Læs artikel fra Børsen her - LandboSyd

landbosyd.dk

Læs artikel fra Børsen her - LandboSyd

Erhvervsbiler

Tirsdag den 16. december 2008 Børsen 15

Det prøvede

vogntog

bestod af en

Scania R 500

sættevognstrækker

med

en 500 HK

16 liters V-8

motor. Bag

sættevognen

var koblet

en linktrailer

af fabrikat

Gehab med

plads til 19

euro-paller og

en standardtrailer

af

fabrikat

Schmitz med

plads til 33

euro-paller.

Lasten bestod

af 36,5 ton

dåsesardiner

i olie så den

samlede

køretøjsvægt

kom op

på de magiske

60 ton

totalvægt.

Foto:

Niels Jensen

Tungt vogntog sparer miljøet

VækstDanmark har prøvekørt

et af de nye 25 meter lange

modulvogntog, der nu må

køre på udvalgte strækninger i

Danmark

GULE PLADER

AF NIELS JENSEN

De 25 m lange og 60 ton tunge

lastbiler er nu en realitet på

det danske motorvejsnet i forbindelse

med transportcentre

og de større danske havne. Vejdirektoratet,

der har ansvaret

for det overordnede vejnet har

tilpasset et antal rundkørsler og

til- og frakørsler med ganske få

smuttere. Et af disse erkendtes

forleden på en længere prøvetur

fra Skandinavisk Transportcenter

ved Køge til Kalundborg.

Smutteren er et trafi klys ved

den nordgående rampe på afkørsel

32 ved Køge. Det trafi klys

får næppe lov til at stå længe

– det er simpelthen alt for tæt

på kørebanen.

Velforberedt forsøg

Det har været den vigtigste problemstilling

omkring mulighederne

for at køre med de 25

lange og 60 ton tunge såkaldte

modulvogntog i Danmark. Ellers

tegner den treårige forsøgsperiode

til at være igangsat godt

og velforberedt. Dog mangler

der en del information til chaufførerne

på disse vogntog omkring

adgangen til rastepladserne

på det godkendte vejnet.

Fidusen ved at køre med de lange

og tunge vogntog er, at to

sådanne vogntog erstatter tre

»konventionelle« vogntog på 16

m og med 48 ton total vægt. Det

er der god miljøtænkning i.

25 meter og 60 ton

Det prøvede vogntog bestod af

en Scania R 500 sættevognstrækker

med en 500 HK 16 liters

V-8 motor. Og vel og mærke

en motor, der opfylder Euro

5 miljønormen – den hidtil

skrappeste. Så der er også noget

at hente både på forbruget

af dieselolie, CO2 udslip – og på

chaufførlønninger i forhold til

kørsel med almindelig sættevogn/trailer

kombination. Bag

Scania R 500 sættevognen var

koblet en linktrailer af fabrikat

Gehab med plads til 19 europaller

og en standardtrailer af

fabrikat Schmitz med plads til

33 euro-paller. Tomvægten af

vogntoget var 23,5 ton. Lasten

bestod af 36,5 ton dåsesardiner

i olie så den samlede køretøjsvægt

kom op på de magiske 60

ton totalvægt.

Opmærksomhed

Der må køres med de lange vogntog på Helsingørmotorvejen

til og fra færgehavnen i

Helsingør, via Øresundsbroen og syd- og

vestmotorvejene på Sjælland i forbindelse

med Kalundborg havn og Storebæltsbroen

og til/fra Rødby Færge. På Sjælland må der

holdes ind på Høje Tåstrup transportcenter,

Køge Transportcenter og Kastrup og Nørre

Alslev godsregistreringscentre. Endvidere

Slagelse transportcenter Stop 39 og rastepladserne

Karlslunde øst og vest, Tappernøje

øst og vest, Tuelsø øst og vest samt

Jyderup omkoblingsplads.

