Hent folder (pdf)

2 0 1 1
P r æ s t e f o l d e r

P r æ s t e l ø f t e t
Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ......... og som i min
samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget
uhæderligt middel for at komme ind i dette embede,
lover for den alvidende Guds åsyn:
Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord
rent og purt, således som det findes i de profetiske
og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lu-
therske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt
og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter
Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hel-
lige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de
for folkekirken gældende forskrifter.
Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug
af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lær-
domme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse;
samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kriste-
lige oplysning og vejledning.
Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig
granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme,
altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette
hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig
en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt ek-
sempel, således også udførelsen af min tjeneste i den-
nes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig
efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte
og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med
grund skal kunne føres klage over mig.
Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje sam-
vittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud
mig dertil vil give.
3

V e l K o M M e N t I l
H e l s I N G ø r s t I f t
Kære nye præster.
I er nu blevet ordinerede og indsat i jeres præsteembeder
i Helsingør Stift.
I den evangeliske lutherske kirke siger vi med Martin
luther, at »enhver som er krøbet ud af dåben allerede
er præst, biskop eller pave for Gud«.
luther siger, at Kristus har indsat alle kristne til den
præstetjeneste, som består i forbøn og tak. samtidig
kalder og ordinerer kirken teologiske kandidater til
»Guds ords tjeneste i menighederne«, altså en prædiketjeneste,
ministerium verbi dei. ligheden i blandt
mennesker i forhold til at være præster for Gud overflødiggør
således ikke den særlige prædiketjeneste.
tværtimod, denne nødvendiggøres hermed.
I Confessio Augustana artikel 5, som står lige efter den
helt centrale artikel 4 om, at et menneske »retfærdiggøres
ved tro«, hedder det således: »for at vi kan nå til
denne tro er der indstiftet et embede til at lære evangeliet
og meddele sakramenterne«.
det er her, I som nye præster dybest set skal finde
begrundelsen for og legitimiteten i det embede, I nu
træder ind i. det er også meningen med jeres underskrift
på præsteløftet i forbindelse med bispeeksamen
og ordination. Præsteløftet er ikke en tvangsforanstaltning.
det er det modsatte, nemlig et frihedsbrev. en
højtidelig erklæring på, at vi som præster skal gøre det,
præster nu engang gør: forkynde evangeliet igennem
alt hvad vi foretager os.
Når man læser opslag om præsteembeder i dagbladene,
så kunne man undertiden få det indtryk, at der
kan forekomme menighedsråd, der lægger vægten helt
anderledes. Man vil have en præst der kan gå i forreste
linje i sognets mange aktiviteter, udadvendt, med humoristisk
sans, god til at tale med småbørn, såvel som
til gamle – og så må han eller hun altså ikke forskrække
menigheden ved at tale for meget om Gud eller Jesus!
samtidig skal præsten være moralsk uangribelig.
Han skal være »helt almindelig« – men alligevel ikke
så almindelig, at han bærer på samme fejl og skrøbeligheder
som alle os andre!
Alle den slags forventninger kan være rimelige og forståelige
nok på et folkeligt plan. der er ikke noget at
sige til, at sognene ønsker en præst, der er til at omgås.
Men samtidig skal I vide, at det ikke er dette, der
i sidste instans er jeres udgangspunkt. Jeres udgangspunkt
er, at I er ordinerede til at være tjenere for det
ord, som siger, at Gud er god mod onde og utaknemmelige
– just sådan nogle, som vi alle er. I er kaldede
til at gøre det, som ingen andre er kaldede til, nemlig
at tjene menigheden med Kristi ord og sakramenter. I
er kaldede til med Kristi ord at trøste de ængstede og
tale de hovmodige imod. det er jeres embede, og det
må ikke forveksles med skråsikre teologiske meninger
eller pastoral selvhøjtidelighed. det er en ydmyg tjeneste,
dette, at stå fast på Kristi ord, ikke fortvivlet at
forsøge at gøre alle tilpas – men selv at leve af det ord
og derved pege hen på ham, som er suveræn nok til
at bruge os skrøbelige mennesker i sin tjeneste. det er
det, I er kaldet til.
Biskop
Lise-Lotte Rebel
Vor Frue Kloster
Hestemøllerstræde 3A
Postbox 109
3000 Helsingør
Tlf.: 4921 3500
e-mail: llr@km.dk
5

