DEmENS Og SErvicEStyrElSEN

servicestyrelsen.dk

DEmENS Og SErvicEStyrElSEN

Demens

Sammenhæng i indsatsen

Tæt på John

Omsorg med individet i centrum

Forstå hvad der sker

Når demente er udadreagerende

Social

Fokus

ældre

november 2009


Bente Meunier

2 social fokus ældre

FrA mIn SToL

en sammenhængende indsats

I de seneste år er der kommet øget fokus på demensområdet.

Vores viden om demens er i vækst, og de nye større

kommuner har betydet øget faglighed og flere differentierede

tilbud til borgerne. Det åbner nye muligheder for

at målrette indsatsen til den enkeltes behov.

Vi ser stadig flere yngre, der får en demensdiagnose.

Netværkscafeer, målrettede rådgivningstilbud til den

demente og til familien er en del af en forebyggende og

tidlig indsats, der kan have stor betydning for tryghed og

livskvalitet.

Fra VISOs rådgivning ved vi, at praksisfeltet oplever

særlige udfordringer, når det gælder omsorgen til borgere

med demens, som har en udadreagerende og problemskabende

adfærd. Den faglige opgave er kompleks,

men erfaringen er, at socialpædagogiske tilgange ofte

kan løse op for de svære situationer. Ledelsens opbakning

og brug af fagfolk med særlig viden om demens er også

helt central.

Mennesker med demens er ligeså forskellige som alle

andre. Men fælles er, at alle har brug for en individuel,

koordineret og sammenhængende indsats både internt i

kommunen og på tværs af social- og sundhedssektoren.

Ansættelse af demenskoordinatorer og udarbejdelse af

forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler er eksempler

på initiativer, der netop har som mål at sikre en samlet

indsats. Servicestyrelsen følger i 2010/2011 op på implementeringen

af samarbejdet mellem kommunerne og de

fem regioner.

Centralt og politisk er der også fokus på betydningen

af en velkoordineret og sammenhængende indsats. I

finansloven for 2010 er det således aftalt, at en tværfaglig

arbejdsgruppe skal udarbejde forslag til en national

handlingsplan om demens, der blandt andet skal skabe

overblik over, hvem der gør hvad på demensområdet i

Danmark.

Også i Servicestyrelsen ser vi frem til fortsat at kunne

støtte indsatsen for demente og deres familier ved at formidle

viden og bygge bro.

Bente Meunier

Chef for Ældreenheden

Servicestyrelsen

TEMA

Demens


… det kræver specialiseret

viden at passe

demente. Derfor er

det måske heller ikke

noget, alle kan lære.”

Gunhild Waldemar, nationalt videnscenter for Demens

KOLOFON

Social Fokus · Ældre, november 2009 / 1. årgang

© Servicestyrelsen og forfatterne

Synspunkter, der kommer til udtryk i interview,

kommentarer o.l. er ikke nødvendigvis dækkende for styrelsen.

redaktion: ole Worregård (ansv.), Sanne bertram (redaktør) og Trine Frederiksen

(journalist). Fagkonsulenter: Knud D. Andersen og Abelone Løgstrup

Design og tryk: Datagraf

Forsidefoto: mette Krull

oplag: 5.500

ISSn: 1903-7759 Social Fokus · Ældre (trykt). ISSn: 1903-7767: (online)

Social Fokus udkommer som fire serier – om ældre, udsatte, børn & unge og

handicap. Hver serie kommer to gange om året. Du afgør selv, hvilke serier du vil

have. Tegn gratis abonnement på www.servicestyrelsen.dk/socialfokus

redaktionen kan kontaktes på kommunikation@servicestyrelsen.dk

Servicestyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. vi arbejder

for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne,

mennesker med handicap samt ældre. Servicestyrelsen er en del af

Indenrigs- og Socialministeriet.

Servicestyrelsen, edisonsvej 18, 5000 odense C, tlf. 72 42 37 00

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166 s.

16


6 En sammenhængende indsats

Demente har brug for en koordineret

indsats

12 Skanderborgs enkle redskaber

mindre bureaukrati, mere refleksion

Problemskabende adfærd

når der er udadreagerende

demente på plejecentret

s. 18

14 Da Annemarie begyndte at glemme

60 år, da demensen satte ind

16 Den svære diagnose

Udredning af demens mangler ofte

præcision. Interview med Gunhild

Waldemar

At læse tegnene

”Jeg lærer John at kende.

og mig selv.”

Sosu-assistent Ingvild Jørgensen

FASTE TING

InDHoLD

20 Forstå symptomerne

Forstyrret tænkning kan skyldes

demens. eller meget andet!

22 Kort nyt – Demens

s. 9

4 Kort nyt

– fra Servicestyrelsen

og

Ældreforum

s. 6-23

24 Bagsiden

rollen som koordinator.

Kommentar

af Ane eckermann,

formand for DemensKoordinatorerne

i DanmarK

ældre social fokus 3


dre

evinster

lt naturne

klarer

t.

ivitet i

draget til

sk aktivitet,

vækkede ælg

udskyde

piration til,

e områder med

mmer lysten til

Fax 7242 3991

n 20 · 2605 Brøndby

KorT nyT

– fra Servicestyrelsen og ÆldreForum

Idékatalog

– inspiration til fysiske og mentale aktiviteter for ældre i plejeboliger samt andre skrøbelige ældre

4 social fokus ældre

Idékatalog

– inspiration til fysiske

og mentale aktiviteter

for ældre i plejeboliger

samt andre skrøbelige

ældre

08/09/09 13:34:12

Soci le t l

NyheDSService

Tal er ikke alt. Men nogle gange kan tal give overblik eller

indsigt, overraske eller bare vise noget klart og tydeligt.

Det er baggrunden for Servicestyrelsens elektroniske nyhedsbrev,

Sociale tal. Nyhedsbrevet kommer en gang om måneden

med små, letlæste nyheder med fokus på nye sociale

tal, hentet fra alle Servicestyrelsens fagområder. Historierne

er korte og koncise og er udtryk for fakta, der er genereret i

styrelsen.

Sociale tal er en del af Servicestyrelsens gratis nyhedsservice.

Der er tilmelding på hjemmesiden.

SErvicEStyrElSEN.DK

Motion for ældre

Nyt iDekatalog

Forskning viser, at ældre på plejecentre har gode muligheder for at vedligeholde eller

forbedre deres funktionsniveau ved at bevæge sig mere. Men ikke alle får rørt sig

tilstrækkeligt.

I et nyt idekatalog kan man hente inspiration til at motivere til fysisk aktivitet.

Her er også forslag til konkrete aktiviteter samt idéer til, hvordan plejecentre

med enkle midler kan indrettes, så lysten til at bevæge sig opmuntres.

Bogen henvender sig først og fremmest til personale i plejesektoren, men også

medarbejdere ved dag- og aktivitetscentre m.fl. kan have glæde af bogen.

Idekataloget, der er udgivet i samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund,

kan bestilles hos ÆldreForum.

GoD mAD, GoDT LIv

Nyt iDekatalog

Et måltid består ikke kun af den mad, vi spiser. Borddækningen,

serveringen, de fysiske rammer, stemningen og samtalerne

ved bordet har også betydning for oplevelsen.

Et godt måltid er én af de ting, som kan øge livskvaliteten,

ikke mindst for ældre. Derfor udkommer der nu et katalog

med ideer til, hvordan man kan skabe gode rammer for måltider

for ældre mennesker, der modtager madservice hjemme

eller i plejecentre.

Idekataloget er lavet af SFI for Servicestyrelsen og retter sig

til medarbejdere og ledere i ældreplejen.

Hjælp til ældre

FleSt private leveraNDører

gODmAD-gODtliv.DK

AElDrEFOrum.DK

En ny opgørelse viser, at der er et flertal af private leverandører

af praktisk hjælp til ældre. Et udtræk fra Fritvalgsdatabasen viser,

at der er 229 private firmaer og kommunale leverandører.

Leverandørerne har tilsammen tegnet over 850 kontrakter

med kommunerne om levering af praktisk hjælp i form af rengøring,

tøjvask og indkøb til borgere, der modtager ydelserne jf.

servicelovens § 83.

Fritvalgsdatabasen kortlægger godkendte leverandører

og pris- og kvalitetskrav for praktisk hjælp, personlig pleje og

madservice.

SErvicEStyrElSEN.DK

Foto: Colourbox


Den 7. oktober bød Servicestyrelsen og Hjælpemiddelinstituttet 88 deltagere

velkommen til Dag 1 i Projektlaboratoriet for Velfærdsteknologi.

Formålet med dagen var, at virksomheder og fagfolk på det sociale

område i fællesskab skulle udvikle gode idéer. Det skete bl.a. gennem

spørgsmål som: Hvilke udfordringer i kommunerne stjæler dyrebar

tid? Findes der en teknologisk løsning? Kan eksisterende teknologi bruges

på nye måder, så den sparer ressourcer?

Deltagerne gik til opgaven med stor kreativitet og entusiasme og

identificerede flere kommunale udfordringer, hvor teknologi kunne

være løsningen. Ideudviklingen fortsætter nu via et netbaseret debatforum.

Er du eller din kommune interesseret i området, er der en ny chance

for at deltage i projektlaboratoriet til foråret, hvor der afholdes en tilsvarende

dag.

Kontaktperson: Rikke Sølvsten Sørensen rss@servicestyrelsen.dk

utilsigtede

hændelser

= læriNg og Ny prakSiS?

SErvicEStyrElSEN.DK

Kan man lære af sine fejl? Ja, det tror vi i hvert fald, at man kan!

Derfor iværksætter Servicestyrelsen til december projektet Registrering

af fejl og utilsigtede hændelser på det sociale område.

Formålet er at sikre bedre kvalitet og sikkerhed for de borgere,

som modtager sociale ydelser. Ved at få fejlene frem i lyset kan vi

lære af dem og måske ændre praksis. Derfor er der i projektet fokus

på, at de deltagende institutioner og tilbud udvikler en læringskultur

i stedet for at skjule evt. fejl.

