BØRN I FAMILIER MED ALKOHOL- MISBRUG

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Rapport fra seminar om
BØRN I FAMILIER
MED ALKOHOL-
MISBRUG
Mandag den 28. maj 2001
Hotel H.C.Andersen, Odense
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
1

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Formål og program
Formål seminar
Seminaret har til formål at sætte fokus på:
Hvilke konsekvenser forældrenes alkoholmisbrug har
for børnene
Hvordan integrerede støttetilbud til børn i misbrugsfamilier
i amtet og kommunerne kan forankres i drift.
Ved integrerede støttetilbud forstås:
– klare skriftlige handlingsvejledninger og sagsgange
på området til brug for professionelle
– skabeloner for samarbejde både mellem Fyns Amts
Alkoholbehandlingscenter, socialforvaltninger og
de tværfaglige grupper
Formål med caféseminaret
Formålet med caféen var: „At drøfte konkrete idéer til en
politisk prioritering af vedligeholdelse af handlingsvejledninger
og samarbejdsskabeloner samt et fortsat
fokus på børn i familier med alkoholproblemer.“
Program
10.00 - 10.10 Velkomst
Ved formand for Social-og Sundhedsudvalget
i Fyns Amt Ib Dalsfledt
10.10 - 10.30 Erfaringer og perspektiver i forhold til
modelprojektet
Ved specialkonsulent Kit Broholm,
Sundhedsstyrelsen
10.30 - 11.00 Status på modelprojekt
Børn i Misbrugsfamilier
Ved projektleder Claus Thomsen og
opsøgende medarbejder
Steffen Christensen, Fyns Amt
11.00 - 11.15 Pause
Om denne rapport ...
Denne rapport er udarbejdet som en hurtig opfølgning
på seminaret. Målgruppen er deltagerne på dagen,
deltagere i projektet og andre interesserede, som kan
bruge den som en status på projektet.
Rapporten vil sine steder være unøjagtig, idet oplægsholderne
ikke har haft mulighed for at rette i referatet af
deres oplæg.
11.15 - 12.00 Modelprojektets konsekvenser for
kommuner og amt
Ved socialchef Henning Sørensen,
Sydlangeland Kommune,
afdelingsleder Mette Ladegaard,
Odense Kommune og
centerleder Anette Søgaard Nielsen,
Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter
12.00 - 13.00 Frokost
13.00 - 14.00 Når mor eller far drikker for meget
- Hvordan oplever børnene det?
Ved sekretariatsleder Birk Christensen,
Børns Vilkår
14.00 - 14.15 Pause
14.15 - 15.15 Debatcafé
- om modelprojektets overgang til drift
15.15 - 15.30 Afrunding
Ved kontorchef Morten Elbæk Petersen,
Fyns Amt
Rapporten er udarbejdet af Lise Agerbæk, LAMA
grafik for Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed ved
Fyns Amt. Den er trykt ved One2one.Fotografierne er
modelfotos fra BAM. Fotograferne er Gunilla
Lundström, David Trood, Thoams Tolstrup og Otmar
Thormann ■
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
2

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Fyns Amt
Ib Dalsfledt
På vegne af Social-og Sundhedsudvalget i Fyns Amt vil
jeg byde velkommen til seminaret om modelprojekt om
børn i familier med alkoholmisbrug. Modelprojektet er
et samarbejde mellem 10 fynske kommuner, Socialministeriet
og Sundhedsstyrelsen. Kommunerne er: Odense,
Egebjerg, Marstal, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland,
Tranekær, Ullerslev, Ærøkøbing og Årslev.
Seminaret afholdes som led i en midtvejsstatus på det
to årige modelprojekt, der startede den 1. september
2000. Seminarets målgruppe er en lille kreds politikere,
der får lejlighed til at diskutere, hvordan projektets
overgang til drift prioriteres politisk.
Den fynske forebyggelsesstrategi
Baggrunden for modelprojektet er den fælles fynske
forebyggelsesstrategi, som Fyns Amt besluttede skulle
udarbejdes i regi af sundhedsplanlægningen. I den
sundhedsfaglige baggrund i forebyggelsesstrategien
beskrives børn i familier med alkoholmisbrug som en
gruppe med et særligt behov for en indsats på alkoholområdet.
Et af de overordnede mål i forebyggelsesstrategien
er, at den sociale ulighed i fynboernes
sundhed skal reduceres mest muligt, først og fremmest
ved at forbedre sundheden for de dårligst stillede
grupper og på alkoholområdet er målet at reducere
antallet af storbrugere af alkohol.
I forbindelse med arbejdet med den fynske
forebyggelsesstrategi viste tilkendegivelser fra kommunerne
i spørgeskemaundersøgelsen om samarbejdet i
sundhedsplanlægningen fra november 1998, at børn i
misbrugsfamilier prioriteres som et stort sundhedsproblem.
I alt 25 kommuner besvarede spørgeskemaet,
og ca. hver 3. kommune nævnte i deres besvarelse
alkoholmisbrug blandt børn, unge og voksne som et
sundhedsproblem.
En del kommuner har også efter projektets start
tilkendegivet, at de ærgrede sig over, at de ikke sagde ja,
da de havde muligheden for at tilmelde sig projektet.
Modelprojektet er et eksempel på, at vi prioriterer
forebyggelse højt i Fyns Amt. Dette viser vi ved, at
Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed prioriterer
ressourcer til at lede projektet, og at Alkoholbehandlingscentret
som driftsafdeling dels har systematisk
fokus på, hvorvidt de patienter, som de behandler, har
børn, og dels har centret 4 konsulenter, som skal
rådgive, undervise og være behjælpelige i enkeltsager i
kommunerne.
Børnene får ikke den nødvendige støtte
Baggrunden for modelprojektet er netop, at opgave-
Velkommen ...
varetagelsen mellem Alkoholbehandlingscentret, der har
ansvaret for de voksne alkoholmisbrugere, og de
kommunale socialforvaltninger, der har ansvaret for de
truede børn, indebærer, at mange børn i familier med
alkoholmisbrug i dag ikke får den støtte, de har behov
for. Endvidere er der behov for, at professionelle får
viden om de konsekvenser, det har for børn at vokse op i
familier med alkoholmisbrug.
De hidtidige erfaringer viser også, at amter og
kommuner vel egentlig ikke har været gode nok til at
finde og støtte børnene. Alkoholbehandlere har traditionelt
haft fokus på de voksne. Kommunernes socialforvaltninger,
der har ansvar for truede børn, kender
måske kun alkoholikere, der også er sociale klienter.
Blandt øvrige fagpersoner ude i kommunerne har man
måske set, at børnene ikke trivedes, men ikke kendt
sammenhængen med forældrenes alkoholproblemer.
Formål
Seminaret har til formål at sætte fokus på, hvilke
konsekvenser forældrenes alkoholmisbrug har for
børnene, og hvordan støtten til børnene kan afhjælpes
gennem klare skriftlige handlingsvejledninger og
skabeloner for samarbejdet både mellem Fyns Amts
Alkoholbehandlingscenter, socialforvaltninger og de
tværfaglige grupper i kommunerne.
Det er min opfattelse, at projektets overgang til drift,
som er til diskussion i dag bl.a. sikres ved:
Politisk prioritering af vedligeholdelse af handlingsvejledninger
og samarbejdsskabeloner
Bevilling af midler til fremtidige kurser på omådet og
fokus på børn i familier med alkoholproblemer
Det sidste giver flere sager på kort sigt og koster penge,
men vi kan således hindre sagerne i at udvikle sig og
spare menneskelige og økonomiske ressourcer på langt
sigt. Jeg vil med disse ord ønske et godt seminar. ■
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
3

