Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Nordsjællands ...

nola.dk

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Nordsjællands ...

Bestyrelsens beretning generalforsamlingen i

Nordsjællands Landboforening 2008

Ærede generalforsamling.

Kom indenfor i Nordsjællands Landboforening.

Medlemmer, presse, samarbejdspartnere, ansatte og gæster.

Nu vil jeg fortælle en historie om et ganske særligt år i en ganske særlig landboforening

Jeg vil forsøge at gøre det kort, for I véd jo allerede det meste. I bliver dagligt bombarderet

med nyheder og viden gennem dag- og ugeaviser og netnyheder. Man kan næsten ikke

undgå at være velorienteret. Når man dertil lægger landboforeningens helhjertede ønske

om at være åbne og ærlige, så har I muligvis hørt det hele før.

Men en beretning skal I ha’, for det står i vedtægterne, og det er også godt at få

opsummeret, hvad der egentlig er sket siden sidste gang vi mødtes i dette forum. Og der

er faktisk sket en del både i det politiske arbejde, i rådgivningsvirksomheden og i verden

omkring os.

Men det, der er sket, er allerede historie, og trods fornøjelsen ved at dvæle ved fortiden

engang i mellem, så er det mest interessante at tale om fremtiden. Derfor har jeg i

beretningen også medtaget forventningerne til fremtiden både hvad angår vores forening,

men også i Agrovi-regi og i verden omkring os.

Efter beretningen vil vi også meget gerne høre jeres tanker og ønsker om hvordan

forening og rådgivning skal udvikle sig. Det er ikke fordi bestyrelsen vil fralægge sig

ansvaret for opgaverne som folkevalgt. Det er heller ikke fordi vi ønsker at

generalforsamlingen skal lægge os de konkrete opgaver. Nej – det er slet og ret fordi vi

ønsker jeres inspiration til vort spændende arbejde.

Som bagtæppe og illustration til beretningen har jeg fornøjelsen af at præsentere

Nordsjællands Landboforenings nye hjemmeside, som altså får premiere her i aften. I kan

altså gå hjem herfra og finde hele beretningen og (næsten) ALT andet af relevans og

interesse. Jeg skal for god ordens skyld sige, at den ikke er helt færdig – men det håber

jeg så sandelig heller aldrig den bliver – det er jo en levende avis.

Ser I noget, I mangler, så sig endelig til.

Velkommen foreningens nye hjemmeside. Den findes den gamle adresse:

www.nola.dk . Men det er også det eneste ”gamle”.

Her er nyt design – nye funktioner – nyt indhold . Siden er aktiv og naturligvis med

blogfunktion, og jeg glæder mig til at debattere med jer om diverse indlæg. Og til at få

masser af inspiration til bestyrelsesarbejde og formandsarbejde

Som I kan se forsiden, så sidder jeg der i grænselandet mellem landbruget og

naboerne og troner en sten og byder indenfor. Det ER lidt frækt, for som I har set

dagsordenen, så er jeg valg i år – og der er jo ingen garanti for, at det er mig, der

fremover skal præge forsiden hjemmesiden .

1


Det er lidt frækt, men naturligvis velovervejet. For vi tror , at det personlige, det

autentiske, det åbne og ærlige og imødekommende udtryk, - kombineret med ægte

engagement, er fremtidens løsen for både opmærksomhed og succes.

Dette er en linje, som vi allerede lagde sidste år, hvor vi formulerede vort principprogram

for Nordsjællands Landboforening – og hvor beretningen var bygget op over dem. Dér

gjorde jeg også opmærksom , at beretningen ikke rummede så mange tal, og at det var

fordi vi i foreningen har stort fokus mennesker. Det har vi stadig. De ti ”pinde” er stadig

udgangspunkt for foreningen, de er armeringsnettet her hjemmesiden og de er igen

fundamentet for bestyrelsens beretning.

De ti pinde i vores principprogram er overskrifterne for foreningens politik. I kommer ind

under menuen både via vore” flueben” eller ved menuen: Politik.

Her under punktet:

Respekt for hinanden og det hele menneske vil jeg beskæftige mig lidt med jer, vore

medlemmer og jeres 2007

Hvor er det dejligt, at mange medlemmer har haft fornøjelse af de stærkt stigende priser

markens afgrøder. Det giver en særlig glæde og lethed i sindet, når man rent faktisk

kan tjene penge sin produktion. I mange år har det været hektarstøtten og jordpriserne

himmelflugt, der reelt har skaffet mange af os den økonomiske ligevægt og ind imellem et

mindre overskud. Prisen mælk fulgte efter en mindre mælkekrig efter, men desværre

mangler vi stadig at få genetableret en fornuftig økonomi i svineproduktionen. Det er en

ualmindelig udmarvende tid for producenterne, der daglig går arbejde i stalden, vel

vidende, at der sættes penge til hele tiden.

Jamen så hold dog op! Hvor dum kan man være? Hvorfor bli’r man ved?

Ja – det ER nærliggende at stille de provokerende spørgsmål.

For de største, de dygtigste, for dem med nyfinansierede og opdaterede anlæg, er der ikke

nogen tvivl – de hænger i og skal bakkes op, og gevinsten kommer naturligvis igen.

