Deltidsbrandmand i knibe - Foreningen af Kommunale ...

fkbnet.dk

Deltidsbrandmand i knibe - Foreningen af Kommunale ...

NR. 1 · febRuaR 2011

BRANDVÆSEN

udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer

Deltidsbrandmand i knibe

– nu kommer hjælpen

Side 10-11 og 16-17


BRANDVÆSEN

NR. 1 · febRuaR 2011 · 9. ÅRGaNG

ISSN1603-0362

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Juliesmindevej 8, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

E-mail: erik@0203.dk

ekspedition

Larsen & Partnere

Juliesmindevej 8, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03

E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, pris og Udgivelse

Oplag: Forventet 3.200 eks.

Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves.

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

offentliggørelse

Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne

være tilgængelige på www.infomedia.dk

Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet

tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BladUdvalg

Beredskabschef Niels Mørup (formand)

Beredskabschef Sven Urban Hansen

Vicebredskabschef Ole Nedahl

Beredskabschef Jørgen Pedersen

Viceberedskabschef Anders Enggaard

Beredskabschef Jacob Christensen

Beredskabschef Palle K. Tourell

Viceberedskabschef Dennis Ottesen

layoUt

Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame

Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

tryk

Rosendahls, Esbjerg

Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Regler om ophavsret er gældende.

Udgivelse

Bladet udkommer ti gange om året

(intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN

marts 2011 er 14. februar 2011.

2 BRANDVÆSEN

INDholD

LedeR: 15 SeKuNdeR KaN væRe eN tiKKeNde bombe

Af Sven Urban Hansen, bestyrelsesmedlem i FKB ........................... side 3

NavNe:

Hædersbevisning til Birkerød: Den dag glemmer de aldrig .............. side 4

Tom Laursen, Hedensted: Farvel til et toptunet beredskab ............. side 5

Helte efterlyses – til Den Danske Redningsberedskabspris ............. side 5

Henrik Winther Nielsen, Solrød: Ny chef med stor ledelseserfaring ... side 6

42 vil være boss for BRS ........................................................... side 6

Nyt om navne ........................................................................... side 6

Lars Evald Jensen: Ønskejobbet i Assens ..................................... side 8

Faxe sparer cheflønnen. Thomas Eriksen ny BRC ........................... side 9

To deltidskonsulenter i gang på fuld tid ......................................... side 10

fKb:

Nyt fra formanden

Af Niels Mørup ....................................................................... side 12

Nu er det tid at tænke på kandidater til bestyrelsen ...................... side 14

Byggesager bør forblive hos kommunerne

Af Ole Nedahl ......................................................................... side 14

Sådan reddes deltidsbrandmanden .............................................. side 16

fKb WoRKShop:

Raketten kom godt fra start ....................................................... side 18

FKBs kernevirksomhed .............................................................. side 19

FKB sætter fokus på fremtiden ................................................... side 20

Sekretariatet kan styrkes yderligere ............................................ side 21

beRedSKabetS betydNiNg:

Serviceniveauet er afgørende ..................................................... side 22

Tryg: Brandstationers naboer får billigere forsikringer ................... side 22

Novo Nordisk: Beredskabets indsats indgår i den samlede vurdering ... side 23

Palsgaard A/S: Brændt virksomhed skyr ilden .............................. side 23

Topdanmark: Risikabelt med over 7 km til brandstationen .............. side 24

Tryg: 50 % lukker eller bliver overtaget ........................................ side 24

Styrelsen skal orienteres, hvis man sparer et slukningstog ............ side 25

0,6 % af Fredericia Kommunes budget går til beredskabet ............. side 25

SiNe:

Mulighed for dispensation fra vejledningen .................................... side 26

Klage betyder ikke noget for brugerne ......................................... side 27

Er der behov for centrale servere ................................................ side 27

våd viNteR:

Bornholm: Alle mand til pumperne ............................................... side 28

Bornholms beredskab sørgede for alternativ juleaften ................... side 30

Holstebro: Da flugtvejen blev vandvej ........................................... side 32

Holstebro: Software beregner oversvømmelsestrussel .................. side 34

Holstebro: Måske ikke bare en 25-års oversvømmelse .................. side 34

StigeN tiL det SKæve teRRæN ................................................ side 36

Ny bRaNdmaNdSuddaNNeLSe.

Samme LæNgde – meRe haNdLiNg .......................................... side 37

bygNiNgSbRaNd – ja, meN i gaSLageR.................................... side 38

iNdSatS på aiR Liquide ............................................................. side 39

hvem SæLgeR ........................................................................... side 42


15 sekunder kan være

en tikkende bombe

Tidskravet til førsteudrykningen bør fastsættes af kommunalbestyrelsen,

så det passer til virkeligheden

Selvfølgelig skal brandbilerne køre hurtigst

muligt, når alarmen lyder. Det kan ikke disku-

teres. Men vi skal ikke foregøgle, at første-

udrykningen kan køre inden for skarpe 5 minut-

ter, hvis virkeligheden tager 15 eller 30 sekunder

længere. Så må kommunalpolitikerne have

lov til at fastsætte det serviceniveau, som man

lokalt vil betale for og kan leve op til.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi det bliver

sværere og sværere for deltidsbrandfolk at

nå hurtigt frem til brandstationen. Et godt

eksempel er Sorø, der er blevet begavet med

en stribe trafiklys, rundkørsler og vejbump,

som alle er glimrende til at regulere trafikken

og forebygge ulykker, men som både sinker

brandfolk på vej til brandstationen og efterfølgende

sprøjterne under udrykning.

En ny rapport, bestilt af FKB of Falck, sætter

fokus på problemerne med at fastholde deltidsbrandfolk

og rekruttere nye, der kan møde

TIDEN må VÆRE INDE TIl, AT VI fåR

AfSkAffET 5 mINUTTERS REglEN

SpEcIElT SET I lySET Af, AT DET NU ER

kommUNERNES ANSVAR AT fASTlÆggE

SERVIcENIVEAUET foR DET kommUNAlE

REDNINgSBEREDSkAB

inden for få minutter. Ud over en grundig

analyse af, hvorfor de overhovedet melder

sig til jobbet, giver rapporten også forslag

til, hvordan man fremover kan sikre en stabil

styrke af deltidsbrandfolk.

Et af forslagene er netop at fjerne 5 minutters

kravet til førsteudrykningen og lade

afgangstiden blive en del af det kommunale

serviceniveau.

Kravet om en afgangstid på 5 min. stammer

tilbage fra 1970’erne og var sikkert en udmærket

idé dengang, men med den infrastruktur,

vi i dag har i kommunerne, er det en af de helt

store og måske den største barriere i forhold

til rekruttering og til en hvis grad også i forhold

til at fastholde vores deltidsbrandfolk.

Hvis afgangstiden fx øges et enkelt minut,

vil langt flere kunne melde sig som deltidsbrandmænd,

så vi sikrer, at førsteudrykningen

også er fuldt bemandet.

Kommunalbestyrelsens ansvar

Tiden må være inde til, at vi får afskaffet

5 minutters reglen specielt set i lyset af, at

det nu er kommunernes ansvar at fastlægge

serviceniveauet for det kommunale redningsberedskabs.

Det betyder blandt andet, at den

enkelte kommunalbestyrelse beslutter, hvornår

brandvæsenet skal være fremme og påbegynde

en indsats. Det er ankomsttiden og ikke

afgangstiden, der er afgørende.

Trods uddelegering af ansvaret til kommunerne,

slås vi i dag med anklager om, at eksempelvis

automobilsprøjten er afgået

15 sekunder for sent.

Vi havde imødeset, at man

i ”Aftalen om redningsberedskabet

i 2011” havde taget fat

i problematikken, hvilket desværre

ikke var tilfældet. Derfor

vil vi endnu engang opfordre

til, at der findes en afklaring

på denne meget væsentlige

barriere i forhold rekruttering og fastholdelse

af deltidsbrandmænd, når Folketinget skal

forhandle et nyt beredskabsforlig.

Hvis dette kan være aftalen, ved jeg, at beredskabets

aktører vil arbejde målrettet på at

løse de mange andre udfordringer, vi står over

for, således at deltidsansatte brandmænd også

på den lange bane kan forblive en af grundpillerne

i dansk beredskab.

Alternativet vil være fuldtidsansatte brandmænd,

som økonomisk vil være en bombe

under de danske brandvæsener, sådan som

jeg skrev i lederen på denne plads i maj 2009.

Af Sven Urban hansen

bestyrelsesmedlem i FKB

BRANDVÆSEN

3

LedeR


NavNe

tre af hverdagens helte, Kaare funding, magnus Ødum-Rasmussen og frederik ferbing, fik hver et diplom for en usædvanlig indsats, og må

desuden dele hædersbevisningens kontante del på 3.000 kr. borgmester erik fabrin stod for overrækkelsen. foto: palle høj/Sjællandske medier.

DEN DAg glEmmER DE AlDRIg

Præcis et år efter, at tre mænd den 8.

januar 2010 reddede en 91-årig kvinde

ud af hendes brændende hus i Birkerød,

blev de tre redningsmænd belønnet

med FKBs hædersbevisning, overrakt

af Rudersdals borgmester, Erik Fabrin.

Overrækkelsen fandt sted sammen

med Rudersdal Hørsholm Brandvæsens

nytårsparole.

Hædersbevisningen er det synlige

tegn på, at der langt fra var tale om en

almindelig redningsaktion denne frostklare

fredag eftermiddag, hvor kvinden,

der både var dement og dårligt gående,

var tæt på at indebrænde. En kvindelig

genbo lugtede røg og opdagede

flammer fra den gamle dames hus, og

mens genboen slog alarm, løb hendes

22-årige søn Magnus Ødum-Rasmussen

4 BRANDVÆSEN

Tre helte fra Birkerød, der reddede 91-årig kvinde ud af et brændende hus,

fik FKBs hædersbevisning

Af Erik Weinreich

og dennes 21-årige kammerat Frederik

Ferbing over til det brændende hus.

Da Magnus åbnede hoveddøren

væltede røgen ud, så han forsøgte at

mave sig ind, mens han råbte, og han

fik da også kontakt med den 91-årige.

Samtidig forsøgte Frederik forgæves at

komme ind fra bagsiden af det brændende

hus.

En tredje mand, den 45-årige Kaare

Funding, dukkede nu op, og med Magnus

som guide til, hvor den gamle dame

efter lyden måtte befinde sig, kravlede

han nu længere ind gennem den tykke

røg og frem til soveværelset, hvor damen

sad på gulvet og holdt fast i sin rollator,

som hun ikke ville give slip på.

Han halvvejs bar og halvvejs derefter

slæbte damen, der stadig holdt fast på

rollatoren, ud i det fri – og tæt forbi

kraftige flammer i køkken og stue.

Ude i det fri med hård frost pakkede

mændene kvinden ind i et tæppe og bar

hende ind i et nabohus.

Fare For eget liv

Samlet en helt usædvanlig indsats, hvor de

tre mænd med fare for eget liv reddede en

gammel kvinde, der uden deres heltemodige

indsats uden tvivl ville være omkommet

i flammer og røg, som viceberedskabschef

og indsatsleder Leif B. Johansen,

beskrev det i sin indstilling til hædersprisen.

Den 91-årige demente kvinde, blev med

ambulance og akutlæge bragt til Rigshospitalet

og slap uden alvorlige skader. At

hun et halvt år senere afgik ved døden

skyldtes helt andre omstændigheder.


farvel til

et toptunet

beredskab

Beredskabschef Tom Laursen har orden

i eget hus, når han takker af efter 18 år

som chef

Af Erik Weinreich

Når beredskabschef Tom

Laursen ved udgangen af

februar takker af efter 18 år

som leder af beredskabet

i Hedensted Kommune,

afleverer han et toptunet

beredskab i faste rammer.

Alle fire brandstationer har

funklende nyt materiel, og organisationen

ligger fast frem

til i hvert fald 2018.

Forinden har beredskabet i

Hedensted Kommune været

gennem et kraftigt stormvejr

i forbindelse med en udlicitering,

der endte med, at

nabokommunen, Vejle, fik

Den Danske

Redningsberedskabspris blev

dannet i 2006 af alle aktører inden for

beredskabet og med det formål en gang

om året at hædre en enkeltperson eller et

hold for en ganske særlig, skarp indsats.

Prisen, der er på 50.000 kr., uddeles hvert

ansvaret for brandslukningen.

Ved kommunesammenlægningen

var slukningen

delt mellem Vejle Brandvæsen

og Falck.

Sammenlægninger af flere

kulturer fra de tre sammenlagte

kommuner har været

en af de største udfordringer

for Tom Laursen. Det

Helte

efterlyses

tom Laursen har valgt at gå på pension

med udgangen af februar.

er udmærket med en stærk

korpsånd, men den kan også

være en hæmsko for udviklingen,

konstaterer han. Nu

skulle problemerne dog være

overstået, og beredskabet

fungerer rigtig godt, siger

Tom Laursen.

Tilbage i 1991, hvor han

blev ansat som teknisk chef

i Juelsminde Kommune,

stoppede den daværende

brandinspektør, og Tom

Laursen blev opfordret til at

påtage sig jobbet som brandinspektør,

fordi man mente,

at brandområdet mest hørte

hjemme i teknisk afdeling,

og en sammenlægning

kunne

give en lettere

sagsgang. Efterfølgende

blev

han uddannet

brandinspektør

og havde

frem til 2007

faste vagter

som indsatsleder.

18. april er frist for kandidater til

den danske Redningsberedskabs 2010

Af Erik Weinreich

år i forbindelse med en

ceremoni ved Holmens

Kirke, næste gang den 7. oktober.

Forslag til, hvem der skal modtage

redningsberedskabsprisen for 2010 skal

indsendes til sekretariatet inden den 18.

april, og der skal virkelig være tale om

en speciel indsats ud over det sædvanlige,

hvilket ses af, at den ikke blev uddelt

for 2007.

De senere år har Tom

Laursen især taget sig af

de mere administrative

opgaver i beredskabet. Den

omfattende brandtekniske

sagsbehandling af Jysk’

højlager i Uldum har han

dog overladt til sin vice-

beredskabschef Peter

Bruun, DBI og Beredskabsstyrelsen.

Indtil videre er Peter Bruun

konstitueret som beredskabschef,

idet kommunen vil afvente

ansættelse af ny teknisk

chef, som forventes at kunne

tiltræde den 1. november.

Modtagere af prisen kan komme fra

alle dele af redningsberedskabet uanset

tilhørsforhold, dvs. frivillige, fuldtids- og

deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske

brandværnsforbund.

LINK

www.redningsberedskabspris.dk

BRANDVÆSEN

5

NavNe


NavNe

Ny chef med

stor ledelseserfaring

Beredskabet i Solrød klares af Falck, Køge og kommunens egne frivillige

Af Erik Weinreich

Med udnævnelsen den

15. november af Henrik

Winther Nielsen til administrerende

direktør i Solrød

Kommune har også beredskabet

fået nye chef. Siden

den 1. august, hvor den

hidtidige kommunaldirektør

Lars Wilms rejste til en

lignende stilling i Egedal,

har Rita Pedersen været

konstitueret i jobbet. Hun

har siddet i kommunens

direktion i seks år og kendte

organisationen godt.

