4. Vestlige Kattegat - Mariager Fjord

mariager.fjord.dk

4. Vestlige Kattegat - Mariager Fjord

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

4. Vestlige Kattegat

4.1 Området og prøvetagningsprogram

4.1.1 Geografiske, geologiske

og hydrografiske forhold

Geografi og geologi

Det åbne havområde, der afrapporteres

samlet for Århus og Nordjyllands

Amter, består af Hevring Bugt

og Aalborg Bugt.

Hevring Bugt afgrænses mod syd af

Djurslands nordkyst, og mod vest af

kystlinien op til udløbet af Randers

Fjord. Mod nord går Hevring Bugt

over i Aalborg Bugt, der mod vest

afgrænses af Nordjyllands østkyst, og

strækker sig mod nord til Læsø Rende

udfor Sæby, figur 4.1.1-1.

Aalborg Bugt kan karakteriseres som

et forholdsvis lavvandet område med

jævn skrånende bund mod øst. I en

afstand af ca. 10 sømil fra kysten er

vanddybden ca. 10m. Vanddybden i

Aalborg Bugt når ikke over 12-14 m.

Øst for Limfjordens udmunding ligger

der 10-15 sømil fra land et fossilt nordsydgåen

de revlesystem med vanddybder

på 6-8 m. Mod nord går

området gradvist over i den dybere

Læsø Rende, hvor dybdeforhold og

hydrografi adskiller sig meget fra forholdene

i Aalborg Bugt. Vanddybden

i Læsø Rende er 15-40 m. Gennemstrømningstværsnittet

er i den vestlige

del begrænset af det lavvandede

område omkring Dvalegrunden og

på den østlige side af lavvandede

områder ud for Læsø, blandt andet

Læsø NW-rev med vanddybder på

kun 1-1,5 m, figur 4.1.1-1.

Hevring Bugt er i åben forbindelse

Figur 4.1.1-1 Placering af stationer i det

vestlige Kattegat 2000.

Kattegat

Limfjorden

Dvale

Grund

40302

EF-habitatområde 4410

EF-fuglebeskyttelsesområde

Ramsarområde

Mariager Fjord

Randers Fjord

Frederikshavn

Asaa

Ingerslev

Aalborg Bugt

190004

Sæby

Skagen

Ålbæk Bugt

Hevring Bugt

L æ s ø r e n d e

Læsø

NW-rev

409

Læsø

Signaturforklaring:

Sejlrenden

2 m

4 m

6 m

10 m

20 m

40 m

5000 m

N

Side 81


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

med Kattegat, men afskæres i nogen grad herfra af

flere lavvandede flak, figur 4.1.1-2. Bugten har en

middelvanddybde på 7-9 m. De mest markante lavvandede

områder er Boels Plade mod nord med en

vanddybde på 5-6 m og Tangen, hvor vanddybden er

2-5 m. Strømning til og fra bugten foregår gennem

området mellem Tangen og Djursland, hvor vanddybden

er 7-9 m samt de to render, “Skidtrenden” med en

dybde på 10-13 m og “Vesterrenden” med en vanddybde

på 6-8 m.

Kysten fra udmundingen af Randers Fjord til Stensnæs

syd for Sæby er lavvandet og har på lange strækninger

barriereøer med lavtvandede laguner indenfor. På

landsiden består kysten af vidtstrakte strandengsområder.

Kysten er præget af kystparallel sedimenttransport,

hvilket bl.a. flere steder ses på kystkonturerne omkring

åudløb og i havbundens geomorfologiske udformning

af revlesystemer o. lign. Det flade kystområde gennemskæres

af kunstigt vedligeholdte sejlrender ved indsejlingerne

til Limfjorden, Mariager Fjord og Randers

Fjord.

En stor del af det kystnære farvand i det vestlige Kattegat

er udpeget som Ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde.

Hydrografi

De hydrografiske forhold i Aalborg Bugt afspejler de

overordnede forhold i Kattegat. Aalborg Bugt er at

Side 82

Mariager Fjord

Randers Fjord

Sejlrenden

Boels

Plade

190004

Vesterrenden

Hevring Å

190007

190065

„Skidtrenden“

190005

190018

Tangen

190002

HB 01

190037 190040

190029

190043

190031

Figur 4.1.1-2 Placering af st. 190004 samt bundfaunastationer i Hevring bugt.

4. Vestlige Kattegat

Signaturforklaring:

5000 m

Sejlrenden

2 m

4 m

6 m

10 m

betragte som et forholdsvis lavvandet overvejende velblandet

estuarie, medens Læsø Rende mod nord er et

lagdelt estuarie med en skillefladedybde på ca. 15 m.

Ved udstrømning fra Østersøen strømmer brakt vand

med en saltholdighed på 12-25 ‰ ud gennem de

danske stræder og som overfladevand op gennem Kattegat.

Strømningen fordeles øst (Dybe Rende) og vest

(Læsø Rende) om Læsø. Læsø Rende tilføres primært

vand fra Storebælt med saltholdigheder på 20-25 ‰.

Det noget mindre gennemstrømningsareal i Læsø

Rende (ca. 1/10) sammenlignet med gennemstrømningsarealet

i Dybe Rende, øst for Læsø, giver anledning

til en større modstand i forhold til øst om Læsø,

ligesom corioliskraften vil søge at koncentrere udstrømmende

vand mod øst langs den svenske kyst. Læsø

Rende og Aalborg Bugt’s forskellige karakteristika med

hensyn til, dybdeforhold og lagdeling resulterer i en

trykgradient under øst- og vestlige vinde, der er i stand

til at drive en henholdsvis nord- eller sydgående strøm

i Læsø Rende, og dermed delvis kompenserer for den

større friktion (Poulsen, 1991). Resultatet er store strømhastigheder

i Læsø Rende, hvilket er i overenstemmelse

med observationer i renden, der viser, at alt fint materiale

er eroderet væk fra bunden.

Den forholdsvis større strømning øst om Læsø i forhold

til gennem Læsø Rende kan i udstrømningssituationer

resultere i næsten øst-vest gående gradienter i salthol-


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

digheden i overfladelaget i Kattegat, med de største

saltholdigheder i den vestlige del af Kattegat (Aalborg

Bugt).

På grund af bathymetrien i Hevring Bugt opfører bugten

sig som et delvist lukket bassin, der er forbundet med

Kattegat gennem et par smalle kanaler med forholdsvis

stor modstand mod strømningen. Dette bekræftes i

et studie af strømforholdene i Hevring Bugt fra 1984

(Christof fersen og Kaalund, 1984), hvor strøm og salinitetsforhold

blev målt på to stationer. En station umiddelbart

øst for bassinet ud for Djurslands nordøstlige

hjørne og en i selve bugten syd for Boels Plade tæt på

den nuværende st. 190004, Hevring Bugt. Undersøgelsen

viste, at der i høj grad er tale om lokale blandings-

og strømforhold i Hevring Bugt.

De hyppigst (ca. 60% af tiden) forekommende strømretninger

ved st. 190004, Hevring Bugt er mod nordvest

og nord (Christoffersen og Kaalund 1984). Det

generelle tidevands genererede strømmønster er vestgående

strøm ind i bugten og op mod Boels Plade, ved

stigende vandstand, og nordgående strøm gennem

Vestrenden og Skidtrenden ved faldende vandstand.

Dette betyder, at udstrømmende vand fra Randers Fjord

oftest vil blive presset mod nord og dermed ikke i så

høj grad som forventet påvirker forholdene i Hevring

Bugt.

4.1.2 Prøvetagningsprogram 2000

St. 190004, Hevring Bugt

I Hevring Bugt har der i årene 1985 og 1989-2000

været gennemført en række målinger, dels som

led i det regionale overvågningsprogram, dels som

led i Vandmiljøplanens overvågningsprogram NOVA

2003. Målingerne er foretaget på st. 190004, Hevring

Bugt bortset fra fladebeskrivelserne af bundfauna

og sediment, som også er foretaget på en

række andre stationer i bugten. Vanddybden på st.

190004 er 8,8 m.

St. 4410, Dokkedal

I de kystnære områder af Kattegat i Nordjyllands

Amt, har der i perioden 1989-97, i henhold til Vandmiljøplanens

Overvågningsprogram været foretaget

rutinetilsyn på et fast referencetransekt, beliggende

ud for Dokkedal i Aalborg Bugt.

Alle stationer er med NOVA 2003 udgået af

overvågningsprogrammet. Måleprogrammet på den

yderste station, tidligere benævnt st. 4410, Dokke-

Gennemført

Aktivitet Stationsantal frekvens i 2000 Periode

(planlagt frekvens)

Profilmålinger

(Sal. Temp. Ilt .Flour.) 1 23 1985, 1989 - 2000

Vandkemi

(1 m, 1m o. bund) 1 23 1985, 1989 - 2000

Klorofyl

(1 m, blandingspøve 1 23 1985, 1989 - 2000

1, 3, 5, 7, 9 m)

Primær produktion 1 1985, 1989 - 97

Fytoplankton

(Kvali- og kvantitativ) 1 23 1989 - 2000

Bundfauna

(Kvali- og kvantitativ) 10 (10), 45* 1 1989 - 2000

Vegetation

Transekter 3** 90, 92 , 94, 96,99

Tabel 4.1.1

Prøvetagningsprogram i Hevring Bugt i årene 1985 og

1989-2000.

* I 1998 blev indsamlingen af bundfauna i forbindelse med

Vandmiljøplanens overvågningsprogram ændret fra at omfatte

14 stationer jævnt fordelt over bugten med 10 hapsprøver pr.

station, til 10 stationer med 10 haps prøver pr. station (Regionale

Overvågningsprogram) samt 45 hapsprøver indsamlet i et stationsområde

i Skidtrenden (NOVA 2003), se figur 4.1.1-2.

** I 1999 blev der som led i det regionale overvågningsprogram

indsamlet prøver fra 3 af de 4 transekter. Resultaterne er rapporteret

særskilt.

Gennemført

Aktivitet Stationsantal frekvens i 2000 Periode

(planlagt frekvens)

Profilmålinger 1 27(30) 1989 - 2000

(Salt.,Temp., Ilt, Flour.)

Vandkemi 1 26(30) 1989 - 2000

(1m, 1m o. bund)

Klorofyl 1 26(30) 1989 - 2000

(Dybder som vandkemi)

Tabel 4.1.2

Prøvetagningsprogram for st. 4410, Dokkedal i årene

1989-2000.

dal 10 m, er delvist fortsat og data er, af hensyn

til sammenligning med de øvrige stationer og med

baggrund i den lange tidsserie, behandlet i denne

rapport. Vanddybden på st. 4410 er 10 m.

Side 83


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

Gennemført

Aktivitet Stationsantal Frekvens i 2000 Periode

(planlagt frekvens)

Profilmålinger 1 29(30) 1998 - 2000

(Salt.,Temp., Ilt, Flour.)

Vandkemi 1 29(30) 1998 - 2000

(1m, 5m, 10m, 15m

og 1m o. bund)

Klorofyl 1 29(30) 1998 - 2000

(Dybder som vandkemi)

Tabel 4.1.3

Prøvetagningsprogram for st. 40302, Læsø Rende i årene

1998-2000.

St. 40302, Læsø Rende

St. 40302, Læsø Rende er inkluderet i NOVA 2003

der startede i 1998. Stationen har tidligere været

besøgt af DMU (HELCOM 403). Vanddybden på st.

40302 er ca. 22 m.

Nordjyllands Amt har ikke tidligere haft stationer

med det formål at beskrive de hydrografiske og

vandkemiske forhold i Læsø Rende.

En selvregistrerende bøje i Læsø Rende, jvf. NOVA

2003, blev udlagt d. 30/3 2000 af Nordjyllands

Amt, og har været i funktion siden.

St. 409, Aalborg Bugt

St. 409 i Aalborg Bugt er inkluderet i NOVA 2003

der startede i 1998. Stationen har tidligere været

besøgt af DMU (HELCOM 409). Vanddybden på st.

409 er ca. 14 m.

Målinger af sedimentets sulfidbufferkapacitet måles

årligt i februar og september. Bestemmelse af

næringssaltpuljer i sedimentet blev udført i 1999

og gentages i 2003. Zooplankton undersøgelser

er gennemført i perioden 3/3 -5/10 -2001, men

udgået fra og med 17/10 -2001 pga. plads- og sikkerhedsmæssige

forhold ombord.

En samlet oversigt over prøvetagningsprogrammet

fremgår af Bilag 2.3 og tabel 4.1.4.

Side 84

4. Vestlige Kattegat

Gennemført

Aktivitet Stationsantal frekvens i 2000 Periode

(planlagt frekvens)

Profilmålinger 1 26(30) 1998 - 2000

(Salt.,Temp., Ilt, Flour.)

Vandkemi 1 26(30) 1998 - 2000

(1m, 5m, 1m o. bund)

Klorofyl 1 26(30) 1998 - 2000

(Dybder som vandkemi)

og på PP prøver)

Primærproduktion 1 26(30) 1998 - 2000

Fytoplankton 1 26(30) 1989 - 2000

(Kvali- og kvantitativ)

Zooplankton 1 14 2000

Tabel 4.1.4

Prøvetagningsprogram for st. 409, Aalborg Bugt i årene

1998-2000.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

4.2 Resultater

4.2.1 Fysiske forhold

De fysiske forhold i Kattegat er influeret af de overordnede

meteorologiske og hydrologiske forhold. Passagen

af høj- og lavtryk over Skandinavien påvirker

strømningen ind og ud af Østersøen og dermed strømningen

gennem de indre danske farvande.

I januar og februar 2000 resulterede kraftig vind fra

vest i at der strømmede vand fra Nordsøen ind i Kattegat

og videre ind i Østersøen. Sidst i marts aftog

vinden og opstuvet vand fra Østersøen strømmede ud

af Østersøen og mod nord gennem de indre danske

farvande. Strømningen var koncentreret i den centrale

og østlige del af Kattegat og i perioder også gennem

Læsø Rende. Resultatet var en kraftig lagdeling i den

sydlige, centrale og østlige del af Kattegat. Samtidig

resulterede udstrømningen i en kraftig øst-vestgående

gradient i saltholdigheden som varede ved frem til maj,

med de største saltholdigheder i den syd/vestlige del af

Ålbo rg Bugt (st. 190004 og tildels st. 4410). Derefter

fulgte et par stille måneder med overvejende indstrømning

fra Nordsøen. I september skiftede vinden retning

fra at have været overvejende vestlig i maj-august

til østlig, hvilket igen resulterede i udstrømning fra

Østersøen, velblandede vandmasser og udskiftning af

vandet også i den vestligste del af Ålborg Bugt. Den

usædvanligt lange periode med vind fra sydøst i september-december

resulterede i et dyk i saltholdighederne,

som dog ikke var under langtidsgennemsnittet.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

DOKKEDAL, ST. 4410, 2000

TEMPERATUR

ºC

j f m a m j j a s o n d

Overflade Bund

Temperatur

Året der gik

Temperaturen målt på de fire stationer i Kattegat Vest

udviste den samme overordnede variation over året,

figur 4.2.1-1 og 4.2.1-3. Fra januar til midt i april var

vandsøjlen homogen med forholdsvis høje temperaturer

mellem 2 og 6 °C forårsaget af den milde vinter.

De velblandede forhold skyldtes den kraftige vind i

januar, februar og første halvdel af marts. Fra midt i

april frem til først i september var vandsøjlen lagdelt

med op til 6-8 °C, kraftigst i begyndelsen af perioden,

hvor vinden var specielt svag. I september blev vandsøjlen

atter opblandet.

