ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

videnshus.dk

ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

Et historisk rids

ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt

2009 er året for FN’s Handicapkonvention. I 1948 blev FN’s menneskerettighedserklæring

vedtaget. Det falder os naturligt også at inddrage et historisk perspektiv på vores senere overvejelser

og refleksioner omkring forståelse af rettighedsproblematikken til kommunikation. Vi har valgt at

lade os inspirere af Birgit Kirkebæks tilbageblik på dansk åndssvageforsorg i perioden 1880 – 1987;

beskrevet i ”Uduelig og ubrugelig” 7 , hvor vi følger mennesker, der har levet på åndssvageasylet

Karens Minde i København.

Dengang var mennesker med de største og mest sammensatte funktionsnedsættelser placeret lavest i

hierarkiet på åndssvageanstalterne med hensyn til tilbud om behandling, oplæring og

fritidsbeskæftigelse, og de befandt sig på bunden af det danske samfund. Man betegnede denne

gruppe mennesker som asylister, og det faglige fokus var rettet mod pleje og pasning. Blikket var

rettet mod den legemlige tilstand isoleret, ikke mod emotionelle og sociale forhold. Asylisterne blev

som gruppe udskilt i forhold til de åndssvage, som blev betragtet som oplæringsmulige i forhold til

undervisning og arbejde. Asylisterne manglede anerkendelse som mennesker og deres rettigheder

dækkede kun, at de fik lov at eksistere – de basale fornødenheder blev dækket – og de blev opfattet

som ubrugelige, uduelige og ulykkelige. Først i sidste halvdel af det 20. århundrede blev rettigheden

til pleje og omsorg udvidet til også at gælde retten til beskæftigelse, undervisning og oplæring. I

kølvandet af FN’s menneskerettighedserklæring i 1948 og med oprettelsen af Statens

Åndssvageforsorg og den nye åndssvagelov i 1959 begyndte synet på de åndssvage at ændres i

retning af det mere almenmenneskelige. Målet blev at give alle udviklingshæmmede en tilværelse

så nær det normale som muligt med samme gode materielle vilkår, mulighed for indhold i

hverdagen gennem arbejde og fritidsbeskæftigelser samt mulighed for medbestemmelse og

selvbestemmelse – ligesom for den øvrige befolkning. Med særforsorgens udlægning til amterne i

1980 fik alle børn ret og pligt til undervisning, og det blev lovmæssigt slået fast, at ingen børn måtte

”opgives” med hensyn til undervisning. Et nyt teoretisk grundlag om kommunikationens betydning

udvikledes i disse år og danner grund for nutidens specialundervisning.

Ydre faktorer med betydning for ASK

Der er skrevet talrige bøger om de indre faktorer hos den enkelte ASK bruger, der har betydning

for, hvordan man bliver i stand til at kommunikere. Janice Light 8 har introduceret de fire

kommunikative kompetencer; lingvistisk, operationel, social og strategisk kompetence, der

7 Jvf. litteraturliste.

8 Jvf. litteraturliste.

8

Similar magazines