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Samarbejde er
nøgleordet
Specialkonsulent Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet har sammen med
Fyns Amt taget initiativet til Modelprojektet Børn i
Misbrugsfamilier, og jeg deltager i styregruppen. Vi har i
Sundhedministeriet store forventninger til projektet, ikke
mindst fordi vi her håber at få nogle værdifulde erfaringer,
som kan bruges andre steder i landet.
Det er et vigtigt projekt af mange grunde. For det
første er der så mange børn, som skal holde forældrenes
alkoholproblem ud i barndommen, og som skal slås med
følgevirkningerne af det hele livet. For det andet er det
et område, hvor vi indtil nu har gjort så fortvivlende lidt.
For det tredje skal der ikke så meget til for at ændre
betingelserne for disse børn. Det kræver først og
fremmest samarbejde - og det er jo netop, hvad dette
projekt drejer sig om.
Der er mange børn i den situation
Det drejer sig om rigtig mange børn. Ifølge en undersøgelse
fra Socialforskningsinstituttet er der omkring
60.000 børn, som har forældre, der er indlagt med en
alkoholrelateret lidelse eller er i behandling for alkoholmisbrug
på en døgninstitution. Iblandt disse 60.000 børn
findes altså ikke dem, som er børn af forældre, som er i
behandling på et ambulatorium, hos praktiserende læger
eller overhovedet ikke i kontakt med systemet.
Der er selvfølgelig meget stor forskel på, hvor udsatte
disse børn er – alt efter hvor berørt farens eller morens
forældreevne er af misbruget.
Helene Bygholm har en undersøgelse vist, at en sådan
barndom har vidt forskellige konsekvenser for de børn,
den overgår. 10% af børnene bliver så hårdt belastet, at
de livet igennem har psykiske lidelser. 40 % af børnene
fungerer dårligt og er påvirket i større eller mindre grad.
50% af børnene har ingen synlige symptomer, hvilket jo
ikke er det samme som, at de har det godt.
Det illustreres af en antologi, som nyligt er udgivet,
hvor Helle Skjoldborg har skrevet følgende:
Frygten
Jeg venter altid på, at det værste sker. Det er én af
mine bivirkninger ved at være alkoholikerbarn.
Jeg frygter hele tiden og venter: "Hvad sker der nu?"
Der plejer at ske det værste, så det sker vel også nu -
og nu - og nu eller om lidt.
Jeg har oven i købet sørget for i mit voksne liv at
vælge nogle mennesker i min omgangskreds, som har
kunnet fastholde mig i dét barneliv, jeg kender:
Nogen jeg skal vente på - og frygte: "Hvad er det
næste, der sker?" - hvornår må jeg, hvornår må jeg
ikke? - Hvornår får jeg tæsk, hvornår får jeg roser?".
Selv om jeg ikke nu her i mit hjem har nogen at
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
4

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
være bange for andet end mig selv, lever jeg i
konstant frygt for: "Hvad sker der mon nu?".
Udefra set er jeg glad og positiv. Indeni er jeg altid
bekymret, laver musik i mol og føler mig alene. Det
er røvsygt! Jeg giver sjældent mig selv lov til at
slappe rigtigt af og bare nyde det. Jeg får nærmest
dårlig samvittighed, når jeg føler lykke - det kan
ikke være rigtigt, i hvert fald ikke ret længe af
gangen.
Denne kvinde taler om at lave musik i mol. Sådanne
fornemmelser er tunge at bære på, og skal ikke behandles
overfladisk. Vi skal hjælpe, så færre børn går
igennem livet på denne måde.
Hvorfor gør vi så så lidt
Vi gør så lidt af en masse grunde:
1. Fordi børnene er usynlige. De arbejder selv ihærdigt
med på at holde forældrenes alkoholproblem hemmeligt,
så de er faktisk svære at få øje på.
2. Fordi de professionelle omkring dem, lærere, pædagoger,
sundhedsplejersker etc. synes, det er svært at tage
fat på. Det kan jo være, at der kun er tale om en enkelt
øl, hvis far lugter, når han henter børnene. Der er en
hel masse berøringsangst på dette felt.
3. Fordi vi lever med adskilte systemer. Dem, der
behandler forældrene, behøver ikke spørge til børnene,
så de overser dem nogen gange.
4. Fordi der ikke samarbejdes. Vi taler om nogle sammensatte
problemer her, som kun kan løses ved, at
alkoholbehandlingsinstitutioner, praktiserende læger,
socialforvaltninger, daginstitutioner, skoler m. fl.
arbejder sammen.
5. Fordi der ikke fokuseres på misbrug i socialforvaltningerne.
Der har været en tendens til at betragte
alkoholmisbrug som en følgevirkning af andre sociale
og bagvedliggende problemer, som skal løses, før man
tager fat på alkoholproblematikken. Det er imidlertid
ofte alkoholen, som står i vejen for at løse de andre
problemer.
6. Fordi der ikke spørges systematisk til børnene. Fra en
undersøgelse i Græsted-Gilleleje kommune ved vi, at
der ikke sker tilstrækkelig registrering af børn i disse
familier.
7. Fordi støtten, når børnene ses, er for indirekte.
Hjemmehosseren ved ikke, hvad vedkommende skal
stille op med problemerne omkring alkoholen. På
efterskolen tager man ikke fat i de alkoholrelaterede
problemer i familien. Aflastningsfamilien kan heller
ikke stille noget op her. Det er initiativer, som hjælper,
men ikke over for det egentlige problem.
Hvad kan vi gøre
Tager man fat i det helt generelle, så er der en række
steder, man kan sætte ind.
– Vi skal kvalificere pædagoger, lærere mv. til at tage
tegn på misbrug i familien alvorligt.
– Vi skal sikre, at socialrådgivere, læger mv. griber fat i
alkoholproblemet, og sørger for, at forældrene
henvises til behandling.
– Vi skal sikre, at systemerne spørger til børnene, når de
møder forældre, der drikker.
– Vi skal sikre, at barnets behov for støtte vurderes.
– Vi skal sikre, at der samarbejdes om at give børnene et
støttetilbud.
For at opfylde disse mål, drejer det sig om at have nogen
målsætninger på dette område i alle de institutioner, som
har med børnene at gøre gennem barndommen. Her
drejer det sig om at udvikle metoder, så det ikke er den
enkelte medarbejder, der skal opfinde arbejdsgangen
hver gang, han eller hun står med et barn, hvis forældre
er alkoholikere.
På socialforvaltningerne kunne metoderne være
– at få viden om, hvor mange sager socialforvaltningen
har, som omfatter familier med alkoholproblemer eller
problemer med andre former for rusmidler, herunder
at få afklaret, hvor mange børn (0-18 år), der indgår i
disse familier
– at børnenes behov for støtte er vurderet af en børnesagkyndig
og herefter iværksat og beskrevet.
– at få udviklet en spørgeramme vedrørende alkohol og
andre rusmidler, der kan indgå som en fast rutinemæssig
del i den første samtale med en klient.
– at få uddannet eller udpeget (fx en udstationeret
socialrådgiver fra et alkoholambulatorium) nøglepersoner
i socialforvaltningen, som kan fungere som
sparringspartnere for de sagsbehandlere, der har
klienter med alkoholproblemer
– at give samtlige sagsbehandlere viden om alkoholmisbrug
i familien, om hvorledes sagsbehandleren kan
takle en samtale vedrørende misbrug, og om hvilke
samarbejdsrelationer, socialforvaltningen har til
alkoholbehandlingssektoren. Det kan fx ske gennem
et kursus/en temadag.
– at socialforvaltningen får udviklet faste rutiner for
samarbejdet, der både omfatter samarbejde om at
motivere misbrugere til at gå i behandling og samarbejde
om at få vurderet børnenes behov for støtte og
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
5