I årets første fire måneder lå temperaturerne i både

overfladen og ved bunden omkring månedsgennemsnittene

for perioden 1989-99, figur 4.2.1-2. I maj

måned i forbindelse med udstrømningen fra Østersøen

og det gode vejr steg temperaturen i overfladen

til over gennemsnittet mens temperaturerne ved

bunden faldt til under gennemsnittet. Vandtemperaturerne

lå i sommerperioden på omkring gennemsnittet

eller lidt under (august), mens vandtemperaturerne i

efteråret og begyndelsen af vinteren (oktober-december)

lå 2-3 °C over gennemsnittet i både overfladen

og ved bunden på grund af det milde vejr.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

LÆSØ RENDE, ST. 40302, 2000

TEMPERATUR

j f m a m j j a s o n d

Figur 4.2.1-1

Temperaturen (°C) i overfladen og ved bunden på st. 4410, Dokkedal og st. 40302, Læsø Rende i 2000.

ºC

Side 85


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

25

20

15

10

5

0

Side 86

HEVRING BUGT, ST. 190004

TEMPERATUR (bund)

º C

J F M A M J J A S O N D

HEVRING BUGT, ST. 190004

TEMPERATUR (Overflade)

º C

4. Vestlige Kattegat

Figur 4.2.1-2

Tidsvægtet månedsgennemsnit af temperaturen (°C) i 2000 samt gennemsnit og standardafvigelse for perioden 1989-99 på st. 190004,

Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal.

0

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

-9

25

20

15

10

5

0

DOKKEDAL, ST. 4410

TEMPERATUR (bund)

º C

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

TEMPERATUR (°C) 2000 ST. 190004

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.1-3

Isoplet af temperaturen (°C) på st. 190004, Hevring Bugt i 2000.

25

20

15

10

5

0

25

20

15

10

5

0

Over 21

18 - 21

15 - 18

12 - 15

Under 0

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST. 4410

TEMPERATUR (overflade)

9 - 12

6 - 9

3 - 6

0 - 3

º C

J F M A M J J A S O N D


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

Saltholdighed

Året der gik

På st. 190004, Hevring Bugt lå saltholdigheden i

overfladen og ved bunden på niveau med langtidsgennemsnittet

fra januar-april, figur 4.2.1-4 og

4.2.1-6. Hen over sommeren var saltholdigheden

ca. 2 ‰ højere end gennemsnittet, frem til september

hvor den store udskiftning med udstrømmende

vand fra Østersøen resulterede i faldende saltholdighed.

Fra oktober og året ud var saltholdigheden

2-5 ‰ over gennemsnittet.

På st. 40302, Læsø Rende og st. 409, Aalborg Bugt

faldt saltholdigheden i overfladen i forbindelse med

udstrømningen fra Østersøen i marts og maj. Effekten

var mindre udtalt på st. 4410, Dokkedal. På st.

4410, Dokkedal lå saltholdighederne generelt på

eller over gennemsnittet gennem hele året bortset fra

september, hvor saltholdigheden var lavere. Den østvestgående

gradient i Kattegat ses tydeligt på målingerne

fra st. 4410, Dokkedal tættest på kysten og

st. 409, Aalborg Bugt længere fra kysten. I januarmarts

er der samme saltholdighed i overfladen på

de to stationer, fra april og året ud var saltholdighederne

højere på st. 4410, Dokkedal, dog mest

udpræget i april og maj. I september falder saltholdigheden

på alle tre stationer som følge af udstrømningen

fra Østersøen.

På st. 190004, Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal

er styrken af lagdelingen, udtrykt ved forskellen

i saltholdighed mellem overfladen og bunden, på

niveau med eller under langtidsgennemsnittet henover

sommeren. Årsagen er at udstrømningen fra

Østersøen i høj grad er koncentreret i den centrale

og østlige del af Kattegat og dermed ikke resulterer

i kraftig lagdeling på de kystnære stationer i Ålborg

Bugt.

Sammenlignes hyppighedsfordelingen af saltholdighedsforskelle

mellem overflade og bund på st.

190004, Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal for

år 2000 med langtidsgennemsnittet for perioden

1989-1999 ses, at lagdelingen på de to stationer var

noget svagere end normalt, tabel 4.2.1-1. I 2000 var

forskellen i saltholdighed mindre end 2 ‰ målt i 61

% af tiden på st. 190004, Hevring Bugt, mens den i

gennemsnit er det i 45 % af tiden, samtidig blev der

ikke målt forskelle i saltholdigheden på mere end 6

‰ på st. 190004, Hevring Bugt i 2000.

Sammenlignes de målte saltholdigheder på st.

190004, Hevring Bugt med st. 4410, Dokkedal ses,

at saltholdigheden generelt er højere i overfladen i

Hevring Bugt end ved Dokkedal, mens saltholdigheden

ved bunden er lavere. En analyse af langtidsmånedsgennemsnittene

for perioden 1989-98 fra

de to stationer viser, at saltholdigheden i overfladen

på st. 4410, Dokkedal er signifikant lavere end på

st. 190004. Den forventelige stigende saltholdighed

i overfladen fra syd mod nord pga. medrivning

kan således ikke påvises. En analyse af gradienten

i saltholdigheden mellem overfladevandet og bundvandet

(se tabel 4.2.1) viser, at perioder med svag

eller ingen lagdeling (forskel i saltholdighed < 2 ‰)

forekommer i ca. 45 % af tiden på begge stationer. I

perioder med væsentlig lagdeling (her defineret som

perioder med saltholdighedsforskel > 2 ‰) er lagdelingen

kraftigere på st. 4410, Dokkedal end på

st. 190004, Hevring Bugt. Årsagen hertil er formodentlig,

at der sker en større lokal opblanding i det

delvist lukkede bassin i Hevring Bugt.

Tidslig udvikling

Der kan i undersøgelsesperioden ikke registreres

nogen tidslig udvikling i hverken temperatur eller

saltholdighed i det vestlige Kattegat.

Side 87


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

35

30

25

20

15

10

5

0

35

30

25

20

15

10

5

0

Side 88

HEVRING BUGT, ST. 190004, 2000

SALTHOLDIGHED


j f m a m j j a s o n d

AALBORG BUGT, ST. 409, 2000

SALTHOLDIGHED


j f m a m j j a s o n d

Overflade Bund

35

30

25

20

15

10

5

0

35

30

25

20

15

10

5

0

DOKKEDAL, ST. 4410, 2000

SALTHOLDIGHED


4. Vestlige Kattegat

j f m a m j j a s o n d

LÆSØ RENDE, ST. 40302, 2000

SALTHOLDIGHED


j f m a m j j a s o n d

Figur 4.2.1-4

Saltholdigheden (‰) i overfladen og ved bunden på st. 190004, st. 4410, st. 409 og st. 40302 i 2000.

s St. 190004 St. 4410 St. 190004 St. 4410

1985, 1989-1999 1985, 1989-1999 2000 2000

% % % %

< 2 ‰ 44,6 44,3 60,9 45,8

2-4 ‰ 25,2 15,0 21,7 20,8

4-6 ‰ 12,8 11,0 17,4 25,0

6-8 ‰ 9,1 10,6 0 0

8-10 ‰ 5,4 8,5 0 0

> 10 ‰ 2,9 10,2 0 8,3

Tabel 4.2.1-1

Hyppighedsfordeling (%) af forskellen i saltholdighed ( s) mellem overflade og bund for år 2000 og perioden 1989 1990-99. Det

skal bemærkes, at fordelingen tages med forbehold idet analysen bygger på et relativt lille antal målinger i forhold til de variationer

der naturligt forekommer i saltholdigheden.


Vestlige Kattegat

35

30

25

20

15

10

5

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

SALTHOLDIGHED (bund)


J F M A M J J A S O N D

HEVRING BUGT, ST. 190004

SALTHOLDIGHED (overflade)


4. Vestlige Kattegat

Figur 4.2.1-5

Tidsvægtet månedsgennemsnit af saltholdigheden (‰) i 2000 samt gennemsnit og standardafvigelse for perioden 1989-99 på st.

190004 Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal.

0

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

-9

35

30

25

20

15

10

5

0

DOKKEDAL, ST. 4410

SALTHOLDIGHED (bund)


J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

SALINITET (o/oo) 2000 ST. 190004

J F M A M J J A S O N D

35

30

25

20

15

10

5

0

35

30

25

20

15

10

5

0

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST. 4410

SALHOLDIGHED (overflade)


Over 32

29 - 32

26 - 29

23 - 26

20 - 23

17 - 20

14 - 17

11 - 14

8 - 11

5 - 8

2 - 5

Under 2

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.1-6

Isoplet af saltholdigheden (‰) på st.

190004, Hevring Bugt i 2000.

Side 89


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

Lys - sigtdybde og lyssvækkelseskoefficient

Da lysvækkelseskoefficienten kun er målt på stationerne

siden 1998, er det valgt at beskrive lysforholdene

i vandsøjlen udfra sigtdybden.

Året, der gik

Sigtdybden på Kattegat Vest-stationerne fulgte i 2000

generelt det samme mønster. Sigtdybden steg efter

forårsopblomstringen og faldt i juni-juli, for derefter

at falde igen. På station 190004, Hevring Bugt, hvor

der er målinger siden 1989, var månedsgennemsnittene

året igennem i overensstemmelse med de tidligere

års gennemsnit, omend lidt lavere i perioden

juni-september og igen i november (figur 4.2.1- 7).

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

HEVRING BUGT, ST. 19004

SIGTDYBDE

m

Side 90

AALBORG BUGT, ST. 409

SIGTDYBDE

m

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.1-7 . Tidsvægtede månedsgennemsnit 2000 i forhold

til gennemsnit 1989-1999 af sigtdybden (m) på station

190004, Hevring Bugt.

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

4. Vestlige Kattegat

Perioden med lav sigt i maj-juli, der genfindes på

alle stationer kan ikke forklares ud fra forekomsten

af planteplankton, da denne (specielt udtrykt som

chlorofyl-koncentrationer) er lav i perioden (afsnit

4.2.5). Den lave sigt må derfor skyldes fysiske forhold.

Det er på havstationerne ofte vanskeligt at

sammenholde sigtdybde og klorofyl, da fytoplankton

maximum tit ligger omkring eller under springlaget

og derfor ikke registreres i 1 m. klorofylprøven.

Tidslig udvikling

Der er ved statistisk analyse (Kendals tau) af data

fra station 190004, Hevring Bugt og station 4410,

Dokkedal ikke fundet signifikante udviklinger i perioden

1989-2000 for de tidsvægtede sommergennemsnit

af sigtdybden.

Da Nordjyllands Amt kun har forestået overvågningen

af station 409, Aalborg Bugt og station 40302,

Læsø Rende siden 1998, er der ikke lavet statistiske

analyser på data fra disse stationer.

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

LÆSØ RENDE, ST. 40302

SIGTDYBDE

m

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.1-8 . Tidsvægtede månedsgennemsnit 2000 i forhold til gennemsnit 1998-1999 af sigtdybden (m) på station 409, Aalborg

Bugt og station 40302, Læsø Rende.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

4.2.2 Stoftilførsler

Næringsstoftilførslen til det vestlige Kattegat kan

opgøres fordelt på 4 kilder:

• Eksport fra fjorde, (Randers Fjord, Mariager

Fjord og Limfjorden).

• Afstrømning fra små vandløbsoplande, langs de

åbne kystafsnit.

• Bidrag fra atmosfæren.

• Udveksling med omkringliggende havområder.

Der er i denne beskrivelse fokuseret på tilførsel fra

den åbne kyst og eksport fra fjordene, dvs. landbaserede

kilder. Atmosfærebidraget er vanskeligt at

opgøre, da man ikke kan afgrænse det vestlige Kattegat.

Estimater fra Hevring Bugt viser, at atmosfærebidraget

i dette relativt velafgrænsede område

udgør ca. 10 % af den samlede tilførsel af kvælstof

og ca. 5 % af den samlede tilførsel af fosfor (Århus

Amt 1992). Af den totale atmosfæriske deposition

til Kattegat i 1999, viste DMU’s målinger og modelberegninger,

at våddepositionen udgjorde 80 % og

tørdepositionen 20 % (Ellermann et al., 2000). Størstedelen

af depositionen af kvælstofforbindelserne

foregår i form af regndråber. De meterologiske forhold

som vind og nedbør spiller en afgørende rolle

for deposition.

For den åbne kyst i Hevring Bugt, er der kun månedsmidler

af tilførslen for 1999 og 2000. Det betyder,

at bidraget herfra ikke er medtaget i de figurer, der

viser månedsgennemsnit for den totale tilførsel af

kvælstof og fosfor i forhold til langtidsmånedsmidlerne

(figur 4.2.2-2 og figur 4.2.2-7). Bidraget fra

Hevring Bugt udgør ca. 3 % af den samlede belastning,

så det har derfor ikke den store betydning for

den samlede månedbelastning. Det årlige totale

bidrag fra den åbne kyst i Hevring Bugt er medregnet

i de resterende figurer og tabeller.

Nettoeksporten fra Mariager Fjord og Limfjorden er

estimeret på grundlag af beregninger med boksmodeller.

Boksmodellerne beregner en vandføring i

fjordsystemet, udfra et konstant vandvolumen, ferskvandstilførslen

og for Limfjordens vedkommende

forskelle i saltholdigheder mellem Nordsøen og

Kattegat. Vandføringen danner grundlag for en

beregning af import og eksport af næringsstoffer til/

fra Kattegat. Beregningerne er specielt i perioden

1990-92, behæftet med relativt store usikkerheder

på grund af et beskedent antal prøver med varierende

kvalitet.

Nettoeksporten fra Randers Fjord er beregnet vha.

af en numerisk model der beskriver det specifikke

år med hensyn til hydrografi, klima og belastning

(baseret på modelværktøjet MIKE 12 (DHI, 1995)).

Modellen omfatter et hydrodynamisk bergningsmodul

til beregning af saltholdigheder, temperatur,

vandstande og vandføringer og et eutrofieringsmodul

til beregning af koncentrationer af næringssalte,

organisk stof og ilt. For 2000 resulterede beregningerne

i en tilbageholdelse på 30% af kvælstoftilførslen

til fjorden og 30% af fosfortilførslen til fjorden.

Der er i dette afsnit fokuseret på den totale tilførsel

af kvælstof og fosfor. Der er ikke foretaget kildeopsplitning,

da en del af eksporterne kommer fra

modelberegninger.

Kvælstof

Året der gik

Belastningen med kvælstof var i 2000 tæt på gennemsnittet

for perioden 1990-1999, men ikke så høj

som i 1994, hvor nedbørsmængde og afstrømning

var på niveau med 2000. Den samlede kvælstofbelastning

fra land (fjorde og åbne kyst strækninger)

var i 2000 på ca. 18783 ton. Mindste belastning

i perioden 1990-1999 var 9975 ton, største belastning

var 27116 ton.

Randers Fjord er karakteriseret ved en stor ferskvandstilledning

og en kort opholdstid, mens

Mariager Fjord fortrinsvis er grundvandsfødt og

eksporten fra fjorden varierer derfor i mindre grad

med afstrømningen.

I Mariager Fjord gav de våde måneder januar,

februar og marts respons i afstrømningen. I Randers

Fjord blev der i samme periode målt en nettovandføring

over normalen, men det gav ikke respons i

en afstrømning over normalen. Afstrømningen fra

Randers Fjord var i maj under middel, trods en

normal nettovandføring. En forklaring kan være, at

den meget varme og solrige maj har foranlediget

en større primærproduktion end normalt i de store

søer i Gudenå-systemet og dermed en højere retension

af næringsstoffer som følge af sedimentation

af planteplankton. Afstrømningen fra Randers Fjord

og den åbne kyst nord og syd for Mariager Fjord

i november over middel som respons på det våde

efterår. De våde måneder januar, februar og marts

afspejles ikke i tilførslen fra den åbne kyst nord for

Mariager Fjord. Det kan skyldes, at systemet er skyl-

Side 91


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

let godt igennem efter de våde år 1998 og 1999,

og den meget nedbørsrige december i 1999.

Limfjorden adskiller sig fra de øvrige fjorde, idet

vandskiftet i fjorden er betinget af forskelle i

det hydrostatiske tryk (vandstand og saltholdighed)

mellem Nordsøen og Kattegat samt vindfriktionen.

