Indhold Kommende arrangementer i DSTH - Dansk Selskab for Trombose ...

DSTHForum 

Medlemsblad for Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase 

Kommende arrangementer i DSTH 

BASALKURSUS I TROMBOSE OG HÆMOSTASE 

Dato: 2.-3. juni Tidspunkt: Start kl. 9.00 d. 2. juni Slut kl. 16.00 d. 3. juni 

Sted: Vejlefjord Centret, Stouby 

Tilmelding nødvendig på tilmeldingsblanket som er udsendt til alle medlemmer. 

CANCER AND THROMBOSIS - WHAT ARE THE CLINICAL IMPLICATIONS? 

Dato: 2. oktober Videnskabeligt møde Sted og program følger. 

MEDICINSK WORKSHOP 

Dato: 23. oktober 

Indhold og form: Gennemgang af behandlingsmuligheder for patienter med 

tromboembolisk sygdom. Interaktiv kursusdag. 

Sted og program følger. 

Indhold 

Formanden skriver: 

DSTH i 10 år 

Årsregnskab 2001/2002 

Referater: 

Første klubmøde om dyremodeller 

28th International Stroke 

Conference 

Anmeldelse: 

Referenceprogram for behandling 

af patienter med akut 

koronart syndrom uden ledsagende 

ST segmentelevation 

Debat: 

PREVENT-studiet 

Baggrund: 

Patientderiveret fibrinklæber og 

anden kirurgisk vævslim 

Mødekalender 

2 | 2003 

www.dsth.dk

BESTYRELSE KOLOFON 

Formand: 

Jørn Dalsgaard Nielsen 

Amtssygehuset i Gentofte, Koagulationslaboratoriet 

Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup 

Telefon: 39 77 31 30 

E-mail: jdn@dadlnet.dk 

Næstformand: 

Steen Elkjær Husted 

Århus Amtssygehus, Med. kardiologisk afd. A 

Tage Hansens Gade 2, 8000 Århus C 

Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: steen.husted@aas.auh.dk 

Sekretær: 

Søren Paaske Johnsen 

Aarhus Universitet, Klinisk Epidemiologisk Afdeling 

Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C 

Telefon: 89 42 60 83 

E-mail: spj@soci.au.dk 

Kasserer: 

Maja Jørgensen 

Amtssygehuset i Gentofte, Koagulationslaboratoriet 

Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup 

Tlf: 39 77 39 77 

E-mail: maja.joergensen@dadlnet.dk 

Reg.nr.: 9570 Kontonr.: 4989104 

Øvrige bestyrelse: 

Søren Risom Kristensen 

Odense Universitetshospital, Afd. KKA, klinisk biokemi 

Søndre Boulevard 29, 5000 Odense C 

Telefon: 66 11 33 33 

E-mail: soren.risom.kristensen@ouh.fyns-amt.dk 

Lene Hjerrild Iversen 

Århus Amtssygehus, kirurgisk afdeling L 


Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: lene.h.iversen@dadlnet.dk 

Hans Rahr 

Odense Universitetshospital, Kirurgisk afd. A 

Søndre Boulevard 29, 5000 OdenseC 

Telefon: 66 11 33 33 

E-mail: rahr@dadlnet.dk 

Suppleanter: 

Jesper Stentoft 

Århus Amtssygehus, Med.- hæmatologisk afd. B 


Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: stentoft.haem.aarhusdadlnet.dk 

Lars Ulrik Gerdes 

Århus Amtssygehus, Klinisk-biokemisk afd. 


Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: ulrik.gerdes@dadlnet.dk 

DSTH-Forum – nr. 2/2003 

Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase (DSTH). 

Grundlagt 1993. 

DSTH-Forum udgives af Dansk Selskab for Trombose og 

Hæmostase. Bladet udkommer fem gange årligt. 

ISSN 1602-6918 

Forretningsudvalg 



Nyhedsbrevets redaktion 

Bestyrelsen 

Videnskabelig redaktør 


Udvalg 

PR/Sponsorudvalg 




Juridisk udvalg 

Lene Hjerrild Iversen 


Kursusudvalg 




Indlæg til DSTH-Forum 

Alle indlæg fremsendes til DSTH, c/o Søren 

Paaske Johnsen, Aarhus Universitet, Klinisk 

Epidemiologisk Afd., Vennelyst Boulevard 6, 

8000 C (e-mail: spj@soci.au.dk), og DSTH 

tilskynder alle der læser dette blad til fortsat 

at fremsende indlæg. Vi efterlyser især 

indlæg der har en generel interesse for vore 

medlemmer. Autoreferater fra afhandlinger 

inden for DSTH's interesseområder kan frit 

fremsendes og vil blive bragt løbende. 

Indlæg vedlægges i elektronisk form sammen 

med et identisk print af materialet. For at 

lette det redaktionelle arbejde bør indlægget 

ikke formateres unødigt (ingen tabuleringer 

og manuel orddeling). Der må anvendes fed 

og kursiv samt variation i skriftstørrelsen for 

at anskueliggøre ønskede fremhævelser, 

mellemrubrikker og overskrifter m.m. Brug 

ens markering for det samme gennem hele 

materialet. Redaktionen forbeholder sig dog 

ret til at foretage typografiske tilretninger 

af hensyn til bladets samlede layout. 

Gode tegninger kan vedlægges til indscanning. 

Udvalgte artikler eller PowerPoint- 

Teknisk red./webmaster 

Torben Bjerregaard Larsen 


Redaktionel tilrettelæggelse 

og produktion 

Tuen-media/TM Infolink 

WEB-udvalg 

Torben Bjerregaard Larsen (webmaster) 



Uddannelsesudvalg 



Maja Jørgensen 


præsentationer lægges parallelt ud på DSTH’s 

hjemmeside (www.dsth.dk) 

Et grafisk element som indgår i et Word 

eller WP-dokument, bedes om muligt også 

vedlagt som EPS- eller TIFF-fil. Er dette ikke 

muligt, kan grafiske elementer vedlægges 

som print (i god kvalitet) til indscanning. 

Annonceinformation – se www.dsth.dk. 

Deadlines 2003 

3. udgave 2003 Mandag, 4. august 

4. udgave 2003 Mandag, 29. september 

5. udgave 2003 Mandag, 1. december 

Hjemmesiden (www.dsth.dk) 

Indlæg og præsentationer fra private sendes 

til DSTH’s webmaster Torben Bjerregaard 

Larsen (webmaster@dsth.dk). Materialet vil 

efter vurdering af bestyrelsen kunne lægges 

ud på hjemmesiden. Det vil på kontraktvilkår 

være muligt for Industrien at få præsenteret 

de nyeste resultater inden for tromboseområdet. 