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
få etableret denne støtte. Der kan fx udformes en
samarbejdsaftale.
– at få lavet retningslinjer for, hvordan det sikres, at
børn på samkvem med en misbrugende forældre ikke
lider overlast.
– at socialforvaltningen udarbejder retningslinjer for
samarbejdet med pædagoger, lærere mv., således at
samspillet omkring omsorgssvigtede børn herunder
børn i familier med misbrug, fungerer hensigtsmæssigt.
Hvilken type støtte har børnene brug for?
Først og fremmest skal man respektere børnenes
oplevelse af situationen. Man skal sige til dem:
– din oplevelse er vigtig. Det er meget væsentligt fordi
der er så meget benægtelse omkring alkohol. Børnene
mangler tro på sig selv og er ofte forvirrede.
– det er ikke din skyld. Du får ikke din forældre til at
drikke, selvom du fik dårlige karakterer eller har
skændtes med din lillebror.
– det er heller ikke dit ansvar. Den største hjælp er
næsten at give dem støtte til at lægge ansvaret fra sig.
– Vi voksne skal nok gøre noget ved det. Vi er her for at
tage over.
Hvordan skal støttetilbudene udformes
Det allervigtigste er, at der samarbejdes på tværs.
Børnene skal have støtten, der hvor forældrene møder
systemet - altså især der, hvor de behandles for deres
misbrug. Her har alkoholbehandlingssystemet en række
Modelprojektets
medarbejdere
■ Opsøgende medarbejder Steffen Christensen
Jeg har været ude og fortælle om projektet ca. 30 gange i
det lille år, det nu har været i gang. Samlet har jeg vel
fortalt om projektet for 400 mennesker. Jeg vil med dette
oplæg forsøge at samle mine indtryk. Jeg vil til at
begynde med pege på, at det er vigtigt, når jeg holder
oplæg, at hele personalegruppen i en institution er
samlet. Hvis der kun deltager én fra institutionen,
klinger virkningen alt for hurtigt af.
Til gengæld oplever jeg et klart holdningsskift over for
alkohol. Det er ikke længere kun et personligt problem -
det opfattes klart mere og mere som et fagligt emne.
Hvor mange børn drejer det sig om
Man kan spørge, hvad skal projektet til for? Hvorfor
fordele i forhold til en indledende støtte til børnene: Vi
har her at gøre med erkendte alkoholproblemer. De
voksne i behandlingssystemet er professionelle med
speciale i misbrug. Forældrene har færre barrierer for at
modtage hjælp her. Men måske allervigtigst: børnene er
trygge ved at få hjælp det samme sted, hvor forældrene
får hjælp. Det er en anden type institution end socialforvaltningen,
hvor mange forældre er bange for at "blive
en sag".
Men det er selvfølgelig socialforvaltningen, som har
ansvaret for de "tunge" sager.
Modelprojektet på Fyn
Hensigten med modelprojektet er, at indsatsen bliver en
integreret driftsfunktion. Det skal ikke være et projekt
med en begrænset løbetid, men skabe varige samarbejdsmåder
og handlemuligheder.
En anden meget vigtig funktion er, at der skabes
samarbejde mellem alkoholbehandlingssystemet,
socialforvaltningerne, hospitalerne og de professionelle,
der møder børnene og de forældre, der drikker.
Det vigtige er, at børnenes behov for støtte bliver
vurderet, og at børnene får den støtte, de har brug for.
Dernæst er det vigtigt, at der bliver taget fat i forældrenes
alkoholproblemer. Det er jo trods alt det, som kan
løse hele familiens problemer. Vi skal hen imod en
situation, hvor alle professionelle, dagplejemødre,
daginstitutionspædagoger, lærere mv. føler et ansvar for,
at der bliver taget fat. ■
overhovedet forebygge? For mig at se, er der ikke ret
mange grunde til at lade være. Undersøgelser af personer
indlagte på hospital med alkoholrelaterede lidelser
skønner, at der findes 60.000 børn, der vokser op i
familier med alkoholmisbrug og alkoholrelaterede
lidelser. En anden undersøgelser fra 1992 skønner, at
225.000 børn vokser op i familier, hvor der er et
alkoholmisbrug.
En nyere undersøgelse i Fyns Amt peger på, at ca.
40% af misbrugerne selv er børn af misbrugere, så vi har
at gøre med et eller andet niveau af social arv. Samtidig
er der en række børn, som får fødselsskader, på grund af
deres mors alkoholproblem.
Ca. 150-200 børn fødes af mødre med afhængighedsproblemer
i graviditeten - årligt.
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
6