Men alle vi andre skal virkelig tænke os om og eventuelt få hjælp til at tælle plusser mod

minusser. Få en revurdering af det optimale resultat bundlinjen. Jeg hørte forleden en

aftrådt leder af svinerådgivningen antyde, at indtjeningen i svineproduktionen i årevis har

været overvurderet. At for mange i systemet lever af at tale indtjeningen op. Der er ingen

tvivl om at svineproduktionen og alle dens gerninger og al dens væsen i vid udstrækning

generer vore omgivelser. Jeg skal ikke stå og sige, hvad der er bedst for den enkelte.

Men jeg vil opfordre til, at man tager sin tilværelse, sine muligheder, sine ønsker og

drømme op engang imellem – og om muligt tager konsekvensen af det – og ikke frygter

forandringerne.

Som vor nationalfilosof Søren Kierkegaard, sagde det: Den der vover kan miste fodfæste

for et øjeblik, den der intet vover mister sig selv!

I generationer har landmænd følt sig personligt ansvarlige for at brødføde verden og skabe

positiv balance betalingsbalancen. De har ansvarsfuldt skabt arbejdspladser

slagterierne og i andre følgeerhverv. Den moral er ikke moderne mere. Tænk dig selv!

Måske skal du lægge din produktion og dit virke om for at få det optimale resultat den

2


endelige bundlinje. Det kan udløse store omvæltninger og sågar et identitetsskifte, men

husk så at, hvordan du end indretter dig, så vil du blive respekteret for det i denne her

forening.

Respekt og forståelse fra omverdenen

En af foreningens væsentligste opgaver er at sikre respekt og forståelse for og fra det

omgivende samfund.

Vi skal sikre at vore medlemmer forstår og udviser ”godt landmandskab” og vi skal fortælle

”de gode historier” til verden omkring os.

Det er en aldrig fuldendt opgave. I foreningen gør vi det blandt andet ved at være synlige!!!

Igen via min personlige fremtræden i mange tilfælde. Muligvis har I syntes, at det har

været for meget. Jeg har fået - og taget - meget spalteplads, men har forsøgt at benytte

den til at skabe respekt om erhvervet i almindelighed og vor forening i særdeleshed. Jeg

tror , at man skal gøre sig fortjent til at blive opfattet som en ligeværdig partner i en

dialog.

Det har vi blandt andet gjort ved at invitere Danmarks Naturfredningsforening indenfor

kaffe og til en snak om områder med fælles opfattelse - og det modsatte. Vi har haft et

gensidigt ønske om at aflive fjendebilledet. Det har igen resulteret i, at vi har været

inviteret til at holde indlæg dels DN’s årlige samrådsmøde og årsmødet i

Friluftsrådet. Vi har været TV Lorry og talt nationalpark og i TV2 finans om Værebro Å.

Man flytter måske ikke bjergene ved et enkelt indlæg her og der, men det flytter – og det

nytter – og det er den linje, vi også har tænkt at følge i fremtiden.

Også arbejdet i vort lokale og samarbejdet med det regionale Åben Landbrugsudvalg

flytter og nytter. Et af samarbejderne går at få etableret et dækkende netværk af

besøgsgårde samt organisere formidlingen af besøg fra skolerne. Vi har også herfra taget

initiativ til at få videreført tilbuddet om en gæstelærerfunktion i vores region, da vi véd at

det kan være svært for skoleklasserne at komme landet – men at det kan være ligeså

svært at finde landbrug nok for at landmændene ikke skal føle sig overrendt. Samarbejdet

med det regionale Åbent Landbrugsudvalg udvikles hele tiden og får også tilført flere

midler fra lokalforeningerne. Vi betaler naturligvis som alle til fællesskabet, og mener at

pengene her er givet godt ud!

Det lokale arbejde spænder vidt, lad mig nævne i flæng:

Krydsspil – vi havde en hyggelig aften med bestyrelsen i Helsinges Brugsforening d. 1.

nov. Vi har selv spillet – vil I prøve det, så sig til.

Vi har haft debatmøde om CSR ( det fælles sociale ansvar) Metalskolen i Jørlunde,

hvor der blev tænkt gode tanker udover de ordinære med at ”udvise godt landmandskab”.

Vi véd godt, at der skal mere til nu om dage. Vi har været i Farum med det populære

”landbruget kommer til byen” arrangement. Vi har traditionen tro deltaget med stand

dyrskuet , og igen i år har vi både lokalt og regionalt stået bag arrangementet 3. søndag i

september.

Endnu engang var der publikumsrekord med 52.600 gæster 64 gårde landet over.

Heraf var over atten tusinde Sjælland og knap syv tusinde gæster gårdene i

Nordsjælland. Det er utrolig flot og en indsats vi virkelig værdsætter.

3


Jeg vil senere overrække en erkendtlighed til jer værter, som tegn foreningens

taknemmelighed over at der er nogen få, der gør arbejdet for de mange.

Kontakt og dialog – gode historier og en positiv attitude er den røde tråd i foreningens

imagepleje. Har været det – og bliver det også i fremtiden.

Naturligvis er vores sjællandsdækkende flotte Agrovi-avis, Agrovis nye og roste

hjemmeside samt selvfølgelig denne hjemmeside også vigtige værktøjer til at fremme

respekten og forståelsen både for erhvervet og foreningen.

