Hent folder (pdf)

xn..helsingrstift.hnb.dk

Hent folder (pdf)

2 0 1 1

P r æ s t e f o l d e r


P r æ s t e l ø f t e t

Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ......... og som i min

samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget

uhæderligt middel for at komme ind i dette embede,

lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord

rent og purt, således som det findes i de profetiske

og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lu-

therske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt

og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter

Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hel-

lige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de

for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug

af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lær-

domme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse;

samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kriste-

lige oplysning og vejledning.

Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig

granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme,

altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette

hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig

en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt ek-

sempel, således også udførelsen af min tjeneste i den-

nes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig

efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte

og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med

grund skal kunne føres klage over mig.

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje sam-

vittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud

mig dertil vil give.

3


V e l K o M M e N t I l

H e l s I N G ø r s t I f t

Kære nye præster.

I er nu blevet ordinerede og indsat i jeres præsteembeder

i Helsingør Stift.

I den evangeliske lutherske kirke siger vi med Martin

luther, at »enhver som er krøbet ud af dåben allerede

er præst, biskop eller pave for Gud«.

luther siger, at Kristus har indsat alle kristne til den

præstetjeneste, som består i forbøn og tak. samtidig

kalder og ordinerer kirken teologiske kandidater til

»Guds ords tjeneste i menighederne«, altså en prædiketjeneste,

ministerium verbi dei. ligheden i blandt

mennesker i forhold til at være præster for Gud overflødiggør

således ikke den særlige prædiketjeneste.

tværtimod, denne nødvendiggøres hermed.

I Confessio Augustana artikel 5, som står lige efter den

helt centrale artikel 4 om, at et menneske »retfærdiggøres

ved tro«, hedder det således: »for at vi kan nå til

denne tro er der indstiftet et embede til at lære evangeliet

og meddele sakramenterne«.

det er her, I som nye præster dybest set skal finde

begrundelsen for og legitimiteten i det embede, I nu

træder ind i. det er også meningen med jeres underskrift

på præsteløftet i forbindelse med bispeeksamen

og ordination. Præsteløftet er ikke en tvangsforanstaltning.

det er det modsatte, nemlig et frihedsbrev. en

højtidelig erklæring på, at vi som præster skal gøre det,

præster nu engang gør: forkynde evangeliet igennem

alt hvad vi foretager os.

Når man læser opslag om præsteembeder i dagbladene,

så kunne man undertiden få det indtryk, at der

kan forekomme menighedsråd, der lægger vægten helt

anderledes. Man vil have en præst der kan gå i forreste

linje i sognets mange aktiviteter, udadvendt, med humoristisk

sans, god til at tale med småbørn, såvel som

til gamle – og så må han eller hun altså ikke forskrække

menigheden ved at tale for meget om Gud eller Jesus!

samtidig skal præsten være moralsk uangribelig.

Han skal være »helt almindelig« – men alligevel ikke

så almindelig, at han bærer på samme fejl og skrøbeligheder

som alle os andre!

Alle den slags forventninger kan være rimelige og forståelige

nok på et folkeligt plan. der er ikke noget at

sige til, at sognene ønsker en præst, der er til at omgås.

Men samtidig skal I vide, at det ikke er dette, der

i sidste instans er jeres udgangspunkt. Jeres udgangspunkt

er, at I er ordinerede til at være tjenere for det

ord, som siger, at Gud er god mod onde og utaknemmelige

– just sådan nogle, som vi alle er. I er kaldede

til at gøre det, som ingen andre er kaldede til, nemlig

at tjene menigheden med Kristi ord og sakramenter. I

er kaldede til med Kristi ord at trøste de ængstede og

tale de hovmodige imod. det er jeres embede, og det

må ikke forveksles med skråsikre teologiske meninger

eller pastoral selvhøjtidelighed. det er en ydmyg tjeneste,

dette, at stå fast på Kristi ord, ikke fortvivlet at

forsøge at gøre alle tilpas – men selv at leve af det ord

og derved pege hen på ham, som er suveræn nok til

at bruge os skrøbelige mennesker i sin tjeneste. det er

det, I er kaldet til.

Biskop

Lise-Lotte Rebel

Vor Frue Kloster

Hestemøllerstræde 3A

Postbox 109

3000 Helsingør

Tlf.: 4921 3500

e-mail: llr@km.dk

5


Lise-Lotte Rebel

B I s K o P P e N s t I l s y N

Gennem hele kirkens historie har der været biskopper.

ordet biskop kommer fra det græske, episkopos, og

betyder ganske enkelt en person, som fører tilsyn.

der har været en periode, hvor vi i den danske lutherske

kirke undgik at bruge selve ordet ’biskop’. det var i

tiden umiddelbart efter reformationen i 1536. der talte

man i stedet for om ’superintendenter’, men embedet

var det samme, og efter nogen tid vendte selve ordet

biskop tilbage. Grunden til at man ønskede at undgå

ordet ’biskop’ var, at bispeembedet i den daværende

romersk-katolske kirke var forbundet med store verdslige

magtbeføjelser, jord- og ejendomsbesiddelser.