Interesserede bedes kontakte 

Sponsorudvalget (sponsor@dsth.dk). 

2 | 2003 Side 3 

Udvalg Indlæg til DSTH-Forum

Jørn Dalsgaard Nielsen, formand for DSTH, skriver: 

DSTH i 10 år 

Det er i år 10 år siden, at DSTH blev stiftet. Dette blev 

fejret ved selskabets årsmøde i Brædstrup. Med knapt 

500 tilmeldte deltagere blev årsmødet et sandt tilløbsstykke. 

Emnet ved årsmødet var da også valgt, så der 

var noget for de fleste. Temaet var nemlig udviklingen 

inden for trombose og hæmostase set fra forskellige kliniske 

specialer (abstracts fra indlæggene kan ses på 

DSTH’s hjemmeside: www.dsth.dk/index.jsp?id=3681). 

Med vanlig ihærdighed havde Hans Kræmmer Nielsen, 

Brædstrup, sørget for, at rammerne for mødet var i 

orden, både hvad angik den videnskabelige del af 

mødet og den efterfølgende festmiddag. 

DSTH er et ungt selskab, men allerede gammelt nok til 

at have en historie. Denne blev fortalt og illustreret af 

Peer Wille-Jørgensen, der var med til at stifte selskabet. 

Repræsentanter for neurologi, kardiologi, intensiv terapi, 

kirurgi og gynækologi og obstetrik fortalte om landvindinger 

inden for undersøgelse og behandling af patienter 

med tromboemboliske og hæmoragiske hæmostaseforstyrrelser. 

Vi blev mindet om, at trombofili er et 

begreb, der får stadig nye facetter, men kunne også 

konstatere, at behandlingsmulighederne ved både tromboemboliske 

sygdomme og blødningstilstande er støt 

stigende. Nye trombocythæmmere har set dagens lys og 

benyttes i stigende omfang, specielt inden for det kardiologiske 

speciale. Ufraktioneret heparin er på næsten 

alle områder afløst af lavmolekylære hepariner, som nu 

måske afløses af syntetiske ”mikrohepariner”: forskellige 

pentasakkarider, som har meget længere biologiske halveringstider. 

Behandling af svær sepsis og dissemineret intravaskulær 

koagulation har i mange år været en særlig udfordring i 

intensiv terapi afdelinger. Anvendelse af naturlige antikoagulantia 

som antitrombin har givet lovende resultater, 

og for to år siden blev det omsider i en fase III undersøgelse 

vist, at letaliteten ved svær sepsis kan nedsættes 

signifikant ved behandling med rekombinant aktiveret 

protein C. Resultatet repræsenterer et gennembrud i 

behandlingen af en svær trombotisk tilstand, men varsler 

også, at vi står over for nye behandlingsmetoder, 

som af sundhedsøkonomiske grunde bør anvendes 

restriktivt. Der er udsigt til, at vi de kommende år vil 

blive præsenteret for nye terapeutiske metoder, som er 

meget effektive, men også meget specifikke og kostbare. 

Ukritisk brug af disse behandlingsmetoder vil kunne 

ruinere sundhedsvæsenet. Det er derfor nu mere end 

nogen sinde tidligere nødvendigt, at læger er i stand til 

at prioritere anvendelsen af forskellige lægemidler ved 

forskellige sygdomsbilleder. Dette gælder ikke mindst 

inden for trombose- og hæmostaseområdet, hvor stadigt 

flere rekombinante plasmaproteiner udvikles til terapeutisk 

brug. 

AK-behandling med vitamin K-antagonister har været i 

brug i over 60 år og nærmer sig således pensionsalderen. 

Nye lovende midler som fx trombinhæmmeren ximelagatran 

undersøges i øjeblikket i fase III undersøgelser, 

men langtidseffekten og prisen er endnu ukendt. Foreløbig 

trives AK-behandling i bedste velgående. I Danmark 

er over 40.000 patienter i AK-behandling. Nyheder om 

AK-behandling har derfor stor interesse. Således blev også 

PREVENT-studiet, som blev publiceret i New England 

Journal of Medicine den 10. april, genstand for stor 

opmærksomhed og blev omtalt i DSTHForum allerede 

inden publikationen. I dette nummer af DSTHForum 

har Jørgen Jespersen nogle kritiske bemærkninger til 

studiet. Tak til Jørgen Jespersen for indlægget og også 

en tak til de andre medlemmer, som har sendt manuskripter 

til redaktionen. Med disse spontane henvendelser 

er DSTHForum ved at nå målet for sin mission: at blive 

et diskussionsforum for læger med interesse for trombose 

og hæmostase. 


Formand for DSTH 

2 | 2003 Side 5

Side 6 

Årsregnskab 

2001/2002 

DSTH-Forum

Referat: 

Første klubmøde om Dyremodeller 

i Trombose- og Hæmostaseforskning 

Af Hans B. Rahr, Kirurgisk afd. A, Odense Universitetshospital 

Dette det første af forhåbentlig mange spændende 

møder for dyreinteresserede trombose- og hæmostaseforskere 

fandt sted i Odense onsdag d. 23. april. En 

skygge gled kortvarigt over arrangørernes ansigter, da 

der med få timers varsel indløb afbud fra tre af foredragsholderne 

p.g.a. akut sygdom eller anden force 

majeure, men det var en trøst, at der derved blev mere 

tid til diskussion af de andre spændende præsentationer. 

Som forud annonceret var der fokus på metodologiske 

aspekter såsom valg af dyreart, analysemetoder, 

prøvetagningsteknikker m.v. 

Liselotte Ebbesen fra Institut for Eksperimentel Klinisk 

Forskning/Klinisk Biokemisk Afd., Skejby Sygehus havde 

forfald, men havde fremsendt en kort skitse af sit 

Ph.D.-projekt, der drejer sig om patogenesen for udvikling 

af trombose hos rotter, der er påført hyperhomocysteinæmi 

ved en folinsyredepleteret diæt. Bl.a. 

udføres fuldblodstrombelastografi, TAT-bestemmelse, 

genekspressionsassays samt måling af enkelt koagulationsfaktorer. 

Anna-Marie Münster fra Afd. KKA, Odense Universitetshospital, 

fremlagde ligeledes erfaringer fra sit Ph.D.projekt, 

udført på Klinisk Biokemisk Afdeling i Esbjerg. 