Lise-Lotte Rebel
B I s K o P P e N s t I l s y N
Gennem hele kirkens historie har der været biskopper.
ordet biskop kommer fra det græske, episkopos, og
betyder ganske enkelt en person, som fører tilsyn.
der har været en periode, hvor vi i den danske lutherske
kirke undgik at bruge selve ordet ’biskop’. det var i
tiden umiddelbart efter reformationen i 1536. der talte
man i stedet for om ’superintendenter’, men embedet
var det samme, og efter nogen tid vendte selve ordet
biskop tilbage. Grunden til at man ønskede at undgå
ordet ’biskop’ var, at bispeembedet i den daværende
romersk-katolske kirke var forbundet med store verdslige
magtbeføjelser, jord- og ejendomsbesiddelser.
Men alt dette – altså denne verdslige side af bispeembedet
– ønskede reformatorerne at gøre op med. og
for at gøre det klart forsøgte de at afskaffe betegnelsen
biskop – dog uden held. I den danske folkekirke er
bispeembedet først og fremmest et åndeligt embede,
dvs. et embede, hvortil der ikke er knyttet verdslige
magtbeføjelser. og det er godt, at det er sådan.
Når en ny biskop bliver bispeviet, så er det bemærkelsesværdigt,
at den vigtigste funktion, den nye biskop
skal varetage, er at fortsætte sit præste- og prædikeembede,
og dernæst at føre tilsyn med menighederne,
vejlede, trøste, undervise og om nødvendigt irettesætte
for at »Guds hellige evangelium må forblive rent og ret
hos os«.
M e N H V A d V I l d e t s I G e ,
A t f ø r e t I l s y N ?
selve ordet biskop har været brugt gennem hele kirkens
historie som benævnelse for den person, som
havde en tilsynsfunktion i menighederne. Men hvem
fører biskoppen tilsyn med i den danske folkekirke? og
på hvis vegne føres dette tilsyn?
Biskoppen fører tilsyn med menigheder og præster og
har som sit ansvar, at kirken lever og trives i overensstemmelse
med det evangelium, som vi tror, er kirkens
vigtigste skat – som Martin luther udtrykte det. Konkret
finder dette tilsyn sted derved, at biskoppen sørger
for, at der er præster til at forkynde ordet og uddele
sakramenterne, forberede konfirmander og trøste syge
og sørgende i ethvert sogn i stiftet. omfanget af denne
del af tilsynspligten er måske større, end man umiddelbart
skulle forvente. I Helsingør stift er der næsten
300 præster, 13 provstier og mere end 800.000 medlemmer
af folkekirken.
Når et præsteembede opslås ledigt går et stort apparat
i gang. der annonceres efter en ny præst. derefter
træffer ansøgerne en aftale om samtale med biskop-
7

pen. dette er en logisk følge af biskoppens tilsynspligt,
idet enhver præst i princippet fungerer på basis af biskoppens
såkaldte Kollats – det vil sige biskoppens bekræftelse
over for menigheden på, at vedkommende er
skikket til det pågældende embede som præst.
I Helsingør stift er der mange ansøgere til hver stilling
– fra 30-60 ansøgere til de faste embeder. og da vi
besætter ca. 40 embeder om året, når vi tager vikariaterne
med – ja, så siger det sig selv, at dette at tale med
ansøgere er en vigtig del af min dagligdag. Når ansøgningsfristen
er udløbet, har jeg et orienterende møde
med menighedsrådet, hvor alle indkomne ansøgninger
gennemgås. Her møder jeg først og fremmest stiftets
menighedsråd – i arbejdstøjet.
Menighedsrådet arrangerer dernæst sammen med
provsten en prøveprædiken med efterfølgende indstilling
af de foretrukne kandidater til stillingen. Hvis den,
der udnævnes, ikke er ordineret forinden, sker dette
ved en ordination i Helsingør domkirke med forudgående
bispeeksamen. I realiteten en lang proces inden
den nye præst kan indsættes i sit embede! Men en meget
vigtig proces. det er afgørende, at sognet får den
præst, der passer bedst til embedet. og det er vigtigt, at
den nye præst kan få støtte til at finde sig til rette i sognet,
både fra menighedsråd og kolleger, og fra provst
og biskop.
Helsingør stift har 13 provster. Provsterne er biskoppens
nærmeste og betroede medarbejdere. foruden at
være præst og administrator af de lokale kirkemidler
assisterer provsterne også biskoppen i tilsynet.
Men det er vigtigt at understrege, at embedet som
præst, provst og biskop er der for menighedens skyld.
det er for menighedernes skyld, at der indsættes biskopper
til at forvalte tilsynsembedet. det sker for at
mennesker tillidsfuldt skal kunne komme i deres kirke,
høre ordet og modtage sakramenterne i fuld forvisning
om, at alt går til på rette vis. Bispeembedet er
ikke et opsynsembede og det er ikke et kontrolembede
hverken på egne eller på statens vegne. Men det er en
forudsætning for en biskops hele virksomhed, at tingene
kan ske i tillid. Udøvelsen af bispeembedet sker
med henblik på, at menigheder og præster og ansatte
må inspireres til at glæde sig over tjenesten og holde
fast i forkyndelsen af det ord, som skaber liv, håb og
fortrøstning.
de søndage, hvor jeg ikke prædiker eller er inviteret til
jubilæum m.m. tager jeg på »visitats« ude i sognene.
et uanmeldt tilsyn med stiftets præster og menigheder.
for at »vejlede, trøste, undervise og om nødvendigt
irettesætte for at Guds hellige evangelium må
forblive rent og ret hos os«, som det hedder i bispevielsesritualet.
tilsynet skulle gerne være til gensidig glæde og inspiration
i vores fælles tjeneste for Guds evangelium.
det er altid en stor glæde for mig at komme rundt i
dette store, dejlige stift og møde den omsorg der hersker
for at »evangeliet kan have frit løb iblandt os«. Jeg
glæder mig over iveren i arbejdet for at der fortsat kan
være et sted, hvor vi kan gå hen, når hjertet er tynget
til jorden af sorg eller når det er bristefærdigt af tak.
»Uden kirken er vi fattige – om vi så ejede alt«!
Biskop Lise-Lotte Rebel,
Helsingør Stift
9