Men alt dette – altså denne verdslige side af bispeembedet

– ønskede reformatorerne at gøre op med. og

for at gøre det klart forsøgte de at afskaffe betegnelsen

biskop – dog uden held. I den danske folkekirke er

bispeembedet først og fremmest et åndeligt embede,

dvs. et embede, hvortil der ikke er knyttet verdslige

magtbeføjelser. og det er godt, at det er sådan.

Når en ny biskop bliver bispeviet, så er det bemærkelsesværdigt,

at den vigtigste funktion, den nye biskop

skal varetage, er at fortsætte sit præste- og prædikeembede,

og dernæst at føre tilsyn med menighederne,

vejlede, trøste, undervise og om nødvendigt irettesætte

for at »Guds hellige evangelium må forblive rent og ret

hos os«.

M e N H V A d V I l d e t s I G e ,

A t f ø r e t I l s y N ?

selve ordet biskop har været brugt gennem hele kirkens

historie som benævnelse for den person, som

havde en tilsynsfunktion i menighederne. Men hvem

fører biskoppen tilsyn med i den danske folkekirke? og

på hvis vegne føres dette tilsyn?

Biskoppen fører tilsyn med menigheder og præster og

har som sit ansvar, at kirken lever og trives i overensstemmelse

med det evangelium, som vi tror, er kirkens

vigtigste skat – som Martin luther udtrykte det. Konkret

finder dette tilsyn sted derved, at biskoppen sørger

for, at der er præster til at forkynde ordet og uddele

sakramenterne, forberede konfirmander og trøste syge

og sørgende i ethvert sogn i stiftet. omfanget af denne

del af tilsynspligten er måske større, end man umiddelbart

skulle forvente. I Helsingør stift er der næsten

300 præster, 13 provstier og mere end 800.000 medlemmer

af folkekirken.

Når et præsteembede opslås ledigt går et stort apparat

i gang. der annonceres efter en ny præst. derefter

træffer ansøgerne en aftale om samtale med biskop-

7


pen. dette er en logisk følge af biskoppens tilsynspligt,

idet enhver præst i princippet fungerer på basis af biskoppens

såkaldte Kollats – det vil sige biskoppens bekræftelse

over for menigheden på, at vedkommende er

skikket til det pågældende embede som præst.

I Helsingør stift er der mange ansøgere til hver stilling

– fra 30-60 ansøgere til de faste embeder. og da vi

besætter ca. 40 embeder om året, når vi tager vikariaterne

med – ja, så siger det sig selv, at dette at tale med

ansøgere er en vigtig del af min dagligdag. Når ansøgningsfristen

er udløbet, har jeg et orienterende møde

med menighedsrådet, hvor alle indkomne ansøgninger

gennemgås. Her møder jeg først og fremmest stiftets

menighedsråd – i arbejdstøjet.

Menighedsrådet arrangerer dernæst sammen med

provsten en prøveprædiken med efterfølgende indstilling

af de foretrukne kandidater til stillingen. Hvis den,

der udnævnes, ikke er ordineret forinden, sker dette

ved en ordination i Helsingør domkirke med forudgående

bispeeksamen. I realiteten en lang proces inden

den nye præst kan indsættes i sit embede! Men en meget

vigtig proces. det er afgørende, at sognet får den

præst, der passer bedst til embedet. og det er vigtigt, at

den nye præst kan få støtte til at finde sig til rette i sognet,

både fra menighedsråd og kolleger, og fra provst

og biskop.

Helsingør stift har 13 provster. Provsterne er biskoppens

nærmeste og betroede medarbejdere. foruden at

være præst og administrator af de lokale kirkemidler

assisterer provsterne også biskoppen i tilsynet.

Men det er vigtigt at understrege, at embedet som

præst, provst og biskop er der for menighedens skyld.

det er for menighedernes skyld, at der indsættes biskopper

til at forvalte tilsynsembedet. det sker for at

mennesker tillidsfuldt skal kunne komme i deres kirke,

høre ordet og modtage sakramenterne i fuld forvisning

om, at alt går til på rette vis. Bispeembedet er

ikke et opsynsembede og det er ikke et kontrolembede

hverken på egne eller på statens vegne. Men det er en

forudsætning for en biskops hele virksomhed, at tingene

kan ske i tillid. Udøvelsen af bispeembedet sker

med henblik på, at menigheder og præster og ansatte

må inspireres til at glæde sig over tjenesten og holde

fast i forkyndelsen af det ord, som skaber liv, håb og

fortrøstning.

de søndage, hvor jeg ikke prædiker eller er inviteret til

jubilæum m.m. tager jeg på »visitats« ude i sognene.

et uanmeldt tilsyn med stiftets præster og menigheder.

for at »vejlede, trøste, undervise og om nødvendigt

irettesætte for at Guds hellige evangelium må

forblive rent og ret hos os«, som det hedder i bispevielsesritualet.

tilsynet skulle gerne være til gensidig glæde og inspiration

i vores fælles tjeneste for Guds evangelium.

det er altid en stor glæde for mig at komme rundt i

dette store, dejlige stift og møde den omsorg der hersker

for at »evangeliet kan have frit løb iblandt os«. Jeg

glæder mig over iveren i arbejdet for at der fortsat kan

være et sted, hvor vi kan gå hen, når hjertet er tynget

til jorden af sorg eller når det er bristefærdigt af tak.