Det drejer sig om en grisemodel for udvikling af akut 

lungeinsufficiens (ALI) efter en standardiseret skudlæsion 

i benet. Grisene blev skudt med riffel og efterfølgende 

behandlet i ”intensivafsnit” i 48 timer. Der blev taget 

prøver af perifert blod og af væske fra bronkoalveolær 

lavage (BAL). Ved hjælp af et funktionelt assay 

(Coa-Test®) kunne der påvises en stigning i plasmakoncentrationen 

af opløseligt fibrin (SF) efter traumet, men 

der sås ingen ændring i TAT-koncentrationen og endog 

et fald i vævstromboplastin (TF)-niveauet. Den fibrinolytiske 

aktivitet i BAL-væsken blev målt v.hj.a. et plasminspecifikt 

kromogent substrat. Årsager til den uændrede 

TAT-koncentration og den uventet faldende TF-koncentration 

blev diskuteret på mødet med vægt på mulige 

forskelle mellem arterne, både m.h.t. anvendeligheden 

af (muligvis artsspecifikke) immunoassays og til kvantitative 

og kvalitative forskelle i koagulationssystemets 

opbygning og reaktioner på traumer. Som en særlig 

metodologisk udfordring fremhævede Anna-Marie vanskeligheden 

i at holde et relativt sart dyr som grisen i 

live i to døgn efter et svært traume. 

Henrik Vad er aktuelt kirurgisk kursist på Odense Universitetshospital, 

men har tidligere arbejdet på Institut 

for Eksperimentel Klinisk Forskning med en kaninmodel 

til undersøgelse af bl.a. koagulation og fibrinolyse efter 

induktion af DIC med TF. Valget af TF som mere specifik 

trigger for DIC end f.eks. endotoxin blev fremhævet, 

og problemer med artsspecifikke immunoassays blev 

undgået ved at bruge rent funktionelle assays. Ved at 

tage ganske små blodprøver lykkedes det at få repetitive 

målinger, selv om kaninen er et ret lille dyr. Dette sidste 

kunne også fremhæves som en rent praktisk fordel, fordi 

forsøgsopstillingen kunne finde plads i ”et hjørne af 

laboratoriet”. I modsætning til Anna-Maries undersøgelser 

strakte observationsperioden sig kun over 6-8 timer. 

I en mere generel diskussion om valg af dyreart måtte 

det erkendes, at det ideelle valg ofte må vige for etiske, 

praktiske og økonomiske hensyn. I nogle situationer ville 

f.eks. bavianer kunne være det ideelle valg, men reelt 

må forsøg med sådanne arter anses for umulige at gennemføre 

her i landet, ikke mindst af dyreetiske grunde. 

Desuden kan selve den eksperimentelle problemstilling 

have betydning for valg af dyreart. Således er små dyr 

som gnavere billige og nemme at have med at gøre, 

men det er f.eks. ikke praktisk muligt at udføre BAL 

som i Anna-Marie’s undersøgelse. 

Mødet sluttede med enighed om at mødes igen efter 

sommerferien og fortsætte diskussionen, ikke mindst 

med bidrag fra de foredragsholdere, der havde måttet 

melde afbud. 

2 | 2003 Side 7

Referat: 

28th International Stroke Conference i Phoenix, 

Arizona, 13.-15. februar 2003 

Gudrun Boysen og Thomas Truelsen, Neurologisk afdeling, H:S Bispebjerg Hospital 

Flere små studier af blodtryksøgning ved store mediainfarkter 

og ved intracerebrale hæmatomer viste forbedring 

af den neurologisk funktion. 

Mødet var domineret af præsentationer om forskellige 

aspekter af trombolyse, mere end 60 i alt. Det blev 

dokumenteret, at reokklusion efter trombolysebehandling 

optræder i op til 30% af dem, der primært opnåede 

rekanalisation. Reokklusion var forbundet med klinisk 

forværring efter en primær forbedring. 

En cost-utility analyse af i.v. rtPA behandling af akut 

iskæmisk stroke i Canada viste, at behandlingen giver en 

QALY (Quality Adjusted Life Year). For den initiale indlæggelse 

var der en øget omkostning på 2000 $ pr. patient, 

men efter 2 år var der en økonomisk gevinst på 

2000 $ pr. patient. Det blev beskrevet som en win-win 

situation. 

En opgørelse fra fire stater i USA viste, at 4,2% af patienter 

med akut cerebral iskæmi nu bliver behandlet 

med rtPA. Symptomatisk ICH optrådte hos 3,8% heraf. 

Analyser af eksisterende data af effekten af thrombolysebehandling 

til patienter behandlet indenfor 3 timer, 

viste at effekten af thrombolyse muligvis har været 

undervurderet i de officielle publikationer. Baggrunden 

er, at forekomsten af risikofaktorer samt apopleksisværhedsgraden 

i den aktivt behandlede gruppe sammenlignet 

med dem der fik placebo, var forskellig. Når 

man tog højde for disse forskelle, så det ud til, resultatet 

af thrombolyse indenfor 3 timer efter symptomde- 

but havde bedre outcome end tidligere antaget. 

Nye generationer af trombolytica blev omtalt: Desmoteplase 

og Tenecteplase. Endnu er kun ganske få patienter 

behandlet med disse præparater. 

Neuroradiologi ved akut apopleksi er nu helt domineret 

af MR-teknik. DWI og PWI med påvisning af mismatch 

anses fortsat for at give indikation for trombolysebehandling. 

En undersøgelse viste, at patienter uden 

mismatch tilsyneladende ikke havde effekt af trombolysebehandling. 

De fordelte sig på 2 grupper, hvoraf den 

ene var patienter med meget små lakunære infarkter, 

og den anden var patienter med meget store infarkter, 

hvor der tilsyneladende ikke var noget hjernevæv, der 

kunne reddes. 

Konferencens mest positive nyhed var resultatet af at 

behandle akut cerebral iskæmi med Abciximab, et 

glycoprotein IIb/IIIa til intravenøs anvendelse indenfor 6 

timer til cerebral iskæmi, nu undersøgt hos 400 patienter. 

Der var en tendens til bedre neurologisk funktion, 

om end undersøgelsen var for lille til at give et sikkert 

resultat. En større fase 3 undersøgelse er planlagt. 

Indenfor det endovaskulære område var der spændende 

resultater med coiling af aneurismer og stenting af 

stenoser i arteria carotis interna. Også ekstraktion af 

tromber fra intrakranielle arterier blev præsenteret. 

En session kaldet ”the cold front” gennemgik resultaterne 

indenfor hypotermi-behandling, hvor nedkøling 

efter hjertestop gav positivt resultat, mens der ikke var 

2 | 2003 Side 9

Side 10 

Referat af 28th International Stroke Conference i Phoenix, Arizona… 

effekt af nedkøling ved svære kranietraumer. Ved 

apopleksi var flere studier igang, bl.a. Nordic Cooling 

Project. 