Stærk egen og fælles identitet

Når vi taler om stærk egen og fælles identitet, så er bare det at have en forening for

landmænd og landboere jo et tilbud om at samles i en fælles identitet. Det er også meget

moderne: i verden omkring os grupperer man sig mere og mere samtidig med at vi bliver

større og større individualister. En pudsig udvikling, ikke?

En aflægger af landboforeningen er seniorklubben. Den er en stor succes med

spændende arrangementer og mange aktive. Over firs personer sad tæt i mødelokalet til

vafler og røverhistorier ved det populære julearrangement. Fin Barkholdt har nu efter 14 år

( helt fra starten) overladt formandsposten til Poul Jensen. Vi skylder Fin Barkholdt stor tak

for det arbejde han har gjort i at starte og køre landbosenior – og vi har også sendt en

taknemmelig hilsen i forbindelse med hans fratræden.

4H og Landboungdommen hører til i den anden ende af foreningen. Her er der også sket

omvæltninger. Da de fleste landboungdomskontorer Sjælland valgte at slå sig sammen

, valgte både landboungdommen og vi at blive udenfor, idet vi ikke anså samarbejdet for

prisen værd. Landboungdomskonsulenten er altså stadig i ”huset”.

4H har dog tilsluttet sig én samlet organisering Sjælland og lægger derfor ikke arbejde

i fremtiden til ungdomskonsulenten. Derfor har vi lovet at være behjælpelig med enten at

igangsætte nye fakturerbare aktiviteter, eller selv benytte og betale for ledige timer hos

landboungdomskonsulenten. Vi er glade for at Landboungdommen er i huset, og 4H vil

også stadig have deres gang via en lokal støtteforening, som den tidligere formand Kirsten

Nielsen har taget initiativ til. Begge foreninger vil vi støtte økonomisk som hidtil.

I øvrigt er hele kampagnen: Jorden kalder – et flot eksempel at vort erhverv og

tilknyttede uddannelsessystem kan ændre identitet, når det gøres ved professionel tilgang.

Når man henvender sig til målgruppen der hvor den er: i radio, i biografen, nettet, og

når man taler det sprog, som målgruppen taler. Ros til Dansk Landbrug for den!

Med til at skabe og føle fælles identitet er når alle de festglade medlemmer samles til

høstfesten, eller når alle de finansielt interesserede samles til seminar sammen med Saxobank.

Når alle de med tanke for nye muligheder ejendommen samles som

Metalskolen i Jørlunde d. 10. april. (I fik vist alle indbydelsen med indkaldelsen til

generalforsamlingen).

Når vi samler alle dem, der er ved at drukne til vandløbsmøde, eller når vi samler folk i

erfa-grupper, til planteavlsmøde, til hestearrangementer og kurser og så videre og så

videre. Og det gør vi – og det fortsætter vi med.

4


Et ønske om også at brede sig lidt ud i det kulturelle og lave arrangementer omkring f.eks.

litteratur resulterede i, at vi nedsatte et landbo-kulturudvalg efter sidste års

generalforsamling. Det er dog ikke blevet aktiveret i år og er således fremtidsstadiet.

Men det er hverken lysten eller fantasien, kun tiden og muligheden, der sætter

begrænsningen for vore initiativer.

Under dette punkt vil jeg nævne, at vi deltager i den aller spædeste start til at skabe et

netværk omkring producenterne af lokale kvalitetsfødevarer og tilknyttet formidling,

oplevelser, og afsætning. Det har i årevis været en himmelråbende mangel i

Nordsjælland/hovedstadsregionen og er allerede etableret i alle andre regioner i landet. Vi

har enorme afsætningsmuligheder ved at være så metropolnære. Lokalproducerede

højkvalitetsfødevarer med en historie, - det er politisk hyperkorrekt, og kombineret med en

købedygtig og kvalitetsbevidst forbrugergruppe lige rundt omkring os, må det være

optimale betingelser. Nu får vi se. Der bliver stiftende møde d. 24. april – I kan læse mere i

den kommende Agrovi-avis , og naturligvis vores hjemmeside. At vi er banen og

tager del i arbejdet forekommer mig at være naturligt for foreningen. Vi håber også, at

området kan udvikle sig fra at være et punkt under at have fælles identitet, til at være et

punkt under optimering af landbrugserhvervet.

Ejendomsretten

Den passer vi her i foreningen og det gør vi blandt andet i vort arbejde omkring

Nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Den vil utvivlsomt være dagsordenen længe endnu og derfor ligger den fremme her

forsiden.

Klikker man ind her vil man (i nærmeste fremtid) finde alt vedr. styregruppens pilotprojekt

og kortbilag, landbrugets eget projekt og kortbilag, forligsaftaler, henvendelser til og dialog

med borgmestre, miljøminister, kommunale administrationer, skov og naturstyrelsen m.m..

Her kan man også finde resultatet af den spørgeundersøgelse vi har foretaget om

medlemmernes opfattelse af nationalparkplanerne samt diverse artikler og debatindlæg i

pressen. Her vil I kunne læse henvendelser fra DL til ministeren, seneste forligstekst o.s.v.

Det er en stor mappe, som egentlig hører hjemme under flere af vore principielle

arbejdsområder: Respekt for hinanden – beskyttelse af den private ejendomsret –

optimering af landbrugserhvervets muligheder - politisk synlighed og indflydelse – åben og

visionær adfærd.