»Uden kirken er vi fattige – om vi så ejede alt«!

Biskop Lise-Lotte Rebel,

Helsingør Stift

9


P r o V s t e N s s æ r l I G e

A r B e J d s o P G A V e r

Provsteembedet er ligesom bispeembedet og sognepræsteembedet

et gejstligt embede. Provsten indstilles

af biskoppen og udnævnes af dronningen. I Helsingør

stift er alle 13 provster tillige sognepræster med de

samme gejstlige forpligtelser som stiftets øvrige præster.

Biskoppen søger imidlertid at finde aflastning til

provsterne hvad angår mængden af præstearbejde.

det skyldes, at der i de senere år er lagt flere og flere

særlige arbejdsopgaver ind i provsteembedet.

Ved provsteindsættelsen aflægges løfte blandet andet

på følgende ord fra biskoppen: Så lægger jeg dig på

sinde med troskab og retsind at øve gerningen som

provst i Den Danske Folkekirke, at være biskoppen

en tro medarbejder, og føre tilsyn med kirkernes og

præsteembedernes ejendom og midler og påse, at de

for kirken, dens præster og alle ansatte medarbejdere

gældende love og bestemmelser overholdes.

det betyder blandt andet, at provsten

• er præsternes nærmeste foresatte og som sådan

i det daglige – på biskoppens vegne – fører tilsyn

med, at præsterne udøver deres embedsførelse på

folkekirkens grundlag og efter gældende lov.

• udøver sit tilsyn via bistand til præsterne med vejledning,

rådgivning og tilbud om samtaler vedrørende

præstearbejdet.

• arrangerer lokale møder for provstiets præster med

henblik på det gensidige faglige og kollegiale arbejdsmiljø.

• har det overordnede ansvar for, at der tilrettelægges

vagtplaner præsterne indbyrdes, således at der

skabes luft i præstens kalender med mulighed for at

deltage i diverse efteruddannelseskurser.

• én gang årligt afholder individuel MUs (medarbejderudviklingssamtale)

med provstiets præster.

• hvert tredje år afholder individuel APV (arbejdspladsvurdering)

i præsternes tjenstlige lokaler i

samarbejde med den lokale sikkerhedsrepræsentant

(1 præst valgt af og blandt provstiets præster).

derudover skal der også hvert tredje år foreligge en

arbejdspladsvurdering vedrørende det psykiske arbejdsmiljø

for den enkelte præst.

• har det overordnede ansvar for, at præsterne får afholdt

ferie og anden frihed.

• fører et administrativt tilsyn med folkekirkens civile

opgaver, som er personregistrering, begravelsesvirksomhed

og kirkegårdsdrift.

• mindst hvert fjerde år afholder syn over menighedsrådets

ejendomme.

• som forretningsfører eller formand for provstiudvalget

sørger for, at provstiudvalgets beslutninger

bliver bekendtgjort for menighedsrådets folkevalgte

11


og gejstlige medlemmer, øvrige ansatte og andre

interesserede. det hører til provstiudvalgets vigtigste

opgaver at udstikke de økonomiske rammer for

driften af sognene og godkende sognenes budgetter

og regnskaber samt foretage prioriteringer af sognenes

anlægsarbejder i samarbejde med menighedsrådene.

dette sker typisk i forbindelse med det årlige

budgetsamråd.

P r o V s t e N s s æ r l I G e

l e d e l s e s V I l K å r

I disse år er provstens stilling som mellemleder under

forandring. det kommer blandt andet til udtryk i

nogle af de betænkninger (Betænkning 1477 om opgaver

i sogn, provsti og stift og Betænkning 1491 om

folkekirkens lokale økonomi samt Betænkning 1503

om uddannelse og efteruddannelse af præster), som

Kirkeministeriet har udsendt i de senere år. det hedder

blandt andet i sidstnævnte betænkning, at »rådgivnings-

og vejledningsvirksomheden i forhold til

præsterne i provstiet er et meget vigtigt område af

provstens virke. Her udfører provsten ledelsesmæssige

opgaver.«

det er blandt andet provstens opgave at sørge for at

afholde et møde med den nyansatte præst, hvor indsættelsesgudstjenesten

planlægges. I samme møde er

det oplagt at benytte anledningen til at drøfte forventningerne

til arbejdet i sognet. der aftales samtidig et

opfølgende møde efter nogle måneders ansættelse,

hvor den første tid i embedet evalueres.