Vedrørende postmenopausal hormonbehandling med 

konjugeret ekvint østrogen og progesteron blev det 

fremført, at dette medførte øget risiko for apopleksi. 

Der var ingen berettigelse for brug af postmenopausal 

hormonbehandling til forebyggelse af karsygdomme. 

WEST undersøgelsen: 1 mg østradiol 17 beta gav en 

tendens til højere risiko for recidiv af apopleksi. 

Hos kvinder var dødeligheden af apopleksi større end 

af cancer mammae, også i yngre aldersgrupper (North 

Manhattan). 

Det blev endnu engang konstateret, at migræne med 

aura er en risikofaktor for apopleksi hos yngre kvinder. 

Rygning og P-piller forøger denne risiko. 

Plasma homocystein som risikofaktor blev dokumenteret, 

ikke alene for apopleksi, men også for Alzheimers 

sygdom og vaskulær demens. 

Indtagelse af fisk et par gange om måneden var forbundet 

med nedsat risiko for iskæmisk apopleksi. 

Ved apopleksi uden kendt årsag var åbentstående foramen 

ovale ikke forbundet med forøget risiko. 

Forhøjet antifosfolipid antistoffer og apopleksi: Hos 

denne gruppe fandtes ikke forskel på behandling med 

ASA og AK-behandling. Dvs. der er ikke evidens for 

AK-behandling af disse patienter. 

Dosis af acetylsalicylsyre til trombocythæmmende 

behandling er altid et emne for diskussion. Det noteres, 

at FDA i USA anbefaler ASA dosis fra 50 mg til 

325 mg daglig. Der menes ikke at være nogen dosiseffekt 

relation. 

Patienter i behandling med ASA, som får en iskæmisk 

apopleksi, har signifikant højere risiko for recidiv end 

patienter, der ikke tidligere har fået ASA. For disse 

patienter var det ikke en fordel at få AK-behandling. 

Dette er et vigtigt resultat af WARSS undersøgelsen. 

Tidligere har der i Danmark været en tilbøjelighed til 

at sætte sådanne patienter i AK-behandling. Den 

optimale behandling kendes ikke. 

Vedrørende genoptræning efter apopleksi var der 

fortsat mangel på evidensbaseret dokumentation for 

effekt af fysioterapi og ergoterapi. Der var dog studier, 

der viste, at mere fysioterapi var bedre end mindre, 

samt at delvis vægtbæring og samtidig gangtræning 

på gangbånd kunne bedre gangfunktionen. 

I Tyskland og Østrig var man i gang med en ny 

undersøgelse af carotis endarterektomi versus stent 

ved stenosegrad på mere end 70%. Et stort randomiseret 

studie, kaldet SPACE, er i gang. 

Novo Nordisk’ internationale dosisbestemmende studie 

af muligheden for at hindre vækst af hæmatom 

ved ICH med koagulationsfaktor 7 blev præsenteret. 

Der var 4 danske præsentationer ved mødet. 

Dagen før kongressen var der et 1-dags symposium 

for apopleksisygeplejersker. 


Side 12 

Anmeldelse: 

Referenceprogram for behandling af patienter 

med akut koronart syndrom uden ledsagende 

ST segmentelevation i ekg’et 

Peter Clemmensen, Hjertecentret, Rigshospitalet 

Referenceprogrammet er udgivet af Sekretariatet for 

Referenceprogrammer under Lægeforeningen, dog 

således at SfR er et selvstændigt projekt finansieret af 

Center for Evaluering af Medicinsk Teknologivurdering 

(CEMTV). Programmet er udarbejdet af en 

arbejdsgruppe, nedsat af SfR, der i forordet erklærer 

uafhængighed af økonomiske interesser. Information 

om baggrunden for udarbejdelsen af referenceprogrammer 

kan hentes på hjemmesiden www.sfr.dk. 

Kort fortalt er baggrunden for at udarbejde referenceprogrammer 

som ovennævnte at sikre en ensartet høj 

kvalitet, der lever op til det europæiske AGREE – 

samarbejde (Assessment of Guidelines, Research and 

Evaluation). Helt centralt i dette er, at arbejdsgruppen 

tager stilling til evidens-grundlaget for de enkelte 

behandlingsvejledninger, baseret på en systematisk litteratursøgning 

og kritisk gennemgang af de enkelte 

delstudiers metodologi. 

Referenceprogrammet for behandling af patienter med 

akut koronart syndrom uden ledsagende ST-elevation i 

ekg, dvs. de patienter, der indlægges akut med ustabil 

angina pectoris, og hvor nogle efterfølgende diagnosticeres 

som non-Q AMI, baseret på en stigning i biokemiske 

infarktmarkører, er yderst velskrevet og koncist. 

Introduktionen beskriver sufficient den tilgrundliggende 

metode samt inddeling i publikationstyper, 

hvor evidensen rangeres fra det højeste 1A, baseret på 

meta-analyser med systematisk oversigt til den laveste 

evidens IV, og der er tale om mindre serier, ekspertvurdering, 

m.v. Styrken i de enkelte anbefalinger graderes 

fra A til D, således at f.eks. rekommendationer, der 

baseres på et enkelt randomiseret klinisk studie, vil falde 

fra styrke A til B. 

Kapitel 1 giver estimat over patientgruppens størrelse 

samt nødvendigheden for risikostratificering samt 

definerer referenceprogrammets målgruppe (bred), og 

slutter af med et forsøg på at afgrænse opgaven. 

Kapitel 2 gennemgår den akutte behandling systematisk 

fra smertebehandling gennem de enkelte stofgrupper 

fra anti-iskæmisk medicin til antitrombotisk 

medicin. 

Kapitel 3 og 4 definerer behovet for anden adjuverende 

medicinsk behandling (statiner og ACE-hæmmere) 

og (tidlig) invasiv undersøgelse. 

Kapitel 5 og 6 gennemgår grundigt nødvendigheden 

af opfølgende behandling, herunder non-farmakologisk 

behandling (rehabiliteringsprogrammer). 

Kapitel 7 gennemgår summarisk sundhedsøkonomiske 

overvejelser. 

Er der så slet ingen forbehold overfor et sådant referenceprogram. 

Jo, naturligvis! 

For at starte med slutningen, er det naturligvis utilfredsstillende, 

at et så stort sundhedsmæssigt problem 

for hele den vestlige verden, sundhedsøkonomisk alene 

kan beskrives med ”overvejelser”. Arbejdsgruppen 

erkender selv disse begrænsninger, hvad enten der er 

tale om cost-effectiveness eller cost-utility-analyser. 

