D E A D E N D S b o l i g p å bye n s g a v l - Thomasseemann.net

thomasseemann.net

D E A D E N D S b o l i g p å bye n s g a v l - Thomasseemann.net

D E A D E N D S b o l i g p å b y e n s g a v l

Rundt omkring i Århus by kan man finde mange tomme grunde, som er tiltænkt

boligbyggeri. Men flere steder er den påtænkte udvikling inden for

boligområdet gået i stå, og tilbage er de tilstødende bygninger med tomme

gavle uden åbninger og ornamenter.

På trods af, at der på landsplan bliver bygget mange boliger, er der stadig stor

boligmangel. En af grundene til dette er, at flere og flere vælger at bo alene.

På landsplan var der i januar 2003 over 100.000 husstande, som bestod af én

person.

Derfor bruger jeg en gavl i det indre af Århus til singleboliger. Dels for at vise

et eksempel på, hvordan man kunne afhjælpe noget af bolignøden, men også

for at give et bud på en afslutning af den eksisterende bygning i det

spændingsfyldte område foran den tomme gavl.

"OVERSKUDSLANDSKAB - Rest eller overskud fra planlægningen og

udbygningen af det urbane felt, der fremstår som et område eller rum med

særlige materielle egenskaber, der gør, at det kan opleves både som en del af

byens formløse overskudsproduktion, men samtidig som et afgrænset landskab

med distinkte kvaliteter. Overskudslandskabet opstår som et forbrug af dette

overskud, gennem anvendelsen af det til private, semi-offentlige aktiviteter,

eller gennem den blotte betragtning af det som en selvstændig, men stadig

formløs del af byen." s. 101 - Formløs, Tom Nielsen

Målgruppen

Det har været svært at sætte en klart defineret målgruppe for dette projekt,

da jeg håber på at komme ud til mange forskellige typer mennesker. Jeg mener

dog godt, at man kan sætte en fælles betegnelse for dem alle, på trods af

deres indbyrdes forskelle. Jeg bygger for 'den urbane nomade'.

Min første tanke omkring målgruppen var, at jeg ville tegne for singlen, der

ville se boligen som en base for sit liv i byen. Jeg forestillede mig en gruppe

mennesker, der ser byen som en udvidelse af boligrummet. Mennesker som er

meget udfarende og sjældent hjemme. Men som man for eksempel kan se i

Kisho Kurokawas 'Nakagin Capsule Tower' fra 1972, vil det ikke kun være

singlen som bruger en sådan bolig. Mange anså disse kapsler for at være

midlertidige boliger, og jeg tror det samme kommer til at gælde for mine

boliger.

"Minimalboligen skal kunne danne rammen om et bevidst livsstilsvalg og ikke

blot være den rede, hvor man opholder sig midlertidigt, til man finder noget

større eller bedre." s. 109 - Minimalboligen

Hvis man tager udgangspunkt i dette projekt som værende opført på mange af

de tomme gavle i midtbyen, kunne jeg forestille mig, at firmaer, institutioner og

skoler køber et antal boliger, som deres kunder, klienter og gæstelærere kan

bruge under deres ophold i Århus. En anden del af boligerne kunne være

forældrekøb til studerende eller blot studerende fra andre lande, som har brug

for en midlertidig base i Århus, mens den sidste del er singlen, som gerne vil

bo centralt i byen, og som ikke har brug for meget plads.

Boligen

Jeg har haft i sinde at tegne en bolig, som man kan flytte ind i uden at

medbringe møbler. Alt findes i boligen; sat lidt på spidsen behøver man kun sig

selv og sit tøj. Jeg har fundet inspiration i for eksempel campingvognen, hvor

alting er skåret ned til et absolut minimum. Hvis boligens areal minimeres, er

det vigtigt, at boligens rum optimeres maksimalt. Boligens rum vil til enhver tid

være knyttet til menneskets basale fysiske behov, men også psykiske behov.

Volumen er vitalt for boligen. Alle møblerne i campingvognen er fuldt

integreret, og mange af dem er ligeledes multifunktionelle. For eksempel kan

spisebordet i de fleste vogne sænkes og skabe understøttelse for en seng,

mens bænkene alle er hule og skaber masser af opbevaringsplads. Denne

multifunktionalitet og optimale udnyttelse af overskudsrum til opbevaring

ønsker jeg at føre videre i mit afgangsprojekt.

Hvordan hæfter bygningen sig fast på den tilstødende bygning, så projektet

fremstår som et gavlprojekt, snarere end en infill opgave? Fotografierne i

venstre side viser modeller med forskellige tilgangsformer til ankomst og

zoneopdeling, men de viser også forskellige måder at angribe den tomme gavl

på. Jeg har valgt at arbejde med idéen om lette dæk, som er spændt ud mellem

den tomme gavl og en funktionskerne. Ydermere forstærkes udtrykket idet den

eksisterende teglvæg friholdes og synliggøres inde i boligen. Desuden er det

også vigtigt for at holde så stor en afstand som muligt til den lave

nabobygning, da denne er fredet.

