Sillerslev-inddæmning blev solgt til sommerhuse - Det tabte land

dettabteland.dk

Sillerslev-inddæmning blev solgt til sommerhuse - Det tabte land

Sillerslev-inddæmning blev solgt til sommerhuse

Vi ved ikke, hvordan vejret var den

dag, men opholdsvejr må det vel have

været, for de 50 lodsejere mødtes i fri

luft ude ved slusen. Den festlige anledning

taget i betragtning burde det

have været i strålende sol og under en

forårsblå himmel.

Datoen var 26. april 1878, og anledningen

var den stiftende generalforsamling

for »Sillerslevøre Sluse og

Dige I/S«. Forsamlingen blev holdt

ude på selve fjorddiget, der netop var

gjort færdigt.

Inddigningen og afvandingen af

Sillerslev Øre-Ørding Kær på østsiden

af Mors var et af de få bondeprojekter,

der gennemførtes i 1800-tallet. Det almindelige

var jo, at initiativet enten

kom fra den lokale godsejer eller proprietær,

hvis ikke det ligefrem drejede

sig om regulære investorer som bankfolk,

storkøbmænd eller spekulanter.

Men på Mors gjaldt den hovedregel,

at bønderne selv løftede i flok.

Med en smule faglig bistand fra

Thisted amt byggede bønderne fra

Sillerslev og Ørding i årene 1874-78

et 1000 meter langt dige med en kronehøjde

på ca. 1,5 meter til beskyttelse

af 90 hektar eng og kær. Arbejdet blev

gennemført uden tilskud af offentlige

midler, selvom prisen løb op i 2900 kr.

(333.270 kr. i 2008-priser).

Diget, der skulle beskytte de meget

lave og ofte oversvømmede arealer på

begge sider af Sillerslev Å, blev opført

af sand med beklædning af græstørv.

Den ydre skråning var delvis beklædt

med sten. Af træ blev der opført en

lavvandssluse, der sikrede, at vandet

til daglig kunne løbe ud fra åen. Ved

højvande i Limfjorden kunne slusen

lukkes ved hjælp af nogle kraftige

bjælker eller med sluseporte.

Slusen skabte en højere grad af sikkerhed

for dyrkningen af de lave græsarealer.

Ulempen var, at der opstod ny

risiko for oversvømmelser »bagfra«.

Når der var højvande i fjorden i længere

tid, hobede ferskvandet i Siller-

Sillerslev Øre

Grænsetilfælde mellem inddigning og inddæmning, hvor 1000 meter dige fra 1874 beskytter

90 hektar lavtliggende enge og kær mod oversvømmelser. Moderniseret med statstøtte i

1950’erne. Sommerhusudstykning på en del af det pumpede areal. I dag har arealerne sat

sig så meget, at det meste af arealet ville være permanent oversvømmet, hvis dæmningen

mod Sallingsund blev fjernet. Det gamle kort fra 1882 (øverst) giver et godt billede af den

våde tilstand efter inddigningen, mens nutidskortet fra 1986 (i midten) viser, hvordan

sommerhusene breder sig sydfra. Ortografiet fra COWI (nederst) er optaget i 2006. Med

gul farve er indtegnet nulkoten, der afgrænser den del af det inddæmmede areal, der ligger

lavere end havoverfladen. Den gule firkant angiver en hektar.

Morsø kommune.

Koordinater: 6284188, 485820.

SillerSlev-inddæmning blev Solgt til SommerhuSe © Kjeld hanSen det tabte land • nordjylland

1


2

Vild kørvel, hyld og hybenroser vokser tæt på dæmningen, der holder vandet fra Sallingsund (th.) ude fra det inddæmmede Sillerslev-Ørding Kær (tv.).

Det er tydeligt at se, hvordan jordbunden i kæret er sunket voldsomt sammen i forhold til vandoverfladen ude i fjorden. Billedet er taget fra syd mod nord.

slev Å sig op bag diget og oversvømmede

til sidst kæret.

Af to onder var vandet fra åen dog

mindre slemt end det salte fjordvand.

Ramt af stormflod

Helt frem til 1896 fungerede anlægget

efter alt at dømme ganske godt, men

den voldsomme stormflod, der hærgede

Nordsøen og Limfjordsegnene

7.-8. december 1895, ramte også diget

ved Sillerslev Øre. Stormfloden må

have skabt megen ravage, for ifølge

I/S-bestyrelsens mødeprotokol for

1896 måtte man bygge en helt ny muret

sluse samt forhøje diget i dets fulde

længde med trekvart alen (47 cm) og

beklæde det med nye græstørv.