P r o V s t e N s s æ r l I G e
A r B e J d s o P G A V e r
Provsteembedet er ligesom bispeembedet og sognepræsteembedet
et gejstligt embede. Provsten indstilles
af biskoppen og udnævnes af dronningen. I Helsingør
stift er alle 13 provster tillige sognepræster med de
samme gejstlige forpligtelser som stiftets øvrige præster.
Biskoppen søger imidlertid at finde aflastning til
provsterne hvad angår mængden af præstearbejde.
det skyldes, at der i de senere år er lagt flere og flere
særlige arbejdsopgaver ind i provsteembedet.
Ved provsteindsættelsen aflægges løfte blandet andet
på følgende ord fra biskoppen: Så lægger jeg dig på
sinde med troskab og retsind at øve gerningen som
provst i Den Danske Folkekirke, at være biskoppen
en tro medarbejder, og føre tilsyn med kirkernes og
præsteembedernes ejendom og midler og påse, at de
for kirken, dens præster og alle ansatte medarbejdere
gældende love og bestemmelser overholdes.
det betyder blandt andet, at provsten
• er præsternes nærmeste foresatte og som sådan
i det daglige – på biskoppens vegne – fører tilsyn
med, at præsterne udøver deres embedsførelse på
folkekirkens grundlag og efter gældende lov.
• udøver sit tilsyn via bistand til præsterne med vejledning,
rådgivning og tilbud om samtaler vedrørende
præstearbejdet.
• arrangerer lokale møder for provstiets præster med
henblik på det gensidige faglige og kollegiale arbejdsmiljø.
• har det overordnede ansvar for, at der tilrettelægges
vagtplaner præsterne indbyrdes, således at der
skabes luft i præstens kalender med mulighed for at
deltage i diverse efteruddannelseskurser.
• én gang årligt afholder individuel MUs (medarbejderudviklingssamtale)
med provstiets præster.
• hvert tredje år afholder individuel APV (arbejdspladsvurdering)
i præsternes tjenstlige lokaler i
samarbejde med den lokale sikkerhedsrepræsentant
(1 præst valgt af og blandt provstiets præster).
derudover skal der også hvert tredje år foreligge en
arbejdspladsvurdering vedrørende det psykiske arbejdsmiljø
for den enkelte præst.
• har det overordnede ansvar for, at præsterne får afholdt
ferie og anden frihed.
• fører et administrativt tilsyn med folkekirkens civile
opgaver, som er personregistrering, begravelsesvirksomhed
og kirkegårdsdrift.
• mindst hvert fjerde år afholder syn over menighedsrådets
ejendomme.
• som forretningsfører eller formand for provstiudvalget
sørger for, at provstiudvalgets beslutninger
bliver bekendtgjort for menighedsrådets folkevalgte
11