På handicap- og udsatteområdet vil projektet rette sig mod bo-

og dagtilbud for voksne. For børn og unge gælder indsatsen døgninstitutioner

og opholdssteder, og på ældreområdet vil ordningen

omfatte hele ældreplejen, dog ikke dagtilbud.

Projektet løber til udgangen af 2011.

Kontaktperson: Projektleder Stephan Siig Hansen tlf. 72 42 39 29.

Seksuelle overgreb

UDbUD om behaNDliNgSeFFekt

Servicestyrelsen udbyder en evaluering og

effektmåling af gruppe behandlingsforløb

for børn/unge, der har været udsat for seksuelle

overgreb eller har seksuelt krænkende

adfærd. Den nye viden skal kvalificere

kommunernes tilbud på området.

Projektperioden løber fra januar 2010

til december 2014, og beløbsrammen er

2.960.000 eks. moms. Der er frist 17. december

kl. 12.

VISO

deN NatIONaLe VIdeNS- Og

SpecIaLrådgIVNINgSOrgaNISatION

SErvicEStyrElSEN.DK

Konference

»Specialiseret viden til gavn«

1. december 2009 I NybOrg

1. december afholder VISO – den nationale Videns- og

Specialrådgivningsorganisation – en stor konference på

Nyborg Strand. Her vil der blive sat på fokus på en bred

vifte af den specialiserede viden inden for socialområdet,

som VISO leverer. Der er 17 forskellige workshops,

bl.a. Demens og magtanvendelse – handlemuligheder og Vurdering

af boligindretning Servicelovens § 116.

På det fælles program er bl.a. et oplæg af journalisten

Konferencen har fokus på den brede vifte af specialiseret viden

Eva inden Jørgensen, for handicap- der og udsatteområdet, fortæller om som at VISO være yder. pårørende til en

døende og mødet med det sociale system i den forbindelse.

Læs mere på

www.servicestyrelsen.dk/viso

Konferencen henvender sig til ledere og fagpersonale

i de kommunale forvaltninger, kommunale, regionale

og private specialtilbud, brugerorganisationer og handicapråd.

Deltagerprisen er 950 kr.

7687 Annonce_210x275_Social_Fokus.indd 1 25/09/09 11:40:31

SErvicEStyrElSEN.DK

ældre social fokus 5


TEMA: DemenS

En sammenhængende

indsats

Der er mange former for

demens. men alle demensramte

har brug for hjælp og støtte

fra det offentlige – og indsatsen

skal være koordineret.

udfordringerne for kommuner

og sygehussektor vil vokse de

kommende år.

6 social fokus ældre


demens. Alzheimers. Senildemens.

Betegnelserne er mange

og bliver ofte brugt lidt i

flæng – og nogle gange lidt

misvisende. Men demens er ikke én sygdom,

det er en betegnelse for en række

forskellige symptomer, der alle har det

fællestræk, at hjernen på en eller anden

måde er svækket, og at tilstanden er

uafvendelig. Der findes flere former for

demens og op mod hundrede diagnoser.

Fire hovedformer

Den hyppigst forekommende gruppe

er Alzheimers, som rammer mere end

halv delen af alle, der får en demensdiagnose.

Alzheimers er formodentlig

den sygdom, der oftest associeres med

demens. Tiltagende hukommelsesbesvær

er tit et af de mest markante symptomer.

Patienten kan have vanskeligt

ved at finde de rette navneord, og der

kan forekomme koncentrationsproblemer

og svækket dømmekraft. Nogle

kan fx også få lettere til gråd eller få

symptomer på depression.

Vaskulær demens er en anden demensform,

som er forholdsvis hyppig.

Den skyldes typisk, at den demensramte

har haft blodpropper. Patienter med

vaskulær demens kan have symptomer

meget lig Alzheimers, men afhængigt

af, hvor blodpropperne ramte, kan den

FAKtA

Servicestyrelsen har i en årrække samarbejdet med praksis om udvikling på

demensområdet, ofte med fokus på sammenhæng i indsatsen:

Samarbejdsmodellen, som sikrer sammenhæng mellem primær- og sekundærsektor

er et eksempel. Erfaringer fra modellen videreføres p.t. på

forskellig vis i såkaldte sundhedsaftaler og forløbsprogrammer. i 2009-2011

støtter Servicestyrelsen videreførelsen af erfaringerne fra samarbejdsmodellerne

i de nye strukturer.

DAiSy-projektet har blandt andet udviklet en rådgivningsmodel til støtte og

vejledning af demente og deres pårørende. Projektet afsluttes og afrapporteres

med udgangen af 2009 og starten af 2010.

i perioden 2006-2009 har Servicestyrelsen igangsat fem regionale projekter,

der skal sikre bedre sammenhæng og kommunikation, når demente patienter

bevæger sig mellem hospitaler og kommunen.

også ramme andre dele af hjernen, og

derfor give personlighedsforstyrrelser

af forskellig art.

En måske mindre kendt demensform

er Lewy Body demens, der påvirker

nogle ganske bestemte legemer i hjernen.

Sygdommen medfører både intellektuel

og motorisk svækkelse. Mange

af de fysiske symptomer minder om

symptomerne ved Parkinsons sygdom,

bl.a. muskelstivhed og langsomme

bevægelser. Ofte har patienterne også

hallucinationer.

En gruppe, som kan fylde meget, når

de flytter på plejecentre, er de borgere,

der rammes i pande- eller tindingelapperne

i hjernen. Det kaldes frontotemporal

demens, og medfører ikke

nødvendigvis dårlig hukommelse. Til

gengæld kan en række sociale og empatiske

færdigheder blive ramt, og borgerens

adfærd kan dermed blive grænseløs

eller udadreagerende og voldsom.

Demens optræder langt hyppigere

hos borgere over 65, og risikoen inden

for de fleste typer af demens er stigende

med alderen. Men der findes en ret stor

gruppe borgere fra 64 år (se artiklen s.

14) og helt ned i 40’erne og i enkelte tilfælde

30’erne, som har fået konstateret

demens. De yngre patienter vil ofte være

i en anden livssituation, mange er fx

på arbejdsmarkedet, og nogle har hjem-

SErvicEStyrElSEN.DK

meboende børn. Deres behov for støtte

og hjælp vil derfor ofte også adskille sig

fra de ældre dementes.

Det er i øvrigt vigtigt at understrege,

at man i dag ikke taler om ’senil demens’.

Senil betyder aldre eller aldring,

og demens er ikke alene en aldersbetinget

sygdom. Derfor er betegnelsen ikke

relevant.

den kommunale indsats

Demenssygdomme betyder, at hele levevisen

bliver påvirket. Uanset hvilken

konkret diagnose, der er tale om, bliver

der på et eller andet tidspunkt brug for

en plejebolig. Det vil næsten altid være

svært for en ægtefælle, voksne børn

eller andre pårørende at give den nødvendige

pleje og omsorg, når demenssygdomme

bliver værre. Men også på

de tidligere stadier kan der være brug

for mange former for støtte og hjælp.

Mange får brug for sundhedsfaglig vejledning

og hjemmehjælp til plejeopgaver

og praktisk assistance. Der er behov

for rådgivning og vejledning til både

borgeren, de nærmeste pårørende og

andet netværk om sygdommen og dens

konsekvenser. Vigtigt er det også, at der

er relevante sociale tilbud, så borgeren

ikke isoleres. Det kan fx være i form af

dagcenter o.l. med muligheder for motion,

kulturelle aktiviteter mv. Studier >>

ældre social fokus 7

Foto: michael Daugaard


TEMA: DemenS

litterAtur og linKS

Socialpædagogik & demens – det vanskelige omsorgsarbejde Servicestyrelsen 2006

vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper,

velfærdsministeriet 2008

guide til alarm og pejlesystemer for demente, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service 2007

Omsorg og magt – interaktiv dvd, Servicestyrelsen 2006

Håndbog om demens, til myndighedniveau red. Dorthe v. Buss, Servicestyrelsen 2007

Håndbog om demens, til pleje og omsorgspersonale. red. Dorthe v. Buss, Servicestyrelsen 2007

Steen g. Hasselbalch m.fl. (red.): Forstå demens. lindhardt og ringhof 2004

rundt om demensindsatsen (dvd) Servicestyrelsen 2006

At oplyse om demens – ideer og inspiration, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og SFi 2007

viser, at nedslidningen af de nærmeste

er meget stor, når et familiemedlem

rammes af demens. Det er derfor

vigtigt, at ikke mindst ægtefæller får

tilbud om både aflastning og støtte og

tilstrækkelig vejledning.

Afgørende for borgerens livskvalitet

er imidlertid ikke kun, at det

enkelte tilbud er velfungerende, men

også at der er sammenhæng i indsatsen,

og at kontakten med det offentlige

er koordineret. Det gælder både

de forskellige grene af kommunen og

på tværs af sektorer, fx i samarbejdet

mellem kommune, sygehus og praktiserende

læge. En sammenhængende

indsats betyder desuden meget for de

pårørende, ikke mindst ægtefællen,

der ellers kan opleve at skulle bruge

mange ressourcer på selv at være

tovholder.

En af de helt afgørende faktorer

for at få den kommunale indsats til

at hænge sammen er de lokale demenskoordinatorer

eller demenskonsulenter.

Det er oftest denne gruppe,

der har den tidlige kontakt med borgerne,

og som kan se, hvilke behov

borgerne har både nu og på længere

sigt. Det er typisk medarbejdere,

der har lang erfaring, og som har

overblikket over både kommunernes

tilbud og andre støttemuligheder, fx i

den frivillige sektor.

8 social fokus ældre

loven og metoderne

Der findes en række faglige tilgange,

som kan give øget livskvalitet, især

når borgerne flytter på plejehjem.