Henrik Winther Nielsen

kom fra en stilling som teknisk

direktør i Brøndby gennem

fire år. Her var han ligeledes

beredskabschef, sad i bestyrelsen

for Vestegnens Brandvæsen

og brugte en del tid på

beredskabet, fortæller han.

Henrik Winther Nielsen er

uddannet cand. scient. og

har erfaring fra myndigheds-

forvaltning på alle administrative

niveauer. Før sin

42 vil være boss

for BRS

Forsvarsministeriet har modtaget 42 ansøgninger til stillingen

som direktør for Beredskabsstyrelsen. Ansøgningerne

bliver nu gennemgået, og ministeriet forventer at kunne

underskrive en kontrakt inden udgangen af februar.

Siden Frederik Schydt gik på pension med udgangen af

august, har underdirektør Flemming Klokager været konstitueret

som styrelsens øverste chef.

6 BRANDVÆSEN

ansættelse i Brøndby har han

således været kontorchef

i Københavns Kommune

samt ansat i Miljøministeriet

og Vestsjællands Amt.

udlicitering

Solrød Kommune har indgået

kontrakt på redningsberedskabet

med Falck og Køge

Kommune. Falck står således

for den praktiske del, mens

Nyt om navne

48-årige henrik Winther

Nielsen har en mangeårig

ledererfaring fra den offentlige

forvaltning.

Køge sørger for bl.a. indsatsledelse.

Andet myndighedsarbejde

så som tilladelse til

overnatning m.m. varetages

af Solrøds tekniske administration

i samarbejde med

kolleger i Køge.

Frivillige Forebygger

Solrød har desuden et stærkt,

frivilligt beredskab på ca.

25 mand, der yder stor indsats

for kommunens omkring

20.000 indbyggere.

De frivillige kan enten

kaldes via indsatsleder eller

fra den kommunale administration,

og de har bl.a. til

opgave at efterse brandhaner,

hjælpe med lænseopgaver

ved oversvømmelse og ikke

mindst indkvartering og forplejning

af 800 borgere.

Desuden har de frivillige

påtaget sig forebyggende

arbejde som udleverer røgalarmer,

kurser i førstehjælp

og oplysningskampagne på

skoler om fyrværkeri.

BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage

for redningsberedskabets ledende medarbejdere.

Send blot en mail med oplysninger til:

brand@0203.dk


Kan et intelligent slukningssystem

forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt

og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring.

Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning

fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik

Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler

Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.


NavNe

Lars evald jensen, 45 år, har altid haft et godt øje til beredskabet. fra årsskiftet fik han ansvaret som beredskabschef i assens.

Ønskejobbet i assens

Ny beredskabschef vil gerne have mindst to, gerne tre kommunale indsatsledere

Af Erik Weinreich

Økonomisk er tiden måske

ikke den bedste til de store

visioner, men derfor kan

Assens’ nye beredskabschef,

Lars Evald Jensen, godt have

ønsker som for eksempel at

trække noget af indsatsledelsen

hjem. Assens har et fuldt

Falck-brandvæsen, og tre af

de fire indsatsledere er ansat

af Falck. Her ser Lars Evald

Jensen gerne, at mindst to,

gerne tre indsatsledere er

kommunalt ansat.

Det vil blandt andet gøre

kommunens beredskabsafdeling

mere smidig. Trods

alt kræver de omkring 600

brandsynsobjekter, svarende

til ca. 400 årlige brandsyn,

i dag halvanden mands indsats.

Ud over de lovpligtige opgaver

er det i dag småt med

8 BRANDVÆSEN

det forebyggende arbejde

i Assens kommune, indrømmer

Lars Evald Jensen, der overtog

ansvaret for beredskabet ved

årsskiftet efter Jan Erik Trans,

der valgte at gå på pension.

Lars Evald Jensen understreger,

at selv om han hidtil

har været afdelingsleder i kommunens

byggeafdeling, er det

lidt af et ønskejob for ham nu

også at blive leder af beredskabet,

som altid har haft hans

store interesse. Det er et job,

han har glædet sig vildt til.

I den gamle Assens Kommune

var han beredskabsinspektør

og har derfor også

den fulde brandtekniske

uddannelse, lige som han

tidligere har gået brandsyn

og lavet brandteknisk byggesagsbehandling.

At han så

i nogle år ikke har haft noget

med beredskabet at gøre, har

ikke svækket interessen.

Nu er han så både bygge-

og beredskabschef, men der

er fortsat tale om to afdelinger

med hvert sit budget.

Lars Evald Jensen har overtaget

ansvaret for beredskabet,

uden at der samtidig følger et

krav om besparelser for 2011.

Det ligger ikke i opgaven, og

det er heller ikke et krav ved

den kommende revision af den

risikobaserede dimensionering,

men derfor kan revisionen

godt medføre ændringer.

Eksempelvis kører førsteudrykningen

i Assens i langt de

fleste tilfælde med holdleder +

syv mand. Det kan der ses på

ved revisionen, hvor Lars Evald

som udgangspunkt vil gennemgå

de relativt få, spændende

objekter, der er dimensionsgivende.

Det kan være en

fordel at se på det hele forfra

med friske øjne, mener han.

Brandslukning i Assens

Falck har et gammelt samarbejde om brandslukning

i både den gamle og den nye Assens Kommune.

Dog havde Assens i perioden 1967-1984 kommunalt

brandvæsen.


faxe sparer cheflønnen

Teknisk Direktør Thomas Eriksen er ny beredskabschef, og beredskabet er flyttet ind

under kommunens Vej & Park afdeling

Af Erik Weinreich

Krav om besparelser på 10 %

har ført til en usædvanlig organisation

i Faxe Kommune,

hvor det kommunale brandvæsen

nu er under samme

ledelse som Vej & Park – med

den begrundelse, at det er på

materielgårdene, de to nye

brandstationer rent fysisk ligger.

Samtidig har kommunen

sparet på lønudgifterne ved

at udnævne Thomas Eriksen,

der er teknisk direktør, til ny

beredskabschef, mens den

hidtidige beredskabschef

Per Aasbjerg nu er viceberedskabschef.

Thomas Eriksen understreger,

at ændringerne udelukkende

skyldes besparelser

og hverken er en kritik af

Per Aasbjerg eller er en følge

af sidste års hjemtagelse af

brandvæsnet fra Falck, der

har haft opgaven som entreprise

i en del år.

Ud over at skulle bygge

to nye brandstationer i Faxe

og Haslev har hjemtagelsen

betydet leasing af otte nye

køretøjer til beredskabet,

idet begge stationer har en

autosprøjte, en tanksprøjte,

en tankvogn og en redningsvogn.

Oprindelig var

køretøjerne leaset over 10 år,

men på grund af sparekravet

er leasing-kontrakten nu

udvidet til 15 år, så ydelserne

er blevet mindre.

medansvar

For hjemtagelse

Thomas Eriksen, 38 år, er

uddannet ingeniør og har

en master i offentlig ledelse

(MPM), og han har ikke

noget med den daglige drift

af beredskabet at gøre. Dog

teknisk direktør thomas eriksen får ikke lønforhøjelse for også at

være beredskabschef. det er sparetider i faxe.

har han et vist kendskab til

beredskabet både omkring

de frivillige brandværn

i Sønderjylland og fra sin tid

som teknisk chef i Christiansfeld

Kommune.

Siden han for to år siden

kom til Faxe, har Thomas

Eriksen deltaget i beredskabskommissionens

møder og har

således været med i størstedelen

af processen om hjem-

tagelse af brandvæsnet og

det efterfølgende byggeri

af to brandstationer. Det

regulerede budget for begge

byggerier lyder på ca. 5 mio.

kr., hvoraf ca. 1 mio. kr. er

en ekstraomkostning på

grund af forurening i jorden

ved den ene station. Thomas

Eriksen er overbevist om, at

prisen holder.

På vej mod

nye traditioner

Overgangen fra Falck har ikke

været uden problemer med

debat i pressen og usikkerhed

hos de deltidsansatte brandfolk,

men her ved den første

nytårsparole den 8. januar

fornemmede Thomas Eriksen,

at der er ved at falde ro over

mandskabet.

Selvfølgelig er intet, som

det plejer, og der skal nu

skabes nogle nye traditioner,

blandt andet forventer

Thomas Eriksen, at de årlige

fællesarrangementer vil

medvirke til ny, fælles kultur

på området – for både de

frivillige og de deltidsansatte

brandfolk.

Samtidig med skiftet er der

udleveret nyt udstyr til alle,

efter at et udvalg med deltagelse

af brandfolkene havde

været med til at udvælge

munderingen, der skulle

anvendes. De har tilsvarende

været med ved udrustning af

køretøjerne.

Hverken i forbindelse med

hjemtagelse eller de store

besparelser er der ændret på

den risikobaserede dimensioneringen.

Ændringerne gælder udelukkende

organisationen, så

de to stationsledere, der også

er deltidsansatte brandfolk,

nu refererer til lederen af Vej

& Park. I forbindelse med

indsatser er det fortsat de tre

fastansatte og tre deltids-

ansatte indsatsledere, der

leder slagets gang.

Ansvaret for myndighedsdelen,

så som brandteknisk

byggesagsbehandling og

brandsyn, ligger uændret hos

de tre fastansatte myndighedsfolk,

hvor koordineringen

sker via viceberedskabschef

Per Aasbjerg.

BRANDVÆSEN

9

NavNe


NavNe

To deltids-konsulenter

i gang på fuld tid

Visse kommuner kæmper for at finde deltidsbrandfolk.

Det problem skal to erfarne beredskabsfolk afhjælpe over de næste to år.

De kender problemet i forvejen og er allerede begyndt

Af Erik Weinreich

Der er ikke tid til, at de to

konsulenter, der de næste to

år skal hjælpe kommunale

beredskaber med at finde

deltidsbrandmænd, først skal

oplæres. Meningen er, at de

stort set fra tiltrædelsen den

1. februar skal kunne fungere

henholdsvis øst og vest for

Lillebælt.

Blandt de i alt 30 kvalificerede

ansøgere er der da også

fundet to særdeles erfarne

og meget forskellige beredskabsfolk,

fortæller direktør

Per Kjærholt fra Beredskabsforbundet,

der administrerer

rekrutterings-bevillingen på

sammenlagt 6 mio. kr. for

2011 og 2012.

Ansvaret for ansættelsen af

de to konsulenter har ligget

i et ansættelsesudvalg, hvor

FKB var repræsenteret af

beredskabschef Kim Lintrup,

Frederikssund, og Kaj Petersen,

Fredericia.

vest For lillebælt

I Jylland er opgaven tildelt

Henrik Stage, der siden 2008

har været viceberedskabsinspektør

ved Beredskabscenter

10 BRANDVÆSEN

Aalborg. Efter sin eksamen

som cand.jur. i 2001 blev han

ansat ved politiet og anklagemyndigheden,

og forinden

nåede han også at blive uddannet

hospitalsportør.

henrik Stage skal hjælpe med

hvervningen i jylland.

Interessen for beredskabet

fik Henrik Stage tilbage i

1985, hvor han blev frivillig

ved Civilforsvaret i Storkø-

INTERESSEN foR BEREDSkABET fIk hENRIk

STAgE TIlBAgE I 1985, hVoR hAN BlEV

fRIVIllIg VED cIVIlfoRSVARET I SToRkøBENhAVN,

og INDEN SIN TIlTRÆDEN

I AAlBoRg VAR hAN NoglE åR fRIVIllIg

VED fREDERIkShAVNS BRANDVÆSEN

benhavn, og inden sin tiltræden

i Aalborg var han nogle

år frivillig ved Frederikshavns

Brandvæsen, hvor han

løbende har uddannet sig

som brandmand og senere

som holdleder – og hvor han

fortsætter som afløser som

deltidsbrandmand, lige som

han fortsat vil undervise på

grund- og funktionsuddannelse

Indsats i brandforløb og

overtænding, samt fungere

som røgdykkerinstruktør.

Med andre ord en ikke helt

almindelig men meget alsidig

baggrund. Dertil en klar

holdning om, at arbejdsgivere

skal være stolte af at have

deltidsbrandfolk ansat.

Øst For lillebælt

I den østlige del af landet

ligger ansvaret hos Jesper

Koch, der har fået orlov fra

sit job som udrykningsleder

hos Falck i Ballerup. Privat bor

han i Odsherred, hvor han er

deltidsansat brandmand og

uddannet beredskabsinspektør.

Faktisk har han i 30 år været

deltidsbrandmand begge

steder og kender således kulturen

både hos Falck og i det

kommunale brandvæsen.

En sidebeskæftigelse som

censor ved funktionsuddannelse

indsats har yderligere

udvidet Jesper Kochs store

netværk, og så er det heller

ingen skade til, at han kender

den overenskomstmæssige

side godt.

Før sin fuldtidsansættelse

i Falck i 2000 havde Jesper

Koch en lang karriere som

administrativ chef i flere kommuner

og han har desuden

Øst for Lillebælt skal jesper

Koch kontaktes omkring hjælp

til at finde deltidsbrandfolk.

en mastergrad i offentlig administration

(MPA).

Penge til loKale

initiativer

Som nævnt har Beredskabsforbundet

fået opgaven med

at administrere de i alt 6 mio.

kr. til i 2011 og 2012 at videreføre

rekrutteringskampagnen

for deltidsansatte brandfolk

og frivillige ved de Sønderjyske

Frivillige Brandværn.

Ud over løn til de to konsulenter

skal pengene bl.a. gå

til lokale initiativer. Således

er i hvert år afsat en pulje på

300.000 kr., som kan søges

af såvel Falck som kommunale

beredskaber og frivillige

brandværn. En tilsvarende

pulje på 200.000 kr. om året

er afsat til konsulenternes

egne initiativer.

Hvis fordelingen mellem

puljerne viser sig at være


skæv, kan styregruppen bag

ordningen flytte rundt på

midlerne. Det er den samme

styregruppe, der stod bag

kampagnen i 2010. Den

nye kampagne er blot mere

målrettet mod præcis de redningsberedskaber,

som har

mange ubesatte stillinger i de

halvårlige statusopgørelser

fra Beredskabsstyrelsen.

JESpER koch hAR I 30 åR

VÆRET DElTIDSBRANDmAND

BEggE STEDER og kENDER

SålEDES kUlTUREN BåDE

hoS fAlck og I DET

kommUNAlE BRANDVÆSEN

iKKe alle Får besØg

Ud over at konsulenterne selv

skal være opsøgende, har

alle beredskabschefer sidst i

januar fået en orientering om

ordningen med en opfor-

dring til selv at henvende sig

til en af konsulenterne, eventuelt

gennem Beredskabsforbundet,

hvis de ønsker hjælp

til rekruttering.