Men i disse år er der også forventninger til provsten

fra andre end præster. således kan man som folkekirkemedlem,

som menighedsrådsmedlem og som ansat

med rette forvente af sin provst, at denne udøver sit

lederskab ved at skabe rum for positive og konstruktive

samarbejdsmønstre til gavn for det lokale kirkeliv.

Gennemsigtighed og klarhed i de beslutninger, der

træffes, skal være nøgleord i en tidssvarende folkekirke.

folkekirkens struktur er opbygget således, at de lokale

forhold ordnes bedst i et tæt samvirke mellem

menighedsrådets folkevalgte og gejstlige medlemmer.

det hedder derfor også i bekendtgørelse af lov om

menighedsråd nr. 79 af 2. februar 2007 § 1: Sognets

kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet,

medmindre andet er særligt hjemlet i

lovgivningen. Alene i tre forhold er præsten således

autonom i forhold til de folkevalgte medlemmer af menighedsrådet.

det gælder forkyndelsens indhold, undervisningens

indhold samt sjælesorg (Jvf. § 37).

selv om de lokale forhold således ordnes bedst i et

tæt samvirke mellem menighedsrådets folkevalgte

og gejstlige medlemmer sker det en gang imellem, at

samarbejdet går i hårdknude. I denne situation vil

prov sten som præsternes nærmeste foresatte stille sig

til rådighed som rådgiver og sparringspartner.

Provst Ove Kollerup Nielsen,

Glostrup Provsti

13


P r æ s t e f o r e N I N G e N

som medlem af Præsteforeningen deltager man i det

faglige fællesskab med ca. 3.000 andre medlemmer.

Præsteforeningen yder blandt andet bistand i alle former

for ansættelsesspørgsmål og forhandler løn- og

ansættelsesvilkår for præster uanset ansættelsesform.

de fleste nødvendige oplysninger om ansættelsesvilkår

kan findes på Præsteforeningen hjemmeside

www.praesteforening.dk.

Præsteforeningens Blad udkommer hver uge i et oplag

på næsten 4.000 eksemplarer. Bladet indeholder teologiske

artikler, prædikenvejledning, litteraturanmeldelser,

debat, arrangementsmeddelelser, fagpolitiske

artikler samt stillingsopslag. Bladet tilsendes gratis

medlemmer af Præsteforeningen.

P r æ s t e f o r e N I N G e N s

o r G A N I s A t I o N :

Hvert provsti udgør en provstikreds. i Hver provstikreds

er der valgt en tillidsrepræsentant, som sammen

med stiftets øvrige tillidsrepræsentanter udgør stiftsbestyrelsen.

stiftsbestyrelsen står i direkte kontakt

med Hovedbestyrelsen og sekretariatet. Man kan derfor

altid henvende sig til sin tillidsrepræsentant med

spørgsmål. endvidere kan man på foreningens hjemmeside

kan man finde langt de fleste af de oplysninger,

som der almindeligvis er behov for.

som nyansat præst får man straks besked fra foreningen

om, hvem ens tillidsrepræsentant er ligesom der

automatisk tilgår tillidsrepræsentanten besked om nyansættelser

i provstiet.

Ud over en tillidsrepræsentant er der i hvert provsti

valgt en sikkerhedsrepræsentant, som sammen med

provsten udfører de lovpligtige arbejdspladsvurderinger.

sikkerhedsrepræsentanten kan kontaktes i

alle spørgsmål vedrørende indretning af kontor og arbejdspladser

i øvrigt.

Sognepræst Bodil Olesen,

Hornbæk Sogn

15


G o d t A t V I d e o M s t I f t e t

s t I f t s A d M I N I s t r A t I o N e N

stiftsadministrationen bistår af biskoppen, stiftsøvrigheden

og stiftsrådet med varetagelse af en række opgaver,

der er fastsat i den kirkelige lovgivning.

Biskoppen fører tilsyn med præsterne og det kirkelige

liv i sognene.

stiftsøvrigheden, der består af biskoppen og stiftamtmanden,

fører tilsyn med sogne og bygninger.

stiftsrådet administrerer stiftsmidlerne og fastsætter

stiftsbidragets størrelse m.v.

der føres tilsyn for at sikre, at der forvaltes inden for

rammerne af den gældende lovgivning.

stiftsadministrationens opgaver omfatter blandt andet

ansættelse m.v. af præster, kirkefunktionærforhold,

godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde

m.v. og administration af gravstedsvedligeholdelsesaftaler

m.v. stiftsadministrationen varetager administration

af præsternes løn og udbetaler løn til kirkefunktionærer.

Herudover rådgiver stiftsadministrationen provster,

menighedsråd og præster om den kirkelige lovgivning

og administrative forhold m.v.

stiftsadministrationen består af en kontorchef, to andre

jurister, en økonomifuldmægtig samt andre administrative

sagsbehandlere.

landets 10 stiftsadministrationer samarbejder om udarbejdelse

af vejledningsmateriale m.v. særligt til brug

for menighedsrådene. Materialet kan ses på intranettet.