og gejstlige medlemmer, øvrige ansatte og andre
interesserede. det hører til provstiudvalgets vigtigste
opgaver at udstikke de økonomiske rammer for
driften af sognene og godkende sognenes budgetter
og regnskaber samt foretage prioriteringer af sognenes
anlægsarbejder i samarbejde med menighedsrådene.
dette sker typisk i forbindelse med det årlige
budgetsamråd.
P r o V s t e N s s æ r l I G e
l e d e l s e s V I l K å r
I disse år er provstens stilling som mellemleder under
forandring. det kommer blandt andet til udtryk i
nogle af de betænkninger (Betænkning 1477 om opgaver
i sogn, provsti og stift og Betænkning 1491 om
folkekirkens lokale økonomi samt Betænkning 1503
om uddannelse og efteruddannelse af præster), som
Kirkeministeriet har udsendt i de senere år. det hedder
blandt andet i sidstnævnte betænkning, at »rådgivnings-
og vejledningsvirksomheden i forhold til
præsterne i provstiet er et meget vigtigt område af
provstens virke. Her udfører provsten ledelsesmæssige
opgaver.«
det er blandt andet provstens opgave at sørge for at
afholde et møde med den nyansatte præst, hvor indsættelsesgudstjenesten
planlægges. I samme møde er
det oplagt at benytte anledningen til at drøfte forventningerne
til arbejdet i sognet. der aftales samtidig et
opfølgende møde efter nogle måneders ansættelse,
hvor den første tid i embedet evalueres.
Men i disse år er der også forventninger til provsten
fra andre end præster. således kan man som folkekirkemedlem,
som menighedsrådsmedlem og som ansat
med rette forvente af sin provst, at denne udøver sit
lederskab ved at skabe rum for positive og konstruktive
samarbejdsmønstre til gavn for det lokale kirkeliv.
Gennemsigtighed og klarhed i de beslutninger, der
træffes, skal være nøgleord i en tidssvarende folkekirke.
folkekirkens struktur er opbygget således, at de lokale
forhold ordnes bedst i et tæt samvirke mellem
menighedsrådets folkevalgte og gejstlige medlemmer.
det hedder derfor også i bekendtgørelse af lov om
menighedsråd nr. 79 af 2. februar 2007 § 1: Sognets
kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet,
medmindre andet er særligt hjemlet i
lovgivningen. Alene i tre forhold er præsten således
autonom i forhold til de folkevalgte medlemmer af menighedsrådet.
det gælder forkyndelsens indhold, undervisningens
indhold samt sjælesorg (Jvf. § 37).
selv om de lokale forhold således ordnes bedst i et
tæt samvirke mellem menighedsrådets folkevalgte
og gejstlige medlemmer sker det en gang imellem, at
samarbejdet går i hårdknude. I denne situation vil
prov sten som præsternes nærmeste foresatte stille sig
til rådighed som rådgiver og sparringspartner.
Provst Ove Kollerup Nielsen,
Glostrup Provsti
13

P r æ s t e f o r e N I N G e N
som medlem af Præsteforeningen deltager man i det
faglige fællesskab med ca. 3.000 andre medlemmer.
Præsteforeningen yder blandt andet bistand i alle former
for ansættelsesspørgsmål og forhandler løn- og
ansættelsesvilkår for præster uanset ansættelsesform.
de fleste nødvendige oplysninger om ansættelsesvilkår
kan findes på Præsteforeningen hjemmeside
www.praesteforening.dk.
Præsteforeningens Blad udkommer hver uge i et oplag
på næsten 4.000 eksemplarer. Bladet indeholder teologiske
artikler, prædikenvejledning, litteraturanmeldelser,
debat, arrangementsmeddelelser, fagpolitiske
artikler samt stillingsopslag. Bladet tilsendes gratis
medlemmer af Præsteforeningen.
P r æ s t e f o r e N I N G e N s
o r G A N I s A t I o N :
Hvert provsti udgør en provstikreds. i Hver provstikreds
er der valgt en tillidsrepræsentant, som sammen
med stiftets øvrige tillidsrepræsentanter udgør stiftsbestyrelsen.
stiftsbestyrelsen står i direkte kontakt
med Hovedbestyrelsen og sekretariatet. Man kan derfor
altid henvende sig til sin tillidsrepræsentant med
spørgsmål. endvidere kan man på foreningens hjemmeside
kan man finde langt de fleste af de oplysninger,
som der almindeligvis er behov for.
som nyansat præst får man straks besked fra foreningen
om, hvem ens tillidsrepræsentant er ligesom der
automatisk tilgår tillidsrepræsentanten besked om nyansættelser
i provstiet.
Ud over en tillidsrepræsentant er der i hvert provsti
valgt en sikkerhedsrepræsentant, som sammen med
provsten udfører de lovpligtige arbejdspladsvurderinger.
sikkerhedsrepræsentanten kan kontaktes i
alle spørgsmål vedrørende indretning af kontor og arbejdspladser
i øvrigt.
Sognepræst Bodil Olesen,
Hornbæk Sogn
15