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Ca. 100 børn fødes med Føtalt Alkohol Syndrom
årligt, som giver alvorlige fosterskader. Der fødes 200-
300 børn årligt med Føtal Alkohol Effekt, som er et
begreb for en lidt mindre voldsom påvirkning af
fosteret. Det giver den slags skader, som fx er beskrevet
i filmen "Italiensk for begyndere", hvor bagerjomfruen
hele tiden taber kagerne.
Det er jo ganske mange børn om året, når man
forholder det til at "kun" ca. 50 børn årligt fødes af
narkotikaafhængige mødre.
Hvordan ser man problemet
Det er mine erfaringer ved at tale med professionelle, at
børn af alkoholmisbrugere ofte bliver identificerede som
"børn med problemer" i stedet for "børn med problemer,
fordi der er alkoholmisbrug i familien". Hvis børn har
det skidt, kigger vi på barnet.
Der er sket et skift i projektkommunernes holdninger
til alkoholisme. Før i tiden skyldtes det andre årsager,
hvis hr. Hansen drak. Man tog fat på disse årsager først.
Nu ser man anderledes på det. Man erkender, at hr.
Hansen først skal holde op med at drikke, før der kan
ske noget.
En andet vigtigt fællesindtryk er, at hvis symptomerne
hos børnene er meget indlærte, så vil de ofte være
direkte usynlige for det professionelle system. Lille Ida
er ikke noget problem. Hun løber rundt og mærker efter,
hvordan de voksne vil have, at hun er. Hun er tavs og
afventende - og enormt god til at opfylde forventninger.
Når jeg snakker om disse typer af symptomer, kommer
der ofte børn frem på nethinden, som de professionelle
ikke har lagt mærke til før.
I den forbindelse er der et behov for at redefinere
symptombegrebet. Det drejer sig ikke om børn, som er
triste eller opfarende. Det kan sagtens være børn som er
overdrevent veltilpassede. Her skal de faglige kompetencer
styrkes, for vi er ikke vant til at forstå dette som et
problem.
Man skal være opmærksom på at lytte til børnene.
Vores kultur har en idé om, at en lille tår over tørsten
ikke er noget særligt problem, men for børnene kan det
opleves helt anderledes. For voksne er alkohol lig med
afslapning, hygge og fest, mens børn især i misbrugsfamilier
tit oplever det som uhygge, utryghed og kaos.
■ Projektleder Claus Thomsen
Modelprojektet drejer sig jo især om at finde løsningsmuligheder
i forhold til de problemer, som her er ridset
op. For det første vil vi gerne i projektet udvikle
handlingsvejledninger, så den enkelte professionelle har
noget at gå ud fra, når han eller hun støder ind i problemet.
Vi vil for det andet udvikle samarbejdsskabeloner,
så der er faste måder at samarbejde på mellem institutioner,
når problemet opstår. For det tredje vil vi prøve at
skønne, hvilken type uddannelse de professionelle har
brug for inden for 3 områder:
Børn og deres forældres misbrug
Hvordan arbejder man sammen tværfagligt
Hvordan vi kommunikerer om alkohol over for fx
forældre, når problemet er der.
Handlingsvejledninger
Jeg har engang spillet guitar i et rockband. Det var ikke
en særlig gloriøs karriere, men jeg fik i hvert fald lært
nogle skalaer, så jeg altid kunne spille et eller andet, når
vi blev bedt om at spille et nummer, vi ikke kendte. Og
det skete tit. Det er den slags skalaer, vi behøver,
projektet til at stille til rådighed. En skala, så den
professionelle, som møder problemet altid kan falde
tilbage på den, når han eller hun møder et problem, han
eller hun ikke er vant til. Der skal være noget, når det nu
ikke er så tit, man møder problemet. Vi skal være
opmærksomme på, at især frontpersonerne – den enkelte
børnehavepædagog, dagplejer eller skolelærer – jo først
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
7

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
og fremmest beskæftiger sig med sit arbejde. Derfor har
de brug for noget, der kan anvendes her og nu, når de
støder ind i problemet.
3 hefter
Vores idé er at lave tre hefter med handlingsvejledninger,
hvis 2 første afsnit er fælles og handler om at
lære problemet at kende og vurdere dets størrelse.
Derefter skiller hefterne sig ud efter, hvad instituionen
kan gøre internt, hvad institutionen kan gøre sammen
med andre, og endelig hvad man skal gøre, når man
vurderer, at her må andre tage over.
B) Vi sammen med andre
Første afsnit kommer til at handle om fornemmelser.
Hvad er det for nogen signaler, børnene udsender. Det er
meget vigtigt, eftersom erfaringen er, at disse børn kan
gå rundt i årevis, uden at blive lagt mærke til. Andet
afsnit handler om at håndtere ens bekymring. Vi laver en
slags bekymringsbarometer, så den professionelle kan
se, hvornår det er betids at handle.
Heftet "Inden for institutionen"
Heftet "Inden for institutionen" handler om at blive
bedre til at tage samtaler med forældrene. De fleste
professionelle er bange for at tage en samtale med
forældrene - de ved ganske enkelt ikke, hvad de skal
sige, og hvordan de skal sige det. Derefter kommer
alkoholvinklen ind, fordi det næste afsnit handler om,
hvilke muligheder der er for behandling af alkoholmisbrug.
Det er noget, som de professionelle typisk ikke
har ret meget viden om. Endelig er der i indsatsafsnittet
nogle praktiske redskaber, som kan tages lige ud af
heftet og bruges.
Heftet "Samarbejde mellem institutioner"
I Heftet "Samarbejde mellem institutioner" ser
forældresamtalen anderledes ud, fordi der er sammen-
knyttet personer fra forskellige institutioner. Samtidig
skaber det også behov for andre typer af viden om
alkohol. Indsatsafsnittet kommer her til at dreje sig om
konkrete forslag til samarbejdsskabeloner.
Heftet "Når andre må tage over"
Heftet "Når andre må tage over" handler om en tredje
slags forældresamtale, der skal i stand. De professionelle
har i denne sammenhæng meget behov for at få viden
om andre forvaltninger. De skal ses som en hjælper, ikke
som en straf af forældrene.
Hefterne er under udarbejdelse i samarbejde med 10
modelinstitutioner, så titler mv. kan nå at ændre sig
endnu. Tanken er at gøre indholdet så jordnært som
muligt.
Samarbejdsskabeloner
Samarbejdsskabeloner er en beskrivelse af en hensigtsmæssig
samarbejdsform mellem forskellige instanser
eksempelvis daginstitutionerne, skoler, forvaltning og
alkoholbehandlingscentret. Samarbejdsskabelonerne
retter sig således mod de instanser.
Uddannelsesbehov
Uddannelsesbehovet drejer sig først og fremmest om at
få formidlet viden om børn i familier med misbrug. Der
skal fokus på, at misbruget faktisk påvirker børnene.
Denne erkendelse rækker faktisk ikke ret langt. Dernæst
er det vigtigt at fortælle noget om de ressourcer, der er i
andre institutioner. De professionelle skal kunne svare
på, hvad de selv kan, og hvad andre kan. Det kræver
respekt for hinandens arbejde gennem viden om det.
Endelig drejer det sig om kommunikation. Vi må huske
på, at vi kommer ind og sætter spørgsmålstegn ved disse
forældres forældreevne. Det er et byldeømt område, som
er meget, meget svært. Desuden skal de professionelle
også vide noget om alkohol. Tilsammen skulle disse to
uddannelsesområder gerne gøre det muligt at tage emnet
op på en god måde.
Inddragelse af projektets erfaringer i daglig drift
Til slut vil jeg sige et par ord om, at projektets største
opgave er udbredelse. Vores håb er, at erfaringerne fra
projektet udbredes til alle skoler, institutioner, dagplejer,
forvaltninger og alkoholbehandlingscentre. Vi vil
arbejde på en "geografisk" udbredelse. Men endnu
vigtigere er det, at indsatsen vedligeholdes, så projektet
ikke bliver enestående og er overstået, når projektperioden
er overstået. Der skal være støtte til de børn,
også når projektet er færdigt. ■
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
8