Derimod vil konsulenterne

ikke automatisk kontakte alle

beredskaber. Der er ingen

grund til at rende de kommuner

på dørene, hvor der ikke

er problemer med at finde

deltidsbrandfolk,

siger Per Kjærholt.

Beredskabsforbundet

har

tidligere sammen

med FKB udviklet

et koncept for

hvervning, der for

en stor del ikke er

videnskab men

hårdt arbejde,

tilføjer Per Kjærholt.

Og så ser han meget frem

til at læse den rapport om

hvervning og fastholdelse af

deltidsbrandmænd, som FKB

og Falck netop har fået lavet.

Bliv forsikret

med din kollega

GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub

specielt for dig.

Vi deler overskuddet med bilkunderne,

færre skader giver flere penge retur til dig.

Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn

til 1272 og vi kontakter dig*.

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

*Det koster alm. sms-takst

Polygon & Munters Fugtt eknik samles

under fælles navn og har fået nyt logo

Virksomhederne er de samme,

og har stadig 50 års erfaring indenfor

Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød

Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

BRANDVÆSEN

11

NavNe


fKb

Nyt fra formanden

Arbejde for ensartede fagudtryk. Skæreslukkere og termokamera til afprøvning.

Måske brandteknisk byggesagsbehandling for holdledere. Mange positive kontakter

til samarbejdspartnere

Af Niels Mørup, formand for FKB

FKb i Forandring

På generalforsamlingen vedtog

vi at arbejde videre med

forslaget om FKB i forandring,

og første skridt på vejen blev

taget på workshoppen den

6. og 7. december i Nyborg.

Her deltog hver kreds med

fire medlemmer sammen med

bestyrelsen, og vi havde nogle

fantastiske dage med høj arbejdsmoral

og gode inputs.

Vi nedsatte fire arbejdsgrupper,

som arbejder videre

mod næste workshop den

1.-2. marts. De fire arbejdsgrup-

per arbejder med temaerne:

Strategi- og handlingsplan,

Organisation og struktur,

Sekretariatsfunktion, forretningsgange

og kommunikation

samt Bestyrelsens sammensætning

og løbende udskiftning.

Planen er, at bestyrelsen

drøfter arbejdsgruppernes

materiale inden workshoppen

i marts, og at der efter

workshoppen udarbejdes evt.

forslag til vedtægtsændringer

til fremlæggelse på generalforsamlingen.

Forinden vil

produktet af de to workshops

og eventuelle vedtægtsændringer

naturligvis blive drøftet

med kredsenes formænd

og næstformænd på kredsformandsmødet

den 7. april.

Flere Kommer med

Nogle af mine tanker om

FKB i forandring går på øget

inddragelse af medlemmerne

i foreningens arbejde.

Faggrupperne er et godt

eksempel på stor inddragelse,

og alle kredse har således

medlemmer i hver enkelt faggruppe.

12 BRANDVÆSEN

Nogle af faggruppernes

medlemmer inddrager også

deres egen kreds øvrige

medlemmer, så man kan

sige, at engagementet breder

sig som ringe i vandet, og

dermed bliver det meget

kvalificerede tilbagemeldinger,

der kommer fra faggrupperne

til f.eks. høringssvar.

Det er rigtig godt, at vi nu får

udnytte hele det potentiale,

der ligger ude hos de enkelte

medlemmer.

det Faglige arbejde

Nedenfor fremgår nogle af de

emner, som faggrupperne har

arbejdet med på det seneste:

FaggruPPe materiel,

logistiK og aFtaler

Faggruppen mødes med

Beredskabsstyrelsen i regi af

Logistisk Koordinationsudvalg

(LKU). LKU arbejder med fornyelse

af rammeaftaler, herunder:

• Indsatsdragter og hjelme

Den nuværende rammeaftale

udløber den 1. februar. Der

skal derfor snarest igangsættes

et nyt udbud. FKB er

repræsenteret i processen ved

en repræsentant fra Thisted

Brandvæsen. I forbindelse

med det nye udbud skal

der ske evaluering og evt.

justering af de eksisterende

kravspecifikationer.

• Kemikalieindsatsdragter

Rammeaftalen udløber pr. 1.

juni. Også her er der nedsat

en arbejdsgruppe, hvor vi

er repræsenteret med en

repræsentant fra Københavns

Brandvæsen.

• Frigørelsesværktøj

Der arbejdes med at indgå en

ny rammeaftale om indkøb af

frigørelsesværktøj og afstivningsmateriel.

Vi har endnu

ikke nogen repræsentant

i dette arbejde.

Vi imødeser med forventning

de nye rammeaftaler

som jo alt andet lige er en

økonomisk fordel for kommunerne.

• Andre emner

LKU har fået en henvendelse

om en anden afmærkning af

holdledere. LKU besluttede,

at afmærkning af holdledere

og indsatsledere bør følge de

indsatstaktiske retningslinjer.

Et andet spændende

projekt er taktisk røgdykning.

BRTS har nedsat en gruppe,

som ser på brugen af skæreslukker.

Gruppens arbejdsområde

udvides, så den også

skal se på: Brugen af skæreslukker,

A-skum, overtryksventilation

og termokamera.

Alt sammen spændende

hjælpemidler, som vi allerede

nu benytter mere eller

mindre i beredskaberne rundt

omkring i landet

• Brancheudvalget for brand

og redning

En ny og spændende vejledning

om udarbejdelse af APV

for brand- og redningsbranchen

er undervejs, ligesom

der netop er foretaget en

revision af vejledningen om

stiger.

FaggruPPe Personale

og uddannelse

Faggruppen mødtes for første

gang den 12. januar, hvor

følgende blev drøftet:

• Erfaringerne fra indsatslederuddannelserne.

Eksamensformen på overgangsuddannelsen

blev

indgående drøftet og

revurderet.

• Kurset i Brandteknisk

Byggesagsbehandling

omlægges og søges forlænget

fra fire til seks ugers

varighed. I den forbindelse

overvejes det, om adgangskravet

skal lempes, så

holdlederuddannelsen

bliver adgangskriteriet

i stedet for indsatslederuddannelsen.

En referencegruppe

er nedsat og

mødtes første gang den

31. januar. FKB bidrager

med deltagere, der er udpeget

af Faggruppe Uddannelse

og Faggruppe Forebyggelse.

• Refusionsordningen for

overgangsuddannelsen

i Indsatsledelse blev drøftet.

En endelig afklaring forventes

primo februar 2011.

• Den nye brandmandsuddannelse

blev drøftet,

herunder overgangsbestemmelser.

• Der holdes et temamøde

i maj. Temaer til drøftelse

forventes at blive holdlederuddannelsen,vedligeholdelsesøvelser

og temadage

for instruktører.

FaggruPPe

Forebyggelse

Faggruppen er kommet godt

i gang med samarbejdet

med Beredskabsstyrelsens

Forebyggelsesafdeling. Der er


indsatslederuddannelsen er sat på skinner. Nu er der holdledernes tur.

planlagt, at der holdes to årlige

møder med Beredskabs-

styrelsen og både FKBs med-

lemmer i udvalget samt Bered-

skabsstyrelsen er meget positive

omkring dette samarbejde.

Faggruppen har endvidere

arbejdet med at fastlægge et

kommissorium for arbejdet.

Den er nået frem til følgende

målsætning: Formålet med

faggruppen er at være bindeled

mellem medlemmer og

FKBs bestyrelse inden for det

brandforebyggende område.

Faggruppen skal arbejde for

at fremme samarbejdet og

sikre erfaringsudvekslingen

blandt medlemmer samt til

andre interessenter som fx

Beredskabsstyrelsen.

Dette skal konkretiseres ved

fx at koordinere initiativer,

medvirke ved udarbejdelse

af høringssvar, samt repræsentere

eller finde egnende

repræsentanter til arbejdsgrupper.

FaggruPPe oPerative

Forhold

Også denne faggruppe

er kommet godt i gang.

Faggruppens fornemmeste

opgave, at indgå i Beredskabsstyrelsensarbejdsgruppe

Operative Forhold og

Beredskabsplanlægning, er

startet vel ud. Der er holdt to

møder, der foregik i en meget

åben atmosfære.

Arbejdsgruppen arbejder

blandt meget andet med

ensartede fagudtryk, så alle

er sikre på, hvad der menes –

både i redningsberedskabet,

men så sandelig også i forhold

til politi, regioner og

forsvar.

Skal vi udnytte SINEs

muligheder for tværgående

kommunikation, er vi nødt til

at tale og forstå de forskellige

begreber på samme måde.

Også rekruttering af

deltidsansatte brandfolk er

blevet berørt. En kommende

revision af ODIN er blevet

behandlet i en underarbejdsgruppe.

Faggruppen vil også

blive involveret i den kommende

revision af retningslinjer

for indsatsledelse.

Faggruppen indgår desuden

i andre samarbejds-

fora om emner, der ikke

behandles i Beredskabsstyrelsens

arbejdsgruppe.

FaggruPPe

Planlægning, strategi

og udviKling

Det gode samarbejde med

bl.a. Beredskabsstyrelsen,

Kommunernes Landsforening

og Forsvarsministeriets

Beredskabskontor udbygges

til stadighed, og der er en

god og direkte dialog, hvor

der lyttes til foreningens

synspunkter.

Der har blandt andet været

holdt møde i det nye Kommu-

neudvalg under Beredskabsstyrelsen,

hvor FKB sammen

Kommunaldirektørforeningen

og Kommunernes Landsforening

drøftede aktuelle,

beredskabsfaglige emner.

Formålet med Kommuneudvalget

er da også gennem en

åben dialog i gensidig tillid

mellem Beredskabsstyrelsen

og de kommunale aktører inden

for redningsberedskabet

at underbygge helheden

i beredskabet og styrke det

niveaudelte beredskab, samt

styrke Beredskabsstyrelsens

strategiske overvejelser og

prioriteringer om beredskabet.

Samtidig skal udvalget

bidrage til en fælles forståelse

for vilkår, opgaver og udfordringer

for det niveaudelte

beredskab gennem drøftelser

og gensidig udveksling af

information. Endelig arbejder

udvalget for at skabe overblik

over beredskabsområdet

med henblik på at fremme et

effektivt og smidigt samarbejde

på tværs af faglige og

organisatoriske skel.

de Kommende måneder

Det forventes, at der snart

kommer en ny bekendt-

gørelse om den risikobaserede

dimensionering, og her bliver

det spændende at se, om

kravet til en afgangstid på fem

minutter bortfalder, og hvad

der evt. bliver sat i stedet.

Forsvarsministeriet skal have

udarbejdet en ny aftale med

forligspartier om det statslige

redningsberedskab, og her er

der allerede givet tilsagn om

at vi vil blive inddraget i arbejdet

med den nye aftale.

Det kan jeg kun påskønne.

BRANDVÆSEN

13

fKb


fKb

Nu er det tid at tænke

på kandidater

Opfordring til kredsene: Kom med forslag og find gerne en, der vil stå for årsmøderne

Af Erik Weinreich

På FKBs næste generalforsamling

den 26. august skal der

vælges mindst et nyt bestyrelsesmedlem,

idet Jesper

Djurhuus ikke ønsker genvalg.

På valg er også næstformand

Niels Christensen, der genopstiller.

Bestyrelsen lægger op til

en stor åbenhed omkring

mulige kandidater, og

formanden Niels Mørup opfordrer

kredsene til at diskutere

emner og komme med

- Brandsikkerheden skal ligge hos den

rette myndighed.

Sådan skrev beredskabschef Jørgen

Pedersen fra Aalborg for tre år siden

i en leder i BRANDVÆSEN med tydelig

adresse til, at det alene bør være den

kommunale beredskabsmyndighed,

der vurderer brandsikkerheden både

ved byggeriet og efterfølgende ved

brandsyn.

Den sandhed er der ikke ændret på,

og FKB kan derfor ikke støtte et forslag

fra økonomi- og erhvervsministeriet om

14 BRANDVÆSEN

forslag, således at bestyrelse

og kredsformænd har

mulighed for at drøfte sagen

på de kommende kredsformandsmøder

og efterfølgende

indstille kandidaterne

i forbindelse med indkaldelse

til generalforsamlingen i det

nummer af BRANDVÆSEN,

der udkommer 8. juni.

Bestyrelsen vil gerne

i den sammenhæng anmode

kredsene om at finde en

kandidat, der som en del

af bestyrelsesarbejdet vil

påtage sig arbejdet med

planlægning af foreningens

årsmøde. Derved kan der

frem mod årsmødet i 2012

foretages en overdragelse af

opgaven fra bestyrelsens nuværende

årsmødearrangør

Sven Urban Hansen.

Efter vedtægterne skal

indstilling af kandidater ske

med hensyntagen til en bred

faglig og geografisk fordeling

blandt bestyrelsens medlemmer.

at samle en del af byggesagsbehandlingen

i regionale centre.

Hvis brandvæsnet først ser en ny

bygning, når den er færdig, vil det blive

langt dyrere at rette brandtekniske fejl,

end hvis man kan rådgive bygherren på

et tidligt tidspunkt. Er byggetilladelsen

givet, er det end ikke muligt at stille krav

om andre ændringer, end de Driftsmæssige

Forskrifter fordrer.

Specielt det første brandsyn bliver

vanskeligere – og kræver flere ressourcer

– hvis brandvæsnet ikke på forhånd

4 uger inden indkaldelse til

generalforsamlingen – dvs.

senest den 11. maj – kan

mindst 10 A-medlemmer

opstille egne kandidater.

I ovenstående er der set

bort fra det igangværende

arbejde med at forny foreningens

struktur, som muligvis

kan resultere i vedtægtsændringer

og dermed en anden

valgprocedure.

ByggESAgER BøR foRBlIVE

hoS kommUNERNE

FKB kan ikke støtte forslaget om at samle en del af byggesagsbehandlingen i regionale

centre. Det kan blive en kostbar løsning for bygherren, hvis den brandtekniske rådgivning

kommer ”for sent”

Af Ole Nedahl, medlem af bestyrelsen for FKB

kender forudsætningerne for og formålet

med byggeriet. Der er også synergieffekt

ved, at de samme eksperter i brandtekniske

spørgsmål både er sagsbehandlere

– eller rådgivere for byggemyndigheden

– i byggefasen og efterfølgende ved

brandsyn af bygninger og brandfarlige

virksomheder, der er omfattet af beredskabsloven.

Lige som det kommunale beredskab

fungerer bedst ud fra nærhedsprincippet,

er det vigtigt med et lokalkendskab

i byggesager.


En af verdens bedste brandhjelme

Godkendt iht.

EN 443:2008

Naturligvis!


Sådan reddes

deltidsbrandmanden

Hvis deltidsbrandmanden skal overleve, skal man vide, hvorfor han er det.

