Vita: Elisabeth Krarup de Medeiros - Brøndby Strand Kirke

Vita: Elisabeth Krarup de Medeiros
……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………….
”Det er et mærke bag mit øre, hvor der står Made in Africa,” plejer jeg at sige til folk med et glimt i øjet. Dér
er jeg nemlig undfanget mens mine forældre var missionærer. Men en revolution kom på tværs i 1977, da
min mor var højgravid, og mine forældre blev hentet hjem af hensyn til deres sikkerhed. Derfor blev jeg
født i Herning i stedet for Addis Ababa – noget, jeg altid har syntes lød lidt kedeligt i forhold til mine to
ældre søskende, der er født i Jos, Nigeria.
Alligevel har mine forældres syv år i Afrika præget mit syn på verden. Min far fortsatte med at arbejde for
Sudanmissionen (i dag Mission Afrika) som informationsmedarbejder, og mange afrikanere gæstede mit
barndomshjem. Ydre mission var noget, vi aktivt tog del i som familie - fx på sommerlejre - og ikke bare
noget, vi i søndagsskolen støttede med et par mønter, der blev puttet i ’negerdrengen’.
Derfor var det også naturligt for mig at rejse ud i verden, da jeg i 1997 var færdig med gymnasiet i Herning.
Jeg undersøgte mulighederne for at rejse til Afrika i et år, men i stedet faldt alt til rette sådan, at jeg kunne
blive volontør i et arbejde med gadebørn i Venezuela.
Det blev et skelsættende år i mit liv. Jeg oplevede at vågne op 365 dage i streg og føle, at jeg var lige dér,
hvor jeg skulle være, og jeg løste opgaver, der gav mig en klar erkendelse af, at det er mere livgivende, at
arbejde er meningsfyldt end præstigefyldt.
Året efter lykkedes det mig at komme via Afrika in Touch til Nigeria, hvor jeg igen arbejdede med gadebørn.
Jeg begyndte at læse teologi i Århus i 1999. Ligesom min skole- og gymnasietid blev mine år på
universitetet ved siden af studierne fyldt med frivilligt kirkeligt arbejde. Mest fyldte i de år mit engagement
i den økumeniske studenterbevægelse World Student Christian Federation (WSCF) som dansk repræsentant
ved flere konferencer, så i Europa-bestyrelsen, og derpå som koordinator for den teologiske arbejdsgruppe.
Den dag i dag er økumenisk arbejde for mig stadig både vigtigt og spændende; det både udfordrer og
bekræfter hvor jeg står teologisk, og hvorfor jeg er, hvor jeg er.
I 2004 blev jeg gift med min brasilianske mand Javan de Medeiros Junior, som jeg mødte i Danmark. I
København fik jeg gennem ham kendskab til kristne migranters menighedsliv i Danmark, hvor jeg blev
nysgerrig efter at vide mere. Jeg havde indtil da forestillet mig, at jeg skulle ud i verden og bruge min
teologi, men verden er jo også kommet til Danmark, hvor jeg kunne arbejde med flere nationaliteter end
jeg havde haft fantasi til.
Jeg fik tilbudt et deltidsjob i Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), som jeg påbegyndte 1. februar 2005. Jeg
blev cand. theol. medio 2006 og gik op på fuldt tid i KIT dagen efter at jeg afleverede mit speciale, som
netop var et studie i migrantmenigheder. Jeg har været glad og fagligt udfordret i dette arbejde; jeg har
oplevet det som yderst relevant og meningsfuldt i lyset af hvordan det kirkelige landskab forandrer sig i
disse år – både i Danmark og på verdensplan.
Jeg er mor til tre børn, som er født i hhv. 2007, 2009 og 2012. De er vores store glæde og velsignelse, og
derfor har det været et privilegium at have haft et barsels- og sabbatsår som familie i Brasilien. Det lakker

mod enden nu, og jeg ser frem til at komme hjem til nye arbejdsmæssige udfordringer, der vil folde sig ud
omkring Brøndby Strand Kirke.