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Socialchef Henning Sørensen, Sydlangeland Kommune
Vi er meget glade for at være med i projektet, fordi det
sætter fokus på nogle problemer, vi kun lige har fornemmelsen
af. Et af problemerne i kommunen er at vi
mangler et reelt billede af problemets omfang. Sydlangeland
Kommune har 10 aktuelle Børn- og Ungesager,
hvori ingår 10 børn. Kigger man på landsgennemsnittet,
skulle vi i en kommune som vores på 4.500
indbyggere have ca. 50 børn med problemer. Men et af
problemerne er, at det er svært at få accept til at registrere
børnene.
Forvaltningen har kendskab til børnene i et vist
omfang. De praktiserende lægers måde at arbejde
blokerer nogen gange for kendskab her. De har meget
korte konsultationer, hvor det er muligt at holde et
misbrug skjult. Daginstitutioner og skolerne har også
kendskab - men jeg har været chokeret over at iagttage,
hvor lidt lærernes kendskab bruges. Jeg kender det fra
SSP-samarbejdet. Sundhedsplejerskerne er en meget stor
ressource, fordi de kommer ud i hjemmet. I lokalsamfundene
er der typisk også en viden i sportsforeningen
og hos købmanden. Der mangler altså ikke
kendskab, men vi mangler at kunne gribe ind og gøre
brug af den viden, som er fordelt så mange steder.
Problemet har været kendt i lang tid, men først nu er
man begyndt at prioritere anderledes, ikke mindst fordi
børnesager er meget økonomisk belastende.
Samtidig er det svært at gøre noget ved det. Alkohol
er jo en almindelig del af livet i lokalsamfundet. Når
sportsforeningerne holder arrangementer, er alkohol en
væsentlig indtægtskilde. Lokalbefolkningen har en
tendens til at mene, at problemet primært hører til
tilflytterne. Dem som er flyttet hertil på grund af billige
huse og lav husleje. I en årrække har der været stor
arbejdsløshed på Langeland. Tilflytterne er meget
synlige - hvert forår bliver alkoholforbruget meget
synligt i lokalsamfundet, idet det foregår foran vores
lokale supermarked.
Uden forebyggelse sker der nemlig fjernelsessager,
som koster 500.000 kr. stykket. Det er mange penge for
en lille kommune. Vi kan få halvdelen af udgiften
refunderet hos amterne frem til årsskiftet. Herefter skal
vi selv dække hele udgiften. Det giver kommunerne
nogle gode grunde til at arbejde ihærdigt med forebyggelse.
Det kan betale sig at ansætte nye medarbejdere til
forebyggelse, hvis det betyder, at der ikke skal ske
anbringelsessager.
Konsekvenser af modelprojektet
Tavshedspligten har ofte været fremført som en hindring
for en koordineret indsats på området. Til det må man
svare at tavshedspligten er en hæmsko for samarbejde,
men den bør ikke forhindre, at man går i gang. Men her
Projektets
konsekvenser for
en lille kommune
er modelprojektet faktisk en
stor hjælp, fordi det er med til
at pege på behovet for
samarbejde. Projektet er også
med til at legalisere, at vi
faktisk har et problem. Det er ikke noget, dem fra
kommunen finder på, det findes.
En lille kommune på 4.500 indbyggere skal ikke til at
opbygge et selvstændigt system, der kan tage sig af
problemerne. Her har vi god brug af Amtets Alkoholbehandlingscenter,
som ud over at hjælpe de voksne
med deres misbrug, også sidder inde med en vigtig
viden om alkohol. Samtidig støtter alkoholkonsulenterne
os i enkeltsager.
Man kan sige, at konsekvensen af modelprojektet er,
at vi ikke har brug for nye flotte modeller, men for
skabeloner til at arbejde endnu mere sammen, end vi
gør, internt i kommunen og med amtet.
Kendetegn for en lille kommune
Vi har ikke en vagtordning omkring denne her slags
problemer. Derfor er det ekstra vigtigt for os med de
handlingsmodeller, som udarbejdes i projektet. Især
måske på et lidt overset område: dagplejen. Det er en af
de ting, som er allervigtigst. For her kan man sætte
meget tidligt ind, hvis dagplejerne har en mulighed for
eller nogen redskaber til at stille noget op.
Kommende budgetlægning
Virkeligheden er sådan i kommunen, at der ikke er en
hel masse penge at sætte af til det her i et valgår. Der
bliver højst tale om en tillægsbevilling - til intensivering
af familliebehandlingsarbejdet. ■
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
9

