Demens
Sammenhæng i indsatsen
Tæt på John
Omsorg med individet i centrum
Forstå hvad der sker
Når demente er udadreagerende
Social
Fokus
ældre
november 2009
Bente Meunier
2 social fokus ældre
FrA mIn SToL
en sammenhængende indsats
I de seneste år er der kommet øget fokus på demensområdet.
Vores viden om demens er i vækst, og de nye større
kommuner har betydet øget faglighed og flere differentierede
tilbud til borgerne. Det åbner nye muligheder for
at målrette indsatsen til den enkeltes behov.
Vi ser stadig flere yngre, der får en demensdiagnose.
Netværkscafeer, målrettede rådgivningstilbud til den
demente og til familien er en del af en forebyggende og
tidlig indsats, der kan have stor betydning for tryghed og
livskvalitet.
Fra VISOs rådgivning ved vi, at praksisfeltet oplever
særlige udfordringer, når det gælder omsorgen til borgere
med demens, som har en udadreagerende og problemskabende
adfærd. Den faglige opgave er kompleks,
men erfaringen er, at socialpædagogiske tilgange ofte
kan løse op for de svære situationer. Ledelsens opbakning
og brug af fagfolk med særlig viden om demens er også
helt central.
Mennesker med demens er ligeså forskellige som alle
andre. Men fælles er, at alle har brug for en individuel,
koordineret og sammenhængende indsats både internt i
kommunen og på tværs af social- og sundhedssektoren.
Ansættelse af demenskoordinatorer og udarbejdelse af
forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler er eksempler
på initiativer, der netop har som mål at sikre en samlet
indsats. Servicestyrelsen følger i 2010/2011 op på implementeringen
af samarbejdet mellem kommunerne og de
fem regioner.
Centralt og politisk er der også fokus på betydningen
af en velkoordineret og sammenhængende indsats. I
finansloven for 2010 er det således aftalt, at en tværfaglig
arbejdsgruppe skal udarbejde forslag til en national
handlingsplan om demens, der blandt andet skal skabe
overblik over, hvem der gør hvad på demensområdet i
Danmark.
Også i Servicestyrelsen ser vi frem til fortsat at kunne
støtte indsatsen for demente og deres familier ved at formidle
viden og bygge bro.
Bente Meunier
Chef for Ældreenheden
Servicestyrelsen
TEMA
Demens
”
… det kræver specialiseret
viden at passe
demente. Derfor er
det måske heller ikke
noget, alle kan lære.”
Gunhild Waldemar, nationalt videnscenter for Demens
KOLOFON
Social Fokus · Ældre, november 2009 / 1. årgang
© Servicestyrelsen og forfatterne
Synspunkter, der kommer til udtryk i interview,
kommentarer o.l. er ikke nødvendigvis dækkende for styrelsen.
redaktion: ole Worregård (ansv.), Sanne bertram (redaktør) og Trine Frederiksen
(journalist). Fagkonsulenter: Knud D. Andersen og Abelone Løgstrup
Design og tryk: Datagraf
Forsidefoto: mette Krull
oplag: 5.500
ISSn: 1903-7759 Social Fokus · Ældre (trykt). ISSn: 1903-7767: (online)
Social Fokus udkommer som fire serier – om ældre, udsatte, børn & unge og
handicap. Hver serie kommer to gange om året. Du afgør selv, hvilke serier du vil
have. Tegn gratis abonnement på www.servicestyrelsen.dk/socialfokus
redaktionen kan kontaktes på kommunikation@servicestyrelsen.dk
Servicestyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. vi arbejder
for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne,
mennesker med handicap samt ældre. Servicestyrelsen er en del af
Indenrigs- og Socialministeriet.
Servicestyrelsen, edisonsvej 18, 5000 odense C, tlf. 72 42 37 00
NORDISK MILJØMÆRKNING
541 Tryksag 166 s.
16
6 En sammenhængende indsats
Demente har brug for en koordineret
indsats
12 Skanderborgs enkle redskaber
mindre bureaukrati, mere refleksion
Problemskabende adfærd
når der er udadreagerende
demente på plejecentret
s. 18
14 Da Annemarie begyndte at glemme
60 år, da demensen satte ind
16 Den svære diagnose
Udredning af demens mangler ofte
præcision. Interview med Gunhild
Waldemar
At læse tegnene
”Jeg lærer John at kende.
og mig selv.”
Sosu-assistent Ingvild Jørgensen
FASTE TING
InDHoLD
20 Forstå symptomerne
Forstyrret tænkning kan skyldes
demens. eller meget andet!
22 Kort nyt – Demens
s. 9
4 Kort nyt
– fra Servicestyrelsen
og
Ældreforum
s. 6-23
24 Bagsiden
rollen som koordinator.
Kommentar
af Ane eckermann,
formand for DemensKoordinatorerne
i DanmarK
ældre social fokus 3
dre
evinster
lt naturne
klarer
t.
ivitet i
draget til
sk aktivitet,
vækkede ælg
udskyde
piration til,
e områder med
mmer lysten til
Fax 7242 3991
n 20 · 2605 Brøndby
KorT nyT
– fra Servicestyrelsen og ÆldreForum
Idékatalog
– inspiration til fysiske og mentale aktiviteter for ældre i plejeboliger samt andre skrøbelige ældre
4 social fokus ældre
Idékatalog
– inspiration til fysiske
og mentale aktiviteter
for ældre i plejeboliger
samt andre skrøbelige
ældre
08/09/09 13:34:12
Soci le t l
NyheDSService
Tal er ikke alt. Men nogle gange kan tal give overblik eller
indsigt, overraske eller bare vise noget klart og tydeligt.
Det er baggrunden for Servicestyrelsens elektroniske nyhedsbrev,
Sociale tal. Nyhedsbrevet kommer en gang om måneden
med små, letlæste nyheder med fokus på nye sociale
tal, hentet fra alle Servicestyrelsens fagområder. Historierne
er korte og koncise og er udtryk for fakta, der er genereret i
styrelsen.
Sociale tal er en del af Servicestyrelsens gratis nyhedsservice.
Der er tilmelding på hjemmesiden.
SErvicEStyrElSEN.DK
Motion for ældre
Nyt iDekatalog
Forskning viser, at ældre på plejecentre har gode muligheder for at vedligeholde eller
forbedre deres funktionsniveau ved at bevæge sig mere. Men ikke alle får rørt sig
tilstrækkeligt.
I et nyt idekatalog kan man hente inspiration til at motivere til fysisk aktivitet.
Her er også forslag til konkrete aktiviteter samt idéer til, hvordan plejecentre
med enkle midler kan indrettes, så lysten til at bevæge sig opmuntres.
Bogen henvender sig først og fremmest til personale i plejesektoren, men også
medarbejdere ved dag- og aktivitetscentre m.fl. kan have glæde af bogen.
Idekataloget, der er udgivet i samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund,
kan bestilles hos ÆldreForum.
GoD mAD, GoDT LIv
Nyt iDekatalog
Et måltid består ikke kun af den mad, vi spiser. Borddækningen,
serveringen, de fysiske rammer, stemningen og samtalerne
ved bordet har også betydning for oplevelsen.
Et godt måltid er én af de ting, som kan øge livskvaliteten,
ikke mindst for ældre. Derfor udkommer der nu et katalog
med ideer til, hvordan man kan skabe gode rammer for måltider
for ældre mennesker, der modtager madservice hjemme
eller i plejecentre.
Idekataloget er lavet af SFI for Servicestyrelsen og retter sig
til medarbejdere og ledere i ældreplejen.
Hjælp til ældre
FleSt private leveraNDører
gODmAD-gODtliv.DK
AElDrEFOrum.DK
En ny opgørelse viser, at der er et flertal af private leverandører
af praktisk hjælp til ældre. Et udtræk fra Fritvalgsdatabasen viser,
at der er 229 private firmaer og kommunale leverandører.
Leverandørerne har tilsammen tegnet over 850 kontrakter
med kommunerne om levering af praktisk hjælp i form af rengøring,
tøjvask og indkøb til borgere, der modtager ydelserne jf.
servicelovens § 83.
Fritvalgsdatabasen kortlægger godkendte leverandører
og pris- og kvalitetskrav for praktisk hjælp, personlig pleje og
madservice.
SErvicEStyrElSEN.DK
Foto: Colourbox
Den 7. oktober bød Servicestyrelsen og Hjælpemiddelinstituttet 88 deltagere
velkommen til Dag 1 i Projektlaboratoriet for Velfærdsteknologi.
Formålet med dagen var, at virksomheder og fagfolk på det sociale
område i fællesskab skulle udvikle gode idéer. Det skete bl.a. gennem
spørgsmål som: Hvilke udfordringer i kommunerne stjæler dyrebar
tid? Findes der en teknologisk løsning? Kan eksisterende teknologi bruges
på nye måder, så den sparer ressourcer?
Deltagerne gik til opgaven med stor kreativitet og entusiasme og
identificerede flere kommunale udfordringer, hvor teknologi kunne
være løsningen. Ideudviklingen fortsætter nu via et netbaseret debatforum.
Er du eller din kommune interesseret i området, er der en ny chance
for at deltage i projektlaboratoriet til foråret, hvor der afholdes en tilsvarende
dag.
Kontaktperson: Rikke Sølvsten Sørensen rss@servicestyrelsen.dk
utilsigtede
hændelser
= læriNg og Ny prakSiS?
SErvicEStyrElSEN.DK
Kan man lære af sine fejl? Ja, det tror vi i hvert fald, at man kan!
Derfor iværksætter Servicestyrelsen til december projektet Registrering
af fejl og utilsigtede hændelser på det sociale område.
Formålet er at sikre bedre kvalitet og sikkerhed for de borgere,
som modtager sociale ydelser. Ved at få fejlene frem i lyset kan vi
lære af dem og måske ændre praksis. Derfor er der i projektet fokus
på, at de deltagende institutioner og tilbud udvikler en læringskultur
i stedet for at skjule evt. fejl.