Det har været udfordrende og en udbredt del af Miljø- og kontaktudvalgets opgave i året,

der er gået. I har kunnet følge med i det meste via aviserne, og her vil jeg kun kort

opdatere situationen:

Nationalparken i Nordsjælland er nu udpeget af forligspartierne bag nationalparkloven

trods af den omstændighed, at der ikke er lokal opbakning til den. Enighed om

afgrænsningen er heller ikke plads, og den vil forligspartierne tage stilling til i december

måned.

Frem til den tid ser vi to væsentlige opgaver

1. at få afdækket forventningerne til og frygten for indholdet i en nationalpark. Det gør

vi i frugtbar dialog med især Hillerød og Gribskov kommune.

5


2. at få minimeret afgrænsningen den privatejede del og i stedet opnå accept af, at

tilliden til frivillig indsats kan honoreres uden afgrænsning overhovedet. Dette gør vi

bl.a. ved at få vores idé om grønne alliancer afprøvet. Det arbejder vi med

miljøministerens velsignelse højtryk hen over sommeren i mindst et område.

Til dette arbejde har vi fået lov til at trække den lokale afdeling af Skov og

Naturstyrelsen, som vi i øvrigt i forvejen har en konstruktiv dialog med mange områder.

Idéen med de grønne alliancer er egentlig tysk, og går i korte træk ud , landbrugets

initiativ at skabe lokale fællesskaber mellem landmænd, grønne organisationer og

myndigheder i et område, der har en fælles naturværdi og opgave.

Det vil kunne skabe den sammenhæng af natur, som miljøministeren efterlyser i sin

Naturplan Danmark. Det vil med den rigtige balance og netop i respekt for landmændenes

viden om og ønsker til området og til arbejdet med naturplejen være revolutionerende

nytænkning.

Hvis vi kan bevise, at vi vil og kan dette, kan vi gøre os fortjent til at få fjernet de streger

kortet vedr. nationalparkbegrænsningen. Hvad er de også værd, hvis det kun er hver

anden, hver tredje eller hver fjerde ejendom i området, det har ønsket at tiltræde sig

nationalparkplanen i frivillighedens garanterede og hellige navn.?

Gennem nationalparkdebatten og dette, vores indspil til idéfasen omkring miljømålsloven,

er vi faktisk ved at formulere en gedigen naturpolitik her i Nordsjælland, og det kunne

meget vel være et område, der også skal arbejdes med i fremtiden.

Optimering af landbrugserhvervets muligheder

Vores aktiviteter omkring vandløbsvedligeholdelse i 2007 hører under dette punkt.

Allerede i februar sidste år var vi efter kommunerne i vores område for at få dem til at tage

deres nye opgaver overfor landbruget alvorligt. Vi pegede især to problemområder. Det

ene var behandling af miljøtilladelser og det andet var vandløbsvedligeholdelsen, der

allerede dengang var et problem for mange af vore medlemmer.

Det var især det ene, der for alvor blev et problem i Nordsjælland. Og det blev det, da det

pludselig væltede ned med vand dér først i juli. Næsten alle vegne var overfladevandet

forhindret i at slippe væk. Den ene grund til miseren er, at byudviklingen med dens mange

hektarer af befæstede arealer har taget et enormt omfang, uden at det større behov for

afledning er tænkt ind i regulativerne. Den anden grund er, at regulativerne af amterne var

blevet gradbøjede med hensyn til forholdet mellem ”naturhensyn” og vandafledning.

Modsatrettede interesser for nogle – samstemmende interesser for mig at se.

At kommunerne havde overtaget både de ansatte og opfattelsen af forvaltningsopgaven

hjalp ikke landmændene.

Under alle omstændigheder stod landet under vand, de kommunale myndigheder holdt

enten ferie eller afstand til problemet, og det samme gjorde Dansk Landbrug. Så råbte vi

lidt op – og fik da aktiveret DL til at skrive til miljøministeren og udsende et notat vedr.

dobbeltprofilerede vandløb. Ærlig talt lidt tyndt, synes jeg. Vi optrådte i lokale aviser og

TV for at få fokus problemet, pressede de kommunale forvaltninger og lige meget hjalp

det.

6


Derefter arrangerede vi et medlemsmøde for vandramte kolleger, hvor vi blev enige om at

den enkelte oversvømmede landmænd står alt for svagt alene. Vi besluttede at tage

initiativ til at oprette å-laug ved de største og mest problematiske vandløb. Vi havde håbet,

at de ville være etableret nu, men vi blev lidt stækkede af mangel arbejdskraft

kontoret. Men nu er Værebro å-laug godt vej. Vi har haft samlet lodsejere, der valgte en

dygtig arbejdsgruppe. Næste punkt er den stiftende generalforsamling, der kommer til at

foregå i Veksø Multihal d. 23.-4.

Herefter tager vi fat Havelse Å og dernæst Pøle Å. Græse Å er også nævnt som et

problemområde, som vi skal se .

I øvrigt er dannelse af vandsynsråd, som man har gjort det i Holbæk kommune en

fantastisk ide. Den vil jeg opfordre kommunerne her i regionen til at tage op, og dermed

tage reelt ansvar for opgaven med vandafledningen. Det rækker ikke at gøre som i Egedal

Kommune, der spiste lodsejerne af med at få et konsulentfirma til at udfærdige en rapport,

der kom til at lyde som bestilt arbejde og ditto konklusion.