Bidraget fra Limfjorden kan derfor ikke i samme

grad sammenholdes med afstrømningen, men vil i

højere grad være betinget af, om strømningen er øst

eller vestgående i Limfjorden.

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

1200

1000

800

600

400

200

0

Side 92

EKSPORT AF KVÆLSTOF

FRA LIMFJORDEN

tons N/mdr.

J F M A M J J A S O N D

EXPORT AF KVÆLSTOF

FRA RANDERS FJORD

tons N/mdr

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 1990-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

EXPORT AF KVÆLSTOF

FRA MARIAGER FJORD

4. Vestlige Kattegat

Figur 4.2.2-1

Tilførsel af kvælstof (tons kvælstof/måned) som månedsgennemsnit for 2000 samt gennemsnit ± standardafvigelse for perioden 1990-99

for Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord og de åbne kyster. Bemærk forskelle i y-aksen.

Kvælstofbidraget fra Limfjorden var i februar over

middel, hvilket skyldes at det blæste kraftigere fra

vest end normalt og samtidig var måneden meget

nedbørsrig. Vinden var i april svag og kom fra syd-

øst, hvilket gav en export, der var under midddel i

2000.

Figur 4.2.2-1 viser kvælstofeksporten fra fjordene.

Det ses, at Limfjorden adskiller sig fra de øvrige

ved at bidraget i september er markant mindre

end månederne lige før og efter. Det skyldes, at

nettovandføringen fra Limfjorden til Kattegat (figur

4.2.2-3) i september var negativ pga. en langvarige

periode med vind fra sydøst.

1200

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

1200

1000

800

600

400

200

0

tons N/mdr.

J F M A M J J A S O N D

TILFØRSEL AF KVÆLSTOF FRA ÅBEN

KYST NORD FOR MARIAGER FJORD

tons N/mdr

J F M A M J J A S O N D

Tidslig udvikling i tilførslen fra den åbne kyst

Den direkte tilførsel fra de åbne kystområder omfatter

området fra det nordlige Djursland til Skagen.

Bidraget fra det nordlige Djursland op langs Jyllands


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

østkyst til mundingen af Mariager Fjord (excl. Randers

Fjord) udgør ca. 4 % af den totale tilførsel.

Bidraget fra de nordjyske kyster, nord for Mariager

Fjord, der omfatter en række større åoplande og

punktkilder, såsom Frederikshavn og en stor del af

den østjyske fiskeindustri, ligger i perioden på ca.

14-19 % af den totale tilførsel.

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

TOTAL TILFØRSEL

AF KVÆLSTOF

Figur 4.2.2-2

Total tilførsel af kvælstof (tons kvælstof/måned) som månedsgennemsnit

for 2000 samt gennemsnit ± standardafvigelse for perioden

1990-99.

2000000

1800000

1600000

1400000

1200000

1000000

800000

600000

400000

200000

tons N/mdr

0

Tidsv. månedsgennemsnit 1990-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

J F M A M J J A S O N D

NETTO VANDFØRING

FRA FJORDENE

1000 m 3

1000 m 3

200000

180000

160000

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

J F M A M J J A S O N D

Limfjorden Mariager Fjord Randers Fjord

Figur 4.2..2-3

Nettovandføring (1000 m3/måned) til Kattegat fra Limfjorden,

Mariager Fjord og Randers Fjord. Mariager Fjord og Randers

Fjord relateres til højre y-akse.

Der kunne i perioden 1990-2000 ikke registreres

nogen signifikant udvikling i den totale tilførslen af

kvælstof til det vestlige Kattegat fra den åbne kyst,

0

henholdsvis syd og nord for Mariager Fjord (bilag

3.4.1). Der er dog en tendens til en faldende tilførsel

fra den åbne kyst nord for Mariager Fjord, hvor

specielt spildevandsbidraget er faldet i perioden.

Tidslig udvikling i eksporten fra fjordene

Der er i perioden 1990-2000 ikke registreret en

signifikant udvikling i nettoeksporten af kvælstof fra

fjordene til det vestlige Kattegat.

Mariager Fjord bidrager med ca. 2-5 % af den totale

kvælstoftilførsel til Kattegat. Situationer med omfattende

iltsvind øger den interne belastning og dermed

eksporten til Kattegat betragteligt på grund af frigivelsen

af store mængder ammonium+ammoniak.

Iltsvindshændelsen i 1997 resulterede således i en

stigning i eksporten fra fjorden på trods af, at den

eksterne belastning til fjorden i 1997 var ca. 200 ton

mindre end i 1996. I 1998 var både eksporten og

forholdet mellem belastning og eksport på sammen

niveau som 1996, hvilket tyder på, at de ændrede

biologiske forhold i fjorden efter iltsvindet i 1997,

ikke påvirkede den totale nettoeksport til Kattegat.

Randers Fjords bidrag til den totale kvælstoftilførsel

til det vestlige Kattegat ligger konstant omkring

19-23 %. Randers Fjord er ikke ramt af omfattende

iltsvindshændelser, og det må derfor forventes, at

den interne kvælstofbelastning er ret begrænset.

Limfjordens relative bidrag til den samlede tilførsel

af kvælstof til det vestlige Kattegat, ligger konstant

på omkring 50-55 % gennem perioden. Den

meget høje eksport i 1994 skyldtes sandsynligvis

omfattende iltsvindshændelser, som forventes at

have udløst en stor intern kvælstoffrigivelse i form

af ammonium+ammoniak. Iltsvindshændelserne i

1997 gav ikke udslag i en tilsvarende stor eksport,

fordi nettotransporten fra Limfjorden mod Kattegat

det år var mindre end gennemsnittet.

Side 93


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

Side 94

KVÆLSTOFTILFØRSEL FRA FJORDENE OG ÅBNE

KYSTSTRÆKNINGER TIL VESTLIGE KATTEGAT

Tons N

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

TOTAL TILFØRSEL AF KVÆLSTOF TIL DET VESTLIGE

KATTEGAT 1990- 2000

N Tons

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Tidslig udvikling i total kvælstoftilførsel fra

land

Der er ingen signifikant udvikling i total tilførslen af

kvælstof til Kattegat. Der er i perioden 1990-2000

ikke sket en væsentlig reduktion i belastningen, udover

hvad der kan tilskrives den begrænsede nedbør i

1996 og 1997. Tilførslen i 2000 på 18783 ton lå

på niveau med årene 1993, 1995 og 1998 (figur

4.2.2-5). Tilførslen i 2000 var meget tæt på gennemsnittet

for undersøgelsesperioden 1990-99 på 19025

ton. Variationerne i den årlige tilførsel skyldes primært

forskelle i afstrømningen, mindste belastning var på

9975 ton i det tørre år 1996 og højeste belastning

27116 ton i det våde år 1994.

Det skal dog bemærkes, at eventuelle udviklingstendenser

kan være overskygget af fordelingen af våde

og tørre år i den relativt korte periode, der betragtes

(1990-2000).

Fosfor

Året der gik

Den totale tilførsel af fosfor fra land (fjorde og kystnære

strækninger) var i 2000 karakteriseret ved at

være omkring gennemsnittet bortset fra lave værdier

i september og oktober og høje værdier i maj. Den

totale fosfortilførsel fra land var i 2000 på ca. 862

tons (mindste belastning i perioden 1990-2000 var

577 ton, største belastning var 1263 ton).

Mariager Fjord

Limfjorden

Randers Fjord

Åbne kyststrækninger

4. Vestlige Kattegat

Figur 4.2.2-4 Kvælstof tilførsel (tons

kvælstof/år) fra fjordene og de åbne kyststrækninger

til det vestlige Kattegat i

perioden 1990-2000.

Figur 4.2.2-5

Total tilførsel af kvælstof (tons kvælstof/

år) til det vestlige Kattegat i perioden

1990-2000.

Figur 4.2.2-6 viser fosforeksporten fra fjordene. Fra

Limfjorden var eksporten over middel i februar og

sidst i maj specielt pga. lange perioder med kraftig

vestenvind. Det ses, at Limfjorden adskiller sig fra de

øvrige ved at bidraget i september er markant mindre

end månederne lige før og efter. Det skyldes, at nettovandføringen

fra Limfjorden til Kattegat (figur 4.2.2-3)

i september var negativ pga. vind fra syd-øst.

Fra Mariager Fjord gav de våde forårsmåneder en

stor eksport af fosfor i februar og marts. Fra juli og

resten af året var eksporten under gennemsnittet, hvilket

skyldes, at der også i denne periode blev målt lave

fosforkoncentrationer i fjorden. September langtidsmånedsmiddel

er for Mariager Fjord usædvanlig høj

pga. den store eksport i 1997 som følge af iltsvindet.

Fra Randers Fjord var eksporten under eller omkring

middel i alle måneder bortset fra november. Fra den

åbne kyst nord for Mariager Fjord var afstrømningen

under middel i alle måneder bortset fra november og

december. De høje værdier i afstrømningen i slutningen

af året skyldes den store afstrømning. De lavere

afstrømning resten af året skal ses som et resultat af,

at spildevandsudledningerne er faldet i perioden fra

1990-2000. Effekter af variationer i afstrømningen

udviskes en smule, fordi den åbne kyst nord for Mariager

Fjord omfatter en række større industrielle udløb

hvor afstrømningen er konstant.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

50

40

30

20

10

0

0

EKSPORT AF FOSFOR

EXPORT AF FOSFOR

FRA LIMFJORDEN

50

FRA MARIAGER FJORD

tons P/mdr. tons P/mdr.

J F M A M J J A S O N D

EXPORT AF FOSFOR

FRA RANDERS FJORD

tons P/mdr

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 1990-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.2-6

Tilførsel af fosfor (tons fosfor/måned) som månedsgennemsnit

for 2000 samt gennemsnit ± standardafvigelse for perioden

1990-99 for Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord og de

åbne kyster. Bemærk forskelle i y-aksen.

Tidslig udvikling tilførsel fra den åbne kyst

Den direkte tilførsel fra de åbne kystområder omfatter

området fra det nordlige Djursland til Skagen.

Bidraget fra det nordlige Djursland er mindre end

3 % af den totale tilførsel. Der kunne i perioden

1990-2000 registreres et signifikant fald i fosfortilførslen

fra den åbne kyst langs det nordlige Djursland

(bilag 3.4.1).

40

30

20

10

0

50

40

30

20

10

0

50

40

30

20

10

0

J F M A M J J A S O N D

TILFØRSEL AF FOSFOR FRA ÅBEN

KYST NORD FOR MARIAGER FJORD

tons P/mdr

J F M A M J J A S O N D

EKSPORT AF FOSFOR FRA

ÅBEN KYST I HEVRING BUGT

tons P/mdr.

Tidsv. månedsgennemsnit 1999

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

J F M A M J J A S O N D

Bidraget fra de nordjyske kyster, der omfatter en

række større åoplande og punktkilder, såsom Frederikshavn

og en stor del af den østjyske fiskeindustri,

udgør ca. 18 % af den totale tilførsel (figur 4.2.2-8).

Udviklingstendenser i perioden 1990-2000 viser, at

det er meget tæt på, at der er et signifikant fald i

bidraget fra den åbne kyster nord for Mariager Fjord.

Det skyldes først og fremmest en forbedret spildevandsrensning

både fra industri og byområder.

Side 95


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

Side 96

TOTAL TILFØRSEL

AF FOSFOR

tons

P/mdr

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 1990-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.2-7

Total tilførsel af fosfor (tons fosfor/måned) som månedsgennemsnit

for 2000 samt gennemsnit ± standardafvigelse for perioden

1990-99.

Tidslig udvikling i eksporten fra fjordene

Der kan for fjordene ikke registreres nogen signifikant

udvikling i nettoeksporten af fosfor til Kattegat.

Effekten af den forbedrede spildevandsrensning

i slutningen af 80’erne slog i oplandet til fjordene,

kraftigst igennem forud for den betragtede periode

1990-2000.

Mariager Fjords bidrag til den totale fosfortilførsel

800

700

600

500

400

300

200

100

0

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

FOSFORTILFØRSEL FRA FJORDENE OG ÅBNE

KYSTSTRÆKNINGER TIL VESTLIGE KATTEGAT

Tons P

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

TOTAL TILFØRSEL AF FOSFOR TIL DET VESTLIGE

KATTEGAT 1990 - 2000

P Tons

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Mariager Fjord

Limfjorden

Randers Fjord

Åbne kyststrækninger

4. Vestlige Kattegat

til Kattegat Vest ligger generelt på 3-5 %, bortset

fra 1997, hvor det ekstreme iltsvind resulterede i en

puls på 40 ton kvælstof, der øgede Mariager Fjords

bidrag til 7 %.

Randers Fjords bidrag til den totale tilførsel er relativt

uændret gennem perioden 1990-2000 på 13-17

%. Fjordens kanalagtige bathymetri giver en hurtig

gennemstrømning, og iltsvind og potentiel fosforfrigivelse

er derfor begrænset til mindre områder i fjordens

indre dele.

Limfjorden er et stort og meget komplekst fjordsystem,

der i perioder med iltsvind præges af en stor

intern fosforbelastning. Omfattende iltsvindshændelser,

som registreret i 1994 og 1997, sendte en puls

på ca. 200 ton fosfor ud i det vestlige Kattegat. Der

var ikke omfattende iltsvindsperioder i Limfjorden

i 2000. Resuspension i fjordens lavvandede dele

bidrager ligeledes til mobiliseringen af fosforpuljen

og dermed til belastningen af Kattegat. Limfjorden

bidrager med 60-65 % af den totale belastning.

Tidslig udvikling i total fosfortilførsel fra

land.

Der er ikke registreret nogen signifikant udvikling i

total tilførslen af fosfor til Kattegat. Den samlede fosforbelastning

fra land var i 2000 på ca. 862 ton,

hvilket er ca. 9% lavere en gennemsnittet for perioden

på 945 ton.

Figur 4.2.2-8 fosfor tilførsel (tons

fosfor/år) fra fjordene og de åbne kyststrækninger

til det vestlige Kattegat i

perioden 1990-2000.

Figur 4.2.2-9

Total tilførsel af fosfor (tons fosfor/år)

til det vestlige Kattegat i perioden

1990-2000.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

4.2.3 Næringsstoffer i vandet

De kystnære stationer st. 190004, Hevring Bugt og

til dels st. 4410, Dokkedal er mere påvirket af årstidsvariationen

i afstrømningen og dermed tilførslen

af næringsstoffer end havstationerne st. 409, Aalborg

Bugt og st. 40302, Læsø Rende. Her synes

variationerne i højere grad at være styret af overordnede

meteorologiske og hydrografiske forhold, hvor

ændringer i den dominerende vind- eller strømretning

i Kattegat påvirker opblandingen og dermed de resulterende

næringssaltkoncentrationer.

Overfladekoncentrationerne på de kystnære stationer

er generelt højere end bundkoncentrationerne. På

havstationerne er det oftest omvendt, pånær enkeltstående

situationer, hvor overfladevandet har sin oprindelse

fra lavvandede områder, hvor resuspension og

iltsvind kan have påvirket næringsstofkoncentrationerne.

Prøvetagningspraksis og undersøgelsesperiode

Udviklingen i næringsstofniveauerne i overfladevandet

er belyst ved, at sammenholde månedsgennemsnit

for 2000 med langtidsmånedsgennemsnit for

perioden 1989-99. På st. 190004, Hevring Bugt og

st. 4410, Dokkedal foreligger der datasæt for hele

perioden 1989-2000.

På st. 4410, Dokkedal vanskeliggøres beskrivelsen af

den tidslige udvikling i års-, vinter- og sommergennemsnit

for total-kvælstof og ammonium+ammoniak

af usikkerhed omkring analyseresultaterne fra årene

1989-1991. I perioden 1989-1991 er der fundet

store udsving i koncentrationerne og niveauerne ligger

urealistisk højt sammenlignet med andre stationer.

Beskrivelsen af den tidslige udvikling i års-, vinter-

og sommergennemsnit for næringsaltfraktionerne i

perioden 1989-99 kompliceres af en ændring i proceduren

for udtagning af vandprøver til næringsstofanalyse.