Første undersøgelse nogensinde giver svaret. Rapport fra FKB og Falck er vigtigt værktøj

16 BRANDVÆSEN

Af Erik Weinreich

At være brandmand er en

livsstil med vigtige værdier

som at ville gøre en forskel,

opleve spænding, være en

del at et kammeratskab og

opnå anerkendelse – og

selv om lønnen ikke har den

højeste prioritet, så er lønnen

vigtig som en påskønnelse

for en indsats, hvor man

tilsidesætter privatlivet og

ind i mellem sætter liv og

helbred på spil.

Mikkel Bøhm, cand. soc.

i virksomhedsstudier og

kommunikation, har som den

første nogensinde ikke alene

i Danmark men formentlig

i hele verden undersøgt,

hvorfor mennesker vælger

at blive deltidsbrandmænd

– og hvorfor de måske

vælger at holde op. Han fik

opgaven af FKB og Falck

for små to år siden, og den

rapport, som nu er færdig,

vil fremover være et vigtigt

værktøj for de politikere

og beredskabsfolk, der har

ansvaret for kommunernes

serviceniveau.

Rapporten kommer således

med anvisning på, hvad man

lokalt kan gøre for at hverve

og fastholde deltidsbrandfolk

afhængig af, om der er

Samfundet har brug for

deltidsbrandmænd som

michael Schandorff, der

altid er parat til at springe

i indsatsdragten og redde liv

og værdier, uanset om han er

hjemme eller på arbejde som

rådhusbetjent i Sorø.


tale om større provinsbyer,

mellemstore provinsbyer eller

yderområder.

tal med

arbejdsgivere

En arbejdsgruppe under

flere ministerier anbefaler

rekruttering via jobportaler

på nettet, men det løser

næppe problemet, konkluderer

rapporten. Rekruttering

bør foregå lokalt og måske

koncentrere sig om lige

præcis det lokalområde, der

ligger nærmest brandstationen,

fordi responstiden er et

vigtigt parameter.

Hidtil har gruppen af

brandmænd ofte været selvsupplerende

på den måde,

at eksisterende brandmænd

har kendt og anbefalet andre

til at være med, men denne

netværksrekruttering er ikke

længere nok.

Derfor kan kampagner

være en del af mulighederne,

og rapporten anbefaler

beredskaberne at søge tilskud

fra Statens pulje til lokale

initiativer. Her er det ikke

mindst vigtigt at henvende

sig til hovedarbejdsgiverne

om vigtigheden af, at de

stiller arbejdskraft til rådighed

for beredskaberne

i dagtimerne.

Der er flere eksempler

på, at beredskaber har

haft glæde af målrettede

rekrutteringskampagner

i samarbejde med ledelserne

på de offentlige og private

virksomheder, der ligger

tæt ved brandstationen.

Der er også mulighed for

at lade jobbet som deltidsbrandmand

være en del af

stillingsbetegnelsen for visse

kommunale jobs, men kun

meget få kommuner benytter

denne mulighed.

ingen suPermænd

En vigtig del af rekruttering

ør

Varde Kommune søger en beredskabsinspektør pr. 1.

april 2011.

Som beredskabsinspektør består dine arbejdsopgaver i

deltagelse i indsatsledervagten, brandsyn, førstehjælp,

brandteknisk sagsbehandling, de frivillige m.m.,

afhængig af din erfaring og forudsætninger. Vi

forventer du er i besiddelse af solid viden inden for det

brandmæssige område.

Hele stillingsopslaget kan ses på www.vardekom.dk.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte

beredskabschef Vagn P. Lund, 7994 6520

eller via mail vapl@varde.dk.

Ansøgning vedlagt CV og relevant bilag sendes mærket

"beredskabsinspektør" til:

Varde Kommune

Personale og Udvikling

Bytoften 2

6800 Varde

eller på e-mail stillingsopslag@varde.dk.

Ansøgningsfrist er mandag 21. februar 2011, kl. 08.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8

EKSTRÖM11498

af nye deltidsbrandfolk bliver

at trænge gennem de myter,

der omgiver faget, fx myten

om brandmand som en slags

supermænd. Den kan virke

afskrækkende på mulige

kandidater.

Der er også uopdyrkede

potentialer i grupper, som

man normalt ikke forbinder

med det at være deltidsbrandmand.

Både kontorfolk

og kvinder kan måske

erstatte de erhvervsgrupper,

der ikke længere er

så fleksible til pludselig at

kunne forlade deres fuldtidsarbejde.

vent På

sidstemanden

Endelig går rapporten tæt

på selve responstiden, som

er en hindring både i for-

hold til rekruttering og i for-

hold til at fastholde de nu-

værende deltidsbrandfolk.

Det gælder om at sikre, at alle

Skæreslukkere kan bruges overalt

Med skæreslukker er der fokus på:

• høj effektivitet

• lav følgeskade

• sikkert arbejdsmiljø

Beredskaber der bruger skæreslukker metodeudvikler og har et erfa-forum.

Følgende har skæreslukker:

i en vagtordning får mulighed

for at komme med på

indsats. Ellers får de ikke

det nødvendige kick. Rapporten

foreslår derfor en

vagtordning, hvor nogle af

de brandfolk, der bor tæt på

brandstationen og normalt er

garanteret en plads på brandbilen,

indgår i en roterende

backup-ordning for at give

plads til dem, der bor lidt

længere væk.

Det harmonerer ganske

vist ikke med, at brandbilen

altid skal køre hurtigst muligt,

men på længere sigt kan

det sikre, at der er brandfolk

nok til at bemande førsteudrykningen.

Rapporten om deltidsbrandmænd

er færdig

her i februar og vil

kunne hentes på

FKBs og Falcks

hjemmesider.

Odense Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen

Gladsaxe Brandvæsen - Københavns Brandvæsen

Svendborg Brandvæsen - Vestegnen Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen Tinglev

Se gerne mere på www.gearteam.dk

- og følg løbende debatten i fagpressen.

GearTeam

Æblehaven 26 • 3400 Hillerød

Tlf: +45 4824 0717 • www.gearteam.dk

EKSTRÖM10491

BRANDVÆSEN

17


Alt blev diskuteret

og intet

vedtaget på FKBs

december-workshop – og det

var lige præcis hensigten, da

30 A-medlemmer mødtes på

Hotel Nyborg Strand for at

debattere, hvordan foreningen

tilpasser sig samfundets

forandring. Workshoppen var

første del af en 5-trins-raket

med det formål at engagere

endnu flere medlemmer

18 BRANDVÆSEN

Af Erik Weinreich

Brandvæsen Workshop

i foreningens arbejde, og en

grundig planlægning sendte

raketten godt på vej mod et

bredere ejerskab.

Workshoppen fungerede

som en stor brainstorm, der

tog udgangspunkt i, hvad

der allerede fungerer godt,

hvilke udfordringer foreningen

står over for, samt

forslag til, hvordan foreningen

skal håndtere disse

udfordringer. Resultatet blev

over 200 input, inddelt i fem

hovedemner.

Efterfølgende har fem

arbejdsgrupper analyseret de

mange kommentarer i et oplæg

til næste trin i raketten:

Workshop II den 2. marts.

Som tredje trin samler

bestyrelsen op og udarbejder

eventuelt forslag til vedtægtsændringer,

der som fjerde

trin bliver diskuteret på kredsformandsmødet

den 7. april.

de fire arbejdsgrupper

fik alle

debatteret de fire

hovedemner.

Søren ipsen, bestyrelsens

sekretær, havde

det forkromede overblik

over alle input.

Raketten

kom godt fra start

FKBs planlagte forandring lander

på generalforsamlingen til august

Det hele skal så gerne som

femte trin lande på generalforsamlingen

til august.

temaer

Workshoppen havde fire

hovedtemaer:

• Strategi- og handlingsplan

• Organisering og struktur

• Sekretariatsfunktion, forretningsgange

og kommunikation

• Bestyrelsens sammensætning

og løbende udskiftning


Det hører med til FKBs kernevirksomhed,

at så mange

medlemmer som muligt deltager

i det beredskabsfaglige,

og på workshoppen foreslog

flere, at beredskabschefer og

deres nære medarbejdere skal

have ret til at bruge en del af

deres kommunale arbejdstid

på fagligt arbejde i arbejdsgrupper,

udvalg og bestyrelse

– ja, måske nærmest havde

pligt til det.

Det faglige arbejde havde

da også en central placering

i langt de fleste indlæg ud fra

et ønske om både at styrke

redningsberedskabet generelt

og at højne fagligheden hos

medlemmerne og ikke mindst

beredskabscheferne.

Det sidste kunne være krav

til kommende beredskabschefer

om en uddannelse

som professionsbachelor eller

en akademisk overbygning

i forsvarets regi – eller som et

minimum DOL-niveau (Den

Offentlige Lederuddannelse).

Dertil en passus i kontrakten

om, at det er ok at bruge en

dag om ugen på bestyrelsesarbejde

eller andet fagligt

foreningsarbejde.

Tilsvarende kan stillings-

opslag for beredskabsinspektører

indeholde en forventning

om, at de deltager

i diverse arbejdsgrupper.

Det gælder også om at

styrke den kommunalpolitiske

forståelse

for FKBs

faglige

arbejde.

Fx er det

vigtigt at

refererer

fra foreningsarbejdet

i de

lokale beredskabskommissioner,

så politikerne

får indblik i beredskabets

udfordringer.

Brandvæsen Workshop

fkBs kernevirksomhed

Saglig og faglig debat med holdninger: Fagligheden i centrum. Flere opgaver til kredsene

og flere aktive medlemmer. Kommende bestyrelsesmedlemmer kan findes i faggrupperne.

Faglige krav til beredskabschefer og ret til beredskabsfagligt udvalgsarbejde

Af Erik Weinreich

Kredsene siKrer

Kvaliteten

Faggrupperne med repræsentation

fra kredsene fungerer

godt og har blandt andet forbedret

kvaliteten og bredden

i FKBs høringssvar. I det hele

taget har kredsene fået mere

indflydelse, og fra udsagnene

på workshoppen at dømme

Holdninger

Omtalen fra FKBs

workshop viser tendenser

fra debatten men er

ikke udtryk for

beslutninger.

vil udviklingen fortsætte med

forankring af endnu flere

opgaver i kredsene.

På den ene side er det vigtigt,

at bestyrelsen er repræsenteret

i faggrupperne for

at sikre et tværgående

overblik,

men på den

anden side

kan bestyrelsenoverlade

de

ikke-strategiske

mødefora

til øvrige

A-medlemmer

– og måske

kan også nogle af de

nuværende B-medlemmer

aktiveres, fx ved at ændre

kravet til at blive A-medlem.

I det hele taget styrkes

foreningen, når engagerede

og fagligt kompetente

medlemmer bliver inddraget

i arbejdet.

dilemma

I forhold til sammensætningen

af FKBs bestyrelse

bekræftede workshoppen

dilemmaet mellem geografisk

fordeling både på landsbasis

og i forhold til landkommuner,

større provinsbyer og de

store byer – samt ønsket om

en bred, faglig spredning.

Og vejer disse ønsker tungere

end 100 % demokrati?

I øjeblikket er bestyrelsen

i realiteten selvsupplerende,

fordi der sjældent opstilles

modkandidater til bestyrelsens

forslag. Det sikrer en vis

kontinuitet og mulighed for

at tilgodese i hvert fald nogle

af førnævnte ønsker.

Flere deltagere foreslog en

større indflydelse fra kredsene,

hvilket andre mente

var sikret gennem den nye

faggruppe-struktur, som

også vil modvirke interessenetværk

som parallel til

foreningsarbejdet.

Faggrupperne vil også blive

er naturligt sted at rekruttere

nye talenter til bestyrelsen,

mente en deltager.

Oven i kommer opgaven

med at sikre Bornholms repræsentation

og at tilgodese

den anden virkelighed, som

opleves på Færøerne og

Grønland.

BRANDVÆSEN

19


Hvad

skal en ny

strategi- og

handlingsplan for

FKB fokusere på?

Måske koordinerende

alarmcentraler og i det hele

taget koordinering på skadesteder

og en mere rationel

udnyttelse af ressourcerne ved

altid at sende det nærmeste

og hurtigste beredskab.

Det var nogle af forslagene

på workshoppen, hvor en

20 BRANDVÆSEN

Brandvæsen Workshop

FKB sætter

fokus på

Af Erik Weinreich

fornyelse af strategi- og

handlingsplanen fra 2005

var til revision, både fordi

den bør gennemgås med

jævne mellemrum, og fordi

flere af punkterne fra 2005 er

opfyldt.

Blandt de andre forslag til

strategiområder kan nævnes:

• Modulopbyggede uddannelser

til fx brandteknisk

byggesagsbehandling,

Niels mørup,

fKb-formand,

glædede sig over

en positiv workshop

med engagerede

deltagere.

Det er på tide at forny strategi-

og handlingsplanen

brandsyn og indsatsleder.

• Arbejde for et bredere

samarbejde på tværs af

kommunegrænser om

brandsyn, indkøb, indsatsledelse

m.v.

• Samarbejde omkring

præhospital indsats.

• Mere fokus på kvalitet

i opgaveløsningen frem

for på regler som afgangstiden.

• Mere fokus på forebyggelsesområdet.

• Mere og bedre videndeling

om udarbejdelse af risikobaseret

dimensionering,

beredskabsplaner og

lignende.

• Udbygning af det

nordiske og internationale

samarbejde, herunder

videndeling på

tværs af grænser.

• Indførelse af gebyr på

brandteknisk byggesagsbehandling.

Derudover var der forslag om

en årlig revision af strategi-

og handlingsplanen i kredsformandskabet

og i hvert fald

fokus på et bredt ejerskab

i foreningen.


Sekretariatet

kan styrkes

yderligere

Tilknytning af tidligere beredskabsfolk

må gerne styrkes

Af Erik Weinreich

FKB har brug for et smidigt sek-

retariat, og uddelegering af

opgaven til Larsen & Partnere,

der også står for medlemsbladet

BRANDVÆSEN, har været

en god aflastning for bestyrelsen,

der nu bedre kan koncentrere

sig om de mere strategiske

områder. Samtidig er det

en fordel med fælles indgang

til sekretariat, årsmøde og

bladets redaktion. Ligeledes er

tilknytning af tidligere kollegaer

til sekretariatsarbejdet en

gevinst, som gerne må styrkes

fremover.

Men sekretariatsfunktionen

er ikke fastlagt i alle detaljer,

Brandvæsen Workshop

1 workshop.

24 timer. 30

deltagere. 214

nedskrevne input.

dyb koncentration

og intensivt

samvær.

og deltagerne i workshoppen

bidrog bl.a. med forslag til

en styrket kommunikation fra

såvel bestyrelse som sekretariat

til medlemmerne.

Det kunne være om

høringssvar, overblik over

emner, der arbejdes med i

foreningen, temadage om nye

regelsæt som bygningsreglement

eller brug af foreningens

hjemmeside til erfaringsudveksling.

Hjemmesiden kan

også udvides med undersider

for kredsene, som kredsene

selv vedligeholder ud fra at

frem for, at få laver meget, så

lad mange lave lidt.