Helsingør stiftsadministration

Vor frue Kloster

Hestemøllerstræde 3A

Postbox 109, 3000 Helsingør

tlf.: 4921 3500

kmhel@km.dk

Skt.Olai kirke i Helsingør

er stiftets domkirke, her

afholdes ordinationer,

landemodegudstjenester og

andre gudstjenester ledet af

biskoppen.

s t I f t s K o N V e N t

der afholdes et årligt stiftskonvent på Grundtvigs Højskole,

hvor ca. 140 præster deltager. Konventet strækker

sig over 3 dage og indeholder foredrag og diskussioner

om vores daglige liv som præster og de opgaver,

vi står over for. Konventet finansieres af stiftsbidraget.

Man tilmelder sig via provstiet.

l A N d e M o d e

Hvert år den første lørdag i oktober afholdes et udvidet

landemode i Helsingør stift. Alle menighedsrådsmedlemmer,

præster og medarbejdere ved kirkerne inviteres

til en festlig dag, der begynder med gudstjeneste i

Helsingør domkirke, hvor præsterne deltager i ornat.

Herefter er der sammenkomst med frokost og taler

m.v.

e K s t e r N e K o N s U l e N t e r

Konsulenter yder menighedsråd, provstiudvalg og

stiftsøvrigheden rådgivning vedrørende kirker, kirkegårde

og præsteboliger m.v.:

Kgl. bygningsinspektør

Nationalmuseet

Akademiraadet – Udvalget for Kirkekunst

Bygningskonsulent – præsteboliger

Kirkegårdskonsulent

Varme-, energi- og klimakonsulent

orgelkonsulent

Klokkekonsulent

Præstegårdskonsulent vedrørende landbrug

Konsulenterne inddrages, inden der træffes beslutninger.

Konsulenterne honoreres af kirkekassen.

Konsulenternes kontaktoplysninger m.v. findes på intranettet

og stiftets hjemmeside.

der er herudover konsulenter tilknyttet provstierne.

17


M e N t o r o r d N I N G

For nyansatte præster

M å l

At den nyansatte præst i en kollegial sammenhæng

kan tale om nybegynderens erfaringer.

At understøtte en kollegial erfaringsudveksling, der

foregår i åbenhed.

At opbygge kollegiale netværk, der tager sigte mod

efteruddannelse.

At give den nyansatte præst lejlighed til at supplere

de tjenstlige samtaler med provst og biskop.

M e N t o r

Biskoppen udpeger en mentor for den nyansatte

præst. det meddeles provsten, hvem mentoren for

den nyansatte er.

den udpegede mentor tager kontakt til den

nyansatte præst, og første møde aftales.

ordningen varer fra et halvt til 1 år med mødefrekvens

mindst hver anden måned.

Møderne aftales hurtigt, så de er lagt ind i kalenderen

som en del af »arbejdet«.

det aftales ved første møde, hvad samtalen

kan/skal handle om.

Indholdet af samtalen kan løbende justeres

ønsker man at fortsætte samtalen ud over et år,

kan dette aftales.

Mentorvalg kan ankes til biskoppen, som sørger for

en ny samtalepartner.

M e N t o r s A M t A l e N s I N d H o l d

Arbejdets tilrettelæggelse (organisering, struktur).

samarbejde med de andre kirkelige medarbejdere

samarbejde med menighedsråd.

Konflikthåndtering.

Pastorale opgaver som forkyndelse, gudstjeneste,

sjælesorg, kirkelige handlinger, undervisning.

Videreuddannelse i provsti, stift, tPC, universitet

og andre steder.

Henvisning til andre ressourcepersoner i sogn,

provsti og stift.

s A M t A l e G r U P P e r

I samarbejde med provsten tilbyder stiftets

teologiske konsulent samtalegrupper vedrørende

supervision af gudstjeneste og prædikenvirksomhed.

samtalen foregår mellem nyansatte og mere erfarne

præster på lige fod, idet det fælles fokus er på

udviklingen af en bedre gudstjeneste og prædiken.

der kan nedsættes samtalegrupper, hvor man

sammen med den teologiske konsulent finder

relevante emner for samtalen.

disse samtaler foregår normalt det første år, men

kan fortsættes.

19


s U P e r V I s I o N I

H e l s I N G ø r s t I f t

supervision er et gratis efteruddannelsestilbud til alle

præster i Helsingør stift.

der oprettes 2-3 grupper med 5-8 deltagere i hver. Hver

gruppe mødes med supervisor 8 gange i 3 timer i løbet

af et år. derefter oprettes nye grupper med nye supervisorer.

Befordringsudgift dækkes af stiftet efter gældende regler.

H V A d e r s U P e r V I s I o N ?