I lovgivningen er socialpædagogik

tænkt ind som en integreret del i arbejdet

med de regler, der er på området.

Serviceloven giver mulighed for

at benytte magt for at sikre borgerens

sundhed, værdighed og sikkerhed.

Men disse regler må aldrig erstatte

den socialpædagogiske indsats. De må

også kun bruges i afgrænsede perioder

og til konkrete formål. Pointen er

at sikre respekten for, at mennesker

med demens har ret til selv at bestemme

– trods deres kognitive handicap.

Samtidig er der altså en pligt til at

passe på borgerne og især til at undgå,

at de er til fare for sig selv.

Ud over de socialpædagogiske

virkemidler er der en række metoder,

som også fokus på at hjælpe borgeren

med at få en god hverdag. Det er arbejdsformer

og faglige metoder, der

ligesom socialpædagogikken bygger

på en forståelse af mennesker med demens

som hele mennesker med personlighed

og livshistorie. Et eksempel

er reminiscensmetoder, hvor man

i direkte kontakt med mennesker

med demens bruger genstande fra de

pågældendes liv til at vække minder.

En anden meget udbredt metode er

www.viDENScENtErFOrDEmENS.DK

www.AlzHEimEr.DK

www.SErvicEStyrElSEN.DK

Marte meo. Her bruges videoobservation

til at skabe refleksion over medarbejdernes

egen praksis.

Flere og flere

Antallet af borgere med demens

stiger i de kommende år. Det er et

uomgængeligt faktum, fordi antallet

af ældre generelt stiger. Man bliver

desuden bedre til at opspore demenssygdomme.

Det er til gavn for patienterne,

som typisk vil profitere af en

tidlig indsats.

Men begge dele giver den offentlige

sektor nye og øgede udfordringer.

Det gælder både i forhold til rådgivning,

støtte og pleje til borgerne og

den faglige udvikling af medarbejderne.

Alt dette stiller store krav til

en sammenhængende indsats og en

stærk koordination, både mellem

sektorer og faggrupper. Og til en

fortsat udvikling af viden – og implementering

af den i den praksis, der er

afgørende for, at også borgeren med

demens kan opleve en hverdag med

mening, trivsel og glæde. ❚❙

Af fuldmægtig Knud Damgaard Andersen

kda@servicestyrelsen.dk


At læse tegnene

”i kontakten med John lærer jeg ham bedre og bedre at

kende. Det er en forudsætning for at hjælpe ham. men jeg

lærer også mig selv og min egne grænser at kende,” fortæller

sosu­assistent ingvild Jørgensen. på amaliebo i Svendborg

bor ni ældre med demens, hver med deres behov.

tag det nu roligt,” udbryder

John Andersen med en brysk

stemme. ”Hvis jeg tager det

mere roligt, så falder jeg da i

søvn,” svarer sosu-assistent Ingvild Jørgensen.

”Nå ja, det siger du jo,” kommer

det prompte fra John. Stemmen er nu

anderledes mild og fuld af varme. Med

hjælp fra Ingvild er skjorten og bukser-

ne knappet. John er nu klar til at møde

journalisten, imens han klarer dagens

første gøremål, rygningen.

”Det er altså ikke fordi jeg skal lave

mad, at jeg har forklæde på,” siger han

med et drillende smil. ”Det er et rygeforklæde.

De er sgu bange for, at jeg

sætter ild til det hele!” Røgen samler

sig som en tåge omkring den 80-årige

>>

ældre social fokus 9


TEMA: DemenS

deMenS i SvendBorg KoMMune

alle, som arbejder med ældre i kommunen kommer på

Demens1­kursus, som giver en grundlæggende viden

omkring sygdommen. De, som arbejder med demente

på en skærmet enhed, i demensdagcentre og i gæsteboliger,

skal på Demens 2, der giver yderligere viden.

arbejdet med SpiDo er i sin vorden i Svendborg. 53

mange medarbejdere afsluttede SpiDo­uddannelsen i

2008. erfaringer fra satsningen bliver nu evalueret.

kommunen har to demenskoordinatorer ansat.

mand, men suser hurtigt videre, ud af det

åbne vindue.

John Andersen bor i en toværelses lejlighed

i Amalie bo – en skærmet afdeling på

plejecentret Caro line Amalie i Svendborg.

Ud over John huser Amaliebo otte andre

ældre med forskellige typer af demens.

Socialpædagogikken

En gruppe af medarbejderne på Amaliebo

blev sidste år uddannet, så de aktivt kan

bruge en socialpædagogisk tilgang, SPIDO,

i deres arbejde med de demente. På Amaliebo

er devisen ’individet i centrum’ med

den enkelte beboers ønsker og behov som

det vigtigste udgangspunkt. Og det går

godt i spænd med et af de grundlæggende

elementer i den socialpædagogiske tilgang,

som forenklet sagt handler om at se på det

hele menneske. Undersøgelser har desuden

vist, at socialpædagogikken kan forebygge,

at der bruges magt over for de demente.

”Jeg synes, at personalet her hos os er

rigtig dygtige og vant til at arbejde pædagogisk,

kreativt og fantasifuldt i forhold

til at forebygge magtanvendelse. Men det

giver et kompetenceløft at få ny viden, som

vi har fået med SPIDO,” siger plejecentrets

leder Annette Søby.

En smuk gammel rødstensbygning danner

rammen om Amaliebo. De lange gange,

som forbinder beboernes individuelle rum

med fællesområderne, er udsmykket med

10 social fokus ældre

SPido

SpiDo står for Socialpædagogisk praksis i Demensomsorg. Det handler om en særlig tilgang

i arbejdet med pleje, omsorg og udviklingsstøtte til svækkede og udsatte mennesker.

målet er at nedbringe magtanvendelse i omsorgsarbejdet og styrke deltagernes kompetence

til at håndtere vanskelige situationer og skabe udvikling i samspillet med borgerne

og i plejen.

Undersøgelser viser, at tilgangen giver et fald i brugen af magt. en anden gevinst er, at

medarbejderne bliver mere tilfredse med deres arbejde, fordi tilgangen skaber en bedre

forståelse og indsigt i det enkelte menneskes livssituation.

Der er udgivet fire pjecer, som giver konkrete redskaber til at gå i gang arbejdet med SpiDo.

personlige navneskilte, Amagerhylder og

malerier i guldrammer. Udsmykningen er

et forsøg på at gøre miljøet i huset så hyggeligt

og hjemligt som muligt. Udgangsdørene

er malet med smukke naturmotiver.

Ligesom navneskiltene er de malet af

rengøringsassistenten, som har et æstetisk

talent. Men dekorationerne har også en

konkret funktion. Navneskiltene kan beboerne

genkende, og de udsmykkede døre

gør, at beboerne ikke forlader Amaliebo.

Humor og varme

Inde i Johns gemakker falder efterårssolen

ind på de mange fotos af familien.

Ingvild Jørgensen har sat sig på en

stol, tæt ved siden af John. Hun fungerer

som fast kontaktperson for John, og man

mærker tydeligt, at de to har en helt særlig

relation til hinanden. Ingvild forklarer, at

hun har ønsket at være kontaktperson for

John, fordi det er en udfordring at få ham

til at trives i den hverdag, han er i nu. John

er frontotemporalt præget i sin demens,

dvs. at demensen primært har angrebet de

forreste dele af hjernen. Ofte betyder det,

at personlighed og adfærd ændres, ligesom

sprog eller tale kan blive påvirket.

John fortæller ivrigt, når Ingvild spørger

til hans liv som succesrig forretningsmand

i Svendborg. Nu er det sønnen, der

har overtaget firmaet, men stoltheden over

livsværket er der stadig.

SErvicEStyrElSEN.DK/SPiDO

”Kan du ikke fortælle, hvad det er du

gør, hvis du er ked af det?”, spørger Ingvild

indforstået. Et skælmsk smil breder sig i

Johns ansigt.

”Så kigger jeg på mig selv i spejlet, og

så bliver jeg så glad!”, udbryder han, mens

selvtilliden lyser ud af de stærke øjne.

Humor, varme og fornemmelsen af god

tid præger samværet mellem de to. Alligevel

vil Ingvild ikke bare kopiere sig selv,

når hun bagefter går ind til én af de andre

beboere.

”Den måde jeg er på inde ved John, sådan

er jeg jo ikke hos nogle af de andre. De

kræver en helt anden tilgang. Det er utroligt

vigtigt, at du som medarbejder kender

til det enkelte individ, hvis du skal hjælpe

dem til at trives. Vi snakker meget sammen

kollegerne imellem for at finde ud af, hvordan

vi bedst møder beboernes individuelle

behov,” forklarer Ingvild Jørgensen.

Forskellige behov

Johns demens gør, at det kan være svært

for ham at forholde sig til mange mennesker

på en gang. Ingvild fortæller, at han

ofte foretrækker at være hos sig selv først

på dagen, og når aftensmåltidet så nærmer

sig, trisser han selv ned i fællesområderne.

”Jeg kunne godt sige til John, at han

skal spise sin morgenmad sammen med de

andre beboere. Men jeg ved jo, at det ikke

er hans behov. Hvis jeg gjorde det, ville det


”Den måde, jeg er på inde ved

John, sådan er jeg jo ikke hos

nogle af de andre. De kræver

en helt anden tilgang,” siger

Ingvild Jørgensen, der er

sosu-assistent på Amaliebo,

et botilbud til demente.

være mit eget behov jeg tilfredsstillede, og det er ikke i

tråd med det fokus vi har,” pointerer hun.

Her først på formiddagen summer Amaliebo af aktivitet.

Køkkenet ligger centralt placeret mellem kontor

og opholdsrum, og man får tydeligt fornemmelsen af,

at køkkenrummet samler beboere og medarbejdere.