BRANDVÆSEN

21


22 BRANDVÆSEN

Serviceniveauet er afgørende

Beredskabets serviceniveau og beliggenhed har en større betydning for lokalsamfundet,

end de fleste tænker over i dagligdagen. Det er ikke ligegyldigt, om brandsprøjten ankommer efter

5, 10 eller 20 minutter, hverken for brandslukningen eller i værste fald for, om en virksomhed

går konkurs efter en brand.

Det bedste beredskab er at forebygge, at brande opstår, og at sikre at små brande bliver opdaget

i tide. Og når det så alligevel går galt, skal beredskabet kunne nå frem og slukke branden, inden de

altædende flammer får helt uoverskuelige konsekvenser, både menneskelige og økonomiske.

Brandstationers naboer får

billigere forsikringer

Nogle virksomheder ligger så langt væk, at responstiden er næsten uden betydning,

vurderer Tryg Forsikring

Store virksomheder, der ligger

nærmere brandstationen

end 7 km, kan opnå 10 %

rabat på forsikringen, mens

virksomheder længere væk

ikke får den samme rabat.

Det er den meget forenklede

virkelighed, der tydeligt

viser, at forsikringsselskaberne

tager brandsprøjternes

responstid med i deres risikoberegninger.

De 7 km stammer fra en

gammel vejledning fra forsikringsbranchen

og er udtryk

for den voldsomt forøgede

risiko for ikke at kunne redde

en brændende bygning,

hvis responstiden er over

10 minutter.

På baggrund af vejledningen

kan der gives yderligere

5 % rabat, hvis brandstationen

er døgnbemandet

og derfor har en hurtigere

responstid.

I begge tilfælde er det et

krav, at den pågældende

virksomhed har et ABA-anlæg

med direkte forbindelse til

brandstationen, fortæller

chefingeniør Erik Møller fra

Tryg Forsikring.

Lidt barskt nævner han, at

en brandfarlig virksomhed,

fx en træbearbejdnings-virksomhed

langt ude i landzone

er i en helt anden og høj

risikogruppe og måske ligefrem

får et tillæg i præmien.

Hvis brandvæsnet først er

fremme efter 20 minutter, vil

en indsats ofte kun bestå i at

hindre branden i at brede sig

til andre bygninger.

I sådanne tilfælde påtager

Tryg sig rollen som risikorådgiver

og vil måske anbefale

sprinkleranlæg med en eller

Af Erik Weinreich

to vandforsyninger og/eller

en brandsektionering af

bygningen for at mindske

risikoen for en storbrand.

EN BRANDfARlIg VIRkSomhED, fx EN

TRÆBEARBEJDNINgS-VIRkSomhED lANgT

UDE I lANDzoNE ER I EN hElT ANDEN

og høJ RISIkogRUppE og kANmåSkE

lIgEfREm få ET TIllÆg I pRÆmIEN

Dette vurderes ved en

risikovurdering, som Tryg

foretager i samarbejde med

virksomheden.

Han opfordrer også gerne

virksomheder til at invitere

brandvæsnet ind og holde

brandøvelser eller til sammen

med brandvæsnet at

gennemgå bygningerne for

at udpege særlige risici og

vigtige indsatsområder med

nøglemaskiner. Den slags kan

udløse rabat på forsikringspræmien

som tegn på en god

risikostyring i virksomheden.

Det samme gør sig gældende

for de virksomheder,

der opretter egen indsatsstyrke

med egne, uddannede

røgdykkere.

Ovenstående gælder for

store virksomheder, der gennemgås

af Trygs ingeniører.

Præmier til små og mellemstore

virksomheder udregnes

oftest efter faste tariffer.

beKymring

Som udgangspunkt går

Erik Møller ud fra, at der er

et velfungerende brand-

væsen overalt i Danmark,

og han er derfor bekymret

over, at ikke alle kommuner

har set realistisk på hvilke

virksomheder, de har i forhold

til beredskabets dimensionering.

Han indrømmer, at forsikringsselskaberne

ikke tjekker

op på ændringer hos de enkelte

brandvæsner eller følger

med i, hvordan de fungerer

overalt i landet.


eredskabets indsats indgår

i den samlede vurdering

Konsekvensen af et lille serviceniveau er ikke tydelig nok

Af Erik Weinreich

Nej, det var ikke dimensioneringen

af beredskabet

i Hillerød, der for nogle år

siden fik Novo Nordisk til

at genoverveje udvidelser

af produktionsanlægget

i Hillerød, men beredskabets

service-niveau indgik som en

af flere faktorer i grundlaget

for hele projektet.

Hos Novo Nordisk er

beredskab lige som al anden

sikkerhed en vigtig del af

Tre gange gennem sin 102-

årige eksistens har Palsgaard A/S

ved Juelsminde været ramt af

en storbrand: I 1948, i 1972

og senest en weekend i 2000,

hvor branden hærgede

virksomhedens laboratorium,

administration, bibliotek og

kantine. I 1972 gik det ud

over produktionen.

Palsgaard er med sine

250 ansatte egnens største

virksomhed, og brandene

har været med til at sætte

ekstra fokus på sikkerheden

både på virksomheden og

i lokalsamfundet. Brandvæsnet

for Juelsminde har station

i Klakring og har tilkaldemandskab

med fem minutters

helheden og indgår ofte

i selskabets vurderinger,

fortæller Ane Meyland, der

er brandansvarlig hos Novo

Nordisk og selv har en fortid

i beredskabet:

- Beredskabets indsats

i lokalområdet betyder også

en del for Novo Nordisk’ forsikringspræmie,

også selv om

selskabet har en stor selvrisiko.

- På alle områder er sikkerhed

en væsentlig faktor

responstid, men siden 2002

har tanksprøjten i dagtimerne

på hverdage på Palsgaard og

været bemandet af deltidsbrandmænd,

der netop er

fuldtidsansat på virksomheden.

Ordningen var oprindelig

et ønske fra lokalsamfundet,

fordi det kneb med at finde

i moderne industri, herunder

også brandsikker-

hed og det beredskab, der

skal afhjælpe, og kommunerne

må huske at lægge

vægt på værdisikringen.

Konsekvensen af et underdimensioneret

beredskab

er ikke tydelig nok for

hverken virksomheder eller

kommuner.

- Man kan sige, at hvis beredskabet

gøres dét mindre,

deltidsbrandfolk, men som

en bonus er responstiden

forbedret til kun et minut.

siKKerhed

giver ulemPer

En anden følge er, at ansatte

på Palsgaard ved, hvordan

de skal agere ved en brand,

at det kun kan hjælpe folk ud

af bygninger, skal virksomheder

nok overveje, om de vil

flytte eller måske have eget

beredskab.

- Her fra Novo Nordisk

har jeg kontaktet de kommuner,

hvor vi har produktion,

om deres beredskab,

for at vi kan optimere

vores eget beredskab, siger

Ane Meyland.

Brændt virksomhed skyr ilden

Hurtig respons ved Juelsminde i dagtimerne, når tanksprøjten står på stor virksomhed

Af Erik Weinreich

palsgaard a/S

Virksomheden Palsgaard fremstiller emulgatorer og stabilisatorer

til fødevarebranchen. Den årlige omsætning

er på 700 mio. kr.

Virksomheden ejes af Schou-Fondet, der er en

erhvervsdrivende fond.

så en lille brand forhåbentlig

ikke når at udvikle sig,

men direktør Birger Brix

lægger ikke skjul på, at der

følger nogle ulemper med

for produktionen, når nogle

medarbejdere pludselig slipper,

hvad de har i hænderne

og styrter af sted.

Netop fordi Palsgaard A/S

er en procesindustri, skal der

altid være kolleger til at dublere

brandfolkene. Af samme

grund er deltidsbrandfolkene

fordelt på forskellige afdelinger.

Så netto er ordningen en

omkostning for virksomheden,

der mere ser på det som

en samfundsopgave, siger

Birger Brix.

BRANDVÆSEN

23


Risikabelt med

over 7 km til

brandstationen

Forsikringsselskaberne må vurdere

risikoen, når præmien beregnes, og

afstanden til brandstationen er en

væsentlig faktor for, om en bygning kan

reddes ved en brand

Af Erik Weinreich

- Hvis afstanden til brandstationen

er over 7 km, forventer

vi ikke, at brandvæsnet

kommer tidsnok frem til, at vi

kan redde de store værdier

i en brændende virksomhed,

med mindre der er sprinklere

eller brandadskillelser.

- På den baggrund lavede

forsikringsbranchen tilbage

50%

Risikoen for at lukke eller for at blive

overtaget af et andet firma er

enorm for store og mellemstore

virksomheder, der efter en storbrand

må stoppe produktionen i blot et

halvt år.

Tal fra forsikringsbranchen viser

tydeligt, at 50 % af sådanne virksomheder

ikke vil overleve som selvstændige.

Halvdelen af dem vil lukke, og

24 BRANDVÆSEN

i 1984 en vejledning om

differentieret rabat til de

store virksomheder, der

ligger nærmere end 7 km, og

som har en ABA-alarm med

direkte forbindelse til brandstationen:

Hvis brandstationen

har døgnbemanding og

sender mindst ni mand og

en indsatsleder, giver vi 15 %

lukker eller

bliver overtaget

En storbrand på en virksomhed får altid alvorlige følger, og mange virksomheder

overlever ikke

Af Erik Weinreich

rabat, og lyder udrykningen

på mindst fem mand og en

indsatsleder, giver vi 10 %

rabat på forsikringspræmien.

Meldingen kommer fra Poul

Korsholm fra Topdanmarks

ingeniør- og sikringsafdeling,

og han understreger, at der er

tale om forsikringsbranchens

retningslinjer, hvor også

andre parametre spiller ind

i beregning af eventuel rabat

på præmien. Men det rykker

ikke ved, at Topdanmark

realistisk må vurdere, at en

brand i en virksomhed langt

fra brandstationen vil være

fuldt udviklet, inden brandvæsnet

når frem. Her vil

bygningsmassen, brandsektionering

og afstande mellem

bygninger spille ind, for det

har ingen praktisk betydning

for skaden på den første

bygning, hvornår brandvæsnet

kommer.

Og det er vel at mærke

i Danmark, hvor man forventer,

at brandvæsnet når frem og

laver en aktiv slukningsindsats.

den anden halvdel bliver overtaget af

konkurrenter.

Kun omkring 50 % af virksomhederne

vil efter genopbygning kunne

fortsætte som selvstændige.

Tallene er fra Skandinavien og gælder

typisk for produktionsvirksomheder

med kun et produktionssted.

Heldigvis er der ikke ret mange af

den slags brande om året, fortæller

I andre lande som fx Norge

med meget store afstande er

risikobilledet et helt andet.

Her er lokale virksomheds-

beredskaber til gengæld

langt mere almindelige end

i Danmark.

sKumisolering

Øger risiKoen

En særlig risiko er bygningsmaterialer

som fx brandbar

isolering som polystyrenskum

i taget. Tre store brande hos

Danish Crown udviklede sig

alle kraftigt netop på grund

af brandbar isolering i taget,

og brandene viser tydeligt,

at der her ikke er en reel

mulighed for at slukke. En

sandwich med sådant skum

vil helt klart fordyre forsikringspræmien.

- Vi har en forpligtelse

over for reassurandører til

at afdække sådanne risici,

understreger Poul Korsholm.

Ikke mindst i udlandet har der

været meget stor fokus på

brande i brandbar isolering.

Erik Møller, der er chefingeniør

i Tryg.

En helt anden følge af en storbrand

kan være, at virksomheden i forbindelse

med genopbygningen vælger

at flytte til et andet sted i Danmark

eller i Europa, typisk Polen. Enhver

flytning betyder tab af lokale

arbejdspladser.


– Styrelsen skal orienteres,

hvis man sparer et slukningstog

Den risikobaserede dimensionering må ikke ændres, uden at Beredskabsstyrelsen

orienteres om konsekvenserne. Politikerne har ret til at spare på beredskabet,

og beredskabschefen har pligt til at fortælle, hvad besparelserne betyder for

serviceniveauet. I Fredericia fik beredskabschef Kaj Petersen udskudt, at det tredje

slukningstog blev sparet væk

Af Erik Weinreich

Besparelser hos beredskabet

må ikke gå ud over serviceniveauet,

uden at Beredskabsstyrelsen

orienteres om konsekvenserne,

understreger

beredskabschef Kaj Petersen

i Fredericia. Han vil ikke anfægte

politikernes ret til lægge

budgetter og fastlægge

et kommunalt serviceniveau,

men når den risikobaserede

dimensionering er indsendt

til Beredskabsstyrelsen, er

det beredskabschefens pligt

at orientere Styrelsen, hvis

dimensioneringen ændres:

- Mange vil kunne klare en

besparelse på 50.000 kr. uden

de store konsekvenser, men

i Fredericia fik vi besked på at

spare det tredje slukningstog,

og en sådan beslutning er en

ændring af dimensioneringen

og dermed af aftalegrundlaget

for, hvad vi kan.

- Jeg vil acceptere en sådan

beslutning, for ingen kan

gøre sig til

dommer

over, hvad

der er rigtigt,

men

først har jeg pligt til at fortælle

politikerne om konsekvenserne,

og efterfølgende

en autosprøjte og en tankvogn

var lige ved at blive sparet

væk i fredericia.

beslutning om besparelsen

er udskudt men ikke aflyst.

foto: fredericia brandvæsen.

skal jeg orientere Beredskabsstyrelsen.

- Vores tredje slukningstog

er ikke den nyeste bil, men

den kører trods alt 10-15

gange om året, når alarmen

lyder samtidig med, at de

to andre slukningstog er

optaget andre steder. Her

vil vi i givet fald skulle finde

andre løsninger som at vente

eller at bede om hjælp fra en

nabokommune, hvilket vil

tage 10-15 minutter ekstra.

Det er konsekvensen, siger

Kaj Petersen og fortsætter:

- Vi har faste folk på

brandstationen til det første

slukningstog, mens de efterfølgende

bemandes med

deltidsbrandfolk, og besparelsen

ved at fjerne det tredje

slukningstog er blot 130.000 kr.

0,6 %

2011-budgettet for

beredskabet i Fredericia

er på 11 mio. kr., hvilket

er 0,6 % af hele kommunens

budget.

De 11 mio. kr. er nettoudgiften,

efter at beredskabets

indtægter er

trukket fra. Nettoudgiften

ligger 8 % under,

hvad beredskabet på

landsplan udgør

af de kommunale

udgifter.

for både driften af køretøjet

og løn til deltidsfolkene.

- Til gengæld for en beskæring

skal vi redegøre for,

hvordan vi efterfølgende vil

håndtere vores opgaver, og den

krævende proces at lave en ny

dimensionering er ikke gratis.

- I Fredericia er beskæringen

derfor aflyst indtil videre, og vi

skal så se på den ved den kommende

revidering af dimensionering

og beredskabsplan.