- supervision er faglig og teologisk refleksion over

egen praksis som præst.

- supervision arbejder med deltagernes egne erfaringer

/ overvejelser og giver hjælp til at se nye veje og

muligheder.

- supervision støtter faglig udvikling og integration

mellem præst og person.

- supervision giver støtte, overblik og nærvær.

- supervision styrker arbejdsglæden i det kirkelige

fællesskab.

- supervision finder sted i gruppe eller individuelt.

H V A d K A N s U P e r V I s I o N B r U G e s

t I l ?

- At tydeliggøre og udvikle præstens egne ressourcer.

- At afklare faglig selvforståelse og forventninger til

arbejdet.

- At bearbejde hændelser, som præsten er involveret i.

- At udforske muligheder for løsning af konflikter,

som er opstået i forbindelse med præstens arbejde.

- At finde nye veje indenfor et problemfelt.

- At udvikle kompetence og faglig stolthed.

- At forebygge konflikter, stress og udbrændthed.

supervision foregår i grupper med 5-8 deltagende præster.

Gruppen ledes af supervisor, som har ansvaret for

den fælles, faglige samtale – og for at der er faste rammer

om samtalen.

samtalen foregår under tavshedspligt – både i forhold

til præsten og de konkrete personer, der måtte blive

omtalt. det er den enkelte præst og dennes arbejde,

som er i fokus, og det er ud fra den konkrete praksis,

der samtales.

H V o r d A N t I l M e l d e r M A N s I G ?

Henvendelse med ønske om deltagelse i supervision

rettes til supervisionsordningens koordinator:

sognepræst Palle Gerlach,

Helsingør domkirke,

Hollandskevej 1,

3000 Helsingør,

tlf. 4921 2345,

mail: pg@km.dk,

der koordinerer præst, gruppe og supervisor samt

meddeler biskop og provster hvem, der deltager hvor

og hvornår.

Uddannede supervisorer i Helsingør stift

(med 2 års grunduddannelse i sjælesorg og

4 års efteruddannelse i supervision i tPC-regi,

eller lignende):

Jakob Arnbjerg, tidl. fængselspræst,

Vridsløselille

Susanne Bjerregaard, fængselspræst,

Vridsløselille

Runa Damsager, hospitalspræst,

Hvidovre

Tove Gade, hospitalspræst,

Gentofte

Palle Gerlach, sognepræst,

Helsingør (koordinator)

Christine Gjerris, sognepræst,

Hellerup

Lars Kruse, sognepræst,

Herstedøster

Ib Lauritsen, sogne- og sygehuspræst,

Hillerød

Benny Birk Mortensen, fængselspræst,

Herstedvester

21


I N t e r N e K o N s U l e N t e r

Helsingør stift har ansat en række konsulenter som

skal varetage opgaver der omfatter hele stiftet. en religionspædagogisk

konsulent, en teologisk konsulent

og en mediekonsulent, alle 3 ansat i 50% stillinger ved

siden af deres normale præstearbejde.

Konsulenterne er kvalificeret til at kunne igangsætte,

rådgive og vejlede indenfor deres fagområde. Præster,

ansatte og menighedsråd kan frit kontakte konsulenterne

efter behov. Konsulenterne lønnes af stiftet via

det bindende stiftbidrag, og tager ikke honorar for deres

arbejde i stiftet.


d e N t e o l o G I s K e

K o N s U l e N t

den teologiske konsulent har som arbejdsområde efteruddannelse

af præster i stiftet – et supplement til

den øvrige efteruddannelse på tPC, universitetet og

andre steder. efteruddannelsen på det lokale niveau

sigter imod at etablere.

• Kurser

• teologiske netværk

• supervision af gudstjenester

M å l e t M e d e f t e r U d d A N N e l s e

I s t I f t e t e r :

• At styrke og udvikle den enkelte præsts pastoralteologiske

kompetencer

• At give præsten mulighed for i fællesskab med kolleger

at reflektere over kirkelig praksis

• At give den enkelte præst mulighed for at reflektere

over gudstjenestelig praksis

K U r s e r o G s e M I N A r e r :

Konsulenten tager initiativ til og forbereder studiedage

over pastoralteologiske emner: højmessen, kasualierne,

liturgi, bøn, alternative gudstjenester og andre pastoralteologiske

emner.

studiedagene vil finde sted i sognegårde rundt om i

stiftet. de vil udbydes via stiftets hjemmeside. tilmelding

til konsulenten.

Betaling: stiftet afholder omkostninger for kurset

bortset fra kost.

t e o l o G I s K e N e t V æ r K :

Konsulenten tager initiativ til etablering af netværksgrupper,

der har til formål at udvikle den kollegiale

samtale om pastoralteologiske emner. til netværket

vil oftest blive knyttet en værkstedsleder, der agerer

tovholder for samtalen, hvis omdrejningspunkt er teoridannelse

og refleksion på praksis. ofte vil grupperne

blive etableret i forbindelse med afholdelse af studiedage.