Særligt i weekenderne nyder beboerne at give en hånd

med i madlavningen. En af de yngre demente hjælper

med støvsugningen. Det er nemlig det, der skaber trivsel

for ham. At han kan give en hånd med efter han

som 68-årig ’flyttede hjemmefra’ for godt tre måneder

siden. Andre sidder i grupper og spiller kort, én sætter

blomster i vand, og en anden stikker hovedet ind af

døren med en pakke cocktailpølser i hånden, som han

netop har købt.

”Jeg vil gerne være med til at forhindre, at John bare

ender med at blive en sur gammel, udadreagerende

mand. For os medarbejdere, der er tæt på ham, gælder

det om at give ham et liv på Amaliebo på hans egne

præmisser. I kontakten med ham lærer jeg ham bedre

og bedre at kende, og det er en forudsætning for at

hjælpe ham. Men i den proces lærer jeg også mig selv

og mine egne grænser bedre at kende, og det er også

meget væsentligt i den her måde at arbejde på,” siger

Ingvild.

Selvfølelsen

Den form for demens, John har, medfører ofte, at opfattelsen

af normer ændres. Det betyder, at John af og til

kan komme med meget kraftige udbrud af vrede og

bruge ord, som overskrider ’normale’ måder at opføre

sig på.

”Jeg kender ham så godt, at jeg ved, at det egentlig

er ham meget imod at være fræk, som han kan være

nu og da. Han ville allerhelst sluge de frække ord i sig

igen, hvis han kunne. Derfor bruger jeg også rigtig

meget humor, når jeg er sammen med John. På den led

kan han få beskeden om, at det ikke er ok at bruge de

frække eller vrede ord, men uden at han taber ansigt.

Det er utroligt vigtigt for alle beboerne, at de bevarer

selvfølelsen, og at vi kan læse de tegn, de sender til os,”

understreger Ingvild.

”Hun siger jo, at der er nogle forbudte områder, hvor

jeg ikke må røre. Så du kan godt se, at hun er en lidt besværlig

kone,” pointerer John.

”Er vi nu også blevet gift, John?”, spørger Ingvild.

”Næ, det er da også rigtigt, det er vi ikke. Vi er vel

ikke engang ringforlovede!” siger John med et smil. ❚❙

Af Trine Frederiksen

trf@servicestyrelsen.dk

Foto: mette Krull


TEMA: DemenS

Skanderborgs enkle

mindre bureaukrati og mere refleksion. Det er resultatet i Skanderborg,

hvor kommunen har sat fokus på magtanvendelse over for

demente. metoden er bedre læring og en håndfuld enkle redskaber.

12 social fokus ældre

Alle kommuner skal indberette

det, der i Serviceloven

hedder ”magtanvendelse

og indgreb i selvbestemmelsesretten”

over for fx demente.

Samtidig er det lovfæstet, at der altid

skal være tale om det mindst mulige

indgreb, og at indgreb aldrig må

erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk

bistand.

Indberetningsarbejdet er indlysende

nødvendigt, men kan sluge

tid og ressourcer. Skanderborg kommune

har taget udfordringen op og

lettet sagsgangen. Resultatet er ikke

blot mindre bureaukrati, men også

bedre dokumentation og en kvalificering

af indsatsen over for borgere

med demens.

Sparer tid og kræfter

”Borgeren er i centrum i Skanderborg

kommune – også når vi arbejder

med demente. Det er vigtigt

for os, at vi altid har handlet, som

vi skal, når vi i nogle situationer

er nødt til at bruge magt i forhold

til demente borgere. Alle indberetninger

skal være i orden, og vi skal

til enhver tid kunne dokumentere

den indsats, vi gør, over for såvel

pårørende som over for det politiske

niveau,” understreger Lisbeth Hyldegaard,

der er demenskonsulent

og har myndighedsfunktionen i

Skanderborg.

Det er ikke store forkromede

indberetningssystemer, der har effektiviseret

Skanderborgs afrapporteringer

om magtanvendelse. Enkle

arbejdsredskaber og frem for alt en

grundlæggende indsigt i, hvordan

opgaverne skal gribes an, har sparet

både tid og kræfter på den lange

bane.

”Vores jurist gennemgik lovgivningen

for at forenkle de procedurer,

vi skal igennem, når vi indberetter,”

fortæller Lisbeth Hyldegaard.

”Et andet sted, vi greb fat, er indscanning

af indberetninger i vores

elektroniske sagsbehandlingssystem

Acadre. Det giver enkel dokumentation

og mulighed for at trække


informationer ud på den enkelte

borger. Et konkret eksempel kunne

være, at vi kan se, at der på et plejecenter

har været 15 indberetninger

af magtanvendelse. De fem har

måske været på forskellige borgere,

mens de ti er på en enkelt. Det agerer

vi naturligvis på.”

Endnu kan det udførende personale

ikke selv kan lægge informationer

ind i Acadre. Det bliver muligt

senere – og det vil lette arbejdet

endnu mere.

På baggrund af en analyse af området

har Skanderborg Kommune

udarbejdet seks forskellige blanketter

til indberetning i stedet for de

fire, kommunerne ellers bruger.

Selvom det giver mere at holde styr

på, opleves det som en bedre løsning,

fordi udvalget af blanketter nu meget

præcist matcher kommunens

behov, forklarer Lisbeth Hyldegaard:

”Vores indberetningsskemaer er

målrettet de situationer, vi kommer

ud for. Det forenkler arbejdet i de

udførende enheder.”

Blomstermodellen

Ud over de konkrete, administrative

genveje, har Skanderborg også opnået

faglige gevinster ved at sætte

fokus på magtanvendelse. Et cen-

vi kalder det blomster modellen.

vi tager fat i alt, der har betydning

for, at noget kan gro ...

Lisbeth Hyldegaard


edskaber

tralt redskab er her en psykosocial

udredningsmodel, som hjælper de

udførende medarbejdere til at tackle

nye situationer i omsorgsarbejdet.

Modellen er opdelt i ti faser, og den

sikrer, at medarbejderne kommer

rundt om alle aspekter i en opstået

demens – og ikke mindst fastholder

positiv fokus på de funktioner, den

demente borger har.

”Vi kalder det Blomstermodellen.

Vi tager fat i alt, der har betydning

for, at noget kan gro – lige fra muld

og rodnet til sol og redskaber!”, siger

Lisbeth Hyldegaard og forklarer, at

kommunen arbejder bredt med modellen,

men bl.a. altid bruger den i

forbindelse med en indberetning om

magtanvendelse. Fordi den dels er

systematisk, dels orienteret mod borgerens

ressourcer, ’tvinger’ den medarbejderen

til at gentænke forløbet

og skabe en refleksion, der måske på

længere sigt kan reducere omfanget

af magtanvendelse.

”Denne metode er vi i gang med

at introducere i forhold til det udførende

personale”, siger Lisbeth

Hyldegaard, der selv står for kursusvirksomheden

sammen med tre

demenskoordinatorer og tre uddannelseskoordinatorer,

der arbejder i

lokalområderne.

”I og med, at vi har forenklet

papirarbejdet i myndighedsopgaven,

kan jeg være med i udviklingen af

vore medarbejdere.”

grupper af demente

Endnu en faglig effekt, kommunen

har opnået via det fornyede fokus

på indberetningerne, er, at man nu

nemt kan følge med i, hvilke grupper

af demente, der især anvendes

magt over for.

”Der er jo mange forskellige

demensformer. Gennem indberetningerne

kan vi følge med i, om der

er nogle demensgrupper, hvor der er

stigninger eller fald i magtanvendelsen.

Det har stor betydning for vores

pædagogiske indsats og de kurser, vi

skal tilbyde medarbejderne,” forklarer

Lisbeth Hyldegaard og tilføjer:

”På den måde har det, der startede

som en administrativ forbedring,

faktisk haft betydning næsten

hele vejen rundt om vores demensindsats”.

❚❙

Af journalist Jan vagn Jakobsen

jvj@servicestyrelsen.dk

FAKtA

Skanderborg

Skanderborg kommune består i dag

af 57.000 indbyggere. kommunalreformen

i 2007 blev afsæt for en koordineret

demensindsats og udviklingen

af effektive indberetninger af magtanvendelse.

Skanderborg kommune fortæller gerne

andre kommuner om deres erfaringer

med indberetninger mv. Skriv til:

lisbeth.hyldegaard@skanderborg.dk

Materialer

Servicestyrelsen har løbende fokus på

magtanvendelse over for demente.

Styrelsen har bl.a. udgivet dvd’en

Omsorg og magt i forhold til borgere

med demens til undervisningsbrug.

her kan man se fiktive cases og få

kommentarer fra eksperter i jura,

socialpædagogik og demens.

Se også Guide til alarm- og pejlesystemer.

her kan man læse om de

over vejelser, som bør gøres om magtanvendelse

og gpS, inden man tager

denne teknologi i brug.

SErvicEStyrElSEN.DK

ældre social fokus 13


TEMA: DemenS

14 social fokus ældre

”Jeg tror også, det er rart for folk, at jeg selv fortæller det. Så behøver de ikke at sige

noget!” Sygeplejersken Annemarie Hansen var kun 60 år, da hun fik bekræftet den

diagnose, hun selv havde anet: Alzheimers. vi er på besøg i roskildes netværkscafe

for yngre demente.

du har fået en god cykel,

ikke?”

”Ikke ny”, svares der.

”Jo, den her er ny, det kan

jeg da huske. Den røde dér!”, insisteres

der på den anden side af bordet.

”Nåh, ja.”

”Det er jo godt med motion. Vi

ved nu, at den raske del af hjernen

godt kan danne nye netværk af celler,

og at der er en vedligeholdende

effekt af, at stimulere den raske

hjerne,” kommenterer demenskoordinator

Jette Kallehauge snakken

mellem de to.