Analyserne er siden 1998, på foreskrift

af DMU, blevet baseret på 1 m prøven mod tidligere

den integrerede prøve for det øvre lag (over skillefladen).

Den ændrede prøvetagningspraksis medfører,

at eventuelle alger, der befinder sig i skillefladen

dybere end 1 m under overfladen nu ikke indgår i

næringssaltkoncentrationen. Der er søgt taget højde

for eventuelle konsekvenser af den ændrede prøvetagningspraksis

i vurderingen af den tidslige udvikling

i næringssaltkoncentrationerne.

På st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende

foreligger der kun data fra og med 1998. Sammenligning

af årets værdier med langtidsgennemsnit

er med baggrund i den korte tidsserie derfor ikke

mulig.

Analysen af den tidslige udvikling er gennemført

ved statistiske beregninger ved anvendelse af foreskrevne

Kendall tau test. Resultaterne er sammenstillet

i bilag 3.4.14. I teksten er kun vist figurer for

den tidslige udvikling for de parametre, hvor der er

fundet en signifikant udvikling.

Kvælstof

Året der gik – total-kvælstof

På st. 40302, Læsø Rende var koncentrationen

af total-kvælstof i overfladen ca. 300-350 µg/l i

begyndelsen af året, aftagende til et middel niveau

på omkring 200 µg/l resten af året, figur 4.2.3-1.

Der blev målt to toppe, en i marts og en mindre i

august, begge sammenfaldende med indstrømning

af vand med en højere saltholdighed. Ved bunden

lå middelkoncentrationen på omkring 300 µg/l.

De mest markante hændelser var en mindre top i

januar og to større toppe i begyndelsen af april på

knap 500 µg/l og i juni på 550 µg/l begge sammenfaldende

med høje koncentrationer af klorofyl.

På st. 4410, Dokkedal og st. 409, Aalborg Bugt

forekom der kun små udsving i koncentrationen

af total-kvælstof omkring et middel niveau på

230-240 µg/l. Mest markant var en top i koncentrationen

på st. 4410 i slutningen af februar, som

kan tilskrives stor afstrømning fra land pga. megen

nedbør.

På st. 190004, Hevring Bugt varierede koncentrationen

i overfladevandet mellem 150 og 650 µg/l,

figur 4.2.3-1. Der blev målt høje koncentrationer i

januar, februar, slutningen af marts/begyndels en af

april og igen i sluningen af året, november-december.

I november-december var koncentrationerne

høje som følge af de meget store regnmængder

der faldt i disse måneder.

De høje koncentrationer af næringssalte (totalkvælstof,

ammonium+ammoniak, nitrit+nitrat og

til dels total-fosfor) i marts, april og maj på st.

190004, Hevring Bugt kan være forårsaget af

lokale strømforhold. I begyndelsen af året var den

fremherskende vindretning fra vest, hvilket resulte-

Side 97


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

Side 98

HEVRING BUGT, ST. 190004, 2000

TOTAL-KVÆLSTOF

µg N/l

j f m a m j j a s o n d

Overflade Bund

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

LÆSØ RENDE, ST. 40302, 2000

TOTAL-KVÆLSTOF

µg N/l

4. Vestlige Kattegat

j f m a m j j a s o n d

Figur 4.2.3-1

Koncentrationen af total-kvælstof ( µg/l) i overfladen og ved bunden på st. 190004, Hevring Bugt og st. 40302, Læsø Rende i 2000.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

HEVRING BUGT, ST 190004

TOTAL- KVÆLSTOF (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST. 4410

TOTAL- KVÆLSTOF (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

AALBORG BUGT, ST. 409

TOTAL- KVÆLSTOF (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

LÆSØ RENDE, ST. 40302

TOTAL- KVÆLSTOF (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.3-2

Koncentration af total-kvælstof ( µg/l) i overfladen på st. 190004, Hevring Bugt, st. 4410, Dokkedal, st. 409, Aalborg Bugt og st.

40302, Læsø Rende. Tidsvægtet månedsgennemsnit for 2000 mod tidsvægtet langtidsgennemsnit for perioden 1989-99. For st. 409,

Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende foreligger der kun data fra årene 1998-2000.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

rede i uppwelling i Kattegat vest dvs., at bundvand

fra Kattegat blev presset ind i Hevring Bugt og fanen

fra Gudenåen blev presset mod nord. Midt i marts

løjede vinden af og gik i øst, skillefladen i Hevring

Bugt vippede ned, og der blev plads til at vand

med en lavere saltholdighed, bl.a. vand fra Randers

Fjord, kunne trænge ind i Hevring Bugt.

I juli blev der på st. 190004, Hevring Bugt i bundvandet

observeret en top i koncentrationen, som

ikke kunne genfindes i koncentrationen af uorganisk

kvælstof. Toppen kan skyldes tilførsel af partikulært

bundet kvælstof fra områder med lavere saltholdighed,

idet der samtidig sker et markant fald i saltholdigheden.

I samme periode aftager den vestlige vind

i styrke hvilket kan resultere i, at skillefladen vipper

500

400

300

200

100

0

500

400

300

200

100

0

HEVRING BUGT, ST 190004

NITRIT + NITRAT (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST. 4410

NITRIT - NITRAT (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

ned for at give plads til vand med et højere næringssaltindhold.

For st. 190004, Hevring Bugt lå månedsgennemsnittene

for total-kvælstof i overfladen i 2000 lidt

over langtidsgennemsnittet for marts-april og juliaugust,

mens koncentrationen lå under gennemsnittet

for september-november, figur 4.2.3-2.

Året der gik – nitrit+nitrat

På st. 4410, Dokkedal, st. 409, Aalborg Bugt og st.

40302, Læsø Rende lå vinterkoncentrationen (januar

– februar) af nitrit+nitrat på 100-150 µg/l. Koncentrationen

faldt i takt med forårsopblomstringen sidst

i februar på st. 4410, Dokkedal og st. 409, Aalborg

Bugt mens forårsopblomstringen på st. 40302 først

500

400

300

200

100

0

500

400

300

200

100

0

AALBORG BUGT, ST. 409

NITRIT + NITRAT (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

LÆSØ RENDE, ST. 40302

NITRIT + NITRAT (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.3-3

Koncentration af nitrit+nitrat-kvælstof ( µg/l) i overfladen på st. 190004, Hevring Bugt, st. 4410, Dokkedal, st. 409, Aalborg Bugt og

st. 40302, Læsø Rende. Tidsvægtet månedsgennemsnit for 2000 mod tidsvægtet langtidsgennemsnit for perioden 1989-99. For st. 409,

Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende foreligger der kun data fra årene 1998-2000.

Side 99


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

fandt sted midt i marts. Nitrit+ni trat koncentrationen

forblev derefter lav gennem sommeren og efteråret.

På st. 40302, Læsø Rende sås indbrud af

næringsrigt nordsøvand i bunden som stigninger i

koncentrationen i perioden fra april til juli. Fra sidst i

oktober blev der, på st. 4410, st. 409 og st. 40302

målt en stigning i nitrit+nitrat koncentration en til

omkring 60-70 µg/l, som følge af remineralisering

af organisk materiale ved udgangen af den produktive

periode.

På st. 190004, Hevring Bugt var koncentrationen

af nitrit+nitrat 650 µg/l i begyndelsen af januar

som følge af den store afstrømning fra Gudenåen i

december 1999. Det forventede fald i koncentrationen

som følge af forårsopblomstringen i midten af

60

50

40

30

20

10

0

60

50

40

30

20

10

0

Side 100

HEVRING BUGT, ST 190004

AMMONIUM-AMMONIAK (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST. 4410

AMMONIUM - AMMONIAK(overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

4. Vestlige Kattegat

februar blev forsinket på grund af den høje afstrømning

i februar måned. De høje koncentrationer i

marts skyldes sandsynligvis lokale strømforhold som

beskrevet under total-kvælstof.

Forløbet gennem året på st. 190004, Hevring Bugt

lå meget tæt på langtidsgennemsnittet, med undtagelse

af marts-april, der lå noget over gennemsnittet,

figur 4.2.3-3. På st. 4410, Dokkedal lå månedsgennemsnittene

under langtidsgennemsnittene gennem

hele året med undtagelse af november.

Året der gik – ammonium+ammoniak

På st. 4410, Dokkedal, st. 409, Aalborg Bugt og

st. 40302, Læsø Rende faldt koncentrationen af

ammonium+ammoniak i overfladen til nul i midten

60

50

40

30

20

10

0

60

50

40

30

20

10

0

AALBORG BUGT, ST. 409

AMMONIUM-AMMONIAK (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

LÆSØ RENDE, ST. 40302

AMMONIUM - AMMONIAK (overflade)

µg N/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.3-4

Koncentration af ammonium+ ammoniak-kvælstof ( µg/l) i overfladen på st. 190004, Hevring Bugt, st. 4410, Dokkedal, st. 409,

Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende. Tidsvægtet månedsgennemsnit for 2000 mod tidsvægtet langtidsgennemsnit for perioden

1989-99. For st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende foreligger der kun data fra årene 1998-2000.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

af februar og bortset fra en enkelt top i april som

følge af remineralisering af forårsopblomstringen

holdt den sig der frem til midt i november. Høje

toppe i koncentrationen sidst på sommeren og i september

i bundvandet skyldes formentlig frigivelser fra

sedimentet i forbindelse med lave iltkoncentrationer.

På st. 40302, Læsø Rende var der et konstant højt

niveau af ammonium+ammoniak i bundvandet i

perioden april-juli som skyldtes tilførslen af næringsrigt

nordsøvand.

På st. 190004, Hevring Bugt var koncentrationen

af ammonium+ammoniak i den øvre vandmasse,

i første halvdel af året, væsentligt højere end gennemsnittet

for perioden 1989-1999, 4.2.3-4. Dette

skyldes, at der i første halvdel af året blev anvendt en

60

50

40

30

20

10

0

60

50

40

30

20

10

0

HEVRING BUGT, ST 190004

TOTAL- FOSFOR (overflade)

µg P/l

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST. 4410

TOTAL- FOSFOR (overflade)

µg P/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

anden metodik i forbindelse med laboratorieskifte.

Fra juli blev dette ændret, og resultaterne fra sidste

halvdel af året er sammenlignelig med tidligere års

resultater. I oktober var koncentrationen 2 µg/l,

stigende til 20 µg/l i december, hvilket var langt

under gennemsnittet for perioden. De høje langtidsgennemsnit

skyldes tidligere års frigivelser af

ammonium+ammoniak i forbindelse med iltsvind i

området.

Tidslig udvikling - kvælstof

På st. 190004, Hevring Bugt er der ingen signifikant

udvikling i koncentrationen af kvælstof.

På st. 4410, Dokkedal er der et signifikant

fald i koncentrationen af total-kvælstof og

60

50

40

30

20

10

0

60

50

40

30

20

10

0

AALBORG BUGT, ST. 409

TOTAL- FOSFOR (overflade)

µg P/l

J F M A M J J A S O N D

LÆSØ RENDE, ST. 40302

TOTAL- FOSFOR (overflade)

µg P/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.3-5

Koncentration af total-fosfor ( µg/l) i overfladen på st. 190004, Hevring Bugt, st. 4410, Dokkedal, st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302,

Læsø Rende. Tidsvægtet månedsgennemsnit for 2000 mod tidsvægtet langtidsgennemsnit for perioden 1989-99. For st. 409, Aalborg

Bugt og st. 40302, Læsø Rende foreligger der kun data fra årene 1998-2000.

Side 101


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

ammonium+ammoniak. Der sker et markant fald

i både middel koncentrationen og udsvingene i

koncentrationerne af disse to parametre omkring

1991-92. Der er ingen reduktion i belastningen af

kvælstof til området der umiddelbart kan betinge

dette fald, og det vurderes, at der er tale om fejlbehæftede

analyseresltater, hvorfor den tidslige udvikling

bør tages med forbehold.

Fosfor

Året der gik – total-fosfor

I Aalborg Bugt på st. 4410, st. 409 og st. 40302

faldt koncentrationen af total-fosfor fra ca. 25 µg/l

i vintermånederne til 5-10 µg/l efter forårsopblomstringen,

et niveau der holdt sommeren over frem til

60

50

40

30

20

10

0

60

50

40

30

20

10

0

Side 102

HEVRING BUGT, ST 190004

ORTHOFOSFAT (overflade)

µg P/l

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST. 4410

ORTHOFOSFAT (overflade)

µg P/l

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

4. Vestlige Kattegat

september. I september blev vandmasserne opblandet

og resulterede i, at det øvre lag blev tilført remineraliseret

ortho-fosfat. Den tilførte mængde blev

dog opbrugt i forbindelse med en mindre efterårsopblomstring.

På st. 40302, Læsø Rende sås en markant

top i koncentrationen af total-fosfor i august,

som skyldtes frigivelse af ortho-fosfat fra sedimentet i

forbindelse med lave iltkoncentrationer. Koncentrationerne

på st. 4410, Dokkedal lå for alle månederne

under langtidsgennemsnittet, figur 4.2.3-5.

På st. 190004, Hevring Bugt faldt koncentrationen

af total-fosfor i forbindelse med forårsopblomstringen

fra 35 µg/l til et minimum på 15 µg/l. Niveauet

i februar-marts lå under langtidsgennemsnittet, mens

niveauet lå over langtidsgennemsnittet resten af året,

60

50

40

30

20

10

0

60

50

40

30

20

10

0

AALBORG BUGT, ST. 409

ORTHOFOSFAT (overflade)

µg P/l

J F M A M J J A S O N D

LÆSØ RENDE, ST. 40302

ORTHOFOSFAT (overflade)

µg P/l

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.3-6

Koncentration af orthofosfat ( µg/l) i overfladen på st. 190004, Hevring Bugt, st. 4410, Dokkedal, st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302,

Læsø Rende. Tidsvægtet månedsgennemsnit for 2000 mod tidsvægtet langtidsgennemsnit for perioden 1989-99. For st. 409, Aalborg

Bugt og st. 40302, Læsø Rende foreligger der kun data fra årene 1998-2000.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

mest markant i april-maj og august. De høje koncentrationer

i april-maj kan skyldes en stor tilførsel af

partikulært materiale fra Randers Fjord. Stigningen i

august skyldes frigivelse af ortho-fosfat fra sedimentet

i forbindelse med lave iltkoncentrationer.

Året der gik – orthofosfat

På st. 40302, Læsø Rende, st. 4410, Dokkedal

og st. 409, Aalborg Bugt faldt koncentrationen af

ortho-fosfat fra 15-18 µg/l i begyndelsen af året

til 0 i forbindelse med forårsopblomstringen midt i

februar/først i marts. På st. 4410, st. 409 og st.

40302 holdt det lave niveau frem til september, hvor

overfladen fik tilført remineraliseret fosfat fra bundvandet

i forbindelse med opblandingen af vandmasserne.

I august sås en top på st. 40302, Læsø Rende

som følge af frigivelse fra sedimentet i forbindelse

80

70

60

50

40

30

20

10

0

80

70

60

50

40

30

20

10

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

TOTAL-FOSFOR (overflade)

µg P/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

DOKKEDAL, ST. 4410

TOTAL-FOSFOR (overflade)

µg P/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Tidsv. årsgennemsnit og min / max

med lave iltkoncentrationer. Koncentrationerne på

st. 4410, Dokkedal lå for alle månederne under

langtidsgennemsnittet, figur 4.2.3-6.

Efter den tidlige forårsopblomstring på st. 190004,

Hevring Bugt faldt koncentrationen af ortho-fosfat til

0 allerede midt i februar. I april steg koncentrationen

kortvarigt som følge af remineralseringen, men

næringsstoffet blev hurtigt opbrugt igen. I slutningen

af juni og i august var der markante toppe i koncentrationen

af både orthofosfat og silicium i forbindelse

med lave iltkoncentrationer i bundvandet.

