Læs artikel fra Børsen her - LandboSyd

landbosyd.dk

Læs artikel fra Børsen her - LandboSyd

Landbrug

14 Børsen Tirsdag den 16. december 2008

Nyt selskab afdækker

landmænds risiko

Landboforeninger står bag nyt

schweizisk baseret

handelsselskab, der skal hjælpe

landmændene med blandt

andet at få afdækket deres

produktion

AF HELGE ANDREASSEN

Et nyt fi nansielt handelsselskab,

der skal beskæftige sig

med risk management og afdækning

af risici generelt for

landbrugets virksomheder, eller

i virkeligheden landmændene,

er etableret.

Det er de to store landboforeninger,

Landbo Nord, Brønderslev

og Fjerritslev og Landbo

Syd med hovedsæde i Aabenraa,

der i fællesskab etablerer det

nye driftsselskab, Agrocura AG.

Det ejes af det dansk- baserede

LNS Finansielt Handelsselskab

A/S, Agrocura Holding A/S

med en kapital på en halv mio.

kr. Driftsselskabet Agrocura

AG med en kapital på 100.000

CHF, næsten en halv mio. kr, får

hjemsted i Schweiz, hvor opgaven

bliver via risk management

at optimere danske landmænds

økonomi.

»Virksomheden i Schweiz

er etableret som et Finanzintermediär.

Den model har vi

valgt, fordi den udgør en klar

fordel for både os og vore kunder.

Vi vil udelukkende arbejde

som rådgivere med tilladelse til

at handle på kundernes vegne.

Havde vi etableret os i Danmark

med driftsselskabet, så ville det

kræve, at vi skulle godkendes

som bank eller børsmæglervirksomhed.

Og det har vi ikke

noget behov for.«

»Vi vil ikke være nogen bank,

men derimod en fi nansiel handelsvirksomhed

med et entydigt

fokus på risk management.

Præcis den mulighed giver lovgivningen

i Schweiz os mulighed

for at være,« siger adm. direktør

Gunnar Fink, Landbo

Syd. Han skal i øvrigt også være

adm. direktør for Agrocura

Holding A/S.

Stor erfaring

Det nye selskab i Schweiz får sekretariat

hos forsikringsmægler

Jan Bo Larsen, Inwema AG, et

selskab, der bl.a. beskæftiger sig

med investering og forsikringsoptimering.

Adm. direktør for

Agrocura AG bliver senior investment

manager, John Jensen.

Han har i adskillige år beskæftiget

sig med risikoafdækning

og er kendt af især landmænd

for sit arbejde i Agromarkets.

Landbo Nord og Landbo Syd

servicerer samlet op mod 5000

landmænd. Alene Landbo Syd

har 1000 medlemmer og 1800

andre landmænd som kunder.

»Vores medlemmer har mere

end nok at gøre med at klare

driften hjemme på deres virksomheder.

Så det er et reelt ønske

fra vores medlemmer, vi nu

imødekommer. De ønsker at få

hjælp til at få afdækket den bagved

liggende risiko ved at handle

med råvarer, energi, valuta og

renter på future- og terminsmarkedet,«

siger Gunnar Fink,

der samtidig understreger, at

man kan få sig nogle drøje økonomiske

hug, hvis man ikke

stort set døgnet rundt følger

med i, hvordan priserne på råvarer

og den slags udvikler sig.

Første kunder på plads

Det nye selskab, som offi cielt

først går i luften fra 1. januar

2009, har allerede sine første

kunder. Blandt dem er landmand

Henrik J. Enderlein, der

lidt uden for Sønderborg driver

et stort svine-landbrug med

en årlig produktion af 18.000

slagtesvin. Enderlein, der også

er formand for Landbo Syd og

en del af bestyrelsen i Agrocura-selskaberne,

har via det nye

selskab afdækket hele sin produktion

i 2009. Det betyder, at

Henrik J. Enderlein præcis ved,

hvordan hans indtjening vil være

i det nye år. Hvad han får for

sit korn, hvad han skal betale

for foder og hvad han får for sine

slagtesvin.

»Ved at vente lidt endnu med

afdækning, kunne jeg måske få

en lidt højere indtjening i 2009.

Jeg kunne også risikere at få en

mindre, hvis hele prisniveauet

af en eller anden årsag udvikler

sig anderledes. Nu har jeg imidlertid

låst det hele fast, hvilket

betyder sikkerhed. Både for mig

og min bank,« fastslår Henrik

Enderlein.

Skal løbe rundt

Folkene bag de nye selskaber,

som bl.a. også omfatter adm.

direktør Søren Hertel, Landbo

Nord, landmand Knud Agergaard

Ting, Brønderslev, der

er en del af bestyrelsen i Landbo

Nord, understreger, at landmanden

stadig selv skal foretage

det fysiske indkøb af f.eks.

råvarer og selv sikre den bagvedliggende

fi nansiering. Til

gengæld dækker Agrocura risikoen

af i forbindelse med den

fysiske håndtering via future-

og terminsmarkedet.