G o d t A t V I d e o M s t I f t e t
s t I f t s A d M I N I s t r A t I o N e N
stiftsadministrationen bistår af biskoppen, stiftsøvrigheden
og stiftsrådet med varetagelse af en række opgaver,
der er fastsat i den kirkelige lovgivning.
Biskoppen fører tilsyn med præsterne og det kirkelige
liv i sognene.
stiftsøvrigheden, der består af biskoppen og stiftamtmanden,
fører tilsyn med sogne og bygninger.
stiftsrådet administrerer stiftsmidlerne og fastsætter
stiftsbidragets størrelse m.v.
der føres tilsyn for at sikre, at der forvaltes inden for
rammerne af den gældende lovgivning.
stiftsadministrationens opgaver omfatter blandt andet
ansættelse m.v. af præster, kirkefunktionærforhold,
godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde
m.v. og administration af gravstedsvedligeholdelsesaftaler
m.v. stiftsadministrationen varetager administration
af præsternes løn og udbetaler løn til kirkefunktionærer.
Herudover rådgiver stiftsadministrationen provster,
menighedsråd og præster om den kirkelige lovgivning
og administrative forhold m.v.
stiftsadministrationen består af en kontorchef, to andre
jurister, en økonomifuldmægtig samt andre administrative
sagsbehandlere.
landets 10 stiftsadministrationer samarbejder om udarbejdelse
af vejledningsmateriale m.v. særligt til brug
for menighedsrådene. Materialet kan ses på intranettet.
Helsingør stiftsadministration
Vor frue Kloster
Hestemøllerstræde 3A
Postbox 109, 3000 Helsingør
tlf.: 4921 3500
kmhel@km.dk
Skt.Olai kirke i Helsingør
er stiftets domkirke, her
afholdes ordinationer,
landemodegudstjenester og
andre gudstjenester ledet af
biskoppen.
s t I f t s K o N V e N t
der afholdes et årligt stiftskonvent på Grundtvigs Højskole,
hvor ca. 140 præster deltager. Konventet strækker
sig over 3 dage og indeholder foredrag og diskussioner
om vores daglige liv som præster og de opgaver,
vi står over for. Konventet finansieres af stiftsbidraget.
Man tilmelder sig via provstiet.
l A N d e M o d e
Hvert år den første lørdag i oktober afholdes et udvidet
landemode i Helsingør stift. Alle menighedsrådsmedlemmer,
præster og medarbejdere ved kirkerne inviteres
til en festlig dag, der begynder med gudstjeneste i
Helsingør domkirke, hvor præsterne deltager i ornat.
Herefter er der sammenkomst med frokost og taler
m.v.
e K s t e r N e K o N s U l e N t e r
Konsulenter yder menighedsråd, provstiudvalg og
stiftsøvrigheden rådgivning vedrørende kirker, kirkegårde
og præsteboliger m.v.:
Kgl. bygningsinspektør
Nationalmuseet
Akademiraadet – Udvalget for Kirkekunst
Bygningskonsulent – præsteboliger
Kirkegårdskonsulent
Varme-, energi- og klimakonsulent
orgelkonsulent
Klokkekonsulent
Præstegårdskonsulent vedrørende landbrug
Konsulenterne inddrages, inden der træffes beslutninger.
Konsulenterne honoreres af kirkekassen.
Konsulenternes kontaktoplysninger m.v. findes på intranettet
og stiftets hjemmeside.
der er herudover konsulenter tilknyttet provstierne.
17

M e N t o r o r d N I N G
For nyansatte præster
M å l
At den nyansatte præst i en kollegial sammenhæng
kan tale om nybegynderens erfaringer.
At understøtte en kollegial erfaringsudveksling, der
foregår i åbenhed.
At opbygge kollegiale netværk, der tager sigte mod
efteruddannelse.
At give den nyansatte præst lejlighed til at supplere
de tjenstlige samtaler med provst og biskop.
M e N t o r
Biskoppen udpeger en mentor for den nyansatte
præst. det meddeles provsten, hvem mentoren for
den nyansatte er.
den udpegede mentor tager kontakt til den
nyansatte præst, og første møde aftales.
ordningen varer fra et halvt til 1 år med mødefrekvens
mindst hver anden måned.
Møderne aftales hurtigt, så de er lagt ind i kalenderen
som en del af »arbejdet«.
det aftales ved første møde, hvad samtalen
kan/skal handle om.
Indholdet af samtalen kan løbende justeres
ønsker man at fortsætte samtalen ud over et år,
kan dette aftales.
Mentorvalg kan ankes til biskoppen, som sørger for
en ny samtalepartner.
M e N t o r s A M t A l e N s I N d H o l d
Arbejdets tilrettelæggelse (organisering, struktur).
samarbejde med de andre kirkelige medarbejdere
samarbejde med menighedsråd.
Konflikthåndtering.
Pastorale opgaver som forkyndelse, gudstjeneste,
sjælesorg, kirkelige handlinger, undervisning.
Videreuddannelse i provsti, stift, tPC, universitet
og andre steder.
Henvisning til andre ressourcepersoner i sogn,
provsti og stift.
s A M t A l e G r U P P e r
I samarbejde med provsten tilbyder stiftets
teologiske konsulent samtalegrupper vedrørende
supervision af gudstjeneste og prædikenvirksomhed.
samtalen foregår mellem nyansatte og mere erfarne
præster på lige fod, idet det fælles fokus er på
udviklingen af en bedre gudstjeneste og prædiken.
der kan nedsættes samtalegrupper, hvor man
sammen med den teologiske konsulent finder
relevante emner for samtalen.
disse samtaler foregår normalt det første år, men
kan fortsættes.
19