Det er mandag, og der er møde

i Roskildes nye netværkscafe for

yngre personer med demens i tidlig

fase. Rundt om bordet med kaffe og

brød sidder en håndfuld mennesker

og snakker om løst og fast. Nogen er

her for første gang, og Jette Kallehauge

byder velkommen og fortæller

om de mange nye aktiviteter, cafeen

er på vej med.

et fristed

”Jeg synes, det er utrolig rart at være

sammen med nogen i samme situation.

Det er et fristed, hvor man ikke

behøver at lægge bånd på sig selv”,

siger Annemarie Hansen, der er en

af dem, der kommer fast.

Cafeen er først og fremmest

tænkt som et mødested, hvor yngre

med demens kan danne netværk

med andre i samme situation, og

foreløbig er der en 10-12 borgere, der

kommer regelmæssigt.

”Demens er altid invaliderende,

uanset alder. Men er man fx 55 år og

stadig i arbejde, er det anden form

for udfordringer, man støder på i sin

Da Annemarie

begyndte

at glemme

hverdag, end hvis man er 85,” siger

Jette Kallehauge om baggrunden for

det nye tilbud.

Annemarie er 64 i dag og har

haft Alzheimers i fire-fem år. Den

tidligere oversygeplejerske, der gennem

mange år var på en psykiatrisk

afdeling, havde oprindelig planlagt

at stoppe, når hun blev 62 år. Men et

par år før begyndte hendes medarbejdere

at bemærke, at hun glemte

mere og mere, og gjorde hende også

opmærksom på det.

”Især spurgte jeg om ting, jeg havde

spurgt om før. De var meget søde

og tog mange hensyn, det kan jeg jo

se nu… Det endte så med, at jeg fik en

aftrædelsesordning, og så stoppede

jeg halvandet år før, jeg ellers ville

have gjort,” fortæller Annemarie.

Fik depression

Inden hun gik af, nåede sygdommen

dog at udvikle sig. Efterhånden var

det ikke nok at skrive stikord ned for

at huske, og selvom diagnosen ikke

var stillet, havde Annemarie kun alt

for godt en fornemmelse af, hvor det

bar hen.

Havde din mand registreret noget?

”Det kan jeg ikke rigtig huske... Han

er altid meget omsorgsfuld. Han har

nok registreret noget i dagligdagen,

men det var ikke så nemt for ham

at sige det til mig. Også fordi jeg

var meget sårbar på det tidspunkt,”

kommer det lidt eftertænksomt.

”Så røg jeg ned med depression

og blev indlagt på Rigshospitalet, og

mens jeg var her, kom jeg på hukommelsesklinikken.

De ville tage en

rygmarvsprøve, og det ville jeg ikke

have, så jeg trak den og trak den! Her

bagefter jeg se, at det var fordi jeg

var angst for at få bekræftet, at jeg

havde Alzheimers – som prøven jo så

viste. Efter det, var det naturligt, at

jeg stoppede med at arbejde; jeg havde

ikke energi til noget som helst.”

”Jeg blev urolig ked af det, da

diagnosen så blev bekræftet. Men jeg

har haft nogle fantastiske mennesker

omkring mig, og min mand har


Foto: michael Daugaard

været der – hele tiden. Jeg har fået

støtte og omsorg alt det, jeg havde

brug for. Det har betydet utrolig

meget!”

Åbenheden

Annemarie er meget opmærksom

på ikke at isolere sig for meget, og

som hun sidder der og fortæller

så livfuldt og gestikulerende, får

man indtryk af, at hun på mange

måder lever en udadvendt og aktiv

tilværelse. Hun har også valgt at

være meget åben om, at hun har

demens, og i det store og hele føler

hun sig friere og gladere nu, end hun

gjorde tidligere i sit sygdomsforløb,

fortæller hun. Men sygdommen

sætter alligevel – uundgåeligt – sine

begrænsninger.

”Der er da dage ind imellem, som

jeg synes er tunge, og hvor jeg godt

kan gå hen og blive lidt trist. Jeg er

blevet langsommere til mange ting,

og er der noget, der er for besværligt,

er jeg blev meget hurtigere til at lade

tingene være. Så overlader jeg dem

til min mand og siger ’Gør du det?’

Fordi det er nemmere. Men jeg kan

godt tage rundt på egen hånd og

bestille billetter til teateret og den

slags.”

Hvordan reagerer folk, når du fortæller,

at du har Alzheimers?

”Jeg synes, de har været meget naturlige…

Jeg siger det ret hurtigt, når jeg

træffer nye mennesker. Når jeg har

sagt det, så slapper jeg mere af. Så sidder

jeg ikke og passer på og tænker:

’Har jeg nu sagt det her før?’ Jeg tror

også, det er rart for folk, at jeg selv

fortæller det. Så behøver de ikke at

sige noget!” siger Annemarie med et

af sine mange og indtagende smil.

Der er generelt ikke så mange tilbud til

yngre demente. Er der noget, du savner?

”Det kan være, mine omgivelser

synes, jeg har brug for flere ting; jeg

registrerer det ikke selv.” ❚❙

Af redaktør Sanne bertram

sbe@servicestyrelsen.dk

yngre deMente

”Jeg er blevet langsommere til

mange ting, og er der noget,

der er for besværligt, er jeg blevet

hurtigere til at lade tingene

være.” Annemarie Hansen har

Alzheimers i tidlig fase.

Netværkscafeen for yngre demente ligger i roskilde

by og er etableret i et samarbejde mellem

roskilde, køge, greve, Solrød og Stevns kommuner.

også region Sjællands hukommelsesklinik på

roskilde Sygehus og alzheimerforeningen er med

i samarbejdet.

cafeen er et tilbud til mennesker i alderen 45­65

år, der har demens i tidlig fase. cafeen er især

tænkt som et mødested, hvor yngre demente kan

møde andre i samme situation. Der er åbent hver

mandag og fredag, og der er altid personale og/

eller frivillige til stede, som kan yde rådgivning.

hen ad vejen håber man at kunne tilbyde aktiviteter

som motion, erindringsværksted og kulturelle

arrangementer. aktuelt er man i færd med at

arrangere danseaftner, tilbud til pårørende og

yogaundervisning.

projektet er støttet med midler fra puljen til aktiviteter

for yngre demente i perioden 2009­10.

i forbindelse med puljen har Servicestyrelsen udviklet

et metodekatalog, Inspiration til udvikling

af tilbud og aktiviteter til yngre personer med

demens.

rOSKilDE.DK/DEmENS Og SErvicEStyrElSEN.DK

ældre social fokus 15


TEMA: DemenS

Den svære diagnose

16 social fokus ældre

Gunhild Waldemar er professor ved Københavns

Universitet, dr.med. og leder af Nationalt Videnscenter

for Demens, der er forankret på Rigshospitalet

i Region Hovedstaden. Videnscentret står for

en lang række forskningsprojekter og beskæftiger

sig bl.a. også med uddannelse og vidensformidling.

Se www.videnscenterfordemens.dk

kun hver tredje med demens får

en diagnose, der er både specifik

og korrekt. Det viser en undersøgelse

fra Nationalt videnscenter

for Demens. Det er en sygdom, der

mangler respekt for, mener centrets

leder, professor gunhild Waldemar.

når plejehjemslederen orienteres om, at

hendes nye beboer er dement, er det

formodentlig en påstand, hun kan fæste

lid til. Men hvis hun også får at vide,

at det er en vaskulær demens, fru Petersen har,

er det måske en oplysning, hun skal tage med et

gran salt. I al fald hvis diagnosen blev stillet, da

fru Petersen var indlagt med brækket hofte.

Hver tredje korrekt

En stikprøvekontrol (v. læge T.K. Phung) fra Nationalt

Videnscenter for Demens tyder nemlig

på, at der er plads til forbedringer, når det gælder

udredningen af demens på danske hospitaler.

Lægerne tager sjældent fejl, når de vurderer, at en

patient har demens. Men det kniber med at greje,

om der er tale om fx Alzheimers, Lewy Body,

vaskulær eller frontotemporal demens for nu at

nævne de fire mest almindelige former.

I Danmark foretages der en ret omfattende

registrering af alle patienter, der indlægges.

Videnscentret behøvede derfor ikke at samle

data ind from scratch, men kunne starte med at

bede Sundhedsstyrelsen udvælge 200 tilfældige

patienter med en demensdiagnose. Det endelige

datamateriale bestod i 197 journaler, udleveret

fra de hospitalsafdelinger, hvor demensdiagnosen

var stillet.

”Det første, vi spurgte os selv om, var, om det

virkede sandsynligt, at demensdiagnosen passede,

og det gjorde den i 86 % af tilfældene. Men

dykkede vi dybere ned i materialet, så vi, at kun

55 % var registreret med en specifik demensdiagnose,

og ofte var den ikke korrekt. Samlet

nåede vi frem til, at kun cirka en tredjedel af alle

dem, vi undersøgte, havde fået en diagnose, der

både var specifik og rigtig”, fastslår videnscentrets

myndige leder, professor, dr. med. Gunhild

Waldemar.

Foto: michael Daugaard


Manglende respekt

På sundhedsområdet er der solid

tradition for at arbejde på basis af

forskning og dokumentation, og

der er fx også evidensbaserede retningslinjer

for, hvordan man skal

gribe sagen an, når en patient skal

udredes for demens. Basisprogrammet

rummer hukommelsestest og

psykiatrisk, somatisk og neurologisk

undersøgelse. Der skal også

tages blodprøver og laves en hjernescanning,

og endelig ser man på

syge historien og tjekker funktionsevnen

i hverdagen. Man kan tilføje

flere undersøgelser, men dette regnes

for minimum og var derfor det,

undersøgelsesholdet tog afsæt i.

”Så vi stillede ikke meget høje

krav, vi var large! Alligevel fandt vi,

at kun 51 % levede op til de evidensbaserede

retningslinjer”, siger Gunhild

Waldemar og tilføjer: ”Hvis det

var kræft, så tror jeg ikke man ville

se noget lignende. Demenssygdomme

er også livstruende sygdomme –

og derfor har patienter med demens

krav på en hurtig og specifik udredning,

så den rigtige behandling kan

sættes i gang.”