Under optimering af landbrugserhvervet hører også, at vi gerne er vagthund i forhold til

landmænds rettigheder. Vi måtte ud med rivejernet pga. den uacceptable udsættelse af

udbetaling af MVJ tilskuddene i år. Det var så uartigt, at man tilbageholdt den

lønudbetaling i et halvt år. Det skal vi ikke bare finde os i. Vores opråb blev hørt i

Direktoratet for Fødevare Erhverv, og I kan godt regne med, at vi også i fremtiden vil

reagere sådanne benspænd for optimal erhvervsudøvelse.

Vi deltager naturligvis også i optimering af erhvervets muligheder ved udvikling af

rådgivningen. Vi sikrede ved overdragelsen af ØØK og ØØSB til Gefion, at der blev bundet

midler fra udvalgenes egenkapital til udvikling af rådgivningen, og vi har indflydelse ,

hvordan disse midler skal bruges.

En af de bedste måder de kan bruges , er efter vor opfattelse til efteruddannelse af vore

konsulenter.

Foreningen viser også ansvar for optimering af erhvervets muligheder ved igennem Agrovi

at arrangere kurser, danne erfa-grupper, udsende Afgrødenyt og Grovfodernyt og

indlægge artikler med fagligt indhold både hjemmesiden, i Agrovi-avisen og i andre

fagblade.

I landbrugs- og landboudvalget bliver der sammen med rådgivningen nytænkt og givet

inspiration til udvikling i de respektive afdelinger. Vi skal senere have valg til vores del af

landbo- og landbrugsudvalgene. Jeg håber, der bliver kamp om pladserne. Det er et vigtigt

arbejde, vi beder jer lægge dér.

Tilgang til uvildig rådgivning

Jeg talte tidligere om prisen for ”at vove”. Vi vovede at danne Agrovi: En fælles

rådgivningsvirksomhed med Sjællandske Familielandbrug fra 1.-1. 2007.

Det var voveligt, for det er et praktisk fagligt fællesskab for de to foreninger med vidt

forskellig baggrund, struktur og politisk observans. Men vi mente også, at have mere i

fællesskab end i forskellighed, og vi så fra begge sider mange fordele i at gøre forsøget.

7


Dette første års resultat skal jeg overlade til vores direktør at fremlægge, men jeg vil dog

lige nævne, at det viste sig betydeligt sværere at ensrette de to kontorer m.h.t. bl.a.

udfaktureringsprocenter og -procedurer, end nogen havde ventet. Dernæst blev den

ledelsesstruktur, vi havde aftalt med 2-strenget lederskab med præsentation fra begge

foreninger en bremse, fordi vi ikke her havde fået beskrevet og sikret forståelse for alle

detaljer i arbejdsgangene. Det var vi for længe om at reagere i forretningsudvalget.

Man kan også udvise FOR megen respekt. Næse til os for det.

Vi har skøjtet lidt rundt, og vi har skabt et underskud, der ikke er andre end vore foreninger

til at dække. Men vi har lært af det, og vi har ikke mistet fodfæstet og vi har ikke mistet

os selv. Tværtimod. Vi har i enighed i fællesbestyrelsen vegne af foreningerne bag

ligeligt dækket underskuddet, og vi har genetableret egenkapitalen. Dette har vi dog haft

forskellig evne til, så ejerforholdet i det næste år vil være cirka 37/63% med overvægten i

Nordsjællands Landboforening.

Fifty-fifity forholdet kan genskabes, hvis Sjællandske Familielandbrug efter årsafslutningen

kan indbetale resterende kapital. Med en tilretning af I/S kontrakten omkring

ledelsesstrukturen m.m. har vi også i fællesbestyrelsen fået større ejerskab i den, og vi

glæder os til et nyt år, hvor der nu er skabt muligheder for, at der kan arbejdes uden støj

linjen.

Vi har en fantastisk engageret og dedikeret medarbejderskare de to kontorer og en

ukuelig og visionær direktør, som vi har fuld tillid til. Så vi går endnu stærkere og mere

målrettede ind i det næste år. Agrovi er kommet for at blive og vil være et naturligt

alternativ til de ”store” og deres ”storcentre”.

Her tænker jeg naturligvis giga-foreningen Gefion, der som tidligere nævnt har

overtaget de hidtil fællesejede rådgivninger omkring kvæg, svin og byg. Gefion tilbyder nu

husdyrrådgivning til alle foreningernes medlemmer til samme pris, og markedet og

konkurrencen er således – næsten - fri! Gefion vil samles i ét stort center i Sorø. Det giver

plads til alternativer.

De lokale centres samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning har gennem året udviklet

sig til noget endnu mere værdifuldt via præsentation og følgende tilslutning til den såkaldte

Masterplan. Fra vores hjørne af Danmark – med vores anderledes medlemsgrundlag og

andre behov for nyudvikling af rådgivningstilbud - ligger der nu mest i det værdifulde, at

det er blevet betragteligt dyrere for os at benytte. For mig virker det som om vi fra Skejby

får valget mellem at køre knallert eller med sættevogn. Hvad hjælper det, hvis vores

behov er en firehjulstrækker!?