Konklusionerne bliver da også yderst vage pga. den 

manglende evidens, og nærværende anmelder kan kun 

finde 2 dominante terapiformer, nemlig acetylsalicylsyre 

(ikke vurderet i rapporten) og rygestop/afvænning. 

Metodologien har naturligvis også sine begræns- 


Side 14 

Anmeldelse 

ninger. Bl.a. er arbejdsgruppen loyal overfor det 

internt medicinske/kardiologiske paradigme og læner 

sig stærkt opad Cochrane-analyser, der af nogle 

opfattes som kontroversielle. Selv om udgangspunktet 

er klinisk evidens, tillader man alligevel positive 

markeringer for ”god klinisk praksis”. 

I afsnittet om akut behandling burde vigtigheden af 

betablokker tydeliggøres, bl.a. for patienter med 

nedsat venstre ventrikel pumpefunktion, selv om der 

kompenseres for denne detalje i et senere kapitel. 

Et par særlige kritikpunkter og interesser for dette 

videnskabelige selskab er beskrivelsen af FRISC 2 

undersøgelsen, hvor man konkluderer, at langtidsbehandling 

med dalteparin i mere end 45 dage er 

uden signifikant effekt, hvilket baseres på en retrospektiv 

analyse af data samt at behandling med clopidogrel 

”bør” gives, mens glykoprotein IIb/IIIa 

receptorhæmmere, som arbejdsgruppen selv indrømmer 

et højere evidens og styrkeniveau, kun ”kan 

……… supplere” den øvrige behandling. 

Den største kritik af sådanne referenceprogrammer 

må være manglen på vejledning i den praktiske 

gennemførelse af rekommendationerne. Antallet af 

præparater, der skal gives til denne patientgruppe, 

disses bivirkningsprofil og interaktioner, er langt fra 

trivielt. Lidt frækt kunne man spørge, om ikke resuméet 

af anbefalingerne, der både er trykt i rapporten 

og senere udgivet i A4-format, er alt nok, idet 

den omgivende tekst kun tjener som støtte til de 

efterfølgende referencer. Altså, man kunne savne et 

par simple skemaer til forslag til praktisk implementering 

på de enkelte afdelinger. 

Konklusion 

På trods af ovennævnte kritikpunkter er denne 

anmelder imponeret over det store, grundige arbejde, 

der ligger til grund for dette velskrevne referenceprogram. 

For at understøtte kvaliteten kan det nævnes, at 

programmet også har undergået peer review ved 

professor Lars Wallentin, Sverige og overlæge Jan- 

Erik Otterstad, Norge. 

Der er ingen tvivl om, at referenceprogrammet bør 

være udgangspunktet for lokale behandlingsvejledninger 

på alle danske medicinske afdelinger. Man 

kan håbe, at dette instrument kan bidrage til evidensbaseret 

behandling af danske patienter, måske pga. 

udefrakommende pres fra pårørende og advokater 

samt auditører, der har nem adgang til referenceprogrammet. 

Manglende implementering af referenceprogrammer 

som nærværende, er desværre blevet 

højaktuelt, f.eks. gennem det amerikanske 

CRUSADE-projekt, der har vist øget mortalitet for 

denne patientgruppe på institutioner, hvor referenceprogrammer 

ikke blev efterlevet. Referenceprogrammet 

er kun gyldigt til januar 2004, hvor arbejdsgruppen/Sekretariatet 

for Referenceprogrammer 

lover, at det vil blive taget op til revision. Jeg håber 

dette vil ske, så vi fortsat kan sikre en tidssvarende 

og evidensbaseret behandling af patienter med 

koronarsyndrom. 


Side 16 

Debatindlæg vedrørende ‘Klip fra litteraturen’: 

„Langtidsbehandling med lavdosis warfarin 

mod retrombose – PREVENT studiet“ 

Jørgen Jespersen, Klinisk biokemisk afdeling, Centralsygehuset i Esbjerg, og afdeling for 

tromboseforskning, Syddansk universitet 

I DSTHForum (nr. 1, 2003) omtales under den nye 

rubrik ”Klip fra litteraturen”, der i øvrigt er en glimrende 

ide, et studium af Paul M. Ridker og medarbejdere 

”Long-Term, Low-Intensity Warfarin Therapy for 

the Prevention of Recurrent Venous Thromboembolism”, 

der vil blive publiceret i New England Journal 

of Medicine, 10. april 2003. Imidlertid har redaktionen 

ved tidsskriftet konkluderet, at resultaterne er så 

overbevisende, at det har retfærdiggjort en præpublikation, 

der er tilgængelig elektronisk. Det er denne 

elektroniske version, som Torben Bjerregaard Larsen 

refererer i DSTHForum. 

I notatet om PREVENT-studiet omtaler Bjerregaard 

Larsen studiet med særlig vægt på, at designet og 

resultaterne er interessante med henblik på forebyggelse 

af recidiverende venøs trombose ved anvendelse 

af lavdosis af antikoagulansbehandling i form af en 

vitamin-K antagonist. 

Jeg er helt enig i, at Ridker og medarbejderes undersøgelse 

overbevisende demonstrerer værdien af langtidsbehandling 

med warfarin med henblik på forebyggelse 

af recidiv af venøs trombose hos patienter, som 

allerede har været i behandling med vitamin-K antagonisten 

warfarin i mere end 6 måneder. Imidlertid 

kan der rejses berettiget tvivl om, hvorvidt forfatterne 

kan påberåbe sig, at disse resultater rent faktisk er 

opnået på baggrund af anvendelse af en lavere end 

traditionel warfarin dosering og opnåelse af en INR 

værdi imellem 1,5-2,0. 

Det, der med andre ord kan sættes spørgsmålstegn 

ved, er valg af laboratoriekontrol og laboratoriekalibrering 

i de 52 centre, som er involveret i undersøgelsen. 

I stedet for anvendelsen af en konventionel protrombintid, 

dvs. bestemmelse i plasma af de K-vitamin 

afhængige koagulationsfaktorer II, VII og X, baseret 

på anvendelsen af det af WHO etablerede system til 

at udtrykke protrombintiden i INR, har forfatterne 

anvendt et patientnært apparatur med hurtig INR 

svarafgivelse (CoaguChek (Roche)), og anvendelse af 

fuldblod. 

I de senere år er der publiceret en række undersøgelser, 

der kan indicere, at anvendelse af patientnært 

apparatur kan være en fornuftig vej at betræde i forbindelse 

med kontrol af behandling med vitamin-K 

antagonister, og evt. suppleret med et computer 

doseringsstøtte system. 