Netværket har karakter af midlertidige fællesskaber.

s U P e r V I s I o N A f

G U d s t J e N e s t e r :

Konsulenten kan tilkaldes som sparringspartner for

evaluering af gudstjenester. liturgisk kritik – lige fra

overvejelser over gudstjenestens opbygning til spørgsmål

om gudstjenesteligt nærvær – foretager præsten

ofte med sig selv. som ’tredje øje’ kan konsulenten

være med til at udvikle selvkritisk bevidsthed om gudstjenesten

– evt. i samarbejde med andre deltagere i

gudstjenesten (det være sig andre medarbejdere ved

kirken såvel som menigheden). ønsker man konsulentbistand,

henvender man sig direkte til konsulenten.

K U r s e r o G s t I f t s d A G e f o r

M e N I G H e d s r å d :

Konsulenten er sammen med det enkelte menighedsråd

samt stiftets distriktsforeninger med til at skabe

rammer for en fortsat samtale om kirkens liv og vækst.

• Inspirationsdage:

Menighedsråd (et eller flere) kan bede konsulenten

om at tilrettelægge visionsdage, hvor rådet sammen

med medarbejdere fremlægger visioner for den enkeltes

kirkes fremtid angående forkyndelse, undervisning,

socialt arbejde, musik og aktiviteter, kommunikation

o.a.

disse inspirationsdage har til formål at hæve sig op

over den dagsaktuelle virkelighed for i første omgang

at lade drømmene om kirken blomstre og for

dernæst at nærme sig realistiske forventninger til

kirkens mål og midler.

• Stiftsdage:

I samarbejde med distriktsforeningerne tilrettelæger

konsulenten stiftsdage på Grundtvigs højskole

frederiksborg om religiøse og kirkelige emner (kirkens

kerneopgaver, kirkelig kommunikation, sogne-

og menighedsliv, spiritualitet).

formålet med disse stiftsdage er at styrke den fælles

samtale mellem præster og menighedsråd i stiftet

samt at inspirere hinanden.

Teologisk efteruddannelse i Helsingør stift

Prædiken-neTværk i Helsingør sTifT

Højmessen under luP

relaTion – eksisTens – idenTiTeT

– i krisTelig udlægning

suPervision af gudsTjenesTer

Alle præster modtager

program via km.mail med

tilbud om efteruddannelse

i stifts regi.

Teologisk konsulent

sognepræst Jørgen Demant,

tlf.: 45 88 40 75, email: jtd@km.dk

25


d e N P æ d A G o G I s K e

K o N s U l e N t

den pædagogiske konsulent er ansat af stiftet til at

hjælpe præster og andre kirkelige undervisere med de

undervisningsmæssige udfordringer, som man møder

i arbejdet.

Konsulenten står til rådighed for personlig rådgivning,

sparring eller supervision. Har du brug for nogle konkrete

råd, idéer eller vil du gerne have ’et tredje øje’ på

din undervisning, kan du kontakte konsulenten.

det kan være i forbindelse med konfirmationsforberedelsen,

hvis du vil prøve noget nyt, men mangler idéer,

hvis du oplever problemer med disciplinen, hvis du vil

have supervision undervisningen eller hvis du skal til

at omlægge undervisningen og vil høre om idéer og erfaringer.

det kan være i forbindelse med minikonfirmanderne,

hvis du vil høre om hvilke materialer der er på markedet

eller hvis du vil have gode idéer til praktiske og

kreative aktiviteter.

det kan være i forbindelse med børne- og familiegudstjenester,

hvis du vil skal til at starte eller hvis du vil

have idéer.

Konsulenten indsamler gode idéer og erfaringer, der

kan findes under ’Gode idéer’ på www.kirkeogpædagogik.dk

e f t e r U d d A N N e l s e

som en del af efteruddannelsen tilbydes også pædagogiske

kurser. Kurserne kan hjælpe til refleksion over

egen praksis i forbindelse med den kirkelige undervisning

og arbejdet med børn og unge. formålet er at

præsentere ny pædagogisk viden og sammenholde det

med vores virkelighed, så alle kommer hjem med konkrete

og brugbare værktøjer. disse kurser arrangeres

af den pædagogiske konsulent. årlig folder med kurser

udsendes elektronisk via provsten og kan desuden findes

på www.kirkeogpædagogik.dk

Har du ønske om et kursus, der ikke er udbudt, så kontakt

konsulenten, så det kan komme med i planlægningen.

Pædagogisk konsulent

Pernille Nærvig Petersen,

E-mail: pnp@herstedvesterkirke.dk

Tlf: 4364 3075

www.kirkeogpædagogik.dk

27


M e d I e K o N s U l e N t

Mediekonsulenten i Helsingør stift varetager primært

de interne kommunikationsopgaver. Konsulenten er

ansvarshavende redaktør på stiftsbladet, medlem af

redaktionsudvalget for årbogen og redaktør for stiftets

hjemmeside www.helsingørstift.dk. derudover samarbejder

hun med det religionspædagogiske udvalg om

sitet www.kirkeogpædagogik.dk.