Kommunerne skal dimensionere

beredskabet efter

lokale risici som store og farlige

virksomheder, plejehjem

og daginstitutioner, og Kaj

Petersen føler det som sit ansvar

at beskrive, hvilke følger

et ændret serviceniveau vil få

for borgerne, inden politikerne

tager deres beslutninger.

En sådan beskrivelse af

kon-sekvenser er beredskabschefens

eneste værktøj i for-

hold til dimensioneringen af

beredskabet.

BRANDVÆSEN

25


SiNe

26 BRANDVÆSEN

mUlIghED foR

DISpENSATIoN fRA

VEJlEDNINgEN

Vejledningen om brug af SINE-nettet er blevet mere præcis. Den endelige udgave

rummer ingen overraskelser. Forslag om ”låne-terminaler” undersøges nærmere

Vejledningen om brug af

SINE-nettet er blevet mere

entydig i forhold til det forslag,

som SINE-sekretariatet

udsendte for et år siden.

SINE-sekretariatet har lyttet til

brugernes kommentarer, og

egentlig er der ingen overraskelser.

Vejledningen indeholder

således fortsat et krav om, at

alle køretøjer, der deltager

i beredskabernes normale

udrykninger, skal have en

fastmonteret SINE-terminal,

dvs. også vandtankvogne.

Men der er mulighed for

dispansation, hvis man over

for SINE-sekretariatet kan

godtgøre særlige forhold. Der

vil være gråzoner, hvor reglerne

kan synes urimelige, og

det er SINE-sekretariatet villig

til at se på, lover projektchef

Lars Bo Kjær.

Beredskabschef Christian

Thostrup på Fanø mener

eksempelvis, at han har sær-

lige forhold, når flere af øens

udrykningskøretøjer har under

fem udrykninger om året.

I den nye tekst er selve

begrebet udrykningskøretøjer

blevet præciseret således, at

reglerne om fastmonterede

terminaler gælder for udrykningskøretøjer,

der er omfattet

af to bekendtgørelser og

ikke bare en af dem. Derfor er

rustvogne ikke med, hverken

fra bedemænd eller fra Falck.

Pligt og ret

Noget helt andet er, at der er

forskel på, i hvilke køretøjer,

man har pligt til at montere

en SINE-terminal, og i hvilke

man har ret. Faktisk må der

bruges SINE-terminaler

mange steder, og i realiteten

Af Erik Weinreich

skadeservice

i sandhedens øjeblik

www.bygningskontrol.dk

er det derfor mere et økonomisk

spørgsmål at inddrage

flere køretøjer.

Vinterens snekaos på

Bornholm har således vist

et behov for et antal “låneterminaler”,

der eksempelvis

ville kunne bruges i gravemaskiner,

der rensede veje.

På direkte opfordring fra det

bornholmske beredskab har

SINE-sekretariatet derfor sat

folk til at undersøge, hvordan

sådanne termialer ville kunne

fungere i helheden, og hvordan

de vil skulle programmeres

i forhold til hvilken del af

beredskabet.

sKal selv betale

SINE-vejledningen handler om

brug af terminaler og ikke om

økonomi, men når hele SINEprojektet

er lagt an på, at

brugerne selv skal betale alle

løbende udgifter, så fastslår

vejledningen, at også pålagte

ændringer i programmering

af terminalerne er brugernes

ansvar. Det kunne eksempelvis

være ved ændringer i kommunikationsarkitekturen.

Blandt andet Beredskabsstyrelsen

har i sit høringssvar

beklaget sig over dette, fordi

det med styrelsens 1.000

terminaler let kunne koste

200.000-300.000 kr. pr. gang.

På den anden side er kom-

muner, regioner, politi, Bered-

skabsstyrelsen og Hjemme-

værnet alle repræsenteret

i arbejdsgruppen TOAS (Tvær-

gående Operativ Anvendelse

af SINE). Det er her, færdselsreglerne

for SINE fastlægges

og løbende justeres i en evig

udvikling, og her kommer

alle brugergrupper til orde,

nævner Lars Bo Kjær.

DØGNVAGT 7228 2819

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56


klage

betyder

ikke noget

for brugerne

men klageren ønsker

stadig et nyt udbud om

dispatchere

Af Erik Weinreich

Klagen over forliget mellem Staten og

Terma A/S omkring kontrolrumssoftware

til SINE-projektet får ingen betydning for

projektet fremover. Klagenævnet for Udbud

har besluttet, at klagen ikke får opsættende

virkning, og SINE-sekretaritet kan derfor

fortsætte arbejdet med en ny tidsplan.

Forliget med Terma betyder, at den

oprindelige kontrakt er reduceret med

90 %, og elektronikvirksomheden Frogne

A/S mener derfor, at den bør have

mulighed for at byde på de sidste 10 %,

hvoraf det meste er 12 dispatchere.

- Dem ville vi kunne levere for under

60 mio. kr. Vi betragter os nærmest som

verdensmestre inden for dispatching og

vi har en klar interesse i at få åbnet markedet.

I forvejen eksporterer vi halvdelen

af alt, hvad vi laver, og en sådan ordre

kan betyde meget for vores markedsføring,

siger direktør Kaare Frogne.

Han går derfor entydigt efter et nyt

udbud for de 12 dispatchere, der er

beregnet til politiet.

store skader

– store udfordringer ...

www.storskade.dk

er der behov

for centrale

servere?

Og hvad skal serverne i givet fald tage kopi af?

SINE-sekretariatet har sendt serverne til nærmere

undersøgelse

Af Erik Weinreich

SINE-projektets centrale servere, der

skulle registrere alle hændelser, skal undersøges

nærmere, inden de overhovedet

er bygget færdige. Er der behov for

dem? Og hvad skal

de kunne?

Ganske vist skal

Terma ifølge forliget

med SINE-sekretariatet

levere to store

servere til Staten,

men dermed være

ikke sagt, at serverne

skal bruges

i SINE-projektet.

Det er nu op til Staten at forsøge

at finde en fornuftig brug af disse

enorme computere, der var beregnet

til at gemme en fuldstændig log over

hele SINE-nettets trafik – og kopier af

Det er nu op til Staten at

forsøge at finde en fornuftig

brug af disse enorme

computere, der var beregnet

til at gemme en

fuldstændig log over hele

SINE-nettets trafik

meget store dele af samtaler og dataforsendelser.

Desuden skulle de gemme kopier af

alle vagtcentralers indhold, således at

man ved nedbrud et

sted kunne fortsætte

arbejdet fra en anden

vagtcentral. Denne del

kan også klares ved

direkte samarbejde

mellem vagtcentraler

uden om SINE-nettet.

SINE-sekretariatet er

nu ved at se nærmere

på behovet for disse

servere og hvilke opgaver, de i givet

fald skal udføre. Hvis der er behov for

serverne, vil de enten blive en del af et

nyt kontrolrumsudbud eller et selvstændigt

udbud.

dØgnVagt

BRANDVÆSEN

27

SiNe


Bornholm har om nogen

landsdel været hårdt ramt at

decembers snemasser, der

i flere dage lukkede hele øen,

så flere sneede inde i over en

uge, og så både ”importerede”

gravemaskiner fra Sjælland,

helikoptere og snescootere

supplerede øens ellers kraftige

rydningsmateriel.

De i gennemsnit 1,4 meter

sne på Bornholm fordelte sig

med langt det meste nord for

Almindingen og de største

driver på op til 6-7 meter

i Østerlars, Østermarie og

Gudhjem.

28 BRANDVÆSEN

I sådan en situation bortfalder

enhver forventning

om normal responstid, så

der var glæde hos Bornholms

Brandvæsen over, at folk

Våd vinter

o

Mega-sne isolerede Bornholm.

Heldigvis klarede øen sig gennem jul og nytår

uden store brande og ulykker

Bornholm har mere erfaring med brug af en kommandostation

(KSN) i skarpe situationer end de fleste andre steder

i landet. Både i årets første måneder og igen i december

2010 blev KSN aktiveret med politiet, Bornholms Brandvæsen,

Beredskabscenter Bornholm og Hjemmeværnet,

samt efter behov tilkald af folk med andre kompetencer

som ledere af døgnpleje, busdriften, snerydning m.v.

I mindre udgave var KSN også i aktion ved sommerens

store busulykker på Bornholm.

fulgte opfordringen til ekstra

påpasselighed både med

levende lys i julen, fyrværkeri

nytårsaften og i trafikken,

fortæller brandinspektør

Af Erik Weinreich

og indsatsleder Flemming

Jensen.

Med tidligere års erfaring

i erindring har brandvæsnet

for længst indgået en fast

aftale omkring akut snerydning.

Chaufførerne har

eksempelvis rydningsmateriellet

med hjem, så der ikke er

risiko for, at de sner inde.

Et andet problem er byernes

gamle, smalle gader,

som sneen gjorde endnu

vanskeligere at forcere med

slukningskøretøjer. Her

beregnede brandvæsnet,

hvilke veje, der i givet fald

skulle benyttes, og hvordan

slangeudlægningen i givet

fald skulle foretages.

I landområderne var der

via hjemmehjælpere kontakt

til indesneede beboere, så

KSN på politigården i Rønne

kunne koordinere udbringning

af livsvigtig medicin.

borgergade i Rønne er blandt

de sidste, der ryddes for

sne. og blev den ryddet, ville

den hurtigt blive blokeret af

parkerede biler. Så hellere planlægge,

hvordan brandslanger

i givet fald skulle lægges ud.

foto: Søren jensen.


uundgåelige

oversvØmmelser

1,4 meter sne svarer til 140 mm

regn, så oversvømmelser var

til at forudse – og ikke til at

forhindre. Jokeren var her

tøvejret: Hvornår og hvor

kraftigt ville det sætte ind?

Svaret kom næsten lidt for

hurtigt med temperaturer op

til 7 grader, og alt pumpemateriel

på Bornholm samt

en lånt pumpecontainer fra

Beredskabscenter Syddanmark

blev sat ind for at afværge de

værste skader på vitale installationer,

mens private stort set

var overladt til at klare sig selv.

Et af de store problemer

har været, at der flere steder

ikke er områder at pumpe

smeltevandet hen, mens der

andre steder var mulighed for

at pumpe fra et åløb gennem

en landsby til et andet åløb.

Og så bør der nok ses en

ekstra gang på øens pumpekapacitet.

Når ikke der er tale

om et dagligt behov, bør det

Våd vinter

o

med sådanne veje – når de er ryddet – skal bornholmerne prise sig lykkelige over, at der ikke var brug

for øens brandbiler til en stor bygningsbrand. foto: Søren jensen

være en opgave for Staten

via beredskabscentret at

anskaffe flere pumper, mener

Flemming Jensen.

Det vil være vildt, hvis

Bornholm selv skal betale for at

have sådanne pumper stående

til brug en sjælden gang.

VI STØTTER DE MENNESKER, HVIS MISSION

DET ER AT BESKYTTE VERDENEN.


- Kan vi bestille plads igen

næste år?

En bedre anbefaling af en

vellykket indkvartering kan

man næppe få, men anledningen

var alt andet positiv,

da brandinspektør Flemming

Jensen fra Bornholm ved

6-tiden om morgenen den

24. december blev bedt om

at sørge for indkvartering til

600 mennesker, der var på

30 BRANDVÆSEN

Våd vinter

o

Når det nu skulle være, så var den alternative juleaften i en idrætshal ganske vellykket. foto: flemming jensen.

bornholms beredskab

sørgede for

alternativ juleaften

600 færgepassagerer nåede ikke frem til familien.

Øen har nok flere akut-indkvarteringer end nogen anden kommune i landet

vej ind med færgen fra Ystad.

Hele øen var lukket af sne, og

de passagerer, der ikke lige

skulle holde jul hos familie

i Rønne, måtte belave sig på

en alternativ oplevelse.

Flemming Jensen fik travlt,

for allerede kl. 7.15 kom de

første passagerer til idrætshallen

i Rønne, der lynhurtigt

var blevet åbnet. Hallen

har cafeteria, hvor der kan

Af Erik Weinreich

varmes mad, og den er først

på listen over indkvarteringsmuligheder.

Madrasser lånte

beredskabet på Almegårds

Kaserne, og tæpper havde

beredskabet selv.

Midt i udfordringerne med

snestormen sørgede beredskabet

for, at 300 kunne fejre

juleaften i idrætshallen, mens

200 blev indkvarteret på

kasernen og 100 på færgen

Povl Anker. En ekstra udfordring

kom i at finde folk til det

praktiske, for de fleste af beredskabets

egne frivillige var sneet

inde, så Bornholms Brandvæsen

havde otte mand på ved

opstarten og i løbet af dagen

samt tre mand om natten.

Det var ikke muligt med så

kort varsel at skaffe flæskesteg

til så mange mennesker, men

ribbensteg og risalamande


samt ti sponsorerede mandel-

gaver og efterfølgende jule-

træ lagde bunden til en ander-

ledes men ikke mindre festlig

juleaften.

Jovist, flere børn ville gerne

melde sig til at gentage oplevelsen

i julen 2011, fortæller

Flemming Jensen.

Indkvarteringen juleaften var

umiddelbart vinterens største

udfordring for beredskabet på

Bornholm, og så er det sjovt,

når det lykkes, siger han.

Bornholm har før prøvet

store indkvarteringer, og

beredskabet kan som netop

afprøvet hurtigt klare 500-

600 mennesker. Er der 1.000

mennesker, tager det lidt

længere tid, men som vejret

har artet sig de senere år,

bør indkvarteringsplanen

nok gennemgås, mener

Flemming Jensen.

Tidligere var der brug for

pludselig indkvartering en gang

hvert 5. eller 10. år, hvor det nu

kan være et par gange om året,

så fx overvejer beredskabet selv

at investere i madrasser.

Der skal også tænkes

i yderligere indkvarterings-

EADS DEFENCE & SECURITY ER NU:

OG VI VIL FORTSAT

DEFENDING WORLD SECURITY.

WWW.CASSIDIAN.COM

Våd vinter

o

husk gummistøvlerne. Smeltevand i stride strømme på bornholm.

muligheder ud over hoteller,

vandrehjem og pensionater,

hvoraf de fleste er lukket om

vinteren.


Ståldør med springvand!

En flugtvejsdør ud mod

Storåen på diskoteket Buddy

Holly. En lavtliggende by

i det vestlige Jylland. Frosne

marker, som umuliggør nedsivning.

Og store mængder

regn. Lørdag aften på Buddy

Holly kan døren, der er under

pres fra den oversvømmede

å i hele sin højde, ikke holde

vandet ude længere. Det

32 BRANDVÆSEN

Våd vinter

o

Da flugtvejen blev vandvej

Lille flugtvejsdør på Diskotek Buddy Holly var lørdag den 15. januar eneste værn mod

store, udefrakommende vandmasser i Holstebro

begynder at fosse ind langs

karmene. Indsatsleder Per

Borg Jakobsens vagttelefon

ringer. Klokken er 19.

- Da jeg kommer hen til

diskoteket, er de ansatte

piger i gang med at feje vand

op med koste og spande.

