Af Ole W. Rasmussen Fredag 2. april 2010 Dorte Majgaard Nielsen ...

projektfinansiering.landscentret.dk

Af Ole W. Rasmussen Fredag 2. april 2010 Dorte Majgaard Nielsen ...

Artikel fra Landbrugsavisen

"Det brager, og jeg når lige at tænke: Nu kommer taget"

Af Ole W. Rasmussen

Fredag 2. april 2010

Dorte Majgaard Nielsen er sygemeldt i 12 måneder, men håber med lidt held at kunne begynde på

deltid til september. Men hun spekulerer også på, om hun overhovedet vil kunne klare jobbet på

fuld tid.

Alene i Nordjylland har der i år været 25 ulykker med sammenstyrtede tage på grund af snetryk. I

nogle tilfælde var der dyr i staldene, og på en svinebedrift i Syvsten gik det helt galt, da to medarbejdere

kom i livsfare, da de blev klemt fast under det kollapsede tag. Dorte Majgaard Nielsen var

den ene.

Dorte Majgaard Nielsen har kun været i stalden et par minutter, da det sker.

To elever har om morgenen vasket i farestalden, og nu er hun sammen med dem gået ind for at

tjekke, om det var i orden. Hun er fodermester for farestalden på Holmegaard i Syvsten, og sådan

gør hun altid, når der er vasket.

"Jeg er overbevist om, at jeg hører det knage og brage, og jeg når lige at tænke: Nu kommer taget,"

husker hun.

Og det gør det. Dorte står sammen med den ene af eleverne, Daniel, da en del af det snedækkede tag

på den store og relativt nye svinestald onsdag 20. januar braser ned i staldrummet og ned over dem.

Formentlig redder de kun livet, fordi tagkonstruktionen lander oven på inventaret. Men det er farestaldsinventar,

som ikke er ret højt, så Dorte og Daniel ender i et lille rum, der er cirka 40 cm højt

og en meter bredt. Klemt fast og uden mulighed for selv at komme fri.

Daniel får en troldtekplade i hovedet, men slipper ellers relativt uskadt. Det gør Dorte ikke. Hun får

åbent brud på begge underben og et brud i ryggen.

"Vi er ved bevidsthed begge to, men det er helt mørkt, og jeg kan ikke se Daniel, men vi kan snakke

sammen," fortæller hun.


Hurtig indsats

Hun bliver glad for sin mobiltelefon, for med den får hun tilkaldt Torben Farum, gårdens indehaver,

der meget hurtigt kommer til stede og kravler ind under det nedstyrtede tag for at få dem fri.

"Han får skubbet mine ben fri og siger, at nu kan jeg godt kravle ud. Men det kan jeg ikke, så han

må trække mig ud. Men Daniel kan selv kravle ud."

"Torben løber selv en risiko ved at kravle ind under taget, men jeg er meget glad for, at han gør det,

for hvis det var redningsmandskabet der skulle få os ud, kunne man forestille sig, at der måske først

skulle en masse afstivning til, og så havde vi ligget der længe," siger Dorte Majgaard Nielsen.

Alligevel bliver det til nogle uhyggelige minutter i det trange rum under det nedstyrtede tag.

"Der er vandrør, der er knækket, og da vi ligger der i mørket og hører vandet løbe ned, tænker jeg:

Nu dør vi," siger hun.

Blodprop i lungen

Dorte Majgaard Nielsen slipper ikke med brækkede ben.

På intensivafdelingen på Aalborg Sygehus opereres hun fire timer i hvert ben og to timer i ryggen,

og under den langvarige operation får hun en blodprop i lungen, så hun ligger i koma i 12 dage. En

komplikation der følger af operationen.

Syv uger i alt er hun indlagt på sygehuset.

Blodproppen i lungen betyder i øvrigt, at Dorte og hendes mand, Niels, ærgrer sig over, at hun ikke

er omfattet af en pensionsordning. Hun er medlem af 3F og har selv en ulykkesforsikring, men har

fået oplyst, at hun i forhold til kritisk sygdom, som blodproppen er, ville være bedre stillet i kraft af

en pensionsordning.

"Danske landmænd burde overveje - måske som en del af lønnen - at tilbyde medarbejdere en pensionsopsparing,"

mener de.

Fuld førlighed

Dorte Majgaard Nielsen, 37 år, bor med sin mand og deres fire-årige søn på et nedlagt landbrug ved

Tårs. Her kan hun se frem til et længere sygeleje og rekreation.

"Jeg er sygemeldt for 12 måneder, da det er fysisk arbejde, jeg har, men er jeg heldig, kan jeg begynde

på deltid til september."

Foreløbig er hun henvist til kørestol og gangstativ men er lovet fuld førlighed.

"Men jeg vil være bange for mine ben. Der er sat plader ind, hvor de er brækket, og det vil ikke

kunne lade sig gøre at sætte dem sammen igen. Jeg kommer ikke til at ride igen," siger hun med

tanke på de to heste, der er dyreholdet på ejendommen.


Vil arbejde igen

Hun er fast besluttet på, at hun vil tilbage og arbejde i svinestalden igen.

"Spørgsmålet er bare, om jeg kan gøre det fuldtids, og spørgsmålet er, hvad kommunen vil gøre,

hvis jeg ikke kan. Vil man omskole mig til noget, jeg så kan klare på fuld tid?

At være landmand er en livsstil for mig. Jeg lever og ånder for mit arbejde, og jeg har et rigtig godt

job, og glæder mig til at komme til at arbejde igen," fastslår hun.

Psykisk er hun ikke så bange for at vende tilbage til stalden:

"Jeg er da spændt på, hvordan det vil være igen at gå ind i stalden, men det tror jeg godt, jeg kan

klare - og jeg skal tilbage igen."

More magazines by this user