Problemet i undersøgelsen er imidlertid, at der ikke 

foreligger klar og entydig beskrivelse af den af WHO 

rekommanderede procedure for kalibrering af udstyrene 

og etablering af International Sensitivity Index 

(ISI). Til dokumentation for at INR i undersøgelsen 

har ligget imellem 1,5-2,0 påberåber forfatterne sig 

anvendelsen af et vævstromboplastin med ISI værdien 

2,0. Der foreligger ingen dokumentation for, hvordan 

denne ISI-værdi er sikret i de enkelte centre, og dermed 

også sikring af variation imellem apparaturerne. 

Der foreligger heller ikke dokumentation for, hvordan 

pålideligheden af de enkelte apparaturer er sikret, 

f.eks. ved et eksternt kvalitetssikring program. 

Indtil for nylig har der kun været én tilgængelig 

metode med henblik på kalibrering af patientnært 

apparatur, og denne procedure er temmelig kompleks 

og forholdsvis vanskelig at gennemføre. Denne procedure 

blev beskrevet af Tripodi og medarbejdere i 1993 

og kræver, at ISI fastlægges ved gennemførelse af en 

multicenter undersøgelse med mindst 5 centre, som 

dokumenteret i regi af ”European Concerted Action 

on Anticoagulation (ECAA)”, der er et EU støttet projekt, 

bl.a. omfattende et patientnært monitor projekt 

inden for EU’s ”Standardisation, Measurement, and 

Testing Programme”. I ECAA projektet er det for nylig 

vist, at der kan gennemføres en pålidelig, men mere 

simpel ISI kalibrering, bl.a. for CoaguChek ved anvendelse 

af certificerede lyophiliserede plasmaer. 

CoaguChek anvender kanin vævstromboplastin i teststrimlerne. 

Det gælder også i PREVENT undersøgelsen, 

men forfatterne godtgør ikke, hvorvidt der er anvendt 

samme lot-nr. af teststrimler ved de 52 centre over 

den knapt 4-årige periode, som undersøgelsen løb. 

Det kan ikke udelukkes, at der er gennemført en så 

exceptionelt stor produktion af samme lot-nr., men 

næppe realistisk på grund af overskridelse af udløbsdato. 

Så der har næppe været anvendt det samme 

lot-nr. i hele undersøgelsesperioden. Imidlertid varierer 

ISI fra det ene lot-nr. til det andet. Således har en 


ække ECAA studier vist, at den gennemsnitlige ISIværdi 

for forskellige lots svinger fra 1,51-2,11. Et klart 

udtryk for nødvendigheden af kalibrering af de enkelte 

lots. 

I ét af ECAA’s multicenter studier gav et lot nr. med 

ISI-værdien 1,75 lavere gennemsnit INR-værdi med 

CoaguChek sammenlignet med ”en sand” INR- værdi 

opnået med konventionel WHO kalibrering. Det er således 

meget tænkeligt, at apparatur INR- værdi mellem 

1,5-2,0 snarere repræsenterer ”en sand” INR- værdi 

mellem 1,65-2,15. Hvis INR bestemmelsen er baseret på 

et lot-nr. med en ISI-værdi på 1,51 vil INR-værdien 

være væsentligt højere. Dette forhold understreger, at 

ved anvendelse af forskellige lots af teststrimler er det 

nødvendigt at gennemføre ISI kalibreringer af hvert 

produceret lot. 

Andre multicenter undersøgelser inden for ECAA har 

dokumenteret, at såfremt der ikke gennemføres en optimal 

ISI kalibrering, vil den gennemsnitlige INR- værdi 

afvige betydeligt fra den ”sande” INR- værdi bestemt med 

en veldefineret manuel teknik og anvendelse af WHO’s 

internationale reference vævstromboplastin præparationer. 

ECAA har forsøgt at vise nye veje med henblik på at sikre 

optimal anvendelse af patientnært apparatur. Det er 

nødvendigt, idet det i øjeblikket ikke med de tilgængelige 

patientnære apparaturer er muligt at opnå en tilstrækkelig 

analysekvalitet, - først og fremmest på grund af 

kalibreringsusikkerheden og den deraf afledte bias, men 

også upræcision. Hvad disse forhold angår, adskiller 

CoaguChek sig ikke fra andet patientnært apparatur, 

eksempelvis ved bestemmelse af B-Glucose, som for 

nyligt omtalt i Ugeskrift for Læger. 

Det skal endelig anføres, at den gennemsnitlige warfarin 

dosis på 4 mg i undersøgelsen ikke er en urealistisk 

dosis for opnåelse af INR intervallet 2,0–3.0 i de fleste 

patient populationer! 

Det kan konkluderes, at vel er Paul M. Ridker og medarbejderes 

undersøgelse interessant, og den anviser nye 

veje med henblik på forebyggelse af recidiv af venøs 

trombose. Undersøgelsen dokumenterer desværre ikke, 

om kvalitetssikring og ISI- kalibrering er gennemført 

med henblik på sikring af et terapeutisk INR- interval, - 

imellem 1,5-2,0. 

Ovennævnte forhold vil blive drøftet nærmere i forbindelse 

med SSC mødet i Birmingham i tilslutning til ISTH 

kongressen i juli. 

Supplerende litteratur 

1. Tripodi A, Arbini AA, Chantarangkul V, Bettega D, Mannucci PM. Are capillary whole blood coagulation monitors suitable for the control of oral anticoagulant treatment 

by the International Normalized Ratio? Thromb Haemost 1993;70:921-4. 

2. Poller L, Keown M, Chauhan N et al. European Concerted Action on Anticoagulation. Minimum number of centres for reliable International Sensitivity Index calibration 

of CoaguChek and TAS point-of-care whole blood monitors. Thromb Res 2002;107:61-66. 

3. Poller L, Keown M, Chauhan N et al. European Concerted Action on Anticoagulation. The use of plasma samples to derive International Sensitivity Index of whole blood 

Prothrombin Time Monitors. Clin Chem 2002;48:255-260. 

4. Shiach CR, Campbell B, Poller L, Keown M, Chauhan N. Reliability of point-of-care prothrombin time testing in a community clinic: a randomised crossover comparison 

with hospital laboratory testing. Brit J Haemat 2002;119:370-375. 

5. Poller L, Keown M, Chauhan N, van den Besselaar AMHP, Tripodi A, Shiach C, Jespersen J. Evaluation of a method for International Sensitivity Index calibration of two 

point-of-care prothrombin time (PT) monitoring systems (CoaguChek Mini and TAS PT-NC) with fresh plasmas based on whole blood equivalent PT. Clin Chem 2002; 

48:1672-80. 