Koncentrationen af orthofosfat faldt igen til 0 i forbindelse

med efterårsopblomstringen, der toppede

i oktober, for derefter at stige markant til 25 µg/l

i december. I januar, februar, marts og oktober lå

gennemsnitskoncentrationen markant under lang-

80

70

60

50

40

30

20

10

0

80

70

60

50

40

30

20

10

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

ORTHOFOSFAT (overflade)

µg P/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

DOKKEDAL, ST. 4410

ORTHOFOSFAT (overflade)

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Figur 4.2.3-7

Årsgennemsnit af koncentrationen af total-fosfor og orthofosfat ( µg/l) på st. 190004, Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal. Signifikant

faldende.

µg P/l

Side 103


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

tidsgennemsnittet, i begge perioder i forbindelse

med algeopblomstringer. I april og juni-august lå

koncentrationen markant over langtidsgennemsnittet,

figur 4.2.3-6.

Tidslig udvikling

På st. 190004, Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal

er der over perioden 1989-2000 fundet signifikante

fald i koncentrationerne af total-fosfor og orthofosfat.

Tidsvægtede gennemsnit opgjort som årsgennemsnit,

vintergennemsnit og sommergennemsnit er

vist i figurerne 4.2.3-7, 4.2.3-8, 4.2.3-9. De lavere

niveauer af fosfor på de kystnære stationer afpejler

en kombination af reduktionen i fosfortilførslen fra

land på grund af den mere effektive spildevandsrensning,

der slog igennem sidst i 80’erne og begyndelsen

af 90’erne i Danmark og eventuelle reduktioner

80

70

60

50

40

30

20

10

0

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Side 104

HEVRING BUGT, ST. 190004

TOTAL-FOSFOR (overflade)

µg P/l

(1/12 - 28/2)

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

DOKKEDAL, ST. 4410

TOTAL-FOSFOR (overflade)

µg P/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Tidsv. vintergennemsnit og min / max

(1/12 - 28/2)

80

70

60

50

40

30

20

10

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

ORTHOFOSFAT (overflade)

4. Vestlige Kattegat

i øvrige tilførsler til området (atmosfære bidrag og

bidrag fra omkringliggende farvande).

Silicium

Året der gik

På alle stationer faldt koncentrationen af silicium fra

500-900 µg/l til omkring 50 µg/l i overfladen i

forbindelse med forårsopblomstringen i slutningen

af februar. På st. 40302, Læsø Rende var silicium

opbrugt midt i marts, men på de øvrige stationer

nåede scilicium først minimum i maj, sandsynligvis

fordi den høje afstrømning i februar bidragede til at

holde koncentrationen oppe.

Høje koncentrationer af silicium blev observeret i

juni, juli og august som følge af lave iltkoncen-

80

70

60

50

40

30

20

10

0

µg P/l (1/12 - 28/2)

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

DOKKEDAL, ST. 4410

ORTHOFOSFAT (overflade)

µg P/l

(1/12 - 28/2)

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Figur 4.2.3-8

Vintergennemsnit af koncentrationen af total-fosfor og orthofosfat ( µg/l) på st. 190004, Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal.

Signifikant faldende.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

80

70

60

50

40

30

20

10

0

DOKKEDAL, ST. 4410

TOTAL-FOSFOR (overflade)

µg P/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Tidsv. sommergennemsnit og min / max

(1/5 - 30/9)

80

70

60

50

40

30

20

10

0

DOKKEDAL, ST. 4410

ORTHOFOSFAT (overflade)

µg P/l (1/5 - 30/9)

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Figur 4.2.3-9

Sommergennemsnit af koncentrationen af total-fosfor og orthofosfat ( g/l) på st. 4410, Dokkedal. Signifikant faldende.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

HEVRING BUGT, ST 190004

SILICIUM (overflade)

µg Si/l

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST 4410

SILICIUM (overflade)

µg Si/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

AALBORG BUGT, ST. 409

SILICIUM (overflade)

µg Si/l

J F M A M J J A S O N D

LÆSØ RENDE, ST. 40302

SILICIUM (overflade)

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.3-10

Koncentration af silicium ( µg/l) i overfladen på st. 190004, Hevring Bugt, st. 4410, Dokkedal, st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302,

Læsø Rende. Tidsvægtet månedsgennemsnit for 2000 mod tidsvægtet langtidsgennemsnit for perioden 1989-99. For st. 409, Aalborg

Bugt og st. 40302, Læsø Rende foreligger der kun data fra årene 1998-2000.

µg Si/l

Side 105


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

trationer i bundvandet. De høje silicium værdier i

begyndelsen af året på st. 190004, Hevring Bugt er

et resultat af, at den høje afstrømning i december

1999 førte en del sediment med sig.

På st. 190004, Hevring Bugt lå koncentrationerne

over langtidsgennemsnittet i årets første 8 måneder,

dog mest markant i juni-august, figur 4.2.3-10.

De høje koncentrationer i juni-august er sammenfaldende

med høje koncentrationer af orthofosfat

og lave koncentrationer af ilt i bundvandet. I oktober-december

lå koncentrationerne markant under

langtidsgennemsnittet.

Tidslig udvikling

Der er en signifikant stigning i det tidsvægtede årsgennemsnit

for koncentrationen af silicium på st.

190004, Hevring Bugt figur 4.2.3-11. På st. 4410,

Dokkedal er der først målt silicium fra og med

1998.

Perioder i 2000 med potentielt næringsstofbegrænset

primærproduktion

Ved udpegningen af perioder i 2000 med potentielt

næringsstofbegræning (tabel 4.2.2), er nedenstående

grænseværdier benyttet.

PO 4 - P: 6 µg/l

DIN (NH 3+4 + NO x ) : 28 µg/l

Si: 56 µg/l

1200

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

Side 106

HEVRING BUGT, ST. 190004

SILICIUM (overflade)

µg Si/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Tidsv. årsgennemsnit og min / max

1600

Figur 4.2.3-11

Årsgennemsnit af koncentrationen af silicium ( µg/l) på st.

190004, Hevring Bugt. Signifikant stigende.

4. Vestlige Kattegat

For samtlige stationer er vurderingen foretaget udfra

næringssaltniveauerne i 0-2m’s dybde. Perioderne

er incl. de nævnte togtdatoer.

Primærproduktionen var på alle stationer potentielt

begrænset som følge af lave koncentrationer af et

eller flere næringsstoffer i 2000. På st. 190004,

Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal strakte perioden

med potentiel næringsstofbegrænsning sig fra

sidst i februar til november, mens den på st. 409,

Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende først startede

midt i marts til november. Der var således

potentielt næringsstofbegrænsning fra afslutningen

af forårsopblomstringen til det tidspunkt på året,

hvor lysindstrålingen begrænser produktionen.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

4.2.4 Iltforhold

Året 2000

I årets løb blev der registreret to tilfælde af iltsvind.

På st. 4410, Dokkedal blev der d. 29. august målt et

iltindhold på 3,8 mg/l og kort tid efter på st. 40302,

Læsø Rende d. 4. september målt 3,2 mg/l, se figur

4.2.4-1.

På st. 4410, Dokkedal har der siden midten af april

været et uafbrudt springlag med forskelle i salinitet

fra få ‰ og op til 12-15 ‰.

På st. 40302, Læsø Rende har bundlaget gennem

perioden været tydeligt adskilt fra det øverste lag

med et udtalt springlag. Vandmasserne i Læsø Rende

er næsten altid lagdelte, og ofte med stejle saltgradienter

i springlaget. I enkelte situationer optræder 3

adskilte vandmasser i Læsø Rende.

Under iltsvindssituationen d. 4. september havde

bundlaget en vertikal udbredelse på kun få meter.

14

12

10

8

6

4

2

0

DOKKEDAL OG LÆSØ RENDE, 2000

ILTINDHOLD (bund)

mg/l

j f m a m j j a s o n d

Dokkedal, st. 4410

Læsø Rende, st. 40302

Figur 4.2.4-1 Udvikling i iltkoncentrationen (mg/l) gennem år

2000 nær bunden, med angivelse af iltsvindssituation på st.

4410, Dokkedal og st. 40302, Læsø Rende.

På stationerne st. 409, Aalborg Bugt og st. 190004,

Hevring Bugt blev grænsen for iltsvind tangeret ved

målinger h.h.v. d. 28. juni med 4,5 mg/l og d. 9.

august med 4,1 mg/l.

I begge tilfælde havde der været en forudgående

periode med et tydeligt ubrudt springslag, kombineret

med en ringe udskiftning af bundvandet. Dette

underbygges af den øst-vest gradient i saltholdighe-

den, der optræder i Kattegat i en lang periode, og

som indikerer at vandet i den vestlige del af Kattegat

har været ret stillestående.

Udviklingen i iltniveauet gennem foråret og sommeren

i det vestlige Kattegat, følger i høj grad

det samme mønster. Faldet i iltniveauerne tager sin

begyndelse midt i maj, omkring perioden med det

usædvanlig varme vejr.

På st. 409, Aalborg Bugt ses iltindholdet i bundlaget

at falde forholdsvis brat fra et niveau på 12,8 mg/l

midt i maj til 4,5 mg/l sidst i juni. Dette forløb ligger

omtrent 1-1½ md. tidligere end øvrige år, hvilket

tydeligt fremgår ved at sammenholde månedsgennemsnit

for året 2000 med det samlede måne ds

gennemsnit perioden 1989-2000, figur 4.2.4-2.

14

12

10

8

6

4

2

0

DOKKEDAL, ST. 4410

ILTINDHOLD (bund)

mg/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.4-2 Tidsvægtet månedsgennemsnit af iltkoncentrationen

(mg/l) i bundvandet på st. 4410, Dokkedal i år 2000 samt

langtidsgennemsnit for preioden 1989-99.

På st. 190004, Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal

ses de laveste niveauer først i sidste halvdel af

august måned, afbrudt af en enkelt registrering af

højere iltindhold h.h.v. d. 26 juli og d. 15 august.

Tidslig udvikling 1989-2000

Iltforholdene i det vestlige Kattegat er i meget høj

grad styret af den overordnede hydrografi i Kattegat.

Iltsvindshændelserne har alle tidligere overvejende

ligget i eftersommerperioden, 1/7-31/10,

hvilket også er tilfældet i år, men som ovenfor nævnt

tidligere end øvrige år.

Side 107


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

I undersøgelsesperioden 1989-2000 er der på st.

190004, Hevring Bugt registreret iltsvindssituationer

i 6 ud af de 12 år, og på st. 4410, Dokkedal er

der målt iltsvind i 5 ud af de 12 år.

Statistisk kan der ikke spores signifikante udviklingstendenser

med hensyn til minimums iltniveauerne,

hverken i positiv eller negativ retning, se figur

4.2.4-3a og 4.2.4-3b.

På st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø

Rende, er tidsserierne fortsat for korte til at lave tilsvarende

vurderinger.

På baggrund af de registrerede iltforhold gennem

årene, kan den vestlige del af Kattegat ikke betegnes

som et udpræget iltsvindsområde med årligt

tilbagevendende langvarigt iltsvind. En forholdsvis

svag lagdeling i et relativt grundt havområde, med

forholdsvis hyppig vindgenereret opblanding bevir-

12

10

8

6

4

2

0

ker, at der forholdsvis sjældent udvikler sig egentligt

iltsvind af længere varighed. Disse situationer

optræder som regel i forbindelse med at saltere iltfattigt

vand fra Skagerak eller de dybere dele af Kattegat,

presses ind som et tyndt bundlag med et ringe

volumen. Omsætningen af organisk stof vil kunne

bringe iltindholdet ned på kritiske niveauer.

Til sammmenligning hermed har iltsvindet i de indre

farvande, også i det sydlige Kattegat, i året 2000

generelt optrådt usædvanligt tidligt. Iltindholdet er

siden august faldet til lavere niveauer end samme tid

sidste år. Med undtagelse af det nordlige Kattegat,

Side 108

HEVRING BUGT, ST. 190004

MINIMUM ILTINDHOLD (bund)

mg/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

1/4 - 30/6 1/7 - 30/10

4. Vestlige Kattegat

har iltsvindet været af en intensitet og udbredelse,

der ikke er set de seneste 10 år. Iltniveauerne svarer

til eller er lavere end middel for 1980-erne, hvor der

optrådte kraftige og udbredte iltsvind (DMU’s Iltsvindsrapporter,

2000).

Sulfidbufferkapacitet

På st. 409, Aalborg Bugt er der i februar og september

i årene 1999 og 2000 bestemt sulfidbufferkapaciteten

i sedimentet. Sulfidbufferkapaciteten

er et mål for overfladesedimentets kapacitet til at

binde og dermed tilbageholde sulfid (også kaldet

sedimentets iltningsreserve). Samlet består målingen

af registrering af sulfidfrontens beliggenhed i

sedimentet (svovlbrintezonen), måling af sulfidbufferkapaciteten

i det sulfidfrie overfladesediment over

sulfidfronten samt af overflade sedimentets koncentration

af oxiderende jernforbindelser.

Ved at følge sedimentets tilstand gennem flere år,

Figur 4.2.4-3 Laveste iltkoncentrationer (mg/l) i det bundnære vandlag for perioderne 1/4-30/6 og 1/7-30/10 fra 1989 - 2000 på

st. 190004, Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal.

12

10

8

6

4

2

0

DOKKEDAL, ST. 4410

MINIMUM ILTINDHOLD (bund)

mg/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

kan man få et billede af forandringerne i havmiljøet.

Sedimentet afspejler de produktionsforhold ,

der eksistere i vandsøjlen, og i modsætning til vandsøjlen

er sedimentet områdespecifikt. Det betyder, at

det samme stykke havbund kan studeres år efter år.

Sulfidbufferkapacitet måles forår og efterår.

I foråret 2000 lå sulfidfronten, som i 1999, relativt

dybt i sedimentet, men med en større svovlbrintebufferkapacitet

og større oxideret jernpulje end i foråret

1999. Det hænger bl.a. sammen med at sedimentet

allerede inden efteråret 1999 var blevet reoxideret

(se tabel 4.2.4-1).


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

Om efteråret 2000 var sulfidfronten rykket lidt opad

i forhold til om foråret, men lå stadigvæk relativt

dybt, hvilket afspejler at der på station 409, Aalborg

Bugt i 2000 ikke blev registreret kritiske iltværdier

under 4 mg/l i bundvandet. Sulfidbufferkapaciteten

og den oxiderede jernpulje var i efteråret blevet

reduceret i forhold til forårsværdierne. Det afspejler

sommerens og efterårets omsætning af organisk

stof.

At der i området kan være stor heterogenitet i sedimentkemien,

afspejles af den store spredning på

svovlbrintebufferkapaciteten om efteråret.

År

1999

2000

Svovlbrinte

zone (mm)

77, 67, >80

>80, 75, >80

Forår

Svovlbrinte

buffer

H2S/cm 2

(µmol

)

5 ± 4

23 ± 3

Oxideret

Fe/cm 2

jern (µmol

)

12 ± 2

29 ± 6

Svovlbrinte

zone (mm)

60 ± 13

62 ± 14

Efterår

Svovlbrinte

buffer

H2S/cm 2

(µmol

)

51 ± 10

14 ± 20

Fe/cm 2

Oxideret

jern (µmol

)

31 ± 10

15 ± 11

Tabel 4.2.4-1 Svovlbrintezone, svovlbrintebufferkapacitet og den oxideret jernpulje forår og efterår på st. 409, Aalborg Bugt.

Gennemsnit og standardafvigelse (n=3).

Side 109


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

4.2.5 Plankton

Chlorofyl

Station 190004, Hevring Bugt

Året, der gik

Det er for denne station valgt at behandle koncentrationen

af chlorofyl i den integrerede blandingsprøve

fra 0- 10 m’s dybde for at fortsætte tidsserien

fra 1989. Prøver fra 1 m’s dybde er kun udtaget fra

og med 1998.