Vi kalder 10 af vores frivillige

fra indsatsstyrken, og en

halv time efter står de klar

Af Søren Dam Nielsen

til at sikre diskoteket med

sandsække og til at pumpe

vandet ud, fortæller Per Borg

Jakobsen.

Der står ca. 2 cm vand i en

del af diskoteket, som det

lykkes at pumpe væk. Det er

endnu tidligt på aftenen. På

det tidspunkt ser Per Borg

Jakobsen endnu ingen grund

til at lukke dansestedet af fare

for oversvømmelse. Diskoteket

åbner som planlagt. Per

Borg Jakobsen tager hjem

kl. 23. De frivillige er på stedet

for at passe pumperne.

eneste sKanse

Døren er eneste skanse mod

den anmassende å. Hvis

vandmasserne trænger gennem

den, risikerer man ikke


lot en oversvømmelse af

diskoteket og af kælderen på

byens musikteater, der ligger

ved siden af diskoteket – kun

adskilt af yderligere et par

døre. I værste fald kan der stå

to meter vand i løbet af kort

tid i et diskoteksrum fyldt

med gæster.

Næstværste scenarium er

vand i musikteatrets kælder.

Det vil føre til en længerevarende

lukning.

ståldØr i bue

Bare en time senere ringer

Per Borg Jakobsens telefon

igen. Det er lige omkring

midnat, og viceberedskabsmester

Kenneth Damholdt fra

de frivillige synes, at døren

har givet sig.

- Det så dramatisk ud. Vi

havde ellers givet lov til, at

Våd vinter

o

diskoteket kunne åbne –

godt nok ikke med helt så

mange gæster som vanligt.

Men diskoteksejeren og jeg

er enige om, at risikoen nu er

for stor, beretter Per Borg Jakobsen

fra diskoteksbesøget.

Ejeren griber DJ’ens mikrofon

og orienterer gæsterne:

Af sikkerhedshensyn lukker

diskoteket, men de kan frit

tage drinks osv. med over

i ejerens andet diskotek på

den anden side af gaden og

feste videre der.

hVIS VANDmASSERNE TRÆNgER gENNEm

DEN, RISIkERER mAN IkkE BloT EN

oVERSVømmElSE Af DISkoTEkET og Af

kÆlDEREN på ByENS mUSIkTEATER, DER

lIggER VED SIDEN Af DISkoTEkET – kUN

ADSkIlT Af yDERlIgERE ET pAR DøRE.

I VÆRSTE fAlD kAN DER STå To mETER

VAND I løBET Af koRT TID I ET DISkoTEkS-

RUm fylDT mED gÆSTER

De tre døre, som har

forbindelse til Musikteatret

bliver sikret med krydsfinerplade,

presenning og

sandsække.

Værre blev det ikke. Vandet

blev for broderpartens

vedkommende ude i det fri,

og vandstanden i åen er nu

faldende. Der var forberedt

for en oversvømmelse ved

dørene ind mod musikteatret

med bl.a. sandsække. Men nu

er den resterende del af det

aktuelle oprydningsarbejde

overladt til vandstøvsugere

og skadesservice. De frivillige

fra Brand & Redning

var i aktion til mandag aften

kl. 19.30. Der var etableret

en vagtordning, så der var

bemandet i døgndrift.

Beredskabschef Henrik Littau-Jensen

vil nu tage kontakt

til Nordea, som ejer bygningen,

som huser diskoteket.

Risikoen for oversvømmelse

af så store kælderarealer skal

minimeres.

BRANDVÆSEN

33


Storåen løber indimellem

over sine bredder, og det er

begrænset, hvad beredskabet

kan gøre ved det. En del villaer

langs Storåen er bygget

nede i åens ådal, og de ligger

så lavt, at deres kældre vil blive

oversvømmet, når Storåen

34 BRANDVÆSEN

Våd vinter

o

Software beregner

oversvømmelsestrussel

For at ruste kommunerne til at kunne tackle oversvømmelser,

har IT-forskere fra bl.a. Datalogisk Institut på

Aarhus Universitet udviklet en ny banebrydende computersoftware,

kaldet TerraStream, der beregner, præcis hvor

vandet flyder hen. Man kan lave en beregning for hele

Danmark på én gang. Holstebro Kommune har planer

om at lave en detaljeret opmåling af Storå med henblik på

at få lavet en mere nøjagtig beregning af oversvømmelser.

måske ikke bare en

25-års oversvømmelse

Forsøg skal vise, om en ”kontrolleret oversvømmelse” kan tæmme Storåen

i selve Holstebro by

med mellemrum bliver for

lille til vandmasserne.

- Skal der gøres noget, så

skal det være drastisk, forklarer

indsatsleder Per Borg Jakobsen,

og henviser til en tidligere løsning:

Storåen blev i 1970’erne

reguleret fra Vængerne til

Af Søren Dam Nielsen

Østerbrogade. Reguleringen

gik ud på at uddybe åen

med 0,5-1,0 meter og udvide

bredden med 1-3 meter.

Kontrolleret

oversvØmmelse

Men en drastisk vej kan også

være en rigtig vej. Måske er

to relativt store oversvømmelser

i 2007 og 2011 – navnlig

den sidste, der er den værste

i 40 år, anledning til action

i større skala.

Beredskabschef Henrik

Littau-Jensen: - Vi drøfter


i øjeblikket, om vi skal bruge

et par mio. kr. på at lave en

dæmning i Vegen Å, der

bidrager med ti procent af

vandmængden i Storåen, så

vi kan lave en kontrolleret

oversvømmelse deroppe.

For hvad nu, hvis det her

ikke er en 25-års-hændelse,

men noget, der kommer til

at ske hvert fjerde år, forklarer

han. Vi har endnu ikke

nogen plan for Vegen Å,

og det vil nok give

for lidt når hovedstrømmen

kommer fra Storå.

oPdæmninger

Hvis en opdæmning i Vegen

Å virker, kan man senere

overveje en lignende løsning

for selve Storåen.

Indtil sådanne løsninger

eventuelt realiseres, kan

beredskabet ikke hjælpe

borgerne. Borgerne må i

Våd vinter

o

Storå løber gennem

Holstebro kort før sit

udløb i Nissum Fjord.

Åen udspringer syd

for Ikast, og tilløbet

Herningsholm Å snor

sig bl.a. gennem

Herning.

VI DRøfTER I øJEBlIkkET, om VI SkAl

BRUgE ET pAR mIo. kR. på AT lAVE EN

DÆmNINg I VEgEN å, DER BIDRAgER mED

TI pRocENT Af VANDmÆNgDEN I SToRåEN,

Så VI kAN lAVE EN koNTRollERET

oVERSVømmElSE DERoppE

Inde midt i Holstebro løber

Storå 16 og Vegen Å sammen. Ved

et stykke oppe ad Vegen Å at

bygge en dæmning, som kan

aktiveres ved store mængder

nedbør, kan man tilbageholde

11

ti procent af vandmængden

i Storå.

store træk klare

sig selv og leve med konsekvenserne

af at have bo-

sat sig i et lavtliggende område.

Kommunen arbejder

på at etablere en varsling

af risiko for høj vandstand

i Holstebro med en smstjeneste,

som folk selv kan

melde sig til.

- Vi har koncentreret os

om at sikre kommunens

ejendomme. Vi har uddelt

sandsække til borgerne,

men ikke særlig mange.

Belært af tidligere erfaringer,

er borgerne ret gode

til at klare sig selv. De er

forberedt på, at det kan

ske. Sidst åen løb over

i 2007, var der mange

flere vandfyldte kældre

end nu, fortæller Per

Borg Jakobsen.

18

Storå modtager vand fra

825 km 2 opland, og der skal

afledes 330 mio. m 3 vand

gennem Holstebro årligt.

Da vandet stod højest, var

det 2,5 11 m over gulvniveau i

kælderetagen på diskoteket

og musikteatret.

- Derfor har vi ikke været

ude at pumpe andre steder

end på diskotek Buddy Holly.

Hvor i alverden skulle vi også

pumpe vandet hen? Det

stiger op igennem regnvandsafledningerne,

kan Per

Borg Jakobsen konstatere.

Indtil videre betragter Per

Borg Jakobsen oversvømmelsen

som noget, der vil

indtræffe ret sjældent:

- Jeg vurderer oversvømmelsen

den 16. januar 2011

til at være en 25-års-

hændelse – der var en

vandføring i midtbyen på

omkring 65 m 3 /s, hvilket

er noget lavere end den

100-års-hændelse, der toppede

den 18. marts 1970.

Dengang blev vandføringen

anslået til at være mellem

105-120 m 3 /s.

BRANDVÆSEN

35


Stigen til det

Smart ser det ud, og det er det også.

her undgår man helt opklodsning af

stigens ben i skævt terræn.

36 BRANDVÆSEN

en wire forbinder de to ”løse

ben” gennem vangerne og

det nederste trin på stigen.

1) indstilleligt ben, 2) Wire

og 3) Låseklap.

skæve terræn

Udviklet i samarbejde med brandfolk.

Benene låser, når terrænet er fast.

Model til beredskabet på vej

Af Erik Weinreich

- Stigen til det skæve terræn er klar i en håndværkerudgave,

og nu arbejder vi på en model til beredskabet, fortæller

Henrik Seibæk, der har opfundet en stige med indstillelige

ben, der hver for sig låser i præcis den rigtige længde i forhold

til et skråt terræn.

Begge vanger har ”løse ben”, der er fastgjort til en indvendig

snor, så hvis det ene ben bliver kortere, bliver det

andet længere. Samtidig sørger en låsemekanisme for, at

benene låser i det øjeblik, de begge rammer fast bund – og

igen hænger løse, når stigen flyttes.

Prototypen blev bygget på Henrik Seibæks værksted

i Brøndby, og Rudersdal Hørsholm Brandvæsen har været

fødselshjælper på projektet både ved afprøvning af prototypen

og ikke mindst gennem en anbefaling af en fortsat

udvikling fx af større stiger eller platforme til rednings-

indsats, oplyser Henrik Seibæk.

Nu har Gråsten Karosseri Værksted, der også opbygger

brandsprøjter, meldt sig som interesseret samarbejdspartner.

FØdselshjælPer

Anbefalingen fra Rudersdal Hørsholm Brandvæsen var

i 2009 den direkte døråbner til fondsmidler og anden

udviklingsstøtte, og samtidig med, at patentet nu er

i hus, er stigen sat i produktion og sælges under navnet

Stepp Stige.

Værdien af vejledning om danske og internationale sikkerhedsregler

samt konstruktiv kritik til projektet kan ikke

overvurderes, understreger Henrik Seibæk og opfordrer

andre beredskabsfolk til på samme vis at støtte opfindere.

Opbakning fra offentlige virksomheder kan være afgørende

for et udviklingsprojekt.


Samme

længde

– mere

handling

brandmandsuddannelsen

er

blevet tunet.

frigørelse med

i grunduddannelsen

Af Erik Weinreich

Brandmandsuddannelsen

har fra årsskiftet fået et

tiltrængt løft, uden at der er

rørt ved den samlede uddannelsestid

på 222 timer.

Ændringerne gælder både

indhold og form og er blevet

til i en længere proces mellem

beredskabets parter. Generelt

er uddannelsen blevet tunet,

så den passer til moderne

læringsprincipper, og så der

er lagt mere vægt på redning

og håndtering af tilskadekomne

(HAT).

De 20 timers HAT-uddannelse

er nu er del af grunduddannelsen,

lige som der

er lagt flere timer ind med

frigørelse af fastklemte i køretøjer.

Det betyder, at grunduddannelsen

nu giver den

nye brandmand ret at arbejde

selvstændigt ved traditionel

frigørelse.

Grunduddannelsen er af

samme grund fordoblet til nu

74 timer, og hele uddannelsen

består i dag af to forløb

mod tidligere fire.

Det tidligere krav om, at

der skulle gå mindst et år

mellem grunduddannelsen

som brandmand og Funktionsuddannelse

Indsats

er forsvundet i den nye

uddannelse.

Odense Brandvæsen søger en dygtig beredskabsinspektør

En af vores beredskabsinspektører er udnævnt til afdelingsleder for

Forebyggende afdeling og Uddannelsescentret. Derfor søger vi en ny

Beredskabsinspektør til vores Forebyggende Afdeling.

Odense Brandvæsen er arbejdsplads for 85 fuldtidsansatte medarbejdere, 15

deltidsbrandmænd og ca. 75 frivillige. Du vil blive en del af Forebyggende

afdeling med 4 beredskabsinspektører og 1 afdelingssekretær samt 6

medarbejdere på Uddannelsescentret. Forebyggende Afdeling løser en lang

række opgaver som f.eks. brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og

beredskabsplanlægning. Uddannelsescentret afholder kurser i primært

førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Desuden har Uddannelsescentret

ansvaret for den taktiske forebyggelse, ligesom vores frivillige er

placeret under Uddannelsescentret.

Dine kvalifikationer:

Fagligt:

• du har en relevant byggeteknisk uddannelse

• du har indgående kendskab til Beredskabsloven (brandsyn og

byggesagsbehandling)

• du har bestået Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk

byggesagsbehandling

• du er indsatslederuddannet

• du må gerne have instruktør erfaring

• du må gerne have kendskab til uddannelsesplanlægning

Personligt:

• du kan analysere komplekse sammenhænge og se

løsningsmuligheder

• du er service- og samarbejdsorienteret, tillidsvækkende og troværdig

• du betragter forandringer som et vilkår på en moderne arbejdsplads

• du har overblik og en evne til at prioritere en stor mængde opgaver

• du ser værdien i at bidrage aktivt til udvikling og forbedring

• du er uformel og har en humoristisk omgangsform

• du har et godt helbred

Løn og ansættelsesvilkår:

Aflønning sker efter principperne om Ny Løn og i henhold til gældende

overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Afdelingsleder Mads Dalgaard på tlf. 65 51 18 27. Du kan desuden læse

mere om os på vores hjemmeside www.odense.dk/brand. Under punktet

”ledige stillinger” finder du oplysninger om Odense Kommunens ledelsesgrundlag

og Odense Brandvæsens 11 bud på synlig ledelse.

Ansøgning skal ske online på www.odense.dk under ”job hos Kommunen”

senest den 16.02.2011 kl. 08.00, hvor relevante eksamenspapirer og

uddannelsesbeviser bedes vedhæftet.

Samtaler forventes afholdt den 23.02.2011.

EKSTRÖM11497

BRANDVÆSEN

37


Bygningsbrand

– ja, men i gaslager

Samarbejde, mod, dygtighed og held afværgede en katastrofe, da gaslager i Odense

brød i brand

Af Peter Larsen

”Bygningsbrand i industribygning

med én tilskadekommen.”

Det var meldingen til Odense

Brandvæsen ca. kl. 10 tirsdag

formiddag den 11. januar

2011, da det, der ikke kunne

ske, skete. Der var udbrudt

brand i virksomheden Air

Liquide, der producerer industrigasser.

