ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

videnshus.dk

ASK 2 projekt rev 02-2010 Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt.pdf

ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt

står for sikker og dokumenteret kundskab, viden og metodik. Fagligheden skal være der, men den

”trenger imidlertid å bli minnet om det hverdagslige og vanlige. Det faglige er til for å muliggjøre

det vanlige, der hvor den andres utgangspunkt er uvanlig. Faglighet betyr å besitte viten, kunnskab

og metodisk kompetanse, som befinner seg utenfor ”klientens” rekkevidde. Det å utforme og

utmeisle denne kompetansen på måter som finner gjenklang hos klienten, og om mulig i samarbeid

med vedkommende, krever egen ekspertise og dømmekraft, som ikke erverves innenfor det faglige

alene. Faglig praksis må med nødvendighet være noe annet og mer enn sunn fornuft, fordi sunn

fornuft ofte forenkler for mye, men den faglige praksis må basere seg på sunn fornuft”. (Lorentzen,

2006, s. 52)

Med PL’s tanker er vi godt i gang med at kigge på perspektiver, der danner udgangspunkt for,

hvorfor man prioriterer, som man gør indenfor specialpædagogik og dermed også, når det gælder

vilkårene for mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Den svenske professor

i specialpædagogik Claes Nilholm 4 beskriver 3 forskellige perspektiver på specialpædagogik, der

kan være med til at danne et overblik og give en forståelse for, hvordan forskellige holdninger og

sammenhænge kan spille ind.

4 Jvf. litteraturliste.

Det kompensatoriske perspektiv har haft og har stadig en dominerende position indenfor

specialpædagogikken. Her lokaliseres egenskaber og færdigheder, der er problematiske,

primært hos det enkelte individ. Der skabes afgrænsede problemgrupper, og begreber som

IQ test, normalfordeling og standardafvigelser er kendte indenfor dette perspektiv.

Normalitetsbegrebet er centralt og bygger på, at man kan skille det normale fra det

unormale, og det unormale benævnes og beskrives. Specialpædagogikkens opgave bliver

først og fremmest at kompensere individet ud fra de brister, det fremviser – den

grundlæggende idé er, at kompensere individer for deres problemer. Denne holdning

stemmer overens med et syn, hvor selve handicappet placeres hos individet selv.

Indenfor det kompensatoriske perspektiv ses udviklingen af metoder/behandling rettet mod

specifikke grupper som det centrale, og de professionelles opgave er at arbejde udfra de

metoder, der har vist sig at være bedst i videnskabelig afprøvning (Nilholm, s. 85). Det tages

for givet, at videnskaben gennem de professionelle har stor indflydelse – den del af

videnskab og forskning, som tager udgangspunkt i en medicinsk/psykologisk tradition.

Det kritiske perspektiv opponerer imod det kompensatoriske perspektivs fundament

omkring normalitet/unormalitet og hævder, at specialpædagogikken i sig selv marginaliserer

og udpeger børn. Ordet ”special” kritiseres for at tage et ukritisk og traditionelt syn på

normalitet med sig og for at segregere mennesker med funktionsnedsættelser og forhindre

5

Similar magazines