Hvad er det egentlig vi taler om, når vi taler om musik?

ser…”. Der er jo imidlertid hverken tale om musique concréte eller om programmusik. De benyttede
lyde forvandles i musikken til noget andet, og det uddyber han senere.
I afsnittet med overskriften Komposition udpeger han bestemte passager og elementer i musikken:
stemningen (”noget utroligt tyst og utroligt melankolsk”), formen, de tre satser, to meget rytmisk
vitale afsnit (i andensatsen), uglen, klokkerne, nattergalekadencen i slutningen af andensatsen,
vuggesangen i tredjesatsen samt det at basunisten spiller og synger samtidigt, og at musikerne spiller
bi-instrumenter (det er dog faldet ud i den endelige film). Det er vel ikke overraskende at Bent
Sørensen kender sin musik, men han kan tale meget konkret om den i et hverdagssprog som de fleste
kan forstå.
I det følgende afsnit med overskriften Instrument fortæller Bent Sørensen om at han har givet
trækbasunen en ny rolle. Den plejer at være et ”voldsomt instrument”, men hos ham er den neddæmpet,
ligesom hans musik helt generelt er meget tyst, kun af og til afbrudt af meget kraftige passager.
Derudover fortæller han hvor meget klangen betyder for ham. Den skal være ”anderledes”, for
det ”skærper nysgerrigheden”, og de anderledes klangfarver skabes ved at ”instrumenterne spiller
på en anden måde end de plejer at gøre”. Med enkle ord griber han fat i et af de helt centrale kendetegn
ved hans musik, klangen og de alternative spillemåder.
Dette uddybes i det følgende afsnit (Drøm), hvor han fortæller om hvorledes basunsolisten både
spiller og synger samtidig. Her får den tekniske forklaring imidlertid et fortolkende supplement:
”det er en eller anden form for stemme fra et andet sted”, og dette udsagn hænger igen sammen med
andre, hvor han taler om at musikken ”har meget med mennesket at gøre” og lidt efter ”med personer
at gøre, uden at jeg kan forklare hvem det er”. Udtalelser som disse korresponderer fint med de
indledende og afsluttende bemærkninger om musikkens gådefuldhed. Her er ikke nødvendigvis tale
om mystik. Det centrale er snarere – som hos nogle af de unge – at udtalelserne rummer en bevidsthed
om og længsel efter noget som ikke kan udtrykkes i sproget, men som musikken kan indfange.
I samme afsnit tager Bent Sørensen afstand fra at musikken skulle rumme en historie, en handling.
Her afviger hans opfattelse tilsyneladende fra de unges, da de jo ofte nærmer sig musikken ved
hjælp af små fortællinger. På den anden side er de unge bevidst om at deres historier blot er billedlige
tilnærmelser til musikken. Anna siger ikke at musikken handler om en isballerina, men at musikken
rummer en stemning der er smuk og sørgelig som historien om isballerinaen der dør, og kirkegæsterne
der er ligeglade. Bent Sørensen behøver imidlertid ikke fortællingen for at musikken
kan rumme følelser for ham, men som de unge bruger han ”drømmen” som billede på det uforklarlige
i musikken. Også inspirationsbillederne: ”fugle, klokker, ugleskrig, vuggevise” er for ham kun
en tilnærmelse til noget uforklarligt som ligger i musikken og partituret, der omvendt – som en
slags dagbog – kan vække de private, ”inderste tanker i en bestemt periode”.
Som vist kan Bent Sørensens hverdagssprog gengive erfaringer af kompleks art, såvel erfaringer der
vedrører konkrete forhold i musikken som en fortolkning af disse. Interviewet rummer meget mere
end dette, og hertil kommer hele filmens billed- og lydside. Men vil man i undervisningen frem til
en mere intensiv lytning til værket eller dele af det, vil det være en god idé at lade eleverne fokusere
på Bent Sørensens udtalelser om musikken og på hans tilnærmelse til – men egentlig også afvisning
af – en fortolkning. På den måde glemmes oplevelsen ikke, men der peges på en mere differentieret,
men også meget konkret måde at opfatte musikken på.
Lad altså eleverne se filmen og bed dem om at notere hvad Bent Sørensen siger om selve musikken
(ikke om dens tilblivelse eller dens betydning), og lad deres resultaterne komme på tavlen. I det
videre arbejde med værket vil det da være naturligt at tage udgangspunkt i hans ”ord”, også selv om
det kan være nyttigt at indføre musikfaglige termer om besætning, alternative teknikker, form og
forskellige former for satsteknik.
Et musikfagligt foredrag om Bent Sørensens sound
PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com
6