I de følgende årtier indhegnes diget,

så kreaturerne ikke kan beskadige

det, og der udlægges kampesten som

høfder mod fjorden. I 1917 forstærkes

diget yderligere med støbte cementblokke.

Men efter flere kraftige storme

det tabte land • nordjylland © Kjeld hanSen

står det atter galt til med anlæggets

sikkerhed i 1925, hvor bestyrelsen

beder Hedeselskabet undersøge forholdene.

Resultatet blev, at man lod

opføre en helt ny sluse med større

kapacitet ved siden af den gamle.

Imidlertid fik man kun kortvarig

fornøjelse af forbedringen, da en

kraftig storm med voldsomt højvande

ødelagde det nye anlæg, inden sommeren

var forbi.

På en ekstraordinær generalforsamling

14. september 1926 vedtog

lodsejerne at genopføre slusen og

udbedre skaderne på diget. Fra 1929

besluttede interessentskabet at lønne

en person for at holde sluserne rene

for grøde og anden plantevækst, så

vandet kunne strømme mere frit.

Da folkene fra Limfjordskommissionen

inspicerede diget i august 1932

sammen med sognerådsformanden,

fandt man det i »god stand og indhegnet

mod kreaturer. Der forefandtes et godt bevokset,

men ikke ret bredt forland. I fløjdiget

forefandtes en gennemkørsel. Arealerne be-

står overvejende af klæg og dynd, der stedvis

er tørveagtig.«

Sognerådet udtalte ved samme lejlighed,

at »den fordel, der er opnået ved

anlægget, er, at høhøsten bedre kan bjerges«.

Kornjord var der altså ikke tale

om, men græsning og høslæt var stadig

af så stor værdi, at inddigning og

slusedrift var besværet værd.

Ved selve Sillerslev Øre, lige syd for

diget, konstaterede Limfjordskommissionen

ved samme besøg 5-6

gamle, tilgroede strandvolde, altså

ufrugtbar sandjord, der kun gav nogen

græsning. En ny strandvold var

under dannelse, så kysten voksede ud

i fjorden, men man fandt imidlertid

ikke arealerne så værdifulde, at de

også burde inddiges.

landskab med tørv og mågeæg

Da det atter kniber med at komme af

med vandet i 1934 og 1935, drøftes en

uddybning af hovedkanalen og en forbedring

af slusen, men det bliver ved

SillerSlev-inddæmning blev Solgt til SommerhuSe


snakken. Derimod vedtog I/S-bestyrelsen

at forhøje høfterne ud i fjorden.

Der er også jævnlige problemer med

løsgående heste, der træder diget op,

og i 1940 søger man Indenrigsministeriet

om tilladelse til at forbyde al

færdsel på diget.

I 1942 diskuteres et forslag om at

effektivisere landvindingsprojektet

med støtte fra staten. Det er den nye

landvindingslov, der lokker. Kun få

lodsejere ønsker dog at tegne sig for

deres arealer, så forslaget må lægges

til side.

I 1947 rørlægges udløbet fra fællesåen

ud i fjorden gennem en sandbanke,

der blokerer for vandet, og i

marts 1952 foretages endnu en udbedring

af slusen efter en voldsom

februarstorm.

Stopper man op et øjeblik i foråret

1953 og betragter de 75 år, der

er forløbet efter inddigningen tilbage

i 1878, hvad ser man så? Hvad er det

for et landskab, der har udviklet sig

i Sillerslev-Ørding Kær? Lokalhistoriker

og fhv. skoleinspektør Jørgen

Graabæk fra Øster Assels har beskrevet

digets betydning frem til 1953 med

disse ord:

»Den primære virkning var naturligvis,

at man undgik de tilbagevendende oversvømmelser,

og formodentlig er arealerne i

syd- og nordkanterne blevet mere dyrkbare;

men det midterste og laveste område kunne

ikke underkastes almindelig agerdyrkning.

De højeste partier var græsbevoksede, og

græsset blev hvert år slået til hø, som efter

tørringen måtte bæres ind på ‘fast land’ for

at kunne hentes herfra med hestevogne. Sine

steder gravede lodsejerne deres årlige tørveforbrug.