På handicap- og udsatteområdet vil projektet rette sig mod bo-
og dagtilbud for voksne. For børn og unge gælder indsatsen døgninstitutioner
og opholdssteder, og på ældreområdet vil ordningen
omfatte hele ældreplejen, dog ikke dagtilbud.
Projektet løber til udgangen af 2011.
Kontaktperson: Projektleder Stephan Siig Hansen tlf. 72 42 39 29.
Seksuelle overgreb
UDbUD om behaNDliNgSeFFekt
Servicestyrelsen udbyder en evaluering og
effektmåling af gruppe behandlingsforløb
for børn/unge, der har været udsat for seksuelle
overgreb eller har seksuelt krænkende
adfærd. Den nye viden skal kvalificere
kommunernes tilbud på området.
Projektperioden løber fra januar 2010
til december 2014, og beløbsrammen er
2.960.000 eks. moms. Der er frist 17. december
kl. 12.
VISO
deN NatIONaLe VIdeNS- Og
SpecIaLrådgIVNINgSOrgaNISatION
SErvicEStyrElSEN.DK
Konference
»Specialiseret viden til gavn«
1. december 2009 I NybOrg
1. december afholder VISO – den nationale Videns- og
Specialrådgivningsorganisation – en stor konference på
Nyborg Strand. Her vil der blive sat på fokus på en bred
vifte af den specialiserede viden inden for socialområdet,
som VISO leverer. Der er 17 forskellige workshops,
bl.a. Demens og magtanvendelse – handlemuligheder og Vurdering
af boligindretning Servicelovens § 116.
På det fælles program er bl.a. et oplæg af journalisten
Konferencen har fokus på den brede vifte af specialiseret viden
Eva inden Jørgensen, for handicap- der og udsatteområdet, fortæller om som at VISO være yder. pårørende til en
døende og mødet med det sociale system i den forbindelse.
Læs mere på
www.servicestyrelsen.dk/viso
Konferencen henvender sig til ledere og fagpersonale
i de kommunale forvaltninger, kommunale, regionale
og private specialtilbud, brugerorganisationer og handicapråd.
Deltagerprisen er 950 kr.
7687 Annonce_210x275_Social_Fokus.indd 1 25/09/09 11:40:31
SErvicEStyrElSEN.DK
ældre social fokus 5
TEMA: DemenS
En sammenhængende
indsats
Der er mange former for
demens. men alle demensramte
har brug for hjælp og støtte
fra det offentlige – og indsatsen
skal være koordineret.
udfordringerne for kommuner
og sygehussektor vil vokse de
kommende år.
6 social fokus ældre
demens. Alzheimers. Senildemens.
Betegnelserne er mange
og bliver ofte brugt lidt i
flæng – og nogle gange lidt
misvisende. Men demens er ikke én sygdom,
det er en betegnelse for en række
forskellige symptomer, der alle har det
fællestræk, at hjernen på en eller anden
måde er svækket, og at tilstanden er
uafvendelig. Der findes flere former for
demens og op mod hundrede diagnoser.
Fire hovedformer
Den hyppigst forekommende gruppe
er Alzheimers, som rammer mere end
halv delen af alle, der får en demensdiagnose.
Alzheimers er formodentlig
den sygdom, der oftest associeres med
demens. Tiltagende hukommelsesbesvær
er tit et af de mest markante symptomer.
Patienten kan have vanskeligt
ved at finde de rette navneord, og der
kan forekomme koncentrationsproblemer
og svækket dømmekraft. Nogle
kan fx også få lettere til gråd eller få
symptomer på depression.
Vaskulær demens er en anden demensform,
som er forholdsvis hyppig.
Den skyldes typisk, at den demensramte
har haft blodpropper. Patienter med
vaskulær demens kan have symptomer
meget lig Alzheimers, men afhængigt
af, hvor blodpropperne ramte, kan den
FAKtA
Servicestyrelsen har i en årrække samarbejdet med praksis om udvikling på
demensområdet, ofte med fokus på sammenhæng i indsatsen:
Samarbejdsmodellen, som sikrer sammenhæng mellem primær- og sekundærsektor
er et eksempel. Erfaringer fra modellen videreføres p.t. på
forskellig vis i såkaldte sundhedsaftaler og forløbsprogrammer. i 2009-2011
støtter Servicestyrelsen videreførelsen af erfaringerne fra samarbejdsmodellerne
i de nye strukturer.
DAiSy-projektet har blandt andet udviklet en rådgivningsmodel til støtte og
vejledning af demente og deres pårørende. Projektet afsluttes og afrapporteres
med udgangen af 2009 og starten af 2010.
i perioden 2006-2009 har Servicestyrelsen igangsat fem regionale projekter,
der skal sikre bedre sammenhæng og kommunikation, når demente patienter
bevæger sig mellem hospitaler og kommunen.
også ramme andre dele af hjernen, og
derfor give personlighedsforstyrrelser
af forskellig art.
En måske mindre kendt demensform
er Lewy Body demens, der påvirker
nogle ganske bestemte legemer i hjernen.
Sygdommen medfører både intellektuel
og motorisk svækkelse. Mange
af de fysiske symptomer minder om
symptomerne ved Parkinsons sygdom,
bl.a. muskelstivhed og langsomme
bevægelser. Ofte har patienterne også
hallucinationer.
En gruppe, som kan fylde meget, når
de flytter på plejecentre, er de borgere,
der rammes i pande- eller tindingelapperne
i hjernen. Det kaldes frontotemporal
demens, og medfører ikke
nødvendigvis dårlig hukommelse. Til
gengæld kan en række sociale og empatiske
færdigheder blive ramt, og borgerens
adfærd kan dermed blive grænseløs
eller udadreagerende og voldsom.
Demens optræder langt hyppigere
hos borgere over 65, og risikoen inden
for de fleste typer af demens er stigende
med alderen. Men der findes en ret stor
gruppe borgere fra 64 år (se artiklen s.
14) og helt ned i 40’erne og i enkelte tilfælde
30’erne, som har fået konstateret
demens. De yngre patienter vil ofte være
i en anden livssituation, mange er fx
på arbejdsmarkedet, og nogle har hjem-
SErvicEStyrElSEN.DK
meboende børn. Deres behov for støtte
og hjælp vil derfor ofte også adskille sig
fra de ældre dementes.
Det er i øvrigt vigtigt at understrege,
at man i dag ikke taler om ’senil demens’.
Senil betyder aldre eller aldring,
og demens er ikke alene en aldersbetinget
sygdom. Derfor er betegnelsen ikke
relevant.
den kommunale indsats
Demenssygdomme betyder, at hele levevisen
bliver påvirket. Uanset hvilken
konkret diagnose, der er tale om, bliver
der på et eller andet tidspunkt brug for
en plejebolig. Det vil næsten altid være
svært for en ægtefælle, voksne børn
eller andre pårørende at give den nødvendige
pleje og omsorg, når demenssygdomme
bliver værre. Men også på
de tidligere stadier kan der være brug
for mange former for støtte og hjælp.
Mange får brug for sundhedsfaglig vejledning
og hjemmehjælp til plejeopgaver
og praktisk assistance. Der er behov
for rådgivning og vejledning til både
borgeren, de nærmeste pårørende og
andet netværk om sygdommen og dens
konsekvenser. Vigtigt er det også, at der
er relevante sociale tilbud, så borgeren
ikke isoleres. Det kan fx være i form af
dagcenter o.l. med muligheder for motion,
kulturelle aktiviteter mv. Studier >>
ældre social fokus 7
Foto: michael Daugaard
TEMA: DemenS
litterAtur og linKS
Socialpædagogik & demens – det vanskelige omsorgsarbejde Servicestyrelsen 2006
vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper,
velfærdsministeriet 2008
guide til alarm og pejlesystemer for demente, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service 2007
Omsorg og magt – interaktiv dvd, Servicestyrelsen 2006
Håndbog om demens, til myndighedniveau red. Dorthe v. Buss, Servicestyrelsen 2007
Håndbog om demens, til pleje og omsorgspersonale. red. Dorthe v. Buss, Servicestyrelsen 2007
Steen g. Hasselbalch m.fl. (red.): Forstå demens. lindhardt og ringhof 2004
rundt om demensindsatsen (dvd) Servicestyrelsen 2006
At oplyse om demens – ideer og inspiration, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og SFi 2007
viser, at nedslidningen af de nærmeste
er meget stor, når et familiemedlem
rammes af demens. Det er derfor
vigtigt, at ikke mindst ægtefæller får
tilbud om både aflastning og støtte og
tilstrækkelig vejledning.
Afgørende for borgerens livskvalitet
er imidlertid ikke kun, at det
enkelte tilbud er velfungerende, men
også at der er sammenhæng i indsatsen,
og at kontakten med det offentlige
er koordineret. Det gælder både
de forskellige grene af kommunen og
på tværs af sektorer, fx i samarbejdet
mellem kommune, sygehus og praktiserende
læge. En sammenhængende
indsats betyder desuden meget for de
pårørende, ikke mindst ægtefællen,
der ellers kan opleve at skulle bruge
mange ressourcer på selv at være
tovholder.
En af de helt afgørende faktorer
for at få den kommunale indsats til
at hænge sammen er de lokale demenskoordinatorer
eller demenskonsulenter.
Det er oftest denne gruppe,
der har den tidlige kontakt med borgerne,
og som kan se, hvilke behov
borgerne har både nu og på længere
sigt. Det er typisk medarbejdere,
der har lang erfaring, og som har
overblikket over både kommunernes
tilbud og andre støttemuligheder, fx i
den frivillige sektor.
8 social fokus ældre
loven og metoderne
Der findes en række faglige tilgange,
som kan give øget livskvalitet, især
når borgerne flytter på plejehjem.
