ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

videnshus.dk

ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt

i ugebrevet Mandag Morgen 32 . Målet var at lave velfærdsarbejde, der virker, og håbet var, at

politiske beslutninger i højere grad kunne baseres på dokumenteret faktuel viden frem for på

politiske holdninger.

- Vi kan ikke være bekendt overfor modtagerne af sociale tiltag, at de er i tilfældighedernes vold,

og ud fra et samfundsøkonomisk aspekt må velfærdskronerne bruges på tiltag, hvis effekt er

dokumenteret, - skrives der i Ugebrevet. Forhåbningen er også, at evidenstænkningens fund af

anerkendte og godkendte metoder, vil resultere i bedre faglig udvikling. Evidens skal komme

nedefra, men kommer ikke af sig selv, derfor skal man igangsætte evidens over en bred front.

”Kvalitetsstandarder og vejledninger er ikke vejen frem, de vil blot ligge og samle støv i en skuffe”,

siges der i artiklen og ”uden evidens som grundlag, må mange medarbejdere erfare, at det er dem

som personer, der er afgørende og ikke metoden”.

Samme år, 2005, ytrer bl.a. den norske professor i specialpædagogik Tor-Johan Ekelund 33 sin

skepsis overfor evidenstænkningen 34 . Ekelund er enig i det fælles grundlag - at praksis skal bygge

på kundskab - men advarer imod en evidensbaseret praksis, hvor videnskaben bliver et

sandhedsprojekt, der bruges til at konstruere praksis. Det ligger i begrebet ”evidensbaseret” både at

have kriterier for, hvad der er kundskab og kriterier for, hvorledes denne kundskab skal praktiseres.

Ekelund sætter på spidsen, at en af farerne ved kravet om evidensbasering er, hvis dens grundlag er

et samfundsmæssigt behov for kontrol af praksis og et fagpolitisk behov for legitimation af praksis

(s. 38), hvor evidensbasering er den eneste accepterede varedeklaration. Ekelund advarer imod den

manualisering, som forskningsresultaterne kan ende med at blive, som bygger på princippet om, at

der findes specifikke teknikker til specifikke problemer, og at lidelser, der har samme diagnose, kan

kureres på samme måde.

Samtidig gør han opmærksom på forholdet mellem en metodes effekt, og hvem der udfører

metoden. Som eksempel nævner han, at det, som er bedst empirisk dokumenteret i psykoterapi er, at

relationsforholdet mellem psykoterapeut og klient hæfter for en langt større varians end selve

teknikken. ”Det er med andre ord et stærkt evidensbaseret udsagn at hævde, at den gode relation

og terapeutens evne til at skabe denne er afgørende for udbyttet” (s 42). Dette er interessant som

kommentar til Ugebrevet, der fremstiller evidenstænkningen som svaret på at finde frem til

metoderne, der virker generelt. Som kommentar til Ugebrevet - om mennesker eller metoder skal

være afgørende – må vi konkludere: Med eller uden evidens vil vi aldrig komme udenom, at

personer er afgørende for, om kommunikationen lykkes eller mislykkes i relationen.

32 Ugebrevet Mandag Morgen, 2/2005, s. 31.

33 Ekelund, i Social Kritik2005.

34 Hans skepsis går på evidensbaseret praksis i den kliniske psykologi, hvor relation og kontekst er væsentlige medspillere i tiltag og

resultater, samtidig med at hans refleksion og argumentation sker på et overordnet plan. Derfor mener vi, man kan overføre hans

perspektiver til diskussionen af evidensbasering indenfor ASK-området.

40

Similar magazines