Koncentrationen af chlorofyl var året igennem under

10 µg chlorofyl pr. liter. Årets maximum værdi på

ca 7 µg/l blev målt i februar i forbindelse med

forårsmaximum. hvilket er tidligt for stationen. Der

var dog heller ikke overensstemmelse mellem hvornår

toppen i foråret faldt i henholdsvis indholdet af

chlorofyl og biomassen (se nedenfor). Dette kunne

afspejle, at det i 2000 ikke lykkedes at registrere

selve toppen af forårsopblomstringen. Den registrerede

forårstop var da også i 2000 betydeligt mindre

(8 µg) end den højeste koncentration af chlorofyl

under forårsopblomstringen i 1999 (25 µg) (bilag

2.4.6, Århus Amt og Nordjyllands Amt, 2000). Det

tidsvægtede månedsgennemsnit var dog lidt højere

i februar 2000 end langtidsgennemsnittet mens

martsgennemsnittet i 2000 var lidt lavere .

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Side 110

AALBORG BUGT, ST. 409

KLOROFYL (overflade)

µg/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

4. Vestlige Kattegat

Figur 4.2.5-1. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2000 i forhold til

gennemsnit 1989-1999 af chlorofyl (µg / l) på station 190004,

Hevring Bugt.

Efter forårsopblomstringen klingede ud , med udgangen

af marts, lå koncentration af chlorofyl under

2 µg chlorofyl pr. liter helt frem til august, hvilket

var usædvanligt lavt i forhold til tidligere år (figur

4.2.5-1; bilag 2.4.6). Dette afspejlede, at der i

hele perioden blev registreret potentielt begrænsende

niveauer af enten fosfor (d. 22/2 - d.14/6; d.

11/7 - d. 26/7) eller kvælstof (d. 14/6 - d. 2/11)

(se afsnit 4.2.3). I august var koncentrationen højere

16

14

12

10

HEVRING BUGT, ST. 190004

KLOROFYL (0-10m)

8

6

4

2

0

LÆSØ RENDE, ST. 40302

KLOROFYL (overflade)

µg/l

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.5-2. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2000 i forhold til gennemsnit 1998-1999 af chlorofyl (µg / l) på station 409, Aalborg

Bugt og station 40302, Læsø Rende.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

µg/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

end sædvanligt og i perioden august-november steg

chlorofyl-indholdet jævnt og toppede i begyndelsen

af november, hvilket er det sædvanlige mønster på

stationen. Månedsgennemsnittene lå dog i oktobernovember

og især i december lidt under langtidsgennemsnittet

(figur 4.2.5-1), i modsætning til den

auto- og mixotrofe biomasse, der specielt i oktober

var usædvanlig stor (se nedenfor). Samtidigt var

niveauerne af både uorganisk kvælstof og fosfor i

vandet usædvanlig lave (afsnit 4.2.3). Der var ikke

tegn på, at det lave indhold af chlorofyl på trods af

den store mængde planteplankton i vandet skyldtes

ekstraordinært gode lysforhold, da den gennemsnitlige

sigtdybde i oktober 2000 var lig langtidsgennemsnittet

(figur 4.2.1-7).

Station 409 og station 40302

Året, der gik

De tidsvægtede månedsgennemsnit af koncentrationen

af chlorofyl i 1 m prøven fremgår af figur 4.2.5-2.

Forløbet over året var det samme på de to, med

en top i marts måned, der indikerede forårsopblomstring.

Efter forårsopblomstringen klingede af sås en

periode med lave koncentrationer (1-3 µg chlorofyl

pr. liter), sammenfaldende med, at der blev registreret

potentielt begrænsende næringsstofniveauer i

vandet. De begrænsende forhold startede på begge

stationer lige efter forårsopblomstringen i marts (se

afsnit 4.2.3).

Udviklingen i 2000 afveg fra 1998 og 99 ved, at

der i juni og juli var relativt ringe sigt. Dette kan forklares

ved at der i perioden var ret store fytoplankton

mængder fra ca. 6 m. og til bunden.

Tidslig udvikling

Der er ved statistisk analyse (Kendals tau) af data fra

station 190004, Hevring Bugt, ikke fundet signifikante

udviklinger i perioden 1989-2000 for hverken

de tidsvægtede års-, sommer- eller forårsgennemsnit.

Da Nordjyllands Amt kun har forestået overvågningen

af station 409, Aalborg Bugt, siden 1998, er

der ikke lavet statistiske analyser på data fra denne

station.

Kulstofbiomasse (auto- og mixotrof)

Station 190004, Hevring Bugt

Året, der gik

Den gennemsnitlige biomasse fulgte i de fleste af

årets måneder langtidsgennemsnittet eller var lidt

lavere (figur 4.2.5-3). I modsætningen til koncentrationen

af chlorofyl tydede forløbet i årets første

måneder af kulstofbiomassen på, at forårsopblomstringen

faldt i marts (bilag 3.4.6). Uoverensstemmelsen

afspejlede sandsynligvis, at det i 2000 ikke

lykkedes at registrere selve toppen af forårsopblomstringen.

Den samlede biomasse i opblomstringen

var da også på kun 215 µg kulstof pr. liter, hvilket er

lavt sammenlignet med størrelsen af tidligere års forårsopblomstring

med biomasser på over 400 µg kulstof

pr. liter (Århus Amt og Nordjyllands Amt 1999,

2000). Efter forårsopblomstringen fulgte en periode

med usædvanlig lave biomasser (figur 4.2.5-3, bilag

3.4.6), der i overensstemmelse med det lave chlorofyl-indhold

afspejlede de potentielt begrænsende

næringsstofniveauer i vandet. I specielt oktober,

men også i november, var den gennemsnitlige biomasse

markant højere end normalt (figur 4.2.5-3).

Den usædvanligt store efterårstop, hvor biomassen

blev domineret af forskelige kiselalger (tabel i bilag

3.4.6), blev ikke genfundet i chlorofyl-indholdet

(figur 4.2.5-2). Der blev samtidigt dog registreret

usædvanligt lave niveauer af både uorganisk kvælstof

og fosfor (se afsnit 4.2.3), hvilket underbygger,

at der var store mængder planteplankton i vandet.

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

AUTO + MIXOTROF BIOMASSE

µg C/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 89-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

Figur 4.2.5-3. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2000 i forhold

til gennemsnit 1989-1999 af den auto- og mixotrofe kulstofbiomasse

(µg / l) på station 190004, Hevring Bugt.

Side 111


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

Station 409, Aalborg Bugt

Året, der gik

Den gennemsnitlige biomasse lå det meste af året

under gennemsnittet af de tidligere års målinger (figur

4.2.5-4). Forårsopblomstring resulterede i stor biomasse

i marts, omend den var lavere end de tidligere

år. Forløbet over året var usædvanligt for en havstation.

Hvor der sædvanligvis efter forårsopblomstringen

ville være lav biomasse sommeren over, som det også

sås på station 190004, Hevring Bugt (bilag 3.4.6),

var der på station 409 i 2000 tværtimod endnu større

biomasse i sommermånederne (tabel 4.2.5-1). Kun i

april-maj var biomassen lavere end 50 µg kulstof pr.

liter. De høje biomasser blev registreret til trods for, at

der i hele sommerperioden, fra 16. marts frem til 17.

oktober, konstant var potentielt begrænsende næringsstofniveauer

i vandet (afsnit 4.2.3). Dette kan hænge

sammen med, at indholdet af næringsstoffer blev målt

i prøver fra 1 m’s dybde, mens biomassen af planteplankton

opgøres på en integreret prøve fra 0-10 m’s

dybde. Det var karakteristisk for stationen, at de største

forkomster af planteplankton som regel lå på omkring

6-10 meters dybde (se figur 4.2.5-9).

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

Figur 4.2.5-4. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2000 i forhold

til gennemsnit 1998-1999 af den auto- og mixotrofe kulstofbiomasse

( µg / l) på station 409, Aalborg Bugt.

Tidslig udvikling

Ved statistisk analyse (Kendals tau) er der på station

190004, Hevring Bugt i perioden 1989-2000 kun

fundet signifikant udvikling i de tidsvægtede forårsgennemsnit

(figur 4.2.5-5).

Side 112

AALBORG BUGT, ST. 409

AUTO + MIXOTROF BIOMASSE

µg C/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

4. Vestlige Kattegat

Da Nordjyllands Amt kun har forestået overvågningen

af station 409, Aalborg Bugt, siden 1998, er

der ikke lavet statistiske analyser på data fra denne

station.

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

AUTO + MIXOTROF BIOMASSE

µg C /l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. forårsgennemsnit 1989-2000 og min / max.

Figur 4.2.5-5. Tidsvægtede forårsgennemsnit (1/3-30/4) i

1989-2000 af den auto- og mixotrofe kulstofbiomasse på station

190004, Hevring Bugt.

Sammensætning og masseforekomster

Station 190004, Hevring Bugt

Sammensætningen af den biomassen fordelt på

grupper fremgår af figur 4.2.5-6. I størstedelen af

året var biomassen domineret af kiselalger, mest

udtalt under opblomstringer i februar, marts og

oktober. Efter forårsopblomstringen var der en kort

periode med lavt indhold af silicium (afsnit 4.2.3),

hvorfor der kun var lille biomasse af kiselalger, men

i sommermånederne bevirkede en usædvanlig høj

koncentration af silicium i vandet, at der igen, og

usædvanligt, var store biomasser af kiselalger. Samtidigt

var der i perioden fra april til november konstant

en forholdsvis stor forekomst af furealger. Året

igennem blev også registreret små forekomster af

forskellige nanoflagellater og i perioden april-juli

også af den autotrofe ciliat Myoronectra rubrum (tidligere

Mesodinium rubrum).

De dominerende arter året igennem fremgår af tabel

i bilag 3.4.6. Forskellige kiselalger dominerede biomassen

foråret igennem, og i modsætning til station

409 (se nedenfor) var den biomassen af den

autotrofe ciliat Myoronectra rubrum ikke dominerende.

I overensstemmelse med tidligere år domi-


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

nerede furealgeslægten Ceratium planteplankton i

perioden fra juni frem til september. Den massive

opblomstring af furealgen Gymnodinium chloroforum,

der blev registreret på stationen i 1999 (Århus

Amt og Nordjyllands Amt 2000), sås ikke i 2000.

Der var ingen masseforekomster (> 200 µg kulstof

pr. liter af en enkelt art) i 2000.

300

250

200

150

100

50

0

300

250

200

150

100

50

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

AUTO + MIXOTROF BIOMASSE

µg C/l

j f m a m j j a s o n d

AALBORG BUGT, ST. 409

AUTO + MIXOTROF BIOMASSE

µg C/l

j f m a m j j a s o n d

Kiselalger Furealger Myoronectra rubrum Nanoflagellater Andet

Figur 4.2.5-6. Den auto- og mixotrofe kulstofbiomasse (µg c/l), fordelt på grupper, i 2000

på station 190004, Hevring Bugt og på station 409, Aalborg Bugt.

St. 409, Aalborg Bugt

Fordelingen af biomassen på grupper fremgår af

figur 4.2.5-6 . Først på året bestod biomassen af en

blanding af kiselalger og nanoflagellater, mens forårsopblomstringen,

der blev registreret fra midten af

marts, var totalt domineret af kiselalger. Efter forårsopblomstringen

forsvandt kiselalgerne i en periode,

hvor biomassen i stedet fortrinsvis bestod af forskellige

nanoflagellater (se nærmere nedenfor) samt den

autotrofe ciliat Myoronectra rubrum. Nanoflagellat-

dominansen holdt sig indtil slutningen af juli, dog

med forholdsvis store forekomster af kiselalger og

furealger i perioder. Fra august og året ud bestod biomassen

stort set kun af kiselalger og furealger, hele

tiden dog flankeret af små forekomster af forskellige

nanoflagellater. Den forekomst af blågrønalger, der

blev registreret på stationen i 1999 (Århus Amt og

Nordjyllands Amt 2000) blev ikke set i 2000.

Fluorescens

De dominerende arter året igennem

fremgår af tabel 4.2.5-1.

Specielt interessant er dominansen

i februar og maj af silicoflagellaten

Dictyocha speculum i

forskellige stadier. Myoronectra

rubrum dominerede biomassen i

april. Dette er ikke tidligere set

på stationen, men arten blev dog

registret i marts-april 1999 (Århus

Amt og Nordjyllands Amt 2000).

I perioden fra forårsopblomstringen

og til midt i juli blev biomassen

domineret af forskellige

nanoflagellater, her i blandt stilkalgeslægten

Chrysochromulina.

I lighed ned sidste år var der i stort

set hele perioden fra midten af

juli til og med oktober dominans

af furealgeslægten Ceratium, fortrinsvis

C. tripos. Ind imellem

og efter denne dominans blev

biomassen domineret af kiselalge-artskompleksetPseudonitzschia

delicatissima-gruppen.

Der blev i 2000 ikke registret

forekomster over 200 g kulstof

pr. liter, der normalt sættes som

grænse for masseforekomst (tabel

4.2.5-1).

Station 190004

Flouroscensen på station 190004 fremgår af figur

4.2.5-7. Isopleten viser at der året igennem var

meget lille flouroscens i Hevring Bugt. Der ses kun, i

forbindelse med forårsmaksimum i februar, værdier

over 5- 8 µg/l. Flouroscensprofilen viser at planktonalgernes

maximum lå 3- 5 m. dybde. I forbindelse

med efterårsopblomstringen sås flouroscensværdier

på 5 - 8 µg/l i hele vandsøjlen.

Side 113


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

Fluorescensprofilerne for målingerne i 2000 på stationerne

40302, Læsø Rende og 409, Aalborg Bugt

fremgår af figurerne 4.2.5- 8 og 4.2.5-9. Profilerne

viser, at der i store dele af året var meget lav fluro-

0

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

-9

FLUORESCENS (arbitrære enheder) 2000 ST. 190004

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.5-7. Isopletdiagram over fluorescensmålinger i 2000

på station 190004, Hevring Bugt. Prikker angiver målepunkter.

Dybde (m)

0

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

-20

-22

Station 40302 - Læsø Rende

Fluorescens 2000

Side 114

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.5-8. Isopletdiagram over fluorescensmålinger i 2000

på station 40302, Læsø Rende. Prikker angiver målepunkter.

20

15

12

9

7

5

3

0

Dybde (m)

0

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

Station 409 - Aalborg Bugt

Fluorescens 2000

4. Vestlige Kattegat

rescens i store dele af vandsøjlen, i Læsø Rende.

De største koncentrationer i både Læsørende og

Aalborg Bugt blev oftes registreret på lidt dybere

vand, under og omkring springlaget i 6-10 meters

dybde. Disse dybe forekomster var ofte

sammenfaldende med høje saliniteter i

bundvandet, og markante springlagsdannelser.

Primærproduktion

Over 50

40 - 50

32 - 40

Året, der gik

Arealproduktionen i de øverste 10 meters

vandsøjle på station 409, Aalborg Bugt,

24 - 32

16 - 24

8 - 16

fremgår af figur 4.2.5-10. Som de øvrige

planteplanktonparametre indikerer areal-

4 - 8 produktionen forårsopblomstring i marts

Under 4

måned. Selv om både kulstofbiomassen

og indholdet af chlorofyl i marts 2000

var lidt lavere end de tidliger i år, var

primærproduktionen lidt højere. Også i

juni og juli var gennemsnittet af arealproduktionen i

2000 markant højere end gennemsnittet af 1998 og

1999, mens produktionen i oktober var langt lavere

end i de tidligere år.

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.2.5-9. Isopletdiagram over fluorescensmålinger i 2000

på station 409, Aalborg Bugt. Prikker angiver målepunkter.

20

15

12

9

7

5

3

0


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

1400

1200

1000

800

600

400

200

Figur 4.2.5-10. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2000 i forhold

til gennemsnit 1998-1999 af arelproduktionen (mg kulstof pr.

m2 pr. døgn) på station 409, Aalborg Bugt.

Tidslig udvikling

Da Nordjyllands Amt kun har forestået overvågningen

af station 409, Aalborg Bugt, siden 1998, er der ikke

lavet statistiske analyser på data fra denne station.