I lovgivningen er socialpædagogik
tænkt ind som en integreret del i arbejdet
med de regler, der er på området.
Serviceloven giver mulighed for
at benytte magt for at sikre borgerens
sundhed, værdighed og sikkerhed.
Men disse regler må aldrig erstatte
den socialpædagogiske indsats. De må
også kun bruges i afgrænsede perioder
og til konkrete formål. Pointen er
at sikre respekten for, at mennesker
med demens har ret til selv at bestemme
– trods deres kognitive handicap.
Samtidig er der altså en pligt til at
passe på borgerne og især til at undgå,
at de er til fare for sig selv.
Ud over de socialpædagogiske
virkemidler er der en række metoder,
som også fokus på at hjælpe borgeren
med at få en god hverdag. Det er arbejdsformer
og faglige metoder, der
ligesom socialpædagogikken bygger
på en forståelse af mennesker med demens
som hele mennesker med personlighed
og livshistorie. Et eksempel
er reminiscensmetoder, hvor man
i direkte kontakt med mennesker
med demens bruger genstande fra de
pågældendes liv til at vække minder.
En anden meget udbredt metode er
www.viDENScENtErFOrDEmENS.DK
www.AlzHEimEr.DK
www.SErvicEStyrElSEN.DK
Marte meo. Her bruges videoobservation
til at skabe refleksion over medarbejdernes
egen praksis.
Flere og flere
Antallet af borgere med demens
stiger i de kommende år. Det er et
uomgængeligt faktum, fordi antallet
af ældre generelt stiger. Man bliver
desuden bedre til at opspore demenssygdomme.
Det er til gavn for patienterne,
som typisk vil profitere af en
tidlig indsats.
Men begge dele giver den offentlige
sektor nye og øgede udfordringer.
Det gælder både i forhold til rådgivning,
støtte og pleje til borgerne og
den faglige udvikling af medarbejderne.
Alt dette stiller store krav til
en sammenhængende indsats og en
stærk koordination, både mellem
sektorer og faggrupper. Og til en
fortsat udvikling af viden – og implementering
af den i den praksis, der er
afgørende for, at også borgeren med
demens kan opleve en hverdag med
mening, trivsel og glæde. ❚❙
Af fuldmægtig Knud Damgaard Andersen
kda@servicestyrelsen.dk
At læse tegnene
”i kontakten med John lærer jeg ham bedre og bedre at
kende. Det er en forudsætning for at hjælpe ham. men jeg
lærer også mig selv og min egne grænser at kende,” fortæller
sosuassistent ingvild Jørgensen. på amaliebo i Svendborg
bor ni ældre med demens, hver med deres behov.
tag det nu roligt,” udbryder
John Andersen med en brysk
stemme. ”Hvis jeg tager det
mere roligt, så falder jeg da i
søvn,” svarer sosu-assistent Ingvild Jørgensen.
”Nå ja, det siger du jo,” kommer
det prompte fra John. Stemmen er nu
anderledes mild og fuld af varme. Med
hjælp fra Ingvild er skjorten og bukser-
ne knappet. John er nu klar til at møde
journalisten, imens han klarer dagens
første gøremål, rygningen.
”Det er altså ikke fordi jeg skal lave
mad, at jeg har forklæde på,” siger han
med et drillende smil. ”Det er et rygeforklæde.
De er sgu bange for, at jeg
sætter ild til det hele!” Røgen samler
sig som en tåge omkring den 80-årige
>>
ældre social fokus 9
TEMA: DemenS
deMenS i SvendBorg KoMMune
alle, som arbejder med ældre i kommunen kommer på
Demens1kursus, som giver en grundlæggende viden
omkring sygdommen. De, som arbejder med demente
på en skærmet enhed, i demensdagcentre og i gæsteboliger,
skal på Demens 2, der giver yderligere viden.
arbejdet med SpiDo er i sin vorden i Svendborg. 53
mange medarbejdere afsluttede SpiDouddannelsen i
2008. erfaringer fra satsningen bliver nu evalueret.
kommunen har to demenskoordinatorer ansat.
mand, men suser hurtigt videre, ud af det
åbne vindue.
John Andersen bor i en toværelses lejlighed
i Amalie bo – en skærmet afdeling på
plejecentret Caro line Amalie i Svendborg.
Ud over John huser Amaliebo otte andre
ældre med forskellige typer af demens.
Socialpædagogikken
En gruppe af medarbejderne på Amaliebo
blev sidste år uddannet, så de aktivt kan
bruge en socialpædagogisk tilgang, SPIDO,
i deres arbejde med de demente. På Amaliebo
er devisen ’individet i centrum’ med
den enkelte beboers ønsker og behov som
det vigtigste udgangspunkt. Og det går
godt i spænd med et af de grundlæggende
elementer i den socialpædagogiske tilgang,
som forenklet sagt handler om at se på det
hele menneske. Undersøgelser har desuden
vist, at socialpædagogikken kan forebygge,
at der bruges magt over for de demente.
”Jeg synes, at personalet her hos os er
rigtig dygtige og vant til at arbejde pædagogisk,
kreativt og fantasifuldt i forhold
til at forebygge magtanvendelse. Men det
giver et kompetenceløft at få ny viden, som
vi har fået med SPIDO,” siger plejecentrets
leder Annette Søby.
En smuk gammel rødstensbygning danner
rammen om Amaliebo. De lange gange,
som forbinder beboernes individuelle rum
med fællesområderne, er udsmykket med
10 social fokus ældre
SPido
SpiDo står for Socialpædagogisk praksis i Demensomsorg. Det handler om en særlig tilgang
i arbejdet med pleje, omsorg og udviklingsstøtte til svækkede og udsatte mennesker.
målet er at nedbringe magtanvendelse i omsorgsarbejdet og styrke deltagernes kompetence
til at håndtere vanskelige situationer og skabe udvikling i samspillet med borgerne
og i plejen.
Undersøgelser viser, at tilgangen giver et fald i brugen af magt. en anden gevinst er, at
medarbejderne bliver mere tilfredse med deres arbejde, fordi tilgangen skaber en bedre
forståelse og indsigt i det enkelte menneskes livssituation.
Der er udgivet fire pjecer, som giver konkrete redskaber til at gå i gang arbejdet med SpiDo.
personlige navneskilte, Amagerhylder og
malerier i guldrammer. Udsmykningen er
et forsøg på at gøre miljøet i huset så hyggeligt
og hjemligt som muligt. Udgangsdørene
er malet med smukke naturmotiver.
Ligesom navneskiltene er de malet af
rengøringsassistenten, som har et æstetisk
talent. Men dekorationerne har også en
konkret funktion. Navneskiltene kan beboerne
genkende, og de udsmykkede døre
gør, at beboerne ikke forlader Amaliebo.
Humor og varme
Inde i Johns gemakker falder efterårssolen
ind på de mange fotos af familien.
Ingvild Jørgensen har sat sig på en
stol, tæt ved siden af John. Hun fungerer
som fast kontaktperson for John, og man
mærker tydeligt, at de to har en helt særlig
relation til hinanden. Ingvild forklarer, at
hun har ønsket at være kontaktperson for
John, fordi det er en udfordring at få ham
til at trives i den hverdag, han er i nu. John
er frontotemporalt præget i sin demens,
dvs. at demensen primært har angrebet de
forreste dele af hjernen. Ofte betyder det,
at personlighed og adfærd ændres, ligesom
sprog eller tale kan blive påvirket.
John fortæller ivrigt, når Ingvild spørger
til hans liv som succesrig forretningsmand
i Svendborg. Nu er det sønnen, der
har overtaget firmaet, men stoltheden over
livsværket er der stadig.
SErvicEStyrElSEN.DK/SPiDO
”Kan du ikke fortælle, hvad det er du
gør, hvis du er ked af det?”, spørger Ingvild
indforstået. Et skælmsk smil breder sig i
Johns ansigt.
”Så kigger jeg på mig selv i spejlet, og
så bliver jeg så glad!”, udbryder han, mens
selvtilliden lyser ud af de stærke øjne.
Humor, varme og fornemmelsen af god
tid præger samværet mellem de to. Alligevel
vil Ingvild ikke bare kopiere sig selv,
når hun bagefter går ind til én af de andre
beboere.
”Den måde jeg er på inde ved John, sådan
er jeg jo ikke hos nogle af de andre. De
kræver en helt anden tilgang. Det er utroligt
vigtigt, at du som medarbejder kender
til det enkelte individ, hvis du skal hjælpe
dem til at trives. Vi snakker meget sammen
kollegerne imellem for at finde ud af, hvordan
vi bedst møder beboernes individuelle
behov,” forklarer Ingvild Jørgensen.
Forskellige behov
Johns demens gør, at det kan være svært
for ham at forholde sig til mange mennesker
på en gang. Ingvild fortæller, at han
ofte foretrækker at være hos sig selv først
på dagen, og når aftensmåltidet så nærmer
sig, trisser han selv ned i fællesområderne.
”Jeg kunne godt sige til John, at han
skal spise sin morgenmad sammen med de
andre beboere. Men jeg ved jo, at det ikke
er hans behov. Hvis jeg gjorde det, ville det
”Den måde, jeg er på inde ved
John, sådan er jeg jo ikke hos
nogle af de andre. De kræver
en helt anden tilgang,” siger
Ingvild Jørgensen, der er
sosu-assistent på Amaliebo,
et botilbud til demente.
være mit eget behov jeg tilfredsstillede, og det er ikke i
tråd med det fokus vi har,” pointerer hun.
Her først på formiddagen summer Amaliebo af aktivitet.
Køkkenet ligger centralt placeret mellem kontor
og opholdsrum, og man får tydeligt fornemmelsen af,
at køkkenrummet samler beboere og medarbejdere.