6. Poller L, Keown M, Chauhan N, van den Besselaar AMHP, Tripodi A, Shiach C, Jespersen J. International Normalised Ratio variability of CoaguChek and TAS point-of-care 

testing whole blood prothrombin time monitors. Thromb Haemost 2002; 88: 992-5. 

7. Poller L, Keown M, Chauhan N, van den Besselaar AMHP, Tripodi A, Shiach C, Jespersen J. An assessment of lyophilised plasmas for ISI calibration of CoaguChek and 

TAS whole blood prothrombin time monitors. J Clin Pathol 2003; 56:114-9. 

8. Poller L, Keown M, Chauhan N, van den Besselaar AMHP, Tripodi A, Jespersen J, Shiach C. Minimum numbers of ECAA lyophilised plasmas for ISI calibration of Coagu- 

Chek and TAS point-of-care whole blood prothrombin time monitors. Am J Clin Pathol 2003; 119: 232-40. 

9. Poller L, Keown M, Chauhan N, van den Besselaar AMHP, Tripodi A, Shiach C, Jespersen J. Reliability of International Normalised Ratios (INR) from CoaguChek Mini and 

TAS PT-NC whole blood point-of-care test monitor systems (fremsendt). 

10. Poller L, Keown M, Chauhan N, van den Besselaar AMHP, Tripodi A, Shiach C, Jespersen J. An assessment of a method for ISI calibration of two whole blood point-ofcare 

PT monitor systems based on lyophilised plasmas using whole blood equivalent PT. J Thromb Haemost (i trykken). 

11. Poller L, Shiach CR, MacCallum PK., Johansen AM, Münster AM, Magalhäes A, Jespersen J, on behalf of the European Concerted Action on Anticoagulation. Multicentre 

randomised study of computerised anticoagulant dosage. Lancet 1998; 352: 1505-9. 

12. Borch-Johnsen K, Beck-Nielsen H, Christiansen JS, Heickendorff L, Brandslund I, Faber JO, Olivarius NF. Vejledning i diagnostik af type 2-diabetes. Ugeskr Læger 2003; 

165: 1558-61. 

2 | 2003 Side 17

Side 18 

Patient-deriveret fibrinklæber og 

anden kirurgisk vævslim 

Henrik Kåre Kjærgård, Thoraxkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Gentofte 

Der er i dag stor interesse for kirurgisk vævslim ikke 

kun til hæmostase, men også til at binde væv sammen 

og for de biologiske vævslimes vedkommende 

som et middel til at fremme sårhelingen (1-3). 

Syntetisk vævslim (Bio-Glue®: www.cryolife.com) 

består af bovint serum albumin, der bliver krydsbundet 

af glutaraldehyd. Indholdsstofferne er således ikke 

er naturligt forekommende i organismen, og vævslimen 

er derfor ikke nedbrydelig. Glutaraldehyd er toksisk, 

og Bio-Glue anvendes næsten udelukkende ved 

højrisiko operationer som aortadissektion og aortaaneurysmer. 

Bio-Glue sprøjtes ind imellem lagene af 

aorta, der limes sammen. Bio-Glue er stærkere end 

fibrinklæber og forandrer ydermere vævet, så det bliver 

læderagtigt og holder bedre og derfor er lettere at 

sy i. Det er tillige indiceret at anvende Bio-Glue 

omkring anastomosen mellem karprotesen og aorta, 

men her kan fibrinklæber også anvendes. 

Fibrinklæber (Tisseel®: www.tissuesealing.com) findes 

i Danmark i en frossen form (Tisseel Duo®) bestående 

af en dobbeltløbet sprøjte indeholdende 2 eller 

5 ml fibrinogenkoncentrat og en sprøjte indeholdende 

et tilsvarende volumen humant thrombin i en steril 

pakning. Den frosne fibrinklæber tages ud af fryseren 

og tøs op i operationsstuen på ca. 15 min. Når luftboblen 

bevæges frit i fibrinogenopløsningen (den 

mest viskøse del) er fibrinklæberen klar til brug. Tisseel 

appliceres med en nål eller et trykluft spray system, 

hvorved en større overflade f.eks. en lungeresektionsflade 

kan dækkes. Fibrinklæberen kan ikke stoppe 

arteriel blødning og anvendes bedst profylaktisk på en 

tør overflade, f.eks. til forsegling af en anastomoselinje 

eller luftutætheder i lungen. 

Patient-deriveret fibrinklæber (Vivostat®: 

www.vivolution.dk). Fremstillingen er baseret på 

enzymet batroxobin. Der udtages 120 ml af patientens 

blod til fremstilling af fibrinklæberen, som foregår 

ved en fuldautomatisk, mikroprocessorkontrolleret 

proces på ca. 30 min. Batroxobin virker på patientens 

fibrinogen, hvorved fibrinopeptid A fraspaltes. Batrox- 

obinet er bundet til biotin, og batroxobin-biotin 

kompleksbindes til avidin-agarose, som filtreres bort, 

så batroxobinet ikke går ind i patienten. Når fibrinklæberen 

skal anvendes tilsættes en pH10 buffer, og 

koagulationskaskaden fortsætter ved neutralt pH. 

Endogent prothrombin omdannes til thrombin. 

Fibrinopeptid B fraspaltes og faktor XIII aktiveres, 

hvorved der dannes en fibrin II opløsning, som polymeriserer 

og er en klinisk anvendelig fibrinklæber. 

Vivostat kan kun appliceres med en spray. Indholdsstofferne 

i Vivostat er patientens egne. Der tilsættes 

ikke thrombin eller aprotinin, og der er ikke beskrevet 

bivirkninger til anvendelsen af Vivostat (1). 

Diskussion 

De kirurgiske vævslime, der findes på markedet i Danmark, 

er alle særdeles velegnede og har forskellige 

specifikke indikationsområder, således at de supplerer 

hinanden og alle indgår i et komplet kirurgisk armatur. 

På grund af prisen, der for ingen af vævslimenes 

vedkommende er under 1500 kr., har de ikke fundet 

rutinemæssig anvendelse i Danmark. Der er i dag evidens 

for effekt af vævslim ved en lang række operationer, 

når konventionelle metoder ikke virker; profylaktisk 

mod blødning og mod udsiven af liquor, lymfe 

eller luft (1). Det kræver en vis indlæring at anvende 

vævslim ligesom for andre typer af kirurgiske hjælpemidler. 