s U P e r V I s I o N I
H e l s I N G ø r s t I f t
supervision er et gratis efteruddannelsestilbud til alle
præster i Helsingør stift.
der oprettes 2-3 grupper med 5-8 deltagere i hver. Hver
gruppe mødes med supervisor 8 gange i 3 timer i løbet
af et år. derefter oprettes nye grupper med nye supervisorer.
Befordringsudgift dækkes af stiftet efter gældende regler.
H V A d e r s U P e r V I s I o N ?
- supervision er faglig og teologisk refleksion over
egen praksis som præst.
- supervision arbejder med deltagernes egne erfaringer
/ overvejelser og giver hjælp til at se nye veje og
muligheder.
- supervision støtter faglig udvikling og integration
mellem præst og person.
- supervision giver støtte, overblik og nærvær.
- supervision styrker arbejdsglæden i det kirkelige
fællesskab.
- supervision finder sted i gruppe eller individuelt.
H V A d K A N s U P e r V I s I o N B r U G e s
t I l ?
- At tydeliggøre og udvikle præstens egne ressourcer.
- At afklare faglig selvforståelse og forventninger til
arbejdet.
- At bearbejde hændelser, som præsten er involveret i.
- At udforske muligheder for løsning af konflikter,
som er opstået i forbindelse med præstens arbejde.
- At finde nye veje indenfor et problemfelt.
- At udvikle kompetence og faglig stolthed.
- At forebygge konflikter, stress og udbrændthed.
supervision foregår i grupper med 5-8 deltagende præster.
Gruppen ledes af supervisor, som har ansvaret for
den fælles, faglige samtale – og for at der er faste rammer
om samtalen.
samtalen foregår under tavshedspligt – både i forhold
til præsten og de konkrete personer, der måtte blive
omtalt. det er den enkelte præst og dennes arbejde,
som er i fokus, og det er ud fra den konkrete praksis,
der samtales.
H V o r d A N t I l M e l d e r M A N s I G ?
Henvendelse med ønske om deltagelse i supervision
rettes til supervisionsordningens koordinator:
sognepræst Palle Gerlach,
Helsingør domkirke,
Hollandskevej 1,
3000 Helsingør,
tlf. 4921 2345,
mail: pg@km.dk,
der koordinerer præst, gruppe og supervisor samt
meddeler biskop og provster hvem, der deltager hvor
og hvornår.
Uddannede supervisorer i Helsingør stift
(med 2 års grunduddannelse i sjælesorg og
4 års efteruddannelse i supervision i tPC-regi,
eller lignende):
Jakob Arnbjerg, tidl. fængselspræst,
Vridsløselille
Susanne Bjerregaard, fængselspræst,
Vridsløselille
Runa Damsager, hospitalspræst,
Hvidovre
Tove Gade, hospitalspræst,
Gentofte
Palle Gerlach, sognepræst,
Helsingør (koordinator)
Christine Gjerris, sognepræst,
Hellerup
Lars Kruse, sognepræst,
Herstedøster
Ib Lauritsen, sogne- og sygehuspræst,
Hillerød
Benny Birk Mortensen, fængselspræst,
Herstedvester
21

I N t e r N e K o N s U l e N t e r
Helsingør stift har ansat en række konsulenter som
skal varetage opgaver der omfatter hele stiftet. en religionspædagogisk
konsulent, en teologisk konsulent
og en mediekonsulent, alle 3 ansat i 50% stillinger ved
siden af deres normale præstearbejde.
Konsulenterne er kvalificeret til at kunne igangsætte,
rådgive og vejlede indenfor deres fagområde. Præster,
ansatte og menighedsråd kan frit kontakte konsulenterne
efter behov. Konsulenterne lønnes af stiftet via
det bindende stiftbidrag, og tager ikke honorar for deres
arbejde i stiftet.