Særligt i weekenderne nyder beboerne at give en hånd
med i madlavningen. En af de yngre demente hjælper
med støvsugningen. Det er nemlig det, der skaber trivsel
for ham. At han kan give en hånd med efter han
som 68-årig ’flyttede hjemmefra’ for godt tre måneder
siden. Andre sidder i grupper og spiller kort, én sætter
blomster i vand, og en anden stikker hovedet ind af
døren med en pakke cocktailpølser i hånden, som han
netop har købt.
”Jeg vil gerne være med til at forhindre, at John bare
ender med at blive en sur gammel, udadreagerende
mand. For os medarbejdere, der er tæt på ham, gælder
det om at give ham et liv på Amaliebo på hans egne
præmisser. I kontakten med ham lærer jeg ham bedre
og bedre at kende, og det er en forudsætning for at
hjælpe ham. Men i den proces lærer jeg også mig selv
og mine egne grænser bedre at kende, og det er også
meget væsentligt i den her måde at arbejde på,” siger
Ingvild.
Selvfølelsen
Den form for demens, John har, medfører ofte, at opfattelsen
af normer ændres. Det betyder, at John af og til
kan komme med meget kraftige udbrud af vrede og
bruge ord, som overskrider ’normale’ måder at opføre
sig på.
”Jeg kender ham så godt, at jeg ved, at det egentlig
er ham meget imod at være fræk, som han kan være
nu og da. Han ville allerhelst sluge de frække ord i sig
igen, hvis han kunne. Derfor bruger jeg også rigtig
meget humor, når jeg er sammen med John. På den led
kan han få beskeden om, at det ikke er ok at bruge de
frække eller vrede ord, men uden at han taber ansigt.
Det er utroligt vigtigt for alle beboerne, at de bevarer
selvfølelsen, og at vi kan læse de tegn, de sender til os,”
understreger Ingvild.
”Hun siger jo, at der er nogle forbudte områder, hvor
jeg ikke må røre. Så du kan godt se, at hun er en lidt besværlig
kone,” pointerer John.
”Er vi nu også blevet gift, John?”, spørger Ingvild.
”Næ, det er da også rigtigt, det er vi ikke. Vi er vel
ikke engang ringforlovede!” siger John med et smil. ❚❙
Af Trine Frederiksen
trf@servicestyrelsen.dk
Foto: mette Krull
TEMA: DemenS
Skanderborgs enkle
mindre bureaukrati og mere refleksion. Det er resultatet i Skanderborg,
hvor kommunen har sat fokus på magtanvendelse over for
demente. metoden er bedre læring og en håndfuld enkle redskaber.
12 social fokus ældre
Alle kommuner skal indberette
det, der i Serviceloven
hedder ”magtanvendelse
og indgreb i selvbestemmelsesretten”
over for fx demente.
Samtidig er det lovfæstet, at der altid
skal være tale om det mindst mulige
indgreb, og at indgreb aldrig må
erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk
bistand.
Indberetningsarbejdet er indlysende
nødvendigt, men kan sluge
tid og ressourcer. Skanderborg kommune
har taget udfordringen op og
lettet sagsgangen. Resultatet er ikke
blot mindre bureaukrati, men også
bedre dokumentation og en kvalificering
af indsatsen over for borgere
med demens.
Sparer tid og kræfter
”Borgeren er i centrum i Skanderborg
kommune – også når vi arbejder
med demente. Det er vigtigt
for os, at vi altid har handlet, som
vi skal, når vi i nogle situationer
er nødt til at bruge magt i forhold
til demente borgere. Alle indberetninger
skal være i orden, og vi skal
til enhver tid kunne dokumentere
den indsats, vi gør, over for såvel
pårørende som over for det politiske
niveau,” understreger Lisbeth Hyldegaard,
der er demenskonsulent
og har myndighedsfunktionen i
Skanderborg.
Det er ikke store forkromede
indberetningssystemer, der har effektiviseret
Skanderborgs afrapporteringer
om magtanvendelse. Enkle
arbejdsredskaber og frem for alt en
grundlæggende indsigt i, hvordan
opgaverne skal gribes an, har sparet
både tid og kræfter på den lange
bane.
”Vores jurist gennemgik lovgivningen
for at forenkle de procedurer,
vi skal igennem, når vi indberetter,”
fortæller Lisbeth Hyldegaard.
”Et andet sted, vi greb fat, er indscanning
af indberetninger i vores
elektroniske sagsbehandlingssystem
Acadre. Det giver enkel dokumentation
og mulighed for at trække
”
informationer ud på den enkelte
borger. Et konkret eksempel kunne
være, at vi kan se, at der på et plejecenter
har været 15 indberetninger
af magtanvendelse. De fem har
måske været på forskellige borgere,
mens de ti er på en enkelt. Det agerer
vi naturligvis på.”
Endnu kan det udførende personale
ikke selv kan lægge informationer
ind i Acadre. Det bliver muligt
senere – og det vil lette arbejdet
endnu mere.
På baggrund af en analyse af området
har Skanderborg Kommune
udarbejdet seks forskellige blanketter
til indberetning i stedet for de
fire, kommunerne ellers bruger.
Selvom det giver mere at holde styr
på, opleves det som en bedre løsning,
fordi udvalget af blanketter nu meget
præcist matcher kommunens
behov, forklarer Lisbeth Hyldegaard:
”Vores indberetningsskemaer er
målrettet de situationer, vi kommer
ud for. Det forenkler arbejdet i de
udførende enheder.”
Blomstermodellen
Ud over de konkrete, administrative
genveje, har Skanderborg også opnået
faglige gevinster ved at sætte
fokus på magtanvendelse. Et cen-
vi kalder det blomster modellen.
vi tager fat i alt, der har betydning
for, at noget kan gro ...
Lisbeth Hyldegaard
edskaber
tralt redskab er her en psykosocial
udredningsmodel, som hjælper de
udførende medarbejdere til at tackle
nye situationer i omsorgsarbejdet.
Modellen er opdelt i ti faser, og den
sikrer, at medarbejderne kommer
rundt om alle aspekter i en opstået
demens – og ikke mindst fastholder
positiv fokus på de funktioner, den
demente borger har.
”Vi kalder det Blomstermodellen.
Vi tager fat i alt, der har betydning
for, at noget kan gro – lige fra muld
og rodnet til sol og redskaber!”, siger
Lisbeth Hyldegaard og forklarer, at
kommunen arbejder bredt med modellen,
men bl.a. altid bruger den i
forbindelse med en indberetning om
magtanvendelse. Fordi den dels er
systematisk, dels orienteret mod borgerens
ressourcer, ’tvinger’ den medarbejderen
til at gentænke forløbet
og skabe en refleksion, der måske på
længere sigt kan reducere omfanget
af magtanvendelse.
”Denne metode er vi i gang med
at introducere i forhold til det udførende
personale”, siger Lisbeth
Hyldegaard, der selv står for kursusvirksomheden
sammen med tre
demenskoordinatorer og tre uddannelseskoordinatorer,
der arbejder i
lokalområderne.
”I og med, at vi har forenklet
papirarbejdet i myndighedsopgaven,
kan jeg være med i udviklingen af
vore medarbejdere.”
grupper af demente
Endnu en faglig effekt, kommunen
har opnået via det fornyede fokus
på indberetningerne, er, at man nu
nemt kan følge med i, hvilke grupper
af demente, der især anvendes
magt over for.
”Der er jo mange forskellige
demensformer. Gennem indberetningerne
kan vi følge med i, om der
er nogle demensgrupper, hvor der er
stigninger eller fald i magtanvendelsen.
Det har stor betydning for vores
pædagogiske indsats og de kurser, vi
skal tilbyde medarbejderne,” forklarer
Lisbeth Hyldegaard og tilføjer:
”På den måde har det, der startede
som en administrativ forbedring,
faktisk haft betydning næsten
hele vejen rundt om vores demensindsats”.
❚❙
Af journalist Jan vagn Jakobsen
jvj@servicestyrelsen.dk
FAKtA
Skanderborg
Skanderborg kommune består i dag
af 57.000 indbyggere. kommunalreformen
i 2007 blev afsæt for en koordineret
demensindsats og udviklingen
af effektive indberetninger af magtanvendelse.
Skanderborg kommune fortæller gerne
andre kommuner om deres erfaringer
med indberetninger mv. Skriv til:
lisbeth.hyldegaard@skanderborg.dk
Materialer
Servicestyrelsen har løbende fokus på
magtanvendelse over for demente.
Styrelsen har bl.a. udgivet dvd’en
Omsorg og magt i forhold til borgere
med demens til undervisningsbrug.
her kan man se fiktive cases og få
kommentarer fra eksperter i jura,
socialpædagogik og demens.
Se også Guide til alarm- og pejlesystemer.
her kan man læse om de
over vejelser, som bør gøres om magtanvendelse
og gpS, inden man tager
denne teknologi i brug.
SErvicEStyrElSEN.DK
ældre social fokus 13
TEMA: DemenS
14 social fokus ældre
”Jeg tror også, det er rart for folk, at jeg selv fortæller det. Så behøver de ikke at sige
noget!” Sygeplejersken Annemarie Hansen var kun 60 år, da hun fik bekræftet den
diagnose, hun selv havde anet: Alzheimers. vi er på besøg i roskildes netværkscafe
for yngre demente.
du har fået en god cykel,
ikke?”
”Ikke ny”, svares der.
”Jo, den her er ny, det kan
jeg da huske. Den røde dér!”, insisteres
der på den anden side af bordet.
”Nåh, ja.”
”Det er jo godt med motion. Vi
ved nu, at den raske del af hjernen
godt kan danne nye netværk af celler,
og at der er en vedligeholdende
effekt af, at stimulere den raske
hjerne,” kommenterer demenskoordinator
Jette Kallehauge snakken
mellem de to.