Humor og livskvalitet

Det har været et ”annus horribilis” for medarbejderne kontoret i Hillerød. De har været

druknet i vand både oppefra og nedefra, og har skullet fungere interimistiske

arbejdspladser og i et evindeligt byggerod. Samtidig har det krævet uanede og urimeligt

mange ressourcer at få Agrovis årsregnskab færdiggjort. Der er blevet arbejdet både dag

og nat.

Hvad i alverden kan det have med humor og livskvalitet at gøre?

8


Det har den måde, som vore medarbejdere tackler disse udfordringer . Det gør de

nemlig med en udpræget sans for humor, og total mangel selvmedlidenhed. Der er en

ånd i det hus, som man oplever når man færdes i det. Der arbejdes, udvikles, tænkes og

tales og grines. Det er som en gryde af den allerbedste bryg, der står og simrer. Det er et

dejligt hus og selvom vi forventer at medarbejderne (nu efter et års øvelse) har en fælles

identitet med medarbejdere i Ringsted, så tror jeg også, at man i et vist omfang bibeholder

sit eget særpræg. .

Det er landboforeningens hus – og ”her i vores hus er glæde, her i vores hus er fest, her er

liv og glade dage ” og så videre. Jeg vil gerne foreningens vegne takke vore

medarbejdere for en helt utrolig indsats igennem de specielle problemer året igennem. Det

fællesskab, som I præsterer, er i sig selv en styrkelse af den livskvalitet, som I alle også

giver udtryk af at være i besiddelse af.

Politisk synlighed og indflydelse.

Via vort medlemskab af Dansk Landbrug har vi indflydelse den politik, der føres

landbrugsområdet både nationalt og internationalt plan.

Vi folkevalgte informeres fra Axelborg via nyhedsbreve og formændene er til

landsformandsmøde fire gange årligt. Dér er der mulighed for at lufte sine meninger, og

inspirere/virke formandskabet. Næste møde er d. 28. april, og der er jeg sikker , at vi

skal tale om konsekvenserne af den midlertidige ophævelse af brakkravet.

Hold da op et indviklet modtræk, der er gjort til det fra miljøministerens side. Det sikrer

arbejde planteavlskontoret, og det kan være godt for foreningen – men det er skidt for

landmanden. Igen et sindssygt tungt og indviklet system, som ingen véd hvor længe skal

vare og hvilken reel værdi og grundlag, der er . Hvor meget af det, der før var udtaget til

brak blev egentligt dyrket med nonfood og hvor meget pløjes reelt op. Jeg har ikke set

tallene det.

Vi skal til stadighed holde formandskabet op i at sikre enkle regler, og ikke sikre kun sikre

konsulenterne fast arbejde.

I øvrigt har vi stadig et formandskab, som vi skylder stor respekt. De knokler en hvis

legemsdel ud af bukserne for at skabe rimelige vilkår i et politisk klima, der ofte ikke er

specielt landbrugsvenligt. Vi har måttet sige farvel til Henrik Høegh, men har i stedet sagt

goddag til Michael Brockenhuus-Schack – og han tegner til at blive Henrik en værdig

afløser.

Vi havde i øvrigt her i foreningen et medlemsmøde i oktober, hvor I havde mulighed for at

diskutere landbrugspolitiske spørgsmål både med Michael og med Peter Gæmelke. Det

var et rigtigt godt møde, som mange desværre gik glip af.

Dansk Landbrug arbejder både med faste udvalg og ad hoc udvalg, og jeg er bedt om at

arbejde i Inspirationsudvalget til Landbrugsavisen, samt i udvalget omkring den attraktive

forening. Det er et udvalg, der blev nedsat efter offentliggørelsen af den sidste

medlemsundersøgelse. Det er klart, at jeg er bedt med dér, når jeg har min base i denne

her attraktive forening.

I øvrigt blev jeg af Dansk Landbrug bedt om ene mand…øh kvinde at præsentere Dansk

Landbrug ved Norges Bondelags årsmøde i Lillehammer i juni måned. Det var en

9


oplevelse og en opgave, der muligvis ikke gav større politisk indflydelse, men en indsigt i

de enorme forskelle der er at drive landbrug i Danmark og i vort nordlige søsterland. På

årsmødet vrimlede det i øvrigt med kvinder – de har jo en kønskvoteregel, der siger mindst

40 % kvinder i alle bestyrelser og udvalg. En betydelig mindre del vil kunne gøre en

betydelig større forskel her i landet!

Politisk synlighed og indflydelse er ikke kun en opgave det erhvervspolitiske nationale

plan. Det er mindst lige så vigtigt at få indflydelse de helt lokale forhold, og her er det

de nye ansvarsområder i kommunerne, der skal holdes i ørerne.

Det gør vi via kommunenetværket og foreningens Miljø- og kontaktudvalg.

Det er blevet et kæmpearbejde at pleje landbrugets interesser overfor de besluttende og

administrerende myndigheder efter opgaven er gået fra èt amt til adskillige kommuner.

plus en region og et Miljøcenter.

Men vi har politisk synlighed og indflydelse mange steder og heroppe under menuen

om os vil I under underpunktet: Hvor har vi indflydelse under de otte ”vigtigste”

kommuner møde vores udvalgte lokale repræsentant.