På Fyn er det kun Kildebjerg rasteplads/

tankstation vest for Odense og i Fredericia

må der køres til/fra havnen og Taulov

Transportcenter. Langs motorvej E 45 må

der køres fra/til Padborg Transportcentrer,

rasteplads Skærup øst og vest, Vejle Transportcenter,

rastepladserne ved Ejer Baunehøj,

til Århus havn, rastepladserne i Him-

Trækkeren var selvfølgelig forsynet

med en Scania 14-trins

Opticruise automatgearkasse,

så chaufføren ikke behøver at

tænke på, hvad der sker til højre

for højre knæ, men kan have

al opmærksomheden fokuseret

på, hvad der sker udenfor køretøjet

– og ned langs køretøjet.

En ikke uvæsentlig detalje ved

lastvognskørsel.

Der skal kigges noget bedre

efter ved kørsel i rundkørsler

og venstre- og højresving – der

er adskillige meter mere lastbil

bagude. Så meget, at det ved

visse sving kan knibe med at se

højre bageste hjørne.

Trækkeren var en fabriksopbygget

sættevognstrækker for

langturskørsel med længdeforskydelig

drejeskammel. Til/frakobling

af vogntogets tre dele

er ikke noget problem. Det kan

enhver chauffør klare efter et

kvarters instruktion. Det sværeste

er uden tvivl at holde styr på,

hvor disse lange og tunge køretøjer

må køre. Information herom

kan hentes på Vejdirektoratets

og på Færdselsstyrelsens

Her må der køres under forsøget

merland nord for Randers, Aalborg havn

samt havnene i Frederikshavn og Hirtshals

samt rastepladsen ved Hjallerup Enge Vest.

Endvidere må der køres ad motorvejen E20

til og fra Esbjerg havn.

Det tre-årige forsøg med de lange og

tunge lastbiler følges af Vejdirektoratet og

Færdselsstyrelsen. Overvågningen skal afklare

først og fremmest de trafi ksikkerhedsmæssige

forhold, men også miljømæssige

og transportøkonomiske konsekvenser af

kørslen. En række danske vognmandsvirksomheder

har i nogen tid indkørt erfaringer

med modulvogntog.

Det er vognmandsvirksomheder med kørsel

i Sverige. I forbindelse med denne kørsel

har de haft tilladelse til at køre ind på de

danske færgehavne i Frederikshavn, Grenå

og Helsingør og her foretage omkobling til

de hidtidigt lovlige danske køretøjskombinationer.

-els

hjemmesider – samt hos vognmandsorganisationerne.

Vejdirektoratet skønner, at

anvendelsen af modulvogntog

i stedet for almindelige kendte

sættevognstog vil kunne indebære

en brændstofbesparelse

på 15 pct. ligesom luftforureningen

vil blive reduceret tilsvarende.

Det største problem ved de

nye lange vogntog er det almindeligt

kendte på fi resporede

motorveje: De såkaldte elefantoverhalinger.

Det er når

en utålmodig chauffør med et

langt lastvognstog får den ide,

at han skal overhale en tilsvarende

lastbil, som kun kører en

lille smule langsommere. Sagen

er, at der i alle moderne lastbiler

er fartbegrænser.

87 km/t

I mange lastbiler og busser er

den sat til 100 km/t – i det prøvede

vogntog var den sat til 87

km/t. Og når begge køretøjer –

det der vil overhale og det som

ønskes overhalet – begge har

sådanne installeret – så er der

ikke meget at give af i en overhalingssituation.

Og de generer

i den grad den øvrige trafi k. Og

så er det, at farlige situationer

kan opstå.

De lange vogntog skal på bagsmækken

være forsynet med

et refl ekterende skilt med påskriften

»25 m«. Det er en advarsel

til de øvrige trafi kanter

på de danske motorveje. Om

udenlandsk registrerede lange

vogntog – det være sig dem med

svenske eller fi nske nummerplader

– skal have dette skilt

monteret ved kørsel i Danmark

svæver i det uvisse.

niels.jensen@borsen.dk

More magazines by this user
Similar magazines