I projektet er elevatoren den primære adgang til boligerne; elevatoren er

nøglestyret og kan kun betjenes af beboerne i bygningen. Trappen ser jeg som

en brandtrappe; en sekundær adgang. Jeg har valgt at åbne op i gavlen til den

eksisterende trappe i nabobygningen, for at holde nybyggeriet nede på et

minimum.

Fra elevatoren kommer man ud på en privat altan til de enkelte lejligheder.

Skydedøren ind til boligen kan drejes til side, så man får mulighed for at åbne

op og inddrage altanen i boligarealet på en varm sommerdag. Man træder

direkte fra altanen ind i ét stort opholdsrum med en visuel zoneopdeling i form

af et træbælte, som smyger sig i gulvet, op langs teglvæggen og videre op i

loftet. Jeg har igennem projektet arbejdet med fysiske og fleksible

zoneopdelinger, men føler at boligen får flere kvaliteter i form af en visuel

opdeling.

Alle funktionerne er vendt ind i kernen; køkkenet og badet er anbragt i mindre

zoner som kan lukkes af fra det store opholdsrum. På denne måde undgår

man lugtgener fra madlavningen, som ofte er et problem i mindre boliger. Når

køkkenet er vendt ind i kernen i stedet for at have direkte kontakt til det store

rum, bliver dette også mere fleksibelt i sin brug. Hvis bygningen opføres på en

gavl, som ligger anderledes i forhold til verdenshjørnerne, er det nemmere at

indrette boligen herefter.

"…friheder, der fastlåser for at frisætte. Ved at fastsætte ting og underlægge

sig begrænsninger åbnes der for udstrakte friheder." s. 34 - Minimalboligen,

Morten Daugaard

Igennem processen har møblerne også ændret form fra at være fuldt

integrerede møbler til at være fritstående, multifunktionelle møbler. Når man

arbejder med en minimalbolig er det også vigtigt at tænke møblerne ind i

boligen og minimere antallet af møbler. På planchen ses et udkast til en

møbelserie til boligen, som består af et spisebord, spisestole og en seng.

Spisebordet er tegnet efter et traditionelt fire personers spisebord, men

klapper du gavlene op, fordobles længden og skaber plads til ti personer.

Spisestolen har et løst rygstykke, som kan bruges sammen med sengemodulet.

Hvert af sengens fire moduler kan bruges som siddemøbel og med det løse

rygstykke fra stolen, kan modulet bruges som chaiselong.

I stueetagen er der afsat plads til beboernes fællesfunktioner; her er et stort

vaskerum, cykelparkering og en niche i væggen til affaldscontainere. Hvad der

tidligere var tre gårdarealer, er blevet slået sammen til et fælles gårdareal.

Parkeringsarealet er blevet anlagt, så man opnår en nemmere og mere

flydende færdsel, og op mod hjørnebygningen findes et grønt område til brug

for alle beboerne.

Materialer

Antallet af materialer i bygningen er holdt på et minimum. Teglværket i

gavlvæggen er meget dominerende, og for at understrege dette og skabe et

roligt udtryk holdes de resterende flader i boligen i beton. Jeg har valgt en 50

% grå beton, som er kemisk behandlet for at forsegle overfladen.

Ydersiden af funktionskernen og kanten på betondækkene er beklædt med en

varmgalvaniseret stålplade. Materialet er valgt på grund af den tætte kontakt

til havnen, og inddelingen inspireret af nabobygningens bindingsværk.

Vinduesrammerne er lavet i aluminium og aluxeret i en tone valgt udfra

stålpladen. Imellem glaslagene i termoruden er placeret et persiennesystem

ligeledes i aluminium.

For at bløde op i de hårde materialer er der valgt et varmt materiale til

boligens møblering; birk er en hård træsor t, som kan bruges både i

gulvbelægning og møbler. De valgte materialer er meget neutrale, og som

modstykke til dette foreslår jeg at betrække hynder og puder med et klart, rødt

tekstil.

Thomas Seemann

Afgang - Afdeling M - 2004

FREDENSGADE

FISKERGADE

SITUATIONSPLAN - 1:500

FREDENS TORV

MINDEGADE

DYNKARKEN


MINDEBROGADE

ÅBOULEVARDEN

EUROPAPLADS

HAVNEGADE

NORDHAVNSGADE

SNIT AA - 1:50

SNIT BB - 1:50


STUEETAGE - 1:50 1. ETAGE - 1:50

FACADE GAVL - 1:50

FACADE GÅRD - 1:50

D1

D2

D3


2. ETAGE - 1:50 3. ETAGE - 1:50

FACADE GADE - 1:50


A 42,5 kvm

A

4. ETAGE - 1:50

MØBELTEGNINGER - 1:10

DETALJE D1, D2, D3 - 1:10

B

B

HE160 stålprofil

90 mm betondæk m. gulvvar me

50 mm isolering

130 mm betondæk

50 mm isolering

Nedhængt var mgalvaniseret stålplade

30 mm isolering

Elastisk fuge

10 x 50 mm fladstål

10 mm ar meret glas

Ter mo skydedør i aluminium

Dræn i galvaniseret stål

80 mm betondæk

45 x 70 mm trælister

Var mgalvaniseret stålplade

Similar magazines