Det er mandag, og der er møde
i Roskildes nye netværkscafe for
yngre personer med demens i tidlig
fase. Rundt om bordet med kaffe og
brød sidder en håndfuld mennesker
og snakker om løst og fast. Nogen er
her for første gang, og Jette Kallehauge
byder velkommen og fortæller
om de mange nye aktiviteter, cafeen
er på vej med.
et fristed
”Jeg synes, det er utrolig rart at være
sammen med nogen i samme situation.
Det er et fristed, hvor man ikke
behøver at lægge bånd på sig selv”,
siger Annemarie Hansen, der er en
af dem, der kommer fast.
Cafeen er først og fremmest
tænkt som et mødested, hvor yngre
med demens kan danne netværk
med andre i samme situation, og
foreløbig er der en 10-12 borgere, der
kommer regelmæssigt.
”Demens er altid invaliderende,
uanset alder. Men er man fx 55 år og
stadig i arbejde, er det anden form
for udfordringer, man støder på i sin
Da Annemarie
begyndte
at glemme
hverdag, end hvis man er 85,” siger
Jette Kallehauge om baggrunden for
det nye tilbud.
Annemarie er 64 i dag og har
haft Alzheimers i fire-fem år. Den
tidligere oversygeplejerske, der gennem
mange år var på en psykiatrisk
afdeling, havde oprindelig planlagt
at stoppe, når hun blev 62 år. Men et
par år før begyndte hendes medarbejdere
at bemærke, at hun glemte
mere og mere, og gjorde hende også
opmærksom på det.
”Især spurgte jeg om ting, jeg havde
spurgt om før. De var meget søde
og tog mange hensyn, det kan jeg jo
se nu… Det endte så med, at jeg fik en
aftrædelsesordning, og så stoppede
jeg halvandet år før, jeg ellers ville
have gjort,” fortæller Annemarie.
Fik depression
Inden hun gik af, nåede sygdommen
dog at udvikle sig. Efterhånden var
det ikke nok at skrive stikord ned for
at huske, og selvom diagnosen ikke
var stillet, havde Annemarie kun alt
for godt en fornemmelse af, hvor det
bar hen.
Havde din mand registreret noget?
”Det kan jeg ikke rigtig huske... Han
er altid meget omsorgsfuld. Han har
nok registreret noget i dagligdagen,
men det var ikke så nemt for ham
at sige det til mig. Også fordi jeg
var meget sårbar på det tidspunkt,”
kommer det lidt eftertænksomt.
”Så røg jeg ned med depression
og blev indlagt på Rigshospitalet, og
mens jeg var her, kom jeg på hukommelsesklinikken.
De ville tage en
rygmarvsprøve, og det ville jeg ikke
have, så jeg trak den og trak den! Her
bagefter jeg se, at det var fordi jeg
var angst for at få bekræftet, at jeg
havde Alzheimers – som prøven jo så
viste. Efter det, var det naturligt, at
jeg stoppede med at arbejde; jeg havde
ikke energi til noget som helst.”
”Jeg blev urolig ked af det, da
diagnosen så blev bekræftet. Men jeg
har haft nogle fantastiske mennesker
omkring mig, og min mand har
Foto: michael Daugaard
været der – hele tiden. Jeg har fået
støtte og omsorg alt det, jeg havde
brug for. Det har betydet utrolig
meget!”
Åbenheden
Annemarie er meget opmærksom
på ikke at isolere sig for meget, og
som hun sidder der og fortæller
så livfuldt og gestikulerende, får
man indtryk af, at hun på mange
måder lever en udadvendt og aktiv
tilværelse. Hun har også valgt at
være meget åben om, at hun har
demens, og i det store og hele føler
hun sig friere og gladere nu, end hun
gjorde tidligere i sit sygdomsforløb,
fortæller hun. Men sygdommen
sætter alligevel – uundgåeligt – sine
begrænsninger.
”Der er da dage ind imellem, som
jeg synes er tunge, og hvor jeg godt
kan gå hen og blive lidt trist. Jeg er
blevet langsommere til mange ting,
og er der noget, der er for besværligt,
er jeg blev meget hurtigere til at lade
tingene være. Så overlader jeg dem
til min mand og siger ’Gør du det?’
Fordi det er nemmere. Men jeg kan
godt tage rundt på egen hånd og
bestille billetter til teateret og den
slags.”
Hvordan reagerer folk, når du fortæller,
at du har Alzheimers?
”Jeg synes, de har været meget naturlige…
Jeg siger det ret hurtigt, når jeg
træffer nye mennesker. Når jeg har
sagt det, så slapper jeg mere af. Så sidder
jeg ikke og passer på og tænker:
’Har jeg nu sagt det her før?’ Jeg tror
også, det er rart for folk, at jeg selv
fortæller det. Så behøver de ikke at
sige noget!” siger Annemarie med et
af sine mange og indtagende smil.
Der er generelt ikke så mange tilbud til
yngre demente. Er der noget, du savner?
”Det kan være, mine omgivelser
synes, jeg har brug for flere ting; jeg
registrerer det ikke selv.” ❚❙
Af redaktør Sanne bertram
sbe@servicestyrelsen.dk
yngre deMente
”Jeg er blevet langsommere til
mange ting, og er der noget,
der er for besværligt, er jeg blevet
hurtigere til at lade tingene
være.” Annemarie Hansen har
Alzheimers i tidlig fase.
Netværkscafeen for yngre demente ligger i roskilde
by og er etableret i et samarbejde mellem
roskilde, køge, greve, Solrød og Stevns kommuner.
også region Sjællands hukommelsesklinik på
roskilde Sygehus og alzheimerforeningen er med
i samarbejdet.
cafeen er et tilbud til mennesker i alderen 4565
år, der har demens i tidlig fase. cafeen er især
tænkt som et mødested, hvor yngre demente kan
møde andre i samme situation. Der er åbent hver
mandag og fredag, og der er altid personale og/
eller frivillige til stede, som kan yde rådgivning.
hen ad vejen håber man at kunne tilbyde aktiviteter
som motion, erindringsværksted og kulturelle
arrangementer. aktuelt er man i færd med at
arrangere danseaftner, tilbud til pårørende og
yogaundervisning.
projektet er støttet med midler fra puljen til aktiviteter
for yngre demente i perioden 200910.
i forbindelse med puljen har Servicestyrelsen udviklet
et metodekatalog, Inspiration til udvikling
af tilbud og aktiviteter til yngre personer med
demens.
rOSKilDE.DK/DEmENS Og SErvicEStyrElSEN.DK
ældre social fokus 15
TEMA: DemenS
Den svære diagnose
16 social fokus ældre
Gunhild Waldemar er professor ved Københavns
Universitet, dr.med. og leder af Nationalt Videnscenter
for Demens, der er forankret på Rigshospitalet
i Region Hovedstaden. Videnscentret står for
en lang række forskningsprojekter og beskæftiger
sig bl.a. også med uddannelse og vidensformidling.
Se www.videnscenterfordemens.dk
kun hver tredje med demens får
en diagnose, der er både specifik
og korrekt. Det viser en undersøgelse
fra Nationalt videnscenter
for Demens. Det er en sygdom, der
mangler respekt for, mener centrets
leder, professor gunhild Waldemar.
når plejehjemslederen orienteres om, at
hendes nye beboer er dement, er det
formodentlig en påstand, hun kan fæste
lid til. Men hvis hun også får at vide,
at det er en vaskulær demens, fru Petersen har,
er det måske en oplysning, hun skal tage med et
gran salt. I al fald hvis diagnosen blev stillet, da
fru Petersen var indlagt med brækket hofte.
Hver tredje korrekt
En stikprøvekontrol (v. læge T.K. Phung) fra Nationalt
Videnscenter for Demens tyder nemlig
på, at der er plads til forbedringer, når det gælder
udredningen af demens på danske hospitaler.
Lægerne tager sjældent fejl, når de vurderer, at en
patient har demens. Men det kniber med at greje,
om der er tale om fx Alzheimers, Lewy Body,
vaskulær eller frontotemporal demens for nu at
nævne de fire mest almindelige former.
I Danmark foretages der en ret omfattende
registrering af alle patienter, der indlægges.
Videnscentret behøvede derfor ikke at samle
data ind from scratch, men kunne starte med at
bede Sundhedsstyrelsen udvælge 200 tilfældige
patienter med en demensdiagnose. Det endelige
datamateriale bestod i 197 journaler, udleveret
fra de hospitalsafdelinger, hvor demensdiagnosen
var stillet.
”Det første, vi spurgte os selv om, var, om det
virkede sandsynligt, at demensdiagnosen passede,
og det gjorde den i 86 % af tilfældene. Men
dykkede vi dybere ned i materialet, så vi, at kun
55 % var registreret med en specifik demensdiagnose,
og ofte var den ikke korrekt. Samlet
nåede vi frem til, at kun cirka en tredjedel af alle
dem, vi undersøgte, havde fået en diagnose, der
både var specifik og rigtig”, fastslår videnscentrets
myndige leder, professor, dr. med. Gunhild
Waldemar.
Foto: michael Daugaard
Manglende respekt
På sundhedsområdet er der solid
tradition for at arbejde på basis af
forskning og dokumentation, og
der er fx også evidensbaserede retningslinjer
for, hvordan man skal
gribe sagen an, når en patient skal
udredes for demens. Basisprogrammet
rummer hukommelsestest og
psykiatrisk, somatisk og neurologisk
undersøgelse. Der skal også
tages blodprøver og laves en hjernescanning,
og endelig ser man på
syge historien og tjekker funktionsevnen
i hverdagen. Man kan tilføje
flere undersøgelser, men dette regnes
for minimum og var derfor det,
undersøgelsesholdet tog afsæt i.
”Så vi stillede ikke meget høje
krav, vi var large! Alligevel fandt vi,
at kun 51 % levede op til de evidensbaserede
retningslinjer”, siger Gunhild
Waldemar og tilføjer: ”Hvis det
var kræft, så tror jeg ikke man ville
se noget lignende. Demenssygdomme
er også livstruende sygdomme –
og derfor har patienter med demens
krav på en hurtig og specifik udredning,
så den rigtige behandling kan
sættes i gang.”