Men indimellem de højtbeliggende

partier og moseområderne var der laguner

og søer med mængder af vand, og set fra

oven kunne landskabet nærmest karakteriseres

som et sølandskab med et utal af mindre

øer. Det fortælles, at drengene hver sommer

havde en speciel fornøjelse ved at opsamle

og spise mågeæg fra de måske tusindvis af

mågereder, der fandtes på øerne. Skæringsdagen

var 20. maj – fra den dato måtte der

ikke samles flere æg. Ligeledes fortælles der

om, at på solskinsdage kunne man finde

hugorme i stort tal, som lå og solede sig på

diget.«

Staten træder til

Efter vedtagelsen af den udvidede

landvindingslov i april 1953 genoplivede

en gruppe lodsejere atter diskussionen

om at effektivisere landvindingsprojektet.

Med betydelig støtte

fra staten ville det være muligt at

dræne og kultivere kæret, så der fremover

kunne dyrkes korn på de gamle

høenge, påstod de fremskridtsivrige

lodsejere. Og det ville blive en rigtig

god forretning.

Som tidligere var der betydelig

skepsis på egnen. Mange troede simpelthen

ikke på projektmagerne, og

der måtte gennemføres en omfattende

jordfordeling, før der var skabt flertal

for et projekt. Opgjort efter hektar

stemte 70 pct. for, 25 pct. undlod at

stemme eller holdt sig neutrale, mens

blot 5 pct. af »hektarerne« var imod.

Den færdige plan kom til at omfatte

160 hektar, men den ville få indirekte

virkning for et areal af tilsvarende

størrelse. I alt tilsluttede 132 lodsejere

sig projektet, som blev udarbejdet af

Hedeselskabet.

I marts 1955 kunne lodsejerudvalget

skrive til Landbrugsministeriet

og bede om økonomisk støtte til at

forbedre afvandingstilstanden i Sillerslev

Kær, så jorden kunne udnyttes

landbrugsmæssigt. Sagen blev optaget

til behandling i Statens Landvindingsudvalg,

den fik journalnummer

1687, men blev straks parkeret på en

venteliste.

Henover sommeren lå den stille,

indtil Naturfredningsrådet i august

1955 bad om at få projektet til gennemsyn.

Derefter skete der igen ingenting.

Problemet var, at Statens

Landvindingsudvalg savnede penge

til den alenlange liste af projekter, der

allerede stod på ventelisten.

Efter mere end et års forløb meddelte

Naturfredningsrådet i oktober

1956, at man kunne tiltræde projektet

»omend med beklagelse«. Men altså

grønt lys fra naturfredningen. Senere

samme måned kom så Hedeselskabets

færdiggjorte projektbeskrivelse

og arbejdsplan for afvandingen.

Men stadig var der ingen penge.

Endelig kommer pengene

Den lokalt valgte folketingsmand

Jørgen Krogh fulgte sagen tæt. Flere

gange ringede Krogh, der var Venstremand,

direkte til landvindingsudvalgets

sekretær for at rykke, og efter

halvandet år kom der endelig skred

i sagen.

Sekretæren kunne meddele Krogh

telefonisk 2. november 1956, at indstillingen

»kommer en af dagene«, men

problemet med pengene var dog stadig

ikke løst. Folketingsmanden påpegede

nok en gang, at der var en meget

Fra grusvejen bag dæmningen er der en fin udsigt over kæret, der ligger udyrket hen på de nærmeste

arealer. Længere inde mod sydvest kommer hele sommerhuskvarteret.

SillerSlev-inddæmning blev Solgt til SommerhuSe © Kjeld hanSen det tabte land • nordjylland

3


4

stor beskæftigelsesmæssig interesse i

sagen, fordi Mors var udpeget som en

såkaldt »arbejdsløshedsø«. Sekretæren

mente derefter, at det måske kunne

være nyttigt, om landvindingsudvalget

»fra lokal side fik en skrivelse herom«.

Den kom prompte to uger senere

fra formanden for lodsejerudvalget,

gårdejer Alfred Roesen, på Sillerslevgård

pr. Øster Assels.

Gårdejeren ville »høfligst forespørge,

om der ikke snart måtte være udsigt til at

få arbejdet med afvandingen af Sillerslev-

Ørding Kær i gang«? I de to berørte kommuner

var der meget stor arbejdsløshed

mellem arbejdsmændene, og da

en hel del af afvandingsarbejdet skulle

udføres med håndkraft, ville der

kunne sættes mange mænd i arbejde.

