Femina: Dine kolleger er dit bedste våben mod stress (PDF

warn.nu

Femina: Dine kolleger er dit bedste våben mod stress (PDF

GUIDE

DINE KOLLEGER ER

DIT BEDSTE VÅBEN MOD

STRESS


Du kan se det på lang afstand.

Hun har det ikke godt, din kollega.

Hun kommer ikke ned til frokost,

hun er tit syg, og hun virker trist

og uoplagt. Alligevel tier du. Det

kommer jo ikke dig ved. Hvornår

har du sidst spurgt din kollega,

hvordan hun har det – sådan for

alvor og ikke bare for at være høf-

lig? Og hvornår er der sidst en kol-

lega, der har spurgt dig om det

samme? Læs med her og få gode

råd til, hvordan du undgår stress.

AF ANDREA BAK • FOTO: INA AGENCY

Selv om vi går op og ned ad hinanden hver

dag og udmærket kan både se og fornemme,

når noget er galt med kollegaen, så

tøver de fleste af os alligevel med at stille

spørgsmålet: ”Er du okay?” Og det er en

skam. For netop dét spørgsmål og invitationen

til at fortælle, hvordan det egentlig står

til – på jobbet eller derhjemme – kan være

den altafgørende forskel for et menneske,

som er i farezonen for at få stress.

– Mange af os er bange for at blande os i noget,

der ikke vedkommer os, hvis vi tager fat

i en kollega, der har det skidt, siger Birgitte

Wärn Christiansen. Hun er cand.mag. i dansk

og psykologi og har netop udgivet stresshåndbogen

”Kort og godt om stress – redskaber

til stresshåndtering for den enkelte,

gruppen og organisationen”. Bogen er fyldt

med øvelser og konkrete råd til, hvordan

man kan undgå stress på jobbet, alene og i

fællesskab. Og selv om man som enkeltperson

kan gøre meget for ikke at blive stresset,

er det i fællesskabet, det for alvor batter

noget at dæmme op for stressen.

– Berøringsangst er langtfra den eneste

grund til, at de fleste tøver med at spørge

ind til kollegaens problemer. Vi ved ofte

slet ikke, hvad vi konkret skal gøre for at

hjælpe vedkommende, eller hvordan vi

overhovedet skal få gang i samtalen, siger

Birgitte Wärn Christiansen.

– Jeg hører ofte sætningen ”jeg er bange

for at gøre hende ked af det”. Til det er der

kun at sige, at hvis kollegaen får tårer i øjnene,

fordi du spørger til hende, er det ikke

dig, der har forårsaget følelsen. Den var

der i forvejen – det eneste, du har gjort, er

at skabe rum for den, hvilket ofte er første

skridt i retning af at få gjort noget ved det.

Så det er altså ikke dig, der gør din kollega

ked af det, hvis du spørger hende, om hun

er okay, siger Birgitte Wärn Christiansen.

TAG EN SNAK

Birgitte Wärn Christiansen anbefaler, at

man lægger ud med stille og roligt at tage

en snak med sin kollega, hvis man synes,

det virker, som om der er noget galt på færde.

Og så er det ligegyldigt, om det er

jobbet eller derhjemme, det skranter.

– Private problemer kan skabe masser af

stress på jobbet – og omvendt – så det er

vigtigt, vi ikke undlader at gribe ind, hvis vi

mistænker, at kollegaens problemer bunder

i noget privat, siger Birgitte Wärn Christiansen.

– Det er svært at få hul på en sådan samtale,

men det er vigtigt at huske på, at det

at undlade at gribe ind er et misforstået

hensyn. Hvis du kan se, din kollega har det

dårligt, og du intet gør, gør du hende ikke

nogen tjeneste – der er tværtimod tale om

et svigt, siger hun.

– Stressede mennesker er ofte kommet så

langt ud i deres stress, at de ikke selv har

nogen realitetssans omkring deres egne

grænser. De mærker så at sige ikke selv,

hvor langt ude de er, og derfor er det ekstra

vigtigt, andre griber ind, siger Birgitte Wärn

Christiansen

– De fleste vil umiddelbart reagere ved at

benægte, at noget er galt, simpelt hen fordi

de føler det som et nederlag, og at deres

stress er udtryk for, at de ikke er gode nok ➝

HVIS DU VIL VIDE MERE ...

Birgitte Wärn Christiansen er uddannet

cand.mag. i dansk og psykologi, og hun har

mange års erfaring som rådgiver og underviser

inden for psykisk arbejdsmiljø og kommunikation.

Hun har skrevet ”Kort og godt

om stress” på basis af mange års erfaringer

med stresshåndtering i danske virksomheder.

Bogen er overskuelig og let tilgængelig

– men samtidig super effektiv, hvis du står

og mangler en stress-busterdit arbejde.