Virksomheden

38 BRANDVÆSEN

Det var på platformen

(17 på

tegningen), at der

hurtigt blev etableret

et B-rør gennem

et vindue, så

nedkølingen af de

brændende

acetylflasker kom

i gang forholdsvist

hurtigt.

er en Seveso kolonne 2 virksomhed.

Branden var opstået under

påfyldning af gasflasker.

En slange var sprunget af

ventilen på et såkaldt svensk

batteri, der var ved at blive

fyldt, og der udbrød en

eksplosionsagtig brand.

Stikflammen forårsagede

en 2. grads forbrænding på

Lattergasfabrik

operatørens ansigt, men takket

være korrekte sikkerhedsbriller

undgår han formentlig

skader på synet.

Brandhæmmende tøj reddede

ham fra forbrændinger

på kroppen i øvrigt, men

under flugten fra brand-

stedet falder han og brækker

et håndled. Alligevel

lykkes det ham at aktivere

et nødstop og alarmere en

kollega, men overrislingsanlægget

formår han ikke

at aktivere, så det er 6-8 meter

høje flammer, der møder

beredskabsinspektør Hans

Erik Nyfjord, da han ankommer

til brandstedet få minutter

senere til akkompagnement

af 3-4 høje knald, som

indikerer at ventilerne fra de


indsats

på air

Liquide

1. udrykningen:

• 2 autosprøjter

• 1 redningslift

• 1 vandtankvogn

• 1 indsatsledervogn

• 10 beredskabsassistenter

• 2 holdledere

• 1 indsatsleder

Efter ca. 15 minutter

tilgår indsatsleder Yarl

Olsen.

Efter ca. 30 minutter

tilgår 1 autosprøjte og

1 slangetender.

Desuden deltog et

antal frivillige

i slukningsarbejdet.

Det bedste udstyr

giver trygheD

www.scania.dk

aktivering af overrislingsanlægget

skal ske manuelt, men af

naturlige årsager blev det ikke

gjort, idet operatøren faldt og

brækkede et håndled under

flugten fra branden.

opvarmede acetylenflasker

sprænger af.

Politiet er allerede på stedet

og i samarbejde med medarbejdere

på virksomheden

i gang med at spærre trafikken

og evakuere alle i 300

meters omkreds på grund af

eksplosionsfaren.

alt er i orden

Gassen opbevares i flasker

under tryk på 22 bar. Flaskerne

opbevares i såkaldte

batterier á 8 flasker, og der er

ild i tre batterier. Bygningen

rummer 2 grupper med

ca. 12 batterier i hver gruppe

samt en gruppe med ca. 72

gasflasker.

Hans Erik Nyfjord: - Det

er vigtigt at understrege,

at Air Liquide er en brandeksemplarisk

virksomhed. Alt

Scania leverer brandbiler med

færdigbygget CrewCab mand-

skabsførerhus fra fabrik. Det giver

finish og kvalitet i alle detaljer.

er i orden. Alle sikkerhedsforskrifter

er overholdt, så

branden burde ikke kunne

opstå. Hvorfor den gør det,

er endnu uklart, men jeg vil

godt understrege, at den

– ren råstyrke!

BRANDVÆSEN

39


eksplosionsfaren var overhængende, så brandfolkene brugte bilerne som skjold. foto: michael bager, fyens Stiftstidende.

ikke skyldes en fejl fra fabrikkens

side.

tæt På

Hallen, hvor branden opstod,

er en del af en større bygning.

På den venstre side er

en lattergasfabrik, som er

afhængig af, at der er køligt.

På den højre side et depot

med 8 tons nedkølet lattergas

plus et par tons ikke nedkølet

lattergas.

40 BRANDVÆSEN

Alle betingelser for, at

branden udløser en større

katastrofe, er således til stede.

Det sker heldigvis ikke.

derFor sKer det iKKe

Hans Erik Nyfjord nævner flere

grunde til, at det ikke sker.

Først og fremmest fordi nogle

modige brandfolk hurtigt fik

etableret et B-rør gennem et

vindue, samt at der blev kørt

en tankvogn med kanon frem

til vinduet (17 på tegningen),

således der blev etableret

køling af acetylenflaskerne.

Tankvognen blev siden afløst

af en permanent vandkanon

og 2 B-rør.

Indsatsleder Yarl Olsen fik

via sit kendskab til fabrik-

ken aktiveret fabrikkens

overrislingsanlæg – en ikke

helt ufarlig handling. Og

en brandmand fik med

en bådshage slået hul

i tagpladerne, så der også

oppefra kunne etableres

nedkøling med en liftmonteret

vandkanon, så der i alt

blev pumpet 2-3.000 liter

vand i minuttet ind på de

brændende gasflasker og på

brandsektionsvæggen ind

mod nabobygningerne.

Det viste sig efterfølgende,

at de hårdtbrændte teglsten

på brandsektionsvæggen var

krakeleret, så trods nedkølingen

har temperaturen haft en

anseelig højde!

Først ved 4.30-tiden onsdag

morgen ebber ilden i de

sidste flasker ud og slukningsarbejdet

er overstået, men

overvågningen med termokameraer

samt opstilling med

mulighed for øjeblikkelig

nedkøling af flasker, fortsætter

endnu næsten et døgn.

Indsatsen krævede et vandforbrug

på skønsmæssigt 2-3

brandskaderne på væggen ind

til lattergasfabrikken vidner om

en heftig varmeudvikling.


mio. liter, hvoraf en stor del

kom fra den nærliggende

Odense Havn.

bliv under dæK

Havnen kom i øvrigt også

til at spille en lille rolle i

slukningsarbejdet. En af

nabovirksomhederne er en

produkthandel, og midt under

slukningen blev Hans Erik

Nyfjord kontaktet af skipperen

på en coaster, som skulle

til kajs mindre end 300 meter

fra brandstedet med skrot til

produkthandlen.

- Da anløbsstedet ligger

250-275 fra brandstedet, fik

han lov til at lægge til med

lovning på, at hans mandskab

der var her, branden af

ukendte årsager opstod ved

påfyldning af acetyl.

holdt sig under dæk, så de

ikke blev ramt af en vildfaren

gasflaske, hvis nu uheldet var

ude, fortæller Hans Erik Nyfjord,

Nedkølingen var effektiv. denne

opslagstavle hænger blot

5-6 meter fra de brændende

gasflasker, men alligevel brød

papirerne ikke i brand.

der fik sin ilddåb som indsatsleder.

Han har kun været

vagthavende indsatsleder

siden 1. november sidste år.

godt samarbejde

- Jeg fik dog god hjælp af

førnævnte Yarl Olsen og vores

kollega Bertel Kjeldsen, der er

Odense Brandvæsens sagsbehandlere

på virksomheden

og derfor har et indgående

kendskab til den. Jeg kunne

således koncentrere mig om

den operationelle indsats,

mens de stod for den taktiske.

- Vi havde desuden et godt

samarbejde med virksomhedens

medarbejdere med

fabrikschef Peter Voss og

Ronnie Hjulmand i spidsen

samt Air Liquides skandinaviske

sikkerhedschef, der blev

tilkaldt fra Gøteborg.

- Og så er der også grund

til at fremhæve vores dygtige

brandfolk og frivillige, som

trådte til og afløste aften og

nat, hvor der var brug for en

indsats. De skal også have ros

for deres indsats i en situation,

hvor det absolut ikke

var risikofrit at deltage, siger

Hans Erik Nyfjord.

BRANDVÆSEN

41


hvem SæLgeR ...

1. aFFugtningsanlæg

MUnters a/s

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager,

depoter, slangetørringsrum

2. alarm- og meldeudstyr

s dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

s kidde danMark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

Metorion MUsic a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

Talevarslingsanlæg

3. asPirationssystemer

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s kidde danMark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

s sieMens a/s,

BUilding tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

4. beredsKabsKurser

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

5. beredsKabsPlaner

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. brandanlæg

s lindpro a/s

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91

s sieMens a/s,

BUilding tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

42 BRANDVÆSEN

7. bs-, bd- og F-dØre samt

branddØre og jalousier

deko, loft+væg a/s

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

Jsa Brand

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner

og styringer

8. brandventilation

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

9. brandvæsenets materiel

og udstyr

ac. MeJeriMaskiner

Egevej 46, 9480 Løkken

Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38

www.ac-mejerimaskiner.dk

RUSTFRIE VANDTANKVOGNE

alBatros international a/s

Bransagervej 4, 9490 Pandrup

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

info@albatrosint.dk

www.albatrosint.dk

aUtotec aps

Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved

Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29

info@autotec.dk, www.autotec.dk

avk international a/s

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt

støbejern.

condor international

clotHing a/s

Præstemarken 13 A, 4700 Næstved

Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575

Henning Hansen, mobil 3036 1868

hh@condorint.com

www.condorint.com

dansk UniforM

Ortenvej 60, 6800 Varde

Tlf. 76 54 00 00

salg@danskuniform.dk

www.danskuniform.dk

Alt i uniform- og

indsatsbeklædning

drÄger safety danMark a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

dÜver BrandMateriel a/s

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ferno norden a/s

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

fyns kran Udstyr a/s

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj

gkv BrandMateriel

Gråsten Karosseriværksted ApS

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88

www.gkv.dk, fg@gkv.dk

icM sikkerHedsMateriel a/s

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s kidde danMark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

ld Handel & MilJø a/s

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf. 76 49 85 00

Fax 75 85 84 86

Skumvæsker og skumvæsketest fra

NORDIC FIRE FOAM

s linde BrandMateriel

Roskilde:

Tlf. 33 31 31 00, Fax 33 31 31 17

Middelfart:

Tlf. 66 14 50 09, Fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer

og produkter

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

procUrator a/s

Fire & Rescue

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 76 11 50 00, Fax 76 11 50 01

www.procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter,

uniformer, faldsikring,

højderedningsudstyr samt alt

i personligt sikkerhedsudstyr

rescUe trading

skovbyvej 7, 6500 Vojens

Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50

www.rescuetrading.dk

Ambulancer og redningsudstyr

-- Deres Totalleverandør -saWo

a/s

Unionsvej 12, 4600 Køge

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93

www.sawo.dk

sawo@sawo.dk

viking life-saving

eQUipMent a/s

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14

vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

10. dØrluKningsanlæg

og PortautomatiK

dorMa danmark a/s

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s kidde danMark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s linde BrandMateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eKsPlosionsForebyggelse

og eKsPlosionssiKring

drÄger safety danMark a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

s kidde danMark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

safe-vent

Åstrupvej 10, 9800 Hjørring

Tlf. 72 28 73 70

Fax 96 23 60 69

12. ForureningsbeKæmPelsesmateriel

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ld Handel & MilJø a/s

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskimmer

m.m. Markedets bredeste program.

Mulighed for levering døgnet

rundt.

13. gnistdeteKtering

og -sluKning

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

safe-vent

Åstrupvej 10, 9800, Hjørring

Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69

14. håndildsluKKere,

salg og oPsætning

Brandsikring danMark

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36

www.brandsikringdanmark.dk

= DS = godkendt værksted

s dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

= DS = godkendt værksted

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s linde BrandMateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart:

tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og service

= DS = godkendt værksted

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

= DS = godkendt værksted

norit Brandservice

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49

= DS = godkendt værksted

rednings-ringen

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted


15. inFormationssystemer

dansk essentecH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook

16. loFts- og vægbeKlædning

deko, loft + væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

17. maritimt siKKerhedsudstyr

pro-safe reflection a/s

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79

Redningsveste, gummibåde, kompressorer,

reflekser.

Uni-safe

Amager Strandvej 122, 2300 Kbh. S

Tlf. 32 58 16 15, Fax 32 58 13 30

info@unisafe.dk

Redningsdragter og -veste,

gummibåde og påhængsmotorer.

Egne serviceværksteder.

18. radio-/KommuniKationsudstyr

ingeniørfirMaet

H. Mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

Mørkedal telecoM a/s

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Swissphone distributør i Danmark

Totalleverandør af Swissphone digitale

alarmeringssystemer, mobil-pc’er,

navigationssystemer, 112 stationsprintere,

tale- & hjelmgarniture for

Tetra radioer, alarmmodtagere

radiocoM danMark

BGeminivej 24, 2670 Greve

Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80

www.radiocom.dk.

Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup

ICOM distributør i Danmark. Bærbare

og mobile radioer. Skadestedsradioer.

Dataradioer. Marineradioer.

Flyradioer. Scannere.

SEPURA/SINE distributør i Danmark.

Bærbare og mobile Tetra terminaler,

Tetra Gateways

stevn teknik

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer,

vagtcentraler

sWisspHone danMark a/s

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.

www.swissphone.dk

Swissphone alarmeringssystemer

Zenitel denMark a/s

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

Radioudstyr. Applikationer.

Rådgivning. Uddannelse.

24x7 service.

19. rådgivende Firmaer

dansprinkler aps

Kongevejen 420, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

s kidde danMark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

20. siKringssKilte

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s linde BrandMateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

21. stationære sluKningsanlæg

s BrøndUM a/s

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 61 63 00

s dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

dansprinkler aps

Kongevejen 420, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s kidde danMark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

s sieMens a/s,

BUilding tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering

aF seKundærsKader

arepa fireneW a/s

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66

dansk Bygningskontrol a/s

Tlf. 72 28 28 18

Afdelinger i Hvidovre, Hillerød,

Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer,

Holsted og Langeskov.

DØGNVAGT 72 28 28 19

neris skadeservice a/s

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

skadeservice danMark

Året rundt – døgnet rundt

– Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

ssg a/s

Knapholm 6, 2730 Herlev

Landsdækkende døgnvagt

Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

polygon skadeBegrænsning

MUnters fUgtteknik

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Næstved 70 11 00 44

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

DØGNVAGT 70 11 00 44

23. vagtcentraler

ingeniørfirMaet

H. Mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

s innovative BUsiness

softWare a/s

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk

info@innovative.dk

intergrapH danMark

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

24. vandFyldte slangevinder

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s linde BrandMateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe

– godkendte

s lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

25. vandtåge sluKningsanlæg

s kidde danMark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

novenco fire figHting a/s

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41

www.novenco-ff.com

s sieMens a/s, BUilding

tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s medlem af sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgElSE UNDER

“hvem SæLgeR ...”

Ring til:

ekström annonce Service

på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

43

hvem SæLgeR ...


Al henvendelse:

Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Skadeservice i særklasse

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00

www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden

for facility- og skadeservice. Vi er

grundlagt i 1993, og er i dag en af

markedets dygtigste til at vedligeholde

bygnings aktiver, forebygge

og minimere skader samt redde

værdier.

Vores markante succes skyldes

evnen til at kombi nere menneskelige

og hånd værksmæssige dyder

med effektive processer og innova

tive systemer, der giver vores

kunder klar besked samt tids- og

ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør

den store forskel. Det har givet os

branchens bedste renommé, og

beviser at det knivskarpe fokus på

høj kvalitet og unik kundeservice,

sikret af dygtige medarbejdere med

den rette indstilling, betaler sig.

More magazines by this user
Similar magazines