I december 1956 forelå landvindingsudvalgets

indstilling langt om

længe. Man var parat til at godkende

projektet og optage det på den såkaldte

beredskabsliste med 60 pct.

offentlig støtte til overslagssummen

på 420.000 kr. (5,23 mio. kr. i

2008-værdi) samt statslån for lodsejernes

andel på de resterende 40 pct.

Man anslog videre, at 90.000 kr.

(1,12 mio. kr.) ville gå til arbejdslønninger,

og at der ville være behov for

3200 arbejdsdage på stedet. Knap 22

pct. eller kun en god femtedel af de

mange millioner ville altså gå til til de

arbejdsløse. Løvens part blev slugt af

ingeniører, entreprenører og leverandører

af materialer til projektet.

Tiden går

Ifølge Hedeselskabets projekt skulle

de mange penge bruges til at udbedre

og forhøje det eksisterende dige mod

fjorden til en kronekote på 2,2 meter.

Høfderne foran diget skulle også

forstærkes, og enkelte nye anlægges.

Lavvandsslusen i diget, hvor Sillerslev

Å løb ud, skulle fjernes, og hullet lukkes.

Til at sørge for en mere effektiv

afvanding ville der blive opført en

regulær pumpestation, ca. 70 meter

længere mod syd end den nedlagte

lavvandssluse.

På et armeret betonfundament

skulle der mures et hus med to adskilte

pumpekamre med to ens afvan-

det tabte land • nordjylland © Kjeld hanSen

Gårdejer Alfred Roesen, Sillerslevgård pr. Øster Assels, var formand for lodsejerudvalget, og dermed

en af de drivende kræfter bag landvindingsprojektet. Her fejrer Helga og Alfred Rosen deres

sølvbryllup i 1975. Foto: udlånt af Helga Roesen.

dingspumper, direkte koblet til vertikale

elektromotorer. Hele anlægget

ville blive indrettet til automatisk drift.

Hver pumpe skulle have en ydeevne på

500 liter i sekundet ved en løftehøjde

på 1,8 meter. Tilsammen skulle de to

pumper kunne sænke vandstanden i

hovedafvandingskanalen til kote –2,4

meter, altså 2,4 meter lavere end vandet

i fjorden. Endelig skulle vandløbene

gennem kæret uddybes, reguleres

eller rørlægges.

Fra det bestående højspændingsnet

nord for Sillerslev ville der blive etableret

en elforsyning ved anlæg af en to

kilometer lang højspændingsledning,

ført frem til en transformator i eller

ved pumpestationen.

Og endelig kom der penge.

Takket være en ekstrabevilling på

5 mio. kr. (61,6 mio. i 2008-kroner)

til landvindingsarbejder i områder

med betydelig arbejdsløshed kunne

Statens Landvindingsudvalg sætte arbejdet

i gang i marts 1957. Projektets

varighed var beregnet til 24 måneder,

men det kom til at gå helt anderledes.

Stærkt forsinket

Ved udgangen af 1950’erne meldte

den fulde beskæftigelse sig med stor

styrke.

I sommeren 1959 standsede ar-

bejdsministeriet alle landvindingsarbejder

landet over for at frigøre folk til

industri og landbrug, som pludselig

ikke kunne skaffe tilstrækkelig med

ufaglært arbejdskraft. Fra at være en

del af løsningen på beskæftigelsesproblemet

var landvindingsprojekterne

blevet et problem i sig selv, fordi

de »stjal« arbejdskraft fra den langt

mere produktive industri.

Ved Hedeselskabets mellemkomst

lykkedes det dog at få arbejdet i Sillerslev

Kær i gang igen i løbet af sommeren,

dog med reduceret mandskabstyrke.

På halv kraft kunne man stort set

færdiggøre projektet i løbet af 1961,

men undervejs havde den tilsynsførende

fire gange måttet bede om

forhøjelser af overslagsummen. Udvidelser,

ændringer, forsinkelser og

uforudsete vanskeligheder med digesikkerheden

– der var mange undskyldninger

for, at tidsplanen skred.

I stedet for overslagssummen på

420.000 kr. fra 1956 kom projektet til

at koste 608.769 kr. i 1967. Omregner

man de to beløb til 2008-kroner, så

var budgettet på 5,23 mio., mens det

afsluttede regnskab faktisk kun blev

på 4,8 mio. kr. Inflationen huserede

voldsomt i de år.

Derimod holdt tidsplanen overhovedet

ikke. Projektet skulle have været

SillerSlev-inddæmning blev Solgt til SommerhuSe


afleveret i 1959, men da regnskabsafslutningen

endelig fandt sted, var det

blevet januar 1967.

