 Charlottenlund

Flere nye medlemmer side 29

Udgives 6 gange årligt:

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -

1/11 og 15/12

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer uge 50 - 2011.

Materiale til næste nr. til

redaktionen inden mandag

den 28. november 2011.

Gasteknik nr. 1 • 2011

31


Landsdækkende 24 timers service året rundt

unikke løsninger

Landsdækkende Automatisk regulering 24 timers ved service året rundt

• Barometerstand

Weishaupt Thermo Condens

Det sikre valg af kondenserende • Optimal forbrændinggaskedel

med SCOT-regulering som standard

De kondenserende • Sikkerhed gaskedler mod aftræksfejl fra Weishaupt og har SCOT-regulering som standard.

for korrekt lufttilførsel

Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved

variationer i:

Gassammensætning

• Forbrændingslufttemperatur1

• Luftfugtighed

2

• Barometerstand

3

Som betyder:

• Høj virkningsgrad

• Optimal forbrænding

• Minimalt udslip af CO, NO og x

C H x y

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for

korrekt lufttilførsel

Varierende gaskvalitet er ikke et problem for en kedel med SCOT-regulering

I diagrammets 1. fase Tlf: 43276300 er udgangspunktet Tlf: 98156911 naturgas Tlf: 86810500 (G20). Tlf: 74522117 Ved Tlf: tilførsel 55750215 Tlf: af 66121070 naturgas

som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O -indhold omgående.

2

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O -indhold.

2

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT

gasmængden til det korrekte O 2 -indhold.

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer

gasmængden til det korrekte O 2 -indhold.

6,5

6,0

5,5

5,0

60

40

20

0

O (%)

2

CO (ppm)

G20

CH 100%

ca. 120 sek

Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • Glostrup

Tlf: 43276300

4

unikke løsninger

Weishaupt Thermo Condens

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det

er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

variationer i:

Gassammensætning

• Forbrændingslufttemperatur

• Luftfugtighed

Som betyder:

• Høj virkningsgrad

• Minimalt udslip af CO, NO og x

C H x y

Max Weishaupt A/S

Erhvervsvej 10 • Glostrup

G231

CH 85%/N 15%

4 2

ca. 120 sek

Aalborg

4

G21

CH 87%/C H 13%

4 3 8

Silkeborg

ca. 120 sek

Strålingsbrænder

af Fecralloy

SCOT-elektrode

4

1

SCOT-regulering

info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk

Haderslev

G20

ca. 120 sek

Aalborg

Tlf: 98156911

Gas

2

3

Næstved

Mød os på

Stand AF 6540

Omdrejningsreguleret

blæser

Luft

Gasarmatur

Odense

Lundstrøm & Partners

Fredericia

Tlf: 75101163

Lundstrøm & Partners

Gasteknik

Nr. 5 • november 2011

Returadresse: Dr. Neer gaards

Vej 5B, 2970 Hørsholm

More magazines by this user
Similar magazines