Hvordan ser du på det – altså at kun
cirka halvdelen levede op til retningslinjerne?
”Det tolker jeg som en manglende
respekt! Det er som om demens
ikke er en ’rigtig’ sygdom, men en
diagnose, alle og enhver kan hæfte
på en patient. I ét ud af fire tilfælde
var diagnosen stillet på andre afdelinger
end dem, hvor de vidste noget
særligt om demens, og de lavede
også de fleste fejl. De afdelinger,
der burde vide noget om demens
– dvs. de neurologiske, geriatriske
og psykiatriske – var mere præcise.
Men der var en tendens til, at afdelingerne
havde mest fokus på deres
eget speciale og overså andre problematikker.”
Forløbsprogrammer
Hvorfor er det så vigtigt med en præcis
diagnose?
”Fordi det giver bedre muligheder
for at yde den rette indsats og
behandling. Har man en specifik
diagnose, giver det også mulighed
for at søge støtte i fx patientforeninger
og på internettet. Og endelig er
det efter min mening mindre stigmatiserende
at have fx Alzheimers
end bare at være ’dement’. Så der bør
være bedre mulighed for at stille en
præcis diagnose om hvilken hjernesygdom,
der er tale om.”
Og hvordan når vi så – efter din mening
– dertil?
”Det første er at få øje på og anerkende,
at der overhovedet er et
problem. Andet led er et uddannelsesspørgsmål,
hvor læger
skal anerkende, at demens er
et anliggende for eksperter.
Og så er der et organisatorisk
problem, der skal løses – der
mangler samordning! Ikke
bare den klassiske mangel på
samarbejde mellem hospitalssektoren,
den praktiserende
læge og kommunerne.
Men i høj grad også internt
i sygehussektoren mellem de specialister,
der har viden om demens
på de geriatriske, neurologiske og
psykiatriske afdelinger”, understreger
Gunhild Waldemar, der har et
meget konkret løsningsforslag.
Nemlig de såkaldte forløbsprogrammer,
der repræsenterer noget
af den samme tænkning som Servicestyrelsens
samarbejdsmodel på
demensområdet. Et forløbsprogram
beskriver den samlede tværfaglige
og tværsektorielle indsats for en
kronisk sygdom. Programmet skal
sikre, at patienten får den rette
sundhedsfaglige indsats, og at koordineringen
og kommunikationen
mellem alle parter fungerer.
”Der udarbejdes forløbsprogrammer
for kroniske sygdomme som fx
diabetes.Det kan med fordel også
anvendes til demente, og det er man
godt på vej med i to regioner – Region
Hovedstaden og Region Nord”,
fortæller Gunhild Waldemar.
Flere hoveder
Ny forskning dokumenterer, at der
verden over er langt flere demente,
end man hidtil har troet. Ifølge
videnscentret må vi regne med, at
”
vi i dagens Danmark har omkring
78.000 demente at tage vare på.
Et tal, der i løbet af en generation
skønnes at være mere end fordoblet,
fordi antallet af ældre er stigende.
Oven i udfordringerne med diagnoserne
må vi altså antages at stå
med et ressourceproblem, og det
medgiver Gunhild Waldemar gerne.
Men hun har sin egen formulering
af problemet.
”Tit taler man om, at der mangler
hænder, og jeg forstår jo godt,
hvad der menes: At der skal flere
mennesker til i plejen af de demen-
Det er som om demens ikke
er en ’rigtig’ sygdom, men
en diagnose, alle og enhver
kan hæfte på en patient.
Gunhild Waldemar
te. Men jeg synes blot, vi skal tale
om hoveder – og dermed anerkende,
at det kræver specialiseret viden at
passe demente. Derfor er det måske
heller ikke noget, alle kan lære, og
helt sikkert ikke hensigtsmæssigt,
når demente passes af en vikar,
der er hevet ind for tre måneder!
Demente patienter har brug for
professionelle plejere, der kan kende
forskel på fx frontotemporal demens
og Alzheimers, og som er gode
til at kommunikere med demente
og til at tilpasse plejen til den enkeltes
behov. I Nationalt Videnscenter
for Demens vil vi gerne være med
at afhjælpe den problematik bl.a.
gennem de kurser, vi afholder. Men
der er også brug for en form for
mesterlære. Der findes ildsjæle, som
kan noget særligt; du kan mærke
det med det samme, når du kommer
ind sådan et sted. Mange af de
medarbejdere vil kunne lære fra sig,
tror jeg.” ❚❙
Af redaktør Sanne bertram
sbe@servicestyrelsen.dk
ældre social fokus 17
TEMA: DemenS
Problemskabende
adfærd
vrede, uro, flugt, trusler og vold.
Det er nogle af de reaktionsmåder,
man kan møde hos udadreagerende
demente, og problemerne kan
være store. men de kan løses ved
at styrke omgivelsernes evne til at
forstå den dementes situation.
18 social fokus ældre
Problemskabende adfærd hos
demente medfører store udfordringer.
Indlysende nok for
den demensramte selv og de
nærmeste pårørende. Men også for de
medarbejdere, der har den faglige udfordring
på fx pleje- og dagcentre.
Betegnelsen problemskabende
adfærd er bred og kan virke instrumentel
eller abstrakt. Men den dækker
over noget uhyre konkret som fx
voldsomme anfald af vrede og hidsighed,
der nogle gange også kan føre til
vold og trusler mod personalet.
Bag den dementes problemskabende,
udadreagerende adfærd gem-
Illustration: Solveig Agerbak
mer sig ofte fortvivlelse og afmagt.
Men også medarbejderne kan opleve
afmagt og måske angst i mødet med
den demente, og det kan i værste fald
føre til omsorgssvigt og uhensigtsmæssig
anvendelse af magt. De institutionelle
omgivelser kan påvirkes i
en sådan grad, at det kan føre til øget
sygefravær blandt medarbejderne, isolation
eller eksklusion af borgeren og
måske endnu flere konflikter.
Samspillet
For at kunne arbejde konstruktivt
med udfordringerne er det vigtigt at
være opmærksom på, at problemska
ende adfærd aldrig opstår isoleret,
men altid i et samspil. Et samspil
mellem borgerens personlighed og
livshistorie, den specifikke demenssygdom
og omgivelserne.
En person med en alvorlig
demenssygdom har brug for
hjælpere, der har forståelse
for de vanskeligheder
med fx hukommelse,
sprog, praktiske og sociale
færdigheder, som
gør sig gældende for
netop den person, og som
kan kompensere for dem
ved en individuel omsorgspædagogisk
indsats.
Man kan ikke forvente, at den
demente selv kan kompensere for
sine manglende ressourcer eller kontrollere
sin adfærd. Den dementes
adfærd må tværtimod ses som et
symptom på en vanskelig situation,
som han/hun ikke kan håndtere på
anden måde. Derfor løses disse problemer
udelukkende ved at styrke
omgivelsernes evne til at forstå, kommunikere
og indgå i et positivt
samspil med personen. Og ikke ved
at flytte, grænsesætte, isolere eller
bruge magt.
Faglige udfordringer
Der er ingen tvivl om, at kommunerne
står over for en stor faglig
udfordring, når det gælder gruppen
af borgere, som er demente, og som
samtidig har en udadreagerende
adfærd. VISO har inden for de sidste
to år erfaret, at der er flere områder,
hvor der kan være behov for udvikling:
Identificering og forebyggelse: For
at kunne identificere borgere med
problemskabende adfærd er det nødvendigt,
at de enkelte hjælpere – fx
inden for visitation og hjemmepleje
– kender til de typiske symptomer.
Alternativt kan man komme til at
overse tegn på problemskabende adfærd
hos en plejekrævende, demensramt
borger, som så blot visiteres til
næste ledige botilbud. Plejecentret
får dermed ikke mulighed for at forberede
sig på at modtage borgeren.
Medarbejdere og ledelse: Hvordan er
medarbejdere og ledere på plejecen-
tre rustede til at tage sig af stærkt
udadreagerende demente? Plejecentrets
leder er måske tynget af administrative
opgaver, så det kan være
svært at finde tid til den nødvendige
faglige udvikling og støtte til personalet.
Medarbejderne har ofte en vis
generel viden om demens. Men det
kan være en udfordring at kombinere
denne med den enkelte dementes
situation (livshistorien, den præcise
diagnose osv.) og dernæst omsætte
den samlede viden til omsorgspædagogiske
handlinger.
Fysiske rammer: Et af de områder,
som er i risiko for at blive overset, er
de fysiske rammer på plejecentret.
Der bør fokuseres på dette område,
så miljøet ikke er medvirkende til
at problemerne eskalerer. Den demente
kan fx opleve sit revir (dvs. sit
personlige område) krænket, eller
vedkommende kan tværtimod føle
sig isoleret i sin egen lejlighed. Meningsfulde
aktiviteter, både inde og
ude og tilpasset den enkelte borger,
vil her ofte have en positiv effekt.
Demenskoordinatoren: I mange
kommuner er der ansat demenskoordinator/demenskonsulenter,
som ofte skal dække et bredt opgavefelt.
Fx støtte til pårørende,
undervisning af elever og varetagelse
af myndighedsansvar. Selv
om demenskonsulenten har en
omfattende viden om demens, kan
rådgivningsopgaver i sager med udadreagerende
demente være en stor
faglig mundfuld, som stiller krav om
specialkompetence omkring netop
problemskabende adfærd.
Henvendelse til viSo
Af mange grunde kan det være vanskeligt
for et plejecenter at håndtere
de udfordringer, der kan opstå med
demente borgere med udadreagerende
adfærd. I en sådan situation
er det muligt at kontakte VISO og få
konsulentbistand.
Overordnet er der tale om to
former for indsats: Den ene er et
rådgivningsforløb, der er målrettet
nogle konkrete problemstillinger.