Statsstøtte til sommerhuse

Allerede i 1959 havde man dog kunnet

starte de nye pumper, og det var en

stor begivenhed for hele egnen.

I de følgende år begyndte bønderne

at dyrke jorden som agerland, med

korn og roer som de mest almindelige

afgrøder. Betydelige arealer måtte

dog fortsat ligge hen til høhøst og

græsning, mens projektet blev gjort

færdigt.

I mellemtiden var der enkelte bønder,

der virkelig scorede kassen på en

ny og hidtil ukendt afgrøde: udstykning

til sommerhuse! Inden landvindingsarbejdet

var helt afsluttet, havde

flere lodsejere fuld gang i at udstykke

deres nykultiverede agerjord til en veritabel

sommerhuskoloni.

I den sydlige del af det pumpede

område og videre ned forbi selve

Sillerslev Øre, blev der solgt sommergrunde

i den store stil allerede i

1964. Det gav anledning til diskussion

i Statens Landvindingsudvalg, som

vedtog, at alle statsgaranterede lån (de

40 pct.) straks skulle betales ud. Man

mente dog ikke, at der var grundlag

for, at selve statstilskuddet (de 60 pct.)

kunne kræves tilbagebetalt, selv om

jorden ikke blev anvendt efter landvindingslovens

forudsætninger.

Siden da har det vist sig at være en

dårlig ide med sommerhuse i det afvandede

kær.

I snart mange år har sommerhusejerne

klaget over mangelfuld

afvanding i de rørlagte sidekanaler,

der løber mellem husene, og en vinterdag

med tøbrud står store arealer

ofte under vand. Det udløser krav fra

kommunen om kloakering, da septiktank

med nedsivning kun virker i

teorien. Svært er det jo ikke at regne

ud, hvor »nedsivningen« bliver af i det

vanddrukne kær, når det hele er oversvømmet.

Alligevel udstykkes der fortsat sommerhusgrunde

bag det godt og vel to

meter høje dige, der ligger helt overgroet

med hybenroser. Planlæggerne

har godkendt, at der kan anlægges nye

sommerhuse med soklen under kote

0, selvom mange er bekymrede over

fremtidens problemer med den høje

grundvandsstand.

I dag er Sillerslev-Ørding Kær blevet

til en ægte inddæmning. Efter

135 års afvanding er den udtørrede

engjord sunket så meget sammen, at

fjorden ville stå med blankt vand inde

over det meste, hvis der gik hul på det

gamle dige. Med de kommende årtiers

klimaforandringer vil stigende vandspejl

gøre dæmningen uundværlig.

Kilder

Betænkning angående Dige- og

Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den

25.januar 1934. Ministeriet for Offentlige Arbejder.

Forfatterens besøg på lokaliteten, 12. juni 2006.

Graabæk, Jørgen: Ljørslev-Ørding – to sogne på

Mors. Eget forlag 2008.

Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 1687.

Rigsarkivet.

Statens Landvindingsudvalg, 65. plenarmøde, 12.

februar 1965. Rigsarkivet.

For at modvirke tilsanding af udløbet pumpes vand ud i et cementbassin uden for dæmningen,

hvorfra det kan løbe videre ud i Salling Sund.

SillerSlev-inddæmning blev Solgt til SommerhuSe © Kjeld hanSen det tabte land • nordjylland

5


6

Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget

stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og

aktuel status for fuglelivet ved Sillerslev Øre, så brug dette link: www.dofbasen.dk

Herunder ses en oversigt over de 4 fuglearter (og racer), som er registreret fra Sillerslev Øre pr. 17. august

2009. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Blå Kærhøg (1/1)

Musvåge (1/4)

Plantelivet ved Sillerslev Øre

TBU 8/24‑4: Sillerslev Øre

Langs kysten ved Sillerslev Øre

og nord herfor ligger marint forland,

der for størstedelens vedkommende

er drænet tilplantet

Dobbeltbekkasin (1/1)

Tornirisk (1/3)

med nåletræer. Dele af området

er udstykket. Den sydligste del er

ugræsset strandoverdrev.

Vegetationstyper: Overdrev,

mark

det tabte land • nordjylland © Kjeld hanSen

Højere planter: 1900-1979:

Dansk Kokleare, Plettet Gøgeurt

Lokalitetskode: + E-B III r

Kilder: se Wind 1992.

Fuglelivet i dag

More magazines by this user
Similar magazines