Hvordan ser du på det – altså at kun

cirka halvdelen levede op til retningslinjerne?

”Det tolker jeg som en manglende

respekt! Det er som om demens

ikke er en ’rigtig’ sygdom, men en

diagnose, alle og enhver kan hæfte

på en patient. I ét ud af fire tilfælde

var diagnosen stillet på andre afdelinger

end dem, hvor de vidste noget

særligt om demens, og de lavede

også de fleste fejl. De afdelinger,

der burde vide noget om demens

– dvs. de neurologiske, geriatriske

og psykiatriske – var mere præcise.

Men der var en tendens til, at afdelingerne

havde mest fokus på deres

eget speciale og overså andre problematikker.”

Forløbsprogrammer

Hvorfor er det så vigtigt med en præcis

diagnose?

”Fordi det giver bedre muligheder

for at yde den rette indsats og

behandling. Har man en specifik

diagnose, giver det også mulighed

for at søge støtte i fx patientforeninger

og på internettet. Og endelig er

det efter min mening mindre stigmatiserende

at have fx Alzheimers

end bare at være ’dement’. Så der bør

være bedre mulighed for at stille en

præcis diagnose om hvilken hjernesygdom,

der er tale om.”

Og hvordan når vi så – efter din mening

– dertil?

”Det første er at få øje på og anerkende,

at der overhovedet er et

problem. Andet led er et uddannelsesspørgsmål,

hvor læger

skal anerkende, at demens er

et anliggende for eksperter.

Og så er der et organisatorisk

problem, der skal løses – der

mangler samordning! Ikke

bare den klassiske mangel på

samarbejde mellem hospitalssektoren,

den praktiserende

læge og kommunerne.

Men i høj grad også internt

i sygehussektoren mellem de specialister,

der har viden om demens

på de geriatriske, neurologiske og

psykiatriske afdelinger”, understreger

Gunhild Waldemar, der har et

meget konkret løsningsforslag.

Nemlig de såkaldte forløbsprogrammer,

der repræsenterer noget

af den samme tænkning som Servicestyrelsens

samarbejdsmodel på

demensområdet. Et forløbsprogram

beskriver den samlede tværfaglige

og tværsektorielle indsats for en

kronisk sygdom. Programmet skal

sikre, at patienten får den rette

sundhedsfaglige indsats, og at koordineringen

og kommunikationen

mellem alle parter fungerer.

”Der udarbejdes forløbsprogrammer

for kroniske sygdomme som fx

diabetes.Det kan med fordel også

anvendes til demente, og det er man

godt på vej med i to regioner – Region

Hovedstaden og Region Nord”,

fortæller Gunhild Waldemar.

Flere hoveder

Ny forskning dokumenterer, at der

verden over er langt flere demente,

end man hidtil har troet. Ifølge

videnscentret må vi regne med, at


vi i dagens Danmark har omkring

78.000 demente at tage vare på.

Et tal, der i løbet af en generation

skønnes at være mere end fordoblet,

fordi antallet af ældre er stigende.

Oven i udfordringerne med diagnoserne

må vi altså antages at stå

med et ressourceproblem, og det

medgiver Gunhild Waldemar gerne.

Men hun har sin egen formulering

af problemet.

”Tit taler man om, at der mangler

hænder, og jeg forstår jo godt,

hvad der menes: At der skal flere

mennesker til i plejen af de demen-

Det er som om demens ikke

er en ’rigtig’ sygdom, men

en diagnose, alle og enhver

kan hæfte på en patient.

Gunhild Waldemar

te. Men jeg synes blot, vi skal tale

om hoveder – og dermed anerkende,

at det kræver specialiseret viden at

passe demente. Derfor er det måske

heller ikke noget, alle kan lære, og

helt sikkert ikke hensigtsmæssigt,

når demente passes af en vikar,

der er hevet ind for tre måneder!

Demente patienter har brug for

professionelle plejere, der kan kende

forskel på fx frontotemporal demens

og Alzheimers, og som er gode

til at kommunikere med demente

og til at tilpasse plejen til den enkeltes

behov. I Nationalt Videnscenter

for Demens vil vi gerne være med

at afhjælpe den problematik bl.a.

gennem de kurser, vi afholder. Men

der er også brug for en form for

mesterlære. Der findes ildsjæle, som

kan noget særligt; du kan mærke

det med det samme, når du kommer

ind sådan et sted. Mange af de

medarbejdere vil kunne lære fra sig,

tror jeg.” ❚❙

Af redaktør Sanne bertram

sbe@servicestyrelsen.dk

ældre social fokus 17


TEMA: DemenS

Problemskabende

adfærd

vrede, uro, flugt, trusler og vold.

Det er nogle af de reaktionsmåder,

man kan møde hos udadreagerende

demente, og problemerne kan

være store. men de kan løses ved

at styrke omgivelsernes evne til at

forstå den dementes situation.

18 social fokus ældre

Problemskabende adfærd hos

demente medfører store udfordringer.

Indlysende nok for

den demensramte selv og de

nærmeste pårørende. Men også for de

medarbejdere, der har den faglige udfordring

på fx pleje- og dagcentre.

Betegnelsen problemskabende

adfærd er bred og kan virke instrumentel

eller abstrakt. Men den dækker

over noget uhyre konkret som fx

voldsomme anfald af vrede og hidsighed,

der nogle gange også kan føre til

vold og trusler mod personalet.

Bag den dementes problemskabende,

udadreagerende adfærd gem-

Illustration: Solveig Agerbak

mer sig ofte fortvivlelse og afmagt.

Men også medarbejderne kan opleve

afmagt og måske angst i mødet med

den demente, og det kan i værste fald

føre til omsorgssvigt og uhensigtsmæssig

anvendelse af magt. De institutionelle

omgivelser kan påvirkes i

en sådan grad, at det kan føre til øget

sygefravær blandt medarbejderne, isolation

eller eksklusion af borgeren og

måske endnu flere konflikter.

Samspillet

For at kunne arbejde konstruktivt

med udfordringerne er det vigtigt at

være opmærksom på, at problemska


ende adfærd aldrig opstår isoleret,

men altid i et samspil. Et samspil

mellem borgerens personlighed og

livshistorie, den specifikke demenssygdom

og omgivelserne.

En person med en alvorlig

demenssygdom har brug for

hjælpere, der har forståelse

for de vanskeligheder

med fx hukommelse,

sprog, praktiske og sociale

færdigheder, som

gør sig gældende for

netop den person, og som

kan kompensere for dem

ved en individuel omsorgspædagogisk

indsats.

Man kan ikke forvente, at den

demente selv kan kompensere for

sine manglende ressourcer eller kontrollere

sin adfærd. Den dementes

adfærd må tværtimod ses som et

symptom på en vanskelig situation,

som han/hun ikke kan håndtere på

anden måde. Derfor løses disse problemer

udelukkende ved at styrke

omgivelsernes evne til at forstå, kommunikere

og indgå i et positivt

samspil med personen. Og ikke ved

at flytte, grænsesætte, isolere eller

bruge magt.

Faglige udfordringer

Der er ingen tvivl om, at kommunerne

står over for en stor faglig

udfordring, når det gælder gruppen

af borgere, som er demente, og som

samtidig har en udadreagerende

adfærd. VISO har inden for de sidste

to år erfaret, at der er flere områder,

hvor der kan være behov for udvikling:

Identificering og forebyggelse: For

at kunne identificere borgere med

problemskabende adfærd er det nødvendigt,

at de enkelte hjælpere – fx

inden for visitation og hjemmepleje

– kender til de typiske symptomer.

Alternativt kan man komme til at

overse tegn på problemskabende adfærd

hos en plejekrævende, demensramt

borger, som så blot visiteres til

næste ledige botilbud. Plejecentret

får dermed ikke mulighed for at forberede

sig på at modtage borgeren.

Medarbejdere og ledelse: Hvordan er

medarbejdere og ledere på plejecen-

tre rustede til at tage sig af stærkt

udadreagerende demente? Plejecentrets

leder er måske tynget af administrative

opgaver, så det kan være

svært at finde tid til den nødvendige

faglige udvikling og støtte til personalet.

Medarbejderne har ofte en vis

generel viden om demens. Men det

kan være en udfordring at kombinere

denne med den enkelte dementes

situation (livshistorien, den præcise

diagnose osv.) og dernæst omsætte

den samlede viden til omsorgspædagogiske

handlinger.

Fysiske rammer: Et af de områder,

som er i risiko for at blive overset, er

de fysiske rammer på plejecentret.

Der bør fokuseres på dette område,

så miljøet ikke er medvirkende til

at problemerne eskalerer. Den demente

kan fx opleve sit revir (dvs. sit

personlige område) krænket, eller

vedkommende kan tværtimod føle

sig isoleret i sin egen lejlighed. Meningsfulde

aktiviteter, både inde og

ude og tilpasset den enkelte borger,

vil her ofte have en positiv effekt.

Demenskoordinatoren: I mange

kommuner er der ansat demenskoordinator/demenskonsulenter,

som ofte skal dække et bredt opgavefelt.

Fx støtte til pårørende,

undervisning af elever og varetagelse

af myndighedsansvar. Selv

om demenskonsulenten har en

omfattende viden om demens, kan

rådgivningsopgaver i sager med udadreagerende

demente være en stor

faglig mundfuld, som stiller krav om

specialkompetence omkring netop

problemskabende adfærd.

Henvendelse til viSo

Af mange grunde kan det være vanskeligt

for et plejecenter at håndtere

de udfordringer, der kan opstå med

demente borgere med udadreagerende

adfærd. I en sådan situation

er det muligt at kontakte VISO og få

konsulentbistand.

Overordnet er der tale om to

former for indsats: Den ene er et

rådgivningsforløb, der er målrettet

nogle konkrete problemstillinger.