Den er bygget op omkring øvelser, som skal

udføres både enkeltvis og i grupper.

Bogen kan købes i udvalgte boghandler

samt via hjemmesiden www.warn.nu

FEMINA NR. 41/2007 • 147


Te g n p å s t r e s s


PSYKISKE SYMPTOMER PÅ STRESS

Træthed

Hukommelsesbesvær

Koncentrationsbesvær

Rastløshed

Depression

Nedsat humoristisk sans

Lav selvtillid

Angst

Nervøsitet

FYSISKE SYMPTOMER PÅ STRESS

Hjertebanken

Hovedpine

Svedeture

Indre uro

Maveproblemer (diarré eller forstoppelse)

til deres job. Og for mange kan omsorgen

fra en kollega paradoksalt nok føles som et

ekstra pres oven i alt det andet, siger hun.

– Det er vigtigt, at man holder sig til at være

meget konkret, når man påbegynder samtalen.

Lad være med at sige: ”Vi har lagt

mærke til, at du er meget stresset” eller

andet, der kan opleves som en kritik. Start

i stedet med at anerkende vedkommende

og hold dig til konkrete ændringer i vedkommendes

adfærd og til din oplevelse

af situationen. Sig f.eks.: ”Jeg kan virkelig

godt lide dig, og jeg har lagt mærke til, at

du ikke længere kommer ned til frokost.

Det virker på mig, som om du ikke er rigtig

glad, og jeg er lidt bekymret for dig. Er der

noget, jeg kan gøre?” Det afgørende er, at

kollegaen ved, at man spørger af omsorg

og ikke for at kritisere, siger Birgitte Wärn

Christiansen.

LIVSVIGTIG FORSKEL

Et andet vigtigt element i at tage fat i en

kollega, der virker stresset, er, at man hjælper

vedkommende med at få flyttet fokus.

– En stresset person sidder altid med en følelse

af at være uduelig, og at hun er den

eneste i verden, der har det, som hun har

det – og at det er hendes egen skyld det

hele. Det, at en anden rækker hånden ud

og siger: ”Dit velbefindende angår os alle”,

gør en livsvigtig forskel for vedkommende.

Folk dør jo af at være stressede.

Det handler i høj grad om at få skabt en arbejdspladskultur,

hvor man bekymrer sig om

hinanden. Man kan gøre meget for at eliminere

stress, og et godt psykisk arbejdsmiljø

er i sig selv en rigtig god måde at forebygge

stress på, siger Birgitte Wärn Christiansen.

148 • FEMINA NR. 41/2007

Svimmelhed

Hyppige infektioner

Forhøjet blodtryk

Kolde hænder/fødder

Åndedrætsbesvær

ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER PÅ STRESS

Søvnløshed (eller det modsatte:

at man sover mere end vanligt)

Manglende engagement

Ubeslutsomhed

Øget forbrug af stimulanser

(kaffe, te, cigaretter, alkohol m.m.)

Øget forbrug af medicin

Øget sygefravær

Manglende eller øget appetit

Glemsomhed

Negativ indstilling til forandringer

Isolerer sig socialt

Nedsat evne til at præstere

Aggressivitet

Irritabilitet

S Å DA N H Å N DT E R E R D U

S T R E S S I DAG L I G DAG E N

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Sørg for at skaffe dig ”åndehuller” i løbet af dagen, hvor du tænker

på andet end arbejde.

Få din arbejdsbyrde tilpasset, hvad du rent faktisk magter.

Undgå for lange arbejdsdage, og undgå at arbejde i din fritid.

Strukturér din arbejdsdag. Lav gerne en liste over det, du skal nå i

løbet af dagen – en realistisk liste altså! Prioritér, og ros dig selv, ef-

terhånden som du når gennem listen.

Drop stimulanser som kaffe, te, cigaretter og alkohol, som måske fø-

les som belønning, når du er stresset – i virkeligheden øger de bare

mængden af adrenalin i din krop og gør dig endnu mere stresset.

Bevæg dig. Det er videnskabeligt bevist, at motion nedsætter stress

hos mennesker.

Meditér, eller lav afspændingsøvelser. Begge dele dæmper produk-

tionen af stresshormoner.

Lav en liste hver aften over alt det, der er gået godt i dagens løb.

Grin! Latter producerer hormoner, der dæmper stresshormonerne.

Meld dig ind i en latterklub, se en sjov film, eller gør noget andet, som

du synes er sjovt.

10. Sørg for at være sammen med mennesker, du holder af, i stedet for

at isolere dig.

11. Vær ikke bange for at opsøge professionel hjælp fra f.eks. læge, psy-

kolog, stress-coach eller psykoterapeut.

Similar magazines