Mediekonsulenten iværksætter projekter på stiftsplan

og provstiplan, der kan styrke både den interne og den

eksterne kommunikation. Konsulenten arrangerer

kurser, holder foredrag og kan inddrages i planlægning

af visionsdage.

Mediekonsulenten modtager kirkeblade fra stiftets

mange sogne, og kan rådgive omkring den lokale kirkes

kommunikationsstrategier. Konsulenten kan inviteres

til møde med Pr-udvalg, kommunikationsudvalg eller

andre, der har ansvar for sognets kommunikation.

G o d t A t V I d e :

stIftsBlAdet: et »personaleblad« der udkommer 4

gange årligt og sendes til alle præster, menighedsrådsmedlemmer

og ansatte i Helsingør stift.

HJeMMesIdeN: stiftets hjemmeside indeholder oplysninger

om stiftsadministration, stiftsråd, økonomi,

kurser o.a. af interesse for præster og rådsmedlemmer.

årBoGeN: Udkommer hvert år i december måned. Indeholder

regnskaber, udvalgsberetninger og artikler

der behandler årets tema. Afhentes på provstikontoret.

It-sKrIVeBordet: en portal oprettet af landsforeningen

af menighedsråd og kirkeministeriet. Herfra kan

man hente oplysninger ang. menighedsrådsarbejdet.

lovgivning, blanketter og regelsamlinger.

https://its.kirkenettet.dk

INtrANettet: Alle præster skal have adgang til en KM

computer, og derved også intranettet. Her lægger stifterne

nyheder op, og invitationer til landemode, information

om kurser og ansøgningsfrister o.a.

KM.dK: Alle præster ansat af kirkeministeriet får tildelt

en km.mailadresse. Adressen består af ens initialer +

km.dk og kan læses fra outlook på en KM computer.

derudover kan mails læses fra en hvilken som helst

computer via adressen: https://post.km.dk .

Adgangskode skal skiftes et par gange om året. det forventes

at man anvender »ikke-tilstedeassistenten« ved

fravær.

Mediekonsulent, sognepræst Rebecca Rudd

email: rr@km.dk

tlf.: 21 72 50 82

www.helsingørstift.dk

29


G o d t A t V I d e o M

e f t e r U d d A N N e l s e

s t I f t e t s e f t e r U d d A N N e l s e

der tilbydes efteruddannelse i stiftsregi 1-2 gange årligt.

der udbydes religionspædagogiske og pastoralteologiske

kurser for alle præster i Helsingør stift. disse

kurser er det gratis at deltage i, og man får normalt tjenestefri

til at deltage i kurserne.

o B l I G A t o r I s K

e f t e r U d d A N N e l s e

Ud over disse specifikke efteruddannelsestilbud for

præster ansat i Helsingør stift, skal nyordinerede præster

gennemgå et 4-årigt obligatorisk efteruddannelsesforløb

under Præsternes efteruddannelse.

Indkaldelsen kommer automatisk. er man overenskomstansat,

vikar eller ansat under andre ordninger

end tjenestemandsordningen, kan det være nødvendigt

selv at henvende sig hos Præsternes efteruddannelse

, der så sørger for at man kommer med i et forløb.

e f t e r U d d A N N e l s e s K U r s e r

det er muligt at ansøge om deltagelse i kurser udbudt af

Præsternes efteruddannelse, løgumkloster. Kurserne

kan findes på hjemmesiden www.tpcloegumkloster.dk

hvor et kursuskatalog kan downloades. Kurserne har

gerne en varighed på 5 dage, og der gives tjenestefri.

Kurserne er gratis at deltage i, der skal ansøges via

provstiet og der gives normalt tilladelse til et kursus

om året.

t e o l o G I s K f A K U l t e t

åbent universitet på teologisk fakultet tilbyder også

efter- og videreuddannelseskurser for præster.

se www.teol.ku.dk

o r l o V

det er muligt som tjenestemandsansat at søge studieorlov.

studieorlov tildeles efter ansøgning, og normalt

i en periode på 3 måneder. Ansøgning vedlagt redegørelse

for det faglige formål sendes via provsten. Ansøgningsfristen

offentliggøres på stiftets hjemmeside, samt

på intranettet. efter afholdt studieorlov indsendes en

kortere redegørelse for studieforløbet til biskoppen.

K o M P e t A N C e f o N d e N

ønsker man at deltage i andre efteruddannelsesforløb

end dem der udbydes af stiftet eller af tPC kan man

søge kompetancefonden om støtte til uddannelsen.

Ansøgningsfristen offentliggøres på hjemmesiden

www.helsingørstift.dk og via intranettet.

31


Tryk på Strandbygaard.dk 96 800 700 / Svanemærket trykkeri 541-751 / FSC ® C048834

More magazines by this user
Similar magazines