Forløbet kan strække sig over flere

måneder, hvor man fx i mindre

grupper samarbejder med konsu-


Derfor løses disse problemer

ikke ved at flytte,

grænsesætte, isolere

eller bruge magt.

lenten. Den anden indsats er mere

dybdegående og kaldes udredning,

dvs. en systematisk beskrivelse af relevante

forhold omkring borgerens

situation. På baggrund af bl.a. en

analyse af samspillet mellem borger

og hjælpere, observation af borgeren

og interview med medarbejdere,

ledere, pårørende, demenskonsulent,

sikkerhedsrepræsentant etc. laves en

rapport. Den rummer både en afklarende

og en rådgivende del. Forløbet

kan afrundes med en vejledningsdag,

hvor plejepersonalet, leder og

andre relevante deltagere får en

række helt konkrete forslag til den

fremtidige indsats – og dermed redskaber

til at håndtere de udfordringer,

der måtte opstå fremover, måske

også i forhold til andre borgere med

tilsvarende problemstillinger. ❚❙

Af plejehjemsassistent Annette Høj Kristensen,

forstander Jens Krüger rasmussen og

sygeplejerske mette borresen.

Forfatterne er fra Det mobile InstruktørTeam

på botilbuddet Kær-Huset, Lemvig Kommune

og fra Aalborg kommune.

Teamet er leverandør til vISo og yder rådgivning

og udredning i forbindelse med svært

udadreagerende demente.

udAdreAgerende deMente

eKSeMPel PÅ et viSo-ForløB

1. viSo­konsulenten i Servicestyrelsen kontaktes af en

kommunal rekvirent, hyppigt leder af plejehjemmet

eller demenskoordinator.

2. Der holdes et møde med alle involverede parter.

Sagen drøftes grundigt, og indsatsen aftales.

3. viSo­team besøger stedet, interviewer og observerer

4. Der udarbejdes rapport over indsatsen og afholdes

vejledningsdag. konkrete handleforslag kan fx dreje

sig om: kommunikation og samspil med borgeren,

psykofysisk konflikthåndtering, brug af nye hjælpemidler

og faglig vejledning/supervision.

viSo kan kontaktes alle hverdage på tlf. 72 42 40 00,

indsatsen er gratis.

ældre social fokus 19


TEMA: DemenS

Forstå symptomerne

20 social fokus ældre

når ældre viser tegn på forstyrret tænkning,

er det måske demens. men feltet er komplekst,

for symptomerne kan også skyldes alt fra blærebetændelse

til ensomhed. Derfor skal kommunerne

trække mere på eksperterne, mener

psykiateren rolf bang olsen.

Jensen i Nørregade har det skidt.

Den gamle mand har mistet

appetitten og sløser med sin

påklædning. Ind imellem

virker han forvirret og siger

sære ting, andre gange er han irritabel

og vredladen.

Han er nok ved at blive dement,

tænker hjemmehjælperen. Og måske

har hun ret. Men det kan også være,

at Jensen har en depression.

”Depression er tæt på at være

en folkesygdom, og den har mange

ansigter. Det er ikke altid, den deprimerede

sidder og stirrer ud af

vinduet og ser trist ud. Billedet kan

også nærmest være det modsatte

– at de bliver vrede og skælder ud”,

fortæller gerontopsykiateren Rolf

Bang Olsen.

Tusinder af danskere har en

demenssygdom. Det er en hård belastning

for dem selv og deres pårørende,

og diagnosen skal helst stilles

både tidligt og præcist. Men billedet

er mere komplekst end som så, understreger

overlæge Rolf Bang Olsen,

der er ansat på Psykiatrisk Afdeling

i Middelfart.

”Når ældre udviser tegn på forstyrret

tænkning, associerer mange

til demens, og det er ofte oplagt at

tænke i de baner. Men symptomerne

kan også have andre årsager,” siger

han.

droger og delir

”Et godt eksempel er blærebetændelse!

Det er jo en kropslig lidelse, men

fordi det er en infektion, påvirker

den også hjernen og kan fremkalde

delir – altså akut forvirring. Et andet

eksempel er det, vi kalder droger, dvs.

medicinbivirkninger. Rigtig mange

ældre får meget medicin, og nogle af

disse præparater kan i sig selv fremkalde

demenslignende tilstande. Det

kan fx være angstdæmpende eller

antipsykotiske midler. Der kan også

være sket en medicinforgiftning,

eller der kan være kommet ny medicin

til, som interagerer på en uheldig

måde med noget medicin, patienten

får i forvejen.”

Mange ældre oplever at blive alene,

og netop store tab og forandringer

kan også give demenslignende

symptomer.

”Normalt vil der være tale om

en helt almindelig sorg og krise, der

blot skal have sin tid. Men der kan

også være tale om en mangeltilstand

– deficit – og den skal man gøre noget

ved. Ensomhed kan fx fremkalde en

tilstand, der minder om demens”,

siger Rolf Bang Olsen og fortæller

en anekdote om en landmandskone,

som fik en bolig i byen, da hun blev

alene.

”Hun var vant til at have mennesker

omkring sig på gården og være

meget aktiv, så hun bliver ensom og

har ingen oplevelser. Hvad gør hjernen

så? Den laver selv nogle oplevelser!

Så hun opfinder nogle sigøjnere,

der kom til middag. Hver dag dækkede

hun op og lavede mad til seks

personer, der aldrig kom. Hun flyttede

til sidst til et ældrecenter, hvor

hun fik det bedre, og så spurgte jeg

en dag: ’Hvad skete der egentlig med

de sigøjnere der?’ ’De er her ikke

mere. De er flyttet ind til naboen!’ Så

hun havde stadig sin egen fortolkning,

kan man sige, men de fleste af

hendes symptomer forsvandt.”

Misbrug og demens

Alkohol – eller druk, som den venlige

overlæge siger for at blive i rækken

af d’er (se boks, red.) – er endnu

et eksempel på en faktor, der kan

forvirre symptombilledet.

Fx kan det være, familien tror,

at svigermors glemsomhed og aftalesvigt

skyldes, at forholdet til

rødvinen er blevet lidt for nært. Og

så er sandheden den, at hun har

fået Alzheimers. Eller det omvendte

kan ske – de pårørende gætter på, at

svigermor er ved at udvikle demens,

og så handler det i stedet om et alkoholproblem.

”Men det kan også være sådan, at

misbruget er helt reelt, men skyldes

demens. Specielt et pludseligt opstået


D

D D

D D

D og umiddelbart uforklarligt misbrug

kan være et af de første symptomer

på en frontallapdemens,” forklarer

Rolf Bang Olsen.

Se på behovet

I de senere år er der gjort flere tiltag

for at skærpe opmærksomheden på,

at demenssygdomme kræver en særlig

indsats, ikke mindst af kommunerne.

For det er en målgruppe, som

ofte kræver megen pleje og omsorg,

og hvor de egentlige behandlingsmuligheder

er få.

Så langt er Rolf Bang Olsen enig.

Men netop fordi de samme symptomer

kan dække over flere typer

sygdomme, understreger han også

kraftigt, at det at stille en demensdiagnose

kræver særlig viden.

”Diagnosen er nødvendig for at

kunne forudsige forløbet og give den

rette medicin og behandling. Men

det er læger, der skal stille den – og

den må ikke bruges så firkantet i

kommunerne, som det kan ske i

dag. Fx er det kun demente, der kan

De 7 D'er

komme på en skærmet afdeling

på et plejehjem. Men der kan være

andre end demente, der kan have

glæde af et sådant tilbud. Og omvendt

er det ikke alle demente, der

har samme behov, så en generel demensdiagnose

er ikke tilstrækkelig.

Har du fx Alzheimers, skal du nurses

og stimuleres og have kontakt.

Mens en patient med en frontallapdemens

har næsten helt modsatte

behov. Han eller hun skal have ro og

nærmest isoleres, selv om det lyder

barsk. Sætter man så de to typer demente

sammen, går det helt galt!”

Brug psykiatrien

For at sikre den rette indsats på rette

sted peger Rolf Bang Olsen især på

betydningen af viden og samarbejde.

”Hvis jeg skal være meget konkret,

så vi vil jeg foreslå, at man –

efter at diagnosen er stillet – holder

et møde mellem den ældre, den

praktiserende læge, de pårørende og

kommunen om, hvad der er det rigtige

sociale tilbud til netop denne pa-

Årsager til forstyrret tænkning hos ældre

Det er normalt – fx en krisereaktion på tab

Deficit – en eller anden mangeltilstand

Droger – medicinbivirkninger

Druk – alkoholproblemer

Delir – forvirring, som bl.a. kan have fysiologiske årsager

Depression – som kan have mange udtryk

Demens – flere varianter

”D­listen” findes i flere varianter, denne er gengivet efter overlæge rolf bang olsen.

Du kan få mere viden i: Jes gerlach og povl riis (red.): Ældre og psykisk sygdom –

forebyggelse, behandling og omsorg. 2009. bogen er udgivet i et samarbejde ml.

ældreForum og psykiatrifonden.

tient. Mere generelt så jeg gerne en

oprustning af gerontopsykiatrien,

og så vil jeg da også gerne opfordre

til, at vi rent faktisk bliver brugt. Fx

tyr man nogle gange for hurtigt til

en indlæggelse, fordi man ikke har

eksperter på, og så bliver nogen nervøse.

Men måske skulle man hellere

få en konsultation med en gerontopsykiater.

Det ville være bedre for

den ældre, og der ville også være god

samfundsøkonomi i det.”