En klinisk anvendelig fibrinklæber har et fibrinindhold 

på 20-40 mg/ml. Ved lavere koncentrationer, f.eks. 

ved tilsætning af thrombin til plasma, dannes en gelé, 

der ikke har karakter af et koagel. Ved meget høje 

koncentrationer af fibrin bliver koaglet hårdt og ueftergiveligt. 

Tisseel indeholder næsten dobbelt så 

meget fibrin (ca. 35 mg/ml i den færdige lim) som 

Vivostat (ca. 20 mg/ml), og Tisseel er derfor stærkere, 

mens Vivostat er mere elastisk, og en vis elasticitet er 

ønskelig, specielt når fibrinklæberen anvendes på 

bevægelige organer som hjerte og lunger. Dannelsen 

af Vivostat initieres af en pH-ændring (neutralisering), 

og adhæsionen til vævet er instantan, i modsætning 

til Tisseel, hvor fibrinogenet skal omdannes til fibrin 


af thrombin, og den enzymatiske proces er lidt langsommere. 

For begge fibrinklæberes vedkommende 

opnås størst styrke, når fibrinet har polymeriseret i et 

par minutter (1). 

Patientens fibrinogenindhold kan variere (2-6 mg/ml), 

som følge af fysiologiske eller patologiske forhold, men 

slutresultatet af Vivostat fremstillingprocessen er en 

fibrinklæber med en konstant koncentration på ca. 20 

mg/ml, så kirurgen kan regne med at få en vævslim 

med samme styrke og egenskaber hver gang (4). Til 

gengæld varierer volumenet af fibrinklæber (gennemsnit 

4,5 ml) fra under 4 ml, hvis patienten har et lavt 

fibrinogenindhold til over 5 ml ved et højt fibrinogenindhold. 

For at undgå uønskede virkninger af thrombin, bør 

thrombinkoncentrationen i konventionelle fibrinklæbere 

være så lav som mulig, og det er formentlig aldrig indiceret 

med en koncentration over 500 IU/ml. Der findes 

en ”langsomt virkende” fibrinklæber med en lav thrombinkoncentration 

(4 IU/ml), således, at man kan nå at 

massere fibrinklæberen ind i en karprotese for at tætne 

den eller tilsætte antibiotika, vækstfaktor eller andet til 

fibrinklæberen, inden den størkner. Risikoen ved anvendelse 

af Tisseel (fremstillet af poolet donorplasma) anses 

i dag for minimal, fordi virusinaktiveringsmetoderne er 

forbedrede, og man er gået over til at bruge humant 

thrombin. 

Tisseel er tilsat en fibrinolysehæmmer, aprotinin 

(bovint), der stabiliser koaglet og forsinker nedbrydningen 

i organismen, men alle former for fibrinklæber er 

nedbrydelige og resorberes efter nogle uger afhængig 

af den fibrinolytiske aktivitet i vævet. Fibrinklæber stimulerer 

væksten af fibroblaster og er ikke forbundet 

med en øget risiko for sårinfektion eller adhærencedannelse. 

Den eneste gode grund til ikke at anvende 

fibrinklæber er prisen. Men der er i dag evidens for, at 

forsegling af lungeresektionsfladen efter en lungeoperation 

medfører afkortet dræn- og indlæggelsestid, således 

af der er en besparelse af hente ved disse operationer 

(5). I øvrigt er der kun få cost-benefit studier, og 

fibrinklæber bør derfor indtil videre kun anvendes, når 

konventionelle metoder ikke er tilstrækkelige, men så er 

det til gengæld også indiceret, for at minimere mængden 

af blodtransfusioner (1,2). Den relativt lange 

præparationstid gør logistikken for anvendelsen kompleks. 

Når der er et blødningsproblem, og der peroperativt 

træffes beslutning om at anvende et lokalt virkende 

hæmostatikum, kan kirurgen ikke altid vente i 15-30 

min på at fibrinklæberen bliver klar til brug. Fibrinklæberen 

præpareres derfor ofte før højrisikooperationer, 

f.eks. reoperationer, aneurysmer m.m., hvor der forventes 

betydende blødning. Fibrinklæber anses at have et 

stort potentiale til fremme af sårhelingen, og fibrinklæberen 

kan tillige fungere som en matrix for stoffer 

der frigøres lokalt f.eks. værksthormon eller antibiotika 

(3, 6). 

Referencer 

1. Kjærgård H K. Patient-derived fibrin sealant: clinical, preclinical and biophysical aspects. Lægeforeningens Forlag. København 2003. 

2. arless PA, Anthony DM, Henry DA. Systematic review of the use of fibrin sealant to minimize perioperative allogeneic blood transfusion. Br J Surg 2002; 89: 695-703. 

3. Currie LJ, Sharpe JR, Martin R. The use of fibrin glue in skin grafts and tissue- engineered skin replacements: a review. Plast Reconstr Surg 2001;108:1713-1726. 

4. Velada J L, Hollingsbee D A. Physical characteristics of Vivostat patient-derived sealant. Implications for clinical use. Eur Surg Res 2001; 33: 399-404. 

5. Fabian T, Federico J A, Ponn R A. Fibrin glue in pulmonary resection: a prospective, randomized, blinded study. Ann Thorac Surg 2003; 75: 1587-1592. 

6. Wong C, Inman E, Spaethe R, Helgerson S. Fibrin-based biomaterials to deliver human growth factors. Thromb Haemost 2003; 89: 573-582. 

2 | 2003 Side 19

Side 22 

Kalender – Eksterne møder 

XIX Congress of the International Society 

on Thrombosis and Haemostasis 

Birmingham, England 

12.-18. juli, 2003 

http://www.isth2003.co.uk 

European Thrombosis Research Organisation 

10th advanced Teaching Course in Thrombosis 

Blankenberge, Belgien 

25.-31. oktober, 2003. 

http://www.kuleuven.ac.be/mcm/EurThrombosis/ 

The American Society of Hematology 

45th Annual Meeting And Exposition 

2003 ASH Annual Meeting 

San Diego, Californien, USA 

6.-9. december, 2003 

http://www.hematology.org/meeting/ 

XX Congress of the International Society on 

Thrombosis and Haemostasis 

Sydney, Australia 

5.-13. august, 2005 

President, C.N. Chesterman 

http://www.pharm.ox.ac.uk/bsht/ 

XXI Congress of the International Society on 

Thrombosis and Haemostasis 

Geneva, Switzerland 

7.-13. juli, 2007 

President, H. Bounameaux 

http://www.med.unc.edu/isth/welcome

Indhold Kommende arrangementer i DSTH - Dansk Selskab for Trombose ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?