Forløbet kan strække sig over flere
måneder, hvor man fx i mindre
grupper samarbejder med konsu-
”
Derfor løses disse problemer
ikke ved at flytte,
grænsesætte, isolere
eller bruge magt.
lenten. Den anden indsats er mere
dybdegående og kaldes udredning,
dvs. en systematisk beskrivelse af relevante
forhold omkring borgerens
situation. På baggrund af bl.a. en
analyse af samspillet mellem borger
og hjælpere, observation af borgeren
og interview med medarbejdere,
ledere, pårørende, demenskonsulent,
sikkerhedsrepræsentant etc. laves en
rapport. Den rummer både en afklarende
og en rådgivende del. Forløbet
kan afrundes med en vejledningsdag,
hvor plejepersonalet, leder og
andre relevante deltagere får en
række helt konkrete forslag til den
fremtidige indsats – og dermed redskaber
til at håndtere de udfordringer,
der måtte opstå fremover, måske
også i forhold til andre borgere med
tilsvarende problemstillinger. ❚❙
Af plejehjemsassistent Annette Høj Kristensen,
forstander Jens Krüger rasmussen og
sygeplejerske mette borresen.
Forfatterne er fra Det mobile InstruktørTeam
på botilbuddet Kær-Huset, Lemvig Kommune
og fra Aalborg kommune.
Teamet er leverandør til vISo og yder rådgivning
og udredning i forbindelse med svært
udadreagerende demente.
udAdreAgerende deMente
eKSeMPel PÅ et viSo-ForløB
1. viSokonsulenten i Servicestyrelsen kontaktes af en
kommunal rekvirent, hyppigt leder af plejehjemmet
eller demenskoordinator.
2. Der holdes et møde med alle involverede parter.
Sagen drøftes grundigt, og indsatsen aftales.
3. viSoteam besøger stedet, interviewer og observerer
4. Der udarbejdes rapport over indsatsen og afholdes
vejledningsdag. konkrete handleforslag kan fx dreje
sig om: kommunikation og samspil med borgeren,
psykofysisk konflikthåndtering, brug af nye hjælpemidler
og faglig vejledning/supervision.
viSo kan kontaktes alle hverdage på tlf. 72 42 40 00,
indsatsen er gratis.
ældre social fokus 19
TEMA: DemenS
Forstå symptomerne
20 social fokus ældre
når ældre viser tegn på forstyrret tænkning,
er det måske demens. men feltet er komplekst,
for symptomerne kan også skyldes alt fra blærebetændelse
til ensomhed. Derfor skal kommunerne
trække mere på eksperterne, mener
psykiateren rolf bang olsen.
Jensen i Nørregade har det skidt.
Den gamle mand har mistet
appetitten og sløser med sin
påklædning. Ind imellem
virker han forvirret og siger
sære ting, andre gange er han irritabel
og vredladen.
Han er nok ved at blive dement,
tænker hjemmehjælperen. Og måske
har hun ret. Men det kan også være,
at Jensen har en depression.
”Depression er tæt på at være
en folkesygdom, og den har mange
ansigter. Det er ikke altid, den deprimerede
sidder og stirrer ud af
vinduet og ser trist ud. Billedet kan
også nærmest være det modsatte
– at de bliver vrede og skælder ud”,
fortæller gerontopsykiateren Rolf
Bang Olsen.
Tusinder af danskere har en
demenssygdom. Det er en hård belastning
for dem selv og deres pårørende,
og diagnosen skal helst stilles
både tidligt og præcist. Men billedet
er mere komplekst end som så, understreger
overlæge Rolf Bang Olsen,
der er ansat på Psykiatrisk Afdeling
i Middelfart.
”Når ældre udviser tegn på forstyrret
tænkning, associerer mange
til demens, og det er ofte oplagt at
tænke i de baner. Men symptomerne
kan også have andre årsager,” siger
han.
droger og delir
”Et godt eksempel er blærebetændelse!
Det er jo en kropslig lidelse, men
fordi det er en infektion, påvirker
den også hjernen og kan fremkalde
delir – altså akut forvirring. Et andet
eksempel er det, vi kalder droger, dvs.
medicinbivirkninger. Rigtig mange
ældre får meget medicin, og nogle af
disse præparater kan i sig selv fremkalde
demenslignende tilstande. Det
kan fx være angstdæmpende eller
antipsykotiske midler. Der kan også
være sket en medicinforgiftning,
eller der kan være kommet ny medicin
til, som interagerer på en uheldig
måde med noget medicin, patienten
får i forvejen.”
Mange ældre oplever at blive alene,
og netop store tab og forandringer
kan også give demenslignende
symptomer.
”Normalt vil der være tale om
en helt almindelig sorg og krise, der
blot skal have sin tid. Men der kan
også være tale om en mangeltilstand
– deficit – og den skal man gøre noget
ved. Ensomhed kan fx fremkalde en
tilstand, der minder om demens”,
siger Rolf Bang Olsen og fortæller
en anekdote om en landmandskone,
som fik en bolig i byen, da hun blev
alene.
”Hun var vant til at have mennesker
omkring sig på gården og være
meget aktiv, så hun bliver ensom og
har ingen oplevelser. Hvad gør hjernen
så? Den laver selv nogle oplevelser!
Så hun opfinder nogle sigøjnere,
der kom til middag. Hver dag dækkede
hun op og lavede mad til seks
personer, der aldrig kom. Hun flyttede
til sidst til et ældrecenter, hvor
hun fik det bedre, og så spurgte jeg
en dag: ’Hvad skete der egentlig med
de sigøjnere der?’ ’De er her ikke
mere. De er flyttet ind til naboen!’ Så
hun havde stadig sin egen fortolkning,
kan man sige, men de fleste af
hendes symptomer forsvandt.”
Misbrug og demens
Alkohol – eller druk, som den venlige
overlæge siger for at blive i rækken
af d’er (se boks, red.) – er endnu
et eksempel på en faktor, der kan
forvirre symptombilledet.
Fx kan det være, familien tror,
at svigermors glemsomhed og aftalesvigt
skyldes, at forholdet til
rødvinen er blevet lidt for nært. Og
så er sandheden den, at hun har
fået Alzheimers. Eller det omvendte
kan ske – de pårørende gætter på, at
svigermor er ved at udvikle demens,
og så handler det i stedet om et alkoholproblem.
”Men det kan også være sådan, at
misbruget er helt reelt, men skyldes
demens. Specielt et pludseligt opstået
D
D D
D D
D og umiddelbart uforklarligt misbrug
kan være et af de første symptomer
på en frontallapdemens,” forklarer
Rolf Bang Olsen.
Se på behovet
I de senere år er der gjort flere tiltag
for at skærpe opmærksomheden på,
at demenssygdomme kræver en særlig
indsats, ikke mindst af kommunerne.
For det er en målgruppe, som
ofte kræver megen pleje og omsorg,
og hvor de egentlige behandlingsmuligheder
er få.
Så langt er Rolf Bang Olsen enig.
Men netop fordi de samme symptomer
kan dække over flere typer
sygdomme, understreger han også
kraftigt, at det at stille en demensdiagnose
kræver særlig viden.
”Diagnosen er nødvendig for at
kunne forudsige forløbet og give den
rette medicin og behandling. Men
det er læger, der skal stille den – og
den må ikke bruges så firkantet i
kommunerne, som det kan ske i
dag. Fx er det kun demente, der kan
De 7 D'er
komme på en skærmet afdeling
på et plejehjem. Men der kan være
andre end demente, der kan have
glæde af et sådant tilbud. Og omvendt
er det ikke alle demente, der
har samme behov, så en generel demensdiagnose
er ikke tilstrækkelig.
Har du fx Alzheimers, skal du nurses
og stimuleres og have kontakt.
Mens en patient med en frontallapdemens
har næsten helt modsatte
behov. Han eller hun skal have ro og
nærmest isoleres, selv om det lyder
barsk. Sætter man så de to typer demente
sammen, går det helt galt!”
Brug psykiatrien
For at sikre den rette indsats på rette
sted peger Rolf Bang Olsen især på
betydningen af viden og samarbejde.
”Hvis jeg skal være meget konkret,
så vi vil jeg foreslå, at man –
efter at diagnosen er stillet – holder
et møde mellem den ældre, den
praktiserende læge, de pårørende og
kommunen om, hvad der er det rigtige
sociale tilbud til netop denne pa-
Årsager til forstyrret tænkning hos ældre
Det er normalt – fx en krisereaktion på tab
Deficit – en eller anden mangeltilstand
Droger – medicinbivirkninger
Druk – alkoholproblemer
Delir – forvirring, som bl.a. kan have fysiologiske årsager
Depression – som kan have mange udtryk
Demens – flere varianter
”Dlisten” findes i flere varianter, denne er gengivet efter overlæge rolf bang olsen.
Du kan få mere viden i: Jes gerlach og povl riis (red.): Ældre og psykisk sygdom –
forebyggelse, behandling og omsorg. 2009. bogen er udgivet i et samarbejde ml.
ældreForum og psykiatrifonden.
tient. Mere generelt så jeg gerne en
oprustning af gerontopsykiatrien,
og så vil jeg da også gerne opfordre
til, at vi rent faktisk bliver brugt. Fx
tyr man nogle gange for hurtigt til
en indlæggelse, fordi man ikke har
eksperter på, og så bliver nogen nervøse.
Men måske skulle man hellere
få en konsultation med en gerontopsykiater.
Det ville være bedre for
den ældre, og der ville også være god
samfundsøkonomi i det.”