Her er listet op hvilke råd de er repræsenteret i. Det kan være grundvandsråd, grønne råd,

koordinationsgrupper, erhvervsråd, vandråd og LAG’er. og der er links til kommunens

hjemmeside og til netværkerens/vores høringssvar relevante planer. Det kan være svar

og indsigelser f. eks. strategiforslag og forslag til lokal- og kommuneplaner.

Det er også her I kan finde vores høringssvar Fingerplanen 2007 og hvor I snart vil

kunne finde høringssvar den Regionale Udviklingsplan, der netop er sendt i høring.

Det er vores håb at I som medlemmer egne og erhvervets vegne vil deltage i

debatten i jeres kommune, og at I vil gøre det i samspil med kommunenetværk’eren.

Vi skylder disse mennesker en stor tak for at være vi andres kommunale

overvågningskameraer.

Det drejer sig om:

Jan Andersen i Allerød

Carl Bruun i Gribskov

Marianne Hasselbalch i Halsnæs

Kurt Pedersen i Frederikssund

Søren Hansen i Fredensborg og Helsingør

Ernst Glerup i Hillerød

Birch Christiansen i Egedal

Også familielandbrugets repræsentanter:

Christel Hansen i Farum, Karl Mikkelsen, Hillerød og Arne Winther Madsen i

Frederikssund skal have en stor tak herfra.

Kommunenetværkerne får naturligvis opbakning og skriverhjælp fra ”huset” og fra Miljø- og

kontaktudvalget.

Under denne menu kan I også finde alle de andre fora, hvor vi har indflydelse.

10


Ligeledes vil det være her der er links til disse fora og eventuelle høringssvar.

Jordbrugskommisionen (Carl F. Bruun)

Hovedstadens Væstforum ( Herdis Dam)

Esrum Søbrugerråd ( Carl F. Bruun)

Arresø Brugerråd ( Preben Birch)

Skovdistriktets Brugerråd ( Mads Tarstrup)

Hjortevildtgruppen i Nord- ( Mads Tarstrup og Preben Birch)

Sjælland

Kontaktudvalget mellem ( Søren Hansen og Poul Skovgaard)

Jordbrug og Friluftsliv

i det gamle HT område

”Amtets gamle grønne råd” ( Søren Hansen)

Inspirationsudvalget til svine- og

byggerådgivningen i Gefion ( Morten Alfastsen)

Inspirationsudvalget til kvæg-

rådgivningen i Gefion ( Søren Jensen)

Skovrejsningsrådet for Hørup Skov ( Jan Petersen)

Følgegruppen til indsatsområde

Isefjord ( Herdis Dam )

Følgegruppe til indsatsområde

Mølleåen (Lisbeth Toft Christensen)

Nordøstregionens praktik-

pladsudvalg ( Hans Dam)

Vand og naturråd vedr.

Roskilde Fjord ( Søren Jensen)

Vand- og naturråd vedr. ( Søren Jensen)

Øresund

11


Økonomiske fordele via fællesskabet

Det er stadig sådan, at man får rabat arbejdet i rådgivningen, hvis man er medlem af

foreningen. Vi havde håbet, at de fem procent I har fået i 2007, kunne fordobles til ti via

det budgetterede overskud, men sådan blev det desværre ikke.

Der er dog yderligere økonomiske fordele at hente. Dels ved at benytte sig af

Finansieringsforeningens muligheder for favorable vilkår for låneformidling.

Indkøbsklubben Spar Nordsjælland kan bidrage til væsentlige besparelser og så er der

naturligvis rabatterne, der kan opnås vore egne samarbejdsaftaler som f.eks. med

Lokalforsikring. Endelig er der gode tilbud fra virksomheder via medlemskabet i Dansk

Landbrug.

Men det koster også noget at være en del af vores fællesskab. Kontingentet har vi ladet

være uvirket af det økonomiske resultat, og er altså det samme som sidste år. Det er vel

fair nok, idet det ikke har været i foreningen her, at underskuddet er skabt.

I denne forbindelse vil jeg lige nævne medlemsantallet, der nu er 1163 aktive, 44

medlem 2.-ere, 230 passive og 36 med andet erhverv. I alt 1473 medlemmer.

Vi fastholder altså næsten vore medlemstal. Desværre ses dette langt fra at være tilfældet

landsplan i Dansk Landbrug.

Tidligere har vi kontaktet kunder og overtalt dem til at blive medlem og derved få rabatten

fakturaen. Dette har der ikke været tid til endnu i år. Jeg havde gerne set en positiv

udvikling i medlemstallet – men det er en evig diskussion i en forening, om det

væsentligste mål er at fastholde og tilfredsstille nuværende medlemsgruppe, eller om det

er at satse at udvide både medlemsskaren og opgaverne i foreningen

Åben og visionær adfærd

Åben og visionær adfærd er blandt andet at byde til dialog med medlemmerne, som vi gør

det her i aften. Vi håber at få inspiration til at arbejde , det strategiseminar vi har

planlagt for bestyrelsen og udvalgte nøglepersoner sidst i april. Her vil vi forsøge at se den

fremtidige udvikling og opgave for foreningen i øjnene og planlægge arbejdet i tre

fokusområder. Det bliver et par arbejdsdage, der erstatter tidligere tiders

bestyrelsesudflugter. Vi kombinerer således fornøjelsen ved kollegialt samvær med

arbejdet for foreningen og fremtiden.