Senior investment-manager

John Jensen forklarer, at Agrocura

skal løbe rundt. Det er ikke

meningen, at selskabet skal

tjene store penge. Det første år

er det også sådan, at hvis selska-

Henrik J. Enderlein, der driver et stort svine-landbrug, har via det nye selskab afdækket hele sin produktion i 2009 og det betyder, at han præcis ved,

hvordan hans indtjening vil være i det nye år. Foto: Lene Esthave

bet ikke formår at tjene penge

til sine kunder, vil der ikke være

dækning for omkostningerne.

»Dermed har vi præcis de

samme interesser som vores

kunder. Vi skal tjene penge til

dem, for ellers er der intet til

os,« fastslår John Jensen og understreger,

at Agrocure – det fi -

nansielle handelsselskab – er

det første af sin art i Danmark.

Agrocura er i øvrigt som Finanzintermediär

underlagt de

schweiziske myndigheders kontrol

gennem Polyreg og EBK –

Eidgenösche Bank Kommission,

der svarer til Finanstilsynet

i Danmark.

helge.andreassen@borsen.dk

Sådan

foregår det

En typisk dansk landbrugs-virksomhedomsætter

ofte for 30-40 mio. kr.

om året. Og ønsker landmanden

at være kunde

hos Agrocura, sætter han

penge ind i en depotbank.

»Det vil typisk være

mellem en halv og en hel

mio. kr, helt afhængig af

landmandens produktion,

og hvad han ønsker,

vi skal afdække,« siger senior

investment manager

John Jensen og tilføjer, at

der samtidig bliver aftalt

en nøje fastlagt strategi

samtidig med, at selskabet

sikrer sig fuldmagt til

at kunne handle på landmandens

vegne.

»Fuldmagten og den aftalte

strategi betyder også,

at vi ikke har behov for

med jævne mellemrum at

kontakte landmanden for

at få hans accept af, at vi

nu skal gøre sådan og sådan.

Det ved vi, og så kører

vi stille og roligt, som

vi har aftalt,« siger John

Jensen og understreger,

at det er den virkelige verden,

Agrocura opererer i.

»Det er rigtige penge

og ikke matador-penge, vi

har med at gøre. Reelt er

det sådan, at har man penge,

værdier i form af aktier,

obligationer, garantier

eller andet, kan man

være med. Pengene eller

værdierne placeres i en såkaldt

depotbank på den

enkelte landmands konto.

Hvilken depotbank, der

bliver tale om er ikke helt

på plads endnu. Men det

bliver med sikkerhed en

dansk bank, som også har

afdeling i Schweiz, fastslår

Gunnar Fink. he-a


Erhvervsbiler

Tirsdag den 16. december 2008 Børsen 15

Det prøvede

vogntog

bestod af en

Scania R 500

sættevognstrækker

med

en 500 HK

16 liters V-8

motor. Bag

sættevognen

var koblet

en linktrailer

af fabrikat

Gehab med

plads til 19

euro-paller og

en standardtrailer

af

fabrikat

Schmitz med

plads til 33

euro-paller.

Lasten bestod

af 36,5 ton

dåsesardiner

i olie så den

samlede

køretøjsvægt

kom op

på de magiske

60 ton

totalvægt.

Foto:

Niels Jensen

Tungt vogntog sparer miljøet

VækstDanmark har prøvekørt

et af de nye 25 meter lange

modulvogntog, der nu må

køre på udvalgte strækninger i

Danmark

GULE PLADER

AF NIELS JENSEN

De 25 m lange og 60 ton tunge

lastbiler er nu en realitet på

det danske motorvejsnet i forbindelse

med transportcentre

og de større danske havne. Vejdirektoratet,

der har ansvaret

for det overordnede vejnet har

tilpasset et antal rundkørsler og

til- og frakørsler med ganske få

smuttere. Et af disse erkendtes

forleden på en længere prøvetur

fra Skandinavisk Transportcenter

ved Køge til Kalundborg.

Smutteren er et trafi klys ved

den nordgående rampe på afkørsel

32 ved Køge. Det trafi klys

får næppe lov til at stå længe

– det er simpelthen alt for tæt

på kørebanen.

Velforberedt forsøg

Det har været den vigtigste problemstilling

omkring mulighederne

for at køre med de 25

lange og 60 ton tunge såkaldte

modulvogntog i Danmark. Ellers

tegner den treårige forsøgsperiode

til at være igangsat godt

og velforberedt. Dog mangler

der en del information til chaufførerne

på disse vogntog omkring

adgangen til rastepladserne

på det godkendte vejnet.

Fidusen ved at køre med de lange

og tunge vogntog er, at to

sådanne vogntog erstatter tre

»konventionelle« vogntog på 16

m og med 48 ton total vægt. Det

er der god miljøtænkning i.

25 meter og 60 ton

Det prøvede vogntog bestod af

en Scania R 500 sættevognstrækker

med en 500 HK 16 liters

V-8 motor. Og vel og mærke

en motor, der opfylder Euro

5 miljønormen – den hidtil

skrappeste. Så der er også noget

at hente både på forbruget

af dieselolie, CO2 udslip – og på

chaufførlønninger i forhold til

kørsel med almindelig sættevogn/trailer

kombination. Bag

Scania R 500 sættevognen var

koblet en linktrailer af fabrikat

Gehab med plads til 19 europaller

og en standardtrailer af

fabrikat Schmitz med plads til

33 euro-paller. Tomvægten af

vogntoget var 23,5 ton. Lasten

bestod af 36,5 ton dåsesardiner

i olie så den samlede køretøjsvægt

kom op på de magiske 60

ton totalvægt.

