ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

videnshus.dk

ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

Brugerne efterlyser kommunikationsmuligheder

ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt

3 unge mennesker har givet os et værdifuldt og ærligt indblik i et ungdomsliv anno 2009, hvor

udfordringerne i kølvandet på at have multiple funktionsnedsættelser og komplekse

kommunikationsbehov sætter en væsentlig dagsorden. De beretter alle om behov for massive

forbedringer i forhold til mange aspekter omkring deres muligheder for kommunikation. Det gælder

først og fremmest i deres respektive nærmiljøer, og som Thomas udtrykker det også i de

overordnede sammenhænge i Danmark, hvor han mener, at indsatsen for at hjælpe mennesker, der

ikke kan tale, er dårlig (1/5). I vores videreformidling af deres synspunkter og i dialogen med nære

fagpersoner og ledelsesrepræsentanter er billedet blevet nuanceret i forhold til, hvilke vilkår,

holdninger og intentioner, der er i spil på de aktuelle bo- og dagtilbud. Der er her stor forståelse og

anerkendelse af de unges synspunkter, kritik og påpegning af behov for bedre

kommunikationsmuligheder, samtidig med at fagpersonerne reflekterer over de faglige og

ressourcemæssige udfordringer og begrænsninger, de har i deres arbejdsliv.

Virkeligheden er kompleks, tilgangen til handicap er central

Vi har mødt nære fagpersoner fulde af forståelse og med gode intentioner om at gøre deres arbejde

med de unge godt. Når det gælder varetagelsen af de unges rettigheder til kommunikation er vi dog

også stødt på usikkerhed og til dels resignation i relation til løsning af de kommunikative behov.

Kommunikation i den forstand, hvor omgivelserne har indset betydningen af, at mennesker med

funktionsnedsættelser kan udtrykke sig selvstændigt ekspressivt og ikke bare vise, at de forstår hvad

personalet siger, indgår ikke som en selvfølgelig og basal del af det fundament, bo- og dagtilbud

bygger på. Denne forståelse af kommunikation er svær at få øje på i de aktuelle

holdningsrefleksioner, personalet lægger til grund for deres prioritering af, hvad der er vigtigt at

bruge tid på sammen med brugerne. Derfor falder det heller ikke naturligt, at få spurgt brugerne

selv, hvad deres prioritering er, og hvilke kommunikationsmuligheder, de kunne ønske sig at have

eller udvikle. Dagligdagens rutiner med almindeligt samvær, plejemæssige opgaver og en hverdag

der tidsmæssigt skal hænge sammen bliver det personalet primært forholder sig til.

I overvejelserne over hvilket menneskesyn og hvilke specialpædagogiske perspektiver vi møder,

ledes vores tanker hen på Nilholms omtale af kompensatorisk perspektiv og kropsfunktionel

tilgang, hvor det er de traditionelt iøjnefaldende funktionsnedsættelser, man som fagperson forsøger

at kompensere for. Det kan være hjælpen til at spise sin aftensmad, komme på toilet, få et bad eller

gå en tur, når man ikke selv kan bevæge sig selvstændigt rundt. Kompensation er vigtig, som

hjælpeforanstaltning til at minimere konsekvenserne af en funktionsnedsættelse, men hvis det er

udtryk for en opfattelse, hvor handicappet alene placeres hos individet, er det et problem. På

33

Similar magazines