PPI

PPI i 1 m’s dybde på station 409, Aalborg Bugt, fra

2000 fremgår af figur 4.2.5-11.

1

0,8

0,6

0,4

0,2

0

0

AALBORG BUGT, ST. 409

AREALPRODUKTION

mg C/ m 2 / døgn

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 98-99 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2000

AALBORG BUGT, ST. 409, 2000

PPI-INDEX

j f m a m j j a s o n d

Figur 4.2.5-11. PPI for 2000 på station 409, Aalborg Bugt.

For at vise en begrænsning skal PPI-værdierne være

under 0,3. Så lave værdier opnåes kun d. 3/5 og

d.12/7, selvom målinger af næringsstofkoncentrationerne

i vandet viste, at der var potentielt begrænsende

værdier i hele perioden fra midt i marts til midt i oktober

(afsnit 4.2.3).

Giftige alger

Station 190004, Hevring Bugt

Forekomsten af giftige og potentielt giftige arter af

planteplankton fremgår af skema i bilag 3.4.6. I

stort set hele perioden fra januar til juni og igen i

oktober blev registreret forholdsvis store forekomster

af raphidophycé-slægten Chattonella, som ved en

masseopblomstring i maj 1998 var skyld i massiv

fiskedød. Der blev ikke registreret følgevirkninger

af opblomstringen i 2000. Derudover blev der året

igennem registreret arter af furealgen Dinophysis,

oftest D. norvegica, ligesom kiselalgeslægten Pseudonitzschia

ofte blev registreret. Desuden var der

massive forekomster af arter af stilkalgeslægten

Chrysochromulina fra maj og året ud.

Station 409, Aalborg Bugt

Forekomsten af giftige og potentielt giftige arter af

planteplankton fremgår af skema i bilag 3.4.6. Stort

set de samme arter blev registreret i Aalborg Bugt,

som i Hevring Bugt, inklusive forekomster af den

fisketoxiske raphidophycé-slægt Chattonella. I maj

måned blev registreret forholdsvis store forekomster

af silicoflagellaten Dictyocha speculum . Der blev

ikke registreret følgevirkninger af opblomstringer af

giftige alger i 2000.

Zooplankton

Station 409, Aalborg Bugt

Da zooplankton på stationen kun blev indsamlet i

perioden 3. maj til 5. oktober og kun er blevet indsamlet

dette ene år, er det i årets rapport valgt ikke

at behandle data. Biomassen af zooplanktonsamfundet

på de enkelte prøvetagningsdage fremgår af

bilag 3.4.6.

Side 115


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

Tidspunkt Biomasse

(µgC/l)

Januar

10/1-00

25/1-00

Februar

17/2-00

23/2-00

Marts

16/3-00

23/3-00

Side 116

4

7

15

8

67

49

Dominerende art(er) Subdominerende art(er)

Dinophysis acuta 32 %

Ubestemte flagellater < 5 µm 64 %

Dictyocha speculum m.skelet 36 %

Ubestemte flagellater < 5 µm 35 %

Coscinodiscus spp. 44 %

Rhizosolenia delicatula 62 %

4. Vestlige Kattegat

Guinardia flaccida 19 %

Thalassi osira spp.>50µm 16%

Thalassi osira spp. 20-50 µm 9 %

Thalassi osira spp. > 50 µm 9 %

Coscinodiscus spp. 8 %

Chrysochromulina spp. 26 %

Rhizosolenia delicatula 33 %

Ubestemte flagellater < 5 µm 20 %

April

13/4-00 32 Myoronectra rubrum 37 % Ubestemte flagellater < 5 µm 28 %

Maj

3/5-00

10/5-00

17/5-00

23/5-00

Juni

20/6-00

28/6-00

Juli

12/7-00

25/7-00

August

2/8-00

15/8-00

29/8-00

September

5/9-00

26/9-00

Oktober

5/10-00

17/10-00

November

14/11-00

27/11-00

December

33

39

78

115

63

74

74

187

166

115

58

149

130

81

161

39

39

Coccolithophoracé spp. 30 %

Dictyocha speculum u.skelet 31 %

Skeletonema costatum 23 %

Dictyocha speculum u.skelet 66 %

Chrysochromulina spp. 49 %

Chrysochromulina spp. 63 %

Ceratium tripos 46 %

Rhizosolenia fragilissima 48 %

Ceratium tripos 44 %

Ceratium tripos 41 %

Ceratium furca 16 %

Pseudonitzschia delicatissima-gr. 35 %

Cerataulina pelagica 36 %

Ceratium tripos 26 %

Skeletonema costatum 26 %

Pseudonitzschia delicatissima-gr. 24 %

Pseudonitzschia delicatissima-gr. 28 %

Tabel 4.2.5-1 Dominerende og subdominerende arter - Station 409, 2000.

Ubestemte flagellater < 5 µm 22 %

Ubestemte flagellater < 5 µm 15 %

Chrysochromulina spp. 22 %

Dictyocha speculum u.skelet 21 %

Chrysochromulina spp. 9 %

Ubestemte flagellater < 5 µm 18 %

Ubestemte flagellater < 5 µm 12 %

Ceratium furca 12 %

Rhizosolenia alata 20 %

Rhizosolenia alata 33 %

Ceratium furca 18 %

Ceratium tripos 15 %

Ceratium fusus 15 %

Ceratium fusus 15 %

Ceratium tripos 15 %

Ceratium tripos 23 %

Cerataulina pelagica 11 %

Ceratium lineatum 13 %

Thalassi osira spp. 20-50 µm 12 %

Chaetoceros curvisetus 16 %


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

4.2.6 Bundfauna

I 2000 blev der indsamlet bundfaunaprøver i stationsområdet

HB01 (figur 4.1.1-2). Stationsområdet

HB01 blev oprettet i forbindelse med revisionen af

Vandmiljøplanen og opstarten af det nye overvågningsprogram

i 1998. I stationsområdet indsamles

der årligt 45 hapsprøver (0,0123 m 2 ). Stationsområdet

HB01 er udlagt i den dybeste del af Hevring

Bugt kaldet “Skidtrenden”. Stationsområdet er

udlagt i denne del af bugten, da det er her, der først

og fremmest forventes en forbedring i miljøtilstanden

med hensyn til bundfauna. Skidtrenden fungerer

som sedimentationsområde og har vanddybder

omkring og større end springlagsdybde. Dette betyder,

at området oftere end den øvrige del af bugten

er ramt af iltsvind.

I forbindelse med de regionale undersøgelser af miljøtilstanden

i Hevring Bugt er der indsamlet bundfauna

på 10 stationer med 10 haps (0,0123 m 2 ) på

hver station (figur 4.1.1-2).

I beskrivelsen af bundfaunaforholdene i Hevring

Bugt er således, dels anvendt data fra stationsområdet

HB01, dels data fra de 10 regionale stationer.

Sedimentforhold

Sedimentforholdene i stationsområdet HB01 er

undersøgt i 1998. Undersøgelserne af sedimentets

tørstof og glødetab i HB01 i maj 1998 viste et tørstof

på 71 % og et glødetab på 1,2 % som gennemsnit

for området. Sedimentet i Skidtrenden består

primært af sand/silt med et lavt indhold af organisk

stof. I forbindelse med indsamlingen af prøver i maj

2000 blev der observeret et veliltet sediment, hvor

den »oxiderede« brune zone oftest udgjorde mere

end de øverste 2-4 cm af sedimentet.

På de regionale stationer i de mere lavvandede dele

af bugten er det organiske indhold blevet målt som

glødetab mellem 0,4 og 0,9 % af tørvægten.

Året der gik

Dominerende bunddyr

I stationsområdet HB01 var bundfaunaen i 2000 i

lighed med tidligere år antalsmæssigt domineret af

Polychaeta (3259 m -2 ) og Mollusca (1657 m -2 ) ud

af et samlet individantal på 5949 individer m -2 . Biomassen

var domineret af Mollusca (81 g tørvægt

m -2 ) og Echinodermata (76 g tørvægt m -2 ) ud af en

samlet tørvægt af bunddyr på 211 g tørvægt m -2

(tabel 4.2.6-1).

1998 1999 2000

Individer m -2 S.E. Individer m -2 S.E. Individer m -2 S.E.

Polychaeta 1259 202 2029 153 3259 232

Echinodermata 36 10 38 10 63 13

Mollusca 715 69 1140 113 1657 142

Crustacea 251 43 217 39 585 85

Øvrige 154 38 157 30 385 56

Total 2415 3581 5949

g tørvægt m -2 S.E. g tørvægt m -2 S.E. g tørdvægt m -2 S.E.

Polychaeta 7,4 2,1 19,7 3,1 34,6 4,6

Echinodermata 15,3 6,7 41,4 15,2 75,6 28,7

Mollusca 31,7 7,3 33,6 7,8 81,4 28,2

Crustacea 0,4 0,1 0,3 0,1 1,8 0,7

Øvrige 3,1 1,0 3,4 1,3 17,7 5,2

Total 57,9 98,4 211,1

Tabel 4.2.6-1. Individantal og biomasse i stationsområdet HB01, Hevring Bugt af de taksonomiske hovedgrupper Polychaeta (børsteorm),

Echinodermata (pighuder), Mollusca (bløddyr), Crustacea (krebsdyr) og restgruppen Øvrige, der består af en lang række mere sjælden

taksonomiske grupper. Der er desuden angivet S.E. for værdierne.

Side 117


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

De dominerende arter i HB01 i 2000 var først og

fremmest arter af børsteorme, der dominerede individantallet

og også bidrog en del til biomassen

(tabel 4.2.6-2). De mest dominerende børsteorme

var Spiophanes bombyx og Polydora caeca (tabel

4.2.6-2). Også krebsdyr (Ampelisca brevicornis) og

muslinger (Fabulina fabula) var i 2000 meget hyppige

i stationsområdet. Andre arter var ikke så

hyppige men udgjorde en betydelig del af den samlede

biomasse. Dette gælder f.eks. sømusen Echinocardium

cordatum, molboøsters Arctica islandica

Side 118

4. Vestlige Kattegat

* vægt incl rør

Tabel 4.2.6-2. Dominerende arter i stationsområdet HB01, Hevring Bugt. Det samlede individantal og biomasse for 2000 er vist.

Desuden er den gennemsnitlige biomasse pr. individ vist for årene 1998, 1999 og 2000.

og pelikanfodssnegl Aporrhais pespelecani (tabel

4.2.6-2). På listen over dominerende bunddyr i

stationsområdet findes også Phoronis muelleri og

muslingen Chamelea gallina som var forholdsvis

hyppige og udgjorde en forholdsvis betydelig del af

biomassen. Samlet set var bundfaunaen i stationsområdet

HB01 i 2000 mere udviklet end i tidligere

år med fremgang i individantal og biomasse for alle

grupper.

MDS analyse

På basis af 4. rods transformerede individantal pr.

delprøve på indsamlede prøver i stationsområdet

HB01 i 2000 er der foretaget en MDS analyse, for at

få et indtryk af, hvor homogent bundfaunaen forekommer

i området (figur 4.2.6-1). MDS analysen

viser, at enkelte delprøver adskiller sig fra hovedparten

af delprøver, men der er ikke noget der tyder

på, at stationsområdet består af delområder, der

er indbyrdes væsentligt forskellige. Den gennemsnitlige

similaritet mellem delprøverne i 2000 er 53 %

(SIMPER).

Tidslig udvikling i bundfaunaen

Stationsområdet HB01

Som det fremgår af figur 4.2.6-2 er der sket en generel

stigning i såvel individantallet som biomassen i stationsområdet

HB01 fra 1998 til 2000. Stigningerne i

forekomsten af bundfauna skyldes primært stigninger

i forekomsten af børsteorme (Polychaeta) og bløddyr

(Mollusca), der er steget kraftigt i både individantal

og biomasse, primært som en følge af en betydelig

stigning i bestanden af Scoloplos armiger, Spiophanes

2000 1998 1999 2000

Art Individer m -2 g tørvægt m -2 Gennemsnitlig individvægt (mg tørvægt)

Spiophanes bombyx 1147 24,4 14,5 24,5 21,3

Polydora caeca 714 1,0 1,5 5,3 1,4

Fabulina fabula 678 2,4 17,3 31,3 3,5

Ampelisca brevicornis 540 0,9 1,9 1,5 1,6

Phoronis muelleri* 199 13,2 25,2 38,0 66,4

Echinocardium cordatum 27 75,4 664,8 1656,9 2792,6

Arctica islandica 27 39,5 6,4 17,8 1464,3

Chamelea gallina 157 7,9 1,4 86,1 50,6

Aporrhais pespelecani 11 20,9 1582,5 1303,9 1900,2

Hevring Bugt st. HB01, 2000

11

9

18

10 5 22

17

12

20

23

3 21

7

13

8

4

1

19

6

2

14

15

24

45

39

42 34 35

3238

30 40 43 41

37 28 33

26

2731

44

25

29

36

Stress: 0,24

Figur 4.2.6-1. MDS plot af fordelingen af delprøver i stationsområdet

HB01, Hevring Bugt indsamlet i maj 2000. Analysen er

foretaget på baggrund af 4. rods transformerede individantal pr.

art pr. delprøve.

bombyx, Polydora caeca og Fabulina fabula. Fra 1999

til 2000 er krebsdyrene også steget betydeligt i antal

som følge af en tilbagevenden af den tidligere almindelig

art Ampelisca brevicornis. Bløddyrerne voksede

betydeligt i biomasse og individantal fra 1999 - 2000.

Fra 1998 til 1999 var bløddyrerne vokset i antal som

følge af settlinger efter reduktionerne i bundfaunaen

16


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

frem til 1998, men ikke i biomasse (Århus & Nordjyllands

Amt, 2000). Efterfølgende er der fra 1999 til

2000 yderligere sket settlinger af Chamelea gallina,

Corbula gibba, Fabulina fabula og Mysella bidentata

og desuden er Arctica islandica og Aporrhais pespelecani

vokset betydeligt i gennemsnitsvægt (tabel

4.2.6-2). Pighuderne (Echinodermata) er steget betydeligt

i biomasse, hvilket skyldes en god vækst i biomassen

af sømus. En gennemsnitlige individbiomasse på

664 mg i 1998 var i 2000 steget til 2793 mg tørvægt/

individ for Echinocardium cordatum (tabel 4.2.6-2).

Den tidslige udvikling fra 1998 til 2000 i stationsområdet

HB01 er også vurderet på basis af en MDS

analyse foretaget på 4. rods transformerede individantal

pr. delprøve indsamlet i de tre år (figur

4.2.6-3).

MDS analysen viser, at der er signifikant forskel på

forekomsten af bundfauna i 1998, 1999 og 2000

(ANOSIM, P = 0,1 %). Forskellene mellem årene

1998 - 1999 og 1999 - 2000 skyldes først og fremmest

den generelle stigning i tætheden af bunddyr

i perioden (figur 4.2.6-2). Således er de betydende

arter for dissimilariteten generelt arter, der er steget

i hyppighed i perioden (SIMPER). Fra 1999 til 2000

fordeler 90 % af dissimilariteten mellem de to års

prøvetagninger sig med 27 % på arter der er gået

tilbage i hyppighed og 63 % på arter der er gået

frem i hyppighed (SIMPER). De mest betydende arter

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

HEVRING BUGT, ST. 19004

BUNDFAUNA, INDIANTAL

Individer/m 2

1998 1999 2000

Polychaeta Echinodermata

Mollusca Crustacea

Øvrige

for dissimilariteten fra 1999 - 2000 er Macoma calcarea

og Galathowenia oculata, der blev reduceret

i hyppighed og Ampelisca brevicornis, Spiophanes

bombyx, Corbula gibba, Fabulina fabula, Chamelea

gallina, Mysella bidentata og Polydora caeca, der

alle er steget i hyppighed (SIMPER).