Opmærksomhed

Der må køres med de lange vogntog på Helsingørmotorvejen

til og fra færgehavnen i

Helsingør, via Øresundsbroen og syd- og

vestmotorvejene på Sjælland i forbindelse

med Kalundborg havn og Storebæltsbroen

og til/fra Rødby Færge. På Sjælland må der

holdes ind på Høje Tåstrup transportcenter,

Køge Transportcenter og Kastrup og Nørre

Alslev godsregistreringscentre. Endvidere

Slagelse transportcenter Stop 39 og rastepladserne

Karlslunde øst og vest, Tappernøje

øst og vest, Tuelsø øst og vest samt

Jyderup omkoblingsplads.

På Fyn er det kun Kildebjerg rasteplads/

tankstation vest for Odense og i Fredericia

må der køres til/fra havnen og Taulov

Transportcenter. Langs motorvej E 45 må

der køres fra/til Padborg Transportcentrer,

rasteplads Skærup øst og vest, Vejle Transportcenter,

rastepladserne ved Ejer Baunehøj,

til Århus havn, rastepladserne i Him-

Trækkeren var selvfølgelig forsynet

med en Scania 14-trins

Opticruise automatgearkasse,

så chaufføren ikke behøver at

tænke på, hvad der sker til højre

for højre knæ, men kan have

al opmærksomheden fokuseret

på, hvad der sker udenfor køretøjet

– og ned langs køretøjet.

En ikke uvæsentlig detalje ved

lastvognskørsel.

Der skal kigges noget bedre

efter ved kørsel i rundkørsler

og venstre- og højresving – der

er adskillige meter mere lastbil

bagude. Så meget, at det ved

visse sving kan knibe med at se

højre bageste hjørne.

Trækkeren var en fabriksopbygget

sættevognstrækker for

langturskørsel med længdeforskydelig

drejeskammel. Til/frakobling

af vogntogets tre dele

er ikke noget problem. Det kan

enhver chauffør klare efter et

kvarters instruktion. Det sværeste

er uden tvivl at holde styr på,

hvor disse lange og tunge køretøjer

må køre. Information herom

kan hentes på Vejdirektoratets

og på Færdselsstyrelsens

Her må der køres under forsøget

merland nord for Randers, Aalborg havn

samt havnene i Frederikshavn og Hirtshals

samt rastepladsen ved Hjallerup Enge Vest.

Endvidere må der køres ad motorvejen E20

til og fra Esbjerg havn.

Det tre-årige forsøg med de lange og

tunge lastbiler følges af Vejdirektoratet og

Færdselsstyrelsen. Overvågningen skal afklare

først og fremmest de trafi ksikkerhedsmæssige

forhold, men også miljømæssige

og transportøkonomiske konsekvenser af

kørslen. En række danske vognmandsvirksomheder

har i nogen tid indkørt erfaringer

med modulvogntog.

Det er vognmandsvirksomheder med kørsel

i Sverige. I forbindelse med denne kørsel

har de haft tilladelse til at køre ind på de

danske færgehavne i Frederikshavn, Grenå

og Helsingør og her foretage omkobling til

de hidtidigt lovlige danske køretøjskombinationer.

-els

hjemmesider – samt hos vognmandsorganisationerne.

Vejdirektoratet skønner, at

anvendelsen af modulvogntog

i stedet for almindelige kendte

sættevognstog vil kunne indebære

en brændstofbesparelse

på 15 pct. ligesom luftforureningen

vil blive reduceret tilsvarende.

Det største problem ved de

nye lange vogntog er det almindeligt

kendte på fi resporede

motorveje: De såkaldte elefantoverhalinger.

Det er når

en utålmodig chauffør med et

langt lastvognstog får den ide,

at han skal overhale en tilsvarende

lastbil, som kun kører en

lille smule langsommere. Sagen

er, at der i alle moderne lastbiler

er fartbegrænser.

87 km/t

I mange lastbiler og busser er

den sat til 100 km/t – i det prøvede

vogntog var den sat til 87

km/t. Og når begge køretøjer –

det der vil overhale og det som

ønskes overhalet – begge har

sådanne installeret – så er der

ikke meget at give af i en overhalingssituation.

Og de generer

i den grad den øvrige trafi k. Og

så er det, at farlige situationer

kan opstå.

De lange vogntog skal på bagsmækken

være forsynet med

et refl ekterende skilt med påskriften

»25 m«. Det er en advarsel

til de øvrige trafi kanter

på de danske motorveje. Om

udenlandsk registrerede lange

vogntog – det være sig dem med

svenske eller fi nske nummerplader

– skal have dette skilt

monteret ved kørsel i Danmark

svæver i det uvisse.

niels.jensen@borsen.dk

More magazines by this user
Similar magazines