Og så er der brug for information

– i massiv grad! – til borgere og

fagpersoner! Information om både

demens og andre psykiske sygdomme

hos ældre – og også vilje til at gå

nye veje. Jeg husker fx en episode

med en ældre mand, der stjal leverpostej

og andre ting fra den lokale

købmand. Her kunne man have

valgt at medicinere. I stedet fandt

man på, at familien lagde 200 kr. hos

købmanden hver måned!” ❚❙

Af redaktør Sanne bertram

sbe@servicestyrelsen.dk

AElDrEFOrum.DK Og PSyKiAtriFONDEN.DK

ældre social fokus 21


TEMA: DemenS

KorT nyT

tjek rumopfattelsen

De FørSte tegN pÅ DemeNS

Vi er vant til at tænke på hukommelsesproblemer som det

første tegn på demens. Men sådan er det ikke nødvendigvis.

I en ny, amerikansk undersøgelse blev 444 ældre mennesker

fulgt i en årrække. De 134 udviklede en demenssygdom,

og til forskernes

overraskelse gjaldt de

tidligste svigt rumopfattelsen

og de ældres

mentale tempo. Disse

færdigheder begyndte

at gå markant ned ad

bakke allerede tre år

før, deltagerne blev

demente, mens

evnen til at huske

ord, sætninger

og almen viden

først begyndte

at svigte et

år før, diagnosen

kunne

stilles.

Duften af peberrodssovs og en

filmstump med Marguerite Viby.

Det kan være nogle af elementerne,

når plejepersonale bruger

reminiscensmetoden til beboere

med demens. Metoden går ud

på at vække erindringer til live

via genkendelse af fx genstande,

musik, billeder eller lugte.

En ny undersøgelse viser, at

personalet på en række pleje-

22 social fokus ældre

viDENScENtErFOrDEmENS.DK

Som I GAmLe DAGe

remiNiSceNSmetoDeN

centre, hvor metoden har været

brugt, oplever en bedre kommunikation

med beboerne og en

mere rolig hverdag. Der er også

indikationer på, at forværring

af demenssygdommen ikke går

helt så stærkt hos de beboere,

hvor reminiscensmetoden har

været brugt.

Undersøgelsen laves for

Servicestyrelsen af Syddansk

?

Hjælp fra frivillige

Dag- og aFlaStNiNgStilbUD

I de nye større kommuner vil der ofte være behov for at

styrke samarbejdet med den frivillige sektor. Fx om dag-

og aflastningstilbud til demente og deres pårørende. For

at det skal fungere, kræver det kræver imidlertid god

kommunikation og en afklaring af, hvilke opgaver de

frivillige skal løse. Ellers risikerer man, at tilbuddene

ikke kommer de demente borgere og deres familier til

gode.

Derfor har Servicestyrelsen udviklet ODA- modellen.

ODA står for organisering af dag- og aflastningstilbud

og er en samling af skabeloner, redskaber og gode ideer,

der kan bruges til udvikling af samarbejdet.

vidste du…

at der i 2010 menes at

være 35 millioner demente

på verdensplan?

Kilde: The World Alzheimer report 2009

Universitet og VIA University

College. Der er allerede kommet

et idekatalog, Husker du... , og i

slutningen af 2009 kommer den

samlede forskningsrapport.

SErvicEStyrElSEN.DK/rEmiNiScENS

SErvicEStyrElSEN.DK/ODA

Foto: Colourbox


§ §

dementes rettigheder

hvem, hvaD og hvorNÅr

Det er vigtigt at respektere den dementes ret til selvbestemmelse

så længe som muligt. Det gælder både vedrørende personlige

og økonomiske forhold. Men det er lige så vigtigt, at andre kan

tage over, når den demente ikke længere har handlevenen i

behold.

Men hvem har lov til hvad? Hvad skal man forstå ved handleevne?

Hvad med bilkørsel? Hvem kontrollerer brugen af fuldmagter?

Og hvilke former for værgemål findes der?

Det og meget mere kan man blive klogere på ved at klikke

ind på Demensguiden. Her er samlet en lang række oplysninger

om de juridiske forhold, der er relevante i forbindelse med

demens. Der er også information om forskellige demenssygdomme

og sociale ydelser, råd til pårørende og meget andet.

SAmArBEjDSmODEllEN

Ny Støtte i 2009/10

I slutningen af 2009 og starten af 2010 vil

Servicestyrelsen kontakte de relevante

aktører i regioner og kommuner for at

give støtte til samarbejdet på demensområdet.

Samarbejdsmodellerne, der blev

udviklet før kommunalreformen,

videreføres i dag på forskellig vis, fx i

sundhedsaftaler, kronikeraftaler og

forløbsprogrammer. Det er et stort implementeringsarbejde.

For at bakke op om

indsatsen og bidrage til, at de gode erfaringer

bliver videregivet, vil Servicestyrelsen

invitere til et fornyet samarbejde.

SErvicEStyrElSEN.DK/SAmArBEjDSmODEllEN

SErvicEStyrElSEN.DK/DAiSy

Foto: Colourbox

FÅ en PArtner

Samliv beSkytter moD DemeNS

En række studier viser, at risikoen for at udvikle

Alzheimers sygdom forøges ved rygning, overvægt,

forhøjet blodtryk og andre forhold, som

vi normalt forbinder med udvikling af hjertekarsygdomme.

Et nyt studie tyder på, at også samlivsforhold

kan spille ind. Det skriver Nationalt

Videnscenter for demens på deres hjemmeside.

En finsk undersøgelse peger på, at mennesker,

der som midaldrende boede sammen med en

partner, havde mindre risiko for at udvikle Alzheimers

sygdom, når de blev gamle. Det tolkes

som udtryk for, at den sociale og intellektuelle

stimulation, man opnår gennem daglig kontakt

med andre mennesker, beskytter mod udvikling

af demens.

Alarm- og

pejlesystemer

tilFreDSe kommUNer

Servicestyrelsen har foretaget en lille kvalitativ undersøgelse

i fire kommuner om brugen af alarm- og pejlesystemer

til borgere med demens.

Undersøgelsen viste, at sagsbehandlere m.fl. generelt

er tilfredse med lovgivningens muligheder.

De interviewede fremhæver også, at specielt gps er relevant

og brugbart tidligt i et demensforløb. Derfor vil de

gerne introducere teknologien, inden borgerne flytter i

plejebolig. Når demenssygdommen er fremskreden, er

borgeren typisk ikke trafiksikker, og det er derfor andre

typer af systemer, der kan bruges til at skabe sikkerhed.

Kontaktperson: Fuldmægtig Knud Damgaard Andersen

kda@servicestyrelsen.dk

viDENScENtErFOrDEmENS.DK

Foto: Colourbox

ældre social fokus 23


Servicestyrelsen edisonsvej 18 5000 odense C

ane eckermann er

formand for

DkDk – Demenskoordinatorerne

i Danmark – og

arbejder til daglig

som kursusleder

på Nationalt

videnscenter for

Demens.

En demenssygdom er som en alvorlig

kræftdiagnose. Den er uhelbredelig,

og man dør af den. Funktionsniveauet

afvikles langsomt, og samtidig

ændres personligheden. Den

demente forsvinder sagte ind i sin

egen skygge, og en evt. ægtefælle må

konstant tilpasse sit liv efter den dementes

sygdomsudvikling.

Livet med en demenssygdom kan

derfor være kaotisk. Det fordrer tid

og et godt kendskab til den enkelte

borger for at få lov til at hjælpe. Mennesker

med demenssygdomme er en

svag gruppe borgere, som har svært

ved at give udtryk for deres behov. Et

forløb med en demenssygdom kræver

derfor kvalificeret koordinering

for at sikre et så uproblematisk sygdomsforløb

som muligt.

Her spiller demenskoordinatoren

en vigtig rolle som indgangsdør til

kommunen. Demenskoordinatoren

er den, der sikrer, at de mange aktører,

der typisk er på banen, arbejder

sammen. Ideelt set følges demenskoordinatoren

med den demente og

dennes familie fra sygdommen konstateres

og igennem hele sygdomsforløbet.

Det at kunne læne sig om af én

faglig kompetent person, der samler

trådene, er en lettelse for borgeren og

for den pårørende.

Men for at sikre denne løsning

skal nogen sørge for at inddrage demenskoordinatoren!

Det kræver en

synlig organisation. Alle interne og

eksterne aktører skal have viden og

kendskab til demenskoordinatorens

arbejdsområder. Den praktiserende

læge, hukommelsesklinikken, visita-

KommenTAr

Rollen som koordinator

Det er en lettelse for både borger og kommune, når demensindsatsen

er koordineret. men der skal også være

nogen, der inddrager demenskoordinatoren!

toren, den forebyggende medarbejder,

hjemmeplejens medarbejdere,

hjemmesygeplejersken, sagsbehandleren

– ja alle, som den demente borger

kan få berøring med.

Også indadtil og i forhold til

eksterne samarbejdspartnere spiller

demenskoordinatoren en afgørende

rolle som den, der garanterer formidlingen

af alle forhold om demens

i kommunen – faglige som samarbejdsmæssige.

Demenskoordinatoren

bør fungere som omdrejningspunkt

for alle henvendelser vedrørende demens

både internt og eksternt.

Mange kommuner har udarbejdet

en demenspolitik. Hermed gøres det

klart for alle berørte parter, hvad

kommunen tilbyder, og hvad man

som borger kan forvente. En demenspolitik

kan også medvirke til,

at demensindsatsen tilrettelægges på

den bedst mulige måde med de ressourcer,

der er til rådighed. Det indebærer

forhåbentlig ofte ansættelse af

demenskoordinatorer, der både kan

lette arbejdet for alle og medvirke til

øget livskvalitet for de ramte borgere.

Med det stigende antal mennesker

i Danmark, der får demens, har vi

alle et ansvar for at yde den bedst

tænkelige hjælp til denne gruppe

borgere og deres pårørende. Hjælpen

skal ske ved tidlig og relevant støtte.

Demenskoordinatoren skal ikke stå

alene med denne opgave. Nej, demenskoordinatorens

rolle må være

det koordinerende led i et tværfagligt

og tværsektorielt samarbejde som

krumtappen for borgeren og dennes

familie.

More magazines by this user
Similar magazines