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Projektets
konsekvenser for
en stor kommune
Funktionsleder Mette Ladegaard, Odense Kommune
Odense Kommune har valgt at afgrænse modelprojektet
til at foregå i et mindre område af Dalumdistriktet,
nemlig Skt. Klemens, som er et område med mange
sociale og sammensatte problemer og et passende antal
institutioner under sig. Til området er knyttet en tværfaglig
gruppe, bestående af psykolog, sundhedsplejerske og
socialrådgiver.
Vi vil bruge vores erfaringer fra modelprojektet i
Dalum -området til at lette implementeringen i resten af
kommunen. I en så stor kommune som Odense må vi
kigge på de strukturelle barrierer for samarbejde fx dem
på tværs af forvaltninger. Derfor har vi især set med stor
interesse på projektets forslag til samarbejdsskabeloner.
Spørgeskemaundersøgelse
Vi lagde ud med at lave en spørgeskemaundersøgelse
blandt frontmedarbejderne (pædagoger, lærere, dagplejere,
sundhedsplejersker, støttepædagoger mv.) i Skt.
Klemens for at undersøge, hvordan de oplever problemerne
i arbejdet med børn i misbrugsfamilier. Vi sendte
spørgeskemaet ud for at undgå, at det var vores forudfattede
meninger, som kom til at præge arbejdet.
Her er de væsentligste konklusioner i besvarelsen af
spørgeskemaet.
Organisation, systemer og samarbejde
57% af frontmedarbejderne oplever at en barriere i
arbejdet er, at sagsbehandleren reagerer for langsomt.
52% oplever, at manglende tilbagemeldinger fra
områdekontoret er en barriere. Det betyder jo ikke, at
tilbagemeldinger er langsomme, blot at frontmedarbejderne
oplever dem sådan. Det tager ofte lang
tid, inden en frontmedarbejder samler modet til at
indberette. Derfor afventes tilbagemeldingen med ekstra
stor spænding.
Det har betydet, at vi i Børn og Ungeafdelingen nu vil
bruge tid på at kigge på interne procedurer, så der altid
er tilbagemeldinger så hurtigt, som overhovedet muligt.
Vi vil også se på, om sagsbehandlerne kan få tildelt
træffetid, så de er til at få fat i.
Forældrene
45% af besvarelserne synes, at det er svært at tale med
forældrene om et alkoholproblem.
44% henviser til manglende viden om risikobørnenes
signaler.
Steffen Christensen fra Modelprojektet hilses velkommen,
når han holder oplæg, fordi han netop sætter fokus
på nogle af disse tvivlsspørgsmål. Vi venter spændt på,
om der vil ske konkrete tiltag i forhold til drøftelse i
brugerbestyrelser, virksomhedsplaner, udarbejdelse af
alkoholpolitik etc.
Frontmedarbejdernes egne faglige barrierer
33 % af besvarelserne nævner manglende kendskab til
reglerne, og 30% efterspørger kommunale retningslinjer.
Frontmedarbejderne oplever et konkret behov for de
handlingsanvisninger for arbejdet med børn i misbrugsfamilier,
som modelprojektet lægger op til.
Dagplejen i Odense er af projektet udpeget som
modelinstitution for udarbejdelse af handlingsvejledninger.
De er ufaglærte og varetager den største
del af pasningen af de 0-3-årige. En tidlig indsats i
forhold til børn i misbrugsfamilier ville kunne foregå i
dagplejen, hvis frontmedarbejderne her var „klædt på“
til det. Dagplejepædagogerne, som fører tilsyn med
dagplejen, kan sammen med dagplejeren være med til at
udforme handlingsplanen – som fx kan indholde
konkrete hjælpeværktøjer: at føre dagbog over oplevelser
med nedskrivning af fornemmelser.
Temadag
Vi har afholdt en temadag for alle lederne i Skt.
Klemens for at forpligte dem til medvirken i projektet.
Vi mener i Odense Kommune generelt, at det er en
værdig investering at intensivere den forebyggende
indsats over for børn i misbrugsfamilier. ■
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
10

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Centerleder Anette Søgaard Nielsen, Fyns Amts
Alkoholbehandlingscenter
En af de ting, vi på Alkoholbehandlingscentret holder af
ved projekt Børn i Misbrugsfamilier, er, at det ikke er så
meget et projekt. Med det mener jeg, at selve ideen i
projektet er at lave varig implementering igennem
handlingsvejledninger og samarbejdsskabeloner.
Projektet kigger på, hvad vi er gode til i forskelligt regi,
og prøver så at få os til at arbejde sammen.
Det, som vi er gode til på Alkoholbehandlingscentret,
er, at behandle forældrene for deres alkoholmisbrug,
men vi har også oplevet, at vi var bange for at snakke
med forældrene om deres børn. Bliver de så ikke
nervøse og dropper ud af behandlingen, hvis vi presser
dem omkring deres børn? Er de bange for at blive
registreret? Det er noget af det, vi er blevet bedre til at
håndtere i løbet af projektet. I dag spørger vi systematisk
alle, der søger behandling om de har børn og om,
hvorvidt disse børn oplever eller er påvirkede af
forældrenes drikkeri. Vi spørger simpelthen til forældrenes
egen bekymring i forhold til, hvor meget misbruget
belaster børnene.
Samtidig bliver vi bedre til at forstå institutionerne
omkring os. Vi skal jo samarbejde – kommunerne skal
gerne motivere forældre til at komme i behandling hos
os. Og vi skal have øje for børnenes problemer og lade
denne viden gå videre til kommunerne.
Redskaber i Alkoholbehandlingscentrets regi
Vi er midt i et kvalitetssikringsarbejde, hvor vi arbejder
med at udvikle „standarder“. I dette arbejde passer
projektet fint ind, fordi handlevejledningerne kan bruges
som en „standard“ – og på den måde med dette samme
blive implementeret i driften.
Et af de fokuspunkter vi har nu, er akutbehandlingen.
Vi giver jo folk mulighed for at komme ambulant og få
hjælp med abstinensproblemer. I sådanne behandlingsforløb
er det nemt at overse børnene. Der spørges til
børnene i de almindelige behandlingsforløb, men ikke
systematisk i akutbehandlingen.
Vi arbejder også med journalføringsstandarder, så vi
er sikre på, at viden kan gå fra det ene system til det
Projektet er godt,
fordi det ikke kun er
et projekt
- det indgår i driften
med det samme
næste på samme måde hver gang. Vi har klienter som
henvises fra psykiatrisk afdeling, og her er det vigtigt at
sikre, at for eksempel viden om børnene ikke forsvinder
mellem systemer.
Vi er i færd med at udarbejde en manual om, hvordan
man arbejder med forældre og børn i forbindelse med
alkoholmisbrug. Den skal indeholde nogle konkrete
redskaber til underretning af kommunen sammen med
noget informationsmateriale til forældrene.
Vi har iværksat en konsulentfunktion over for kommunerne.
De fire alkoholkonsulenter, som Amtet stiller til
rådighed, har deres viden fra alkoholbehandlingen. De
kan
– rådgive
– undervise i at motivere forældrene
– supervisere
– indgå i enkeltsager.
Deres overordnede mål er at støtte børnene ved at sørge
for, at forældrene kommer i behandling. ■
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
11