Similariteten mellem prøverne i stationsområdet har

fra 1998 (34 %) over 1999 (44 %) og til 2000 (53%)

været stigende (SIMPER). Dette fremgår også af figur

4.2.6-3, hvor prøverne på MDS plottet ligger tættere

og tættere fra 1998 og frem til 2000. Den stigende

similaritet mellem prøverne i stationsområdet

skyldes, at området har været i en retableringsfase

efter opblomstringen af den toksiske alge Gyrodinium

aureolum i efteråret 1997 medførte en betydelig

reduktion i antallet af specielt børsteorm,

men også pighuder i området ved HB01 (Århus &

Nordjyllands Amt, 1999). De toksiske effekter af

opblomstringen i 1997 på bundfaunaen i Hevring

Bugt var primært isoleret til sedimentationsområdet

“Skidtrenden”, hvor HB01 er udlagt (figur 4.1.1-2)

(Århus & Nordjyllands Amt, 1999). Retableringen af

arter i stationsområdet har på den ene side betydet,

at bundfaunaen har ændret sig betydeligt i perioden

1998 - 2000 på den anden side er similariteten

mellem de enkelte prøver i stationsområdet steget i

takt med at bundfaunaen i området er blevet retableret

forholdsvist jævnt i området.

Figur 4.2.6-2. Individantal og biomasse (g tørvægt) fordelt på de taksonomiske hovedgrupper Polychaeta, Mollusca, Echinodermata,

Crustacea og restgruppen Øvrige i stationsområdet HB01, Hevring Bugt i årene 1998, 1999 og 2000.

250

200

150

100

50

0

HEVRING BUGT, ST. 19004

BUNDFAUNA, BIOMASSE

g tørvægt/m 2

1998 1999 2000

Side 119


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

Side 120

Hevring Bugt st. HB01, 1998 - 2000

Stress: 0,25

1998

1999

2000

Figur 4.2.6-3. MDS plot af fordelingen af delprøver i stationsområdet

HB01, Hevring Bugt indsamlet i årene 1998, 1999 og

2000. Analysen er foretaget på baggrund af 4. rods transformerede

individantal pr. art pr. delprøve.

Regionale stationer

Der har tidligere været konstateret en generel reduktion

i bl.a. krebsdyrbestanden i Hevring Bugt i perioden

1989 - 1997 vurderet ud fra 10 regionale

stationer i bugten (Århus & Nordjyllands Amt, 1998).

Udviklingen på de regionale stationer er fulgt frem

til 2000 (bilag 3.4.8). Statistiske analyser (Kendalls

tau) af udviklingen i individtætheden og biomassen

af de taksonomiske hovedgrupper, Polychaeta, Mollusca,

Echinodermata, Crustacea og restgruppen

Øvrige samt i total viser, at den retablering, der er

set i stationsområdet HB01, også har fundet sted i

de mere lavvandede dele af Hevring Bugt. Der kan

således ikke længere konstateres nogen reduktion

i forekomsten af krebsdyr over perioden 1989 -

2000 (bilag 3.4.8). Generelt kan der konstateres

stigninger i biomassen af Mollusca og Echinodermata

på en del stationer, og ellers er der generelt

ikke nogen tidslige udviklinger at konstatere (bilag

3.4.8). Krebsdyret Ampelisca brevicornis, der tidligere

har være meget almindelig, er igen retableret

i bugten og findes i 2000 i tætheder på mellem

100 - 6900 individer m -2 - flest individer på den

lavvandede kystnære stationer (figur 4.1.1-2). Børsteormene

Polydora caeca, Spiophanes bombyx og

Scoloplos armiger er også uhyre talrige i bugten

(bilag 3.4.8).

Iltsvind 1999

I 1999 blev der konstateret iltsvind i Hevring Bugt.

Iltsvindet ramte først og fremmeste de dybere dele af

bugten i “Skidtrenden” og på st. 190004. Iltsvindet

havde en varighed af omkring 2-3 uger og ramte

også i en kortere periode de lavvandede dele af

bugten. Undersøgelserne af bundfaunaen i foråret

2000 viser dog, at iltsvindet ikke har haft en omfang

der har medført reduktioner i bundfaunaen i bugten.

Heller ikke i 1998 var der iltsvind af betydning i

4. Vestlige Kattegat

bugten og dette er en af årsagerne til, at der kan

konstateres en generelt stigningen i forekomsten af

bundfauna i Hevring Bugt.

Iltsvind 2000.

Der er konstateret kortvarigt iltsvind i Hevring Bugt

(se afsnit 4.2.4). Eventuelle effekter af dette iltsvind

kan først konstateres ved bundfaunaundersøgelserne

i foråret 2001 og vil således først rapporteres i forbindelse

med NOVA rapporteringen i 2002.

Der har ikke tidligere kunnet konstateres nogen entydig

sammenhæng mellem afstrømningen af kvælstof

og forekomsten af bundfauna i Hevring Bugt, som

det ellers er tilfældet for f.eks. Kattegat og Århus

Bugt (Århus & Nordjyllands Amt, 1999 og Ærtebjerg

et al. 1998). De meget lave forekomster af bundfauna

i 1996-1997 og den efterfølgende retablering

i 1998-2000 kan dog med stor sandsynlighed

begrundes i de meget lave afstrømninger til bugten i

perioden medio 1995 – medio 1997 og de efterfølgende

relativt høje afstrømninger i 1998 - 2000.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

4.2.7 Datering af sediment

Station HELCOM 409, Aalborg Bugt

I henhold til NOVA 2003 programmet er der i år

2000 udført datering af sediment på st. 409 i Aalborg

Bugt. I september blev der denne station udtaget

en 25 cm dyb sedimentkerne til datering. Kernen

blev umiddelbart efter prøvetagningen opskåret i 14

skiver, til med henblik på bestemmelse aktiviteten af

Pb-210 og Cs-137.

Analysearbejdet blev efterfølgende udført på Forskningscenter

Risø, Afdelingen for Plantebiologi og

Biogeokemi, Gamma Dating Center.

Konklusionen af resultaterne var, at de målte aktiviteter

for Pb-210 (og Cs-137) var så lave, at det

ikke ville være forsvarligt at lave en CRS modellering

af sedimentationshistorien. En modellering

udfra Pb-210 kunne evt. udføres, men resultaterne

ville være meget usikre.

En mulig forklaring på de lave aktiviteter skyldes

muligvis, at kernen er udtaget i et højenergi område

og/eller i et sandet sedimentationsområde, sandsynligvis

med bioturbation.

Efterfølgende har DMU været kontaktet (Daniel

Conley, pers. com.) som fremkom med den anbefaling,

at der ikke foretages videre i behandlingen af

data.

Side 121


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

4.3 Diskussion

4.3.1 Miljøtilstand og tidslig udvikling

Total tilførsel af kvælstof fra land

Der er i perioden 1990-2000 ikke sket en signifikant

reduktion i belastningen, udover hvad der kan

tilskrives det begrænsede nedbør i 1996 og 1997.

Kvælstoftilførslen i 2000 var på niveau med årene

1993, 1995 og 1998. Forholdet mellem bidragene

fra Randers Fjord, Mariager Fjord, Limfjorden og de

åbne kyster var stort set den samme i 2000 som de

forrige år.

Total tilførsel af fosfor fra land

Der er perioden 1990-2000 ikke sket en signifikant

reduktion i belastningen. Fosfortilførslen i 2000

svarer til tilførslen i 1995. Forholdet mellem bidragene

fra Randers Fjord, Mariager Fjord, Limfjorden

og de åbne kyster var stort set den samme i 2000

som de forrige år. Den store reduktion i fosforbelastningen,

som følge af den mere effektive spildevandsrensning

slog, i oplandet til fjordene, kraftigst

igennem i 80’erne og ligger derfor før den betragtede

periode. For de åbne kyster fandt reduktionen

i fosforbelastningen sted senere og der ses en faldende

belastning i perioden 1990-2000.

Det skal dog bemærkes, at eventuelle udviklingstendenser

i tilførslerne kan være overskygget af fordelingen

af våde og tørre år i den relativt korte periode

der betragtes (1990-2000).

Næringsstoffer i vandet

De kystnære områder (st. 190004, Hevring Bugt og

til dels st. 4410, Dokkedal) er generelt mere påvirket

af årstidsvariationen i afstrømningen og dermed

tilførslen af næringsstoffer end længere fra kysten

(409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende).

Variationerne på havstationerne er i højere grad

styret af overordnede meteorologiske og hydrografiske

forhold der er styrende for strømningen gennem

Kattegat.

Der er over perioden 1989-2000 fundet signifikante

fald i fosforkoncentrationerne på de kystnære stationer.

De lavere niveauer af fosfor afpejler en kombination

af reduktionen i fosfortilførslen fra land på

grund af den mere effektive spildevandsrensning,

der slog igennem sidst i 80’erne og begyndelsen

Side 122

4. Vestlige Kattegat

af 90’erne i Danmark og eventuelle reduktioner i

øvrige tilførsler til området (atmosfære bidrag og

bidrag fra omkringliggende farvande).

På st. 4410, Dokkedal vanskeliggøres sammenligninger

med langtidsgennemsnit for total-kvælstof

og ammonium+ammoniak af usikkerheder omkring

analyseresultaterne fra årene 1989-1991. I perioden

1989-1991 er der fundet store udsving i koncentrationerne

og niveauerne ligger urealistisk højt

sammenlignet med andre stationer. Der er ikke

tale om en væsentlig ændring i kvælstoftilførslen

i samme periode. På st. 190004, Hevring Bugt

er der ikke fundet nogen signifikant udvikling i

kvælstofkoncentrationerne.

På de øvrige stationer i Kattegat Vest kan der

ikke drages konklusioner vedrørende den tidslige

udvikling på baggrund af den korte tidsserie

1998-2000.

I forhold til de definerede grænseværdier, var der

fra februar/marts til november tale om koncentrationer

af et eller flere næringsstoffer, der svarede

til potentiel næringsstofbegrænsning. Omvendt viste

primærproduktionsindexet på st. 409, Aalborg Bugt

kun potentielt næringssaltbegrænsning den 3. maj

og den 12. juli.

Ilt

Den lavvandede del af det vestlige Kattegat er ikke

et udpræget iltsvindsområde med årligt tilbagevendende

langvarige iltsvindshændelser. En relativ svag

lagdeling og hyppig opblanding (vandsøjlen er velblandet

ca. 50 % af tiden) gør, at perioder med lave

iltkoncentrationer er forholdsvis kortvarige. Iltforholdene

i det vestlige Kattegat er overvejende styret af

hydrografien og meterologien i området . Der kan

derfor heller ikke spores nogen udviklingstendenser,

hverken i retning af forbedrede eller forværrede iltforhold.

I 2000 var det vestlige Kattegat ikke ramt af udbredt

iltsvind, som observeret i det mere sydlige Kattegat.

Der blev dog registreret kortvarigt iltsvind på st.

4410, Dokkedal og st. 40302 Læsø Rende. I begge

tilfælde havde der været en forudgående periode

med et tydeligt springlag kombineret med en ringe

udskiftning af bundvandet.

Plankton

Planktonets sammensætning og populationsdyna-


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat

mikken i det vestlige Kattegat afviger ikke fra det,

der kan forventes i et eutrofieret kystnært farvand. På

st. 190004 viste klorofyl- og biomassemålingerne,

at forårsopblomstringen lå på forskellige tidspunkter,

hvilket tyder på, at det i 2000 ikke lykkedes at

fange toppen af forårsblomstringen.

På st. 409, Aalborg Bugt blev der over sommeren

målt høje biomasser, til trods for, at der i hele sommerperioden,

fra 16. marts frem til 17. oktober,

konstant var potentielt begrænsende næringsstofniveauer

i vandet. Dette kan hænge sammen med,

at indholdet af næringsstoffer blev målt i prøver fra

1 m’s dybde, mens biomassen af planteplankton

opgøres på en integreret prøve fra 0-10 m’s dybde.

Det var karakteristisk for stationen, at de største forkomster

af planteplankton som regel lå på omkring

6-10 meters dybde.

Der kan ikke spores nogen signifikant udvikling i

perioden 1989-2000 for hverken de tidsvægtede

års-, sommer- eller forårsgennemsnit for klorofyl og

biomasse.

Planktonsamfundet var i lighed med tidligere år,

domineret af kiselalger i forårs- perioden, flagellater

i sommerperioden og furealger i sensommeren

og efteråret. Der sås dog overraskende store forekomster

af kiselalger på st. 190004, Hevring Bugt i

sommerperioden.

Der blev i 2000 ikke registreret nogen masseopblomstringer

i det vestlige Kattegat, og der registreredes

ikke potentielt giftige alger i koncentrationer,

der kunne medføre skærpet overvågning eller lukning

af fiskeområder. Chatonella var i 2000 i lighed

med 1999 tilstede i området, men der blev ikke registreret

skader som følge heraf.

Bundfauna

Bundfaunaens individantal og biomasse i Hevring

Bugt var i 1996-97 generelt lavt. Dette skyldes formentlige

et sammenfald af flere faktorer, men det

har sikkert været en medvirkende årsag, at afstrømningen

til kystområdet i perioden medio 1995 -

medio 1997 har været usædvanlig lav og dermed

har medført en ringere tilførsel af organisk stof til

havbunden og dermed føde til bundfauna. Den

potentielt gunstige effekt i form at forbedrede iltforhold

under springlaget som følge af en lavere

afstrømning har ikke nogen betydning i størstedelen

af Hevring Bugt, der ligger over springlagsdybde.

I efteråret 1997 blev dele af Hevring Bugt ramt af

en masseopblomstring af den toksiske alge Gyrodinium

aureolum, hvilket medførte lokale reduktioner

i bundfaunaen i de dybere dele af bugten.

Efterfølgende er der i løbet af årene 1998 - 2000

sket en betydelig retablering af bundfaunaen i Hevring

Bugt. Afstrømningen fra land og plankton biomassen

i foråret har være stigende i perioden og

samtidig har der ikke være iltsvind af et omfang,

der har betydet væsentlige reduktioner i forekomsten

af bundfauna i bugten. Således er krebsdyrerne,

der er sårbare over for iltsvind, retableret i Hevring

Bugt efter i en årrække at have være manglende i

bugten.

4.3.2 Målsætninger

St. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende er

beliggende så langt fra kysten, at de ikke er målsat

i regionplanen for Nordjyllands Amt. De åbne farvande

er ikke specifikt målsat gennem nationale retningslinjer,

men skal som udgangspunkt opfylde den

generelle målsætning.

Miljøtilstanden i Hevring Bugt er målsat med en

skærpet målsætning inden for EF-habitat-, EF-fuglebeskyttelses-

og RAMSAR-områder og generel målsætning

i områderne længere væk fra kysten. Den

skærpede målsætning forudsætter, at plante- og

dyre livet ikke er påvirket af kulturbetingede faktorer.

Den generelle målsætning forudsætter, at plante- og

dyrelivet ikke eller kun svagt påvirkes af kulturbetingede

faktorer.

Der i Århus Amts Vandkvalitetsplan 2001 opstillet en

række indikatorer for forbedringer i miljøtilstanden.

Indikatorer for forbedringer i miljøtilstanden er

• at udbredelsen af ålegræs ud for Ingerslev

øges

• at dækningsgraden af eutrofieringsbetingede

enårige alger på den flerårige vegetation

reduceres, samt at antallet af flerårige alge

arter øges i forhold til antallet af enårige

arter

• krebsdyr og pighuder skal forekomme med

flere arter, et højere antal og en størrere bio

massen end det er tilfældet i 1989 - 1999

Side 123


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000

Da der ikke er lavet vegetationsundersøgelser i

2000, er det ikke muligt at vurdere vegetations

udviklingen. For krebsdyr og pighuder er der observeret

stor variation i udviklingen og bestanden fra

station til station i området, mens det generelle billeder

er, at der ikke er sket væsentlige forbedringer

i forhold til situationen i 90’erne.

Side 124

4. Vestlige Kattegat

More magazines by this user
Similar magazines