”Og så er der brug for information
– i massiv grad! – til borgere og
fagpersoner! Information om både
demens og andre psykiske sygdomme
hos ældre – og også vilje til at gå
nye veje. Jeg husker fx en episode
med en ældre mand, der stjal leverpostej
og andre ting fra den lokale
købmand. Her kunne man have
valgt at medicinere. I stedet fandt
man på, at familien lagde 200 kr. hos
købmanden hver måned!” ❚❙
Af redaktør Sanne bertram
sbe@servicestyrelsen.dk
AElDrEFOrum.DK Og PSyKiAtriFONDEN.DK
ældre social fokus 21
TEMA: DemenS
KorT nyT
tjek rumopfattelsen
De FørSte tegN pÅ DemeNS
Vi er vant til at tænke på hukommelsesproblemer som det
første tegn på demens. Men sådan er det ikke nødvendigvis.
I en ny, amerikansk undersøgelse blev 444 ældre mennesker
fulgt i en årrække. De 134 udviklede en demenssygdom,
og til forskernes
overraskelse gjaldt de
tidligste svigt rumopfattelsen
og de ældres
mentale tempo. Disse
færdigheder begyndte
at gå markant ned ad
bakke allerede tre år
før, deltagerne blev
demente, mens
evnen til at huske
ord, sætninger
og almen viden
først begyndte
at svigte et
år før, diagnosen
kunne
stilles.
Duften af peberrodssovs og en
filmstump med Marguerite Viby.
Det kan være nogle af elementerne,
når plejepersonale bruger
reminiscensmetoden til beboere
med demens. Metoden går ud
på at vække erindringer til live
via genkendelse af fx genstande,
musik, billeder eller lugte.
En ny undersøgelse viser, at
personalet på en række pleje-
22 social fokus ældre
viDENScENtErFOrDEmENS.DK
Som I GAmLe DAGe
remiNiSceNSmetoDeN
centre, hvor metoden har været
brugt, oplever en bedre kommunikation
med beboerne og en
mere rolig hverdag. Der er også
indikationer på, at forværring
af demenssygdommen ikke går
helt så stærkt hos de beboere,
hvor reminiscensmetoden har
været brugt.
Undersøgelsen laves for
Servicestyrelsen af Syddansk
?
Hjælp fra frivillige
Dag- og aFlaStNiNgStilbUD
I de nye større kommuner vil der ofte være behov for at
styrke samarbejdet med den frivillige sektor. Fx om dag-
og aflastningstilbud til demente og deres pårørende. For
at det skal fungere, kræver det kræver imidlertid god
kommunikation og en afklaring af, hvilke opgaver de
frivillige skal løse. Ellers risikerer man, at tilbuddene
ikke kommer de demente borgere og deres familier til
gode.
Derfor har Servicestyrelsen udviklet ODA- modellen.
ODA står for organisering af dag- og aflastningstilbud
og er en samling af skabeloner, redskaber og gode ideer,
der kan bruges til udvikling af samarbejdet.
vidste du…
at der i 2010 menes at
være 35 millioner demente
på verdensplan?
Kilde: The World Alzheimer report 2009
Universitet og VIA University
College. Der er allerede kommet
et idekatalog, Husker du... , og i
slutningen af 2009 kommer den
samlede forskningsrapport.
SErvicEStyrElSEN.DK/rEmiNiScENS
SErvicEStyrElSEN.DK/ODA
Foto: Colourbox
§ §
dementes rettigheder
hvem, hvaD og hvorNÅr
Det er vigtigt at respektere den dementes ret til selvbestemmelse
så længe som muligt. Det gælder både vedrørende personlige
og økonomiske forhold. Men det er lige så vigtigt, at andre kan
tage over, når den demente ikke længere har handlevenen i
behold.
Men hvem har lov til hvad? Hvad skal man forstå ved handleevne?
Hvad med bilkørsel? Hvem kontrollerer brugen af fuldmagter?
Og hvilke former for værgemål findes der?
Det og meget mere kan man blive klogere på ved at klikke
ind på Demensguiden. Her er samlet en lang række oplysninger
om de juridiske forhold, der er relevante i forbindelse med
demens. Der er også information om forskellige demenssygdomme
og sociale ydelser, råd til pårørende og meget andet.
SAmArBEjDSmODEllEN
Ny Støtte i 2009/10
I slutningen af 2009 og starten af 2010 vil
Servicestyrelsen kontakte de relevante
aktører i regioner og kommuner for at
give støtte til samarbejdet på demensområdet.
Samarbejdsmodellerne, der blev
udviklet før kommunalreformen,
videreføres i dag på forskellig vis, fx i
sundhedsaftaler, kronikeraftaler og
forløbsprogrammer. Det er et stort implementeringsarbejde.
For at bakke op om
indsatsen og bidrage til, at de gode erfaringer
bliver videregivet, vil Servicestyrelsen
invitere til et fornyet samarbejde.
SErvicEStyrElSEN.DK/SAmArBEjDSmODEllEN
SErvicEStyrElSEN.DK/DAiSy
Foto: Colourbox
FÅ en PArtner
Samliv beSkytter moD DemeNS
En række studier viser, at risikoen for at udvikle
Alzheimers sygdom forøges ved rygning, overvægt,
forhøjet blodtryk og andre forhold, som
vi normalt forbinder med udvikling af hjertekarsygdomme.
Et nyt studie tyder på, at også samlivsforhold
kan spille ind. Det skriver Nationalt
Videnscenter for demens på deres hjemmeside.
En finsk undersøgelse peger på, at mennesker,
der som midaldrende boede sammen med en
partner, havde mindre risiko for at udvikle Alzheimers
sygdom, når de blev gamle. Det tolkes
som udtryk for, at den sociale og intellektuelle
stimulation, man opnår gennem daglig kontakt
med andre mennesker, beskytter mod udvikling
af demens.
Alarm- og
pejlesystemer
tilFreDSe kommUNer
Servicestyrelsen har foretaget en lille kvalitativ undersøgelse
i fire kommuner om brugen af alarm- og pejlesystemer
til borgere med demens.
Undersøgelsen viste, at sagsbehandlere m.fl. generelt
er tilfredse med lovgivningens muligheder.
De interviewede fremhæver også, at specielt gps er relevant
og brugbart tidligt i et demensforløb. Derfor vil de
gerne introducere teknologien, inden borgerne flytter i
plejebolig. Når demenssygdommen er fremskreden, er
borgeren typisk ikke trafiksikker, og det er derfor andre
typer af systemer, der kan bruges til at skabe sikkerhed.
Kontaktperson: Fuldmægtig Knud Damgaard Andersen
kda@servicestyrelsen.dk
viDENScENtErFOrDEmENS.DK
Foto: Colourbox
ældre social fokus 23
Servicestyrelsen edisonsvej 18 5000 odense C
ane eckermann er
formand for
DkDk – Demenskoordinatorerne
i Danmark – og
arbejder til daglig
som kursusleder
på Nationalt
videnscenter for
Demens.
En demenssygdom er som en alvorlig
kræftdiagnose. Den er uhelbredelig,
og man dør af den. Funktionsniveauet
afvikles langsomt, og samtidig
ændres personligheden. Den
demente forsvinder sagte ind i sin
egen skygge, og en evt. ægtefælle må
konstant tilpasse sit liv efter den dementes
sygdomsudvikling.
Livet med en demenssygdom kan
derfor være kaotisk. Det fordrer tid
og et godt kendskab til den enkelte
borger for at få lov til at hjælpe. Mennesker
med demenssygdomme er en
svag gruppe borgere, som har svært
ved at give udtryk for deres behov. Et
forløb med en demenssygdom kræver
derfor kvalificeret koordinering
for at sikre et så uproblematisk sygdomsforløb
som muligt.
Her spiller demenskoordinatoren
en vigtig rolle som indgangsdør til
kommunen. Demenskoordinatoren
er den, der sikrer, at de mange aktører,
der typisk er på banen, arbejder
sammen. Ideelt set følges demenskoordinatoren
med den demente og
dennes familie fra sygdommen konstateres
og igennem hele sygdomsforløbet.
Det at kunne læne sig om af én
faglig kompetent person, der samler
trådene, er en lettelse for borgeren og
for den pårørende.
Men for at sikre denne løsning
skal nogen sørge for at inddrage demenskoordinatoren!
Det kræver en
synlig organisation. Alle interne og
eksterne aktører skal have viden og
kendskab til demenskoordinatorens
arbejdsområder. Den praktiserende
læge, hukommelsesklinikken, visita-
KommenTAr
Rollen som koordinator
Det er en lettelse for både borger og kommune, når demensindsatsen
er koordineret. men der skal også være
nogen, der inddrager demenskoordinatoren!
toren, den forebyggende medarbejder,
hjemmeplejens medarbejdere,
hjemmesygeplejersken, sagsbehandleren
– ja alle, som den demente borger
kan få berøring med.
Også indadtil og i forhold til
eksterne samarbejdspartnere spiller
demenskoordinatoren en afgørende
rolle som den, der garanterer formidlingen
af alle forhold om demens
i kommunen – faglige som samarbejdsmæssige.
Demenskoordinatoren
bør fungere som omdrejningspunkt
for alle henvendelser vedrørende demens
både internt og eksternt.
Mange kommuner har udarbejdet
en demenspolitik. Hermed gøres det
klart for alle berørte parter, hvad
kommunen tilbyder, og hvad man
som borger kan forvente. En demenspolitik
kan også medvirke til,
at demensindsatsen tilrettelægges på
den bedst mulige måde med de ressourcer,
der er til rådighed. Det indebærer
forhåbentlig ofte ansættelse af
demenskoordinatorer, der både kan
lette arbejdet for alle og medvirke til
øget livskvalitet for de ramte borgere.
Med det stigende antal mennesker
i Danmark, der får demens, har vi
alle et ansvar for at yde den bedst
tænkelige hjælp til denne gruppe
borgere og deres pårørende. Hjælpen
skal ske ved tidlig og relevant støtte.
Demenskoordinatoren skal ikke stå
alene med denne opgave. Nej, demenskoordinatorens
rolle må være
det koordinerende led i et tværfagligt
og tværsektorielt samarbejde som
krumtappen for borgeren og dennes
familie.
Change language