ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

videnshus.dk

ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt

I vores empiri har mange betonet vigtigheden af det, der i KBP-term kaldes den erfaringsbaserede

kundskab. Fagligheden og færdighederne kommer nedefra via erfaringen, siger både VIKOM og

Kommune 1 og 2. Samtidig erfarede vi gennem Botilbud 1´s leder, at dér hvor

erfaringsindsamlingen skal foregå, har ”hverdagen en tendens til at lægge en dyne over

pædagogernes mere strukturerede og planlagte arbejde omkring beboerne, og der opstår en rutine

for samværet og de plejemæssige opgaver…” – som måske giver mindre anledning til refleksion.

Teamleder fra Kommune 2 påpeger også, at mange fagpersoner omkring brugerne har svært ved at

beskrive og begrunde deres praksis, hvilket burde udvikles som en vigtig del af deres

kompetenceudvikling, siger han. Det må betegnes som et indsatsområde at få beskrevet og

reflekteret gode praksiserfaringer og finde måder at udbrede og udveksle dem på, så de når ud i

hjørnerne af praksisfeltet.

Brugerkundskaben er vigtig og værdifuld, men vi er langt fra målet, mht. at give mennesker med

multiple funktionsnedsættelser en stemme. Så her er endnu et indsatsområde: At udvikle og udbrede

viden om hvordan ASK-brugerne ud fra netop deres forudsætninger og kontekst kan inddrages og

spørges om deres refleksioner over eget liv, deres meninger, ønsker og mål. Talking Mats 36 , som vi

selv har brugt i projektet, er et eksempel på en metode, der er udviklet kundskabsbaseret i

samarbejde med voksne mennesker med CP. Metoden tilpasses altid brugeren og den aktuelle

kontekst. Vi har i Danmark i mange år haft en lov om brugerinddragelse (Serviceloven § 16), men i

praksis er vi ikke flinke til at drøfte livets prioriteringer med brugerne, enten fordi vi tror, vi ved,

hvad der er bedst for dem, eller fordi vi ikke selv reflekterer nok. Nærpersonerne må for mange

brugere i fokusgruppen hjælpe med at formulere brugerperspektivet. Dette giver også en væsentlig

sidegevinst. Nærpersonernes proces med, på en velreflekteret måde, at sætte sig ind i

brugerperspektivet, skaber erkendelse og ansvarsfølelse, netop fordi de har en personlig relation til

brugeren. Endvidere er relationen betydningsfuld for et ASK-tiltags/en metodes virkning. Dette bør

afspejles tydeligt i definitionen af brugerkundskab.

Ralf W. Schlosser 37 (RS) har beskrevet KBP som nødvendig for ASK-området, men påpeger, at

området har nogle særlige udfordringer i forhold til KBP’s grundlag og definitioner, og må derfor

have sin egen KBP-definition. Udfordringerne er bl.a.: a) Heterogene grupper er regelen, ikke

undtagelsen, så det er vanskeligt selv indenfor samme diagnose/gruppering at leve op til

evidensbaseringens krav om randomiserede design og kontrolgrupper, b) ASK- systemerne og

tiltagene er komplekse, c) Kommunikationsprosessen er dynamisk af natur, d) Udredningsprocessen

36 Se note 12.

37 Jvf. litteraturliste.

42

Similar magazines