d e N t e o l o G I s K e
K o N s U l e N t
den teologiske konsulent har som arbejdsområde efteruddannelse
af præster i stiftet – et supplement til
den øvrige efteruddannelse på tPC, universitetet og
andre steder. efteruddannelsen på det lokale niveau
sigter imod at etablere.
• Kurser
• teologiske netværk
• supervision af gudstjenester
M å l e t M e d e f t e r U d d A N N e l s e
I s t I f t e t e r :
• At styrke og udvikle den enkelte præsts pastoralteologiske
kompetencer
• At give præsten mulighed for i fællesskab med kolleger
at reflektere over kirkelig praksis
• At give den enkelte præst mulighed for at reflektere
over gudstjenestelig praksis
K U r s e r o G s e M I N A r e r :
Konsulenten tager initiativ til og forbereder studiedage
over pastoralteologiske emner: højmessen, kasualierne,
liturgi, bøn, alternative gudstjenester og andre pastoralteologiske
emner.
studiedagene vil finde sted i sognegårde rundt om i
stiftet. de vil udbydes via stiftets hjemmeside. tilmelding
til konsulenten.
Betaling: stiftet afholder omkostninger for kurset
bortset fra kost.
t e o l o G I s K e N e t V æ r K :
Konsulenten tager initiativ til etablering af netværksgrupper,
der har til formål at udvikle den kollegiale
samtale om pastoralteologiske emner. til netværket
vil oftest blive knyttet en værkstedsleder, der agerer
tovholder for samtalen, hvis omdrejningspunkt er teoridannelse
og refleksion på praksis. ofte vil grupperne
blive etableret i forbindelse med afholdelse af studiedage.
Netværket har karakter af midlertidige fællesskaber.
s U P e r V I s I o N A f
G U d s t J e N e s t e r :
Konsulenten kan tilkaldes som sparringspartner for
evaluering af gudstjenester. liturgisk kritik – lige fra
overvejelser over gudstjenestens opbygning til spørgsmål
om gudstjenesteligt nærvær – foretager præsten
ofte med sig selv. som ’tredje øje’ kan konsulenten
være med til at udvikle selvkritisk bevidsthed om gudstjenesten
– evt. i samarbejde med andre deltagere i
gudstjenesten (det være sig andre medarbejdere ved
kirken såvel som menigheden). ønsker man konsulentbistand,
henvender man sig direkte til konsulenten.
K U r s e r o G s t I f t s d A G e f o r
M e N I G H e d s r å d :
Konsulenten er sammen med det enkelte menighedsråd
samt stiftets distriktsforeninger med til at skabe
rammer for en fortsat samtale om kirkens liv og vækst.
• Inspirationsdage:
Menighedsråd (et eller flere) kan bede konsulenten
om at tilrettelægge visionsdage, hvor rådet sammen
med medarbejdere fremlægger visioner for den enkeltes
kirkes fremtid angående forkyndelse, undervisning,
socialt arbejde, musik og aktiviteter, kommunikation
o.a.
disse inspirationsdage har til formål at hæve sig op
over den dagsaktuelle virkelighed for i første omgang
at lade drømmene om kirken blomstre og for
dernæst at nærme sig realistiske forventninger til
kirkens mål og midler.
• Stiftsdage:
I samarbejde med distriktsforeningerne tilrettelæger
konsulenten stiftsdage på Grundtvigs højskole
frederiksborg om religiøse og kirkelige emner (kirkens
kerneopgaver, kirkelig kommunikation, sogne-
og menighedsliv, spiritualitet).
formålet med disse stiftsdage er at styrke den fælles
samtale mellem præster og menighedsråd i stiftet
samt at inspirere hinanden.
Teologisk efteruddannelse i Helsingør stift
Prædiken-neTværk i Helsingør sTifT
Højmessen under luP
relaTion – eksisTens – idenTiTeT
– i krisTelig udlægning
suPervision af gudsTjenesTer
Alle præster modtager
program via km.mail med
tilbud om efteruddannelse
i stifts regi.
Teologisk konsulent
sognepræst Jørgen Demant,
tlf.: 45 88 40 75, email: jtd@km.dk
25

d e N P æ d A G o G I s K e
K o N s U l e N t
den pædagogiske konsulent er ansat af stiftet til at
hjælpe præster og andre kirkelige undervisere med de
undervisningsmæssige udfordringer, som man møder
i arbejdet.
Konsulenten står til rådighed for personlig rådgivning,
sparring eller supervision. Har du brug for nogle konkrete
råd, idéer eller vil du gerne have ’et tredje øje’ på
din undervisning, kan du kontakte konsulenten.
det kan være i forbindelse med konfirmationsforberedelsen,
hvis du vil prøve noget nyt, men mangler idéer,
hvis du oplever problemer med disciplinen, hvis du vil
have supervision undervisningen eller hvis du skal til
at omlægge undervisningen og vil høre om idéer og erfaringer.
det kan være i forbindelse med minikonfirmanderne,
hvis du vil høre om hvilke materialer der er på markedet
eller hvis du vil have gode idéer til praktiske og
kreative aktiviteter.
det kan være i forbindelse med børne- og familiegudstjenester,
hvis du vil skal til at starte eller hvis du vil
have idéer.
Konsulenten indsamler gode idéer og erfaringer, der
kan findes under ’Gode idéer’ på www.kirkeogpædagogik.dk
e f t e r U d d A N N e l s e
som en del af efteruddannelsen tilbydes også pædagogiske
kurser. Kurserne kan hjælpe til refleksion over
egen praksis i forbindelse med den kirkelige undervisning
og arbejdet med børn og unge. formålet er at
præsentere ny pædagogisk viden og sammenholde det
med vores virkelighed, så alle kommer hjem med konkrete
og brugbare værktøjer. disse kurser arrangeres
af den pædagogiske konsulent. årlig folder med kurser
udsendes elektronisk via provsten og kan desuden findes
på www.kirkeogpædagogik.dk
Har du ønske om et kursus, der ikke er udbudt, så kontakt
konsulenten, så det kan komme med i planlægningen.
Pædagogisk konsulent
Pernille Nærvig Petersen,
E-mail: pnp@herstedvesterkirke.dk
Tlf: 4364 3075
www.kirkeogpædagogik.dk
27