Nogle udviser mere åben og visionær adfærd end andre. Hvis for eksempel formændene i

de tre foreninger bag dannelsen af Gefion havde ønsket/forsøgt at samle alle foreningerne

Sjælland i èn fælles forening, havde jeg opfattet det som visionært. Det gjorde de ikke,

og derfor blev det bare snært (snævert)

Men det er også blevet utroligt interessant at observere fra dette nordøstlige hjørne,

hvordan ØØL nu vil overleve at have en gøgeunge af den størrelse i reden.

Jeg opfatter vores fravalg af fællesskabet i ØØL som fjernelse af den første af

grundstenene i den forsamling, som jeg stadig opfatter som værende ganske overflødig.

Dannelsen af Gefion med egen stor erhvervspolitisk afdeling opfatter jeg, som at fjerne

12


endnu én. At fællesforeningen Lolland Falster ønsker repræsentation i ØØL’s

bestyrelse ved deres ny formand, der har baggrund i Familielandbruget ( hvilket er en

situation, der ikke kunne accepteres, da det samme gjaldt ØØK seneste formand) er

endnu et undergravende faktum. Ligesom det, at formanden ikke længere er

lokalforeningsformand, og at næstformanden ikke længere har ophæng i en

lokalbestyrelse ikke virker specielt fremtidssikret.

På Fyn vil man tilsyneladende nedlægge regionsforeningen efter en fusion af de to

foreninger i den. Flere steder i Jylland er de gamle regionsforeninger nedlagt.

Mon ikke vi snart ser det samme her i det østlige?

Det er interessant med en fusion som den i Gefion, der sender smådønninger ud over

Sjælland og skaber en sitren i både folkevalgte og faglige miljøer. En aktion som denne

udløser helt naturligt en form for re-aktion. Og reaktionen udeblev da heller ikke. ”Vi andre”

fem foreninger Sjælland og Sydhavsøerne har fundet sammen i en ganske uformel og

uorganiseret anden alliance,- en slags erfagruppe for forenings-og rådgivningsledere, hvor

vi i fællesskab betragter fusionens udvikling og reflekterer og reagerer den. Vi

observerer og reagerer naturligvis også udviklingen i de to husdyrrådgivninger, som

Gefion tidligere nævnt har overtaget i ydmyghed, som det blev udtrykt.

I øvrigt mener jeg at hele konstruktionen i organisationen Dansk Landbrug, ligesom

landbrugsaftalerne i EU bør have et sundhedstjek. Der er landsudvalg og regionale udvalg

der for tiden vælges i fora, der ikke har noget fælles forum. Sideløbende sektioner i

landboforeninger og familielandbruget – det er en dyne uden lige. Det faktum, at én person

af tyve i Dansk Landbrugs bestyrelse skal repræsentere deltidslandmændene, der reelt

udgør mere end halvdelen af medlemmerne. Nå – ja og så mangler der altså også dér

nogle x-kromosomer i den maskuline dominans. Så en kønskvote kunne måske også

flettes ind ved lejligheden. Men DET er I sikkert ikke enige i!

Jeg prøvede jo. Ganske åben og visionær stillede jeg op landsdelegeretmødet til valget

om en af de tre ”nye frie” pladser i DL’s bestyrelse uden at have ”klappet af” og lavet

forhåndsaftaler med hverken jyder, fynboer eller sjællændere. Jeg fik en suppleantplads.

Næste gang prøver jeg igen – for DL trænger altså til det input vi kan give herfra med

baggrund i jer – den spændende og vidtspændende, brede og forskellige medlemsgruppe

der danner Nordsjællands Landboforening.

Det har været et travlt år. Travlt for medarbejdere og travlt for folkevalgte. Vi har nemlig

taget os det allermeste arbejde i forbindelse med de initiativer, som foreningen har taget

og deltager i det politiske plan.

Vi har valgt selv at udføre foreningssekretærarbejdet og læse- og skrivearbejdet i Miljø- og

kontaktudvalget . Det er os, der holder møder med administrationer og myndigheder, og

det mener jeg er en vældig styrke for foreningen. Men det er også tidsrøvende, og derfor

vil jeg lige starte takkerækken ved at sige tak til vore såkaldte baglande, der har måttet

finde sig i en del fravær fra vor side.

Jeg vil dernæst gerne takke alle medarbejdere, samarbejdspartnere, min egen dejlige og

loyale bestyrelse, - men også pressen, andre foreninger og organisationer . Jeg takker

13


ALLE, der har deltaget i den dialog, som vi mener, er den eneste vej til at fortjene den

respekt og de resultater vi går efter landmændenes vegne.

Tak til alle der har været med til at skabe den historie jeg har kunnet fortælle om

Nordsjællands Landboforening i året, der er gået.

Vi håber, at I medlemmer synes vi har gjort arbejdet tilfredsstillende i det forgangne år, og

vi lover, at vi også fremover vil være den vagthund der bjæffer op om urimeligheder og

bider sig fast i muligheder. Muligheder, der skal skabe de bedste betingelser alle

niveauer - for alle vore medlemmer.

Tak for samarbejdet.

14

More magazines by this user
Similar magazines