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Når mor og far drikker
- hvordan oplever
børnene det
Birk Christensen tegnede i sit oplæg følgende symbolske
billede af det omsorgssvigtede barn: Det har store
ører, store øjne og antenner og paraboler slået helt
ud, fordi mor og far er så udforudsigelige. Så hele den
vågne tid bruges med at være opmærksom på dem. Det
har en meget lille mund, fordi der ikke er tid til selv at
sige noget og være til stede.
Sekretariatsleder Birk Christensen, Børns Vilkår
Birk Christensen kender til problematikken fra en fortid
som pædagog på en institution for “adfærdsvanskelige
børn“. Derudover har han i 20 år været plejeforældre
sammen med sin kone. Dernæst er han sekretariatsleder
på Børns Vilkår, som har en Børnetelefon – en
rådgivningstelefon, hvor børn kan ringe ind anonymt og
tale med en voksen.
Birk Christensen startede sit oplæg med at fortælle to
historier, han selv havde været i berøring med. En 13årig
pige, som kom i familiepleje hos ham og hans kone, og
en 13 årig pige, som ringede anonymt til „Børnetelefonen“.
Disse historier pegede på, hvor utroligt
omfattende problemerne kan være for et barn, som
pludselig står alene med ansvaret for andre søskende og
især en forældre, som opfører sig som endnu et barn.
Den ene pige, stammede fra en famille, som var velkendt
i systemet. Den anden pige var med til at sørge
for, at ingen vidste noget om, hvor svært hun havde det i
sin familie.
Historierne illustrerede til fulde de mange belastninger,
som omsorgssvigtede børn står med:
Ensomhed og isolation
Børnene er alene med problemet. De er ofte meget
aktive med til at skjule problemet, fordi de forsøger at
holde familiens „sociale skin“ på næsen. Det betyder
også, at de bogstavelig talt skal give sig selv omsorg,
idet ingen andre i familien gør det.
For meget ansvar
Det er sådan set ikke selve ansvaret, der er for voldsomt.
Børn kan godt holde til at hjælpe med i et stort omfang.
Det er dét, at de er alene med ansvaret – og i mange
situationer skal træffe voksenbeslutninger i en meget
tidlig alder. En af de ovennævnte 13 årige piger forsøgte
for eksempel at beskytte sin lillebror ved at fortælle
ham, at forældrene besøgte venner, når de gik ud om
aftenen for at drikke.
Hemmeligheder
Børnene arbejder selv med på, at problemet ikke bliver
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
12

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
kendt. De beskytter sig mod et statustab, som også
vender indad. Det er meget svært for dem at acceptere,
at mor og far vælger alkohol frem for dem selv, og ved
at lade som om, det ikke er sådan, er det nemmere at
leve med. På den måde skal de hele tiden holde to
virkeligheder vedlige, hvilket kan være meget belastende.
Angst og bekymring
Børn i misbrugsfamilier er altid bekymrede – ofte på
deres forældres vegne. De tænker: „Hvis jeg nu flytter,
er væk for længe eller lignende, hvem skal så tage sig af
min mor?“
Trusler om ikke at blive elsket, om at blive forladt,
om de voksnes selvmord
Det er trusler, som mange børn lever med. Forældrene er
tit så langt ude, så de bruger, hvad de kan for at få det
igennem, de ønsker. De kan true små børn med at lade
dem være alene, eller de kan finde på at true med
selvmord. De voksne fylder det hele i sådanne familier –
og de vil have hele opmærksomheden.
Svigtende virkelighedsopfattelse
Lidt hårdt sagt kan man sige, at disse børn lever i et
isolationsfængsel. De har ikke mulighed for at få deres
opfattelse af virkeligheden korrigeret af andre, fordi de
må holde den hemmelig.
Uforudsigelighed
Det er en stor belastning aldrig at være sikker på,
hvordan mor og far nu reagerer. Derfor bruger de meget
af deres vågne tid på at blive bedre til at forudsige
forældrene. I skolen bliver disse børn tit bebrejdet, at de
ikke er opmærksomme. Det er de faktisk – de er dybt
koncentrerede om at få familien til at køre. Det betyder
at de ofte ikke kan udvikle sig alderssvarende, fordi de
er følelsesmæssigt og socialt meget hårdt belastet.
Skyld og skam
Børnene tror meget ofte, at de har skyld i forældrenes
problemer. Det er ikke kun et spørgsmål om, at de har
været uartige, men noget mere grundlæggende. De tør
ikke stille forældrene på den afgørende prøve: Vælg
imellem mig og alkoholen, fordi de er bange for, at
alkoholen vinder. Derfor føler de sig skyldige over, ikke
at tage det endelige opgør med forældrene, så hun eller
ham måske fik et spark i retning af at ændre sig.
STRESS
Alle disse påvirkninger betyder, at disse børn er under
konstant meget, meget hårdt pres. Og det paradoksale er,
at jo bedre de er til at klare denne stress-situation, jo
større er risikoen for, at de ikke bliver hjulpet. De bliver
ganske enkelt overset. ■
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
13