M e d I e K o N s U l e N t
Mediekonsulenten i Helsingør stift varetager primært
de interne kommunikationsopgaver. Konsulenten er
ansvarshavende redaktør på stiftsbladet, medlem af
redaktionsudvalget for årbogen og redaktør for stiftets
hjemmeside www.helsingørstift.dk. derudover samarbejder
hun med det religionspædagogiske udvalg om
sitet www.kirkeogpædagogik.dk.
Mediekonsulenten iværksætter projekter på stiftsplan
og provstiplan, der kan styrke både den interne og den
eksterne kommunikation. Konsulenten arrangerer
kurser, holder foredrag og kan inddrages i planlægning
af visionsdage.
Mediekonsulenten modtager kirkeblade fra stiftets
mange sogne, og kan rådgive omkring den lokale kirkes
kommunikationsstrategier. Konsulenten kan inviteres
til møde med Pr-udvalg, kommunikationsudvalg eller
andre, der har ansvar for sognets kommunikation.
G o d t A t V I d e :
stIftsBlAdet: et »personaleblad« der udkommer 4
gange årligt og sendes til alle præster, menighedsrådsmedlemmer
og ansatte i Helsingør stift.
HJeMMesIdeN: stiftets hjemmeside indeholder oplysninger
om stiftsadministration, stiftsråd, økonomi,
kurser o.a. af interesse for præster og rådsmedlemmer.
årBoGeN: Udkommer hvert år i december måned. Indeholder
regnskaber, udvalgsberetninger og artikler
der behandler årets tema. Afhentes på provstikontoret.
It-sKrIVeBordet: en portal oprettet af landsforeningen
af menighedsråd og kirkeministeriet. Herfra kan
man hente oplysninger ang. menighedsrådsarbejdet.
lovgivning, blanketter og regelsamlinger.
https://its.kirkenettet.dk
INtrANettet: Alle præster skal have adgang til en KM
computer, og derved også intranettet. Her lægger stifterne
nyheder op, og invitationer til landemode, information
om kurser og ansøgningsfrister o.a.
KM.dK: Alle præster ansat af kirkeministeriet får tildelt
en km.mailadresse. Adressen består af ens initialer +
km.dk og kan læses fra outlook på en KM computer.
derudover kan mails læses fra en hvilken som helst
computer via adressen: https://post.km.dk .
Adgangskode skal skiftes et par gange om året. det forventes
at man anvender »ikke-tilstedeassistenten« ved
fravær.
Mediekonsulent, sognepræst Rebecca Rudd
email: rr@km.dk
tlf.: 21 72 50 82
www.helsingørstift.dk
29

G o d t A t V I d e o M
e f t e r U d d A N N e l s e
s t I f t e t s e f t e r U d d A N N e l s e
der tilbydes efteruddannelse i stiftsregi 1-2 gange årligt.
der udbydes religionspædagogiske og pastoralteologiske
kurser for alle præster i Helsingør stift. disse
kurser er det gratis at deltage i, og man får normalt tjenestefri
til at deltage i kurserne.
o B l I G A t o r I s K
e f t e r U d d A N N e l s e
Ud over disse specifikke efteruddannelsestilbud for
præster ansat i Helsingør stift, skal nyordinerede præster
gennemgå et 4-årigt obligatorisk efteruddannelsesforløb
under Præsternes efteruddannelse.
Indkaldelsen kommer automatisk. er man overenskomstansat,
vikar eller ansat under andre ordninger
end tjenestemandsordningen, kan det være nødvendigt
selv at henvende sig hos Præsternes efteruddannelse
, der så sørger for at man kommer med i et forløb.
e f t e r U d d A N N e l s e s K U r s e r
det er muligt at ansøge om deltagelse i kurser udbudt af
Præsternes efteruddannelse, løgumkloster. Kurserne
kan findes på hjemmesiden www.tpcloegumkloster.dk
hvor et kursuskatalog kan downloades. Kurserne har
gerne en varighed på 5 dage, og der gives tjenestefri.
Kurserne er gratis at deltage i, der skal ansøges via
provstiet og der gives normalt tilladelse til et kursus
om året.
t e o l o G I s K f A K U l t e t
åbent universitet på teologisk fakultet tilbyder også
efter- og videreuddannelseskurser for præster.
se www.teol.ku.dk
o r l o V
det er muligt som tjenestemandsansat at søge studieorlov.
studieorlov tildeles efter ansøgning, og normalt
i en periode på 3 måneder. Ansøgning vedlagt redegørelse
for det faglige formål sendes via provsten. Ansøgningsfristen
offentliggøres på stiftets hjemmeside, samt
på intranettet. efter afholdt studieorlov indsendes en
kortere redegørelse for studieforløbet til biskoppen.
K o M P e t A N C e f o N d e N
ønsker man at deltage i andre efteruddannelsesforløb
end dem der udbydes af stiftet eller af tPC kan man
søge kompetancefonden om støtte til uddannelsen.
Ansøgningsfristen offentliggøres på hjemmesiden
www.helsingørstift.dk og via intranettet.
31

Tryk på Strandbygaard.dk 96 800 700 / Svanemærket trykkeri 541-751 / FSC ® C048834