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Debatcafé om
modelprojektets
overgang til drift
Anne Smetana fra Fyns Amts Afdeling for Forebyggelse
og Sundhed bød velkommen i det hyggelige
lokale, hvor caféborde var dækket op med papirdug til at
skrive på, levende lys, nødder og forskelligt vand at
drikke.
På overheaden stod:
Fordel jer i rummet. Sid så vidt muligt sammen med
nogen, du ikke kender.
Da alle deltagere havde fundet en siddeplads, forklarede
Anne Smetana, at cafeen var tænkt som et sted for en
god dialog om ting: „Den vigtigste evne er at lytte (til
sig selv og hinanden) og bygge videre på hinandens
tænkning. Vær forberedt på, at I kommer til at flytte
rundt“.
Formålet med caféen var: „At drøfte konkrete idéer til en
politisk prioritering af vedligeholdelse af handlingsvejledninger
og samarbejdsskabeloner samt et fortsat
fokus på børn i familier med alkoholproblemer.“
Den første øvelse gik ud på at give hvert bord et navn,
mens deltagerne introducerede sig for hinanden.
Bordene kom til at hedde:
Café Morgenrøden
Café Haabet
Guldkornene
Café Nytænkning
Café Cognac VSOP
Derefter gik gruppen i gang med første caféøvelse.
Med baggrund i dagens oplæg og egne kommunale og
amtslige erfaringer bedes I diskutere:
- hvordan kan I sikre en prioritering af vedligeholdelse
af handlingsvejledninger og samarbejdsskabeloner,
samt et fortsat fokus på børn i familier med alkoholproblemer.
Da diskussionen var godt i gang, bad Anne Smetana
alle ved bordene undtagen én om at rejse sig og gå rundt
til de andre borde og lytte til, hvad der var blevet
snakket om der. Den person, der blev hjemme, skulle
fortælle de tilrejsende om, hvad der var blevet diskuteret
ved bordet.
På overheaden stod:
Rejs ud til de andre borde og lyt til hvad bordet har talt
om. Forklar rejseberetningen, når du kommer hjem.
Efter endnu nogle minutter blev alle sendt hjem til deres
eget bord, hvor de skulle fortælle om, hvad de havde
hørt ved et bord, de havde besøgt.
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
14

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Rapportering af caférunden
Efter en kort pause gik gruppen i gang med 2.caférunde.
Alle skiftede borde og kastede sig ud i opgaven,
som stod på overheaden:
Hvis der er tendenser i de erfaringer vi har mødt, hvad
er så de 3 vigtigste bud på, hvad vi skal prioritere for at
forankre resultaterne fra modelprojektet om børn i
familier med alkoholmisbrug.
Caférunden afsluttedes med en rapportering. Rapporterne
skulle være i form af konkrete forslag til, hvordan
modelprojektet kunne implementeres. Det foregik det på
streamers, som blev hængt op på caféens endevæg til en
fælles afsluttende fernisering.
Café Haabet
Politisk bevågenhed
Udvikle faglige kompetencer (supervision)
Tidlig indsats
Café Nytænkning
Regionsvise evalueringer af indsats i forbindelse med
børn i misbrugsfamilier med henblik på justering af
handlevejledninger og samarbejdsskabeloner.
Indsatsen i forhold til Børn i Misbrugsfamilier skal
indgå i kommunernes virksomhedsplaner
Introprogrammer for nye medarbejdere
Temadage for fagmedarbejdere
Guldkornene
Bevågenhed
temadag
løbende efteruddannelse
mv.
Tydelige retningslinjer at handle efter både internt i
kommunale forvaltninger og eksternt (Alkoholbehandlingscentret)
Café Cognac VSOP
Forankre og holde fast - kommunalbestyrelsen 1 gang
årligt
Temamøder
Politisk mærkesag - indsatsområder
Handlevejledninger - fælles sprog - introduktion til ny
medarbejdere.
Brug Alkoholbehandlingcentrets konsulenter til at
drage ud i kommunerne
Cafe Morgenrøden
Politisk og administrativ opbakning
Nøglepersoner/ evt. kursister (lokalt netværk) fodret af
Fyns Amt
Konsulenter
Alkoholbehandlingscentret
Andre
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
15

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG
Deltagerliste
CASA
Konsulent Helle Hagemann
Dalum Ungdomsskole
Distriktskoordinator Søren Krøyer
Egebjerg Kommune
Socialudvalgsmedlem Mie Bendrup
Børne- og ungechef Peter Dam
Formand for socialudvalget Hans Erik Jørgensen
Fyns Amt
Amtsrådsmedlem Ejvind Hansen
Fuldmægtig Torben Krone
Afdelingschef Karen Thomsen
Marstal Kommune
Socialudvalgsformand Børge Bai Andersen
Kommunalbestyrelses- og Socialudvalgsmedlem
Kalle Matthiasen
Odense Kommune
Distriktsleder Morten Madsen
Forebyggelseskonsulent Erik Jagd
Børn-Ungeoverlæge Susanne Buhl
Rudkøbing Kommune
Socialudvalgsformand Erik Andersen
Næstformand for Socialudvalget Elna Rasmussen
Svendborg Kommune
Socialudvalgsformand Christian Kaastrup
Afdelingschef Anders Skare
Sydlangeland Kommune
Socialudvalgsformand Jørgen Jørgensen
Socialchef Henning Sørensen
Socialudvalgsmedlem Bent Uhrenholdt
Tranekær Kommune
Socialudvalgsformand Annie Feldt
Årslev Kommune
Kommunalbestyrelsesmedlem Herdis Hanghøi
Kultur- og Socialudvalgsmedlem Hans Peter Larsen
Oplægsholdere
Kontorchef i Afdeling for Forebyggelse og Sundhed,
Fyns Amt Morten Elbæk Petersen
Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Fyns Amt,
Ib Dalsfledt
Specialkonsulent Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen
Projektleder Claus Thomsen, Modelprojektet Børn i
Misbrugsfamilier, Fyns Amt
Opsøgende medarbejder Steffen Christensen, Modelprojektet
Børn i Misbrugsfamilier, Fyns Amt
Socialchef Henning Sørensen, Sydlangeland Kommune
Afdelingsleder Mette Ladegaard, Odense Kommune
Centerleder Anette Søgaard Nielsen, Fyns Amts
Alkoholbehandlingscenter
Sekretariatschef Birk Christensen, Børns Vilkår
Konsulent i Afdeling for Forebyggelse og Sundhed,
Fyns Amt, Anne Smetana
Modelprojektets formål
At sikre en formalisering af et gensidigt involverende
samarbejde omkring børn i misbrugsfamilier mellem
Fyns Amt og kommunerne, herunder
– at nedbryde forvaltningskulturelle barrierer
– at afklare juridiske problemstillinger
– at afklare principielle spørgsmål vedr. gennemførelse
af projektet
– at sikre et kontinuerligt samarbejde efter projektets
ophør
Styregruppens medlemmer
Formand, Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed,
Fyns Amt, Kontorchef Morten Elbæk Petersen
Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt,
Konsulent Anne Smetana
Projektleder Claus Thomsen
Opsøgende medarbejder Steffen Christensen
Svendborg Kommune, Afdelingsleder Anders Skare
Sydlangeland Kommune, Socialchef Henning Sørensen
Fyns Amts Alkoholbehandlingcenter,
Centerleder Anette Søgaard Nielsen
Rehabiliteringsafdelingen, Fyns Amt, Fuldmægtig
Torben Krone
Sundhedsstyrelsen, Specialkonsulent Kit Broholm
Socialministeriet, Konsulent Oskar Plougmand
F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9
16